Ă… R SBE RE TN IN G for d anmarks optiker f orenings generalf orsamling 2014
Danmarks Optikerforenings formål
At være en forening for alle optikere/optometrister At drive informationsvirksomhed overfor samfundet og foreningens medlemmer At søge indflydelse på samfundsspørgsmål, der har betydning for borgerens syn og optikerens arbejde At arbejde for en fortsat videreudvikling af optikerens anerkendelse og virksomhedsområder At medvirke til fortsat dygtiggørelse af optikeren At opretholde et kontinuerligt samarbejde med myndigheder, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer
Intro Optikbranchen adskiller sig fra flere andre brancher ved at beskæftige sig med både det klinisk optometriske, det teknologisk optiske (glas og kontaktlinser) kombineret med design. Danmark er med helt fremme, når det gælder nytænkning inden for brilledesign, og de danske designere nyder stor respekt og anerkendelse i såvel ind- som udland. Da trendsættere i dag bruger brillestel til at understrege deres personlighed, og den moderne brillebærer ikke går alene efter at komme til at se godt, men også ønsker at sende signaler de kan identificere sig med, er det nødvendigt, at optikeren følger med i udviklingen inden for brilledesign. Kunden ønsker ikke kun at købe en brille, kunden ønsker også at købe en historie og en identitet. Derfor er informationen eller historien om brillestellet lige så vigtig som informationen om de brilleglas, der bliver monteret i stellet At optikeren/optometristen har den nødvendige viden er af afgørende betydning for at finde den rigtige løsning til den kunde, der kommer med en opgave eller et problem. Er optikeren/optometristen ikke opdateret, velinformeret og kender sine produkter og løsninger kan der nemt opstå bristede forventninger hos kunden, som kan resultere i utilfredshed. Dette gælder også, hvis det skal lykkes for optikeren/optometristen at etablere sig som en troværdig sundhedsperson, som forbrugeren retter henvendelse til ved øjenproblemer. Danmarks Optikerforening arbejder derfor hele tiden med at kunne tilbyde optikeren/optometristen kontinuerlig efteruddannelse og videreuddannelse med den nyeste viden, de seneste informationer og de mest opdaterede efteruddannelsestilbud. Det nyeste tiltag er nok samarbejdet med Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne om afholdelse af den årlige Optometri og Kontaktlinsekonference, hvor de nyeste erfaringer fra indog udland præsenteres for deltagerne. Men også foreningens aftenkurser, giver medlemmerne mulighed for løbende at få opgradere deres viden og ”snuse” til de nyeste forskningsresultater, så de har den nødvendige viden til at møde den moderne forbrugers krav.
Indholdsfortegnelse 1. Optometrist uddannelsen 2. Presse 3. Optikbranchen 4. Magasinet OPTIKEREN 5. www.optikerforeningen.dk 6. Konferencen 7. Rådgivning 8. Pensionistbriller 9. Samarbejdet med SKAT 10. Anke - fabrikant 11. Høring 12. Nordisk Optiker Råd 13. European Council Of Optometry And Optics 14. Bestyrelse 15. Oversigt over ekstern repræsentation i 2013
Optometristuddannelsen I begyndelsen af året dimitterede fjerde årgangs studerende i optometri, og 83 fik deres eksamensbevis. Kvaliteten på de afsluttende bacheloropgaver stiger for hvert år, ligesom uddannelsesinstitutionerne beskæftiger sig mere og mere med forskning, hvilket er til gavn for både
patienterne og professionen. Så beslutningen om at flytte uddannelsen fra erhvervsuddannelsesregi til professionsbachelor har været den rigtige. Problemet med at stille et tilstrækkeligt antal praktikpladser til rådighed var heldigvis kun en enlig svale, og i 2013 var situationen omvendt, her var der flere praktikpladser end praktikstuderende. Der har været en del utilfredshed med praktikperiodernes opbygning og dermed et ønske om at få ændret disse. Danmarks Optikerforening har som følge heraf holdt møder med begge uddannelsesinstitutioner, branchens organisationer og Uddannelsesministeriet, men på trods af flere henvendelser i løbet af efteråret, er det endnu ikke lykkedes at få en egentlig dialog i gang med ministeriet, og der arbejdes fortsat på at få et svar fra ministeriet. En af de store udfordringer er at kunne tiltrække nye studerende til uddannelsen. Der var en lille stigning på ca. 10 % flere optagne ved studiestart i 2013 i forhold til året før, men der er langt fra det nuværende optag på ca. 100 sammenlignet med de store årgange i 2008 og 2009, hvor der var 158 studerende, der startede på optometristuddannelsen.
Men det er ikke tilstrækkeligt alene at tiltrække nye studerende, det er lige så vigtigt at fastholde de studerende i uddannelsen, og desværre har studiet en høj frafaldsprocent, med et gennemsnitligt frafald på næsten 50 % i de første 4 år. Dette sætter spørgsmål tegn ved om uddannelsesinstitutionerne tiltrækker de rigtige studerende, eller om der ikke sker en tilstrækkelig forventningsafstemning. Det største frafald sker på de første 2 semestre, hvor forklaringerne bl.a. har været for meget engelsk, for højt niveau i biologi/anatomi eller matematik. Her ud over er der også enkelte, der ikke havde forventet, at skulle arbejde med detailhandelens åbningstider.
