OPTIKEREN #3 september 2023

OPTIKEREN

OVERRASKENDE RENE OG KLARE

BIOMETRISK INTELLIGENTE BRILLEGLAS

Rodenstock X-tra Clean – den bedste behandling til brilleglas! X-tra Clean giver overraskende rene og klare brilleglas, som er utrolig lette at rengøre.

NEW PARAMETERS ADDED

3280 parameters available in stock and ready to ship so you can reduce your patients’ waiting time and fulfil their vision needs sooner.

OCT er optikernes nye redskab i Louis Nielsens butikker:

”En kæmpe forskel for vores arbejde med øjensundhed”

Der er fokus på uddannelse og udvikling for optikerne, når alle Louis Nielsens butikker i den kommende tid får OCT-maskiner. I Odense glæder optiker Laura Demant sig til at blive certificeret i OCT-fortolkning, hjælpe kunderne på en ny måde og optimere samarbejdet med kædens øjenlægenetværk.

Der står efteruddannelse og certificering på programmet for optikere i Louis Nielsen i den kommende tid. I samtlige butikker bliver OCT-maskiner en del af det sundhedsfaglige arbejde.

- Investeringen i OCT er en naturlig videreudvikling af det sundhedsfaglige arbejde, vi har arbejdet med i otte år og udfører mange gange dagligt i synsprøverummene, siger Head of Professional Advancement i Louis Nielsen Henrik Laursen og fortsætter:

- Det er en fin måde at tilbyde faglig udvikling for vores optikere på. Samtidig sikrer vi, at vi henviser de rigtige kunder til øjenlægerne. Vi kan ved hjælp af OCT-scanninger se flere detaljer og informationer om øjets sundhed og med større sikkerhed opspore tegn på sygdomme, siger han.

Tæt samarbejde med øjenlæger Maskinerne kan udføre digital 3D-scanning af nethinden og gøre det muligt for optikerne at opdage forandringer, der kan være tegn på øjensygdom op til flere år før, kunden mærker symptomerne. De nye muligheder glæder Laura Demant, som er optiker hos Louis Nielsen i Kongensgade i Odense:

- Med detaljerede OCT-scan som en eks-

VÆRD AT VIDE

tra undersøgelsesmulighed – fremfor fundusbilleder alene – kan vi bedre se, om alt er normalt i øjet. Samtidig giver vi vores telemedicinske øjenlægenetværk bedre muligheder for at tolke på, om kunden skal ses af en øjenlæge, og hvor hurtigt det skal gå, siger Laura Demant.

Hun har i 2023 afsluttet en kandidatgrad i optometri og synsvidenskab, hvor OCT også var en del af pensum. Nu får hun mere uddannelse og certificering i OCT i Louis Nielsen og en masse praktisk erfaring med maskinen og 3D-scans. Til

• Louis Nielsens 79 butikker tager OCT-maskiner i brug i løbet af andet halvår 2023 og første halvår 2024.

• Alle medarbejdere gennemgår bred efteruddannelse både online, praktisk og som fysisk træning i at bruge OCT-maskinen, og optikerne certificeres i OCT. Uddannelsen indeholder blandt andet tolkning af 3D-scan, kommunikation og henvisning af kunder.

• OCT-maskinen er et nyt redskab, som viser flere detaljer om kundernes øjensundhed og giver et bedre samarbejde mellem butikkernes optikere og Louis Nielsens unikke øjenlægenetværk med 12 danske øjenlæger.

foråret skal hun også bistå andre Louis Nielsen butikker og deres medarbejdere med undervisning og rådgivning i opstartsfasen med OCT-maskinen.

- OCT kommer til at gøre en kæmpe forskel for kunderne, men bestemt også for vores arbejde med at passe på deres syn og øjensundhed, siger hun.

Skaber udvikling for optikerne

For Laura Demant er OCT ikke bare nyt undersøgelsesudstyr. Det er et vigtigt skridt i den udvikling, hun ser for optikere de kommende år:

- Alt, der har med synstest at gøre bliver mere automatiseret, og vi skal i højere grad bruge vores kompetencer på ydelser inden for øjensundhed. OCT bliver et nøgleredskab, fordi den gør os bedre til at rådgive kunderne, og samtidig kan vores samarbejde med øjenlægerne optimeres, siger hun.

OPTIKEREN

ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen, Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2. sal 1264 København K, tlf. 45 86 15 33 optikeren@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør OPTIKEREN

Lone Helleskov, tlf. 88 44 06 17 lh@optikerforeningen.dk

REDAKTION & LAYOUT

Mediegruppen A/S, www.mediegruppen.net

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47, jsje@stibo.com

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S, www.jto.dk

NÆSTE NUMMER

OPTIKEREN udkommer 4 gange i 2023

#04 udkommer 29.12

Deadline redaktionelt indhold 15.11

Annoncer bestillingsfrist 01.12

OPTIKEREN ONLINE www.magasinetoptikeren.dk

OPTIKEREN

Brilleglas med X-tra Clean har en mærkbar glattere overflade, hvilket sikrer at glassene holder sig rene dagen igennem: For et langvarigt krystalklart syn. Testet og godkendt af slutbrugere.

Kontakt Rodenstock: 86 26 33 11.

OPTIKEREN #03 2023

ER DU KLAR TIL FREMTIDEN?

SIDE 22

MOD, MENINGER & MULIGHEDER

Jeg bliver aldrig træt af optikbranchen. Både fordi den er drevet af udvikling og nye måder at gøre tingene på men i høj grad også, fordi jeg altid møder nye mennesker med en passion for faget.

Det store efterårsnummer af OPTIKEREN er ingen undtagelse. Her har vi skabt et magasin, der favner alle dele af branchen lige fra digitale værktøjer, der letter hverdagen i forretningen, til spændende interviews med en top erhvervsleder og en butiksindehaver med mod og meninger.

På side 6 kan du møde Anders Hedegaard, der er en af branchens mest visionære ledere og senest har siddet i direktørstolen hos Rodenstock i München. Han fortæller om fordelene og ulemperne ved tysk ordentlighed og om, hvordan han greb det an, da han skulle bringe den internationale brillegigant tilbage til sin kernekompetence – nemlig brilleglasset.

Stine Normann Andersen er kvinden bag Brillebaren (s. 48), der ligger i Fyns største butikscenter. Hun skiller sig bl.a. ud fra konkurrenterne med sin afdeling for sportsbriller, hvor golfinteresserede kan øve sig på puttingmåtten inden køb, og så elsker hun at nørde igennem, som hun selv udtrykker det.

I Optikerforeningen har vi længe haft et ønske om, at vores medlemmer kan henvise til øjenlægerne via henvisningshotellet. Det er endelig lykkedes os med hjælp fra EDI-Portalen. Samtidig har flere optikere testet systemet, og de er meget begejstrede.

”Det er et kæmpe plus, at vi kan lægge alle former for bilag ved som fx billeder og hele historikken omkring den enkelte kunde,” fortæller Ayoe Blohm fra Buus Optik i Roskilde.

Du kan læse artiklen på s. 43.

Sidst men ikke mindst, så glæder jeg mig til OPTOMETRIKONFERENCE ’23, hvor vi er klar med en perlerække af foredrag og workshops og selvfølgelig en stor og spændende udstilling.

Jeg håber, vi ses på Frederiksberg.

Per Michael Larsen Direktør i Optikerforeningen

“Der bliver brugt for meget energi på good looking people og rabataftaler”

Anders Hedegaard er én af branchens mest visionære ledere og har senest siddet i direktørstolen hos Rodenstock i sydtyske München. Her fortæller han om fordelene og ulemperne ved tysk ordentlighed og om, hvordan han greb det an, da han skulle bringe den internationale brillegigant tilbage til sin kernekompetence – brilleglasset.

AF CATHRINE ERIKSEN FRIS FOTO: RODENSTOCK

Anders Hedegaard har gennemhele sin karriere dedikeret sig til den kommercielle del af teknologitunge internationale virksomheder, hvor forskning og udvikling spiller en afgørende rolle. Senest har han beklædt den øverste post hos Rodenstock på hovedsædet i München. I en årrække havde brillegiganten forsøgt at positionere sig som førende på markedet for brillestel af tysk design, mens deres kernekompetence, brilleglasset, var trådt i anden række.

”Som det første på dag ét meddelte jeg, at det skulle ændre sig. Vi skulle finde ind til kernen af, hvorfor vi mener, at vi faktisk producerer de bedste brilleglas, man kan få. Det var en attraktiv opgave, fordi den mindede mig om, hvad jeg havde arbejdet med hele mit liv,” siger Anders Hedegaard.

Rodenstock havde haft udfordringer med vækst og brug for et strategiskifte, så da Anders Hedegaard trådte ind som administrerende direktør i januar 2019, var det med visionen om at ændre kurs og genskabe

”Jeg lægger meget vægt på, at folk skal tage ansvar. Hvis de tager ansvar, løber de med bolden. Jeg kan virkelig godt lide, at der sker noget og vil hellere have, at folk laver en ekstra fejl, frem for at de ikke tager teten – så længe de ikke gentager fejlen dagen efter.”

fokus på glassets innovation og optiske teknologi. Med en teknologisk baggrund som civilingeniør har Hedegaard en ekspertise i at konvertere teknisk kompleks viden til simple ord. Han skulle tydeliggøre over for kunderne, hvorfor Rodenstocks glas er ’de bedste på markedet’.

Tysk eksekveringskraft

Den tyske hierarkiske struktur, hvor direktøren sætter retningen, og medarbejderne forventes at følge den uden alt for meget diskussion, var uvant for Anders Hedegaard. Med erfaring fra topposter i flere danske virksomheder er han opfostret i en erhvervskultur præget af åbenhed og dialog om beslutninger.

”Jeg kom fra en stilling i Danmark, hvor der er en indstilling om, at ethvert forslag er til diskussion. Jeg var vant til, at medarbejderne tog en dialog med mig i kantinen eller på kontoret, når de var uenige. I Tyskland var jeg hr. Hedegaard, og medarbejderne måtte ikke komme på direktionsgangen uden invitation. Sådan en tysk virksomhed havde brug for at blive frisket op med et skandinavisk pust, og jeg åbnede op for, at diskussion var kærkomment.”

Med målet om at kende virksomheden ned til mindste detalje tog Hedegaard selv turen rundt til en række optikere for at forstå, hvad der gjorde Rodenstocks brilleglas unikke, og hvordan man bedst kunne kommunikere dette til kunderne. Den strategiske ændring førte til en markant vækst i virksomheden på blot få måneder, og i dag har Rodenstock en vækst 2-3 gange så stor som markedsvæksten.

at få en tysk, konservativ virksomhed til at rykke sig. Det er klart, at når man er vant til at få et rap over fingrene for at nytænke, så kræver forandringerne lidt tilvænning.”

Tysk eksekveringskraft

I løbet af sine fire år hos Rodenstock i München, opnåede Anders Hedegaard en ny forståelse for, hvad der skal til for at lykkes. Han fortæller om den tyske disciplin, der får medarbejderne til at levere. Når man beslutter sig for en vej i Tyskland, løber man med større disciplin og respekt, lyder det.

”De har en større eksekveringskraft, og de gjorde, hvad vi havde bestemt os for. Der er noget ordentlighed og redelighed, som er meget behagelig at arbejde med. Før et møde går alle rundt og hilser på hinanden og giver hånd, og det er faktisk en god måde lige at connecte hele vejen omkring bordet. Måden at agere på er anderledes, og de er meget ansvarsfulde og samvittighedsfulde, næsten til den lidt gode side. Det er åbent og ærligt, og du føler aldrig, at der er en skjult agenda.”

”Jeg har ikke noget krav om, at folk har en løsning på enhver udfordring, men de skal være åbne nok til at fortælle, når de er i vanskeligheder. Når udfordringen er der, skal de melde ud.”

Måske bringer den tyske ordentlighed meget godt med sig, men med den følger også bureaukratiet. I den gamle sydtyske virksomhed med 150 år på bagen landede mange ting på direktørens bord, og han skulle fx godkende flyrejser for lokale medarbejdere over hele verden.

ANDERS HEDEGAARD

ALDER: 62 år

UDDANNELSE: Uddannet civilingeniør og startede sin karriere med forskning og udvikling inden for biokemi og gensplejsning. Havde en forventning om at skulle starte og slutte sin karriere inden for forskning, men sprang hurtigt i en mere kommerciel retning.

”Jeg kan godt lide at engagere mig selv ved at være involveret og have en dialog, så jeg forstår forretningen hele vejen rundt og ved, hvorfor vi gør A-B-C-D. Det blev klart for mig, at der blandt optikerne og deres medarbejdere var en klar opfattelse om, at Rodenstock har det bedste glas. Jeg provokerede medarbejderne ved at sige ’ah, come on… vores brilleglas er ikke bedre end konkurrenternes,’ og så blev de faktisk fornærmede. Vi havde noget, der gjorde en forskel,” siger Anders Hedegaard og fortsætter:

”Der gik en masse tid med at finde ud af, hvorfor vores brilleglas er bedre end andres, og så fulgte hele det arbejde, der er med

”Jeg har altid arbejdet i store organisationer, og jeg hader bureaukrati allermest. Jeg kan ikke lave om på tyskeren, men man brugte alt for mange kræfter på bureaukrati og på at stemple papirer. Ikke nok med at alt skulle underskrives, det skulle gøres i hånden. Det var jeg slet ikke vant til. Noget bureaukrati er nødvendigt, så det handler om at finde en balance. Der skal være kontrolparametre, men du bliver også nødt til at uddelegere og lade folk træffe egne beslutninger de rigtige steder. Det er vigtigt, hvis du skal frigøre dine medarbejdere.”

Drevet af udvikling

Afbureaukratisering og tilliden til andre er kendetegnende for Hedegaards lederstil, som bygger på ansvar, åbenhed og en forventning om, at hans kolleger reagerer og

KARRIERE: Har været ansat i flere forskellige lederstillinger bl.a. hos Novo Nordisk i 10 år, adm. direktør i Bavarian Nordic 2007 til 2014, adm. direktør i GN Store Nord 2014 til 2019 og adm. direktør i Rodenstock 2019 til 2023. I dag er han rådgiver og konsulent for Rodenstock Group samt bestyrelsesmedlem hos Rodenstock og formand hos ALK-Abelló.

