Anti-fatigue glas: En undren over teori og praksis

Introduktion

Projektet tager udgangspunkt i en undren mellem teori og praksis. Litteraturen fortæller, at plus addition til nær tildeles presbyope samt anbefales som muligt behandlingsalternativ for enkelte akkommodation- og vergensanomalier. Vi oplever et øget fokus på tildeling af lav addition til personer under 35 år i butikkerne og derfor opstod undren over teori i forhold til praksis.

Vi er derfor nysgerrige på, om der bliver foretaget målinger, der kan afdække binokulære- og akkomodationsproblemer, før et anti-fatigue glas bliver anbefalet.

Det er endnu ikke undersøgt og derfor ej heller nogen litteratur, der kan fortælle, om lav addition har nogen konsekvenser for dele af synsfunktionen.

Et studie lavet af Rosenfield og Carrel (2001), der berører emnet konkluderer, at en addition til nær mulig øger graden af optisk defokus hos individer med allerede små additionsfejl. Studiet bestod af 28 deltagere og kan nødvendigvis ikke generaliseres til en større befolkning.

Problemformulering

Bliver der foretaget målinger, som kan afdække binokulære- og akkommodationsproblemer, før der bliver anbefalet anti-fatigue glas?

Projektet er lavet på baggrund af, hvad der læres på den danske uddannelse. Vores oplevelse af det øget fokus på tildeling af antifatigue har rod i både Danmark og Norge. Derfor synes vi også, det var interessant at se, om der er forskel på handlingerne foretaget af optikere/optometrister med henholdsvis dansk og norsk uddannelsesbaggrund.

Metode

Projektet er et kvantitativt tværsnitsstudie, hvor der blev indsamlet data ved hjælp af et spørgeskema. Spørgeskemaet blev delt via Facebook-grupperne “Optiker forum” og “Optikere i Norge” for at nå ud til optikerne/optometristerne, som har taget uddannelsen i både Danmark og Norge.

Der inkluderes alle autoriserede optikere og optometrister, som arbejder i en butik, der sælger anti-fatigue glas, anbefaler anti-fatigue glas til unge i alder 10-35 år og har taget uddannelsen i henholdsvis Randers, København eller Kongsberg.

Resultater

Ud af de 223 deltagere, der har besvaret vores spørgeskema, har 52% taget deres uddannelse i Danmark og 48% i Norge (figur 1).

Når vi ser på, hvilket årstal deltagerne har færdiggjort deres uddannelse, fordeler det sig på følgende måde:

7% mellem 1973-1989, 13% mellem 1990-2000, 28% mellem 2001-2010 og 52% mellem 2011-2022 (figur 1).

For at se på, om der er statistisk signifikant forskel på handlingerne, før der anbefales et anti-fatigue glas, afhængigt af uddannelsesland, opstilles odds ratio med tilhørende 95% sikkerhedsinterval. For at beregne dette konverteres handlingerne til binære variable, ”laver vergens- og/eller akkommodations målinger” over for, ”laver ikke vergens- og/ eller akkommodationsmålinger” (tabel 1).

Fordeling af årstal for afsluttet uddannelse, samt uddannelsesland i den samlede studiepopulation

Oversigt over, hvor mange der laver vergensog/eller akkommodationsmålinger med henholdsvis dansk og norsk uddannelse i den samlede studiepopulation.

Odds ratio (OR) 1,26, 95% sikkerhedsinterval [0,6706;2,36508]

Ud fra odds ratioen alene ser det ud som om, deltagerne med dansk uddannelse måler lidt oftere, men da det tilhørende sikkerhedsinterval indeholder 1, betyder det, at der ikke er statistisk signifikant forskel på de to lande.

Da der ikke er statistisk signifikant forskel på, om der laves vergens- og/eller akkommodationsmålinger afhængigt af, om uddannelsen er taget i Danmark eller Norge, samles besvarelserne. I figur 2 ses fordeling af, hvor mange der laver vergens- og/eller akkommodationsmålinger, før der anbefales et anti-fatigue glas, 78 % gør og 22% gør ikke.