“En af de store udfordringer er at kunne tltrække nye studerende til uddannelsen” Danmarks Optikerforening er sammen med Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne i dialog med begge uddannelsesinstitutioner om at få forbedret informationen til de studerende, så de ved, hvad de går ind til. Kandidatuddannelse Der har længe været et ønske om en overbygning på den nuværende uddannelse og i efteråret sendte Århus Universitet en ansøgning til uddannelsesministeriet. I november måned blev uddannelsen akkrediteret med studiestart september 2014. Det bliver meget spændende at følge denne uddannelse, ikke mindst hvor stort optaget bliver i de første år. Der afholdes for øjeblikket informationsmøder om uddannelsen, som er et 2 års fuldtidsstudie med fuld SU mulighed. De primære aftagere af disse kandidater vil være øjenafdelingerne i de nordiske lande, men også privatpraktiserende øjenlæger eller lidt større optikforretninger vil med fordel kunne ansætte de nye kandidater. Kandidatuddannelsen vil blive præsenteret på Kontaktlinse og Optometrikonferencen i 2014. Presse Successen med UV-kampagnen i 2012 blev i 2013 fulgt op med en større kampagne, hvor der blandt andet indgik nye resultater fra en undersøgelse lavet af YouGov. Resultatet af undersøgelsen viste, at der fortsat er et stort behov for oplysning om UV-beskyt-
telse af øjnene. Næsten ¾ af alle adspurgte var ikke klar over, hvilke øjenskader man kan få, hvis øjet udsættes for en større mængde UV-stråling. Samme undersøgelse viste også, at 9 ud af 10 har solbriller, men rent faktisk ikke bruger dem så ofte, som de burde. Undersøgelsen blev fulgt op af en kampagne blandt medlemsbutikkerne, hvor 155 butikker deltog aktivt og fik leveret et display med information samt UV-kort til uddeling. Der opstod desværre lidt problemer med visningen af UV-indekset på de første kort, derfor kom kampagnen lidt senere i gang end oprindeligt planlagt. Fra midten af maj til og med august informerede foreningen medlemmerne om det daglige UV-indeks, som herefter kunne vises i butikken. Kampagnen viste igen, at der stadig er et behov for information om UV-beskyttelse af øjnene, og foreningen vil derfor fortsætte informationskampagnen. Både MetroExpress og de regionale dagblade bragte artikler baseret på foreningens pressemeddelelse. Henover sommeren 2013 var der den sædvanlig historie om brillepriserne i Danmark. Politiken havde fået lavet en undersøgelse, som skulle godtgøre, at priserne på briller i Danmark er meget højere end på tilsvarende briller i Tyskland eller Spanien, og at det skyldtes dårlig konkurrence og uigennemsigtige priser. Danmarks Optikerforening blev bedt om at kommentere udsagnet, og påpegede blandt andet i svaret, at prisforskellen var udtryk for det generelt højere omkostningsniveau i Danmark, antallet at fagligt personale i den enkelte butik, og at totalprisen for en brille ofte indeholder omkostninger forbundet med synsundersøgelsen. Endvidere henviste foreningen til Konkurrencestyrelsens sidste rapport, det påviste stor konkurrence i branchen. Forbrugerrådet benyttede lejligheden til igen at foreslå etableringen af en prisportal, så kunderne havde mulighed for at gennemskue og sammenligne brillepriserne. Hertil var foreningens argument som altid, at det ikke ville være muligt, da briller er individuelt tilpassede brilleløsninger som fremstilles efter den enkelte kundens ønsker og behov. Dette bevirkede, at ideen blev opgivet. Den svenske kæde Smarteyes indtog i Danmark fik stor medieomtale. Ifølge Smarteyes business plan, skulle der åbnes 50 butikker i Danmark indenfor få år. Den nye kæde skulle med deres meget enkle prissystem ryste den danske optikbranche og blive en stor konkurrent på markedet. Det lykkedes dog Foreningen med saglige argumenter at få sat tingene i rette perspektiv, og nyhedens interesse blegnede hurtigt. Foreningens beslutning om åbenhed og aktiv deltagelse i interviews, har som det ses, været med til at afdramatisere journalisternes historier, og på den måde opnå en mere nuanceret og korrekt fremstilling i pressen. Foreningens åbenhed har ligeledes bidraget til, at pressen ofte
retter henvendelse til sekretariatet for kommentarer eller verificering af en nyhed. Optikbranchen Der er mange indikatorer, der peger på, at optikmarkedet er på rette vej. Detailomsætningsindekset viser fremgang i branchen i modsætning til den øvrige detailhandel, og mens dansk detailhandel samlet set er gået tilbage siden 2010, er optikbranchen gået frem i det seneste år med 3 %.