PRIVAT: Bor i Svanemøllekvarteret i København Ø med sin hustru, Hanna. Tilsammen har parret fem voksne børn.

”Jeg kom fra en stilling i Danmark, hvor der er en indstilling om, at ethvert forslag er til diskussion. Jeg var vant til, at medarbejderne tog en dialog med mig i kantinen eller på kontoret, når de var uenige. I Tyskland var jeg hr. Hedegaard, og medarbejderne måtte ikke komme på direktionsgangen uden invitation”, fortæller Anders Hedegaard.

handler hurtigt. Han drives af udvikling og forandring, hvilket ofte er grunden til, at han involverer sig i en organisation.

”Jeg lægger meget vægt på, at folk skal tage ansvar. Hvis de tager ansvar, løber de med bolden. Jeg kan virkelig godt lide, at der sker noget, og vil hellere have, at folk laver en ekstra fejl, frem for at de ikke tager teten – så længe de ikke gentager fejlen dagen efter. Det kan skabe lidt stress i en organisation, men også fremdrift. Åbenhed er ekstremt vigtigt for mig, både når det går godt, og når der opstår udfordringer. Jeg har ikke noget krav om, at folk har en løsning på enhver udfordring, men de skal være åbne nok til at fortælle, når de er i vanskeligheder. Når udfordringen er der, skal de melde ud.”

Som medlem af bestyrelsen er Hedegaard fortsat en del af Rodenstock, ligesom han også involverer sig som konsulent. Han har et stærkt ønske om stadig at påvirke

FIF TIL AT BLIVE EN BEDRE LEDER LYT OG ENGAGER DIG

Tag dig tid til at lytte til dine medarbejdere og vis interesse for deres synspunkter og behov.

MØD FOLK, HVOR DE ER

Vær tilgængelig og åben for at hjælpe dine medarbejdere. Spørg dem, hvordan du bedst kan støtte dem som leder. Vær villig til at indgå i dialog og sørg for, at de føler sig hørt og set, og at de forstår firmaets vision.

TAG HÅND OM DET

Når du mærker et behov eller et ønske, så tag handling og ager på det, hvis det gavner organisationen og det mål, der skal nås. Det kan være alt fra at tilbyde ekstra ressourcer eller tilpasse arbejdsprocesser til at ændre forretningsfokus.

branchen, som for ham ultimativt handler om at skabe et klart bedre syn for den enkelte.

”Det provokerer måske nogen, men pris og mode er en lidt etbenet måde at sælge briller på. Man skal selvfølgelig ikke ignorere, at brillen skal være smart, og at mange vælger briller efter design, men man bruger for meget energi på good looking people og rabataftaler.

Kunderne er overraskede over, at de skal bruge så mange penge på et brilleglas og vil gerne forstå, hvad der ligger bag. I markedsundersøgelser er det helt tydeligt, at slutbrugeren vægter brilleglassets kvalitet højest og er villige til at betale mere, hvis de forstår hvorfor. Den optiske teknologi i brilleglasset er helt afgørende, men går du forbi en optiker, er det de færreste, der reklamerer med teknologien. Det bør man bruge flere ressourcer på i branchen.”

RESPEKTÉR OG ANERKEND

Hvis du tror, du kan erstatte enhver medarbejder i din organisation og klare arbejdet selv, tager du fejl. Hver medarbejder bidrager med unikke færdigheder og perspektiver. Vis respekt og anerkendelse og værdsæt deres individuelle bidrag.

FORSTÅ KULTUREN

Dyk ned i de forskellige aspekter af forretningen og vær lydhør for at forstå, hvad der foregår på tværs af afdelinger. Det vil hjælpe dig med at navigere og træffe beslutninger i overensstemmelse med strategi, værdier og behov.

PRECISION1™

• 8 ud af 10 brugere af PRECISION1™, er enige i at deres syn er klart hele dagen, selv efter 16 TIMERS1-3 BRUG. Det giver frihed til mange timer* på digitale enheder1 .

• 9 out of 10 brugere af PRECISION1™ synes, at de er utrolig nemme at håndtere.4

• For dig betyder det mindre ”stoletid”, og mulighed for at reducere antallet af drop outs.4-6

LINSER MED VANDOVERFLADETEKNOLOGI TIL OVERKOMMELIG PRIS

Sfærisk Torisk

ALCONS BEDSTE VANDOVERFLADE-KONTAKTLINSE

TOTAL1™

• Med næsten 100% vand, mindsker den hydrofile overflade, kontaktlinserelateret tørhed.7-9

• SmarTears™ Technology frigør ingredienser som naturligt findes i tårerne, og reducerer kontaktlinserelateret tørhed.9

Alcon

• Det eneste, der berører øjet, er en blød pude af fugt.7,8 Opgrader dine kunder til linsen der ikke kan mærkes.10**

TOTAL30™

• Linsen, der selv på dag 3011*** FØLES SOM INGENTING, og overfladen består rent faktisk af vand – næsten 100% 12-13

• TOTAL30™ giver komfort og god ydeevne med Celligent™ technology.

• Kontaktlinser med stor iltgennemtrængelighed21^ og rene linser hele måneden.14-19

DEN FØRSTE OG ENESTE MÅNEDSLINSE MED GRADUERET VANDINDHOLD

Tilgængelig 2024

Sfærisk Torisk Multifokal

and Eye Care Professionals on Satisfaction with a New Smart Surface Silicone Hydrogel Daily Disposable Contact Lens. Clinical Optometry 2020:12 9–15. 6. Perez Gomez I, Valente R, Vonbun H. Survey of patient and ECP satisfaction with a new daily disposable toric contact lens. Poster presented at 2021 American Academy of Optometry Annual Meeting; November 3 6; Boston, MA. 7. Thekveli S., et al. Structure property relationship of delefilcon A lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2012;35 (Suppl 1):e14. 8. Angelini T et al. Viscoelasticity and mesh size at the surface of hydrogel characterized with microheology. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2013;54:E Abstract 500. 9. Pitt W, Jack D, Zhao Y, Nelson J, Pruitt J. Loading and release of a phospholipid from contact lenses. Optom Vis Sci. 2011;88(4):502 506. 10. Perez Gomez I, Giles T. European survey of contact lens wearers and eye care professionals on satisfaction with a new water gradient disposable contact lens. Clin Optom. 2014;6:17 23

Sfærisk Torisk Multifokal

Tilbyd mere end bare SiHy.

Tilbyd Alcons unikke

VANDGRADUREDE LINSER , til flere af dine linsebrugere.

80% vand ved overfladen20

~100% vand ved overfladen7-8

~100% vand ved overfladen12-13

11. In a clinical study wherein patients (n=66) used AOSEPT™ solution for nightly cleaning, disinfecting, and storing; Alcon data on file, 2021. 12. In vitro analysis of lens oxygen permeability, water content, and surface imaging; Alcon data on file, 2021. 13. In vitro analysis of lehfilcon A contact lenses outermost surface softness and correlation with water content; Alcon data on file, 2021. 14. Surface observations of lehfilcon A contact lens and human cornea using scanning transmissions electron microscopy; Alcon data on file, 2020. 15. In vitro evaluation of bacterial adherence in commercial lenses: Alcon data on file, 2020. 16. In vitro evaluation of bacterial biofilm in commercial lenses: Alcon data on file, 2020. 17. In vitro evaluation of lipid deposition for lehfilcon A and commercial lenses using 3D confocal imaging; Alcon data on file, 2021. 18. Ishihara K, Fukazawa K, Sharma V, Liang S, et al. Antifouling silicone hydrogel contact lenses with a bioinspired 2‑methacryloyloxyethyl phosphorylcholine polymer surface. ACS Omega. 2021;6:7058 7067. 19. Shi X, Cantu Crouch D, Sharma V, et al. Surface characterization of a silicone hydrogel contact lens having bioinspired 2 methacryloyloxyethyl phosphorylcholine polymer layer in hydrated state. Colloids Surf B: Biointerfaces. March 2021;199:111539.

20. PRECISION1 (DDT2) Lens with Smart Surface study; Alcon data on file, 2019. 21. Laboratory measurement of oxygen permeability by polarographic method; Alcon data on file 2019.

Se brugsanvisningen for oplysninger om anvendelse, pleje, forholdsregler, advarsler, kontraindikationer og bivirkninger. ©

THAT AUTUMN FEELING

Efterårets nye kollektioner er rullet ud, og designerne har gjort sig umage. Unikt, modigt og udtryksfuldt er de nye buzzwords i den kommende sæson. Farverne får frit spil: Blå, røde, grønne og Barbiepasteller. Stellene er markante og store, ligesom detaljerne, og kvaliteten er i fokus. Vi vil fornemme det gode håndværk og føle, der er mennesker bag designet. Bæredygtigheden og naturen er også i spil som en stil og ikke mindst en brandværdi.

AF PIA FINNE FOTO: PR

konturer og two-tone finish skaber et flot udtryk.

#01 #02

02. NEUBAU. Premium design kombineres med naturligt acetat, der er et plantebaseret materiale skabt af bomuld og træ, i en harmonisk kombination med betatitanium af høj kvalitet.

01. ANDY WOLF. En fuld glitter-eksplosion i en eksklusiv farve, der er skabt i samarbejde med tegneseriekunstneren David Mazzuchelli. #05 #03

03. SILHOUETTE. Vivid Sky Collection er en farverig tolkning af digital kunst og en helt ny designfamilie, der leger med moderne stel med digitale, kunstinspirerede visuelle effekter. Markante

04. STUDIO EYEWEAR. Art Deco møder AI-universet i Studio Eyewears verden med stel designet af og til kvinder, der ønsker mere end blot et par briller. Udtryksfuldt, modigt og unikt.

#04

#06

05. MYKITA. Signatur LITEmodellerne har fået et nyt neo-vintage look skabt til storbydrømme. Alle stel er håndlavede i rustfrit stål

06. KIRK & KIRK. Designeren Karen Kirk har valgt en skulpturel tilgang til sin kollektion og justerer og former sit helt eget italienske akryl på samme måde som en skulptør former en sten. Stængerne er støbt i Alpaca-silver.

Efterårskollektionen er en hyldest til farver og glæde. De optiske stel leger med geometriske former, udtryksfulde detaljer og et kalejdoskop af klare farver og er designet til at lade bærerens personlighed shine.

#09

08. ENTOURAGE OF 7. Den dybe skovgrønne nuance og fokus på detaljen er tendenser, der er med helt fremme i efteråret og vinteren 2023/24.

#08

Røde striber ses i det grønne acetat, og pludselig dukker et hjerte op for enden af stængerne. Humoren spiller ind og skaber et legende udtryk.

GREEN HARMONY FOREVER

Bløde runde tværsnit, en kraftig ramme og super blanke overflader. 70’er vintage former med en iøjnefaldende toplinje dominerer de nye modeller. Som noget nyt kan man i øvrigt prøve alle modellerne virtuelt på coblens.com

#10

#11

11. KIRK & KIRK.

Contour kollektionen er inspireret af flodens geologi med dens naturlige linjer og unikke facetter. Der findes fem former i otte sandblæste farver, og alle stellene er håndlavede i Italien.

10. COBLENS.

09. BELLINGER.

07. KUNOQVIST.

#12

13. ANDY WOLF. Shape in shape in shape hedder retro stellet, hvor der ja, er fokus på formen.

#13

#14

12. SILHOUETTE.

Udtryksfulde former, legende farver og signaturdetaljer i et design, der er let at bære, og i et ubekymret miks af lys og farve, der passer til alle brillegarderober.

15. J.F. REY.

En helt ny kollektion dedikeret til den petite kvinde. Der er skabt et spændende design og et farverigt udtryk med en kunstnerisk fusion af former, materialer og nuancer.

#15

16. SPECTAFUL

Farverig, teknisk innovation. SPECTAFUL præsenterer fire nye stilarter i CLOUD-kollektionen. Stellene er lette og kombinerer stilfulde silhuetter med skarpe kanter og livlige farver.

#16

14. MOREL

Denne ultramoderne stil til kvinder findes i originale og raffinerede farvekombinationer. De slanke linjer leger med det fine stykke metal, der er påsat stængerne, så det matcher perfekt med acetatfronten.

AUTUM COLOUR SHADES

17. MOREL.

Acetatstel med en klassisk rektangulær form. Graduerede farvekombinationer spiller diskret op til rammen og giver et maskulint udtryk, der passer til de fleste mænd.

#17

19. LINDBERG. Sort-i-sort og en leg med det matte og det skinnede, stålet og acetaten, og der opstår et spændende spil, som understreger en underspillet, markant personlighed.

21. GUCCI. Enkelheden kendetegner formerne, linjerne og farverne, og skaber et cool look. Cateye-formen og Gucci-logoet på stængerne er brandets signatur.

22. GÖTTI. Ideen er enkel. En bæredygtig brillekollektion baseret på reduktion og forenkling. Fra materiale, konstruktion, produktionssted og emballage til det velovervejede koncept, der kan tilpasses den ønskede størrelse, idet Götti Bionic er 3D-printede.

18. TOM DAVIES. Det handler om personlighederne bag brillerne. Uanset farver eller former skal stellene understrege – og måske rykke lidt ved – grænserne.

20. EINSTOFFEN. Kollektionen er en hyldest til musikken og til den passion, der driver os. Hver model fortæller en historie inspireret af livets egen rytme og musikkens livlige verden.

CLASSIC BLACK & BROWN

#18

#19

#20

#21

#23

Den nye brilletrend kræver noget af bærerens selvsikre fremtoning.De cool, tykrimmede acetatstel har en kraftfuld karakter med et strejf af vintage.Teknisk komplekse detaljer ses på hængslerne og de matchende solclips.

Stilen er underspillet og moderne. Udtrykket er raffineret og enkelt med fokus på de eksklusive detaljer, der understreger looket.

En easy-to-wear brille i en ny monogramkonstruktion skabt af tynde sektioner for maksimal lethed og komfort. Den mytiske YSL-signatur præget naturligvis stængerne.

23. MUNIC.

24. EXALTO.

26. BLACKFIN Kvaliteten ligger i enkelheden i det sorte metal, der lader bæreren

25. SAINT LAURENT.

#24

#26

#25

#27

BACK TO NATURE COLOURS

#28

Som

#29

29. PRODESIGN.

I år kan brandet fejre 50-års jubilæum med et nyt koncept ”GRANDD” med voluminøse acetatmodeller, alle i større størrelser og specielt designet til dem, der ønsker en mererummelig og fremtrædende brille.

