- Øjne og tænder | www.bt.dk
Page 1 of 2
(Foto: Iris)
Her er de UV-relaterede sygdomme Mandag den 30. april 2012, 08:00 Grå stær: Ca. 40.000 mennesker opereres årligt for sygdommen i Danmark. Rigtig mange tilfælde forårsages af UV-lys, men hvis man lever længe nok, får alle grå stær. Man får pletter på øjnene og sygdommen kan i yderste konsekvens føre til blindhed. Behandles ved operation. Hudkræft på øjenlåg: Ca. 400 mennesker opereres årligt for hudkræft på øjenlåget, som er forårsaget af UV-lys. Når din hud bliver udsat for UV-stråler, sker der mutationer på hudens arveanlæg. Men idet du går ud af solen, ’reparerer’ dine celler mutationerne igen. Hos nogle er ’reparationerne’ hurtige, konsekvente og stærke, hos andre er processen desværre ikke lige så stærk. Det afhænger altså også af individuelle faktorer. Sygdommen behandles ved at fjerne et stykke af øjenlåget og erstatte med anden hud. Der er stor chance for helbredelse – men sygdommen kan i yderste konsekvens være dødelig. Det er dog sjældent, at patienter dør af denne form for hudkræft, hvis den bliver opdaget i tide. Modermærkekræft på øjenlåg: Der er heldigvis kun få tilfælde om året. Når øjenlåget udsættes for Uv-stråling, bliver der skabt mutationer i arveanlægget. Hvis hudens celler ikke magter at ’reparerer’ mutationerne, kan det udvikle sig til modermærkekræft. Det er en meget alvorlig sygdom. Hvert andet tilfælde af modermærkekræft på øjenlåget er dødeligt. Modermærkekræft i øjets slimhinde (det hvide i øjet): Ca. 5-10 tilfælde om året. Der opstår en sort plet i det hvide i øjet. Sygdommen behandles ved en operation, hvor kræften skæres væk, eller med kemoterapi. Selvom det er meget sjældent, kan sygdommen være dødelig. Modermærkekræft i regnbuehinden (det blå i øjet): Ca. 10 tilfælde om året. Behandles med kemoterapi, eller ved at fjerne øjet. Breder kræften sig, dør ca. halvdelen af de patienter, som rammes af den. Modermærkekræft inde bag selve øjet (Hornhinden): Ca. 70 tilfælde om året. Behandles med kemoterapi eller ved at fjerne øjet. Er dødeligt i ca. halvdelen af tilfældene.
01-05-2012
- Øjne og tænder | www.bt.dk
Page 2 of 2
Pinquecula: Sygdommen, som ikke har et dansk navn, tager form af små gule puder i det hvide i øjet. Ca. 500 tilfælde opereres om året. Man kan sammenligne det med hud, som er blevet udsat for intens solbadning. Huden bliver mindre elastisk og begynder at hænge. På samme måde bliver slimhinden i øjet slappere og der opstår små gule puder i selve øjet, der betyder, at øjnene løber i vand og svier. Sygdommen behandles ved en operation. Pinquecula er ikke dødelig, men er meget generende og ubehagelig. Kilde: Steffen Heegaard, Overlæge på Glostrup Hospital og Professor ved Københavns Universitet.
01-05-2012