Når man samtidig læser tallene fra momsindberetningerne, så ser det lige så lyst ud. Den momspligtige omsætning i 2013 er på 2,8 milliarder, hvilket er samme niveau som 2010. Derudover skal lægges den momsfrie omsætning, som er noget større end i 2010 grundet momsfritagelsen af synsundersøgeler. Et forsigtigt skøn på størrelsen af den momsfrie omsætning i dag,
kunne være 20 % af den samlede omsætning, dette vil give en samlet omsætning i branchen på lige over 3,5 milliarder med en konstant stigning de sidste 3 år, hvilket er en positiv tendens, som bør bruges aktivt til fortsat at skabe opmærksom på hele optikbranchen.
Kundeunderlaget i Danmark er ca. 7700 indbyggere pr. butik. I Sverige er tallet ca. 11.350, i Norge ca. 8000, og i Tyskland er tallet ca. 6.900 indbyggere pr. butik. Tallene viser ingen overrepræsentation af optikbutikker i Danmark sammenlignet med andre lande omend der er lidt flere butikker Sverige. Antallet af optometrister er til gengæld det højeste i Europa med ca. 3,7 uddannet optometrist pr. 10.000 indbyggere. Tallet for Norge er 3,2 og for Sverige og England
2,1. Undersøgelser viser, at stigningen i internetsalget af briller og kontaktlinser ikke har været så markant i Danmark, som det er tilfældet i andre lande. Det skyldes sandsynligvis kundernes loyalitet mod deres optiker/optometrist, herunder at kunden, som det er tradition i Danmark, er vant til at blive vejledt af en optikeren/optometristen gennem hele købsprocessen, hertil kommer tæt butiksnet, der gør det nemt for kunden at handle. Dette afspejles også i det relative høje antal optikere pr. butik. Magasinet OPTIKEREN Optikeren har i 2013 fået et face lift i form af et moderne layout og fast ryg samtidig med, at sidetallet er øget, så hvert enkelt nummer udkommer med minimum 60 sider mod tidligere typisk 48 sider. Optikeren henvender sig til alle med berøring til optikerbranchen, og foreningen kan med tilfredshed konstatere, at Magasinet er at finde i næsten samtlige optikbutikker i Danmark. Som den flittige læser har konstateret, har der i det forløbne år været godt gang i debatsiderne, hvilket er med til at gøre Optikeren til et levende tidsskrift. Kombineret med en lang række
spændende faglige artikler, modeartikler og andet er resultatet, at Optikeren har udviklet sig, til et Magasin med fingeren på pulsen.
“Optikeren har udviklet sig, til et Magasin med fingeren på pulsen” Samarbejdet med Datagraf, der er et af de førende firmaer indenfor den grafiske branche, har også været med til at sikre en løbende modernisering af Magasinet. At Optikeren er anerkendt i branchen giver sig også udtryk i antallet af annoncer, som ligger betydeligt højere end hvad der tilfældet for andre fagblade. WWW.Optikerforeningen.dk Websitet www.optikerforeningen.dk bliver stadig mere besøgt. I forhold til 2012 er der sket en stigning i besøgene på knap 50 %. Hjemmesidens synlighed viser sig blandt andet ved, at stadig flere forbrugere/patienter, journalister m.v søger information på siden og henviser til oplysninger og artikler, som de har fundet på hjemmesiden. Som en konsekvens heraf har foreningen opprioriteret hjemmesidens nyhedssite, så optikere/
optometrister, forbrugere, journalister m.v. altid kan finde informationer om det sidste nye, der sker i branchen fra såvel ind- som udland. Her ud over indeholder hjemmesiden informationer til branchen om love og regler, ligesom der er et helt afsnit forbeholdt optikere, der er interesseret i uddannelse. Ikke mindst giver siden også adgang til at se, hvor mange uddannelsespoints den enkelte optiker har optjent. I efteråret satte foreningen mere fokus på facebook. Facebook er et medie, som benyttes af mange, og ikke mindst muligheden for at dele informationer, gør facebook interessant for foreningen. Når en nyhed deles, kommer den ud til et meget stort antal brugere, som igen kan dele nyheden med andre.
På den måde er det lykkes foreningen at nå et meget stort antal brugere. Foreningen har p.t. 458 venner, eller som det hedder, når det ikke er en privat bruger: ”synes godt om” Dansk Optometri - og Kontaktlinsekonference 2013 Det var anden gang, at Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne og Danmarks Optikerforening var sammen om at arrangere årets konference. Og konferencen er kommet for at blive.
Konferencen er blevet en begivenhed, man taler om i branchen. Konferencen giver deltagerne en enestående mulighed for at tilegne sig den nyeste viden inden for optometri og kontaktlinser, og på en nem og hyggelig måde leve op til autorisationen krav om at følge udviklingen indenfor faget og gøre sig fortrolig med nye erfaringer af betydning for deres erhvervsudøvelse.
