FAGLIGT STOF
16
Vinder af 1. prisen i årets Optimus pris
Hvorfor bliver vi mere myope? Af Niclas Skjöld, Pernille Damgaard, Gustav Brinkby og Iben Arildsen, TEC, Frederiksberg, 2008
Emnet myopi er multi-kausalt. Da det er blevet omtalt som en epidemi, er det vigtigt for os som optikere at skabe en forståelse for, hvorfor vi bliver myope, og hvordan vi kan forebygge myopiprogression. Myopi er en tilstand, der skyldes mange faktorer som bl.a. stress, nærarbejde, motion, korrektion, kost, etnicitet og uddannelse (Se figur). For at finde en rød tråd skal disse faktorer sættes op mod hinanden. Herved kan eventuelle løsninger til forebyggelse af problemet findes. Udelukkelse af én faktor frem for en anden er ikke muligt, da disse er tæt sammenkoblede. For optikerfaget er dette et meget relevant emne, da det primært er optikere, der møder og behandler myope i dagligdagen. Det gamle udsagn om underkorrektion af myopi som hæmmende effekt på myopiprogression er blevet modbevist i undersøgelsen “the possible effect of undercorrection on myopic progression in children” (Adler m.fl. 2006). Konklusionen af denne undersøgelse er, at optikeren skal korrigere myopi fuldt ud. Hvis det drejer sig om en ung myop, der samtidig har en esofori på nær viser undersøgelser (Fulk m.fl. 2000 og 2002) at en bifokal/ progressiv korrektion har en hæmmende effekt på myopi-progressionen. Et mere aktuelt emne er orthokeratologi (ortho-k), hvor Cho m.fl. (2005) i sit ”LORIC-studie” finder at ortho-k reducerer myopi-progressionen.
Som tidligere nævnt er nærarbejde, stress og genetik nogle af faktorerne bag myopi. Det er her vigtigt at forstå, at der kan trækkes adskillige paralleller mellem faktorerne. Er individet fx myopt, fordi denne foretrækker nærarbejde, eller foretrækker denne nærarbejde på grund af myopien? Vedrørende genetik er det sandsynligt at myopi er arvelig (Dirani m.fl. 2008), men det er ikke blevet bevist, at børn arver et myopisk miljø af sine forældre (Mutti m.fl. 2002). Dette må siges at være et paradoks, da optikere tit møder myope børn, der også har myope forældre og derfor nemt betragter den genetiske faktor som den selvklare årsag til myopi/myopiprogression. Dette fører os direkte ind på samfundets relevans i myopiprogressionen. Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem uddannelse/høj IQ og myopiprogression. Fx har Jacobsen (2008) lavet en undersøgelse om dette på værnepligtige i Danmark, som resulterede i en tydelig sammenhæng mellem de to. Et andet samfundsproblem som er voldsomt stigende er fedme. Vi dyrker for lidt motion og indtager for meget raffineret stivelse. Cordain m.fl. (2003) undersøgte stivelses indflydelse på myopiprogression, hvor stivelsen bevirker at øjet bliver unormalt langt, dvs. axialmyopi øges. Mht. motion er det blevet bevist, at dette har en reducerende effekt på udviklingen af myopi (Jacobsen m.fl. 2008). Dagens samfund er væsentlig mere konkurrenceorienteret end det samfund forrige generationer er vokset op i. Dette fører både til mere stress og mere nærarbejde, idet vi studerer, arbejder og
udfører nærarbejde i et meget psykologisk stresset miljø. Psykologisk stress fører til sympatisk aktivering, hvilket medfører bevidst overkonvergens. Koblingen mellem konvergens og akkommodation medfører en ændring af akkommodationen i retning mod afstand. Derfor kræves der en øget parasympatisk innervering af akkommodationen, for at ophæve den forkerte akkommodation, hvilket resulterer i overkonvergens (Birnbaum 1993, pp4142). Dette forklarer hvorfor en myopisk klient med et højt lag og esofori vil få gavn af en bifokal brille, idet dette vil bremse myopiprogressionen. Videre bekræfter Skeffington’s nærpunktsstressmodel, at myopi, overkonvergens og diplopi skyldes, at den menneskelige fysiologi ikke er kompatibel med den mængde nærarbejde, som vores kultur har påtvunget os (Birnbaum 1993, pp34-41). Konklusionen er, at myopiprogression er kommet for at blive, hvis ikke det enkelte individ, optikeren og sidst men ikke mindst samfundet fortager ændringer i forhold til de beskrevne faktorer.
Referencer: Adler m.fl. 2006, http://www3.interscie nce.wiley.com/cgi-bin/fulltext/11856 4038/PDFSTART Birnbaum, 1993, Optometric Management of Nearpoint Vision Disorders, Butterworth-Heineman, ISBN: 0-7506-9193-X Cho m.fl 2005, http://www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/15875367?ordinalpos=4&it ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub med_ResultsPanel.Pubmed_DefaultRepor tPanel.Pubmed_RVDocSum
FAGLIGT STOF
17
Cordain m.fl. 2003, http://www3.inter science.wiley.com/cgi-bin/fulltext/ 118927360/HTMLSTART Dirani m.fl. 2008, http://www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/18385047?ordinalpos=12&i tool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub med_ResultsPanel.Pubmed_DefaultRepor tPanel.Pubmed_RVDocSum Fulk m.fl. 2000, http://www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/10966065?ordinalpos=1&it ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub
med_ResultsPanel.Pubmed_DefaultRepor tPanel.Pubmed_RVDocSum Fulk m.fl 2002, http://www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/12365670?ordinalpos=1&it ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub med_ResultsPanel.Pubmed_DiscoveryPan el.Pubmed_Discovery_RA&linkpos=2&lo g$=relatedarticles&logdbfrom=pubmed Jacobsen, 2008, Myopia in Denmark, Prevalence and prevention, Denmark. Jacobsen m.fl. 2008, http://www.ncbi.nlm.
nih.gov/pubmed/18385044?ordinalpos=1 &itool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed. Pubmed_ResultsPanel.Pubmed_DefaultR eportPanel.Pubmed_RVDocSum Mutti m.fl. 2002, http://www.ncbi.nlm.nih .gov/pubmed/12454029?ordinalpos=1&it ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub med_ResultsPanel.Pubmed_DiscoveryPan el.Pubmed_Discovery_RA&linkpos=4&lo g$=relatedarticles&logdbfrom=pubmed