Hvorfor skifter danske optometrister job?

Idéen bag

Formålet med dette studie er at identificere, hvilke årsager der ligger til grund for at optometrister vælger at skifte job. På tidspunktet for udarbejdelsen af dette studie var mængden af allerede eksisterende empiri begrænset. Ud fra dette grundlag er studiet udarbejdet med henblik på at bidrage til frembringelse af ny viden samt at skabe en dybere forståelse for emnet.

Baseret på ekspertudtalelser samt nuværende mængde af tilgængelig information om emnet, er der valgt at udføre et Mixed Methods studie.

Med følgende problemformulering ”Hvilke faktorer spiller ind for optometristers valg af jobskifte?” og derunder også en afklaring af, hvilke faktorer der har positiv eller negativ indflydelse på optometristers trivsel på arbejdspladsen.

Metode

Til at besvare problemformuleringen er metoden Mixed Methods med en Grounded Theory tilgang anvendt. Denne metode blev udvalgt på baggrund af den begrænsede mængde af tilgængelige data samt tidligere udarbejdede studier vedrørende optometristers jobskifte. Mixed Methods metoden indeholder en kombination af metoder fra både den kvalitative- og kvantitative procedure. Denne metode giver mulighed for at opnå en større viden, eftersom den kvalitative del giver en større forståelse samt mere nuancerede data, og den kvantitative del giver en bredere indsigt af det generelle billede3, s. 351.

Metoden er anvendt med henblik på at undersøge og udforske emnet. Forskningstilgangen Grounded Theory er anvendt, da dens formål er at afkode, udarbejde og bekræfte en teori. Studiet bestod af fire kvalitative, interviews og en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Indsamlingen af empiri blev udført af semistrukturerede interviews af tre optometrister og to eksperter på området. På baggrund af transskribering, databehandling og analyse af interviews blev en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet efterfølgende.

Resultater

Spørgeskemaundersøgelsen fik i alt 340 besvarelser. Ud fra disse besvarelser var 322 (95%) valide og 18 (5%) ikke valide. De valide besvarelser inkluderede 19% mænd og 81% kvinder, hvoraf 75,8% arbejder i en optikerforretning.

I alt arbejder 60% optometrister på fuldtid, 38% på deltid og 2% er ikke i job. Til spørgsmålet “Har du overvejet at skifte job indenfor de seneste 5 år?”, svarede 75%

Figur 1

Har du overvejet at skifte job inden for de seneste 5 år

(CC >0,90) “Ja”, og 25% (CC >0,90) svarede “Nej” (figur 1). Af de relevante adspurgte respondenter havde 61% skiftet job mindst én gang de seneste 5 år.

I spørgeskemaundersøgelsens sidste eksplorative spørgsmål “Hvad, tror du, er den primære årsag til, at optikere/optometrister skifter job?” (tabel 1) havde respondenterne selv mulighed for at skrive deres svar. Her svarede

113 ud af 322 - 35% (CC >0,90) at de tror, at den primære årsag til jobskifte er arbejdstider.

Årsagerne til jobskifte er dynamiske – alt efter, hvor optometristen er i sit liv, hvilke prioriteringer optometristen har, og hvilke begrænsninger optometristen står overfor på tidspunktet for ansættelse eller opsigelse. De faktorer, som spiller ind, afhænger af optometristens egne værdier, som er individuelle og nuancerede. Værdier kan ændre sig med tiden og mængde af erfaring. Da årsagerne er foranderlige, stiger kompleksiteten af studiets problemstilling.

Resultaterne peger på, at hvis arbejdsvilkårene ikke stemmer overens med optometristernes egne værdier og prioriteter,

Resultaterne indikerer, at de primære årsager til, at optometrister skifter job, er:

• Arbejdstider (95% CI : 47-50)

• Butikschef/ledelse i butik (95% CI : 27-29)

• Overarbejde (95% CI : 25-27)

• Løn (95% CI : 24-26)

Resultaterne indikerer, at de primære årsager til, at optometristerne er glade for at gå på job, er: kan det føre til dårligere trivsel, som kan være afgørende for optometristers beslutning om at skifte job eller arbejdsplads.

Faktoren “løn” formodes at være universel, da det kan antages, at mennesker i sidste ende går på arbejde for at tjene penge. Det ses, at løn er en lavere vurderet faktor i forhold til overarbejde samt ledelse og butik. Det understreger, at løn ikke har den højeste prioritet, men at andre faktorer vægtes højere.

Respondenternes svar giver et overordnet indtryk af, at der ligger en problematik i samspillet mellem optometristers arbejdstider og deres personlige liv.

Af tabel 2 kan det aflæses, at det er optometrister i aldersgruppen 40-50 år, som har størst prævalens 56,3% (CC >0,90) af deltidsarbejdere, der mener, at arbejdstider er en negativ faktor. Det kan dermed antages, at arbejdstider kan være en udfordring, uanset om medarbejderen er ansat på deltid eller fuldtid.

Yderligere er aldersgruppen 51+ mere utilfreds med ledelsen/øvre bestyrelse 30% (CC>0,90) i forhold til arbejdstidernes prævalens: 27% (CC >0,90). Det kan antages, at en optometrist med over 20 års erfaring, er bedre rustet til at opstille rammer for eget arbejdsliv og dermed er afklaret omkring kravene til arbejdsgiver.

