12 minute read
VIRKSOMHEDSPROFIL: MARIA MOGENSBÆK SONDRUP
JEG HAR DET BEDSTE FRA TO VERDENER I MIT JOB
Chefoptiker Maria Mogensbæk Sondrup arbejder både på en øjenklinik og i en optikerforretning og har som en af sine vigtigste opgaver at få de to steder til at føles som én arbejdsplads. Det kræver, at hun trækker på alle sine erfaringer som leder, optiker og iværksætter. Og samtidig suger hun masser af ny viden til sig.
Advertisement
AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: NYT SYN HILLERØD
Chefoptikeren Maria Mogensbæk Sondrup bruger cirka halvdelen af sin tid hos øjenlægerne Henrik Melsom og Thøger Svahn i Nordsjællands Øjenklinik nogle etager oppe i nr. 34 på Slotsgade i Hillerød. Den anden halvdel er hun i optikerforretningen Nyt Syn Hillerød, der ejes af de to øjenlæger og ligger i stuen i samme ejendom. Når hun beskriver sit job, går det igen, at hun elsker variationen i de forskelligartede opgaver, hun har. De får hende til at føle sig som en fisk i vandet.
”Jeg har altid syntes, at den kliniske verden er spændende og kan lide at dygtiggøre mig indenfor patologien. Men samtidig kan jeg også lide at drive forretning og er optaget af kunderelationen. I det her job får jeg det bedste af to verdener, både detailhandlen og det kliniske. For mig er det virkelig godt,” siger hun.
Nyt Syn Hillerød ligger tæt sammen med andre optikerforretninger i Slotsgade. ”Hillerød er kendt for at være velforsynet på det punkt,” forklarer Maria, mens hun viser rundt i butikken. Bagefter går vi op ad trapperne med det
”Vi er meget fokuserede på at blive den stærkeste optiker i Nordsjælland på det kliniske område og skille os ud gennem vores sundhedsfaglige og kliniske kompetencer,” siger Maria Mogensbæk Sondrup, chefoptiker i Nyt Syn Hillerød, som er ejet af to øjenlæger.
gamle gelænder og den smukke udsigt over søen til hendes kontor ved siden af klinikken. Det er kun nogle år siden, hun satte sig her i stolen som chefoptiker. Nordsjællands Øjenklinik blev åbnet i 2017 af øjenlægen Henrik Melson. I 2020 kom Thøger Svahn til, og de besluttede samtidig at supplere deres klinik med en optikerforretning. ”Deres patienter havde jo tit behov for briller eller linser, og så syntes de, det var en god ide at kunne tilbyde en helhedsoplevelse. Jeg tror, de havde en ide om, at det at drive optikerforretning var nogenlunde ligesom at drive en øjenklinik. Det var måske lidt naivt,” smiler Maria.
Hun kom til nogle måneder efter, at forretningen åbnede, i maj 2020, og har siden brugt en del tid på at få Henrik og Thøger til at forstå optikerfaget. ”Som øjenlæge bliver du jo væltet af patienter, der gerne vil have en tid. I en optikerforretning skal du i langt højere grad byde dig til med dine ydelser. Det kom klart bag på dem, at både produkter, service, drift og markedsføring skulle have så meget opmærksomhed. Men inden jeg kom til, var de blevet bevidste om, hvilke ressourcer de ikke selv havde til rådighed, og jeg faldt fint ind som den brik, de manglede.” Et mangfoldigt personale
Som chefoptiker har Maria i det daglige ansvar både for økonomi, personale, markedsføring og produkter. Desuden står hun for at skabe sammenhæng, fællesskab og vidensdeling mellem klinik og forretning. Hun og de to øjenlægerne ser det som én arbejdsplads med én medarbejdergrupper, der så bare er fordelt på to matrikler. ”Jeg laver optikeropgaver både på klinikken og i forretningen. Oprindeligt var tanken, at de andre medarbejdere også skulle kunne være begge steder. Men der er en fordel i, at man møder de samme medarbejdere i butikken. Så i dag er det kun mig og en assistent, der arbejder begge steder. De andre har en fast base, det er mere trygt.”
