Optikeren_2012_5 by Optikerforeningen

Danmarks Optikerforening September 2012 Nr. 5

SkifT Til nYT Syn oG få tid til den del du brænder mest for Læs hvordan på side 12

MiniMuM 100.000 Mere på din bundlinie – eller et års gratis MedleMskab! Ring helt uforpligtende til adm. dir. Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller læs mere på nytsyn.dk/100000

xx xx

Dit syn betyder alt for os

Solcreme

✓

UV-blokerende kontaktlinser ✓ Glade kunder ✓

Vi er blevet mere opmærksomme på problemer med UV-stråling i takt med, at ozonlaget bliver tyndere, og behovet for UV-beskyttelse stiger. Præcis som på huden akkumuleres UV-skaderne i øjet og kan forårsage flere forskellige uønskede tilstande såsom pingueculae, pterygium og kortikal katarakt.1

Også til

bygningsfejl

Flere og flere kunder ønsker at beskytte deres øjne2, og det er her, du kan hjælpe til – ved at anbefale ACUVUE®linser. Det er det eneste store linsemærke, som blokerer over 98% af UVB-strålerne og 85% af UVA-strålerne som standard for hele serien3. På den måde kan du tilbyde dine kunder optimal UV-beskyttelse, hvor som helst og når som helst.

Dine kunder beskytter deres hud, og du kan hjælpe dem med at beskytte deres øjne.

UV-absorberende linser erstatter ikke UV-blokerende solbriller eller lignende, da de ikke dækker hele øjet og området omkring øjet. 1. A Special Issue: Ultraviolet Radiation and Its Effects on the Eye. Eye & Contact Lens (2011); 37(4): 167 – 272. 2. UV Consumer Insights Survey, November 2011, online questionnaire with 18-45 year-old soft CL wearers (UK, n=400; Poland, n=300) and CL considerers (Poland, n=302). 3. JJVC data on file 2011. ACUVUE®, SEE WHAT COULD BE®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® OASYS®, ACUVUE® ADVANCE®, HYDRACLEAR® og LACREON® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2012.

Lederen

Fokus på efteruddannelse Det er med stor fornøjelse, at vi kan præsentere det nye efteruddannelsespointsystem, fremover kaldet OBES. I det nye system kan alle optikere se deres egne optjente efteruddannelsespoint i perioden fra 2000 og fremefter. Læse mere om uddannelsespoints og branchens nye registreringssystem andet sted i bladet. Efteruddannelsespointene gør det ikke alene, det altafgørende er interessen fra optikerne og optometristerne for at lære nyt. Og selvom der er mange der tro, at målinger er de samme som for 1015 år siden, kan ny viden have ændret fortolkningen af resultatet. Derfor kan det også være interessant at have en optikstuderende ansat i virksomheden, for der vil alle blive udfordret med nye måder og impulser fra uddannelsesinstitutionerne. Men for de mange som fravælger de studerende og denne mulighed, er efteruddannelse den eneste vej for at følge med i udviklingen. Det er vigtigt for hele branchen, at optikeren/optometristen er på forkant med viden. Efteruddannelse er også at erhverve nye kompetencer som f.eks. kontaktlinse autorisation. Begge uddannelsesinstitutioner udbyder i alt 4 kursusforløb over 3 uger i løbet af efteråret, og det er absolut sidste udkald, hvis man vil have muligheden for at deltage i kurserne til de meget

attraktive priser. Som kompensation for bortfaldet af VEU godtgørelsen har Optikernes Kompetenceudviklingsfond endvidere besluttet, at bevilge et tilskud på 10.000 kr. pr. medarbejder, der deltager i kontaktlinsekurserne i resten af 2012. Så det er nu, det kan betale sig for både medarbejdere og virksomheder at tilmelde sig kurserne. Årets store efteruddannelses tilbud er Serviceforbundet –Urmagerne og Optikerne og Danmarks Optikerforening fælles konference den 10.-11. november i København. Konferencen er optaget på Kompetanceudviklingsfonden positivliste. Det betyder, at alle medarbejdere i virksomheder, der betaler til fonden, kan deltage gratis i konferencen. Alle opfodres til at udnytte denne unikke chance for at høre det nyeste inden for optometri, kontaktlinser og synsoptimering. Se programmet i midten af bladet.

Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

CV/GE/ABGE/PA/120801/DK

Vi skifter navn! Alcon og CIBA VISION bliver én og samme virksomhed. Vores nye navn er Alcon. Med sammenlægningen af Alcon og CIBA VISION samles al vores viden og erfaring i én global virksomhed. Vores fælles navn er Alcon. Vi vil fortsat tilbyde markedets bredeste sortiment af kontaktlinser, linsevæsker og andre produkter til alle aldre, synsfejl og behov. Sammenlægningen giver også bedre muligheder for at udvikle innovative løsninger på morgendagens problemer. CIBA VISION-logoet vil fortsat kunne ses på visse produkter i en overgangsperiode, men fremover er vi én og samme virksomhed. Sammen for synets skyld. Læs mere på www.cibavision.dk.

Indhold

20 Brillemode

32 Arteritis temporalis – De vigtige symptomer

Leder

Brilleintolerance

En succeshistorie der begyndte med en postscooter

Brillemode

Spiller øjets rotationscenter en rolle for valg af glastype?

Arteritis temporalis – De vigtige symptomer

Markedet ligger klar til Feinschmecker

Nyt system giver overblik over stelsortiment

Hvad skal efteruddannelsespoint bruges til?

Fond med langt navn giver støtte til optikernes og optometristernes videreuddannelse

Brug af toriske kontaktlinser i virkelighedens verden

FitLight Træning – en anderledes form for leg og træning

Nyt system giver overblik over stelsortiment

Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2012

Synsprøve med bogstaver: Evidens eller »hamburgerryg«?

Nyt om produkter

Nyt fra branchen

Kurser/kalender

Danmarks Optikerforening August 2012 Nr. 5

Forsiden Læs hvordan på side 12.

SkifT Til nYT Syn oG få tid til den del du brænder mest for Læs hvordan på side 10

MiniMuM 100.000 Mere på din bundlinie – eller et års gratis MedleMskab! Ring helt uforpligtende til adm. dir. Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller læs mere på nytsyn.dk/100000

Dit syn betyder alt for os

58 Nyt fra branchen

fra optikerhøjskolen

Brilleintolerance Optikeren vil i løbet af efteråret bringe 2 artikler over temaet brilleintolerancer, hvoraf dette er første artikel. Artikelserien vil gennemgå brilleproblemer, årsager og løsninger. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i konkrete eksempler, som efterfølgende vil blive diskuteret.

Torsten Duedal Jensen, Optiker, Optikerhøjskolen

• Brilleintolerance 1: o Præsentation af 2 cases omhandlende singlebriller • Kontrol af briller / kvalitetssikring o Diskussion af intolerancer vedrørende singlebriller. • Brilleintolerance 2: o Præsentation af 2 cases omhandlende flerstyrkebriller. o Diskussion af intolerancer vedrørende bifokale og progressive glas. Kvalitetssikring er ikke bare kontrol af brille, men også forventningsafklaring af produkt, måltagning, indslibning og patientinstruktion. Intolerance kan være relateret til glastype, glasmateriale, glasdesign og recept. Patienten kan have en så lille psykologisk tolerance, at det kan have indvirkning på patientens visuelle system. Jf. brilleintolerance 2 & 3. EU bestemte i 2009, at der i foråret 2010 skulle indføres et nyt tolerancesystem i Danmark. (1) Vi har haft 2 år til implementering af dette nye tolerancesystem til kontrol af monterede brilleglas i individuelt fremstillede briller. Det er mit indtryk, at mange optikere stadig ikke er helt fortrolige med anvendelsen af de nye tolerancer. Ved enhver brilleklage bør optikeren have mistanke om patientens intolerance skyldes psykologiske årsager.

• P atienten føler han/hun er blevet presset til et brillekøb. • Føler at han/hun ikke vil betale så meget for brillen. • Kan ikke erindre at udleverede brillestel er det samme som ved brillesalget. • Et familiemedlem / kollega eller ven har kommenteret det valgte brillestel i negative vendinger. • Brilleløsning harmonerer ikke med patientens livsstil. • Brilleløsning svarer ikke til patientens forventninger. Derfor kan mange intoleranceproblemer forebygges allerede ved brillesalget. Omhyggelig forventningsafklaring af optiske behov, funktionelle og kosmetiske løsninger til brillen. Enhver anbefaling skal ses i forhold til patientens habituelle korrektion. De typiske intoleranceproblemer relateret til singlebriller er: • Optiske centreringsfejl. • Forandringer i glasdesign og glasmateriale. • Dårlige brilletilretninger og uhensigtsmæssigt stelvalg. • Misforståelser grundet dårlig kommunikation mellem optiker og patienten. • Kosmetiske årsager.

Optiske centreringsfejl: • H orisontale centreringsfejl er en af de hyppigste årsager til

intoleranceproblemer i singlebriller. Disse centreringsfejl skaber uønskede prismevirkninger, som bliver større når centreringsfejlene eller styrkerne bliver større. Da det binokulære visuelle system har en større tolerance overfor horisontale centreringsfejl end overfor vertikale centreringsfejl, vil forsat brug af fejlcentrede brilleglas påføre det binokulære visuelle system en form for stres. Patienten vil klage over træthed ved læsning, hovedpine, begynder at lukke det ene øje og ikke mindst, kan patienten opleve dobbeltsyn. • Vertikale tolerancer er mindre i det binokulære visuelle system. Symptomer er tydelige og øjeblikkelige. Derfor har EU lavet et fælles tolerancesystem til kontrol af monterede brilleglas i individuelt fremstillede briller.(1)

Tolerancesystemet for singlebriller. Vandret

Lodret

0.67∆ Ved F > 3.25: Max 2mm

0.50∆ Ved F > 5.00: Max 1mm

Bemærk at der er 2 tolerancer både i vandret og lodret plan. Begge tolerancer gælder samtidigt.

e d n o i t N u l E o v H e C R N a L A Viva LEBR BRIL Manifest

At være kræsen handler om at vide, hvad man vil - og hvad man ikke vil. Det handler om at tage stilling - at have en holdning til det, der betyder noget. Det handler om at tage ejerskab for sit liv og stå ved sine valg. At være Feinschmecker er en livsstil. At være en kender betyder, at man er bevidst omkring kvalitet, at man er et nysgerrigt vidende menneske, der går i dybden med tingene. At man sætter pris på, når noget er skabt, designet og behandlet med omtanke, respekt og ud fra de bedste materialer. Kærlighed og respekt! At være Feinschmecker betyder også, at man går mod strømmen - at man er anderledes. Gud ske lov! Når man er Feinschmecker, forsager man nemlig alt det ligegyldige, ensartetheden, det overfladiske, det generiske, det universelle og det upersonlige. At være Feinschmecker er en indstilling til livet. Det er en holdning. Det handler om at sætte pris på detaljer, kvalitet, unikke ting og det gode i livet. At være Feinschmecker handler ikke om luksus eller dyre ting. Det handler blot om ikke at lade sig nøjes med ting, oplevelser og services, hvor der ikke er tænkt over hver enkelt lille detalje. Det handler om at være kræsen på den fede måde.

Feinschmecker er sat i verden for at skabe et anderledes netværk af unikke butikker, der tilbyder kræsne kendere en fantastisk oplevelse, når de shopper de mest originale brands i de mest cool butikker. Det skal være slut med ligegyldige, overfladiske købsoplevelser, hvor man som kunde ikke mærker kvalitet, kompetence, indlevelse, service og et udvalg af unikke produkter. Med Feinschmecker er ensartethedens æra overstået. No more! Feinschmecker er for dem, der ikke vil nøjes - dem der vil noget nyt og anderledes. Feinschmecker er for dem, der ønsker at skille sig ud fra mængden og være unikke. Ikke blot for at være anderledes, men fordi vi grundlæggende mener, at du fortjener at blive behandlet med respekt. I en Feinschmecker butik bliver man behandlet med respekt, engagement og indlevelse. Man indfinder sig i et butiksunivers, som er spændende, unikt og helt anderledes end alle de andre. Man får en rådgivning og service, som man ikke kan opleve andre steder. Det fortjener man som en kræsen kender. En Feinschmecker. Er du den type optiker? Skal du mærke livet bruse gennem årerne igen? Er du træt af, at alting smager ens og ligegyldigt? Så bliv en del af revolutionen!

Vær mere dig selv ved at blive en del af os ... Feinschmecker er en del af Alliance Optics. Vi ønsker at revolutionere den danske optiker-branche og skabe Danmarks mest innovative netværk af optikere. Så har du lyst til at træde ud af hamsterhjulet og blive den bedste version af dig selv ved at blive en del af os, så kontakt adm. direktør Jarl Riise på T. +45 2136 1904 / jarl@alliance-optics.com eller direktør Klaus Kjær på T. +45 2211 7789 / klaus@alliance-optics.com. Viva la revolution de brillebranchen!

fra optikerhøjskolen

Case 1 Recept: Single brille, plast, index 1.49 SF

CYL

AXE

+ 3.75

-1.00

+ 3.25

-1.00

ADD

APD

HØJDE

30 mm

15 mm

30 mm

15 mm

Kontrol: Efter indslibning måles. SF

CYL

AXE

ACD

HØJDE

+ 3.75

-1.00

ADD

31 mm

16 mm

+ 3.25

-1.00

31.5 mm 14 mm

I den udleverede patientbrille er der fejl i centreringen både i vandret & lodret plan. Aksefejlen på 4grader på OS er med en cyl på 1.00 D lige indenfor aksetolerancen.

-2.50 x 180, Optisk center sidder ud for pupil (5 mm. over DL) Ny korrektion: (PD = CD) OD: -6.00 / - 1.00 x 90, OS: -6.50 / -2.50 x 180, Optisk center ligger på DL, hvilket betyder, at pupil er 5 mm. over optisk center. Spørgsmål: Vil ny korrektion skabe problemer for patienten?

Vandret:

Gennemgang af case 2.

Vi har en fejlcentrering på i alt 2.5 mm. Da gennemsnitsstyrken i vandret er mindre end 3.25 D, er brillen ikke dumpet pga. mm.-afvigelsen. Derimod er det prismetolerancen, der er styrende. Den samlede prismevirkning er 0.61∆ B Ud. Så i vandret er brillen ok.

Denne patient har ikke fået foretaget nogen styrkeændringer. Alligevel har patienten fået problemer med sine nye briller. Begge briller er indslebet korrekt, både vandret og lodret. Ved sammenligning af de optiske centres placering i lodret, kan man se, at i patientens habituelle korrektion sidder optisk center ud for pupil. I ny korrektion sidder optisk center ikke ud for pupil, men 5 mm. under pupil. Optisk center er placeret på datolinjen. I habituel brille vil der ikke opstå prismer på afstand. Da patienten ikke ser ud gennem optisk center i ny brille, og fordi der er styrkeforskel i lodret plan, vil der opstå 2 forskellige prismevirkninger monokulært. Der er hermed en vertikal imbalance ved syn på afstand i ny brille og ingen vertikal imbalance i habituel korrektion. Godt nok er begge briller indslebet korrekt, men vi bør ved alle intoleranceproblemer altid lave en

Spørgsmål: Må denne brille blive udleveret til patienten?

Gennemgang af case 1.

Lodret: Vi har en højdeafvigelse på 1 mm. monokulært. Desværre i hver sin retning. Brillen er ikke dumpet pga. mm. afvigelsen, og da styrken monokulært er mindre end 5.00 D er det prismetolerancen, der gælder. Da centreringsfejlen er i hver sin retning, vil der opstå prismer B Op på OD og prismer B Ned på OS. Den samlede prismevirkning er 0.7∆. Tolerancen er 0.50∆. Tolerancen er overskredet, og brillen må derfor ikke udleveres til patienten.

Case 2 Habituel korrektion: (PD = CD) OD: -6.00 / - 1.00 x 90, OS: -6.50 /

sammenligning mellem centrenes placering mellem habituel og ny korrektion. Den samlede prismevirkning i ny korrektion er 1.5∆ B Op OS og ingen prismevirkning i habituel korrektion. Det kan være denne prismevirkning i ny korrektion, der kan være forklaringen på eventuelle intolerance problemer. Prismetolerancen i lodret plan er 0.5∆. I praksis kan mange patienter tolerere langt større afvigelser i uønskede vertikale prismevirkninger uden at have problemer. Patienten kan have gode vertikale reserver eller kan adaptere prismer. Et andet problem for den nærsynede patient er i forbindelse med brugen af kontaktlinser. I brillekorrektionen er der konvergenshjælp, når der læses. I kontaktlinserne er der ingen konvergenshjælp. Hvis patienten samtidig har et dårligt konvergenssystem vil brugen af kontaktlinser skabe problemer, da der skal foretages en større konvergens på nær, end med briller.

