Mindskes kontaktlinse dropouts ved at ringe til patienten i prøveperioden?

Idéen bag

De fleste optikere har tænkt linseabonnementer som en fast indkomst, men det er svært at regne med grundet dropouts. Det er særligt dropout i prøveperioden, der har været økonomisk krævende, da patienten endnu ikke har lagt penge for andet end synsprøven, såfremt denne ikke har været gratis. Branchens antagelse har været, at 50% af alle nyopstartede kontaktlinsepatienter dropper ud i prøveperioden, men der har endnu ikke været nogen offentlige studier, som understøtter denne antagelse.

Metode

Dette er et interventionsstudie, hvor indsamlede data er kvantitativ nominalskala data. Der er indsamlet i alt 154 patienter, som er fordelt ligeligt i hhv. test- og kontrolgruppe. Testgruppen modtager et komfortopkald 2-3 dage efter udlevering af første sæt prøvelinser. Kontrolgruppen ses først som vanligt til linsekontrollen. Gældende for begge grupper er, at der efter en måned laves abonnementskontrol, hvilket vil sige, at patientens journal er gennemgået for, om patienten er droppet ud, har tegnet abonnement eller har købt linser kontant.

Alle nyopstartede linsebrugere i alderen 18 år og derover inkluderes. Tidligere linsebrugere som ikke har benyttet linser de seneste 5 år, er ligeledes inkluderet. Patienter med okulær patologi eller special linser, herunder formfaste- og hybridlinser, er ekskluderet.

Data er indsamlet over et år og er randomiseret efter en forudbestemt plan. Data er indsamlet i to butikker, hvor patienterne uopfordret har henvendt sig.

Excel er blevet brugt til databehandling, og der er anvendt epidemiologisk statistik i form af odds ratio(OR) med 95% sikkerhedsinterval og p-værdier til at se på sammenhænge.

Resultater

Resultaterne er alle udregnet og præsenteret efter intention to treat princippet.

Figur 1 og 2 viser fordelingen af abonne- menter, kontantkøb og dropouts i hhv. testog kontrolgruppen. Det er værd at bemærke reduceringen i dropout på 21% mellem grupperne.

Testgruppen: Cirkeldiagram med procentvis fordeling af abonnementer, kontantkøb og dropouts for testgruppen samt antal deltagere.

Kontrolgruppe: Cirkeldiagram med procentvis fordeling af abonnementer, kontantkøb og dropouts for kontrolgruppen samt antal deltagere.

Abonnement Kontant Dropout

Tabel 1 studiet hverken forklares med type af praksis eller lokation, da der ikke blev set nogen statistisk signifikant forskel på det. Derfor udleder Sulley et al (2017), at forskellen i, hvordan de enkelte butikker håndterer linseklinikken, kan indikere en indvirkning på succesraten ved nyudmålinger.

OR over komfortopkaldets effekt på dropoutraten ud fra INT princippet, dertil proportioner, relativ risiko med 95% sikkerhedsinvterval, risiko differens med 95% sikkerhedsinterval, odds og OR med 95% sikkerhedsinterval.

OR = 0,42 (95%-CI: 0,21;0,80), som ses i tabel 1, viser, at der er en statistisk signifikant forskel på antal af dropout mellem grupperne. Det er 0,42 gange mindre sandsynligt, at en patient fra testgruppen dropper ud under prøveperioden end en patient fra kontrolgruppen. (p=0,0134).

Figur 3 og figur 4 viser Butik X’s og Butik Y’s fordeling af abonnementer, kontantkøb og dropouts i hhv. test- og kontrolgruppen. I tabel 2 kan man se, at der i Butik X er indsamlet i alt 59 patienter, mens der i Butik Y er indsamlet 95 patienter.

Butik X: Søjlediagram over antal deltagere med abonnement, kontantkøb og dropouts for hhv. test- og kontrolgruppe for Butik X.

Butik Y: Søjlediagram over antal deltagere med abonnement, kontantkøb og dropouts for hhv. test- og kontrolgruppe for Butik Y.