#30

30. STUDIO EYEWEAR. Her skabes briller, der bæres af kvinder med personlighed og selvtillid. Formerne er store og konfronterende, og selv om stellet er transparent, er det markant.

#31

Farverne fremhæver kollektionens grafiske linjer, hvor naturlige nuancer som okker, terrakotta og grøn åbner op for stemninger og står i kontrast til neonfarver, fluorescerende og gennemsigtige effekter.

28. THEO. DIAMOND SETTING.

en guldsmed, der kommer op med placeringen af hver diamant, har theo designet fem rammer, der spiller op til øjnenes strålende, indre ild. Og farverne ændrer sig afhængigt af lyset.

31. FACE À FACE

27. NINE EYEWEAR. nine origin er en hyldest til det japanske håndværk videreført gennem generationer. De tynde, fleksible titaniumstænger og det håndpolerede acetat er komplementære materialer, der giver den ultimative pasform.

ER DU KLAR TIL FREMTIDEN?

Nedtællingen til OPTOMETRIKONFERENCE ’23 er startet. Under temaet ”Optometristens rolle i fremtiden” stiller vi skarpt på branchens mest aktuelle emner lige nu og er selvfølgelig også klar med en stor og spændende udstilling. Vi glæder os til at se dig og dine kolleger til to intensive dage på Hotel Scandic Falkoner på Frederiksberg i weekenden 11.-12. november.

MØD VINDERNE

Cand.san. fra Aarhus Universitet, Hanne Ballisager, bliver årets Kandidat by Rodenstock og præmiere for sit speciale “Henvisningsmønstret for keratoconus patienter hos danske optometrister”. Hun modtager 10.000 kr. samt en rejse og deltagelse i EAOO (European Academy of Optometry and Optics) i foråret 2024. Kom og hør hendes spændende foredrag. Du kan selvfølgelig også møde vinderne af Optimus by Essilor.

BLIV KLOG PÅ ET KVARTER

Vi gentager succesen med rapid sessions, hvor du i løbet af et kvarter kan blive klogere på emner som: Hjernerystelse • synet hos for tidligt fødte børn • ikke alle røde øjne er conjunctivtis • Lupbriller til nedsat syn.

SØLVSPONSOR

FANTASTISKE FOREDRAG

Glæd dig til at få indsigt i tidens mest aktuelle emner. Konferencen byder på foredrag i verdensklasse:

• PFAS og kontaktlinser: Hvad er sandt og falsk, og hvilken betydning har det for brugerne?

• Myopikontrol: Hvor står vi i dag?

• Tørre øjne – når dråber ikke er nok

• Kommunikationscentret Region Hovedstaden sætter fokus på rehabilitering, tværfaglighed og optometri

• OCT hos patienter med grøn stær

• Evidensbaseret praksis for myopikontrol med kontaktlinser

• Arbejdspladsoptometri

• Sløret syn

• Bliver det binokulære syn dårligere med alderen

AF LONE HELLESKOV FOTO: ANDERS BACH.

Kom med i Danmarks stærkeste frivillige optikerkæde

I Nyt Syn har du som butiksindehaver 100% selvstændighed og får samtidig en række kædefordele. Du får adgang til superstærke leverandøraftaler, og du bestemmer helt selv, hvilke brillestel du vil have i din butik. Vi hjælper med alt fra forretningsplan til finansieringsløsninger, vi sørger for stærk national, lokal og digital markedsføring, og så får du gode kolleger at sparre med. Vil du høre mere om Nyt Syn eller mulighederne for at være med som non-branded medlem, så kontakt Adm. direktør Søren Pedersen på sp@nytsyn.dk eller på mobil 3078 3067.

BRANCHENS FLOTTESTE UDSTILLING

24 udstillere er klar til at vise dig alle nyhederne inden for glas, kontaktlinser, teknologi og nye produkter:

* To pcon Healthcare

* Bauch + Lomb

* Johnson & Johnson Vision

* Alcon

* Essilor

* Con-Lens

* FNS & Kraskin Skeffington Institute

* KM-optics

* Ens Eyes

* Hoya

* Rodenstock

* CooperVision

* OptikIT

* Vision Care

* Théa * Medilens Nordic

* AMWO Farma

* OPTILEKS

* Opo Scandinavia

* MMC Optical

* EDI Portalen

* InnZ MEDICAL

* NORSAN

* Eyecheck System

DELTAG I ÅRETS PANELDEBAT

Lørdag eftermiddag kan du møde en række spændende fagpersoner fra branchen, som stiller skarpt på og debatterer et af tidens mest aktuelle emner med Optikerforeningens direktør Per Michael Larsen som moderator. Det bliver selvfølgelig muligt for deltagere at stille spørgsmål og deltage i debatten.

TAG PÅ WORKSHOP

Kunne du tænke dig konkret og brugbar viden om emner som pupilreaktioner samt multifokale kontaktlinser og prebyopes udfordringer? Så hop med på en af de lærerige workshops, hvor de allerbedste eksperter er klar til at guide dig. Workshoppen om pupilreaktioner består af en kort gennemgang af en række pupildefekter og pupilanomalier efterfulgt af hands-on øvelser inkluderet PERRLA og RAPD. I den interaktive workshop om multifokale kontaktlinser og prebyopes udfordringer stilles der skaprt på de forandringer i det presbyope øje, som kan påvirke kontaktlinsetilpasningen. Deltagerne kommer til at se nærmere på tårefilmens kvantitet og kvalitet, øget lysspredning, variation i pupilstørrelse og decentrering, samt hvordan man som optiker bedst kommer udenom disse problematikker.

Den ultimative begivenhed til dig, der søger ny viden i form af forskningsresultater, foredrag, udstilling og networking. Du kan se hele programmet og booke billet og foredrag på optometrikonference.dk

TØR DU SCANNE MIG?

Disclaimer: Et medlemskab hos INDEPENDENT kan være livsforandrende, og nogle vil opleve varige symptomer som forøget livsglæde, øget indtjening samt øget kundeloyalitet.

Måske ændrer det dit liv...

EN FAGLIG DAG FOR OPTIKASSISTENTER

Søndag d. 12. november kommer til at stå i optikassistenternes tegn. Her har Optikerforeningen i samarbejde med HE Consult lavet et helt specielt program for assistenter. Her kan du via foredrag og workshops blive klogere på og få ny inspiration til de mange opgaver, du løser og møder i butikken i hverdagen. Der vil være fokus på emnerne:

• Forundersøgelser ved optometrist Heidi Buchholt: Fokus på fundusundersøgelse, autorefraktmåling og trykmåling, og hvordan du udfører undersøgelserne og håndterer målingen i forhold til journalføring.

• Udlevering af bløde kontaktlinser ved optometrist Helle Eriksen: Hvad forventer og frygter kunden, hvordan fungerer linserne, hygiejne, isætning og udtagning samt tilvænningstid.

• Opmåling af PD og tilretning af briller ved optometrist Dorthe Aud Markussen: Kundens behov, brillens facon, sidesteg og samspil mellem stel og glas.

Se det detaljerede program på www.optometrikonference.dk

SÅDAN KOMMER DU MED

OPTOMETRIKONFERENCE ’23 er et samarbejde mellem Optikerforeningen, Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne samt Synoptik-Fonden og finder sted d. 11.-12. november på Hotel Scandic Falkoner på Frederiksberg.

DET KAN DU GLÆDE DIG TIL:

En faglig og social weekend med fokus på den nyeste forskning og viden om optometribranchens mest aktuelle emner. Mulighed for at møde nationale og internationale forskere og fagpersoner og lytte til spændende foredrag, deltage i workshops, tale med udstillere og networke med gode kollegaer.

PRIS: Medlemmer af Optikerforeningen, Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne samt undervisere på optometristuddannelsen betaler 3.595 kr. for begge dage.

Lørdag eller søndag 2.445 kr.

Ikke-medlemmer 4.595 kr. for begge dage.

Lørdag eller søndag 3.395 kr.

Studerende 695 kr. for begge dage eller 395 kr. for lørdag eller søndag. Festmiddag

lørdag aften 690 kr. inkl. velkomstdrink, 2-retters menu, 2 glas vin samt te/kaffe.

HOTEL: Enkeltværelse 1.190 kr. pr. nat. og dobbeltværelse 1.390 kr. Book dit værelse direkte på www.scandichotels.dk og oplys koden: BOPT101123 Der er en stor offentlig parkeringskælder ved hotellet.

MULIGHED FOR TILSKUD: Hvis du er ansat i en virksomhed, som har overenskomst gennem Dansk Erhverv Arbejdsgiver eller Synoptik, har du mulighed for at få tilskud til at deltage i konferencen via Optikernes Kompetenceudviklingsfond.

Som medlem af Optikerforeningen eller Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne er prisen 3.595 kr. for begge dage, og du kan få beløbet fuldt refunderet fra Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Det gælder selvfølgelig også, hvis du kun deltager den ene dag. Som ikkemedlem koster det 4.595 kr. at deltage i konferencen, og her kan du søge om tilskud på de 3.595 kr.

Du har også mulighed for at søge tilskud til rejse og ophold. Rejsen godtgøres med 1,1 kr. pr. kilometer op til 400 km., og der gives yderligere tilskud til bro eller færge med op til 549 kr. pr. tur.

Overnatning kan refunderes med op til 670 kr. pr. nat, og der gives normalt kun tilskud til en nat i forbindelse med konferencen.

Hvis du er arbejdsgiver, og dine optikere deltager på konferencen, har du mulighed for at få løntabsgodtgørelse på 911 kr. pr. dag.

BILLET: Du kan se hele programmet, købe billet og booke dine foretrukne foredrag og workshops på www.optometrikonference.dk

Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne besvarer og behandler alle henvendelser vedr. tilskud til konferencen og kan kontaktes på tlf. 35 47 34 00 eller mail okf@forbundet.dk

Hvem løber med den fornemme pris?

Et af højdepunkterne på OPTOMETRIKONFERENCE ´23 bliver præsentationen af de bedste bachelorprojekter og uddelingen af den prestigefyldte pris, Optimus by Essilor. Dommerkomitéen har voteret og fundet deres favoritter, men den individuelle placering forbliver en hemmelighed lidt endnu. Her kan du læse et resumé af de tre spændende vinderprojekter.

AF LONE HELLESKOV

I år er det 37. gang ambitiøse studerende på KEA og Optikerhøjskolen i Randers kæmper om at vinde prisen ”Optimus by Essilor”, der har til formål at fremme danske optometristuderendes interesse for videregående studier i faget.

Det bedste bachelorprojekt præmieres med 10.000 kr. og æren af at få sit navn på kobberstatuetten ”Brillesælgeren”, mens 2. præmien er på 7.500 kr. og 3. præmien på 5.000 kr.

Dommerkomitéen består af optometrist MPH Ivan Nisted fra Optikerhøjskolen, optometrist og lektor MPH Kjersti Lindblad fra KEA, butikschef i Synoptik Johnny

Haslund og Thomas Østergaard Pedersen optometrist, MPH og produktspecialist. Den kompetente kvartet er i år blevet præsenteret for en række interessante bachelorprojekter og har nu udvalgt de tre, der fortjener en særlig hæder.

På OPTOMETRIKONFERENCE ’23 giver de nominerede en kort præsentation af deres projekt om lørdagen – og herefter bliver den individuelle placering afsløret. Du kan læse de tre vinderprojekter i fuld længde på www.optometrikonference.dk under program og derefter foredragets navn.

De nominerede projekter:

• Hvorfor skifter danske optometrister job?

• Mindskes kontaktlinse dropouts ved at ringe til patienten i prøveperioden?

• Anti-fatique glas: En undren over teori og praksis

På de næste sider kan du læse et spændende uddrag af de projekter, dommerkomitéen har valgt at præmiere.

Den prestigefyldte statuette ”Brillesælgeren” bliver uddelt for 37. gang på OPTOMETRIKONFERENCE ’23.

Hvorfor skifter danske optometrister job?

Idéen bag

Formålet med dette studie er at identificere, hvilke årsager der ligger til grund for at optometrister vælger at skifte job. På tidspunktet for udarbejdelsen af dette studie var mængden af allerede eksisterende empiri begrænset. Ud fra dette grundlag er studiet udarbejdet med henblik på at bidrage til frembringelse af ny viden samt at skabe en dybere forståelse for emnet.

Baseret på ekspertudtalelser samt nuværende mængde af tilgængelig information om emnet, er der valgt at udføre et Mixed Methods studie.

Med følgende problemformulering ”Hvilke faktorer spiller ind for optometristers valg af jobskifte?” og derunder også en afklaring af, hvilke faktorer der har positiv eller negativ indflydelse på optometristers trivsel på arbejdspladsen.

Metode

Til at besvare problemformuleringen er metoden Mixed Methods med en Grounded Theory tilgang anvendt. Denne metode blev udvalgt på baggrund af den begrænsede mængde af tilgængelige data samt tidligere udarbejdede studier vedrørende optometristers jobskifte. Mixed Methods metoden indeholder en kombination af metoder fra både den kvalitative- og kvantitative procedure. Denne metode giver mulighed for at opnå en større viden, eftersom den kvalitative del giver en større forståelse samt mere nuancerede data, og den kvantitative del giver en bredere indsigt af det generelle billede3, s. 351.

Metoden er anvendt med henblik på at undersøge og udforske emnet. Forskningstilgangen Grounded Theory er anvendt, da dens formål er at afkode, udarbejde og bekræfte en teori. Studiet bestod af fire

kvalitative, interviews og en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Indsamlingen af empiri blev udført af semistrukturerede interviews af tre optometrister og to eksperter på området. På baggrund af transskribering, databehandling og analyse af interviews blev en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet efterfølgende.

Resultater

Spørgeskemaundersøgelsen fik i alt 340 besvarelser. Ud fra disse besvarelser var 322 (95%) valide og 18 (5%) ikke valide. De valide besvarelser inkluderede 19% mænd og 81% kvinder, hvoraf 75,8% arbejder i en optikerforretning.

I alt arbejder 60% optometrister på fuldtid, 38% på deltid og 2% er ikke i job. Til spørgsmålet “Har du overvejet at skifte job indenfor de seneste 5 år?”, svarede 75%

AF NIELS JI, NIKOLAJ JENSEN, IDA MARIA JACOBSEN & AMELI KJÆRULFF SMALL, KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Figur 1

Har du overvejet at skifte job inden for de seneste 5 år

(CC >0,90) “Ja”, og 25% (CC >0,90) svarede “Nej” (figur 1). Af de relevante adspurgte respondenter havde 61% skiftet job mindst én gang de seneste 5 år.