Hvordan undgår man centreringsfejl? • V ær sikker på hvordan habituel korrektion er indslebet. Hvor sidder de optiske centre, vandret / lodret i forhold til patienten og ikke i forhold til brillen? • Omhyggelig måltagning – monokulær PD og højdeplacering

CHARMANT.COM - SHOP AT TRUSSARDI.COM MAN TR1273 6 GU - WOMAN TR12510 DB - DISTRIBUTED BY CHARMANT GROUP

Trussardi / CharmanT disTribuTion i danmark CmTs / danish EyEwEar - dEnmark www.CmTs.dk TElEfon 70 25 10 09

10 fra optikerhøjskolen

• H vis patienten allerede går med fejlcentrede briller, vil prismer B Ind være at foretrække, især hos ældre patienter med nedsat konvergens.

Forandringer i glasdesign og glasmateriale: Disse kan være: • Sfærisk design til asfærisk design. • Ændring af glassenes basis kurver. • Brilleglasforstørrelsen.

Sfærisk design til asfærisk design: Intolerance problemer ses især hos patienter, der har skiftet til asfæriske glas. Asfæriske glas bliver ordineret, i ønsket om at levere patienten et produkt, hvor glassene er tynde. Jo større brillefatning, jo mindre styrker før der anbefales asfæriske glas. Ligeledes er billedkvaliteten bedre i asfærisk glas. Derfor er det mærkeligt, at intolerance problemer er størst, når der skiftes til asfæriske glas. Årsagen til intolerance problemer i asfæriske glas skyldes astigmatisme ved skråt indfaldent lys. Astigmatismen ved skråt indfaldent lys er størst i glas i sfærisk design og mindst i asfærisk design. Astigmatismen bliver større, når den pantoskopiske vinkel bliver større.(3,4) I asfæriske glas vil astigmatismen ved skråt indfaldent lys være næsten 0.0 cyl, uanset, hvor stor den pantoskopiske vinkel er. Så en patient, der er adapteret til astigmatisme ved skråt indfaldent lys, når der bruges glas i sfærisk design, kan ofte ikke acceptere, at der nu er en anden billedannelse /styrkedannelse i den nye brille med asfæriske glas. Patienten har rent mentalt selv

kompenseret for astigmatismen ved skråt indfaldent lys, og andre forvrængninger. Hjernen skal have tid til at lave en ny adaption. Indtil da vil alt synes uklart. I brillesalget skal patienten gøres opmærksom på, at der er en tilvænningstid. Ligeledes skal optikeren være mære omhyggelig med sin måltagning til asfæriske glas. Anvend monokulær PD og optisk center skal opmærkes efter øjets drejepunkt. Andre fordele ved asfæriske glas: • Patienter med en styrkeforskel, der er større end 2.0 D, vil med sfærisk designede glas have forskellige brilleglasforstørrelser. Dette kan påføre patienten en aniseikoni, som i værste fald kan påvirke patientens binokulære syn. Med asfæriske glas, som er tyndere, fladere og sidder i en mindre toppunktsafstand, vil forskellen i brilleglasforstørrelser være reduceret. Dermed er problemet med aniseikoni også mindre. • Kosmetisk pænere, som især unge og børn synes er vigtigt. • Mindre risiko for, at kontaktlinsebrugere vil bære linserne i for lang tid, når reservebrillen bliver lettere.

Basiskurver/brilleglas forstørrelser/index. Med de ekstra kurvede glas, f.eks. i sportsglas, hvor glassenes basiskurver og index er større, vil glastykkelsen også være forandret. Da glassenes brilleglasforstørrelser er afhængige af glassenes basiskurver, overfladestyrker, tykkelser og index, vil patienten opleve en anden billedstørrelse og rumoplevelse i forhold til tidligere. Objekter vil opleves som om, de er tættere eller fjernere fra én selv. Igen har vi en forklaring på intoleranceproblemer.

Ved bestilling af disse glas, skal der oplyses om PD, toppunktsafstand og horisontal vinkling. Pga. de ekstra kurvede glas, skal glassene ikke monteres efter den målte PD, men efter den korrigerede PD. Denne er anført på glasposen. Med ændring af index til det højere, vil glassenes Abbetal være mindre. Dermed vil glassenes farvespredning være større. Kontrastopfattelsen bliver dårligere. Igen en forklaring på intolerance problemer.

Brilletilretninger eller uhensigtsmæssigt stelvalg: På trods af godt binokulært syn i patientens nye briller, ser vi alligevel at patienten har problemer med de nye briller. Dårlig komfort, kontaktmærker og en brille, der falder ned på næsen giver tit klager, men er ikke nødvendigvis et intolerance problem. Bedre tilpasning kan løse komfortproblemer. Derimod kan forkert toppunktsafstand medføre enten over/eller underkorrektion af patientens refraktion. Da toppunktsafstanden i et brillestel kan variere, enten pga. den pantoskopiske vinkling, næsepudernes placering, hovedstørrelse, frontstørrelse og stanglængde, skal der tages hensyn til det. Ved styrker over +/- 3.00 D har toppunktsafstanden direkte indflydelse på brillestyrken. Derfor er det en god ide at notere i journalen, hvilken toppunktsafstand synsudmålingen er foretaget i. Sammenlign denne toppunktsafstand med toppunktsafstanden i det solgte brillestel. Hvis der er forskel, kan man omregne brillestyrken efter ny toppunktsafstand. I plusbriller skal brillestyrken være mindre ved større toppunktsafstand og omvendt ved minusbriller.

HDR7000 + HDC8000 PF Digital phoroptor og Polarised LCD

I 2012 fejrer InnZ Medical sin 10 års fødselsdag i Scandinavien, ved denne lejlighed, introducere vi InnZ Medical i Danmark med Huvitz HDR7000 phoroptor som tilslutter Huvitz HDC8000PF 24 Polarised LCD med hjælp af trådløs infrarød teknik. Ring til os idag for et godt tilbud. Telefon: 41 69 88 40 E-post: info@innz.dk

12 fra optikerhøjskolen

Kommunikation: Intoleranceproblemer kan også skyldes misforståelser mellem optiker og patient. Mangelfuld instruktion i brug af brillen og forklaring af brillens begrænsninger er hyppige årsager til problemer. I brillesalget er forventnings- og behovsafklaring vigtig. Man har »glemt« at spørge ind til patientens fritidsinteresser og læse/arbejdsafstande. Det er ikke alle patienter, der læser på 40 cm. Bankospil og computerbrug er nogle eksempler på andre arbejdsafstande end 40 cm. Uanset om intoleranceproblemer skyldes optiske fejl eller misforståelser, bør optikeren have en me-

todisk og problemløsende indgang til patientens problemer. Diskuter symptomer med patienten, få patienten til at fortælle om sine klager. Vær imødekommende og vis interesse overfor patienten. »Vi skal nok finde årsagen til problemet, og vi vil sammen finde en løsning, der fungerer«. Hvis patienterne kan mærke, at optikeren tager dem alvorligt, vil de ofte også acceptere et hvilken som helst løsningsforslag.

Litteratur: 1. DS/EN ISO 21 987, 2009 2. Optician, Complete cource in dispensing, part 12, 2009 3. Brooks/Borish, System for ophthalmic dispensing, third edition, 2007 a. ISBN: 10-0-7506-7480-6 4. Rosenfield/Logan, Optometry, Science, Techniques and Clinical management, 2009 a. ISBN: 978 0 7506 8778 2 5. Produktkataloger

Forsættes i næste nummer I næste nummer af optikeren vil jeg afrunde denne serie om intolerance problemer. Temaet er intolerance problemer i bifokale og progressive briller.

SkifT Til nYT Syn oG få tid til den del du brænder mest for Alting taler for, at du elsker dit

og meget andet. Det er her Nyt

fag og at give kunderne præcis

Syn kommer ind i billedet, med

den løsning, som gør en forskel.

et velsmurt kædekontor der er i

Og alting taler for at du er god

stand til at give kompetent dag-

til det, for sådan er det jo med

lig sparring og dét frigør både tid,

ting man brænder for – dem

energi og økonomi. Ring til adm.

bliver man også dygtig til. Men

dir. Tom Skovbon og få mere

for at drive en succesfuld for-

viden om de kontante fordele

retning skal du konstant tage

ved at skifte til Danmarks mest

beslutninger om markedsføring,

progressive optikerkæde.

uddannelse, forretningsplaner

MiniMuM 100.000 Mere på din bundlinie – eller et års gratis MedleMskab! Ring helt uforpligtende til adm. dir. Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller læs mere på nytsyn.dk/100000 Dit syn betyder alt for os

Progressive ZEISS glas. Den rigtige løsning hver gang!

Styrk din forretning og forøg dine kunders tilfredshed med den rigtige brilleglasløsning - hver gang. ZEISS tilbyder et bredt udvalg af kvalitetsbrilleglas. • ZEISS Progressiv Individual 2 Den bedste individuelle løsning. Naturligt syn på alle afstande. • ZEISS Progressiv Superb Forbedret syn kombineret med uendelige brillestels muligheder. • ZEISS Progressiv Plus 2 Bedre komfort – bedre rumlig oplevelse og kontrastsyn. • ZEISS Progressiv Classic God ZEISS kvalitet med det kendetegnende ZEISS design DNA.

Se bedre. Oplev mere. ZEISS kvalitetsbrilleglas.

14 Fagligt

I 2000 åbnede parret Thomas Kirkfeldt og Mette Bay Kirkfeldt Klinik for Syn og Udvikling i et meget lille og sparsomt lokale oven på den lokale tøjmand.

EN succeshistorie der begyndte med en postscooter

En postscooter, et medfødt fightergen og en god sag. Det er nogle af elementerne bag den bragende succes, Klinik for Syn og Udvikling i Billund har opnået. Men det har været hårdt arbejde at overbevise omverdenen om, at synstræning gør en forskel. Af Malene Østerby

skolen s-i-d-d-e-r ...seder Per ved siger...sidder siden af Lise. Hun er sød og har...læng...længt... længt langt l-lyst hår. En lille fyr hakker sig langsomt gennem teksten på et stykke papir hos klinikken »Klinik for Syn og Udvikling« i Billund, mens han febrilsk søger hjælp hos optometrist Thomas Kirkfeldt stort set ved hvert eneste ord. »Sådan lød det for et halvt år siden,«

fortæller Thomas Kirkfeldt og stopper videooptagelsen. Drengen går i 2. klasse og har netop været igennem et træningsforløb hos klinikken, fordi han, som optagelsen viste, havde store vanskeligheder ved bl.a. at læse. Hver dag møder manden bag Klinik for Syn og Udvikling, Thomas Kirkfeldt, børn, som ham, med store læse- og indlæringsvanskeligheder. Og som oftest er det børn med et skoleliv og et socialt liv, der er rigtigt svært, fordi deres lærings-

mæssige- og sociale færdigheder netop halter langt efter skolekammeraternes. Egentlig var det ikke en fremtid som optometrist, den nu (46-årige)Thomas Kirkfeldt drømte om, da han i sin tid skulle træffe sit karrievalg. Thomas Kirkfeldt ville læse til arkæolog på universitetet eller søge ind til politiet. Men begge drømme måtte han skyde en hvid pind efter, da han selv, lige som mange af de patienter, han i dag træner, havde problemer med at læse. Optikerfaget blev hans kald, og i dag

Om Klinik for Syn og Udvikling • K linikken åbnede i 2000. Teamet bag består af ophavsparret Thomas Kirkfeldt (optometrist) og Mette Bay Kirkfeldt (optiker) samt optometrist Betina Lund Andersen. • K linikken beskæftiger sig med optimering af syn, indlæring og udvikling. • K linikken træner omkring 200 børn og voksne om året. Børn med læse- og indlæringsvanskeligheder udgør omkring 90 procent.

hjælper han børn, og også voksne, med at opnå de muligheder, han ikke selv fik. Sammen med sin kone Mette Kirkfeldt driver han en af Danmarks største synstræningsklinikker med fokus på syn, indlæring og udvikling. Og selv om Billund måske ikke er verdens navle, så valfarter forældre fra Fyn, Skagen, Lolland og sågar Færøerne gladeligt hertil for at træne med deres børn.

En tung start Selv om parret i dag kan nyde godt af kli-

nikkens succes, så har det langt fra været rosenrødt hele vejen. Gennem årerne er flere venskaber gået tabt, og en skrantende økonomi og følelsen af hele tiden at skulle bevise sit værd har tæret på kræfterne. »Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det. Det var så meget op ad bakke,« siger Thomas Kirkfeldt og husker, hvordan hans svigerfar, der var tidligere finansdirektør i LEGO, rystede på hovedet og sagde: » Hvorfor sælger I ikke kartofler i stedet for, det er der mange flere penge i. Det der, det er fuldstændig galimatias.« Tilbage i år 2000, hvor han gennem flere år havde opbygget en stor interesse for og viden omkring systræning efter flere inspirationsture til synstræningens ophavsland, USA, hvor han bl.a. studerede andre klinikker og sugede al den viden til sig, han kunne, kom han gang på gang i klemme på arbejdspladserne. »Jeg stod som en lus mellem to negle, mellem chefen på den ene hånd og øjenlægen på den anden – det er jo ikke noget nyt, at øjenlægerne ikke har så meget fidus til synstræning. Chefen ville gerne opretholde et godt samarbejde med øjenlægen, og så stod jeg af,« fortæller han.

Klienterne hos Klinik for Syn og Udvikling tæller alle lige fra en pige, der lider af migræne og ikke kan passe sin skole til en ældre dame på 74 år, som knapt kan bladre et ugeblad igennem fire år efter en grå stær-operation.

I det små startede han Klinik for Syn og Udvikling i et lille og sparsomt lokale med brune gulve oven på den lokale tøjmand. Her trænede han naboens pige. På samme tid fik han et job i en ny optikerkæde, da udsigterne til at gøre en levevej ud af klinikken endnu var lange. Butikken var imidlertid indforstået med Thomas’ sidegeschäft, alligevel gik der ikke lang tid, før chefen bad Thomas Kirkfeldt lukke klinikken og i stedet lave synstræning i butikken. Selv om han nu befandt sig i den omvendte situation, var det ikke sådan den stædige optometrist havde forestillet sig det. Så Thomas Kirkfeldt tog konsekvensen og skiftede synstavlen ud med en postscooter. »Jeg var verdens hurtigste postbud. Jeg skar to timer af ruten, for jeg havde rimeligt travlt,« fortæller Thomas Kirkfeldt. Travlheden, som bl.a. udmøntede sig

16 Fagligt

i en arbejdsuge på gennemsnitligt 80 timer, kunne mærkes på hjemmefronten. Derfor valgte Mette Kirkfeldt at lægge optikerjobbet på hylden til fordel for et nyt som dagplejemor. Men parret hang i, fordi de netop kunne se, at Thomas’ arbejde med de her børn reelt gjorde en forskel. »Det, der har båret det, er, at det er tæske spændende arbejde. En ting er at give en person briller, så han eller hun kan se bladene på træerne. Men her har du altså et barn, hvis liv du kan vende markant,« siger Thomas Kirkfeldt.

Hul igennem Heldigvis ville skæbnen, at den lokale avis skulle få øjnene op for klinikken og de gode resultater, der var kommet ud af træningen med naboens datter. Og avisens positive omtale satte for alvor skub i henvendelserne. »Midt i alle skrigeungerne og lortebleerne begyndte min telefon at ringe fuldstændig vildt. Og Thomas kunne melde om, at den der postscooter rystede, hver gang telefonen ringede nede i hans lomme. Den havde bare ramt et eller andet helt rigtigt,

Midt i alle skrigeungerne og lortebleerne begyndte min telefon at ringe fuldstændig vildt. Og Thomas kunne melde om, at den der postscooter rystede, hver gang telefonen ringede nede i hans lomme.

den artikel. Det var helt vildt, hvad der var af respons på den,« husker Mette Kirkfeldt. I en kort stund fór Thomas hver dag hjem efter postomdelingen, flåede skjorten af, for derefter at lave den ene undersøgelse efter den anden. En række fine resultater fik ringene til at brede sig, og derfor valgte han at parkere postscooteren og dedikere sig 100 procent til arbejdet i klinikken. I samme ombæring forlod parret det lejede lokale oven på byens tøjmand og rykkede ind i den hvide murstensvilla, hvor klinikken i dag holder til.

Samarbejde efterlyses Set i bakspejlet er det ikke meget opbakning, de to ildsjæle har oplevet fra det etablerede system. Til gengæld har parret erfaret, at rigtig mange har haft en mening om, hvad de kan og ikke kan – og oftest med sidstnævnte fortegn. »På vores egen skole her i Billund har vi haft ret mange eksempler på lærere, der har sagt til forældrene, at de på det kraftigste vil fraråde dem at tage herned. Uden at give nogen egentlig begrundelse,« siger Mette Kirkfeldt, der betragter det som mangel på viden.

Chefoptikerne Gitte Mose og Lars Dannemann, partnere i Louis Nielsen butikkerne i Holstebro og i Bilka Holstebro siden maj 2012.