OR over komfortopkaldets effekt på dropoutraten underinddelt i butik X og butik Y, dertil proportioner, relativ risiko med 95% sikkerhedsinvterval, risiko differens med 95% sikkerhedsinterval, odds og OR med 95% sikkerhedsinterval.

Kommunikation

I tabel 2 kan OR for hhv. Butik X og Butik Y aflæses. Der ses en statistisk signifikant forskel i interventionens effekt i hhv. test- og kontrolgruppen i Butik X (P=0,0038). Hvilket der ikke ses ved Butik Y (p=0,4120).

Diskussion

Refleksion over fund og

Resultater

Studiet viser, at 51% af kontrolgruppens deltagere ender som dropout, hvilket er i overensstemmelse med branchens antagelse om, at 50% af de nyopstartede linsepatienter stopper i prøveperioden (Hale, 2015). Den 21% reduktion af dropouts i testgruppen ift. kontrolgruppen viser, at komfortopkaldet er gavnligt og bekræfter Sulley, Young og Hunt (2017) og Sulley et al. (2018)’s teori om, at et komfortopkald kort efter nyudmåling, oplæring og udlevering af kontaktlinser til patienterne kan nedbringe antallet af dropouts hos de nyopstartede. Ved at benytte komfortopkaldet tidligt i prøveperioden kan vi hjælpe til at give patienterne en bedre opstart på kontaktlinser, mindske evt. problematikker og evt. etablere et bedre samarbejde og relation til patienterne. OR=0,42 (95%-CI: 0,21; 0,80) viser, at odds for, at en patient fra testgruppen ender som dropouts, er 0,42 gange mindre end odds for, at en tilfældig patient dropper linsebruget i kontrolgruppen. Med studiet påviser vi en statistisk signifikant forskel på antallet af dropout mellem test- og kontrolgruppen med p=0,0134.

Forskellen mellem Butik X og Butik Y: I fordelingen af data for butikkerne, figur 3 og 4, ses en skæv fordeling af antallet af kontante linsesalg. Denne skæve fordeling giver anledning til at kigge nærmere på, hvordan de to butikkers præferencer er ift. kontantkøb vs. abonnement. Butik X anser kontant linsesalg på lige vilkår med abonnementer, mens Butik Y foretrækker at få patienterne i abonnementer. Derfor sælges kontante linser også til en dyrere pris end abonnementerne gør i Butik Y, mens Butik X tager samme pris for linserne, om det er i abonnement eller kontantkøb. Forskellen mellem abonnement og kontantkøb er for begge butikker, at abonnementerne inkluderer udgifter til kontroller, porto samt tilskud til aflastningsbriller, mens der ved kontantkøb betales ekstra for førnævnte services.

Når vi ser på forskellen mellem data, indsamlet i Butik X og Butik Y, er det nærliggende at tænke, at der må være flere faktorer end komfortopkaldet, der har indvirkning på dropoutraten. Der er mellem de to butikker forskel på, hvem der håndterer udleveringsopgaven. I Butik X er det altid en optiker, der håndterer linseudleveringer, mens det i Butik Y primært er en salgs- og kunderådgiver. I Butik X forsøges det i videst muligt omfang at være den samme optiker, der håndterer patienten hele vejen igennem, både udmåling, udlevering, komfortopkaldet og den efterfølgende kontrol.

Det er værd at overveje, om disse to butikker er repræsentative for hele branchen, på tværs af landsdele og for de to kæder generelt.