I spørgeskemaundersøgelsens sidste eksplorative spørgsmål “Hvad, tror du, er den primære årsag til, at optikere/optometrister skifter job?” (tabel 1) havde respondenterne selv mulighed for at skrive deres svar. Her svarede

113 ud af 322 - 35% (CC >0,90) at de tror, at den primære årsag til jobskifte er arbejdstider.

Årsagerne til jobskifte er dynamiske – alt efter, hvor optometristen er i sit liv, hvilke prioriteringer optometristen har, og hvilke begrænsninger optometristen står overfor på tidspunktet for ansættelse eller opsigelse. De faktorer, som spiller ind, afhænger af optometristens egne værdier, som er individuelle og nuancerede. Værdier kan ændre sig med tiden og mængde af erfaring. Da årsagerne er foranderlige, stiger kompleksiteten af studiets problemstilling.

Resultaterne peger på, at hvis arbejdsvilkårene ikke stemmer overens med optometristernes egne værdier og prioriteter,

Resultaterne indikerer, at de primære årsager til, at optometrister skifter job, er:

• Arbejdstider (95% CI : 47-50)

• Butikschef/ledelse i butik (95% CI : 27-29)

• Overarbejde (95% CI : 25-27)

• Løn (95% CI : 24-26)

Resultaterne indikerer, at de primære årsager til, at optometristerne er glade for at gå på job, er:

kan det føre til dårligere trivsel, som kan være afgørende for optometristers beslutning om at skifte job eller arbejdsplads.

Faktoren “løn” formodes at være universel, da det kan antages, at mennesker i sidste ende går på arbejde for at tjene penge. Det ses, at løn er en lavere vurderet faktor i forhold til overarbejde samt ledelse og butik. Det understreger, at løn ikke har den højeste prioritet, men at andre faktorer vægtes højere.

Respondenternes svar giver et overordnet indtryk af, at der ligger en problematik i samspillet mellem optometristers arbejdstider og deres personlige liv.

Af tabel 2 kan det aflæses, at det er optometrister i aldersgruppen 40-50 år, som har størst prævalens 56,3% (CC >0,90) af deltidsarbejdere, der mener, at arbejdstider er en negativ faktor. Det kan dermed antages, at arbejdstider kan være en udfordring, uanset om medarbejderen er ansat på deltid eller fuldtid.

Yderligere er aldersgruppen 51+ mere utilfreds med ledelsen/øvre bestyrelse 30% (CC>0,90) i forhold til arbejdstidernes prævalens: 27% (CC >0,90). Det kan antages, at en optometrist med over 20 års erfaring, er bedre rustet til at opstille rammer for eget arbejdsliv og dermed er afklaret omkring kravene til arbejdsgiver.

Tidsskriftet Tid & Syn offentliggjorde i februar 2023 artiklen “Højere løn og bedre arbejdstider vejer tungt”. De påpegede, at over halvdelen af de adspurgte optometrister i 30’erne overvejede at forlade faget på grund af arbejdstiderne. Resultaterne fra dette studies spørgeskemaundersøgelse kan bekræfte prævalensen af arbejdstidens negative indflydelse hos denne aldersgruppe: 29-39 - 54% (CC >0,90) (figur 2). Yderligere kan bachelorprojektets data supplere med, at optometrister i alderen 18-28 år har samme holdning til arbejdstiderne - 54% (CC >0,90) og dermed ikke bør negligeres. Dog kan det ikke bekræftes, at optometristerne overvejede at forlade faget som direkte konsekvens af utilfredshed med arbejdstiden4, s.4

Af det indsamlede data kan det antages, at faktorerne med indflydelse er jævnt fordelt over landets fem regioner.

Ud fra bearbejdning af data kan det antages, at hvis man har ønske om at få bedre arbejdstider, vil det ikke nødvendigvis hjælpe på problemet at skifte job fra en butik i en kæde til privat sektor eller omvendt.

For at forbedre trivslen for omkring halvdelen af optometrister i branchen, giver besvarelserne indikation på et behov for fundamentale og systematiske ændringer i forhold til arbejdstiderne.

Perspektivering

Ud fra resultaterne indhentet fra spørgeskemaet

Ja (240)

Figur 2

Fordeling af fuldtid/deltid og alder, hvor arbejdstider har en negativ indflydelse

kan det konkluderes, at der er flere faktorer, som medvirker til, at optometrister skifter job eller har overvejet at skifte job. Af resultaterne fremgår det, at der ikke findes én overvejende grund til, at medarbejdere ønsker at skifte job, eller én løsning, der passer til alle medarbejdere og arbejdspladser. Både interviews og spørgeskemaundersøgelsen giver indikation på, at en løsning på problemerne ikke er baseret på én enkelt faktor, men derimod er mere nuanceret, da mennesker er forskellige og har individuelle behov.

I dette afsnit præsenteres løsningsforslag samt specifikke idéer til, hvordan de aktuelle problemstillinger evt. kan behandles og håndteres.

Løsningsforslag 1

I resultaterne kan det ses, at flere medarbejdere oplever mere topstyring og mindre medbestemmelse. Ydermere indikerer resultaterne tegn på plads til forbedring af kommunikationen mellem arbejdsgiver og ansat for at afstemme hinandens forventninger med det formål at forebygge og forbedre tilfredshed.

Et forslag til optimering af dette kan eksempelvis være, at ledelsen kan være mere åben over for fleksibilitet hos den enkelte medarbejder for bedre at kunne imødekomme og favne en bred andel af ansattes forventninger og work-life balance med henblik på at fremme trivsel og fastholdelse af medarbejdere.

Løsningsforslag 2

Studiet kan også perspektiveres til Corona pandemien. Behovet hos de ansatte på det danske arbejdsmarked lader til at have ændret sig i takt med, at verden har forandret sig. Corona pandemien har skabt grundlag for implementering af telemedicin og online konsultationer indenfor

sundhedsvæsenet. Desuden har pandemien også muliggjort hjemmearbejde i mange brancher, og det kunne være interessant at under søge, om dette kan implementeres i det optometriske virkefelt, fx i form af fjernkonsultationer, teleoptometri eller research på behandlingsmuligheder for mistanke om avancerede diagnoser5

Der er behov for flere folk i den optometriske branche1, og det kunne derfor være interessant at se på, om utilfredsheden omkring arbejdsvilkårene også har indflydelse på frafaldet på optometri-uddannelserne i Danmark.

REFERENCER

(1 Cour T. L. “De Eftertragtede Optometrister” Optikerforeningen. 2019 [Lokaliseret 2023 Jan. 4]. Tilgængelig fra: URL: https:// www.optikerforeningen.dk/optikeren/ de-eftertragtede-optometrister/

(2 I. D. Bernstein “Danskere skifter job som aldrig før”, 2022 [Lokaliseret 2023 Jan. 4] Tilgængelig fra: URL: https://www.da.dk/ statistik/jobskiftestatistik/

(3 D. A. Nielsen, T. Q. Hjørnholm, P. S. Jørgensen “Det gode bachelorprojekt i sundhedsuddannelserne - håndbog i opgaveskrivning og metode”, 1. udgave, København: Samfundslitteratur, 2019.

(4 B. Esrom Tid & Syn “Højere løn og bedre arbejdstider vejer tungt” Tid & Syn. 2023 [Lokaliseret 2023 Feb. 1] Tilgængelig fra: URL: (5 https://pdf-flip.se/TID%26SYN/ TS012023/4/

* M. Nagra, P. M. Allen, Y. Norgett, E. Beukes, M. Bowen, M. V-Estopa “The effects of the COVID-19 pandemic on working practices of UK primary care optometrists” 2021 [Lokaliseret 2023 Jan. 7]. Tilgængelig fra: URL: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pmc/articles/PMC8013371/

Mindskes kontaktlinse dropouts ved at ringe til patienten i prøveperioden?

Idéen bag

De fleste optikere har tænkt linseabonnementer som en fast indkomst, men det er svært at regne med grundet dropouts. Det er særligt dropout i prøveperioden, der har været økonomisk krævende, da patienten endnu ikke har lagt penge for andet end synsprøven, såfremt denne ikke har været gratis. Branchens antagelse har været, at 50% af alle nyopstartede kontaktlinsepatienter dropper ud i prøveperioden, men der har endnu ikke været nogen offentlige studier, som understøtter denne antagelse.

Metode

Dette er et interventionsstudie, hvor indsamlede data er kvantitativ nominalskala data. Der er indsamlet i alt 154 patienter, som er fordelt ligeligt i hhv. test- og kontrolgruppe. Testgruppen modtager et komfortopkald 2-3 dage efter udlevering af første sæt prøvelinser. Kontrolgruppen ses først som vanligt til linsekontrollen. Gældende for begge grupper er, at der efter en måned laves abonnementskontrol, hvilket vil sige, at patientens journal er gennemgået for, om patienten er droppet ud, har tegnet abonnement eller har købt linser kontant.

Alle nyopstartede linsebrugere i alderen 18 år og derover inkluderes. Tidligere linsebrugere som ikke har benyttet linser de seneste 5 år, er ligeledes inkluderet. Patienter med okulær patologi eller special linser, herunder formfaste- og hybridlinser, er ekskluderet.

Data er indsamlet over et år og er randomiseret efter en forudbestemt plan. Data er indsamlet i to butikker, hvor patienterne uopfordret har henvendt sig.

Excel er blevet brugt til databehandling, og der er anvendt epidemiologisk statistik i form af odds ratio(OR) med 95% sikkerhedsinterval og p-værdier til at se på sammenhænge.

Resultater

Resultaterne er alle udregnet og præsenteret efter intention to treat princippet.

Figur 1 og 2 viser fordelingen af abonne-

menter, kontantkøb og dropouts i hhv. testog kontrolgruppen. Det er værd at bemærke reduceringen i dropout på 21% mellem grupperne.

Testgruppen: Cirkeldiagram med procentvis fordeling af abonnementer, kontantkøb og dropouts for testgruppen samt antal deltagere.

Kontrolgruppe: Cirkeldiagram med procentvis fordeling af abonnementer, kontantkøb og dropouts for kontrolgruppen samt antal deltagere.

Abonnement Kontant Dropout

Tabel 1

OR over komfortopkaldets effekt på dropoutraten ud fra INT princippet, dertil proportioner, relativ risiko med 95% sikkerhedsinvterval, risiko differens med 95% sikkerhedsinterval, odds og OR med 95% sikkerhedsinterval.

Figur 1

Figur 2

OR = 0,42 (95%-CI: 0,21;0,80), som ses i tabel 1, viser, at der er en statistisk signifikant forskel på antal af dropout mellem grupperne. Det er 0,42 gange mindre sandsynligt, at en patient fra testgruppen dropper ud under prøveperioden end en patient fra kontrolgruppen. (p=0,0134).

Figur 3 og figur 4 viser Butik X’s og Butik Y’s fordeling af abonnementer, kontantkøb og dropouts i hhv. test- og kontrolgruppen. I tabel 2 kan man se, at der i Butik X er indsamlet i alt 59 patienter, mens der i Butik Y er indsamlet 95 patienter.

Butik X: Søjlediagram over antal deltagere med abonnement, kontantkøb og dropouts for hhv. test- og kontrolgruppe for Butik X.

Butik Y: Søjlediagram over antal deltagere med abonnement, kontantkøb og dropouts for hhv. test- og kontrolgruppe for Butik Y.

Figur 3

Figur 4

OR over komfortopkaldets effekt på dropoutraten underinddelt i butik X og butik Y, dertil proportioner, relativ risiko med 95% sikkerhedsinvterval, risiko differens med 95% sikkerhedsinterval, odds og OR med 95% sikkerhedsinterval.

studiet hverken forklares med type af praksis eller lokation, da der ikke blev set nogen statistisk signifikant forskel på det. Derfor udleder Sulley et al (2017), at forskellen i, hvordan de enkelte butikker håndterer linseklinikken, kan indikere en indvirkning på succesraten ved nyudmålinger.

Kommunikation

I tabel 2 kan OR for hhv. Butik X og Butik Y aflæses. Der ses en statistisk signifikant forskel i interventionens effekt i hhv. test- og kontrolgruppen i Butik X (P=0,0038). Hvilket der ikke ses ved Butik Y (p=0,4120).

Diskussion

Refleksion over fund og

resultater

Studiet viser, at 51% af kontrolgruppens deltagere ender som dropout, hvilket er i overensstemmelse med branchens antagelse om, at 50% af de nyopstartede linsepatienter stopper i prøveperioden (Hale, 2015). Den 21% reduktion af dropouts i testgruppen ift. kontrolgruppen viser, at komfortopkaldet er gavnligt og bekræfter Sulley, Young og Hunt (2017) og Sulley et al. (2018)’s teori om, at et komfortopkald kort efter nyudmåling, oplæring og udlevering af kontaktlinser til patienterne kan nedbringe antallet af dropouts hos de nyopstartede. Ved at benytte komfortopkaldet tidligt i prøveperioden kan vi hjælpe til at give patienterne en bedre opstart på kontaktlinser, mindske evt. problematikker og evt. etablere et bedre samarbejde og relation til patienterne. OR=0,42 (95%-CI: 0,21; 0,80) viser, at odds for, at en patient fra testgruppen ender som dropouts, er 0,42 gange mindre end odds for, at en tilfældig patient dropper linsebruget i kontrolgruppen. Med studiet påviser vi en statistisk signifikant forskel på antallet af dropout mellem test- og kontrolgruppen med p=0,0134.

Forskellen mellem Butik X og Butik Y: I fordelingen af data for butikkerne, figur 3 og 4, ses en skæv fordeling af antallet af

kontante linsesalg. Denne skæve fordeling giver anledning til at kigge nærmere på, hvordan de to butikkers præferencer er ift. kontantkøb vs. abonnement. Butik X anser kontant linsesalg på lige vilkår med abonnementer, mens Butik Y foretrækker at få patienterne i abonnementer. Derfor sælges kontante linser også til en dyrere pris end abonnementerne gør i Butik Y, mens Butik X tager samme pris for linserne, om det er i abonnement eller kontantkøb. Forskellen mellem abonnement og kontantkøb er for begge butikker, at abonnementerne inkluderer udgifter til kontroller, porto samt tilskud til aflastningsbriller, mens der ved kontantkøb betales ekstra for førnævnte services.