INGEN ANDRE KAN MATCHE LOUIS NIELSENS KUNDESTRØM Lars Dannemann: Det er interessant at blive partner i Louis Nielsen, fordi det er en volumenbutik med en trafik af kunder, som ingen anden kæde kan matche. Her er altid gang i den, og det er en super skarp pris, vi kan tilbyde vores kunder. Gitte Mose: Da jeg for 10 år siden for første gang var inde i Louis Nielsen i Holstebro, tænkte jeg: Her må jeg bare arbejde! Så for mig er det også den helt store chance for personlig og faglig udfordring at blive partner i Louis Nielsen. Louis Nielsen er utroligt omstillingsparat med en meget flad organisation. Det betyder, at der ikke er langt fra tanke til handling. Eftersom vi er en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, har vi hele tiden en stærk organisation i ryggen, der sikrer, at vi altid har de rigtige produkter til de rigtige priser, stærke markedsføringskampagner m.v. I Louis Nielsen er hjertet på rette sted i forhold til kunderne. Blandt andet er der meget stor fokus på at gøre kunderne tilfredse og yde bedst mulig service. Det er noget, vi personligt virkelig kan stå inde for. For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

18 Fagligt

Thomas Kirkfeldt havde aldrig troet, at han skulle lave det, han gør i dag. Lige som mange af sine klienter kravlede han i mange år langs panelerne og turde ikke åbne munden.

Og det er ikke fordi, parret ikke har forsøgt at klæde skolerne på og starte en dialog. Tilbage i 2000 sendte de diverse materialer ud til skolerne sammen med tilbud om foredrag samt tog kontakt til skoleledelsen, skolepsykologer og specialundervisningsafsnittet. Men lige lidt hjalp det. I dag er det dog ikke noget, der går de to ejere på, som det gjorde i begyndelse. Med mange års erfaring i bagagen ved de nu, hvad de kan, og hver dag kan de se, at de gør en forskel. Men de ærgrer sig dog alligevel på vegne af de børn, som ikke får muligheden for at få gjort noget ved deres indlæringsproblemer. »Flere gange om ugen har jeg grædende forældre i røret, fordi jeg har læst deres børn og kan sætte ord på de ting, mange af familierne har tumlet med i årevis. Og det er ikke fordi, jeg kan noget fantastisk. Det er fordi, mange af dem i bund og grund har de samme vanskeligheder,« fortæller Mette Kirkfeldt. Hun og Thomas er ikke i tvivl om, at man ved et samarbejde vil kunne hjælpe rigtig mange af de her børn. I dag kommer børnene først til Klinik for Syn og Udvikling efter de har været gennem specialundervisningen på skolen, og det er den forkerte rækkefølge, forklarer Mette Kirkfeldt. »Jo tidligere vi får børnene, des mere

Flere gange om ugen har jeg grædende forældre i røret, fordi jeg har læst deres børn og kan sætte ord på de ting, mange af familierne har tumlet med i årevise.

kan vi gøre for dem. Hvis de kommer her i sjette/syvende klasse, så kan vi jo ikke både sætte dem på plads på deres læringsmæssige værktøjer og samtidig sige: ’Her har du lige en bankbog med syv års skoleerfaring’, det kan man jo ikke.«

Når enden er god Men heldigvis er det de mange succeshistorier, der fylder mest i Thomas og Mette Kirkfeldts dagligdag. »Vi har lige modtaget den sødeste mail fra en far, som har trænet her med sit barn for tre år siden, som skriver: ’Jeg har bare lige brug for, at I skal se hans karakterblad‘, siger Mette Kirkfeldt og citerer endnu en forælder. Denne gang en stolt mor: »Min lille datter har lige holdt en tale på skolen, og hun har jo kravlet langs panelerne før, fordi alt bare var svært.« Det er også en helt ny og langt mere selvsikker fyr, der toner frem på skærmen, da Thomas Kirkfeldt igen tænder for videooptagelsen. Lise skal på tur med sin mor og far. Lises storebror Bo skal også med. Bo er sur, han gider ikke med på tur. Bo vil hellere til fodbold. Efter et seks måneders træningsforløb hos Klinik for Syn og Udvikling læser drengen i 2. klasse nu historien om Lise helt uden fejl.

“The best look I ever had!“

Telefon: 7020 3888

b r i ll e Af LENE HAL D

Personligt design, naturlige materialer og farver i flow er nogle af de trends, som karakteriserer brille- og beklædningsmoden.

OPTIKEREN har set på brillemærket PRISM, som laver smykker til briller i form af eksklusive brillekæder, InFace som leger med udflydende farveforløb i designet, samt Cold & Heggem, der satser på unikke designs, der giver forbrugeren mulighed for at tilrette brilledesignet efter personlighed og smag. En tendens der gør op med standardiserede produktudbud og kædebutikker, og i stedet imødekommer forbrugerens ønske om unik historiefortælling.

Tilbehør til tilbehør At briller er gået fra at være noget, man bruger for at afhjælpe et synshandicap, til at blive et stykke modetilbehør på linje med et tørklæde, et bælte eller en halskæde, kan de fleste sikkert skrive under på. Og dette er også udgangspunktet for det engelske mærke PRISM, som er startet af modejournalist Anna Laub. I kraft af sit arbejde som moderedaktør og brillebruger, stod det klart for hen-

de at briller er en ligeså vigtig accessory som alt muligt andet – og endda et endnu mere synligt tilbehør end et par nye sko eller en taske. Og nu har PRISM lavet tilbehør til tilbehør. De har nemlig lanceret en limited edition kollektion af kæder til brillerne, som har det funktionelle islæt, at kæden sikrer, at brillen ikke tabes. Derudover fungerer kæden som et ekstra smykke. Kæderne er designet af Bex Manners, designeren bag smykkebrandet Bex Rox. Brillekæde-kollektionen består af en række kæder, enkeltkæder såvel som dobbeltkæder, som kan bæres på forskellig vis, hvilket sikrer et personligt præg.

Farver i flow En anden tendens, som gør sig gældende indenfor brilledesigns netop nu, er det store fokus på et gradueret farveforløb, hvor ekspressive farver flyder ud i lysere afarter af den samme farve. Bl.a. hos brillemærket Inface leges der på forskellig inspirerende vis med denne trend. Hos Inface finder man bl.a. en feminin retro cat eye serie, hvor acetatstellet er dekoreret i to graduerende toner. Også til

Håndlavede briller i naturlige materialer

mændene er der fokus på dette tone-itone look. Her arbejdes der med et karakteristisk maskulint design i kombination med mørk matte toner i et gradueret farveforløb. Et godt eksempel på at tone-i-tone ikke er forbeholdt et kvindeligt klientel. Også indenfor modeverdenen er denne tendens tydelig. Blandt andet danske Henrik Vibskov, der desuden netop er blevet valgt som medlem af Chambre Syndicale de la Mode Masculine, der styrer den parisiske herremodeuge. Vibskov har i sin spring/ summer 2012 kollektion arbejdet med graduerende effekter i tekstilet til bl.a. kjoler og skjorter.

Made-to-Measure, co-creation og design med en personlig historie er nogle af de vigtigste elementer i bestræbelserne mod at imødekomme den kvalitetsbevidste feinschmeckers modedrømme. Og det er begreber, som også griber om sig i brillebranchen. Blandt tilhængere af de specialtilrettede og personlige koncepter er det danske brillebrand Cold & Heggem. Brillerne designes og håndlaves af Rasmus Cold, der er uddannet fra Danmarks Designskole. Rasmus fik ideen om håndlavede briller i træ i 2004, og har siden tilegnet sig håndværket i dybden. Gennem de sidste otte år har Rasmus testet materialer, udviklet konstruktionen og designet stel til tilfredse kunder i sit værksted. Materialet er vigtigt hos Cold & Heggem. Her skabes der briller i træ og ægte horn. Materialer, som har en lethed og et udtryk, som designer og founder Rasmus Cold mener er svær at finde i plastik og metal. Cold & Heggem arbejder med træfiner af hårdt nordisk træ som ask, eg, pæretræ og birk samt med ægte horn. Brandet benytter også træ med helt særlige egenskaber som røget eg, og den træfiner, der anvendes, har FSC-certifikatet for bæredygtighed. Rasmus Cold forklarer, at et brillestel af træ er en unik designgenstand med en helt anden »feel« end en plastik- eller metalbrille. Den sarte sølvtone ved askefiner, dybden i røget egetræ eller den enkle rå overflade ved birkefiner giver helt andre og mere håndgribelige æstetiske kvaliteter end kunstige materialer, mener han. »Der er en glød og eksklusivitet i de organiske materialer, som klæder os mennesker utroligt godt. Der er så mange forskellige æstetiske kvaliteter, som ikke findes i plastik og metal. Det er fantastisk at arbejde med, og jeg nyder virkelig at forme materialerne. Et brillestel af træ eller horn føles let og behageligt, når du går med det, og stellene kan justeres ligeså nemt som briller i metal og plastik. Stellene er fri for allergener og fremstillet af bæredygtige materialer med en minimal negativ miljøpåvirkning og CO2-aftryk«.

Personligt design Hvert design laves individuelt, og Rasmus Cold får rigtig god respons på denne fremgangsmåde »Kunderne blomstrer og er vanvittig glade, når de går her fra med et par briller i hånden, og jeg tror, der er flere ting som gør det. Der er noget eksklusivt ved at bære et par briller, som der kun findes et eksemplar af. Og så især det med at være med i designprocessen, hvor man har valgt farver, materialer og form. Og hvor man har været i værkstedet, og set processen tæt på. De fleste bliver ret begejstrede for at se, hvad man kan gøre med så enkle ma-

terialer som træ og horn. Det giver et ejerskab, og det prikker til den kreativitet, som alle har i sig. Andre nyder bare at læne sig tilbage og få et brillestel, de ikke selv kunne forstille sig. De fleste oplever, at brillerne bliver et supplement til en del af deres personlige udtryk på en måde, som jeg tror, er stærkere, end hvis de havde valgt en mere almindelig løsning«. Rasmus Cold understreger dog at også serieproduktion er en del af konceptet. Selvom Cold & Heggem primært fokuserer på at lave individuelt skræddersyede briller, har de fra starten haft serieproduktion som et mål videre frem. »Processen med at udvikle stel, der kan serieproduceres, har også hjulpet meget med at give den styrke og fleksibilitet, der er i vores briller, og som gør, at de kan justeres og tilpasses til den enkelte kunde. Vi udkommer to gange om året med en lille kollektion, som optikerne selv kan tilpasse og sætte glas i«, forklarer Rasmus Cold.

Historiefortællingen er et centralt element i hele Cold & Heggems måde at designe på: »Træ, horn og ben fortæller historier. Det er materialer, som kommer et sted fra, har en oprindelse og har levet et liv, som rækker langt ud i tid og erindring«. Rasmus Cold fortæller om en kvinde, som kom forbi med en isbjørnetand fra Grønland, hun havde arvet og havde idéen om et par briller, hvor tanden skulle indgå i designet. Det var for hende en måde at bære de oplevelser, hun havde som barn, med sig ind i en travl urban tilværelse. »Det giver brillerne en helt anden affektions-værdi. Selv har jeg noget rosentræ liggende på loftet fra min oldefars tid som guvernør på De vestindiske Øer, som skal i mine egne briller.« Rasmus Cold afslutter med at fortælle, at målet for mærket er at være et alternativ til det konventionelle brillemarked, samt få mærket etableret på et marked udenfor Norden. Og det skulle der ifølge Rasmus Cold være basis for, da Cold & Heggem har kunder, der kommer rejsende hertil fra London og Berlin. »Jeg tror, vi som forbrugere er mættede af at blive overdynget med utallige varianter af dimser, som også kan fås i rød, grøn og blå. Jeg tror, vi higer efter, at der er en større mening ved de ting, vi omgiver os med, og meget gerne noget, der tager udgangspunkt i vores personlighed, det vi gerne vil udtrykke, eller de værdier vi ønsker at leve vores liv efter.«

24 Fagligt

Spiller øjets rotationscenter en rolle for valg af glastype? Centrering af optiske centre og progressionszoner har gennem årtier været til diskussion. Forståelsen for hoved- og øjenbevægelser er blevet væsentligt mere detaljeret, når disse udføres under forskellige opgaver som afstandssyn, skærm arbejde og læsesyn, kombineret med statiske og dynamiske forhold. Forskellighederne mellem personer er store bl.a. mht. PD, toppunktsafstand, hovedformer, bevægemønstre både mht. kropsstatur og motorik. Det er ikke sjældent, at vi ser personer, der hælder hovedet lidt til den ene side eller drejer hovedet lidt mod højre eller venstre. Ofte spiller nakkemuskulaturen ind på, hvordan hovedet positioneres, og problemer med muskelspændinger i nakke- skulder regionen, vil derfor ofte medføre, at der kompenseres ved en ændring i hovedpositionen. Oven i alle disse varianter kommer de individuelle visuelle behov. Af Hans Bleshøy PhD

ptikerne i forretningerne kender alle eksempler på, at personer kan fungere uden visuelle gener med en standard færdigbrille, som ikke er tilpasset de individuelle forhold mellem højre og venstre øje eller de afstande, som personens synsbehov kræver, og alligevel har sådanne personer ikke visuelle klager. Modsat kender vi også personer, der har yderst krævende visuelle ønsker i mange forskellige situationer med krav om synsoptimering, og hvor ganske små variationer i uhensigtsmæssig optisk korrektion medfører store gener. Gennem mange årtier er der blevet forsket i opbygning og design af progressive glas. Alle seriøse glasproducenter afsætter løbende signifikante midler til forskning med henblik på at opnå en bedre indsigt i synsfunktion under forskellige adfærdsmønstre. Netop forståelsen for de visuelle ulemper, vi som mennesker påføres med alderen, har med-

ført, at design i brilleglas er gennemgået en markant udvikling. Behovet for at optimere synsfunktionen er ligeledes ændret markant gennem de sidste 10 år, og vi ser nu arbejdsrelaterede opgaver, der stiller større og større krav, både mht. synskrævende vurderinger, men i højeste grad også til effektivisering. Vi er bekendt med at synsfunktionen lægger beslag på en stor andel af det totale daglige energiforbrug, og vurderes til at forbruge mellem 25-50% (Jensen 2008). Ved at optimere synsfunktionen, kan vi derfor begrænse »forkert« eller uhensigtsmæssig spild af energi, som dermed kan frigøres til andre og mere nyttige formål.

Baggrund og formål med undersøgelsen Anatomiske og fysiologiske funktionelle forhold er meget forskellige fra person til person. Hovedposition spiller en væsentlig rolle, og øjets rotation er i den forbindelse af interesse. Alle optikere har i deres ud-

dannelse stødt på Listings lov om øjets position under sakader. Efterfølgende har der været mange undersøgelser, og Crawford & Vilis (1991) har i deres studie konkluderet, at øjets position under langsomme øjenbevægelser, ofte ligger udenfor Listings områder, om end disse variationer er relative små. Under hurtige øjenbevægelser korrigeres disse bl.a. ved kompensationer i hovedbevægelse. På den måde foregår der en kontinuerlig kommunikation mellem øje-nakke-skulder muskulatur (alle muskel grupper) og de visuelle input, der bliver dikteret af personens niveau af opmærksomhed og sværhedsgraden af opgaven. Kontrol af disse elementer hænger i høj grad sammen med fysisk og mental status, hvilket bl.a. indebærer et normalt eller højt energi niveau. I litteraturen kan vi finde mange og helt individuelle variationer på, hvordan øjnene opfører sig mht. position, og det kan umiddelbart

carreraworld.com

Safilo Nordic – Gratis nr 80 20 38 75 – Fax 80 20 38 77 – Mail: call.scandinavia@safilo.com – www.safilo.com

26 Fagligt

virke uoverskueligt at skulle tage hensyn til disse i hvert enkelt tilfælde. Det bør dog ikke fraholde os at være opmærksom på mulige problemer og i de enkelte tilfælde arbejde med løsningsmodeller for at afhjælpe visuelt relaterede problemer i hverdagen. Essilor har gennem nyere tid været specielt interesseret i øjets rotationscenter. Denne forskning har bl.a. medført en større forståelse for, hvad øjets rotationscenter er, hvor det er placeret og hvilken indflydelse, det har for f.eks. brugen af glas med enkelt og flere styrker. Med denne forskning har Essilor udviklet en fremstillingsteknik af brilleglas, der tager højde for de afvigelser, der forekommer fra standard rotationscentre Millodot (2009). I denne undersøgelse definerer vi en normal toppunktsafstand som 12 mm,

Resultater

hvilket giver en samlet afstand fra øjets rotationscenter til bagsiden af brilleglasset på 13,5 mm + 12 mm = 25,5 mm. Denne standard benyttes i den følgende behandling af kliniske data.