“Konferencen er blevet en begivenhed, man taler om i branchen” I alt deltog 500 i konferencen heraf 400 optikere, hertil kommer foredragsholdere og udstillere. Deltagerne kunne vælge imellem 29 foredrag af høj faglig kvalitet med emner som Stamcelleforskning, myopikontrol, avancerede kontaktlinser, 3D-syge, samsynstræning, basal svagsynsoptik, fremlæggelse af skoleprojektet fra Randers om Danske skolebørns syn m.v., ligesom de tre vinderhold af Optimusprisen præsenterede deres vinderprojekt. Som en ikke annonceret begivenhed, havde foreningen sammen med urmagerne og optikerne valgt at hædre fagets grand old man, Rolf Kuhberg. Rolf Kuhberg er tidligere mangeårig direktør i Synoptik og nu forretningsførere i Synoptikfonden, han blev hædret for sit visionære og engagerede arbejde for at udvikle faget, optikerens arbejdsområder og faglige viden. Afholdelse af en konference af en størrelse som Dansk Optometri- og Kontaktlindekonference, kræver mange ressourcer, og sekretariatet havde siden begyndelses af året arbejdet intens på at tilrettelægge konferencen lige fra fastlæggelse af lokaliteter til udarbejdelses af program, aftaler med foredragsholdere, salg af stande, registrering af deltagere, tildeling af kursuspoints og meget mere. I 2014 bliver konferencen holdt i Århus den 24. – 25. oktober, hvor den for første gang afholdes med Synoptik – Fonden som medarrangør. Programmet er under udarbejdelse, og det bliver om muligt endnu mere spændende end de tidligere år. Danmarks Optikerforening glæder sig til at byde såvel gamle som nye konferencedeltagere velkomne. Rådgivning – spørgsmål fra kunderne Mange forbrugere henvender sig Danmarks Optikerforening eller søger information på hjemmesiden om synsproblemer og om briller/ kontaktlinser. Via foreningens hjemmeside kan forbrugeren også stille spørgsmål til sekretariatet, og det er der stadig flere, der benytter sig af.
Henvendelserne er meget varierede og går lige fra spørgsmål om øjensygdomme, spørgsmål af optisk karakter til spørgsmål om priser. Foreningen modtager også henvendelser fra utilfredse kunder, som klager over, at den købte brille ikke fungerer tilfredsstillende eller over den behandling, som de har oplevet hos optikeren. Sekretariatet forsøger indledningsvis, gennem en juridisk vurdering og en dialog med kunden og optikeren at finde frem til en løsning, som begge parter kan acceptere. Hvis dette ikke er muligt foretages en egentlig klagesagsbehandling, som også involverer en sagkyndig bedømmelse.
“Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen henviser flere klagere til foreningen, og Styrelsen har udtrykt ønske om et formaliseret samarbejde, hvor Foreningen behandler samtlige optikerklager” I nogle sager hvor sekretariatet har skønnet, at forbrugeren ikke vil kunne gøre et krav gældende mod optikeren, har forbrugeren valgt at indgive en klage til Forbrugerklagenævnet. Det er altid lidt af en satsning for optikeren, fordi Nævnet er meget ”venligt” stemt overfor forbrugeren, og fordi gebyret er 8.300 kr. hvis optikeren taber sagen. Heldigvis har Nævnet været enig i sekretariatets vurdering, og optikeren har vundet sagen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen henviser flere klagere til foreningen, og Styrelsen har udtrykt ønske om et formaliseret samarbejde, hvor Foreningen behandler samtlige optikerklager, og kun henviser til Styrelsen, hvis der ikke kan opnås en løsning. Et samarbejde med styrelsen kunne være et stærkt signal ud ad til, men vil kræve ressourcer, som foreningen ikke har mulighed for at stille til rådighed. Foreningen har derfor tilkendegivet overfor Styrelsen, at foreningen meget gerne vil samarbejde, men at man ikke har mulighed for at klagesagsbehandle samtlige optiksager. Foreningen tager Styrelsens henvendelse som et udtrykt for foreningens stigende synlighed og anerkendelse. Pensionist briller Kommunernes tilskud til pensionisters køb af briller har udviklet sig, så kommunerne i deres iver for at spare penge i dag må anses for at holde pensionisten som gidsel. Konsekvensen er, at kommunernes aftalepartnere ikke kan levere briller til de aftalte priser, og at pensionisten derfor får en ikke uvæsentlig egenbetaling, når der købes en brille på medicinkortet. Det er i strid med serviceloves intentioner, og foreningen finder det direkte uetisk.
Danmarks Optikerforening har drøftet spørgsmålet med Dansk ErhvervsOptik, og man er enige om, at politikkerne skal gøres opmærksom på problemet. Foreningen har derfor indledt et samarbejde med Ældresagen, som er en forening med stor politisk gennemslagskraft. Ældresagen er med foreningens hjælp ved at indsamle materiale, som skal forelægges politikkerne.