Når vi ser på forskellen mellem data, indsamlet i Butik X og Butik Y, er det nærliggende at tænke, at der må være flere faktorer end komfortopkaldet, der har indvirkning på dropoutraten. Der er mellem de to butikker forskel på, hvem der håndterer udleveringsopgaven. I Butik X er det altid en optiker, der håndterer linseudleveringer, mens det i Butik Y primært er en salgs- og kunderådgiver. I Butik X forsøges det i videst muligt omfang at være den samme optiker, der håndterer patienten hele vejen igennem, både udmåling, udlevering, komfortopkaldet og den efterfølgende kontrol.

Det er værd at overveje, om disse to butikker er repræsentative for hele branchen, på tværs af landsdele og for de to kæder generelt.

I studiet af Sulley et al (2017) ses der en stor forskel på fastholdelsesraten imellem de inkluderede linsepraksisser i løbet af det første år. Forskellen i fastholdelsesraten kunne i

Der er generelt stor fokus på kommunikation, og særligt hvor meget af den information fagpersoner giver patienter, som de reelt har forstået. Kessels (2003) beskriver, at 40- 80% af den sundhedsfaglige viden, patienterne får, bliver glemt med det samme, hvorfor det er vigtigt at følge en patientsamtale op med skriftligt materiale. I Profil Optik og Synoptik udleveres i forbindelse med linseudleveringer en folder for at fremme patienternes forståelse og compliance. Man kan diskutere, om dybdeg ående undervisning i patientkommunikation burde være en fast del af pensum for optometristuddannelsen. McMonnies (2011) beskriver, at den gennemsnitlige læringsfastholdelsesrate for forskellige former for undervisning varierer fra ca.; 5 % for en forelæsning, 10 % for læsning, 20 % for en demonstration, 30 % for en diskussionsgruppe, 75 % for ”learn by doing” og 90 % for at undervise andre. Det er derfor vigtigt, at vi ved udlevering af linser gør brug af flere forskellige undervisnings former for at forbedre patientens udbytte fra undervisningen. McMonnies (2011) peger lige ledes på , at optikerne muligvis vil opnå højere grad af compliance ved først at give information om interval for udskiftning af linseetui, hvad patienten skal gøre, hvis de skal på ferie og ud at bade ol. ved førstkommende kontrol fremfor ved udleveringen. Vi ser komfortopkaldet som en første kontrol, hvor der kan gives r åd og vejledning, og patienterne å bent kan f å svar på deres spørgsmål.

Økonomi

For at kunne lave en generel økonomiberegning antager vi, at gns. prisen for linser er 300 kr./mdr. Vi ser kun på almindelige tilgængelige bløde kontaktlinser, hvor salgspriserne varierer fra 198 kr./mdr. til 598 kr./mdr. At patienterne anvender linser til fuldtidsbrug og bruger linser på begge øjne. Vi ser på samlet 100 patienter, hvor vi har estimeret det totale ekstra tidsforbrug til 10 min. pr. patient. Vi anven -

Tabel 3

Omkostninger og fortjenester for indførelse af komforopkaldet på en seks måneders periode. Omkostningerne ses trukket fra i testgruppens 1. måned.

Set over en 6 måneders periode (abonnements bindingsperiode)

REFERENCER

* Kessels R. P. (2003). Patients’ memory for medical information. Journal of the Royal Society of Medicine, 96(5), 219–222. https://doi. org/10.1177/014107680309600504

* Hale, M. “New contact lens wearer from trial to transaction - part 1”. Optician. 2015. https://www.opticianonline.net/features/new-cl-wearer-trial-transaction

* McMonnies C. W. (2011). “Improving contact lens compliance by explaining the benefits of compliant procedures”. Contact Lens & Anterior Eye: the journal of the British Contact Lens Association, 34(5), 249–252. https://doi.org/10.1016/j.clae.2011.06.006

* McMonnies C. W. (2011). “Improving patient education and attitudes toward compliance with instructions for contact lens use”. Contact Lens & Anterior Eye: the journal of the British Contact Lens Association, 34(5), 241–

* 248. https://doi.org/10.1016/j.clae.2011.06.007

der projektets dropoutrater for test- og kontrolgruppen på hhv. 30% og 51% til udregningerne og ser på en seks måneders periode.

Tabel 3 viser en potentiel merindkomst på 33.305 kr for 100 patienter over seks måneder, dog har vi ikke taget højde for kontaktlinsernes indkøbspriser.

Konklusion

Ud fra projektets data kan det konkluderes, at det gør en statistisk signifikant forskel at kontakte nyopstartede kontaktlinsepatienter i prøveperioden ift. mængden af dropouts. Antallet af dropouts mindskes med 21% mellem test- og kontrolgruppen.

* Sulley, A., Young, G., & Hunt, C. (2017). “Factors in the success of new contact lens wearers”. Contact lens & anterior eye: the journal of the British Contact Lens Association, 40(1), 15–24. https://doi.org/10.1016/j. clae.2016.10.002

* Sulley, A., Young, G., Hunt, C., McCready, S., Targett, M. T., & Craven, R. (2018). “Retention Rates in New Contact Lens Wearers”. Eye & contact lens, 44 Suppl 1, S273–S282. https://doi.org/10.1097/

ICL.0000000000000402

1. måned 2. måned 3. måned 4. måned 5. måned 6. måned

første øjenresponsive progressive brilleglas

skarphed, selv i bevægelse

Anti-fatigue glas: En undren over teori og praksis

Introduktion

Projektet tager udgangspunkt i en undren mellem teori og praksis. Litteraturen fortæller, at plus addition til nær tildeles presbyope samt anbefales som muligt behandlingsalternativ for enkelte akkommodation- og vergensanomalier. Vi oplever et øget fokus på tildeling af lav addition til personer under 35 år i butikkerne og derfor opstod undren over teori i forhold til praksis.

Vi er derfor nysgerrige på, om der bliver foretaget målinger, der kan afdække binokulære- og akkomodationsproblemer, før et anti-fatigue glas bliver anbefalet.

Det er endnu ikke undersøgt og derfor ej heller nogen litteratur, der kan fortælle, om lav addition har nogen konsekvenser for dele af synsfunktionen.

Et studie lavet af Rosenfield og Carrel (2001), der berører emnet konkluderer, at en addition til nær mulig øger graden af optisk defokus hos individer med allerede små additionsfejl. Studiet bestod af 28 deltagere og kan nødvendigvis ikke generaliseres til en større befolkning.

Problemformulering

Bliver der foretaget målinger, som kan afdække binokulære- og akkommodationsproblemer, før der bliver anbefalet anti-fatigue glas?

Projektet er lavet på baggrund af, hvad der læres på den danske uddannelse. Vores oplevelse af det øget fokus på tildeling af antifatigue har rod i både Danmark og Norge. Derfor synes vi også, det var interessant at se, om der er forskel på handlingerne foretaget af optikere/optometrister med henholdsvis dansk og norsk uddannelsesbaggrund.

Metode

Projektet er et kvantitativt tværsnitsstudie, hvor der blev indsamlet data ved hjælp af et spørgeskema. Spørgeskemaet blev delt via Facebook-grupperne “Optiker forum” og “Optikere i Norge” for at nå ud til optikerne/optometristerne, som har taget uddannelsen i både Danmark og Norge.

Der inkluderes alle autoriserede optikere og optometrister, som arbejder i en butik, der sælger anti-fatigue glas, anbefaler anti-fatigue glas til unge i alder 10-35 år og har taget uddannelsen i henholdsvis Randers, København eller Kongsberg.

Resultater

Ud af de 223 deltagere, der har besvaret vores spørgeskema, har 52% taget deres uddannelse i Danmark og 48% i Norge (figur 1).

Når vi ser på, hvilket årstal deltagerne har færdiggjort deres uddannelse, fordeler det sig på følgende måde:

7% mellem 1973-1989, 13% mellem 1990-2000, 28% mellem 2001-2010 og 52% mellem 2011-2022 (figur 1).

For at se på, om der er statistisk signifikant forskel på handlingerne, før der anbefales et anti-fatigue glas, afhængigt af uddannelsesland, opstilles odds ratio med tilhørende 95% sikkerhedsinterval. For at beregne dette konverteres handlingerne til binære variable, ”laver vergens- og/eller akkommodations målinger” over for, ”laver ikke vergens- og/ eller akkommodationsmålinger” (tabel 1).

Fordeling af årstal for afsluttet uddannelse, samt uddannelsesland i den samlede studiepopulation

Oversigt over, hvor mange der laver vergensog/eller akkommodationsmålinger med henholdsvis dansk og norsk uddannelse i den samlede studiepopulation.

Figur 1

Odds ratio (OR) 1,26, 95% sikkerhedsinterval [0,6706;2,36508]

Ud fra odds ratioen alene ser det ud som om, deltagerne med dansk uddannelse måler lidt oftere, men da det tilhørende sikkerhedsinterval indeholder 1, betyder det, at der ikke er statistisk signifikant forskel på de to lande.

Da der ikke er statistisk signifikant forskel på, om der laves vergens- og/eller akkommodationsmålinger afhængigt af, om uddannelsen er taget i Danmark eller Norge, samles besvarelserne. I figur 2 ses fordeling

af, hvor mange der laver vergens- og/eller akkommodationsmålinger, før der anbefales et anti-fatigue glas, 78 % gør og 22% gør ikke.

I figur 3 ses der hvad optiker/optometrist anbefaler som brug af et anti-fatigue glas til patienter i aldersgruppen 10-35 år. Det har været muligt at vælge mere end en svarmulighed.

Når der kigges på market for anti-fatuige glas, ser det ud til at være størstedelen af de danske og norske optikerforretninger, der forhandler en version af glasset. 95 % ud af 244 adspurgte svarede, at de arbejder i en butik, der sælger anti-fatiuge glas. Samtidig svarer 96% ud af dem, der svarede ja til, at glasset bliver forhandlet der, hvor de arbejder, at det også er et glas de anbefaler til personer i alderen 10-35 år.

Diskussion

Projektet er baseret på en kvantitativ metode, som har til formål at beskrive en repræsentativ population generelt, i dette tilfælde autoriserede optikere i Danmark og Norge. Metoden er velegnet til at sammenligne og analysere store mængder data, men er begrænset, hvis det ønskes at opnå dybdegående viden eller en helhedsforståelse af specifikke sammenhænge.

Overordnet set bliver der gjort et godt stykke arbejde ude i butikkerne, da størstedelen (78%) svarer, at de udfører målinger

på vergens og/eller akkommodation, før de anbefaler anti-fatigue glas. Vi har dog ikke set på præcist, hvilke typer vergens- og/eller akkommodations-målinger, og hvad den enkelte optiker gør med den information, de får fra disse målinger, eller om der bliver anbefalet andre behandlingsalternativer.

Konsekvenser for praksis, forskningsog udviklingsarbejde

Projektet kan med fordel bruges til at belyse aspekter omkring optikerens anbefaling af glasset til patienten. Ydermere kan det bidrage til optikeres egne refleksioner over brugen af anti-fatigue glas hos børn og unge. Emnet menes at være relevant, da 95 % svarer, at deres arbejdsplads sælger glasset. Derudover bruger 96 % brillerne som korrektion og behandling til børn og unge i alderen 10-35 år. Omstændighederne omkring langvarig brug af anti-fatigue glas er ikke undersøgt, og det er stadig uvist, om det har konsekvenser for dele af synsfunktionen. Som tidligere nævnt har Rosenfield og Carrel (2001) konkluderet, at en addition til nær mulig øger graden af optisk defokus hos individer med allerede små additionsfejl. Den lille mængde viden, vi har om, hvilken påvirkning glasset har, gør det svært at informere patienten om fordele og ulemper ved behandlingen, i særdeleshed ulemperne. Inden vi kender effekten, stilles spørgsmålet, om der skal udarbejdes kliniske retningslinjer for tildeling af addition til børn og unge samt eventuelle bestemmelser omkring ordination af anti-fatigue glas. Der er behov for mere forskning i emnet, da effekten af langvarig brug for børn og unge voksne, der bruger disse glas, endnu ikke er kendt.

Two Breakthr Two Breakthrough

Konklusion

Der er behov for mere forskning om, hvilken betydning tildeling af lav addition har for ikke presbyop,e for at kunne benytte anti-fatigue glas på den bedst mulige måde.

REFERENCER

* Rosenfield, M., Carrel M (2001), Effect of near-vision addition lenses on the accuracy of the accommodative response. Optometry. New York: State University of New York, State College of Optometry

Fordeling af, hvor mange der laver vergens- og/eller akkommodationsmålinger af den samlede studiepopulation

Figur 3

Fordeling af anbefalet brug af anti-fatigue glas til aldersgruppen 10-35 år i den samlede studiepopulation

Tilfredsheden med Bausch + Lomb

ULTRA® ONE DAY kontaktlinser er enestående hos kunder og

optikere Af Richard Smith

Lige siden starten har endagskontaktlinser af silicone-hydrogel (SiHy) vist sig at være en enestående mulighed for kontaktlinsebrugere. I 2022 blev SiHy kontaktlinser ordineret til mere end 80 % af brugerne af bløde kontaktlinser på tværs af adskillige europæiske lande.1 I samme år udgjorde endagslinser næsten halvdelen af alle bløde kontaktlinser, hvilket er mere end antallet af kontaktlinser, der skiftes hver måned og hver/hver anden uge.1

bausch & lomb

INTRODUKTION AF BAUSCH + LOMB

ULTRA® ONE DAY

Lanceringen af Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser i 2022 var en milepæl i udviklingen af en dagskontaktlinser i kategorien SiHy.