Klienter blev indrulleret i de tre kategorier: A. Varilux Comfort New Ed (3 klienter), B. Physio 2,0 F360 (4 klienter) og C. Physio 2,0 (4 klienter). De fleste klienter var hyperope, med en fordeling på 7 hyperope, 2 emmetrope og 2 myope klienter. De fleste klienter viste god harmoni i ERC (Eye Rotation Center) mellem højre og venstre øje. For behandling af data og analyse er gennemsnittet mellem højre og venstre øjes ERC benyttet. Ved skift fra glas uden EyecodeTM til glas fremstillet på basis af EyecodeTM, besvarede alle deltagerne et spørgeskema (1). Det er bemærkelsesværdigt, at alle deltagere oplevede skiftet til noget positivt eller uforandret i forhold til de oprindelige glas. Ingen af dem oplevede en negativ effekt.

Design af undersøgelsen Hypotese: EyecodeTM medfører en forbedret synsfunktion og visuel komfort hos brugeren Studie design var et krydsover studie, hvor klienter, der indenfor maksimalt 6 måneder havde købt nye briller, fik monteret nye glas med EyecodeTM i samme styrke som de oprindelige glas. Efter ca. 14 dage blev glas med EyecodeTM udskiftet med de oprindelige glas. Spørgeskema blev udfyldt ved begge glas skift, og klienterne valgte derefter frit, hvilken glas type de ønskede at fortsætte med.

Tabel 1. Klientdata for ERC Glas type

Klient nr.

ERC odex

ERC osin

Gennemsnit ERC

Standard ERC

Afvigelse

Ammetropi

Var Comf

23,6

24,2

23,9

25,5

1,6

Hyperop

F-360

21,0

21,2

21,1

25,5

4,4

Emmetrop

Physio 2

30,0

30,4

30,2

25,5

4,7

Hyperop

Physio 2

21,7

21,9

21,8

25,5

3,7

Emmetrop

Var Comf

22,9

25,5

2,6

Hyperop

Physio 2

22,5

23,4

23,0

25,5

2,6

Hyperop

Physio 2

24,8

25,4

25,1

25,5

0,4

Hyperop

F-360

23,1

23,5

23,3

25,5

2,2

Hyperop

F-360

22,0

22,2

22,1

25,5

3,4

Hyperop

F-360

21,2

20,3

20,8

25,5

4,8

Myop

Var Comf

22,8

22,9

25,5

2,7

Myop

23,4

25,5

2,1

Sæt SILMO på dagsordenen!

4.‐7.okt. silmoparis

.com

ffektEN

28 Fagligt

I denne type kliniske forsøg kan der forekomme en risiko for at deltagerne automatisk vil anse noget som er nyt som værende bedre. For at imødekomme en sådan effekt bedst muligt, hvis ikke blindstudie benyttes, er dels at bede forsøgspersonerne om at vente nogle dage med at udfylde spørgeskemaet, men dog besvare det indenfor 10-14 dage. Dermed reduceres den umiddelbare optimistiske effekt af noget nyt, og den optiske funktion vil komme bedre frem som bedømmelsesgrundlag. Der ud over foretages en krydsover test ved at skifte test glassene tilbage til de oprindelige glas. Resultaterne af denne anden fase ses i svarene i spørgeskema 2, og som er præsenteret i tabel 3.

Tabel 2. Vurdering af glasskift fra glas uden Eyecode til glas med Eyecode design (Spørgeskema 1) Hvordan opleves synet når du er i bevægelse? Hvordan opleves synet når du ser i skrå retninger? Hvordan opleves det mht. at skulle lede efter styrkerne? Hvordan opleves skiftet fra nær til afstand? Hvordan opleves skift fra afstand til nær? Hvordan opleves skiftet mellem lys og mørke?

Bedre

Hvordan opleves synet i mørke?

Svært

Hvordan virker glassene mht. »roligt« syn?

Uforandret

Hvordan virker glassene mht. klart syn? Hvordan føles bredden af synsområderne generelt? Hvordan føles bredden af synsområdet i nærdelen? Hvordan føles bredden af synsområdet i mellemdelen? Hvordan føles bredden af synsområdet i afstendsdelen? Hvordan oplever du tilvænning til glassene generelt?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Tabel 3. Vurdering af glasskift fra glas med Eyecode tilbage til glas uden Eyecode design (Spørgeskema 2) Hvordan opleves synet når du er i bevægelse?

Konklusion Svarene, som blev givet ved skift tilbage til glassene uden EyecodeTM, er ret enstydige på næsten samtlige områder. Ingen af testpersonerne oplevede nogen fordele ved at skifte tilbage til de oprindelige glas. Alle valgte at fortsætte med EyecodeTM glas, når de blev spurgt om hvilket glas design de ønskede at fortsætte med. Der ud over fik de alle tilbudt at beholde deres gamle glas monteret i et tilsvarende stel, men ingen af de 11 testpersoner ønskede at gøre brug af dette tilbud. Det er bemærkelsesværdigt, at kun to testpersoner fandt det svært at konvertere tilbage til de oprindelige glas, hvor 8 personer ikke fandt det generelt synsmæssigt svært at gå tilbage. Dette kan virke lidt misvisende, når man ser på svarende fra de mere detaljerede spørgsmål. Her vurderes de oprindelige glas generelt til at fungere dårligere eller uforandret. Man kunne måske forvente, at de personer, hvor ERC viste den største afvigelse fra normen, også ville demonstrere den største glæde ved Eyecode design, men denne fordel var ikke kun forbeholdt denne gruppe af »afvigere«. Tabel 4 viser størrelsen af positiv respons ved

Hvordan opleves synet når du ser i skrå retninger? Hvordan opleves det mht. at skulle lede efter styrkerne? Hvordan opleves skiftet fra nær til afstand? Hvordan opleves skift fra afstand til nær? Hvordan opleves skiftet mellem lys og mørke?

Bedre

Hvordan opleves synet i mørke?

Svært

Hvordan virker glassene mht. »roligt« syn?

Uforandret

0% 20% 40% 60% 80% 100%

samtlige spørgsmål i spørgeskema 1. Her kan vi se aflæse en tendens til at jo større afvigelsen er i ERC fra norm værdien (25,5 mm), jo større bliver den positive respons ved skift til EyecodeTM teknologi.

Tabel 4. Den vurderede fordel set i relation til størrelsen af ERC afvigelse fra normen Positivitet i spørgeskema 1

Afvigelse i ERC fra norm værdi (mm)

Ved kontrol skift tilbage til glas uden Eyecode design havde ingen af testpersonerne en positiv oplevelse. Der er dog ingen klar indikation på, om det er de personer med den største afvigelse i ERC som oplevede den største effekt. Tilsvarende kan vi analysere alle spørgsmål ved skift fra EyeCodeTM glas tilbage til de oprindelige glasdesign. Dette involverer alle data i tabel 3. Her ser vi, at kun 3 test personer vurderer ulemperne ved skift tilbage til almindeligt design til at være mindre end 50%, og dermed vurderer langt størsteparten EyeCodeTM som mest fordelagtig.

NYHED! Nu findes der en bedre måde at holde linserne fugtige på i 16 timer. 1, 2

OPTI-FREE® PureMoist®-kontaktlinsevæske

CV/LC/OFPM/120615/DK

· Med HydraGlyde® Moisture Matrix - en banebrydende og fugtighedgivende teknologi, der er udviklet for at holde moderne og avancerede kontaktlinser fugtige hele dagen. · Fjerner proteinbelægninger og mindsker lipidbelægninger. · Giver god komfort og holder linserne fugtige, fra de sættes i, til de tages ud. · Indeholder desinfektionsmidlerne POLYQUAD® og ALDOX® med EDTA. Nu kan du være helt sikker på, at dine linser holder sig friske, lige så længe som du gør!

Tlf. 46 38 00 00 1. Data on file, Alcon Research Ltd. 2. Lally J, Ketelson H, Borazjani R, et al. A new lens care solution provides moisture and comfort with today’s CLs. Optician. 2011. Kan ses på: http://business.highbeam.com/410120/article-1G1-252396346/new-lens-caresolutionprovides-moisture-and-comfort. Uploaded 1. juni, 2011.

More moisture by design

™

30 FAGLIGT

Tabel 5. Testpersonernes endelige valg.

Det ultimative valg mellem glas design uden eller med EyeCodeTM blev foretaget på flere måder. Test personerne blev spurgt, om det var let eller svært at skifte fra normal design til EyeCodeTM. Alle personer, der besvarede dette spørgsmål syntes, det var let at skifte over til det nye design. Interessant er det dog at en stor del (8 ud af 10, (1 svarede ikke) også svarede, at det var let at gå tilbage til det oprindelige design. Når test personerne skulle vælge hvilket design, de ønskede at fortsætte med efter testperioden, da faldt valget fra samtlige personer på glassene med EyeCodeTM (tabel 5) Personer, der i forvejen havde et mere avanceret glas design (F360), var den gruppe, der viste den største glæde ved at skifte til EyeCodeTM. De mindre avancerede design som Comfort og til dels Physio 2 havde en til dels lidt mindre markant glæde ved skiftet til EyeCodeTM. Der ud over kan vi se en tendens til at afvigelser på over 1 mm fra standard værdien for ERC på 25,5 mm, medfører en væsentlig sandsynlighed for at EyeCodeTM design vil frembringe en mærkbar forbedring på synskomforten. Dette pilotstudie kan om noget kun give en formodning om effekten af EyeCodeTM design. Antallet af testpersoner er begrænset, og af den grund er det ikke muligt at be-

handle resultaterne statistisk. Det kan dog give os en fornemmelse af, at individuelle design kan være værdifuld til personer der afviger med mere end 1 mm fra øjets standard rotationscenter ERC. Dette kommer muligvis specielt til udtryk for de personer, der stiller de største krav til synsfunktion, og som allerede er bevidst om deres valg af individuelle glas typer, som f.eks. F-360. Der er i dette studie udelukkende lagt vægt på den kliniske vurdering som foreligger fra tilfældigt udvalgte testpersoner. Der er ikke gjort forsøg på at forklare, hvordan et avanceret glas design som EyecodeTM er opbygget for at kompensere for individuelle variationer i øjets rotationscenter. Studiet, og konklusionerne skal derfor vurderes ud fra de praktiske kliniske forhold, som optikere møder i deres hverdag. Kravene til godt funktionelt syn er større end nogensinde. Der forventes øget effektivitet og produktivitet på alle arbejdspladser, og synsfunktionen er den af vore sanser, der leverer langt de fleste informationer i vores daglige virke. Med fare for at konkludere på et for spinkelt grundlag, så har dette studie givet en fornemmelse af, at nyere design muligheder, som f.eks. EyeCodeTM, kan bidrage til større tilfredsstillelse ved den daglige synsfunktion. Det kan derfor anbefales, at information om fordele ved nyere glas design, viderebringes til personer, der ligger i målgruppen, hvor der med god sandsynlighed kan forventes mærkbare visuelle forbedringer. Som minimum bør fremtidige brugere af briller informeres korrekt således, at de kan træffe deres valg på et oplyst grundlag.

Referenceliste. Jensen 2008; Hjernen – før, nu og i fremtiden. Hjernens udvikling hos mennesket (S 25). Hjerneforum 2008 Crawford & Vilis 1991; J Neur ophysiology (65); 407-422 Millodot 2009; Dictionary of Optometry and Visual Science, 7th edition. © 2009 Butterworth-Heinemann

Uafhængighedserklæring Forfatteren af denne rapport er naturlig nysgerrig efter at kæde teoretiske og praktiske forhold sammen til fordele for de mennesker, der står som brugere af synshjælpemidler. Det er med denne baggrund, at Essilor Danmark har bedt forfatteren om at foretage en klinisk vurdering af, hvordan glas, der fremstilles med kompenserende effekt for afvigende rotationscentre, fungerer i praksis. Forfatteren har ingen økonomisk interesse i produktet, og undersøgelsen er foretaget uden specifikke krav fra Essilor Danmarks side. Konklusion og fortolkning af undersøgelsen er forfatterens egenhændig.

Maksimal synsskarphed til dine kunder Minimal anstrengelse for dig

ACUVUE ® BRAND CONTACT LENSES FOR ASTIGMATISM ACUVUE® Contact Lenses for ASTIGMATISM er de eneste toriske linser med ASD-design (Accelerated Stabilisation Design). Designet gør, at linserne rettes til ved hvert et blink, så man ser klart og tydeligt, uanset hvordan man bevæger hovedet eller øjnene.1,2 De er desuden lette at tilpasse. Du sparer tid, samtidig med at dine kunder kan nyde flere detaljer og en lige så god synsevne, som hvis de brugte briller.3

1. Chamberlain P et al. Fluctuation In Visual Acuity During Soft Toric Contact Lens Wear. Optom Vis Sci 2011; 88: E534-538. 2. McIlraith R et al. Toric lens orientation and visual acuity in non-standard conditions. Cont Lens Ant Eye 2010; 33:23-26. 3. Sulley A et al. A Multi-centre Study of Astigmatic Non-users of Soft Toric Contact Lenses. BCLA Poster presentation 2011. ACUVUE®,1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® OASYS®, HYDRACLEAR®, LACREON® og SEE WHAT COULD BE® er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012.

Vi hjælper dig til glade kunder. Spørg din ACUVUE® Account Manager, hvis du vil vide mere.

KONTAKTLINSER TIL ASTIGMATIKERE, SOM ER LETTE AT TILPASSE

32 FAGLIGT

Arteritis temporalis – De vigtige symptomer

Af Henrik Holton, optometrist, F.A.A.O.

n 70-årig kvinde var henvist til refraktion pga. AMD på begge øjne. Anamnestisk fremgik det bl.a., at hun var i behandling for pandehulebetændelse, og at hun inden for den sidste uge var begyndt at se dobbelt samt se dårligere på det ene øje. Det som tilsyneladende så ud til at være en banal pandehulebetændelse, viste sig at være et vigtigt symptom på den alvorlige og synstruende sygdom, arteritis temporalis, der ubehandlet kan medføre permanent blindhed på begge øjne i løbet af få dage. Da hun hurtigt blev henvist til lægebehandling, blev hendes syn reddet. Arteritis temporalis er en lidelse, der kendetegnes ved en betændelsesreaktion i dele af kroppens arterier. I 75% af tilfældene påvirkes synsnervens arterier, hvilket foranlediger blodprop i disse og derved blindhed, hvis lidelsen forbliver ubehandlet. Lidelsen rammer oftest ældre mennesker, og da en stor del af optikernes kundesegment netop udgør denne gruppe, er det vigtigt at kende symptomerne på arteritis temporalis, således at patienten hurtigt kan henvises til læge. Synsforværring forårsaget af arteritis temporalis hører under gruppen af øjenlidelser, der benævnes iskæmisk optikus neuropati. Iskæmisk optikus neuropati (ION) er en generel betegnelse for tilstande, hvor synsnervens nervetråde får for lidt ilt pga. nedsat blodgennemstrømning fra de arterier, der forsyner synsnerven. Betegnelsen anterior iskæmisk optikus neuropati (AION) er en tilstand, hvor synsnervens forreste del får for lidt ilt. AION står ca. for 90% af de tilfælde, hvor patienten har ION (1).

AION rammer hyppigst personer over 50 år, og i 85% af tilfældene opstår lidelsen som følge af arteriesclerose (åreforkalkning), der som regel fremkommer sekundært til for højt blodtryk, diabetes eller for højt kolesteroltal. I 15% af tilfældene opstår AION pga. arteritis temporalis, der er en betændelsesreaktion i de store og mellemstore arterier, og som typisk rammer personer, der er ældre end 70 år (2). Da det er afgørende at differentiere den form for AION, der skyldes arteritis temporalis fra den type, der skyldes åreforkalkning, benævnes de to lidelser derfor som: • arteritisk AION (arteritis temporalis) • NAION (nonarteritisk AION)

Oftalmoskopisk vil papillen ved både arteritisk AION og NAION fremstå med slørede grænse pga. ødem, ligesom man ofte vil kunne se blødninger om papillens periferi. Når sygdommen er gået i sig selv vil papillen fremstår blegere end normalt.