Maria lægger dog stadig vægt på, at alle ved, hvad der foregår både oppe og nede. Når patienter kommer ned i butikken, vil de på den måde altid møde medarbejdere, der kender til deres sygdom og behandling. ”Vi har et kæmpe intranet, som især de to øjenlæger (men også vi andre) bygger
videre på hele tiden, og hvor alle kan søge viden. Derudover brug vi WhatsApp til at kommunikere om sociale ting som kage eller fødselsdage og problemer, der skal løses på tværs af de forskellige faggrupper. Vi bruger også Trello til bl.a. dagsordener til vores faste morgenmøder, så alle kan ”Jeg prøver at lære, at lægge punkter ind.” jeg ikke altid behøver Personalet de to at udføre alt selv. Jeg steder er en blandet størkan godt give ansvar relse. Foruden øjenlægerog opgaver videre og have tillid til, at mine medarbejdere nok skal udføre dem lige så ne er der seks fastansatte og en del løst tilknyttede. Maria skal med andre ord have kommunikationen til at fungere mellem både godt som mig.” øjenlægerne, en optiker, medicin- og optikstuderende, en skeleterapeut, klinik- og optikerassistenter, sygeplejersker og kirurger. Plads til udvikling Her kommer det hende til hjælp, at hun foruden at være optometrist også har uddannelser i ledelse og som ledelsescoach. I ti år var hun desuden partner i Louis Nielsen og havde butikker både i Købmagergade og på Fisketorvet i København. Dem solgte hun, da hun og hendes mand fik en
efternøler, deres fjerde barn i en flok, hvor den ældste i dag er 19 år, og den yngste er 3. ”Mit arbejdsliv skulle hænge bedre sammen med mit familieliv, og det er det kommet til, samtidig med at jeg stadig bruger alle mine butiks- og ledererfaringer og til stadighed får ny viden.”
Både klinik og forretning har glæde af hendes erfaringer med at drive virksomhed. ”Henrik og Thøger kommer jo fra hospitalsverdenen, og human ressources fylder vist ikke meget i medicinstudiet. Der kan vi noget i optikerbranchen. Vi ved, at det kræver bevidste arbejdspladser med styr på ledelsen at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Så alt det med at ansætte personale, med at lede, med kommunikationen og budgetter og marketing har vi taget mange, lange snakke om undervejs. Jeg lægger vægt på at køre det, så de får mest muligt tid til at være de dygtige øjenlæger, de er.”
De er alle tre enige om at skabe plads for, at medarbejderne kan udvikle sig mest muligt. ”Hvis nogen vil vide mere om et område, vil vi gerne oplære dem i det. Fx ville Nicolai, der er optiker i butikken, gerne vide mere om screeningen af diabetikere og forskellige behandlinger, og så kom han i lære i klinikken nogle dage. Omvendt ville en af de unge klinikassistenter gerne prøve at være i butik og lære lidt om briller, og det fandt vi så også ud af.”
Maria gør sig også selv umage for hele tiden at udvikle sig som leder. ”Jeg prøver at lære, at jeg ikke altid behøver at udføre alt selv. Jeg kan godt give ansvar og opgaver videre og have tillid til, at mine medarbejdere nok skal udføre dem lige så godt som mig.”
Glæde af hinandens viden
Mellem Maria og de to øjenlæger foregår også en stor faglig vidensdeling. ”Da vi fx startede op med natlinser i forretningen, sørgede jeg for at skaffe nogle forskningsartikler, som Henrik og Thøger kunne læse igennem, så de kan stå inde for tilpasningen.”
I klinikken er hendes opgave som optiker mest at supplere øjenlægernes arbejde. Hun afprøver forskellige kontaktlinsestyrker på patienter, der skal opereres for grå stær eller have en refraktiv linseudskiftning, så de rent visuelt forstår, hvilke muligheder de har. ”Det kan også være, at øjenlægen før en mulig operation spørger, hvad potentialet er for den her patient. Så laver jeg en mere detaljeret refraktion og konfererer med øjenlægerne eller vejleder og rådgiver omkring mulighederne.”