Ved kombination af teknologierne Advanced MoistureSeal® og ComfortFeel blev Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser udviklet til at støtte et sundt miljø på øjets overflade og forbedre oplevelsen ved brug af kontaktlinser. Rapporten Tear Film & Ocular Surface Society’s DEWS II gav inspiration til indarbejdning af en

unik kombination af osmoprotektorer, elektrolytter og fugtgivende stoffer, som frigives fra kontaktlinserne under brug og således hjælper med at stabilisere tårefilmen2,5 Innovationer inden for materialeegenskaber—et højt og vedvarende fugtindhold samt høj iltgennemtrængning og en lav modulus—blev indarbejdet i Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser med henblik på at opnå en særligt stor brugertilfredshed. Desuden er kontaktlinserne designet med asfæriske optiske elementer for at forbedre billedkvalitet på tværs af hele effektområdet for dokumenteret abberation. 2

Retains96% oflensmoisture for long-lasting wear environment that enables ComfortFeel Technology

Retains96% oflensmoisture for long-lasting environment that enables ComfortFeel Technology

Enriches lenses with a solution containing that are released for all day comfort.1

Enriches lenses with a solution containing that are released for all day comfort

FAKTISKE RESULTATER

Nylige un dersøgelsesresultater v iser e nestående tilfredshed hos brugere og optikere ifølge et studie med Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser. 3 Undersøgelsen omfattede n ær ved 1 0.000 b rugere i alderen 18 til 44 år, som modtog tilpasning fra cirka 1.300 optikere i 11 lande på tværs af Europa (Ty s klan d , S c h w ei z, Ø s t r i g , S p a n ie n , P o r t u g a l, B elgien, Hol land, S torb r i t anni en, I talien, G rækenland o g Frankrig). M ed en forskelligartet o g afbalanceret række af brugere karakteriserede studiet nye (49 %) og erfarne (51 %) brugere i en næsten ensartet fordeling (Tabel 1). Erfarne brugere af kontaktlinser benyttede linser af forskellige materialer, m ed forskellige udskiftningshyppigheder o g fremstillere, h erunder Alcon, J ohnson & Johnson, CooperVision, o g B ausch + Lomb. 3

Tabell 1

DETALJEREDE OPLYSNINGER OM TILFREDSHED

Det er bemærkelsesværdigt, at næsten 9 ud af 10 studiedeltagere er enige i, at de er tilfredse eller meget tilfredse med nøgleelementerne i Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY: samlet komfort i dagens forløb (87 %), nem håndtering (86 %), og klart syn hele dagen (89 %) (figur 1). Den enestående præstation af Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY blev demonstreret ved overensstemmende svar blandt nye og erfarne kontaktlinsebrugere. Omkring samme antal i begge grupper er tilfredse eller meget tilfredse med samlet komfort (88 % og 87 %) og klart syn (88 % og 90 %). 3

bausch & lomb

Figur 1. Samlet tilfredshed med Bausch + Lomb ULTRA® ONEDAY

Samlet komfort i løbet af dagen Klar syn i løbet af dagen Nem håndtering

Alle brugere Nye brugere Er farne brugere

bausch & lomb

Resultaterne fra multicenterstudiet indikerer et bemærkelsesværdigt positivt indtryk blandt kontaktlinsebrugere og optikere på tværs af Europa. Det robuste datasæt afspejler meningsfuld, faktisk ydeevne i stort omfang med resultater, der er sammenlignelige med forudgående kliniske studiedata. 2 Det var nærmest forudsigeligt, at Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser giver en enestående oplevelse for både nye og erfarne kontaktlinsebrugere, på grundlag af de unikke materialeegenskaber og det avancerede optiske design.

REFERENCER: 1. Morgan P, Woods CA, Tranoudis IA, et al. International contact lens prescribing in 2022. Contact Lens Spectrum. January 2023. Available at www.clspectrum. com/issues/2023/january­2023/international­contact­lens­prescribing­in­2022

2. The Bausch+Lomb ULTRA® ONE DAY Experience. March 2021. 3. Assessment of PATIENTS and FITTERS satisfaction after a fitting with: Bausch+Lomb ULTRA OneDay (Sph.). Gallileo Business Consulting. January 2023. 4. Orsborn G, Dumbleton K. Eye care professionals’ perceptions of the benefits of daily disposable silicone hydrogel contact lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2019;42(4):373­379.s 5. Jones L, Downie LE, Korb D, et al.

TFOS DEWS II management and therapy report. Ocul Surf. 2017 Jul;15(3):575­628.

®/™ are trademarks of Bausch & Lomb Incorporated or its affiliates. Any other brand/product names and/or logos are trademarks of the respective owners. Content © 2023 Bausch & Lomb Incorporated or its affiliates. Contact lenses are medical devices. UOD/DK/2306/80

Figur 2. Sammenligning af Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY med hidtil anvendte kontaktlinser

Figur 3. Optikeres tilfredshed* med Bausch + Lomb

Kan anvende Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY komfortabelt i flere timer om dagen

Samlet tilfredshed Nem håndtering

Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY er bedre end hidtidige kontaktlinser 40 40

Hydrogel DD Genanvendelige Kontaktlinser 80 80

20 20

60 60

0 0

ANNONCE FRA BAUSCH + LOMB 59 92 96 88 91

53 76 76 69 64

I alt var der 2 ud af 3 erfarne kontaktlinsebrugere, der foretrak Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY fremfor deres hidtidige kontaktlinser angående komfort og optik. Desuden var mere end halvdelen af de er farne brugere af SiHy endagskontaktlinser enige om, at de kunne bruge Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser i flere timer end deres hidtidige kontaktlinser, og at Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY var bedre kontaktlinser end de kontaktlinser, som de hidtil havde anvendt (figur 2). 3

OPTIKERNES INDSTILLING

Mange optikere foretrækker SiHy kontaktlinser som 1. valg med hensyn til endagskontaktlinser.4 I dette studie var der overvældende tilfredshed med Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser (figur 3): Der var 92 %, der var tilfredse med resultaterne for deres kunder; 96 % angav, at kontaktlinserne var nemme at tilpasse, hvilket betyder mindre tilpasningstid; og 88 % ville sandsynligvis overveje Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY som førstevalg til deres kunder, der har brug for, sfæriske endagsskontaktlinser fremover. På baggrund af disse resultater er det nok ikke overraskende at 91 % af optikerne angav, at de sandsynligvis ville anbefale Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY kontaktlinser til andre optikere.3

GO BEYOND WITH THE MOST

Opdag den komplette linse, der har det hele. Kun Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY endagslinser forener høj Dk/t, lav modulus, UV-blokering og High Definition Optics med banebrydende teknologi, der giver fugt og komfort og fremmer et sundt miljø på øjets overflade*. Avanceret MoistureSeal® -teknologi leverer den højeste fugtretention efter 16 timer sammenlignet med førende SiHy endagslinser2 **

* Kontaktlinserne Bausch + Lomb ULTRA ONEDAY er de eneste linser som tilbyder et komplet fugt + komfortsystem med Advanced MoistureSeal og ComfortFeel-teknik samt højt Dk/T, lav modulus,

UV-beskyttelse og HD-optik.

DIGITAL OG SIKKER HENVISNING DIREKTE TIL ØJENLÆGER

EDI Portalen er et nyt tilbud til optikere, der vil kunne sende digitale henvisninger direkte til øjenlæger og andre behandlere og også vil have mulighed for en sikker, digital dialog med dem. Læs her, hvordan portalen er blevet tilpasset optikernes behov, og hvilke fordele den giver.

”Vores ønske har længe været at lave en løsning, hvor optikere kunne henvise direkte digitalt til øjenlægerne,” fortæller direktør for Optikerforeningen, Per Michael Larsen.

Han beskriver, hvordan der i lang tid blev eksperimenteret med forskellige modeller, som alle måtte opgives. Allerhelst ønskede foreningen, at optikerne blev tilsluttet det offentlige henvisningssystem.

”Vi spurgte Danske Regioner, om det kunne lade sig gøre, men vi fik nej. Det var ikke med i regionernes plan lige nu. Så var vi strandet der, indtil vi fik en henvendelse fra det danske udviklingshus Nasure, som havde skabt EDI Portalen til tandlæger og mente, optikerne også kunne få glæde af den. Jeg blev med det samme begejstret og sagde, at det lød rigtig spændende.”

Det var i efteråret 2022, og siden har Nasure i samarbejde med Optikerforeningen og tre test-butikker arbejdet på at tilpasse portalens funktioner til optikernes behov.

”Nu er vi så klar til at præsentere tilbuddet for vores medlemmer,” siger Per Michael Larsen.

EDI står for Electronic Data Interchange, og portalen skal netop bruges til at udveksle elektroniske data.

Josefine Dalsgaard, produktspecialist hos Nasure, fortæller, hvordan EDI Portalen oprindeligt udsprang af et behov i tandlægebranchen for at kunne kommunikere sikkert med andre i sundhedsvæsenet.

”Tandlægerne stod jo med samme udfordring som optikerne. Hvis de hos en patient så tegn på fx mundhulekræft, havde de pligt til at henvise den pågældende til videre undersøgelser på et hospital, men de havde ingen steder at gøre det digitalt. Derfor udviklede vi i Nasure denne portal, hvor de på en sikker måde både kan henvise til og kommunikere digitalt med sundhedsvæsenet.”

Nu er portalen gjort klar til også at kunne bruges af optikerne, der som brugere logger på via en browser med et brugernavn og password.

”Hovedideen er,” siger Josefine Dalsgaard, ”at optikerne på portalen kan benytte sig af de specifikke speciallægehenvisninger, som MedCom har udviklet, så andre i sundhedsvæsenet kan modtage dem og indlæse dem i deres systemer.”

”Hvis nu kunden ikke ved, hvilken øjenlæge de vil gå til, kan optikeren lægge henvisningen op på henvisningshotellet, og så kan en hvilken som helst øjenlæge trække

den ned derfra. Det er det samme, som når man hos sin læge fx får en henvisning til en fysioterapeut.”

Intet går tabt

Josefine Dalsgaard mener, at portalen kan være med til at styrke optikernes samarbejde med øjenlægerne. ”Det kan den bl.a. ved, at optikerne kan kommunikere direkte med øjenlægen om henvisningen. Og hvis der er spørgsmål den anden vej, kan øjenlægen fra sit system skrive tilbage, sådan at man kan have en dialog,” siger hun.

Hun mener også, at portalen kan være med til at effektivisere flere arbejdsgange.

”Alene det, at kunderne ikke mere behøver at få en henvisning med i hånden, har jo stor betydning. I stedet kan optikeren henvise direkte og vedhæfte forskellig dokumentation, som ligger sikkert i henvisningshotellet, indtil øjenlægen får brug for det. Desuden kan butikkerne også kommunikere sikkert med hinanden på EDI Portalen, og på portalen er

der også en forbindelse til Mit.dk, så optikeren fx kan sende informationer direkte til kundens indbakke på Mit.dk. Men den største fordel er, at optikeren nemt kan overholde henvisningspligten og har en tryghed i at vide, at informationerne ikke går tabt undervejs.

Nogle medlemmer vil sikkert opleve, de ikke har et behov for dette nye redskab,” siger Per Michael Larsen.

”De har måske i forvejen en god dialog med den lokale øjenlæge og er tilfreds med at kommunikere på en sikker mail. Og så er det fint. Andre, især i de lidt større byer, hvor der er mange øjenlæger at vælge imellem, kan få stor glæde af portalen. Også for at sikre, at informationer ikke bliver læst af og misforstået af kunden, som så dukker op hos øjenlægen med helt andre ting, end det optikeren mente burde undersøges.”

Alt i alt ser vi EDI Platformen som en rigtig god løsning, der giver os større mulighed for dialog med øjenlægerne og kan højne fagligheden i vores branche.”

”Det har stor betydning, at kunderne ikke behøver få en henvisning med i hånden, og optikeren nu kan henvise direkte og vedhæfte forskellig dokumentation, som ligger sikkert i henvisningshotellet, indtil øjenlægen får brug for det.”

PER MICHAEL LARSEN.

VI BLIVER TAGET MERE SERIØST

”Det er en gave til os optikere. Øjenlægerne tager os seriøst på en helt ny måde, ” siger en af testbrugerne af EDI Portalen, Charlotte Stage. Også testbrugeren

Ayoe Blohm oplever mere respekt omkring sit arbejde, efter hun er begyndt at bruge portalen. Desuden ser hun den som en vej til mere dialog.

AF BIRGITTE BARTHOLDY

Sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer i Optikerforeningen har Charlotte Stage, indehaver af Stage Optik i Vordingborg, været testbruger på den nye EDI Portal. Og undervejs fik hun kun bekræftet, hvor stor en hjælp den var, da hun ved en undersøgelse i sin klinik opdagede et kæmpe ødem på nethinden hos en af sine patienter.

”Via portalen kunne jeg nemt sende billederne af ødemet til en lokal øjenlæge, og han sendte hurtigt min patient videre i systemet og fik ham i behandling indenfor meget kort tid. Jeg ser det som et godt eksempel på, at øjenlægerne reagerer hurtigere og mere seriøst på de henvisninger, vi sender dem via portalen. På den måde er den en gave. Den giver os nye muligheder for at dokumentere, hvad vi kan, og det gør, at øjenlægerne får øjnene op for vores høje faglighed.”

Ayoe Blohm, direktør i Buus Optik i Roskilde, har også været testbruger og er enig.

”Hvis man henviste en kunde til øjenlægen ved at skrive på et stykke papir, hvad man syntes, der var galt, var der en chance for, at kunden straks googlede, hvad der stod, og konkluderede alt muligt og blev nervøs. Så det ville jeg ikke. Nu kan jeg sige, at jeg skriver direkte til behandleren og tager en dialog med den pågældende om symptomerne, hvis det bliver nødvendigt. På den måde bliver mine kunder ikke unødigt bekymrede, og mine informationer når sikkert frem til de rette. Og hvis kunden ikke har en

”Via portalen kunne jeg nemt sende billederne af ødemet til en lokal øjenlæge, og han sendte hurtigt min patient videre i systemet og fik ham i behandling indenfor meget kort tid.”

CHARLOTTE STAGE. en del af sundhedssektoren, og derfor ikke havde lyst til at få henvisninger via portalen.

fast øjenlæge, kan jeg lægge henvisningen op på henvisningshotellet, hvor den øjenlæge, kunden vælger, kan hente det ned.”

Charlotte Stage har oplevet, at det med at sende en kunde ud af døren med en skriftlig eller mundtlig besked ofte også kan resultere i, at informationerne gik tabt undervejs.

”Men når kunden ringer til øjenlægen og siger, ’jeg har fået en henvisning via min optiker, og den ligger på den portal’, har jeg erfaret, at mine oplysninger er blevet brugt på en helt anden måde end før. Og via portalen er jeg også sikker på, at de bliver viderebragt i et sikkert system, hvor reglerne for GPDR er overholdt. ”

Der er hul igennem Begge har oplevet, at en enkelt øjenlæge i deres områder ikke mente, at optikere var

”Men det er jo udslag af uvidenhed, for vi er jo en sundhedsprofession, og vi hører til, og det viser vi også ved, at vi nu gerne vil have en dialog på denne portal,” siger Ayoe Blohm.