NAION NAION er en almindelig udbredt sygdom. NAION forekommer hos unge mennesker såvel som ældre, men studier viser, at sygdommen oftest rammer personer mellem 55 og 70 år. På årsbasis er der i gennemsnit 6 ud af 100.000 personer over 50 år, der rammes af lidelsen, og mænd og kvinder rammes tilsyneladende i samme omfang. Man ser ofte tidligere debut hos personer, der enten lider af migræne, diabetes (forekomst 10-25%) eller har for højt blodtryk (forekomst 25-50%). Studier viser desuden, at rygere eller tidligere rygere hyppigere får NAION end ikke rygere (1). NAION rammer i langt de fleste tilfælde kun det ene øje, men kan i sjældne tilfælde forekomme på begge øjne samtidig. Størstedelen af de patienter, der får NAION på begge øjne, vil ikke være ramt af sygdommen på begge øjne samtidig. Studier viser, at risikoen for at udvikle NAION på begge øjne er 12% inden for de første 2 år og 19% inden for 5 år (1). De klassiske symptomer på NAION er monoculært sløret centralsyn samt tab af dele af synsfeltet. Symptomerne kan optræde samtidig, og i nogle tilfælde vil NAION resultere i, at patienten mister synet helt. For de fleste er der ingen forbigående synssløring forud for det egentlige synstab, men nogle patienter klager over lysglimt, skygge eller slør i dele af synsfeltet i tiden frem mod det egentlige synstab. Der kan i denne periode desuden opstå en følelse af ubehag bag eller rundt om øjet. Størstedelen oplever dog ingen smerte i forbindelse med synstabet, og regulær smerte ved øjendrejning ses næsten aldrig. Synet ved NAION kan variere fra

>> 33

6/6 til lyssans, men undersøgelser viser gennemsnitligt, at 42% ser omkring 6/18, og 44% ser ringere end 6/60 på det afficerede øje (1). De fleste patienter med NAION har endvidere nedsat farvesyn, og her vil man typisk se, at farvesynets kvalitet falder i takt med visus. Det modsatte ses hos patienter med optikus neuritis, hvor farvesynet kan være væsentligt nedsat, til trods for relativ god visus (1). Synsfeltsdefekter ses i næsten alle tilfælde hos patienter med NAION, men kan naturligvis være svære at udmåle i de lettere tilfælde. Den mest almindelige er den såkaldte altitudinale defekt, som indebærer tab af synsfelt i enten hele nedre eller øvre synsfelt. Andre synsfeltsdefekter, som forekommer ved NAION, er central scotom, kvadratisk defekt, indskrænkning af synsfeltet eller en kombination af disse. Ved NAION påvirkes pupilsammentrækningen, således at man vil se en relativ afferent pupil på det afficerede øje, og jo dårligere visus er, jo værre vil pupildefekten fremtræde. Oftalmologisk vil papillen fremstå med sløret afgrænsning af papilkanten, og man vil typisk se splintblødninger omkring denne. Efter den akutte periode vil papillen ses blegere end normalt, ligesom retinas arterier vil fremstå tyndere end sædvanligt. Visus og synsfelt forværres i de første uger, men stabiliseres i langt de fleste tilfælde ca. 10 dage efter udbruddet. Når sygdommen er gået i sig selv, oplever omkring 40%, at centralsynet forbedres, mens tab af synsfelt forbliver uforandret. Der findes ingen sikker medicinsk behandling af NAION, men for at forebygge udvikling af NAION på sidst seende øje, udredes patientens generelle sundhedstilstand. For højt blodtryk skal behandles, og er patienten ryger, bør total rygestop tilrådes, da rygning direkte påvirker kredsløbet og derved øger risikoen for tilbagefald.

Arteritisk AION Arteritis temporalis eller »kæmpecelle karbetændelse« som lidelsen også

Billedet illustrerer arteria temporalis udspring fra den store halspulsåre arteria carotis externa og dens forgrening til pande og tinding. Det øverste billede vises hvorledes arteria temporalis ses under naturlige forehold. De tidligste symptomer på arteritis temporalis er sædvanligvis halvsidig tindingehovedpine. Årsagen til »hovedpinen« skyldes ømhed i arteria temporalis pga. betændelse i dens karvæg. Har man mistanke om at patienten har arteritis temporalis, kan man forsigtigt forsøge at trykke på blodkarret, der sidder i tindingen. Hvis patienten oplever forværret ømhed, kan det være et symptom på arteritis temporalis. At stille den endelige diagnose kræver flere forskellige medicinske undersøgelser. Den mest anvendte metode foregår ved at lægen tager en biopsi af arteria temporalis.

Forskning viser, at 2550% mister synet på begge øjne inden for få dage, hvis der ikke iværksættes intensiv steroidbehandling omgående.

benævnes, kan som tidligere nævnt medføre blindhed pga. iskæmi eller centralarterie occlusion i synsnerven. Selve sygdommen arteritis tempo-

ralis rammer ca. 1% af befolkningen over 70 år, og kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd. Hyppigheden forøges med alderen, således at frekvensen blandt 60-årige er 2,5 ud af 100.000 personer og 44,5 ud af 100.000 for 90-årige. Årsagen til lidelsen er ukendt, men det er sandsynligt, at sygdommen kan udløses af ydre påvirkninger, som normalt afværges af kroppens immunforsvar. Et forkert forløb af en afværgereaktion f.eks. mod en virusinfektion kan altså sandsynligvis være udløsende. Konsekvensen er, at der opstår en betændelsesreaktion i karvæggen på kroppens små og mellemstore arterier. Hvis man foretager en biopsi af et sådant blodkar, som i øvrigt er den primære metode til diagnosticering af sygdommen, vil man mikroskopisk kunne se forstørrede celler i karvæggen, deraf navnet »kæmpecelle karbetændelse«. Arterierne vil som følge heraf blive fortykkede og derved mindre elastiske, hvilket bevirker at arterien forsnævres. Dette resulterer i, at blodgennemstrømningen formindskes og i værste fald lukkes helt pga. blodprop. De organer, der nu får for lidt ilt pga. blodmangel, vil ikke længere fungere optimalt, hvorved patientens almentilstand vil forringes markant. Ca. 75% af de patienter, der får arteritis temporalis, rammes af arteritisk AION. Hvis man spørger en patient med arteritis temporalis, hvordan de har haft det forud for sygdommen, beretter mange, at de i en længere periode har lidt af træthed, lavt energiniveau, vægttab samt muskelsmerter i arme, ben og ryg. Da det ofte drejer sig om ældre mennesker, bagatelliseres disse symptomer ofte som tegn på almindelig alderdomssvækkelse, hvorfor de undlader at kontakte deres læge. Ofte reagerer patienten først i den akutte fase af sygdommen, hvor symptomerne oftest er hovedpine og sløret syn på det ene øje. Her vil det være naturligt, at patienten tager kontakt til en læge, men da synet også påvirkes, vil nogle patienter sandsynligvis i første omgang henvende sig til deres opti-

34 Fagligt

ker i den tro, at det nedsatte syn kan afhjælpes ved en justering af brillestyrken. Arteritisk AION giver hyppigst monoculært synstab, og typisk er synet dårligere end hos patienter med NAION. Personer, der lider af arteritisk AION, ser ofte 6/60 eller ringere på det afficerede øje, og nogle kan kun se håndbevægelser. Synsforværringen skyldes ikke alene iskæmi i synsnerven, men også iskæmi af retina og choriodea (1). Synsfeltsdefekterne vil endvidere fremstå mere udtalt end ved NAION, men være af samme type, dvs. indskrænkning af synsfeltet, kvadrantdefekt eller tab af enten øvre eller nedre synsfelt. Når synet på et øje er nedsat og ikke kan forbedres med korrektion, skal patienten naturligvis henvises til øjenlæge. Har man mistanke om, at synsnedsættelsen skyldes arteritis temporalis, skal patienten altid henvises akut til enten læge eller øjenlæge. Forskning viser, at 25-50% mister synet på begge øjne inden for få dage, hvis der ikke iværksættes intensiv steroidbehandling omgående (1). Som optometrist skal man derfor være opmærksom på følgende symptomer: • Høj alder. • Hel eller halvsidig hovedpine, ørepine, tyggebesvær, muskelsmerte, træthed og vægttab. • Varierende monoculært synstab og synsfeltdefekt eller diplopi (øjenmuskelparese). • Nystagmus, pupilforstyrrelser og hemianopsi (sjælden forekomst). Arteritis temporalis er en lumsk sygdom, der selv for rutinerede læger kan være vanskelig at diagnosticere. Dette skyldes bl.a., at de symptomer, der ofte optræder i forbindelse med arteritis temporalis, umiddelbar kan forveksles med symptomer på andre lidelser. Et godt eksempel på dette ses i artiklens indledende case, hvor patientens tindingehovedpine var blevet fejltolket som pandehulebetændelse.

Den aktuelle case slutter i øvrigt således: Patienten så på undersøgelsesdagen 6/15 for højre øje og

Har man mistanke om, at syns nedsættelsen skyldes arteritis temporalis, skal patienten altid henvises akut til enten læge eller øjenlæge.

Billedet illustrerer et tværsnit af den forreste del af nervus opticus. For både arteritisk AION og NAION gælder det, at det er den forreste del af synsnerven, der skades pga. dårlig blodtilførsel fra synsnervens arterier. Bemærk at den forreste del af synsnerven modtager blod fra grenene af både arteria centralis retina og arteria posterior ciliaris. Ved arteritis temporalis er både arteria centralis retina, arteria oftalmica og arteria ciliare posterior påvirket af betændelse i karvæggen. Følgende numre viser de latinske navne på synsnervens blodkar. 1. vene centralis retina, 2. arteria centralis retina, 3. arteria ciliare posterior, 4: kort ciliare arteria, 5: Zinn Haller arteria, 6: uvea, 7: plexus.

2/60 for venstre øje. Det, der vakte min mistanke om arteritis temporalis, var netop, at synsforringelsen på venstre øje var i samme side som patientens tindingehovedpine. Da jeg forsigtigt trykkede på den store blodåre i hendes tinding, forøgedes hendes tindingeømhed. Da hun samme dag skulle op til sin læge pga. sin vedvarende pandehulebetændelse, fik hun en lægehenvisning med, hvor jeg blot skrev »arteritis temporalis?«. Lægen henviste hende med det samme til sygehuset, hvor hun blev akut indlagt. Lægerne stillede diagnosen arteritis temporalis, og hun blev straks behandlet med steroidtabletter. Ved efterkontrol hos mig en måned efter var hendes syn nu 6/12 for begge øjne. Kun 15% af patienter med arteritis temporalis får forbedring af synet på det afficerede øje. I denne case blev hendes syn forbedret fra 2/60 til 6/12, og sygdommen blev behandlet. Afslutningsvis skal det nævnes, at arteritis temporalis blot er én diagnose ud af mange, hvor synet kan skades, hvis sygdommen opdages for sent. Dette stiller derfor store krav til optometristens kliniske færdigheder, hvor ofte små detaljer i anamnesen kan have afgørende betydning for patientens fremtidige øjensundhed. Vær derfor altid knivskarp, når du går i klinikken. Det er et spændende fag, vi har, men hvor uopmærksomhed kan få alvorlige konsekvenser for patienten.

Kilde: 1. Walsh & Hoyt´s. Clinical Neuro-Ophalmology. Neil R. Miller, Nancy J. Newman. The Essentials. 5th Edition 1999. 2: Neurooftalmologi ISPB: 91-44-00080-4, 1096. Hans Bynke.

CV/HW/AIRG/PA/120702/DK

AIR OPTIX er bedst til at modvirke belægninger. Det har vi belæg for. ®

en ed

Iltg en

Bevarer fug tig h

gelige ræn mt ne

AIR OPTIX®-månedslinser er udviklet til at give suveræn komfort fra morgen til aften. Hele måneden. Linserne er baseret på vores unikke r Mo ge d vi r TriComfort™-teknologi. Det ker belæ gni n betyder, at de bevarer fugtigheden, har høj iltgennemtrængelighed og modvirker belægninger.1-3

Hver gang en af dine kunder sætter et par AIR OPTIX®månedslinser i, kan du være helt sikker på, at TriComfort™ -teknologien holder øjnene sunde hele dagen - uanset synsfejl og livsstil. AIR OPTIX®-månedslinser kan anvendes til døgnbrug eller dagbrug og fås til korrektion af myopi, hyperopi og astigmatisme og desuden også til presbyopi takket være AIR OPTIX® AQUA Multifocal, det sidste nye medlem i AIR OPTIX®-serien. Overlegen modstandsdygtighed mod belægninger4

Den plasmabehandlede overflade er særdeles glat og forhindrer lipider fra f.eks. sminke, creme og tårefilm i at sætte sig fast på linserne. Faktum er, at AIR OPTIX®månedslinser har større modstandsdygtighed mod belægninger end nogen anden kontaktlinse på markedet †. Desuden giver overfladebehandlingen en lavere fugtningsvinkel, hvilket er med til at sikre bedre genfugtning og komfort.

4,0

Månedslinser

2-ugerslinser

4,5

3,8

3,5 3,0

Mind

2,8

2,5 2,0

re gra

1,6

1,5

d af

lipid

belæ

gnin g

1,3

1,0

0,3††

0,5 0

ACUVUE® ADVANCE®

ACUVUE® OASYS®

PureVision®

Biofinity®

Lipidabsorbtion efter brug

AIR OPTIX® NIGHT & DAY® AQUA

0,09 ‡ AIR OPTIX® AQUA

Ved brug af linserne i henhold til producentens anvisninger. AOSEPT® PLUS anvendt til rensning og desinfektion. De angivne værdier er medianværdier.

AIR OPTIX® – fås til myopi, hyperopi, astigmatisme og presbyopi. Referencer: 1. Nash W, Gabriel M, Mowrey-McKee M. A comparison of various silicone hydrogel lenses; lipid and protein deposition as a result of daily wear. Optom Vis Sci. 2010;87: E-abstract 105110. 2. In vitro measurement of contact angles on unworn lenses; significance demonstrated at the 0.05 level; Alcon data on file, 2009. 3. In vitro measurements compared to high water content (>50%) hydrogel lenses; significance demonstrated at the 0.05 level; Alcon data on file, 2008. 4. Nash W, Gabriel M,Mowrey-McKee M. A comparison of various silicone hydrogel lenses; lipid and protein deposition as a result of daily wear. Optom Vis Sci. 2010;87:E-abstract 105110. † Compared to Biofinity,® PureVision,® ACUVUE® OASYS,® ACUVUE® ADVANCE® and Avaira® contact lenses. †† Alle forskelle mellem AIR OPTIX® NIGHT & DAY AQUA-kontaktlinser og andre fabrikater er statistisk sikre. p<0,0001. ‡ Alle forskelle mellem AIR OPTIX® AQUA-kontaktlinser og andre fabrikater er statistisk sikre. p<0,0001.

Alcon, Telefon: 46 38 00 00

36 Nyt fra foreningen

Markedet ligger klar til Feinschmecker Af Bjarne Hansen

einschmecker, der er et nyt navn i brillebranchen, er skabt for at få et netværk af eksklusive butikker, der henvender sig til den kræsne kunde, som ønsker det unikke. Ambitionen for initiativtagerne er, at navnet skal opleves som et kvalitetsstempel i optikerbranchen på samme måde, som Michelin er det i restaurationsbranchen. Kvaliteten skal være i top fra telefonmodtagelse til aftercare.

Feinschmecker går ikke efter volumen, men efter de kunder, der vil skille sig ud fra mængden og være unikke.

Feinschmecker er en del af Alliance Optics, der er en indkøbsforening, som tilbyder rabataftaler og forskellige former for support til at drive optikerbutikker. Alliance Optics og Feinschmecker ejes og ledes af direktørerne Jarl Riise og Klaus Kjær, som har en baggrund fra henholdsvis Nyt Syn og Optikkjær i Kolding. Medlemmerne kan få hjælp til alt fra butiksindretning til butikskoncepter og medarbejderudvikling. Der er udarbejdet et menukort, hvor

de forskellige serviceydelser og priser er angivet, så det er let at gå til. Der er de samme tilbud både til Alliance Optics medlemmer og Feinschmecker. »Vi tilbyder også hjælp med markedsføring, men vi vil aldrig udvikle et gult prisskilt, det har vi kolleger, der er meget bedre til end os«, siger Jarl Riise. »Vi lever i en ny tid. Krisen holder ikke op, og vi er nødt til at tilpasse os den nye virkelighed. Der kommer

Vi tilbyder også hjælp med markedsføring, men vi vil aldrig udvikle et gult prisskilt, det har vi kolleger, der er meget bedre til end os.

Poul Stig Briller, Hellerup

hele tiden nye efterdønninger, men der er stadig kunder, der har penge og vil betale for oplevelser,« siger Klaus Kjær. Det er baggrunden for at Jarl og Klaus har skabt en modreaktion til den trend i branchen, som går i retning af ensartethed, lave priser og store rabatter. »Feinschmecker går ikke efter volumen, men efter de kunder, der vil skille sig ud fra mængden og være unikke. Der vil aldrig komme en butik, der hedder Feinschmecker, det bliver synliggørelse ved et skilt ved indgangsdøren, der vil signalere, at det er en butik, der lever op til høje standarter. Det skal samtidigt være attraktivt og opleves som et kvalitetsstempel at være leverandør til Feinschmecker« fortæller Klaus Kjær. For at blive Feinschmecker skal butikken leve op til mindst 80% af cirka 90 målepunkter på et »ballance scorecard«, der skal ses som et arbejdsværktøj til at sikre et højt kvalitetsniveau. Jarl Riise og Klaus

Kjær har hentet inspiration fra hotelbranchen, hvor et lignende system har været brugt i mange år. For at få fuld score som Feinschmecker, skal det være den helt ideelle optikbutik med høj faglig standart, styr på medarbejderudvikling, et godt sortiment. Der er også krav til, hvor stor en del af de solgte glas, der skal være topprodukter. For at sikre, at kvaliteten holder, skal butikkens scorekort kontrolleres en gang om året, og det gøres ved, at »Mr. Shopper« foretager prøvekøb hvert år. En Alliance Optics butik kan blive en Feinschmecker, hvis de ønsker det, og hvis de lever op til de kvalitetskrav, der stilles.