I klinikken arbejder Maria desuden med opfølgende refraktionskontroller på børn og grå stær-opererede eller med voksne, der har dobbeltsyn og er ved at blive udredt. Hun har ingen drømme om at kunne overtage endnu flere opgaver fra øjenlægerne. ”I mine optikerforretninger sad jeg jo med fundusfotografering og målinger af tryk og havde ikke en øjenlæge ved siden af og tænkte, det ville være godt at vide mere om øjets patologi. Men nu, hvor jeg arbejder sammen med øjenlægerne, kan jeg godt se, at der altså er et stort spring fra at have en medicinsk baggrund til at have en optisk baggrund. Jeg har glæde af, at jeg nu nemmere kan identificere problemer og sygdomme, men det er som optiker, jeg gør en forskel for patienterne. Jeg skal ikke stille diagnoser eller træffe beslutninger om behandlingen.”
Men selv om hun som chefoptiker har fået mere respekt for, at hun og øjenlægerne skal være dygtige til hver sit, synes hun, det giver god mening med samarbejdet mellem forretning og klinik. ”Øjenlægerne får viden fra mig om refraktionsdelen, og jeg ved nu meget mere om, hvordan sygdomme og medicin påvirker synet. Det med at kende hele baggrunden hos mine kunder har stor betydning for, at jeg kan hjælpe dem bedst muligt. Og så giver det også kunderne en stor tryghed, at jeg kan uddybe for dem, hvad øjenlægen egentlig mente.”
Foredrag i butikken
Den primære målgruppe for forretningen er børnefamilier og ældre.
”Vi lever især af dem, der vælger os på grund af vores store viden. Det er ofte kunder med et lidt kompliceret problem, som de ikke har kunnet finde løsningen på andre steder. Kunderne melder tilbage, at de føler tryghed, fordi vi kan tilbyde en stor faglighed og professionalisme og nogle gode produkter. Det er det, vi konkurrerer med de andre forretninger på. Og så kan vi ikke samtidig dumpe priserne.”
For at aflaste Maria blev forretningen i sommeren 2021 til en del af kæden Nyt syn.
BLÅ BOG
NAVN Maria Mogensbæk Sondrup.
ALDER 42 år.
KARRIERE Har været partner i ti år i Louis Nielsen med butikker på Fisketorvet og Købmagergade i København, før hun i maj 2020 blev chefoptiker på Nordsjællands Øjenklinik og i Nyt Syn Hillerød.
PRIVAT Bor i et bofællesskab i Humlebæk og har med sin mand fire børn på 3, 12, 17 og 19 år. Er bidt af yoga og keramik. Ofte om aftenen sniger hun sig hen til værkstedet i fælleshuset, hvor hun bor, og drejer og drejer.
"I butikken arbejder Maria sammen med optikeren Nicolai Lagoni Juhl og butiks- og klinikassistent Pernille Bæk Kahr."
MARIAS BEDSTE KARRIERERÅD
Overvej, hvad der betyder mest: At have kolleger eller at starte noget op på egen hånd. Personligt fandt jeg ud af, at kolleger og nogen at sparre med var vigtigst.
Overvej, om du har en god balance mellem arbejde og privatliv. Selv nyder jeg at have fået kortere arbejdsdage og dermed mere tid til mine børn.
Som leder skal du huske at bruge dine kolleger og medarbejdere, det minder jeg hele tiden mig selv om. Alle skal have lov til at tage del og have ansvar, ellers ender man med at uselvstændiggøre andre.
Som ny leder kan man hurtigt blive charmeret af de ambitioner, andre har på ens vegne. Husk også at se indad og se, hvad du selv vil og kan følge med til. Køb dig evt. til hjælp til nogle opgaver.
Tag bevidste valg, som stemmer overens med din vision for din forretning og dine værdier. Så holder du nemmere fast i motivationen for at lede og udleve iværksætterdrømmen, når hverdagen er travl.