De fem optikere i Buus Optik i Roskilde, som hun er medindehaver af, bruger hver især EDI Portalen cirka et par gange om ugen.

”Vi får også henvisninger den anden vej fra hospitalerne. Her er fordelen også, at de nu kan sende informationerne direkte til os om de patienter, vi har til fælles, i stedet for at skulle printe dem ud og give patienterne papirerne med. Hen ad vejen må vi gøre noget for at oplyse øjenlægerne om, at de også har den mulighed.”

Både Ayoe Blohm og Charlotte Stage synes, at portalen er nem at bruge.

”Vi skulle lige i min butik vænne os til, at det er en anden måde, man skal skrive på, men det gik hurtigt. Og til gengæld er det et kæmpe plus, at vi kan lægge alle former for bilag ved, også billeder og hele historikken omkring den enkelte,” siger Ayoe Blohm.

Charlotte Stage har ligefrem oplevet, at hun i testperioden har fået nye samarbejder med flere øjenlæger rundt omkring på Sjælland.

”På grund af den øjenlæge, der gav os en negativ tilbagemelding, valgte vi at skrive ud til de øjenlæger, vi har tættest på, og forklare, hvordan vi nu kan kontakte dem igennem portalen. Det blev modtaget rigtigt positivt. Tidligere oplevede jeg, det godt kunne være svært at få hul igennem, men det er der nu. Plus, at vi har fået mange tilbagemeldinger, når vi har henvist patienter til dem om, hvad behandlingen og det videre forløb vil være.”

Vi skal finde en balance

Charlotte Stage har også informeret sygehusene i sit område om portalen.

”Det resulterede i, at jeg har haft en dialog med Roskilde Sygehus om noget AMD-behandling. Den havde jeg aldrig haft uden EDI Portalen.”

Ayoe Blohm har ligeledes flere eksempler på, at portalen har styrket samarbejdet med behandlere.

”De vil jo gerne vide, hvorfor vi henviser, og det kan jeg godt forstå, ellers kan det hurtigt blive lidt en gættekonkurrence. Nu giver vi dem informationerne om, hvad vi har observeret. Og fordi nogle er søde til at skrive tilbage og give feedback på det, vi sender ind, lærer vi alle mere om, hvordan vi giver de bedste behandlinger.”

I portalen er et kartotek, hvor man kan søge de behandlere frem, man vil i kontakt med. Den er nem at finde rundt i, siger de, og alle behandlere i sundhedssektoren er derinde.

”Man kan i princippet også kommunikere direkte med en praktiserende læge. Så hvis jeg har mistanke om fx diabetes hos en kunde, kan jeg skrive til lægen, at det måske skal undersøges,” siger Ayoe Blohm.

”Men vi skal naturligvis finde en balance, hvor vi kun sender det vigtige materiale videre i systemet.

Det er et redskab, vi skal bruge med omtanke. Jeg kan ikke sidde hver dag og bombardere øjenlægerne med alt muligt og dermed fralægger mig det ansvar, jeg normalt ville tage.”

Ayoe Blohm har sidst brugt portalen til at henvise en kunde med tørre øjne til en øjenlæge efter først sammen med lægen at have prøvet forskellige ting.

”Han fandt til sidst en løsning, og vi havde en god erfaringsudveksling, som bidrog til, at begge professioner blev dygtigere. Igen et eksempel på, at portalen er en mulighed for at åbne op for at snakke mere sammen.”

”Det er et kæmpe plus, at vi kan lægge alle former for bilag ved, også billeder og hele historikken omkring den enkelte kunde.”

AYOE BLOHM.

carton), including laminates, adhesives, and auxiliary inputs (e.g. ink). All trademarks are properties of their respective owners.

Nyheder fra Medilens

HYLO DUAL®

Lindrer inflammation fra allergi og tørre øjne Stabiliserer alle tårefilmens lag Beskytter mod UV lys

Kan anvendes med kontaktlinser

ECTOINE

HYALURONIC

MediPearl

ØJENMASKE VARM/KOLD

Helt uden konserveringsmiddel, fosfater og emulgering

Former sig efter ansigtet og giver lindring ved:

Tørre øjne Dysfunktion af de Meibomske kirtler (MGD) Allergi Øjenkirurgi

Mød os på optometrikonferencen 2023

www.hyloeyecare.dk

“Jeg elsker sportsbriller & god kundeservice”

En stor afdeling for sportsbriller, et eksklusivt udvalg af solbriller og champagne på køl. Det er blot nogle af de våben, som Stine Normann Andersen bruger for at tiltrække kunder i sin forretning. Hos hende skal kunderne have en mere personlig betjening og et andet udvalg end hos kædebutikkerne. Derfor har hun en puttingmåtte til golfentusiaster i kælderen og de samme briller på hylderne, som Jonas Vingegaard bar, da han cyklede sig til sin første Tour de France sejr.

Det gælder om at skille sig ud. Et yndlingsmotto, der kun er blevet endnu vigtigere for Stine Normann Andersen, efter hun i 2020 blev ejer af optikerforretningen Brillebaren i Odense. Den ligger nemlig midt i Rosengårdcentret i Odense, Fyns største shoppingcenter, som i dag rummer over 150 butikker. Det med at skille sig ud er nu ikke noget, hun fandt på, kun fordi hun overtog den. Faktisk dukkede hendes lyst til at give sit arbejde et personligt udtryk op allerede under uddannelsen, siger hun.

”Da jeg blev udlært i Thiele, var jeg ret træt af, at jeg ikke havde noget at skulle have sagt. Alt var så anonymt, også måden vi blev behandlet på. På hovedkontoret var jeg ikke kendt som Stine men som medarbejdernummer 370. Og så kom der en gang imellem en pakke med 100 stel, som vi fik lov at hænge op. De samme 100 stel, de fik i alle de andre Thiele-butikker. Det oplevede jeg ikke som udfordrende og sjovt nok. Jeg kan godt lide at bestemme selv, og jeg kan godt lide at tænke nyt.”

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: ROBERT WENGLER

Stine Normann Andersen går op i at kunne sælge det fedeste udstyr i sin sportsafdeling. Bl.a. sælger hun de samme solbriller fra AGU, som Jonas Vingegaard brugte, da han vandt Tour de France første gang..

STINE NORMANN ANDERSEN

ALDER 42. KARRIERE

2007-2009: I Dan Optica på Costa del Sol i Spanien.

2009-2010: I Thiele i Odense.

2011-2015: Ejer af Normann Optik.

2015-2020: Hjemmeoptiker og

fra 2016 deltidsansat i Nyt Syn i Rosengårdcentret.

2020: Overtog butikken og gav den navnet Brillebaren.

PRIVAT

Bor i Odense. I sin fritid prøver hun at nå at være sammen med veninderne og at spille golf med kæresten. Det var sådan, hun mødte ham, han var nemlig hendes træner.

Nu er hun én af de få, der har en privat, enkeltstående forretning i et center.

”Normalt er der kun kædebutikker, og de ligner hinanden. Det er derfor, jeg gerne vil være anderledes og give kunderne en mere personlig oplevelse.”

Sin mest originale ide til sin egen butik fik hun, da hun på Facebook fulgte med i, hvad andre optikere fandt på af nye tiltag.

”Jeg kunne se, at nogle på Sjælland har lavet en hel afdeling med sportsbriller i deres butik. Jeg er selv ret vild med sport, så den mulighed måtte jeg undersøge nærmere. Jeg er medlem af indkøbsnetværket og rådgivningshuset Independent og spurgte rådgiverne der, Klaus Kjær og Jarl Riise, hvad de syntes. De har været i branchen i mange år og kender alle. Heldigvis syntes de, det var en god idé og hjalp mig med at komme i gang.”

Red med på bølgen

Stine startede så småt op med sportsbriller i august sidste år, og siden har det grebet om sig.

”Jeg får hele tiden nye kunder, for der er ikke andre, der har specialiseret sig i sportsbriller på Fyn,” siger hun.

Da Jonas Vingegaard sidste år cyklede sig til sin første Tour de France-sejr, sad Stine

ligesom de fleste andre danskere derhjemme og jublede med. Hun lagde også mærke til de sportssolbriller, han tog på, når solen skinnede på vej op og ned ad bjergene og ude på de flade strækninger. Dem kunne hun da passende indlemme i sit nye sortiment, tænkte hun og kontaktede over Instagram Vingegaards brillesponsor, AGU. Lige umiddelbart var de både forundrede og overraskede, for deres briller og bluser havde ikke ligget ude i butikker før, de var mest ment til cykelhold.

”Jeg var nødt til at sende flere billeder af min sportsafdeling i butikken, før sælgeren troede på, at jeg var seriøs. Så sagde han, at det kunne vi da godt prøve, hvis jeg troede på det. Det gjorde jeg, og det er gået forrygende, både med solbrillerne og trøjerne. Jeg tror, jeg er den eneste butik, der sælger dem overhovedet. I hvert fald var jeg den første, der spurgte.”

Da stærke Vingegaard så vandt touren overbevisende igen i år, havde han skiftet solbrillerne ud med nogle andre fra Oakley.

”Men dem har jeg også sørget for, at jeg snart får i butikken,” siger Stine.

Stine Normann Andersen i sportsafdelingen i sin butik, Brillebaren, i Rosengårdcentret i Odense.

Bl.a. for at gøre dette nye tiltag synligt har hun købt en stand ude midt på gangen i Rosengårdcenteret. Den fyldte hun sidste år før vintersæsonen med skibriller.

”Og vi havde simpelthen så mange, der kom. Det var jo super synligt, når de gik lige forbi. Jeg talte med flere, der havde været hele Rosengårdcenteret igennem for at finde et par. Ikke en eneste anden butik havde skibriller. Heller ikke sportsbutikkerne.”

Et mærke, hun har købt meget ind af, er det franske Julbo, som især bliver brugt i skiskydning, og som hun også selv henvendte sig til agenturet for. De er nemlig desuden meget velegnede til cykling og løb.

brille er bedst i vand’. Der er rigtig mange af den slags spørgsmål, som vi skal kunne svare på.”

Især har det været et arbejde at sætte sig ind i, hvad farven på glassene betyder.

”Jeg synes, at personalemanglen er svær at tackle. Som mange andre har jeg oplevet en stor udskiftning og har svært ved finde nye, der er engagerede nok til en butik som min.”

”Farven er fx vigtig, hvis du på en mountainbike cykler ind og ud af skov. Så er det ikke så smart med et mørkt glas, hvor mørket i skoven bare bliver endnu tættere. Det bedste er glas, der skifter farve, og bliver lyse, når du kører ind i mørke, og mørke igen når du kører ud.”

Stine går op i at gøre så meget opmærksom på sit nye felt som muligt.

4 GODE RÅD til at drive forretning i et center

Skil dig ud på alle de måder, du kan – også i butikkens udseende. Sats på oserne, som der er mange af sådan et sted.

Tilbyd noget, kæderne ikke gør. Foruden at jeg sælger sportsbriller og dyre solbriller, kører jeg fx også ud og tager hjemmesynsprøver.

”Og cykelentusiaster og løbere er dem, der kommer flest af i sportsafdelingen i min butik.”

Hjælp til at se målet Hendes næste skridt er at få flere børn og unge blandt sine sportskunder. Når hendes butikselever er tilbage fra skolen, får de som opgave at skrive ud til sportsklubberne og lave flere events for dem.

”Allerede nu har jeg forældre, der bliver overraskede over at opdage, at de kan få sportsbriller med styrke i. Det anede de ikke. Fx kom der en dreng med sine forældre. Han spiller fodbold, men var hæmmet af ikke at kunne have sine briller på, for han har ret høje styrker i glassene. Jeg viste dem nogle briller, hvor der er en elastik rundt om hovedet, så de sidder fast og er nemme at løbe med, og som også er lavet, så de er mere robuste. Det blev han ret lykkelig for.”

En anden kunde var en pige, som bruger plus syv i sine briller og er glad for at svømme, men havde problemer med at se med de almindelige svømmebriller.

”Jeg kunne så glæde hende med, at jeg sagtens kunne komme så høj en styrke i et par gode svømmebriller.”

”Det har krævet en del hjemmearbejde at specialisere sig i sportsbriller,” siger Stine.

”Man skal virkelig nørde igennem på det her felt. En kunde kan fx komme ind og spørge: ’Jeg cykler, hvilken farve i glassene er bedst til det? Og hvis jeg skal cykle ind i en skov, er det så bedst med polariseret eller ikke polariseret. Og er det bedst, at stængerne når rundt om hovedet eller bukkes ned bag ørene? Eller: Jeg padler, hvilken

”Julbo har lige sponsoreret kvinderne på landsholdet i beach volley, og så kom de ind til mig for at vælge modellerne. Det giver jo noget omtale. Jeg håber også på at få kontakt til Team Rynkeby, og at jeg kan stå for deres solbriller.”

Hun tjener ikke lige så meget på sportsbrillerne som på en traditionel brille, men håber, at kunderne også kommer til hende, hvis de bagefter skal købe en ny, traditionel brille.

Champagne på køl Også udseendet i Brillebaren går Stine op i skal være anderledes end i andre optikerbutikker.

”Jeg har planter i loftet, der er en slags bar, og vinkøleskab og kaffebar. Min plan er, at jeg fremover vil servere champagne til kunderne, og jeg gør også meget ud af at hygge om dem. De skal ikke bare føle sig som et nummer i rækken. Indimellem kommer der også nogen, der siger, de skal have rettet briller, som nok ligeså meget kommer for at snakke. De får altid en kop kaffe. Alle, der kommer ind, får en kop kaffe.”

Stine får hele tiden stor støtte til sine tiltag af butikkens tidligere ejer, Allan Christiansen, som startede butikken tilbage i 1986 og stadig står i den som medarbejder hver mandag.

”Han er næsten som min anden far. Sammen gør vi alt for at få butikken til at køre bedst muligt. Og han kender jo sine kunder. I nogle tilfælde har tre generationer i den samme familie kommet hos ham, både bedsteforældre, deres børn og børnebørn, og han medvirker til, at de bliver ved med at komme.”