Jarl Riise og Klaus Kjær

»En Alliance Optics butik kan i princippet leve op til kravene, uden at indehaveren ønsker at fremstå som Feinschmecker. Det kan være en butik med selvtillid, der siger, at de kan det hele selv, og ikke behøver hjælp og klassificering for at dokumentere, at de er unikke. Det ved kunderne godt i lokalområdet,« siger Jarl Riise. Der er på nuværende tidspunkt 40 Alliance Optics og 3 Feinschmeckere, og ved årets udgang forventes der at være 5 Feinschmeckere. Ifølge Klaus Kjær er der plads til 15 – 20 Feinschmeckere i Danmark. Fælles for ideen bag Alliance Optics og Feinschmecker er, at butikkernes indretning skal tage udgangspunkt i de værdier, ejerne gerne vil udstråle, og hvilket kundesegment butikken skal henvende sig til. Grundholdningen er, at alle butikkerne skal være forskellige.

38 Fagligt

Hvad skal

Af Per Michael Larsen, Formand for Danmarks Optikerforening

efteruddannelsespoint

bruges til?

vad skal efteruddannelsespoint egentligt bruges til, hører man ofte nogen spørge. Flere andre lande med autorisation af sundhedsfag har krav om obligatorisk efteruddannelse, og man kan miste retten til at praktisere, hvis man ikke opnår de obligatoriske points. Herhjemme har man endnu ikke tradition for obligatorisk efteruddannelse inden for sundhedsfagene, men for at sikre, at kravene i autorisationsloven bliver overholdt, vedtog Optikerfagets Fællesudvalg i 2000 en norm, ifølge hvilken optikeren løbende skal erhverve minimum 20 uddannelsespoint over en treårig periode.

Da Optikerfagets Fællesudvalg blev nedlagt, overtog Optikbranchens efteruddannelsessekretariat administrationen af uddannelsespoint. Optjeningsperioden følger kalenderåret og er for den seneste periode 1. januar 2009 til 31. december 2011. Dette betyder, at point optjent i 2009 udgår pr. 1. januar 2013, mens optjente point i 2012 træder i stedet. Obligatorisk optjening af uddannelsespoints er imidlertid ikke et ukendt fænomen i Danmark. For statsautoriserede revisorer er der f.eks. et lovkrav om 120 timers undervisning over en treårig periode, hvilket er betydeligt mere end de 20 timers undervisning over samme

periode, som optikerfaget er enig om. Der er dog ingen tvivl om, at man i den nærmeste fremtid vil se lignende krav fra lovgiverside inden for sundhedsfagene. Formålet med en autorisation af sundhedspersoner er netop, at sikre patienten en optimal og tidssvarende behandling, og det opnås kun ved efteruddannelse. Derfor er det vigtigt, at der bliver skabt en kultur i optikerbranchen for at deltage i efteruddannelse og opnå de kompetenceforbedringer, der skal til for at kunne følge med i fagets udvikling. Dette skal selvfølgelig også anerkendes af virksomhederne, som dermed er med til at sikre en ordentlig kvalitet i faget.

Hvor kan jeg se mine uddannelsespoint?

agets nye database til registrering af uddannelsespoints giver dig mulighed for selv at gå ind og se, hvor mange uddannelsespoints du har optjent de sidste 3 år.

Du er selv ansvarlig for, at dine stamdata er korrekte Alle optikere er registreret i databasen – det gælder dog ikke for professionsbachelorer, som først skal tilmeldes systemet. Som registreret bruger af systemet kan du gå ind på »din« side og kontrollere, om dine stamdata er korrekte og foretage eventuelle korrektioner. Du er selv ansvarlig for, at oplysningerne er up to date. Det er meget vigtigt, at du vedligeholder dine stamdata, specielt e-mail adressen, da

det er den, systemet bruger for at kunne sende beskeder.

Hvordan logger du ind på systemet? Gå ind på www.uol.dk eller www.optikerforeningen.dk/efteruddannelse. Klik på linket >log på OBES<, indtast den mail adresse som er oplyst ved registreringen. Du får herefter tilsendt et link, som du bruger, når du logger dig på systemet.

Hvilke oplysninger kan du finde på siden? På »din« side kan du se dine aktuelle efteruddannelsespoint, en samlet opgørelse fra starten af registreringen og det seneste års optjente point. Nederst på »din« side finder du en oversigt dine efteruddannelsesaktiviteter, ud for kurserne er

der 2 ikoner , begge kan bruges til at se detaljer om det enkelte kursus. Ved at klikke på Print ikonet i toppen af billedet, vil der blive genereret et Word dokument med en komplet pointoversigt, som samtidig indeholder alle de efteruddannelsesaktiviteter, man har deltaget i. Dokumentet bliver automatisk downloadet og kan udskrives. Når man har deltaget i et kursus eller på anden måde har optjent points, sendes der automatisk en bekræftelse på registreringen af de optjente uddannelsespoints. Mailen indeholder samme link som ovenstående, og man vil kunne klikke sig ind og se sin nuværende status. Hvis man som optiker ikke kan få tilsendt en mail fra systemet, skal man kontakte sekretariatet på mail obes@optikerforeningen.dk

>> 39

Foto: Jacob Munk

Efteruddannelsesstatistik Store forskelle i opnåede kursuspoints giver anledning til at sætte fokus på efteruddannelse.

teter. Der foregår selvfølgelig andre former for efteruddannelse, så tallet viser alene, at 29,1% ikke har deltaget i godkendte kurser. Det skal også bemærkes, at kontaktlinsekurser ikke betragtes som efteruddannelse, men som en egentlig uddannelse med mulighed for at opnå autorisation som kontaktlinseoptiker. Samme tabel viser også antallet af optikere med aktive point, dvs. point der er optjent i løbet af de sidste 3 år. Her viser statistikken, at under halvdelen af samtlige optikere har deltaget i pointgivende aktiviteter i de seneste 3 år. Tabel 2 viser, at kun 4,1 % af samtlige optikere opfylder fagets norm for efteruddannelse, og at 112 optikere har flere end 20 aktive point. Aldersfordelingen viser, at det er de

følge fagets norm for efteruddannelse, skal optikeren som minimum optjene 20 uddannelsespoints over en treårig periode. Dette tal er noget lavere, end hvad der kræves i de lande, vi sædvanligvis sammenligner os med. ECOO’s (Det Europæiske Optiker råd) vejledning foreskriver f.eks. 1 point pr. måned eller 36 point over en treårig periode. Der er over de seneste 11 år uddelt ca. 100.000 point, og med ca. 2.500 optikere registreret i databasen giver det i gennemsnit 40 point pr. optiker over 11 år! Det er langt fra målet med 20 point over en treårig periode. Tabel 1 viser, at 29,1% eller 788 optikere, hvilket er et meget stort antal, ikke har deltaget i pointgivende aktivi-

Tabel 1 Alder

ældre optikere, der er mest optaget af efteruddannelse. I aldersgruppen 50-59 er der næsten dobbelt så mange, der har opnået 20 points end i gruppen mellem 30-39. I forhold til antallet af registrerede optikere er forskellen endnu større. Der har i de seneste 3 år i gennemsnit været afholdt 45 kurser om året. Samtidig var der sidste år både optikertræf i Horsens og kontaktlinsekonference i København, så det er ikke udbuddet af kurser, der er årsagen til den manglende deltagelse i efteruddannelse. Alle optikere og optometrister opfordres derfor til at sætte mere fokus på efteruddannelse, og vi ser frem til at se jer på fagets fremtidige aftenkurserr, konferencer og dagskurser.

Tabel 2 Optikere registreret Antal

Optikere uden point Antal

Optikere med aktive point Antal

Alder

Optikere med 20 aktive point eller mere Antal

under 30

313

205

65,5%

103

32,9%

under 30

1,3%

30-39

878

242

27,6%

362

41,2%

30-39

2,5%

40-49

874

190

21,7%

323

37,0%

40-49

4,2%

50-59

451

103

22,8%

186

41,2%

50-59

8,4%

60-64

196

24,5%

41,8%

60-64

5,6%

Alle

2712

788

29,1%

1056

38,9%

Alle

112

4,1%

40 Fagligt

Fond med langt navn

giver støtte til optikernes og optometristernes videreuddannelse

Optikernes Kompetenceudviklingsfond er nu klar med sin positivliste, så alle optikere og optometrister kan se de efteruddannelser og kurser, der kan søges tilskud til. – Husk at du har ret til en uges frihed med løn til efteruddannelse. Af Dorthe Kallehauge, Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne

4 bogstaver skal der til for at skrive Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Og der skal mange flere ord til at fortælle, hvad du som optiker og optometrist kan få økonomisk støtte til fra fonden. De ord finder du her. Men du skal først vide, at pengene i Optikernes Kompetenceudviklingsfond kommer fra arbejdsgivernes indbetaling af 992 kroner om året (2012) per medarbejder, der er omfattet af overenskomsten, som er indgået mellem Urmagerne og Optikerne/Serviceforbundet og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

Faglige kvalifikationer Pengene er indbetalt for at fremme virksomhedernes samlede kompetencer og

medarbejdernes faglige kvalifikationer samt medvirke til medarbejdernes fortsatte personlige udvikling. Men der er meget mere, som du kan læse i en boks her på siden. Kig efter »Fondens formål«. Ved forhandlingerne om ny overenskomst i foråret 2012 blev Urmagerne og Optikerne enige med arbejdsgiverne om, at bestyrelsen for fonden skulle komme med en positivliste, så du og dine kolleger kan se, hvilke kurser der kan søges økonomisk støtte til.

En uges frihed om året »Optikere og optometrister har ret til en uges frihed med løn per kalenderår. Og den frihed kan de bruge til at deltage i efteruddannelse og videreuddannelse, som

er godkendt af fonden og står på den såkaldte positivliste. Du skal huske at aftale friheden med din arbejdsgiver, inden du søger penge i fonden«, fortæller Anette Pedersen, der udover at være formand for Urmagerne og Optikerne, også er næstformand for Optikernes Kompetenceudviklingsfond. I fondens bestyrelse er der repræsentanter fra både fagforeningen og arbejdsgiverne.

Du skal søge på et skema »Når aftalen om frihed med løn er på plads med arbejdsgiverne, så kan du søge fonden om tilskud til både kursusafgifter og transport til kursusstedet. Du skal udfylde og indsende et ansøgningsskema, som du finder på adressen www.okf.dk. Udbeta-

Positivlisten 1. juni 2012 Disse kurser og konferencer er på positivlisten

Konferencer: Tid & Sted næste gang

Forventet pris

Tilskud fra Optikernes Kompetenceudviklingsfond

Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference www.optometrikonference.dk

10. og 11. november 2012 København

Ca. 1.440 kr. (medlemmer) Ca. 2.200 kr.(ikke medlemmer).

1.440 kr. til deltagergebyret. Intet tilskud til rejse og ophold.

American Academy of Optometry www.aaopt.org

24.-27. oktober 2012 Phoenix, USA

Ca. 2.200 kr. (medlemmer) Ca. 4.000 kr. (ikke medlemmer).

2.200 kr. til deltagergebyret max. 5.000 kr. til rejse og ophold.

The European Academy of Optometry and Optics www.eaoo.info

19.-21. april 2013 Malaga, Spanien

Ca. 1.900 kr. (medlemmer) Ca. 2.500 kr. (ikke medlemmer).

1.900 kr. til deltagergebyret max. 3.000 kr. til rejse og ophold.

British Contact Lens Association www.bcla.org.uk

6.-9. juni 2013 Manchester, England

Ca. 3.200 kr. (medlemmer) Ca. 4.700 kr. (ikke medlemmer)

3.200 kr. til deltagergebyret max. 3.000 kr. til rejse og ophold.

linger fra fonden skal der ikke betales skat af », fortæller Anette Pedersen, der samtidig understreger, at det desværre ikke er alle optikere, der kan få tilskud fra fonden. En forudsætning for at der gives tilskud, er, at du er ansat hos en arbejdsgiver, der også indbetaler til fonden. Men er din arbejdsgiver ikke medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, er der mulighed for at aftale, at arbejdspladsen er omfattet af fonden, blot arbejdsgiveren som nævnt også indbetaler hertil. Derfor gives der heller ikke tilskud til professionsbachelorstuderende i optometri, men de fleste af konferencerne lader de studerende deltage til en fordelagtig pris. En anden og ganske praktisk oplysning er, at fonden ikke kan udbetale mere i tilskud, end hvad der er af penge i fonden. Kort sagt: Er kassen tom, må du vente. Også selv om din ansøgning er berettiget efter positivlisten.

DANISH DESIGN

Fondens formål Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet/ Urmagerne og Optikerne har etableret en uddannelses-, kompetence- og samarbejdsfond for optikere og optometrister. Fondens formål er: • at fremme virksomhedernes samlede kompetencer og medarbejdernes faglige kvalifikationer samt medvirke til medarbejdernes fortsatte personlige udvikling • at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer i det traditionelle uddannelsessystem • at udvikle efter- og videreuddannelse i optometri for fagets udøvere • at give tilskud til kursusafgift og løn i forbindelse med ovennævnte kurser samt fagligt beslægtede kurser

25 years

• at afholde faglige konferencer inden for optometri • at afholde seminarer og foredrag med fokus på optikerfaget

Bidraget er pr. 1. marts 2012 på 992 kroner per år per medarbejder, der er omfattet af overenskomsten. Fonden har til huse hos Urmagerne og Optikerne, Upsalagade 20, 2100 København Ø. Telefon 35 47 34 00. E-mail: okf@forbundet.dk

IF 9230

• at finansiere vederlag til tillidsrepræsentanter.

WWW.INFACE.COM

42 reportage

Brug af toriske kontaktlinser i virkelighedens verden Ved at inddrage hverdagssituationer i undersøgelsen er det muligt at opnå en mere vellykket ordination af toriske bløde linser. Kurt Moody og Ella Ewens gennemgår ordination af toriske bløde linser og diskuterer den praktiske bedømmelse af disse linser med tre britiske praktiserende optometrister. Af Kurt Moody og Ella Ewens

a. en tredjedel af alle kontaktlinsebrugere har behov for astigmatisk korrektion, viser en nylig gennemgang af 11.624 brillerecepter.1 Young og hans medarbejdere konstaterede, at 47 % af alle patienter har klinisk væsentlig astigmatisme (≥ 0,75 D) på mindst ét øje. For nærsynede er andelen endnu højere, nemlig 55 % på mindst ét øje. Andelen af personer med større astigmatisme (≥ 1,00 D) er lavere, men stadig væsentlig med en prævalens på 31,8 % på mindst ét øje og 15 % på begge øjne. Mens tendensen med hensyn til ordination af bløde toriske linser ser ud til at følge prævalensen, tyder branchedata på, at kun én ud af fem ordinationer af bløde kontaktlinser i Storbritannien (20 %) i 2011 var toriske linser.2 På verdensplan er tendensen med hensyn til ordination højere, idet mere end 35 % af alle bløde linser ordineres som toriske linser.3 Det er muligt, at de praktiserende optometrister, der har besvaret undersøgelsen, er mere interesserede i kontaktlinser og mere tilbøjelige til at ordinere toriske linser. Tallet er dog stadig lavere end den potentielle andel, hvis alle astigmatikere blev fuldt korrigeret. Det kan tildels skyldes patienternes manglende viden om, at der findes kontaktlinser til korrektion af astigmatisme. Ian Cameron, der er prakti-

serende optometrist i Edinburgh, udtrykker det således: »Astigmatikere får tit at vide, at de ikke kan bruge linser. Når jeg hører det, skyder min puls i vejret! Selvfølgelig kan de det, og arbejdet med ordinationen er stort set det samme som ved ordination til sfæriske patienter. Mine kunder bliver mærkbart lettede, når de hører, at de sagtens kan behandles. Så er jeg dagens mand i skysovs og har en loyal kunde i mange år fremover. Det er en win-win-situation!« Astigmatikere er overrepræsenterede blandt dem, der opgiver at bruge kontaktlinser4, hvilket tyder på, at utilfredsstillende syn som følge af ukorrigeret astigmatisme er en medvirkende faktor til opgivelse af kontaktlinser.5-7 Antallet af patienter, der opgiver at anvende kontaktlinser, vækker bekymring blandt optometrister. Undersøgelser viser, at antallet af forhenværende kontaktlinsebrugere i Storbritannien i 2011 muligvis udgør hele 2,4 millioner, hvilket er temmelig mange, når det sættes i forhold til det nuværende antal kontaktlinsebrugere på godt 3,6 millioner.8 Keith Tempany, der er kontaktlinseoptiker i Broadstone, udtaler, at vellykket ordination af toriske linser er vigtig ikke blot for patientens tilfredshed, men også for butikken: »Hvis du har tilfredse astigmatiske patienter, er det med til at sikre

en velfungerende butik! Toriske linser er blevet mærkbart bedre gennem de senere år. De udviser større reproducerbarhed end nogensinde, er tyndere og mere stabile og sikrer en bedre ilttilførsel til hornhinden.« Optometrist Preete Kumar fra Birmingham gjorde opmærksom på det store leveringsområde, nutidens brede udvalg af linsedesign, typer og materialer i bløde toriske linser. Alligevel er det ikke nemt at foretage vellykket ordination af astigmatikere. En nylig undersøgelse viser, at optometristens bedømmelse af stabiliteten af bløde toriske linser i undersøgelsesrummet ikke er særlig stærkt korrelateret til linsens stabilitet i patientens efterfølgende hverdag.9 Det er parallelt til den iagttagelse, en anden gruppe forfattere har gjort ved patienter med presbyopi. Woods et al10 har rapporteret, at patienternes foretrukne type afhænger af deres daglige gøremål som f.eks. brug af håndholdte mobile enheder, næropgaver i dårlig belysning og mørkekørsel. Deres konklusion lød, at »det næppe er tilrådeligt at forudsige succesen på basis af skarphedstest i undersøgelsesrummet alene«. Når man tænker nærmere efter, er det ikke spor overraskende. Undersøgelsesrummet – hvor den stillestående, kontrastrige synstavle bliver betragtet i det primære syns-