I figur 3 ses der hvad optiker/optometrist anbefaler som brug af et anti-fatigue glas til patienter i aldersgruppen 10-35 år. Det har været muligt at vælge mere end en svarmulighed.

Når der kigges på market for anti-fatuige glas, ser det ud til at være størstedelen af de danske og norske optikerforretninger, der forhandler en version af glasset. 95 % ud af 244 adspurgte svarede, at de arbejder i en butik, der sælger anti-fatiuge glas. Samtidig svarer 96% ud af dem, der svarede ja til, at glasset bliver forhandlet der, hvor de arbejder, at det også er et glas de anbefaler til personer i alderen 10-35 år.

Diskussion

Projektet er baseret på en kvantitativ metode, som har til formål at beskrive en repræsentativ population generelt, i dette tilfælde autoriserede optikere i Danmark og Norge. Metoden er velegnet til at sammenligne og analysere store mængder data, men er begrænset, hvis det ønskes at opnå dybdegående viden eller en helhedsforståelse af specifikke sammenhænge.

Overordnet set bliver der gjort et godt stykke arbejde ude i butikkerne, da størstedelen (78%) svarer, at de udfører målinger på vergens og/eller akkommodation, før de anbefaler anti-fatigue glas. Vi har dog ikke set på præcist, hvilke typer vergens- og/eller akkommodations-målinger, og hvad den enkelte optiker gør med den information, de får fra disse målinger, eller om der bliver anbefalet andre behandlingsalternativer.

Konsekvenser for praksis, forskningsog udviklingsarbejde

Projektet kan med fordel bruges til at belyse aspekter omkring optikerens anbefaling af glasset til patienten. Ydermere kan det bidrage til optikeres egne refleksioner over brugen af anti-fatigue glas hos børn og unge. Emnet menes at være relevant, da 95 % svarer, at deres arbejdsplads sælger glasset. Derudover bruger 96 % brillerne som korrektion og behandling til børn og unge i alderen 10-35 år. Omstændighederne omkring langvarig brug af anti-fatigue glas er ikke undersøgt, og det er stadig uvist, om det har konsekvenser for dele af synsfunktionen. Som tidligere nævnt har Rosenfield og Carrel (2001) konkluderet, at en addition til nær mulig øger graden af optisk defokus hos individer med allerede små additionsfejl. Den lille mængde viden, vi har om, hvilken påvirkning glasset har, gør det svært at informere patienten om fordele og ulemper ved behandlingen, i særdeleshed ulemperne. Inden vi kender effekten, stilles spørgsmålet, om der skal udarbejdes kliniske retningslinjer for tildeling af addition til børn og unge samt eventuelle bestemmelser omkring ordination af anti-fatigue glas. Der er behov for mere forskning i emnet, da effekten af langvarig brug for børn og unge voksne, der bruger disse glas, endnu ikke er kendt.

Two Breakthr Two Breakthrough

Konklusion

Der er behov for mere forskning om, hvilken betydning tildeling af lav addition har for ikke presbyop,e for at kunne benytte anti-fatigue glas på den bedst mulige måde.

Referencer

* Rosenfield, M., Carrel M (2001), Effect of near-vision addition lenses on the accuracy of the accommodative response. Optometry. New York: State University of New York, State College of Optometry

Tilfredsheden med Bausch + Lomb

ULTRA® ONE DAY kontaktlinser er enestående hos kunder og

optikere Af Richard Smith

Lige siden starten har endagskontaktlinser af silicone-hydrogel (SiHy) vist sig at være en enestående mulighed for kontaktlinsebrugere. I 2022 blev SiHy kontaktlinser ordineret til mere end 80 % af brugerne af bløde kontaktlinser på tværs af adskillige europæiske lande.1 I samme år udgjorde endagslinser næsten halvdelen af alle bløde kontaktlinser, hvilket er mere end antallet af kontaktlinser, der skiftes hver måned og hver/hver anden uge.1