I studiet af Sulley et al (2017) ses der en stor forskel på fastholdelsesraten imellem de inkluderede linsepraksisser i løbet af det første år. Forskellen i fastholdelsesraten kunne i

Der er generelt stor fokus på kommunikation, og særligt hvor meget af den information fagpersoner giver patienter, som de reelt har forstået. Kessels (2003) beskriver, at 40- 80% af den sundhedsfaglige viden, patienterne får, bliver glemt med det samme, hvorfor det er vigtigt at følge en patientsamtale op med skriftligt materiale. I Profil Optik og Synoptik udleveres i forbindelse med linseudleveringer en folder for at fremme patienternes forståelse og compliance. Man kan diskutere, om dybdeg ående undervisning i patientkommunikation burde være en fast del af pensum for optometristuddannelsen. McMonnies (2011) beskriver, at den gennemsnitlige læringsfastholdelsesrate for forskellige former for undervisning varierer fra ca.; 5 % for en forelæsning, 10 % for læsning, 20 % for en demonstration, 30 % for en diskussionsgruppe, 75 % for ”learn by doing” og 90 % for at undervise andre. Det er derfor vigtigt, at vi ved udlevering af linser gør brug af flere forskellige undervisnings former for at forbedre patientens udbytte fra undervisningen. McMonnies (2011) peger lige ledes på , at optikerne muligvis vil opnå højere grad af compliance ved først at give information om interval for udskiftning af linseetui, hvad patienten skal gøre, hvis de skal på ferie og ud at bade ol. ved førstkommende kontrol fremfor ved udleveringen. Vi ser komfortopkaldet som en første kontrol, hvor der kan gives r åd og vejledning, og patienterne å bent kan f å svar på deres spørgsmål.

Økonomi

For at kunne lave en generel økonomiberegning antager vi, at gns. prisen for linser er 300 kr./mdr. Vi ser kun på almindelige tilgængelige bløde kontaktlinser, hvor salgspriserne varierer fra 198 kr./mdr. til 598 kr./mdr. At patienterne anvender linser til fuldtidsbrug og bruger linser på begge øjne. Vi ser på samlet 100 patienter, hvor vi har estimeret det totale ekstra tidsforbrug til 10 min. pr. patient. Vi anven -

Tabel 3

Omkostninger og fortjenester for indførelse af komforopkaldet på en seks måneders periode. Omkostningerne ses trukket fra i testgruppens 1. måned.

Set over en 6 måneders periode (abonnements bindingsperiode)

Referencer

* Kessels R. P. (2003). Patients’ memory for medical information. Journal of the Royal Society of Medicine, 96(5), 219–222. https://doi. org/10.1177/014107680309600504

* Hale, M. “New contact lens wearer from trial to transaction - part 1”. Optician. 2015. https://www.opticianonline.net/features/new-cl-wearer-trial-transaction

* McMonnies C. W. (2011). “Improving contact lens compliance by explaining the benefits of compliant procedures”. Contact Lens & Anterior Eye: the journal of the British Contact Lens Association, 34(5), 249–252. https://doi.org/10.1016/j.clae.2011.06.006

* McMonnies C. W. (2011). “Improving patient education and attitudes toward compliance with instructions for contact lens use”. Contact Lens & Anterior Eye: the journal of the British Contact Lens Association, 34(5), 241–

* 248. https://doi.org/10.1016/j.clae.2011.06.007 der projektets dropoutrater for test- og kontrolgruppen på hhv. 30% og 51% til udregningerne og ser på en seks måneders periode.

Tabel 3 viser en potentiel merindkomst på 33.305 kr for 100 patienter over seks måneder, dog har vi ikke taget højde for kontaktlinsernes indkøbspriser.

Konklusion

Ud fra projektets data kan det konkluderes, at det gør en statistisk signifikant forskel at kontakte nyopstartede kontaktlinsepatienter i prøveperioden ift. mængden af dropouts. Antallet af dropouts mindskes med 21% mellem test- og kontrolgruppen.

* Sulley, A., Young, G., & Hunt, C. (2017). “Factors in the success of new contact lens wearers”. Contact lens & anterior eye: the journal of the British Contact Lens Association, 40(1), 15–24. https://doi.org/10.1016/j. clae.2016.10.002

* Sulley, A., Young, G., Hunt, C., McCready, S., Targett, M. T., & Craven, R. (2018). “Retention Rates in New Contact Lens Wearers”. Eye & contact lens, 44 Suppl 1, S273–S282. https://doi.org/10.1097/

ICL.0000000000000402