>> 43

Figur 1: I virkelighedens verden kan ændringer i hovedets stilling medføre problemer for brugere af bløde toriske linser.

felt – er en helt igennem kunstig situation. Uden for dette miljø udsættes patienterne for vekslende belysningsforhold, mange forskellige grader af kontrast og rumlige frekvenser samt – ikke mindst – en verden i bevægelse. Øjenbevægelser og ændringer af hovedets stilling for at vekselvirke med selvsamme verden medfører en række problemer for brugere af bløde toriske linser. Afhængigt af den konkrete linses design kan tyngdekraften sammen med øjets og øjenlågenes bevægelser medføre uforudsigelige akserotationdrejninger af linserne. Når en patient f.eks. holder hovedet på skrå, trækker tyngdekraften linsen i en anden retning, end når hovedet holdes oprejst (figur 1). Linser med ballast, der udelukkende benytter tyngdekraften til stabilisering, er tilbøjelige til at rotere, når hovedet lægges på skrå. Undersøgelser har vist, at alle linser roterer, når kropsholdningen ændres, eller hovedet lægges på skrå. Der er imidlertid stor forskel på akserotationens størrelse mellem linserne indbyrdes. Design med prismeballast kan rotere op til 30°, når hovedet drejes 90°, mens linser med flere stabilitetspunkter for at mindske tyngdekraftens virkning (accelerated stabilisation design, ASD), blot roterer 11°.11 Stabiliteten af toriske linser afhænger desuden af synsretningen, hvor

den gennemsnitlige retningsændring varierede fra 3° (ved ASD) til 9,5° (for visse linser med prismeballast). 12 Retningen af linsens akserotation afhænger af synsretningen, men den har ingen indflydelse på synsforringelsen. På samme måde kan større sideværts øjenbevægelser som f.eks. ved hurtige kig i bakspejlet og tilbage på vejbanen have dramatisk indflydelse på de kræfter, der påvirker linsen. Også her har ASD vist sig at give øget stabilitet sammenlignet med prismeballast ved store øjenbevægelser.12 Ved test under udførelse af en række forskellige opgaver – restitutionstid under læsning, visuel søgning og øjenbevægelser – viste ASD sig at være det mest stabile design.

Utilsigtet akserotation af bløde toriske linser Problemet med forkert rotation af en blød torisk linse er, at den medfører en forbigående synsnedsættelse, der virker generende på brugeren. Under normale gøremål kan synsskarpheden svinge fra 6/5 til 6/9 til 6/6, i takt med at en torisk linse roterer med synsretningen. »Skiftende syn kan godt være et problem,« fortæller Cameron. »De fleste patienter har skarpt syn noget af tiden, mens de bærer toriske linser. Problemet er, at det kan forsvinde, næste gang de

blinker eller bevæger øjnene, således at synet skifter mellem at være sløret og skarpt.« Mange optometrister ville sikkert umiddelbart gætte på sport og andre meget aktive gøremål som dem, der medfører de største problemer for brugere af toriske linser. Skiftende synsskarphed medfører imidlertid flest problemer i forbindelse med arbejde. »Skærmarbejde og andre aktiviteter, hvor linser er tilbøjelig til at tørre ud, ændrer forudsætningerne for ordinationen og dermed patientens syn på en måde, der ikke kendes fra sfæriske linser,« fortæller Cameron. Tempany er enig: »Dagligdags gøremål som sport, skærmarbejde (især med detaljeret grafik og talopstillinger) samt kørsel i en bil med ventilationsanlægget kørende kan give problemer med synet.« »Sofasport og mere aktive udfoldelser som yoga og pilates kan også give problemer med synet, hvis man går med bløde toriske linser,« tilføjer Kumar. Hvordan slipper vi så bedre fra opgaven med at bedømme linsestabiliteten i undersøgelsesrummet, før vi udleverer prøvelinser? Én tilgang består i at få patienterne til at efterligne naturlige øjen- og hovedbevægelser frem for at kigge lige frem på synstavlen. Tempany forklarer sin fremgangsmåde, der indebærer, at patienten bliver udspurgt om sine aktiviteter og forsøger at tilnærme dem i un-

44 reportage

Figur 2. Visual Acuity Near Toric-tavle (VANT-tavle) til test af dynamisk syn hos brugere af bløde toriske kontaktlinser.

dersøgelsesrummet. »Det kan være, jeg kontrollerer patienternes syn ved at bede dem om at kigge på en computerskærm eller læse sms’er og mails fra deres egen mobil. Tit sender jeg også patienterne ud på en spadseretur af ca. 15 minutters varighed, så de kan afprøve linserne i virkeligheden.« Før Kumar går i gang med de egentlige målinger, beder hun altid patienterne om at fortælle, hvordan de oplever deres syn. »Jeg beder dem om at bedømme deres syn på en skala fra 1 til 10. Det er vigtigt at få denne subjektive bedømmelse frem og spørge patienten, om bogstaverne på synstavlen bliver ved med at være stabile.« En anden lavpraktisk test består i at vise patienterne synstavlen drejet 90° og en smule ude af fokus. Næsten alle mennesker lægger uvilkårligt hovedet på skrå, hvis de skal læse noget, der er skrevet på siden. Test af skarpheden i dén stilling giver et godt fingerpeg om, hvor meget skarphed der går tabt, hvis linsen roterer under almindeligt forekommende aktiviteter som tv-kigning, golf eller mekanikerarbejde. Bløde toriske linser rote-

rer ved den slags aktiviteter, men kunsten består for optometristen i at finde frem til linser, der roterer mindst muligt, og – lige så vigtigt – drejer hurtigt tilbage, så snart patienten igen ser lige ud.

Praktiske fremgangsmåder En gruppe forskere fra University of Manchester har udviklet en ny tavle til bedømmelse af nærområdet hos brugere af bløde toriske kontaktlinser. Deres såkaldte Visual Acuity Near Toric-tavle (VANT-tavle) er beregnet som et praktisk redskab til test af det dynamiske syn i undersøgelsesrummet. Det består af en central, farvekodet logMAR-synstavle og otte perifere bogstaver på en hvid baggrund med dimensionerne 60×40 cm (Figur 2). Skift fra den centrale logMAR-synstavle til de vandret og diagonalt placerede bogstaver medfører øjenbevægelser på ca. 40°, mens de lodret placerede bogstaver medfører øjenbevægelser på ca. 25°. Under testene med denne synstavle blev det konstateret, at vandrette og lodrette øjenbevægelser medfører mindre linseforskydning end hidtil antaget. Det kan forklare, hvorfor

de traditionelle instruktioner »kig op, kig ned, kig til venstre, kig til højre« ikke altid er i stand til at forudsige succesen med bløde toriske linser. Undersøgelsen viser, at de fire diagonale bevægelser (f.eks. opad til siden) medfører den største linsedrejning. Det svarer udmærket til tilbagemeldingerne fra vores patienter vedrørende vanskeligheden af denne type ændringer af synsretningen. I en undersøgelse, der kun så på diagonale øjenbevægelser, blev 35 forsøgspersoner (68 øjne) randomiseret til fire forskellige typer bløde toriske linser.9 Efter en restitutionsperiode på fem minutter udførtes standardmæssige målinger af logMAR-skarphed på afstand med høj hen-holdsvis lav kontrast. Desuden udførtes standardmæssige bedømmelser på en femtrinsskala af linsens centrering, bevægelse og hornhindedækning. Patienterne fik besked på at kigge på et diagonalt mål i hjørnet af VANT-tavlen og derefter tilbage på synstavlen i midten og læse den fineste linje, de kunne se tydeligt. Forskerne registrerede rotation (vinklen mellem det lodrette mærke på linsen og hovedets sagittalplan) og stabilitet

45 Ophavsret Denne artikel blev oprindelig bragt i Contact Lens Spectrum i februar 2012 og er blevet redigeret med henblik på offentliggørelse i Optician. Der er tilføjet yderligere oplysninger i form af synspunkter fra praktiserende optikere i Storbritannien. (den maksimale forskydning af linsen i grader) samt skarphed på nært hold efter øjenbevægelser. Alle målinger blev foretaget på ét øje. Typiske brugere af bløde toriske linser oplevede efter diagonal øjenbevægelse en reduktion af synsskarpheden på én linje på synstavlen, mens nogle brugere oplevede reduktioner på helt op til otte linjer. Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem mål for linsestabilitet og størrelsen af faldet i synsskarphed.12,9 Med denne metode udviste linser med større rotationsstabilitet11 et mindre tab af skarphed. Faktisk var VANT-skarpheden bedre i linser med ASD i forhold til design med dobbelt prismeballast.9

En utraditionel fremgangsmåde VANT-undersøgelsen dokumenterede den anekdotiske viden, praktiserende optometrister længe har haft, nemlig at en gængs statisk måling af skarphed ikke fuldt ud kan simulere oplevelsen ved brug af bløde toriske linser i virkelighedens verden. De store øjenbevægelser, der indgik i denne undersøgelse, kan være nødvendige i daglige aktiviteter som bilkørsel, hvor bevægelser på op til 60° ikke er ualmindelige, eller ved betragtning af en stor skærm, hvor øjenbevægelser på ca. 40° er almindeligt forekommende. 13 I klinikken vil brug af en tavle til dynamisk

bedømmelse af visuel skarphed som den i undersøgelsen sandsynligvis være et nyttigt hjælpemiddel til bedømmelse af bløde toriske linser. Hvis der er én vigtig lære, som den praktiserende optometrist kan drage af undersøgelsen af den ny tavle, så er det, at den inddrager simple diagonale bevægelser i bedømmelsen af linserotation og synsskarphed.

Konklusioner Fuld korrektion af astigmatikere med bløde toriske linser er fortsat et stort set uudnyttet markedssegment, hvor anbefalingen fra den praktiserende optometrist er en afgørende faktor. Mange astigmatikere kan tilpasses vellykket blot ved at følge en simpel fremgangsmåde (tabel 1). For virkelig at opnå succes med bløde toriske linser uden for undersøgelsesrummet skal optometristen bedømme linsens bevægelse under virkelighedsnære gøremål, hvor øjets og hovedets bevægelser medfører akserotation og ustabilitet. Linsens rotation skal bedømmes ved skæve betragtningsvinkler. Kumars konklusion lyder: »Det er vigtigt at kunne tilbyde astigmatiske patienter et syn, der er lige så godt som med briller, men med alle de ekstra fordele i form af f.eks. bærekomfort ved dagligdags aktiviteter. Det er med til at forebygge, at de opgiver, og i sidste ende øger det butikkens omsætning.«

Tabel 1: Vigtigste tip til vellykket ordination af toriske bløde linser i virkelighedens verden • Anbefal toriske bløde linser til alle astigmatikere, så de kan få et lige så godt syn som med briller, uanset om de er nye eller erfarne brugere som aktuelt benytter sfæriske linser. • Spørg ind til patienternes livsstil og hobbyer, samt hvilke gøremål det er, der får linserne til at rotere eller blive ustabile. • Bedøm linsens funktion under tilnærmede virkelighedsnære gøremål, hvor øjets og hovedets bevægelser medfører drejning eller ustabilitet. • Bedøm linserotationen ved skæve betragtningsvinkler. • Læg objektive og subjektive bedømmelser af synet til grund.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Optician. Moody K & Ewens E. The real world of toric contact lens wear. Optician 2011; 243 6354: 14-16

Om forfatterne Kurt Moody er designchef i Research & Development for Vistakon, en forretningsenhed i Johnson & Johnson Vision Care Inc., medlem af hornhinde- og kontaktlinsegruppen under American Academy of Optometry samt medlem af British Contact Lens Association. Optometrist Ella Ewens er medical affairs manager for Johnson & Johnson Vision Care i Storbritannien og Irland

1. Young G, Sulley A and Hunt C. Prevalence of astigmatism in relation to soft contact lens usage. Eye & Contact Lens, 2011;37:20-25. 2. GfK UK disposable fits audit, FY 2011. 3. Morgan P. Trends in UK contact lens prescribing 2011. Optician, 2011;242:6314 14-15 4. Young G, Veys J, Pritchard N et al. A multicentre study of lapsed contact lens wearers. Ophthal Physiol Opt, 2002; 22:516527. 5. Young G. Why one million contact lens wearers dropped out. Cont Lens & Anterior Eye, 2004; 27:83-85. 6. Rumpakis J. New data on contact lens dropouts: an international perspective. Rev Optom, 2010: 147(1):37-42. 7. Richdale K, Sinnott LT, Skadahl E et al. Frequency of and factors associated with contact lens dissatisfaction and discontinuation. Cornea, 2007 Feb;26(2):168-74. 8. Incidence study UK, Albermarle Market Research, June 2011. 9. Chamberlain P, Morgan PB, Moody KJ, Maldonado-Codina C. Fluctuation in visual acuity during soft toric contact lens wear. Optom Vis Sci. 2011; 88:E534-E538. 10. Woods J, Woods CA, Fonn D. Early symptomatic presbyopes what correction modality works best? Eye Contact Lens. 2009; 35:221-226. 11. McIlraith R, Young G, Hunt C. Toric lens orientation and visual acuity in non-standard conditions. Cont Lens Anterior Eye. 2010; 33:23-26. 12. Zikos GA, Kang SS, Ciuffreda KJ, et al. Rotational stability of toric soft contact lenses during natural viewing conditions. Optom Vis Sci. 2007; 84:1039-1045. 13. Kito T, Haraguchi M, Funatsu T, Sato M, Kondo M. Measurements of gaze movements while driving. Percept Mot Skills 1989; 68:19-25.

46 Fagligt fagligt

FitLight Træning

– en anderledes form for leg og træning Af Louise Wollrath Hansen, Synogsanser, Sønderborg

u er det blevet sjovt at træne koordination, reaktion, koncentration og fokusering. Onsdag d. 13. juni, havde en lille flok forventningsfulde optikere, synstrænere, øjenlæger og andre interesserede, trodset fodboldfebe-

ren for at køre til »Klinik Dine Øjne« i Risskov. Årsagen var, at håndboldspilleren og træneren, Erik Veje Rasmussen, var kommet til klinikken for at demonstrere verdensnyheden »Fitlight Træning«, der er en ny måde at træne motorik på. Erik Veje Rasmussen indledte

med at fortælle om udviklingen af produktet – som han havde udviklet blandt andet sammen med Maria Beadle Rømer fra TrainYourEyes. Hos »Klinik Dine Øjne« satte Erik Veje de forskellige lyskilder frem, og vi fik gennemgået mange måder at bruge produktet på. Alle de tilstede

Anne-Kathrine, Optiker Hans Laursen i Århus udfordrer blandt andet sin reaktionshastighed, kondition, overblik, øjen-hånd koordination og fiksering mens Erik Veje ser på med controlleren i hånden.