“Det er i strid med serviceloves intentioner, og foreningen finder det direkte uetisk” Samtidig har foreningen genoptaget kritikken af, at man ved bistandslovens ændring besluttede ikke længere at give tilskud til flerstyrkeglas, men kun til bifokaleglas. Det er Ældresagens vurdering, at det er nemmest at fremme sagen, hvis Ældresagen gør dette alene og med Danmarks Optikerforening som konsulent. Der forventes et resultat i indeværende år. Samarbejdet med SKAT Foreningen har udviklet et tæt samarbejde med SKAT siden, synsprøver m.v. blev momsfritaget i juli 2011. Sekretariatet har i nyhedsbreve og i medlemsmapper løbende informeret medlemmerne om de nye regler, men da misforståelserne hos optikerne stadig var store, ligesom SKAT havde ændret nogle af de fortolkninger, som man offentliggjorde, da reglen blev indført, inviterede foreningen i samarbejde med SKAT til orienteringsmøder rundt omkring i landet. Møderne afslørede flere misforståelser og uafklarede spørgsmål hos såvel medlemmerne som hos deres revisorer, og de fleste deltagere gik der fra med langt større indsigt i reglerne end, de havde, da de kom. En EU dom, der gav en virksomhed medhold i, at for meget betalt moms kunne tilbagesøges, medførte, at flere revisionsfirmaer søgte tilbagebetaling af indbetalt moms for synsprøver fra før 1. juli 2011. Det er da også lykkedes for enkelte virksomheder at få momsen tilbagebetalt, men SKAT har afvist flertallet med den begrundelse, at når betalingen for synsprøver ikke fremgik af fakturaen, måtte man gå ud fra, at den var gratis, som jo også er praksis for branchen. Der var derfor ikke indbetalt moms, og der var derfor ingen moms at tilbageføre. Et af de større revisionsfirmaer vil kører en prøvesag, og foreningen ser frem til af få spørgsmålet endeligt afklaret.
Sekretariatet har brugt mange rådgivningstimer på momsspørgsmål, som har stor betydning for medlemsvirksomhederne. Det er foreningens indtryk, at de fleste virksomheder på nuværende tidspunkt har fået en større forståelse af reglerne, så de har mulighed for fremover at udnytte de muligheder, som momsfritagelsen giver. Anke
fabrikant Butikken betragtes altid som fabrikant ved levering af medicinsk udstyr. Lægemiddelstyrelsen/Sundhedsstyrelsen ændrede i foråret 2013 fabrikantbegrebet ved levering af medicinsk udstyr. Nu var det butikken, der blev betragtet som fabrikanten, selv om brillen var tilpasset på et centralværksted. Danmarks Optikerforening klagede til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og påpegede, at Ministeriet i en afgørelse fra 2001 havde fortolket reglerne modsat. Det samme havde Lægemiddelstyrelsen. Ministeriet fastholdt den nye fortolkning, fordi det afgørende var i hvis navn, det medicinske udstyr blev markedsført. ”Det betyder, at en optiker, som markedsfører medicinsk udstyr i eget navn vil være ”fabrikant” i bekendtgørelsens forstand, uanset om optikeren selv har foretaget tilpasningen af brillen eller har fået et centralt værksted til at gøre det.” udtalte ministeriet. Så på trods af, at Ministeriets afgørelse tilbage i 2001 blev fortolket modsat af såvel foreningen som Lægemiddelstyrelsen ændrede Ministeriet altså standpunkt. De undskylder sig med, at det også tidligere var fortolkningen, og at det havde været hensigtsmæssigt, om det i den tidligere afgørelse havde fremgået mere klart. Konsekvensen er, at virksomhederne ikke kan slippe for at betale årsgebyr, selv om de får fremstillet briller på et centralværksted. Med den nye fortolkning er Sundhedsstyrelsen sikret en betydelig større indtægt. Danmarks Optikerforening som høringspart
Høring over betænkning om gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder Lovforslaget indeholdt blandt nye regler for fjernsalg, aftaler indgået uden for fast forretnings-
sted og udvidede oplysningsforpligtelser ved garantier og ved salg i butikslokaler. Et at de positive forslag er, at definitionen af fast forretningssted udvides til også at omfatte aktiviteter fra flytbart detailforretningssted. Det betyder, at salg fra brillebusser og salg på messer frem over sidestilles med salg fra butikker. Et af de ændringsforslag som foreningen ikke var enige i var, at der ved garantitilsagn skal oplyses om at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivning fortsat er gældende. Foreningen finder ikke, at teksten er i overensstemmelse med forarbejderne og påpegede, at det måtte være tilstrækkeligt at henvise til, at købeloven fortsat var gældende. Foreningen protesterede også imod, at den erhvervsdrivende fremover skulle have pligt til at give en beskrivelse af klageadgangen til Forbrugerklagenævnet eller til et privat anke/ klagenævn. Foreningen henviste til, at forbrugeren som minimum burde have kendskab til almindelige gældende regler, og at bestemmelsen var en unødvendig administrativ byrde, som ikke stod i rimeligt forhold til den beskyttelse, som forbrugeren måtte opnå.
