/2010_1_5_justerbare_brille

Page 1

FAGLIGT STOF

44

Justerbare brilleglas skal løse verdens synsproblemer

Claus Suk Yong Jacobsen

En engelsk professor i fysik har videreudviklet en opfindelse fra 70’erne, der gør det muligt at korrigere visus ved hjælp af væskefyldte silikone-membraner. Prisen er 19 dollar per styk, men skal helt ned på 1 dollar for at leve op til WHOs målsætning at afskaffe unødig blindhed inden år 2020. I øjeblikket bruger 30.000 Adspecs, som de justerbare briller kaldes, men op mod en milliard står stadig ”på ventelisten” En engelsk fysiker har sat sig for at løse et globalt problem med mangel på individuelt tilpassede brilleglas til især indbyggere i verdens fattigste lande. Professoren vil ved hjælp af en banebrydende ny opfindelse omdele intet mindre end en milliard briller. Og det skal ske inden år 2020 til en pris på 1 dollar per styk. Ifølge WHO findes der i verden flere end 153 millioner mennesker med nedsat syn og ingen adgang til korrektion. 90 procent af dem lever i lande med lav- eller middel-indkomst. Her er optikere sværere at finde, og individuelt tilpassede brilleglas for dyre for mange. I verdens notorisk mest fattige region, sub-Saharan Africa, er fordelingen cirka 1 optiker for hver million indbyggere. Opfindelsen, der skal være med til at afhjælpe dette komplekse problem, er udviklet af professor i fysik ved Oxford Universitet i England, Joshua Silver. Hans firma, Adaptive Eyecare Ltd., producerer briller med runde plastik-stel og brilleglas lavet af gennemsigtige membraner af silikone. Mellem lagene af silikone ligger omkring 10 kubik-centimeter olie forbundet til et rør og en lille sprøjte, der kan

justeres ved at dreje på nogle små håndtag. Ved at dreje på håndtagene ændres linsens krumning, og dermed kan man justere linsens styrke og korrigere bærerens syn. Når linsen er justeret til at give bæreren skarpest mulige visus bliver membranerne forseglet med en ventil, og justerings-mekanismen fjernes. Joshua Silver løste problemet med lækager Brillerne ligner noget fra Harry Potter, men giver faktisk bæreren mulighed for selv at justere sit syn hen ad vejen. De vejer omkring 48 gram, og hver væskefyldt linse er omkring 4 centimeter i diameter. Ideen til brillerne opstod I 1980’erne, da professor Silver blev interesseret i optometri og begyndte at lege med ideen om at lave justerbare linser. Det meste af sit professionelle liv havde Joshua Silver studeret kvantefysik og elektrodynamik på kvanteniveauet, men nu kastede professoren sig over et forsøg med at korrigere sin egen nærsynethed. En anden englænder, Martin Wright, havde forsøgt at opnå kommerciel udbredelse af en anden, lignende type justerbare væskefyldte brilleglas allerede i 70’erne, men have problemer med lækager og var kun i stand til at sælge et dusin af brillerne.

Silver brugte mange af de samme principper, men fik samtidig skabt en mere holdbar brille, der er anvendelig til daglig brug. Ifølge forskeren viser forsøg, at korrektionen kan blive mere nøjagtig end de færdig-slebne brilleglas, der sælges i butikkerne. "Da jeg opdagede, at jeg arbejde med en teknologi, der kan få indvirkning på halvdelen af jordens befolkning, begyndte jeg at tage det meget alvorligt”, siger den engelske forsker, der tog springet fra teoretisk fysik til praktisk nødhjælp via optometrien. Hjælpe amerikanere efter fejlslagne operationer I øjeblikket er 30.000 Adspecs i anvendelse i Afrika og i Østeuropa, og to tredjedele af dem er blevet omdelt via det amerikanske forsvars nødhjælpsprogrammer. Den første, der modtog en Adspec, var en skrædder i Ghana, hvis svigtende syn gjorde det nærmest umuligt at tråde en nål. Efter at have justeret brilleglassene var skrædderen atter i stand til at tråde nålen i sin symaskine, og han kunne straks vende tilbage til arbejdet. ”Jeg vil aldrig glemme dette øjeblik, så længe jeg har hukommelse”, siger Joshua Silver ifølge National Geographic. Men det er ikke kun i udviklingslande, Adspecs bliver brugt. I USA findes der to


derede deltagerne på konferencen, kræves der ”anvendelse af tilgængelige teknikker og teknologi på en større skala.” Produktionsprisen er stadig for høj. Den store udfordring er at få prisen ned på en dollar per par. Adaptive Eyecare Ltd. Beskrives som ”et almindeligt firma, der aldrig har skabt overskud”. I øjeblikket er prisen for en Adspec 19 dollars per par. Både organisationer og myndigheder – som den amerikanske regering og Ghanas Uddannelsesministerium – har købt Adspecs til denne pris. WHO anbefaler en pris på 1 dollar per par, så Joshua Silver og Adaptive Eyecare Ltd. kæmper en brav kamp for at reducere produktionsomkostningerne ved at gøre teknologien billigere og øge volumen. “Det er svært, men vi tror på at det kan lade sig gøre”, siger Joshua Silver. Øjenlægen Peter Egbert følger projektet nøje, men mener ikke at Adspecs repræsenterer en holdbar langtidsløsning på problemet med forringet syn i udviklingslande.

”Jeg synes det er en fremragende ide, men det er en midlertidig løsning, indtil økonomierne løftes, og de kan få briller og glas udformet til den individuelle patient”, udtaler Peter Egbert. Egberts egne oplevelser i Ghana peger på, at bærerne faktisk bekymrer sig om, hvordan brillerne ser ud, og øjenlægen mener at det klodsede udseende kan virke som en hæmsko for udbredelsen. Joshua Silver erkender, at mode og æstetik spiller en rolle, og han har varslet en ny design-linje med et mindre nørdet, mere bredt appellerende look. Joshua Silver har også til hensigt at lade sit kolossale velgørenhedsprojekt tilgodese ældre, der rammes af presbyopi. Kilder: “The Eyes Have It” by Marc Silver, National Geographic, 30. juni 2009 “Designer Focuses on Marketing Adjustable Eyeglasses at $1 a Pair” by Katherine Harmon, Scientific American, 24. februar 2009 “Adjustable lenses”, Centre for Vision in the Developing World, University of Oxford

FAGLIGT STOF

kvinder, der har taget brillerne i brug for at korrigere deres syn efter fejlslagne hornhinde-operationer for omkring ti år siden. Begge kvinder lider efter operationen af et syndrom, der kan skabe betydelige udslag i deres syn indenfor en time, så de bruger de væskefyldte brilleglas dynamisk – altså uden at fjerne justeringsanordningen. Joshua Silver er leder af nødhjælpsorganisationen Centre for Vision in the Developing World og hyldes af andre fremtrædende nødhjælpsarbejdere som Peter Egbert, professor i oftalmologi ved Stanford Universitet og aktiv i Unite for Sight, der distribuerer traditionelle brilleglas i Ghana. "Ingen har tidligere gjort sig den umage at udvikle en brugbar anordning”, udtaler Peter Egbert ifølge Scientific American. Ifølge en rapport fra Child Vision Conference i Oxford i 2007 har omkring 180 millioner børn i verden brug for briller, så de kan gå i skole og få en uddannelse. For at det kan lade sig gøre, konklu-

45


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.