Vær bevidst om, hvorfor du agerer, som du gør, og hvordan du kommunikerer med dine medarbejdere. Pas på med at gå på autopilot. Lyt til dig selv og andre og vær dig selv.
”Alene det at lave en strategi for en markedsføring ud fra vores vision er næsten et fuldtidsjob i sig selv. Så vi blev enige om i ledelsen, at Nyt Syn havde den rigtige vinkel på den del og kunne hjælpe os, uden at vi samtidig mistede vores selvstændighed. De har også hjulpet os med at lave en ny forretningsplan. Vi er meget fokuserede på at blive den stærkeste optiker i Nordsjælland på det kliniske område og skille os ud gennem vores sundhedsfaglige og kliniske kompetencer og et stærkt børne- og servicekoncept.”
Et nyt tiltag er, at Maria har været med til at arrangere et foredrag i butikken, hvor en af øjenlægerne fortalte om forskellige øjensygdomme. ”Det, håber vi, kan blive en tilbagevendende ting. For folk vil rigtig gerne snakke med en af de svært tilgængelige øjenlæger og kunne stille spørgsmål, og så giver det også noget til butikken.”
Familievenlige åbningstider
Generelt ser Maria optimistisk på fremtiden for optikerfaget. Det er et fedt fag, synes hun. Hun nyder, at der både er plads til at beskæftige sig med kunderelationer, med lækker brillemode, iværksætterdrømme, teknisk udmålingsudstyr, håndværksopgaver og patologi. ”Og så håber jeg da, at der bliver flere af den her slags samarbejder mellem klinik og forretning. Både så vi kan aflaste øjenlægerne, men også for optikernes skyld, så vi kan hjælpe folk bedre. Men det kræver, tror jeg, at vi går grundigt og ydmygt til værks og overvejer, hvordan vi brander og markedsfører os selv, hvis vi vil tages alvorligt som sundhedsfaglige personer. Til gengæld kan udbyttet være en meget større deling af informationer, og at vi i begge faggrupper bliver bedre til det, vi gør.”
Hun håber også, at de åbningstider, de har i Nyt Syn Hillerød, vil sprede sig. De følger stort set øjenklinikkens og giver dermed kortere dage end i andre butikker. Mandag til torsdag har butikken åbent kl. 8.30 til 17 og fredag kl. 8.30 til 15. Der er kun åbent én lørdag om måneden. ”Vi begyndte med dem i coronatiden, hvor folk alligevel var hjemme i dagtimerne, og har så holdt ved dem siden. Jeg håber, de også bliver fremtiden for andre optikere. Lange butiksarbejdsdage gør det svært at fortsætte i faget, når man får familie. I øvrigt ligner vores åbningstider jo kun dem hos andre faggrupper, som vi sammenligner os med.”
Der er aldrig nogen kunder, der har klaget over de kortere butiksdage. ”Og de sikrer jo også, at vi kan sparre med hinanden og øjenlægerne, når vi er på arbejde. Vi vil hellere det, end risikere ikke at kunne levere den optimale professionalisme.”
Selv har hun ikke de store uopfyldte drømme om fremtiden. Hun er glad, bare hun får lov til at beskæftige sig med børn noget af tiden. ”Børnepatienter og børnekunder gør mig bare i bedre humør. De er så umiddelbare og sjove og giver et helt andet liv. Det er privilegeret, at jeg både kan omgive mig med børn her og derhjemme.”
nyt syn
Kom med i Danmarks stærkeste frivillige optikerkæde
I Nyt Syn har du som butiksindehaver 100% selvstændighed og får samtidig en række kædefordele. Du får adgang til superstærke leverandøraftaler, og du bestemmer helt selv, hvilke brillestel du vil have i din butik. Vi hjælper med alt fra forretningsplan til finansieringsløsninger, vi sørger for stærk national, lokal og digital markedsføring, og så får du gode kolleger at sparre med. Vil du høre mere om Nyt Syn eller mulighederne for at være med som non-branded medlem, så kontakt Adm. direktør Søren Pedersen på sp@nytsyn.dk eller på mobil 3078 3067.