Tidsskriftet Tid & Syn offentliggjorde i februar 2023 artiklen “Højere løn og bedre arbejdstider vejer tungt”. De påpegede, at over halvdelen af de adspurgte optometrister i 30’erne overvejede at forlade faget på grund af arbejdstiderne. Resultaterne fra dette studies spørgeskemaundersøgelse kan bekræfte prævalensen af arbejdstidens negative indflydelse hos denne aldersgruppe: 29-39 - 54% (CC >0,90) (figur 2). Yderligere kan bachelorprojektets data supplere med, at optometrister i alderen 18-28 år har samme holdning til arbejdstiderne - 54% (CC >0,90) og dermed ikke bør negligeres. Dog kan det ikke bekræftes, at optometristerne overvejede at forlade faget som direkte konsekvens af utilfredshed med arbejdstiden4, s.4

Af det indsamlede data kan det antages, at faktorerne med indflydelse er jævnt fordelt over landets fem regioner.

Ud fra bearbejdning af data kan det antages, at hvis man har ønske om at få bedre arbejdstider, vil det ikke nødvendigvis hjælpe på problemet at skifte job fra en butik i en kæde til privat sektor eller omvendt.

For at forbedre trivslen for omkring halvdelen af optometrister i branchen, giver besvarelserne indikation på et behov for fundamentale og systematiske ændringer i forhold til arbejdstiderne.

Perspektivering

Ud fra resultaterne indhentet fra spørgeskemaet

Figur 2

Fordeling af fuldtid/deltid og alder, hvor arbejdstider har en negativ indflydelse kan det konkluderes, at der er flere faktorer, som medvirker til, at optometrister skifter job eller har overvejet at skifte job. Af resultaterne fremgår det, at der ikke findes én overvejende grund til, at medarbejdere ønsker at skifte job, eller én løsning, der passer til alle medarbejdere og arbejdspladser. Både interviews og spørgeskemaundersøgelsen giver indikation på, at en løsning på problemerne ikke er baseret på én enkelt faktor, men derimod er mere nuanceret, da mennesker er forskellige og har individuelle behov.

I dette afsnit præsenteres løsningsforslag samt specifikke idéer til, hvordan de aktuelle problemstillinger evt. kan behandles og håndteres.

Løsningsforslag 1

I resultaterne kan det ses, at flere medarbejdere oplever mere topstyring og mindre medbestemmelse. Ydermere indikerer resultaterne tegn på plads til forbedring af kommunikationen mellem arbejdsgiver og ansat for at afstemme hinandens forventninger med det formål at forebygge og forbedre tilfredshed.

Et forslag til optimering af dette kan eksempelvis være, at ledelsen kan være mere åben over for fleksibilitet hos den enkelte medarbejder for bedre at kunne imødekomme og favne en bred andel af ansattes forventninger og work-life balance med henblik på at fremme trivsel og fastholdelse af medarbejdere.

Løsningsforslag 2

Studiet kan også perspektiveres til Corona pandemien. Behovet hos de ansatte på det danske arbejdsmarked lader til at have ændret sig i takt med, at verden har forandret sig. Corona pandemien har skabt grundlag for implementering af telemedicin og online konsultationer indenfor sundhedsvæsenet. Desuden har pandemien også muliggjort hjemmearbejde i mange brancher, og det kunne være interessant at under søge, om dette kan implementeres i det optometriske virkefelt, fx i form af fjernkonsultationer, teleoptometri eller research på behandlingsmuligheder for mistanke om avancerede diagnoser5

Der er behov for flere folk i den optometriske branche1, og det kunne derfor være interessant at se på, om utilfredsheden omkring arbejdsvilkårene også har indflydelse på frafaldet på optometri-uddannelserne i Danmark.

Referencer

(1 Cour T. L. “De Eftertragtede Optometrister” Optikerforeningen. 2019 [Lokaliseret 2023 Jan. 4]. Tilgængelig fra: URL: https:// www.optikerforeningen.dk/optikeren/ de-eftertragtede-optometrister/

(2 I. D. Bernstein “Danskere skifter job som aldrig før”, 2022 [Lokaliseret 2023 Jan. 4] Tilgængelig fra: URL: https://www.da.dk/ statistik/jobskiftestatistik/

(3 D. A. Nielsen, T. Q. Hjørnholm, P. S. Jørgensen “Det gode bachelorprojekt i sundhedsuddannelserne - håndbog i opgaveskrivning og metode”, 1. udgave, København: Samfundslitteratur, 2019.

(4 B. Esrom Tid & Syn “Højere løn og bedre arbejdstider vejer tungt” Tid & Syn. 2023 [Lokaliseret 2023 Feb. 1] Tilgængelig fra: URL: (5 https://pdf-flip.se/TID%26SYN/ TS012023/4/

* M. Nagra, P. M. Allen, Y. Norgett, E. Beukes, M. Bowen, M. V-Estopa “The effects of the COVID-19 pandemic on working practices of UK primary care optometrists” 2021 [Lokaliseret 2023 Jan. 7]. Tilgængelig fra: URL: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pmc/articles/PMC8013371/