/2008_2_5_UV-ekponering

Page 1

OPTIKEREN 2 . 2008

s t o f F a g l i g t

30

UV-eksponering af øjnene er morgenen og sidst på efterm fra forår til efterår

Af Cristina Schnider, OD, Director, Medical Affairs, Johnson & Johnson Vision Care Inc. Oversat af Viktoria Franzén, Product Manager Nordic, Johnson & Johnson Vision Care

Resultaterne af ny forskning gennemført i Japan viser, at om foråret, sommeren og efteråret er den ultraviolette (UV) eksponering, øjet udsættes for tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen cirka dobbelt så stor som i perioden fra midt på formiddagen til først på eftermiddagen, som man ellers hyppigst anser for at være perioden med størst soleksponering. Ved hjælp af en specialdesignet model til måling og registrering af mængden af UV-B-stråler, der kommer ind i øjet fra solopgang til solnedgang, konkluderede forskere på Kanazawa Medical University, at øjnene er mere udsatte for UV-eksponering på tidspunkter, hvor mange måske ikke træffer korrekte foranstaltninger for at beskytte øjnene. Resultaterne af undersøgelsen blev for nylig præsenteret på den japanske øjenlægeforenings 111. årsmøde i Osaka. ”Mens man længe har ment, at risikoen for UV-eksponering af øjnene er størst i timerne midt på dagen fra kl. 10.00 til 14.00, viser denne under-

søgelse, at i perioden fra forår til efterår, hvor dagene bliver længere, er eksponeringen faktisk størst først og sidst på dagen,” siger chefforsker, professor og bestyrelsesformand Hiroshi Sasaki, Department of Ophthalmology, Division of Sensory Organ Medicine, Kanazawa Medical University. ”Undersøgelsen viser endvidere, at der er behov for UV-beskyttelse af øjnene hele dagen,” tilføjer Cristina Schnider, O.D., Director, Medical Affairs, Johnson & Johnson Vision Care, Inc. ”På lang sigt kan solen forårsage uoprettelig skade på alle øjets strukturer og omgivende væv, som er ubeskyttet eller utilstrækkeligt beskyttet. Den mest komplette foranstaltning til UV-beskyttelse kan opnås med en kombination af UV-absorberende solbriller, en bredskygget hat og UV-blokerende kontaktlinser.” Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført på Kanazawa Medical University, der er

det eneste private medicinske universitet på Japanhav-siden, i september og november 2006. Efter at have indlejret en lille UV-sensor i øjensegmentet på en specialdesignet model blev mængden af UV-B-stråler, der kom ind i øjet, målt fra solopgang til solnedgang. Modellens synslinje blev sat 15 grader under horisontlinjen, hvilket er den normale synslinje, når et menneske går, og ansigtet fulgte solens bane fra øst til vest og blev placeret nederst på forsiden af solen hele tiden. Resultaterne blev registreret, koblet med forskellige betingelser såsom solhøjden (solens stilling i forhold til horisonten) og retningen af modellens synslinje (vinkel) eller ansigts- eller hovedform, relativt set. Den 21. september, omkring tidspunktet for efterårsjævndøgn (et af de to tidspunkter om året, hvor solen krydser ækvator, og dag og nat har næsten samme længde), blev de to højeste punkter i UV-eksponeringstesten af øjet registreret omkring kl. 9.00 og fra 14.00 til 15.00. I de fire timer fra


størst om middagen

kl. 10.00 til kl. 14.00 blev der kun registreret halvt så stor en eksponering som de højeste punkter for UV-eksponering af øjet registreret om morgenen og om aftenen. Da solvinklen aftog (nærmede sig vinter), flyttede højdepunktet for UVeksponering af øjnene tilbage til omkring middag. Den 21. november forekom et af de højeste eksponeringspunkter omkring middag ved samme forhold som den foregående test. UV-beskyttelse er lige så vigtig om vinteren, advarer dr. Schnider. UVstrålingen er generelt lavere i vintermånederne, men til gengæld kan sneens refleksion fordoble en persons samlede eksponering. UV-beskyttelse – hvorfor solbriller alene ikke er nok Ultraviolette stråler når ikke kun øjnene fra himlen, men også når de reflekteres fra overflader som vand, sand og vejbelægning. Mens de fleste solbriller kan medvirke til at blokere for UV-stråler gennem linserne, forhin-

drer de fleste steldesigns ikke de ufiltrerede stråler i at nå øjnene fra siderne, overkanten og/eller underkanten af brillerne. ”Derfor blokerer nogle solbriller kun 50 procent af alle UVstråler, før de når øjnene,” forklarer dr. Schnider. På samme måde giver hatte med skygger ikke nogen beskyttelse mod UV-stråler, der reflekteres fra overflader som vejbelægning, sand eller vand. Ekstra beskyttelse for kontaktlinsebrugere UV-blokerende kontaktlinser giver en beskyttelse mod de direkte og reflekterede stråler, der passerer gennem hornhinden og ind i øjet, og ikke blokeres af solbriller eller hatte. ”Det giver kontaktlinsebrugere en vigtig ekstra beskyttelse,” siger dr. Schnider. Men ikke alle kontaktlinser giver UV-beskyttelse og af dem, der gør, er det ikke alle, der har det samme absorptionsniveau. Blandt kontaktlinsemærkerne er det kun ACUVUE® ADVANCETM, ACUVUE® ADVANCETM

for ASTIGMATISM og ACUVUE® OASYSTM, der har den amerikanske optikerforenings udvalg for øjenstandarders godkendelsessegl for UV-absorberende kontaktlinser. Linserne er de eneste, der giver det højest tilgængelige beskyttelsesniveau for UV-blokering, idet de blokerer mere end 90 procent af de UVA-stråler og 99 procent af de UVB-stråler, der når linsen. I gennemsnit blokerer kontaktlinser uden UV-blokering cirka 10 % af UVA-strålerne og 30 % af UV-B-strålerne. Selvom UV-blokerende kontaktlinser giver en vigtig ekstra beskyttelse for brugerne, må de ikke ses som en enkeltstående løsning. ”Kontaktlinser skal altid bruges i kombination med UV-blokerende solbriller af høj kvalitet og en bredskygget hat,” siger dr. Schnider. Undersøgelsen blev sponseret af Johnson & Johnson K.K. Vision Care Company (Tokyo). ■


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.