”Foreningen protesterede også imod, at den erhvervsdrivende fremover skulle have pligt til at give en beskrivelse af klageadgangen til Forbrugerklagenævnet” Lovændringen kommer også til at omhandle køb uden for fast forretningssted. Bestemmelsen omhandler bestillingskøb, og Danmarks Optikerforening noterer sig, at et flertal i arbejdsgruppen havde anbefalet en mere restriktiv fortolkning af, hvilke typer bestillingskøb der er omfattet af bestemmelsen, end det fremgår af Direktivet. Sekretariatet har forud for sit høringssvar drøftet definitionerne med justitsministeriet og ifølge Ministeriet opfylder bestilling af individuelt tilpassede synshjælpemidler kriterierne i bestemmelsen, og vil således være undtaget for reglerne om fortrydelsesret. Da sekretariatet forudser, at afgrænsningen mellem bestillingskøb, der er undtaget for fortrydelsesretten og bestillingskøb, der ikke er, ville komme til at give anledning til mange tvivlsspørgsmål, blev det henstillet til Ministeriet, at det tydeligere kom til at fremgå af bemærkningerne til bestemmelsen hvilke typer køb, der er undtaget for reglerne om fortrydelsesret.
Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser De foreslåede ændringer betyder, at Erhvervsakademiernes opgave frem over vil være at udbyde og udvikle videregående uddannelser på det tekniske og merkantile område. Ønsket var, at
styrke erhvervsakademiernes profil som praksisnære uddannelses- og videninstitutioner med en tydelig arbejdsdeling mellem Erhvervsakademierne og Professionshøjskolerne. Målet var endvidere, at skabe en stærk og selvstædig erhvervsakademisektor til at opfylde de forskellige uddannelsers krav indenfor forskning, og for at sikre praksisnær viden ind i uddannelserne og ud i virksomhederne. Professionshøjskolerne skulle konsolideres som regionale uddannelses- og videninstitutioner med nationalt og internationalt udsyn med den opgave at indsamle, bearbejde og formidle viden herunder at inddrage ny viden i uddannelserne og varetage kompetenceudvikling, der på internationalt niveau kunne imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den offentlige sektor som i den private sektor. Foreningen er meget positiv overfor forslaget, som vil være med til at gøre det muligt at udvikle professionsbachelorernes uddannelsesmæssige niveau og dermed sikre, at uddannelserne til stadighed kan imødekomme erhvervslivets, forbrugerens og det offentliges krav. Herudover skaber forslaget større muligheder for Professionshøjskolernes bachelorer for at praktisere i udlandet, og dermed leve op til kravene om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU. Får forslaget de ønskede konsekvenser, vil det have stor positiv betydning for optometristuddannelsen og optometristernes fremtidige muligheder.
Høring vedrørende nationale kliniske retningslinjer for aldersbetinget grå stær Foreningen er positiv overfor udarbejdelse at nationale kliniske retningslinjer, der kan danne grundlag for en ensartet praksis på landsplan og dermed styrke patientsikkerheden. Udkastet indeholdt blandt andet en beskrivelse af arbejdsgruppen drøftelser af, hvornår man skulle anbefale, at der blev foretaget en grå stær operation i forhold til, at operation kan medføre en risiko for udvikling af AMD eller progression af en allerede eksisterende AMD. Arbejdsgruppens konklusion var, at det hos patienter med synsbetydende grå stær og AMD, burde tilbydes grå stær operation, hvis det skønnes, at der derved kan opnås en væsentlig subjektiv synsgevinst. Foreningen opfordrede til, at der i vurderingen også blev taget hensyn til, at et klart indblik til øjets nethinde er en forudsætning for, at patienten kan opnå en tilfredsstillende løsning ved en senere tilpasning af svagsynsoptik.
