FAGLIGT 29 Professor Brien Holden
Udfordringer og muligheder i forbindelse med myopi Et af de mere populære foredrag på eyeLife Summit var Brien Holdens indlæg om, hvilke muligheder der er for at forhindre udbredelsen af nærsynethed. TEKST OG FOTO: MATS ALMEGÅRD
P
rofessor Brien Holden var en af de mest kendte talere på CIBA VISIONS eyeLife Summit i Rom. Ud over at være professor på University of New South Wales er han også administrerende direktør for Brien Holden Vision Institute og Vision Cooperative Research Centre, og han har skrevet mere end 200 videnskabelige rapporter. Brien Holdens forelæsning handlede om, hvordan man kan modvirke udbredelsen af myopi gennem det, som han kalder »myopia control«. Han begyndte sit indlæg med at opremse en række meget alvorlige kendsgerninger: – En fjerdedel af jordens befolkning er nærsynede, nærmere betegnet 1,6 milliarder mennesker. Forekomsten af myopi vokser lynhurtigt i Asien. I dag er halvdelen af alle asiater nærsynede. I USA udgør antallet af nærsynede hele 42 procent af befolkningen. I 1972 var tallet 24 procent. Holden præsenterede en undersøgelse af tolvårige i Taiwan, som viser, at der i dag er tre til fire gange så mange nærsynede tolvårige som for ti år siden. Han fortalte derefter om, at myopi øger risikoen for øjensygdomme, og at børn i udviklingslande skal have hjælp til at få
korrigeret deres myopi. Ellers risikerer de at blive blinde senere i livet. – En indisk undersøgelse viser, at 12 procent af de blinde begyndte med at være nærsynede. Hvis man ikke får hjælp, kan man altså blive blind, og det er alvorligt. I Kina får 85 procent af de nærsynede ikke korrigeret deres nærsynethed i dag. Derefter viste han tallene for, hvad ikke-korrigeret myopi koster på verdensplan hvert år: svimlende 269 milliarder dollars om året i henhold til en WHOundersøgelse fra 2008. Det giver også problemer med mindre arbejdsstyrke osv. Samtidig ville det koste mindre end 16 milliarder dollars at løse problemet. Holden ser en mulighed i projektet World Sight Day Challenge og i øget uddannelse på området. Selv om tallene virker dystre og problemet uovervindeligt, kan det løses ifølge Holden. Før det første er det selvfølgelig et spørgsmål om at få kortlagt forekomsten af myopi mere nøjagtigt. Årsagen til udvikling af myopi er nemlig forholdsvis uklar. Der er enighed om, at det er et spørgsmål om både arv og miljø, men det er usikkert i hvilken grad, og hvad det indebærer. Holden slog dog fast, at forældrene er en stor risikofaktor. – Så vær omhyggelig, når du vælger
forældre, sagde han med et smil på læben. I de situationer, hvor begge forældre er nærsynede, er der 80 procents risiko for, at barnet også bliver nærsynet. En anden forklaring er stigningen i det såkaldte »nærarbejde« i de senere år – mange flere arbejder f.eks. ved en computer end før i tiden – hvilket skulle kunne forklare den kraftige stigning i antallet af nærsynede. En yderligere hypotese er, at den perifere retina spiller en rolle, hvad angår reguleringen af øjets vækst og udviklingen af refraktive fejl – og at denne udvikling kan bremses ved optisk at forandre billedkrumningen perifert. Holden redegjorde for en kinesisk undersøgelse, hvor børn skulle bruge briller eller kontaktlinser med et nyt design. Midterzonen uden korrektion var omgivet af progressive zoner, som var udformet på en sådan måde, at de flyttede den perifere retinas billede fremad for på denne måde at forhindre øjets aksiallængde i at øges. Disse undersøgelser har hidtil givet positive resultater, og Holden sluttede af med at sige, at kampen mod myopi ikke er tabt, og at optikere i dag lever i en spændende tid, da det efter hans mening snart vil være muligt at kontrollere myopi.