Rosengårdcentret har åbent syv dage om ugen, så det har jeg også – som den eneste optiker.

Om søndagen har jeg så et særligt tilbud, en service shaker, kalder vi det, det trækker ekstra kunder til.

Det var op ad bakken, siger hun, at blive den nye ejer i januar 2020, lige da coronaen få måneder efter trak sit spor igennem Danmark.

”Men heldigvis har jeg haft butik før. Jeg drev Norman Optik her i Odense fra 2011 til 2015. Jeg vidste godt, hvad det drejede sig om. Desuden er hele min familie selvstændige. Min far har haft en masse video- og solcentrebutikker, min søster er selvstændig fodterapeut og min bror og mine onkler har også haft butikker. Jeg har masser af erfaringer at trække på.”

Noget af det, hun prøver at udnytte, er, at der er mange osere i et center. Mange, der bare kommer ind og kigger. Da hun var i Thielem, var kalenderen fyldt fra morgen til aften og ofte 14 dage frem. Det er hendes indtryk, at det stadig er sådan i kædebutikkerne.

”Så jeg kører min forretning lidt anderledes. Hos mig kan folk komme ind spontant og få en tid, selv om de ikke har booket på forhånd. Sådan gør 80 pct. af mine kunder. ”

For nylig havde Stine tre praktikanter i butikken, som kastede sig ud i at lave en analyse af hendes kundekartotek. Hun var selv sikker på, at den største gruppe var

pensionister og 60+. Det var nemlig dem, som butikkens tidligere ejer, Allan, havde satset helhjertet på. Han gjorde ikke det store for at få de unge ind.

”Men til min store overraskelse viste analysen, at jeg faktisk havde rigtig mange unge kunder. Det var sjovt og rart at opdage. Så må jeg alligevel have gjort noget rigtigt.”

En af grundene, mener hun selv, er butikkens sportsafdeling i underetagen, men også at hun er gået fuldstændig amok i at sælge solbriller og har øget sin omsætning på dem med 300 pct.

”Det skyldes nok bl.a., at vi som nogle af de eneste i Odense har Dior og Celine. Jeg har været skeptisk overfor så dyre mærkevarer, men har bare måttet overgive mig. Det er de store, tunge og meget dyre solbriller, de unge vil have. Fx har vi udsolgt af vores dyreste Dior-solbriller, selv om de koster 4.500 kr. Jo større brille og jo større logo, de kan få, jo bedre.”

Ny optiker på vej Ikke alt er bare succes og idyl i Brillebaren. Udfordringer er der også mange af. Et bjerg,

Stine synes, kan være hårdt at bestige, er den dyre husleje. Den steg 12 pct. i januar, og det kan mærkes. I alt er den i løbet af de fire år, som hun har haft butikken, steget 20 pct.

”Jeg synes også, at personalemanglen er svær at tackle. Som mange andre har jeg oplevet en stor udskiftning og har svært ved finde nye, der er engagerede nok til en butik som min. For nylig mistede jeg en medarbejder, som jeg var rigtig glad for, og han var glad for at være her, men han gik, fordi han fik et bedre tilbud et andet sted fra.”

Hendes kæreste, der er tidligere professionel golfspiller, gør sin egen indsats for at afhjælpe manglen på optikere. Han er nemlig nu, i en alder af 46, gået i gang med at uddanne sig til optometrist i København.

Den slags gør hende mere optimistisk, og hun har en ambition om med tiden måske at kunne etablere flere Brillebarer.

Måske endda en i Fuengirola på Costa del Sol i Spanien, hvor hun som ung og nyuddannet arbejdede i tre dejlige år i den første skandinaviske optikerforretning, og hvor hendes kæreste også har boet.

Stines bedste råd til at sælge sportsbriller

Gå all in og sørg for et godt udvalg, så du også tiltrækker sportsnørderne, der elsker det fede udstyr.

Sæt dig ind i området og læs op på, hvad de forskellige typer briller kan. Sportskunder forventer gode råd og ekspertviden.

Lav events i forbindelse med de store sportsbegivenheder, så får du glæde af den store bølge af interesse, der altid omgiver den slags begivenheder.

Fortæl om dine tilbud i sportsforeningerne. Overraskende mange ved ikke, at man kan få sportsbriller med styrke.

”Det kan godt gøre mig lidt nervøs det her med, at flere og flere kæder samles under de samme hatte, og dermed skærper konkurrencen. Men jeg håber da, at folk vil blive ved med at kunne lide at komme hos en som mig, der ikke er del af en kæde. I hvert fald gør jeg alt, hvad jeg kan, for at tiltrække kunderne, og jeg tror ikke, at efterspørgslen efter den personlige butiksoplevelse i fremtiden bliver mindre.”

Stine Normann Andersen fik sin mest originale idé på Facebook, hvor hun fulgte med i, hvad andre optikere fandt på af nye tiltag. Her kunne hun se, at flere på Sjælland har lavet en hel afdeling med sportsbriller, og nu har hun med succes gjort det samme.

PROBLEMFRIT SYN1,2

MED KONTAKTLINSER DER IKKE KAN MÆRKES3

FREMRAGENDE LINSER. NEM TILPASNING. *With

til børn Briller

Aktive børn sætter briller på prøve. Derfor skal stellet både være holdbart og have en god komfort, og det er altid en god idé at lade børnene være med til at vælge farve og form. Lige nu er stilen i børnehøjde klart inspireret af Barbie med de flotteste pasteller i fokus.

01. X-ide. Pink i flere nuancer og forskellige materialer er store i brilletrenden til børn denne sæson.

02. QoolKids. Stellene er 3D-printede og derfor uden bl.a. skruer. Det betyder en høj holdbarhed og fokus på pasform og udtryk.

03. Cloe Kids. Ikonisk, sekskantet optisk stel i flerfarvet acetat skabt i et tyndt design, der giver et enkelt udtryk.

04. QoolKids. Monoqool har netop lanceret en ny QoolKids-serie i form af letvægts- og holdbare børnebriller uden skruer og som bliver siddende på plads under leg.

05. Götti. Den dybe grønne nuance og det helt enkle udtryk er perfekt til børn. De matcher både moden og ikke mindst de mange krav, der stilles til børnebriller.

06. Lindberg. Enkelt og stilrent også til de mindste. I lette materialer, der gør det yderst behageligt for børnene at bruge briller.

07. Lookino. Lilla pastel. Lader man børnene være med til selv at vælge stel, er det lettere at få dem til at bruge brillerne.

10

gode råd om briller til børn

1 Stellet skal være holdbart og kunne modstå slid og slag.

2 Stellet skal være let i fx acetat, titanium eller bøjeligt plast, så de er behagelige at have på.

3 Brillerne skal passe godt til barnets ansigt uden at glide ned eller være for stramme.

4 Briller med fleksible stænger kan tilpasses og sikrer en god pasform.

5 Hærdede linser minimerer risikoen for ridser og brud.

6 Anti-refleks-belægning på linserne kan reducere genskin og øge synskomforten, især når barnet arbejder på en skærm eller i skarpt lys.

7 Linserne skal være tilstrækkeligt store til at give optimal synskorrektion og synsfelt.

8 Barnet bør være med til at vælge stilen og farven, da det kan øge motivation for at bære dem.

9 Børns ansigter ændrer sig hurtigt, så brillerne skal tilpasses regelmæssigt for at sikre, at de stadig passer korrekt og giver den rette synskorrektion.

10 Briller er mere end bare et redskab til synskorrektion, der påvirker barnets selvtillid og daglige komfort. Derfor skal brillerne opfylde både de medicinske og personlige behov.

til børnene i flotte farver og i en høj kvalitet, der holder længe.

09. Lookino. Pasformen er i højsædet og stellet holdbart. Brillerne her er i sort acetat med et klassisk look i børnehøjde.

10. INVU. INVU prioriterer sikkerhed og komfort i deres solbrillekollektion til børn. Derfor bruges termoplastisk gummi af medicinsk kvalitet. Det er et slidstærkt, fleksibelt materiale og næsten brudsikkert. Brillerne er justérbare og med en ultrapolariserede linse.

11. X-ide. Barbie har ikke levet forgæves. Inspireret af den nye Barbiefilm er brillerne til børn i denne sæson skabt i den skønneste pasteller: Lyserød, lyseblå og grøn.

08. Lindberg. Udtryksfuldt

Nyt Syn sætter omsætningsrekord

Trods en hårdt presset detailhandel har Nyt Syn præsteret over forventning i 2022, hvor optikerkædens butikker omsatte for knap 273 millioner kr., den største omsætning i kædens historie. Samtidig kommer der stadig flere medlemmer til, der er tiltrukket af kædens fokus på lokalforankring og handlefrihed.

”Vi har formået at hæve kædens omsætning fra 2021, og det gør mig enormt stolt. Forbrugerne har heldigvis prioriteret det, vi står for,” siger den administrerende direktør i Nyt Syn, Søren Pedersen.

I løbet af de sidste tre år har 12 nye butikker tilsluttet sig Nyt Syn-kæden, så der i dag er 67 butikker spredt over hele Danmark. Væksten i antallet hænger ifølge direktøren sammen med det store lokale fokus.

”Fordi det er vigtigt, at kunderne ser og genkender ejeren, som de møder i butikken, markedsfører vi os især lokalt, og det har i høj grad fået kunderne til at vælge den lokale Nyt Syn-butik,” siger Søren Pedersen.

Formand for kædens bestyrelse, Ole Frydensbjerg Petersen, roser også medlemmerne for deres indsats, hvor de månedlige medlemsomkostninger sidste år blev sænket med 33 pct.

”Vi har haft stor succes med at geninvestere overskuddet de sidste år i bl.a. øget markeds føring til fordel for medlemmerne. Vi har derfor også valgt at lade de gode resultater komme medlemmerne til gode i form af lavere bidrag til kæden,” siger han.

”Den danskejede optikerkæde forventer at få flere nye butikker tilføjet i løbet af de kommende år, og planen er at fortsætte med kombinationen, hvor butikkerne selv styrer driften og sortimentet og samtidig har gavn af fælles markedsføring. Den har vist sig både effektiv og attraktiv”, siger Søren Pedersen.

Karsten Laugesen, der især er kendt i branchen fra sin tid som partner i agenturhuset Alivestyle, skifter nu job. Han er blevet headhuntet til jobbet som eksportchef for Eyewear Network, der repræsenterer Ricardo Nordica og VASUMA i Danmark.

En af hans første opgaver bliver at hjælpe med at skabe den rigtige firmaprofil og finde den rette, nye salgsperson.

”Det er et stort spring fra det, jeg var med til at bygge op i Alivestyle. Men jeg er tændt på projektet med at skulle transformere firmaet i Sverige sammen med et dygtigt team, der har lyst til og mod på opgaven,” fortæller han til OPTIKEREN.

Karsten Laugesen kan kontaktes på 30 26 66 33 eller karsten.laugesen@ricardonordica.se

PERFEKT TIL BJERGTOPPEN

Multi-sportsbrillen elate.ng fra evil eye er særligt fremstillet til atleter, der dyrker sport udendørs under krævende vejrforhold. Ikke mindst i bjerglandskaber, hvor vejret kan skifte fra minut til minut – fra solskin til regn og fra storm til tåge – kan en sportsbrille som elate.ng være altafgørende at have med i sit standardudstyr.

Tretrinsjusteringen på stangen og en næsepude med to justeringer sikrer, at brillerne sidder godt fast uden at stramme. Pga. det lette og slidstærke PPX-materiale, brillen er lavet af, er de behagelige at have på, og den nye glasbeskyttelse lavet af stødabsorberende silikone beskytter ikke kun glassene, men tilføjer også et trendy design. Desuden sørger Evil eyes LST-filterteknologi for, at man ser perfekt med 100 pct. beskyttelse mod UVA-, UVB- og UVC-stråling. Teknologien udligner også ekstreme lysændringer og filtrerer farlige lysbølger op til 400 nanometer (UV400). På den måde modvirker brillen træthed i øjnene og øger koncentrationsevnen.

Ligesom resten af evil eye-kollektionen fås den med styrkeglas og i seks forskellige farver og to forskellige størrelser, small og large.

Se mere på evileye.com

Your ultimate guide to eye conditions

Our Ocular Pathology Atlas is an online guide for optometrists, covering 30 common eye diseases with information on symptoms, signs, diagnosis, management, treatment, and referrals.

Rigshospitalet

Afdeling for Øjensygdomme, Kennedy Centret

SVAGSYNSKURSUS

Uge 48 (27. nov. – 1. dec. 2023)

Mange øjensygdomme og aldersforandringer giver problemer med synet, som ikke er lette at afdække ved den almindelige synsprøve eller at afhjælpe med de traditionelle optiske løsninger. Derfor udbydes et 1-uges kursus til optometrister, der ønsker at få dyrket den særlige niche: at udmåle og tilpasse svagsynsoptik.

Du vil gennem ugen få indsigt i årsagerne til nedsat syn, få grundig gennemgang i øjensygdommes konsekvenser for det funktionelle syn og den svagsynedes liv med en synsnedsættelse. I teori og praksis med ægte klienter vil du lære at foretage en synsprøve med henblik på at beskrive funktionsnedsættelsen og afdække og udnytte det funktionelle syn, så der kan findes optiske løsninger, der tilpasses den svagsynedes aktiviteter. Du vil få mulighed for at høre om andre hjælpemidler end de optiske og lære lovgivningen og andre faggrupper at kende, som er involveret i rehabilitering af svagsynede.

Kurset vil foregå i uge 48 på Afdeling for Øjensygdomme, Kennedy Centret, Rigshospitalet, Glostrup fra den 27. november – 1. december 2023. Afdelingens optometrist- og øjenlægeteam samt andre eksterne erfarne svagsynsspecialister vil stå for undervisningen.

Kurset er på Optikernes Kompetenceudviklingsfonds positivliste, hvor du kan ansøge om at få dækket deltagergebyr, transport, ophold og løntab til arbejdsgiver. Se mere på: uol.dk/okuf

Uddannelsespoint: 20 CET-point.

Deltagergebyr: 8.900 kr.

Kurset er momsfritaget. Beløbet er inkl. lønsumsafgift på 4,38%

Tilmelding skal ske på e-mail: kennedy-oejenklinikken.rigshospitalet@ regionh.dk inden den 1. november 2023. Der er begrænset pladser.

Yderligere information på: www.rigshospitalet.dk/svagsynskursus