“Det blev i forslaget anbefalet, at udføre grå stær operation på begge øjne samme dag” Retningslinjerne ville også omfatte muligheden for korrektion med multifokale linser. Her påpegede foreningen, at det er vigtigt, at informere patienten om, at den multifokale linse alene
indeholder to korrektionsmuligheder. Det betyder, at patienten f.eks. vil kunne komme til at se skarpt på afstand/nær eller på afstand/mellemafstand. Det vil ikke være muligt at opnå tilfredsstillende korrektion på samtlige afstande. Foreningen henstillede derfor, at det blev tilføjet retningslinjerne, at patienten skulle orienteres om mulighederne, så denne aktivt kunne vælge hvilken korrektion, der ville være optimal i forhold til patientens livsstil og behov. Hvis patienten er erhvervsaktiv, eller i øvrigt benytter EDB i et vist omfang, bør patienten endvidere orienteres om, at der vil kunne opstå problemer ved en efterfølgende tilpasning af en skærmbrille. Det blev i forslaget anbefalet, at udføre grå stær operation på begge øjne samme dag. Foreningen er enig i anbefalingen, som værende det optimale for patienten. Dette skyldes dels, at antallet af klinikbesøg kan begrænses, dels at den visuelle rehabilitering vil være væsentligt hurtigere for patienten. Dette forudsætter selvfølgelig, at det i det konkrete tilfælde i øvrigt er forsvarligt. Retningslinjerne bliver et vigtigt arbejdsredskab for såvel optikere som øjenlæger, og foreningen ser frem til det endelige resultat. Nordisk Optiker Råd Nordisk Optikerråd er et samarbejde mellem de nordiske lande om at forbedre den optometriske uddannelse i Norden og i øvrigt at varetage fælles nordiske interesser. I 2012 overdrog Danmarks Optikerforening formandskabet til Optikerförbundet i Sverige. På det seneste møde i Malmø drøftedes specielt de uddannelsesmæssige tiltag. Norge orienterede blandt andet om, at Kongsberg nu udbyder 3 masteruddannelser af hver 2 års varighed. Den ene af uddannelserne omhandler Ortoptik og Pediatrisk Optometri, og der arbejdes på, at kandidater fra denne uddannelse også kan blive autoriseret som ortoptister med mulighed for også at praktisere i de øvrige nordiske lande. Kombinationen af de to uddannelser vil betyde et væsentligt bedre tilbud til børn med behov for skeleterapi. Interessen for synstræning er noget forskellig i de Nordiske Lande. Mens man i Sverige ikke tilbyder synstræning i samme omfang som i Danmark, har man i Norge udviklet en masteruddannelse, som også indeholder synsrehabiliteringstræning. Uddannelsen vil have fokus på dokumenteret forskning og metoder, der er anvendelige.
I Finland og Norge kan optikerne med den relevante uddannelse anvende diagnostiske øjendråber. Optikerförbundet i Sverige har længe arbejdet på at opnå samme rettigheder, og efter al sandsynlighed vil optikere med den nødvendige efteruddannelse, kunne begynde at bruge diagnostiske øjendråber i begyndelsen af 2014. Foreningen overvejer om man skal følge de øvrige nordiske lande. I samtlige lande ses der en beklagelig tendens til et fald i søgningen til optikeruddannelsen. I Sverige har man for at ændre tendensen sat optagelseskravene ned, hvilket har resulteret i en øget tilgang. I Norge er der gennemført en informationskampagne om uddannelsen, hvilket også har resulteret i flere ansøgninger. Det er medlemslandene håb, at der kan skabes øget interesse for optikeruddannelse, så der også frem over vil blive uddannet tilstrækkelig mange optikere til at kunne varetage de samfundsmæssige opgaver. Såvel Per Michael Larsen som Paul Folkesson, Sverige er repræsenteret i ECOO, og der var et ønske om, at de som repræsentanter for NOR skulle arbejde for en effektivisering af ECOO, en formindskelse af udgifterne, og at hovedemnet for ECOO møderne skal være optikerens arbejdsområde. European Council of Optometry and Optics www.ecoo.info ECOO er en organisation, der repræsenterer 75 000 optikeres interesser i 26 europæiske lande. ECOO arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til øjensundhed, at skabe en fælles standard for såvel det kliniske arbejde som den optometriske uddannelse samt at skabe samme høje uddannelsesniveau i hele Europa. For at opnå maksimal indflydelse er Skandinavien repræsenteret med Paul Folkesson, Sverige som Vice President for ECOO, kommende President, og Per Michael Larsen som formand for Public Affairs and Economic Committee.
ECOOs højeste prioritering i 2013 har været: Udarbejdelse og indførelse af en fælles Scope of practice i samtlige medlemslande. I den forbindelse er det blevet åbenbart, at det er af afgørende betydning at styrke samarbejdet med øjenlægerne.
Samarbejdet i EU med andre sammenslutninger af sundhedsfaglige professioner og patientforeninger. Anerkendelse af plane kontaktlinser som medicinsk udstyr, så de ligestilles med korrigerende kontaktlinser. Forslaget skulle have været til afstemning i EU-parlamentet i september, men ligger fortsat hos arbejdsgruppen. Det kan derfor ikke forventes at lovteksten er færdig før til efteråret 2014. Øget fokus på unødvendig blindhed og regelmæssige synsundersøgelser. ECOO har haft organiseret en 2 dages stand in i EU parlamentet, hvor alle politikere, medarbejdere og gæster fik tilbud om at få taget et billede at deres retina, og at afprøve hvordan det føles at køre bil med utilstrækkelig brillekorrektion. Bestyrelse
Bestyrelsen
Per Michael Larsen, Formand, Optometrist Steen Saust, Næstformand, Optometrist, Kraskin Skeffington Institute Rasmus Planck, Optiker, Kædedirektør, F.A. Thiele A/S Søren Broberg, Optiker, Kædechef, Profil Optik A/S Jeanet Lembeck, Direktør, Optogruppen Tom Skovbon, Direktør, Nyt Syn Erik Severin, Optometrist, Unik Optik Rasmus Dalsgård, Optometrist, Direktør, Heiko Stumbeck A/S
Ekstern bestyrelsestilforordnet Hans Barth, fhv. Direktør Jyske Bank
Ekspertudvalg
Steen Saust, Optometrist, FCOVD - Formand Anette Slyngborg, MSc. (Optom) Bo Lauenborg, Optometrist Steen Aalberg, MSc. (Optom) Nicolaj Aagaard, Optometrist, FCOVD-I Per Michael Larsen, Optometrist
Videncenter for Synsoptimering
Jesper Nørgaard, Optometrist Thomas Kirkfeldt, Optometrist Finn Abildgaard, Optometrist, MSc. (Optom), Cand.scient Per Carlsen, Optometrist Steen Saust, Optometrist, FCOVD Per Michael Larsen, Optometrist 6 gode grunde til at være medlem 1. Medlemmernes forening Danmarks Optikerforening er en forening for alle optikere/optometrister i Danmark. Foreningen er en demokratisk organisation, hvor du som medlem har mulighed for at få indflydelse på din fremtid som optiker/optometrist både med hensyn til udvikling af kompetencer, men også på det politiske arbejde. Vedtægterne foreskriver et flertal af fagfolk i bestyrelsen. Dette sikrer, at beslutninger træffes med baggrund i fagets uddannelse og daglige arbejde. 2. Rådgivning til medlemmerne Hos Danmarks optikerforening kender vi faget og kan trække på en række af faglige eksperter. Er der spørgsmål, såvel faglige som juridiske i forhold til lovgivningen, kunder eller andet samarbejde, kan du derfor altid få kompetent vejledning hos os. Som erhvervsmedlem har du yderligere mulighed for assistance, hvis du bliver involveret i patientklagesager, arbejdsretssager eller andre erhvervsmæssige spørgsmål. 3. Synlighed i samfundet Danmarks Optikerforening er en ligeså naturlig høringspart for medierne som for det offentlige. Samtidig bruger vi medierne til at fremme foreningens budskaber, når relevante emner er til debat i samfundet. Via medlemskabet er du med til at give Danmarks Optikerforening en stemme i samfundsdebatten. 4. Fagligt fællesskab og vidensdeling Som medlem kan du selv være med til at præge fagets udvikling og få kendskab til den nyeste viden inden for optometrien. Vi tilbyder gratis aftenkurser, og du kan deltage i diverse konferencer og endagskurser til fordelagtige priser. Det er en integreret del af medlemskabet, at man modtager branchebladet Optikeren 6 gange om året. Som medlem vil du også blive opdateret på den nyeste viden og de nyeste tendenser inden for
optometrien via vores elektroniske nyhedsbrev. 5. En stemme Internationalt Danmarks Optikerforening er med i ECOO, det Europæiske Råd for Optikere og Optometrister, desuden er vi en del af Nordisk Optikerråd. Vi er som organisation også medlem af EAOO, det Europæiske Akademi for Optikere og Optometrister. Specielt ECOO arbejder hårdt i EU-regi med at sikre de samme rettigheder overalt i Europa og en udvidelse af Optikernes/optometristens arbejdsområde. 6. Dansk ErhvervsOptik Et virksomhedsmedlemskab i Danmarks Optikerforening giver mulighed for at komme med i Dansk Erhvervsoptik. Dansk Erhvervsoptik er blandt de store udbydere indenfor erhvervsbriller herunder specielt skærmbriller. Medlemskabet giver mulighed for at levere til offentlige institutioner og mange store private virksomheder. Oversigt over ekstern repræsentation 2013
Uddannelse og Kompetenceudvikling
Kompetenceudviklingsfonden - Per Michael Larsen Erhvervsakademi Dania’s Bestyrelse - Birger Borch Larsen Erhvervakademi Dania’s Uddannelsesudvalg, Optikerhøjskolen - Hans Bleshøy & Per Michael Larsen Københavns Erhvervsakademi’s Uddannelsesudvalg - Steen Saust Pointudvalget - Hans Bleshøy & Hans Tærsbøl
Nationalt samarbejde
Samarbejdsgruppen med Øjenlægerne - Birger Borch Larsen, Jette Møller & Per Michael Larsen Detailhandelens Brancher - Jette Møller & Per Michael Larsen
Internationalt samarbejde
NOR Nordisk Optikerråd - Jette Møller & Per Michael Larsen ECOO European Counsil of Optometri and Optics - Jette Møller & Per Michael Larsen ECOO’s Executive Commitee - Per Michael Larsen
Foreninger
Øjenforeningen Værn om Synet, Hovedbestyrelsen - Per Michael Larsen Øjenforeningen Værn om Synets’s fagkyndige komite - Svend-Erik Runberg
Klagenævn
Sundhedsvæsenets diciplinærnævn - Birger Borch Larsen & Peter Smaakjær Patientombuddets sagkyndige konsulenter - Hans Bleshøy, Henrik Holton & Hanne Weihrauch Forbrugerklagenævnet - Per Michael Larsen