Louise Wollrath Hansen træner både balance, perifert syn, øjenhånd koordination, fiksering og reak tionshastighed (og lidt kondition).

værende fik muligheder for at prøve apparaterne i praksis. Systemet består ganske enkelt af en controller, hvor alle funktioner og programmer styres af optometristen eller træneren. Dertil kommer laserlamper, der kan monteres på et specielt stativ eller sættes fast på væggen/loftet/gulvet/klienten etc. Laserlamperne kan programmeres til at slukke enten ved præcis berøring eller ved at vifte foran lampen i en given afstand. Laserlysene kan indstilles til forskellige farver og kan programmeres til at slukke/tænde på et uendeligt antal måder. Vi fik alle sved på panden. Det er muligt både at lave individuel træning eller op til to mod to. Det at lege/træne to mod to, hvor man hver har 4 lamper er supersjovt. Når jeg slukker et af mine fire lys, aktiveres modstanderens lys, for at hun så skal slukke dem – den skal hun gøre hurtigt, så hun kan angribe mig ved at aktivere en af sine lys. Her brugte vi fødderne og skulle holde balancen og svinge benene hurtigere og hurtigere. Det fremkaldte både sved på panden og mange grin. Samtidig fik vi blandt andet trænet vores koordination, reaktion, koncentration og fokusering. Vi kunne vælge, hvor lang tid vores lille kamp skulle vare, og efterfølgende fik vi resultatet over

Bettina fra Klinik Dine Øjne.dk kæmper mod Erik Veje i en 2-mod-2 kamp, hvor det gælder dels om at få slukket sine egne lys men også at få tændt modstanderens. Udover stimulering af balance, koordination og fiksering så gælder det om at have en god reaktionshastighed, overblik, taktisk forståelse og en god kondition.

hvem, der havde slukket hvor mange, så der er en god konkurrence effekt i træningen. Dette må være en drøm for de børn, der kommer i min klinik i Sønderborg, og jeg var selv helt fanget af det. Vi prøvede også at få en rød sok over venstre hånd og en blå på højre. Alle 8 lamper sad nu på væggen ved hjælp af magneter. De røde lys skulle slukkes med den røde hånd og de blå med den blå hånd. Lamperne skiftede så farve tilfældigt og med forskellig hastighed. Det smarte er også, at lamperne kan sidde fast med enten magnet eller velcrobånd. Så de kan flyttes og variere fra gang til gang. Jeg sad med ømme muskler, og et hoved, der bare fandt på endnu flere sjove måder, som lamperne kunne bruges på. Man kan købe bånd som lamperne kan monteres på, og derved kan man have dem på mave eller ryg. Så kan man øve karatespark, fægtning eller blot helt almindelig fangeleg, hvor man først er fanget når lyset er slukket. Lamperne kan tåle at blive stampet på, spildt vand på, tabt på gulvet, hvilket er nødvendigt når børnene i klinikken skal lege med dem. Men effekten og motivationen, skulle gerne få dem til at træne lidt mere hjemme med deres andre øvelser,

for at de kan komme og træne/lege med FitLight træneren hos mig. Jeg bestilt »Fitlight Træning« til min klinik i Sønderborg, så nu er træningsmuligheden ikke kun forbeholdt de store internationale klubber, nu kan helt almindelige børn og voksne få træningen i Sønderborg.

Træningsområder hvor FitLight-træning gør det sjovere: • balance • medbevægelser • krydskoordination • højre-venstre – lateralitet • reaktionshastighed og koordination • øjen-hånd/fod koordination • periferitræning • visualisering • monokulær – binokulær træning

48 Fagligt fagligt

Nyt system giver overblik over stelsortiment Optikerne kan hente hjælp til at få styr på steludvalget i butikken og samtidig få minimeret lageromkostningerne med et nyt system fra Alivestyle.

Foto: Peter Svendsen

Af Bjarne Hansen

Ann Thambo Nielsen.

FAKTA En af dem, der er i gang med processen er Ann Thambo Nielsen, Atse Optik i Holbæk, og indgangsvinklen til FLOW – Range Optimizer var netop at holde igen på udgifterne. »Vi hører til dem, der har købt ind med hjertet i stedet for hjernen og vi har på relativt kort tid fået varelageret ned med kr. 100.000,« siger Ann. Alle tre personer i butikken har været involveret i processen, og ifølge Ann har det været overraskende let at få indarbejdet en rutine med at sælge fra lager. Samtidig er de begyndt at se på indkøb på en ny måde. »Hvor vi tidligere købte både dame, herre og børnebriller ind fra samme mærke, er vi dag blevet gode til at vurdere, at et mærke måske er bedst til herrebriller, og så er det kun dem, vi køber, fortæller Ann.

vordan vil en nekrolog for din butik se ud? Det kan lyde som et lidt barsk spørgsmål, men når det stilles af en venligt udseende Karsten Laugesen fra Alivestyle til indehaveren af en optikbutik, kan det blive indledningen til et frugtbart samarbejde. Alivestyle sælger internationalt kendte brillebrands i Danmark og det øvrige Skandinavien, og nu rådgiver de også optikere om sammensætning af produktportefølje og lagerstyring. Rådgivningen tilbydes uanset om optikerne er kunder hos Alivestyle eller ikke. »Mange optikbutikker har et bredt udvalg af mærker, der henvender sig til den samme kundetype, og en alt for lille omsætningshastighed på brillestel,« fortæller Karsten Laugesen og forsætter: »Optikere er

positive folk, der ikke kan lide at sige nej, når der kommer en sælger forbi, og over tid kan det betyde, at alt for mange penge er bundet i lager.« Den iagttagelse gav ideen til, i samarbejde med Nicolaj Jørgensen fra fra Alivevstyle advisory board, at udvikle et koncept, FLOW – Range Optimizer, der kan hjælpe butiksindehaveren med at disponere indkøb af stel ved at skabe et redskab, der giver overblik over steludbuddet i butikken. Karsten fortæller, hvor vigtigt det er at købe ind med hovedet i stedet for med hjertet. Hele FLOW processen begynder med at kortlægge butikkens DNA, som han kalder det. Det sker i samarbejde med indehaveren og allerhelst med alle medarbejdere i butikken. Meningen er at finde ud af, hvad butikken står for, og hvad den skal udstråle.

En ny kollektion kan enten supplere udvalget eller kannibalisere i en eksisterende.

Karsten Laugesen, Alivestyle.

»Det hele handler om, at butikken skal differentiere sig i markedet, hvis den ikke gør det, kan den let erstattes og vil ikke blive savnet. Det vil fremgå af nekrologen. Det siger sig selv, at FLOW ikke udelukkende indeholder Alivestyle produkter. Vi tager alle tilgængelige brands med i betragtning. Optikeren bestemmer 100%, hvilke brands butikken skal indeholde,« siger Karsten Laugesen Karsten og Alivestyle holder sig løbende orienteret om markedet og har et godt overblik over, hvad de forskellige brands står for. »Vi har selv en produktportefølje, der kan dække hele sortimentet i en optikbutik,« siger Karsten. »Hvis vi sammenligner vores produktportefølje med et fodboldhold, så har vi et hold, der er godt besat på alle pladser, men hvis vi bliver i fodboldterminologien, så findes der også andre

gode spillere. Vi holder hele tiden øje med udviklingen, men vi er meget loyale overfor vores samarbejdspartnere. Vi ser det som et partnerskab, og det samme forhold vil vi også gerne have til vores kunder.« Alivestyle står selv for langvarige samarbejdsforhold til leverandørerne. I de mere end seks år firmaet har eksisteret er de gået fra 3 til 12 mærker i porteføljen, og de har kun skiftet én leverandør ud. »Hele grundideen er, at en ny kollektion kan enten supplere udvalget eller kannibalisere en eksisterende,« siger Karsten. Efter hans opfattelse giver det ingen mening at tage en ny kollektion ind, der bare vil kannibalisere en eksisterende. Her må man beslutte, om butikken skal skifte mærke eller beholde det gamle. Hjertet siger måske ja, men hjernen siger klart nej.

Det bliver ifølge Karsten meget lettere at sige nej, når der kommer en sælger ind af døren med en spændende kollektion, når systemet er kørt ind. Det kan sagtens være interessant at se kollektionen, og måske bliver den sat på listen over mulige reserver, hvis det bliver nødvendigt med en udskiftning på holdet. »Danske optikere er berømte for at forlange nyheder på hylderne hele tiden. Det er ikke kunderne, der kræver det, de oplever jo mange nyheder, når de tager sig sammen til at købe nyt,« fortæller Karsten. Karsten anbefaler generelt, at der købes ind i mindre portioner. Han ser ingen grund til at købe ind til et halvt år af gangen. Der er ingen storkøbsrabatter, og det er meget mere interessant for personalet at få nyheder løbende.

50 Fagligt

Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2012 – The Danish Optometry and Contact Lens Conference 2012

Kom GRATIS med til konferencen Er du ansat i en optikerforretning, har du gennem Optikernes Kompetenceudviklingsfond mulighed for at søge om tilskud til konferencen. Læs mere om hvordan på optikerforeningen.dk/konference

Tid & sted Den 10. og 11. november 2012 Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center på Frederiksberg, København Program & tilmelding Du kan få mere info om konferencen og se hele programmet på optikerforeningen.dk/ konference. Her kan du også tilmelde dig.

Den seneste udvikling inden for optometri og kontaktlinser er i fokus, når Danmarks Optikerforening og Service Forbundet – Urmagerne og Optikerne afholder konference d. 10. og 11. november 2012. Konferencen er skræddersyet til dig, der til dagligt beskæftiger dig professionelt med optometri eller er optometristuderende. Vi har samlet de bedste oplægsholdere fra både ind- og udland til at dele deres viden og erfaringer. Programmet for konferencen forgrener sig på tre sideløbende spor begge dage – et med fokus på optometri, et andet med fokus på kontaktlinser og et tredje med blandede oplæg bl.a. om synstræning og visuel terapi krydret med præsentationer af studerendes afgangsprojekter. På konferencens store udstilling vil leverandører og producenter inden for brillestel, brilleglas, kontaktlinser, instrumenter og komponenter give deltagerne et indblik i de seneste teknologiske løsninger.

5 gode grunde til at deltage i konferencen

Du er midtpunkt I to dage handler det kun om dig og dit behov for at udvikle dig og indsamle viden, som du kan tage med dig hjem og bruge i butikken eller i din virksomhed.

Du kan netværke med kolleger fra hele landet Du får en unik mulighed for at møde, og udveksle erfaringer med, kolleger fra hele landet.

Der er noget i programmet for netop dig De tre sideløbende spor sikrer, at der er noget for enhver smag – til den nystartede såvel som mere erfarne optometrist samt den studerende, der ønsker at blive opdateret på aktuel viden og forskning.

Du får det store perspektiv og bliver opdateret på den seneste udvikling Inspirerende oplægsholdere fra både ind- og udland sætter spot på optometri og kontaktlinser ud fra vidt forskellige vinkler og erfaringsgrundlag.

Du vil opleve den nyeste teknologi På en stor udstilling viser leverandører og producenter af bl.a. kontaktlinser, instrumenter og andre komponenter de seneste teknologiske løsninger frem.

3 oplægsholdere du kan møde på konferencen

Henrik Holton, Synscentralen, Vordingborg Optometrist Henrik Holton har gennem sit arbejde som svagsynsoptiker opnået gode resultater med ældre og deres syn ved at fokusere meget på kontrastfølsomheden. Et emne der er højst aktuelt, nu hvor de nye kørekortskrav fordrer, at bilister testes for nedsat kontrastfølsomhed. Kontrastfølsomheden er et mål for den mindste kontrastforskel, der lige netop kan opfattes. Viden om kontrastfølsomhed kan have stor betydning for at kunne hjælpe patienten optimalt. Modsat en almindelig synsprøve på en snellentavle kan en måling af kontrastsynet være med til at afsløre tidlige morfologiske forandringer i synsapparatet. I sit oplæg vil Henrik Holton uddybe, hvorfor det er en vigtig måling samt gennemgå forskellige testmetoder.

Caroline L. Christie, City University, London

Randi Starrfelt, Institut for Psykologi ved Københavns Universitet

Caroline L. Christie, Associate Director of Contact Lenses på City University I London, er en velkendt foredragsholder med speciale inden for kontaktlinser og det tørre øje. Hun vil gennemgå den nyeste viden inden for diagnosticering og behandling af det tørre øje samt komme med foreslag til, hvordan man får de bagvedliggende metoder implementeret som en del af den daglige rutine i klinikken.

Randi Starrfelt, cand.psych og PhD er assisterende professor på Center for Visuel Kognition ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Hun er specialist i klinisk neuropsykologi og har tidligere arbejdet inden for neurologi og rehabilitering. Hun er modtager af regeringens eliteforskerpris »Sapere Aude« til at starte forskningsprojektet om læsning og visuel mønstergenkendelse »Hvordan foregår det i den normale og den skadede hjerne?«. I sine to oplæg fortæller Randi Starrfelt om neuropsykologiske forstyrrelser i visuel perception og opmærksomhed. Et must for optikere eller optometrister, der arbejder eller ønsker at arbejde med synstræning. Læs mere om weekendens talere på optikerforeningen. dk/konference

52 fagligt Fagligt

Synsprøve med bogstaver:

Evidens eller »hamburgerryg«? Af Lili Østvand og Martin Lidegaard

En ung pige ser sin mor lave hamburgerryg. Hun ser, at moderen skærer et lille stykke af hver ende, inden hun koger den og spørger, hvorfor? Moderen svarer, at sådan har hun nu engang lært det af sin mor. Pigen er ikke helt tilfreds med det svar og spørger så sin mormor: »Hvorfor skærer man enderne af en hamburgerryg, inden den koges?«, og mormoren svarer, at det gjorde hun dengang pigens mor var lille, for dengang havde hun ikke en gryde, der var stor nok til en hel hamburgerryg!

ed al sandsynlighed bruger du som regel bogstavtavler til synsprøven, medmindre du har at gøre med folk, der af en eller anden grund ikke er bekendt med alfabetet. Men hvorfor gør du det? Hvis du er ligesom de fleste optikere, så er det, fordi det er nemt og ligetil. Og så er det jo nu engang sådan, du har lært det. Du har formentligt vænnet dig til de små særheder på den tavle, du bruger. Det kan være, der er en bestemt linje eller et bogstav i en linje, som dine patienter typisk har svært ved et se. Og du har måske også bemærket, at der er nogle bogstaver, der ofte forveksles, som for eksempel N og H. Men har du nogensinde tænkt over, at bogstavgenkendelse faktisk er en utroligt kompliceret mental proces? Bogstavgenkendelse hører sammen med vores evne til at læse, som jo faktisk er en meget avanceret evne. Og det har principielt ikke noget med visus at gøre, som jo bare er evnen til at adskille linjer fra hinanden. Når vi bruger bogstaver i syns-

prøven, aktiverer vi dette avancerede system, som er særligt trænet til netop at genkende bogstaver hurtigt og automatisk. Det vil sige, evnen til at læse kan forventes at have indflydelse på visustesten. Derfor satte vi os for at undersøge, hvorfor man typisk anvender bogstaver til synsprøven, og hvad det betyder for synsprøven, at vi tester med bogstaver. Til dette formål sammenlignede vi svar fra 69 patienter, som både fik en almindelig synsprøve (med bogstavtavle) og en tilsvarende synsprøve med Etavlen (den tavle, der består af et E, der har åbningerne i forskellige retninger). Vi sammenlignede svarene på tre forskellige måder, som vi har kaldt grænsezonen, omvendt fejlorden og forvekslinger. Med grænsezonen skal forstås antallet af linjer, fra første linje, hvori der er mindst én fejl, til den sidste linje, hvor der mindst er ét korrekt svar. Det er altså et udtryk for, hvor »skarp« overgangen er fra, at patienten kan genkende elementerne til, at han/hun ikke kan (se figur 1).

>> 53

Her fandt vi, at E-tavlen har den skarpeste overgang: Grænsezonen er i gennemsnit 2,48 linjer på bogstavtavlen, men kun 1,38 linjer på E-tavlen. Omvendt fejlorden har vi kaldt det fænomen, at der kan være en linje med mange fejl, mens linjen nedenunder giver færre fejl (se figur 2). Problemet med dette er, at det principielt strider imod synsprøvens »tragt«-princip om, at linjerne skal blive sværere og sværere at se. Ifølge de almindelige forskrifter skal man jo stoppe første gang, der læses forkert på 60% eller mere af en linje (altså 3 ud af 5). Men hvis personen i virkeligheden kan se det meste af linjen nedenunder, vil man jo have undervurderet visus. Omvendt fejlorden forekom hos 19 personer på bogstavtavlen, men kun hos 7 personer på E-tavlen. Forvekslinger er de svar, hvor personerne har sagt noget andet end det, der blev vist. Forvekslinger inkluderer altså ikke de tilfælde, hvor folk slet ikke har kunnet se det viste, og heller ikke har »gættet«. Her fandt vi, at der var flere forvekslinger på bogstavtavlen end på Etavlen: 12,9% af de bogstaver, folk har set, forveksles med et andet. Kun 8,0% af E’erne forveksles med et, der vender en anden vej (se

Tabel 1 og 3). De forskellige bogstaver blev også forvekslet i forskellig grad (se Tabel 1). Bogstavet »R« blev for eksempel forvekslet 8 gange ud af de 31 gange, det blev vist (25,8%), mens »Z« kun blev forvekslet 4 gange ud af 92 (12,9%). Desuden ser nogle af bogstaverne ud til at have en særligt hyppig forveksling: D/O, E/B, F/P, H/N, O/D, P/F og V/Y synes at være oplagte forvekslinger (se Tabel 2). Bogstavet »C« synes at være hyppigt forvekslet med »O« eller »G«. Nu er der mange bogstaver, der ikke forekom på vores tavle, men blandt de »par«, der forekommer på tavlen, er det interessant, at ikke alle disse forvekslingspar var symmetriske: N er for eksempel dominerende forveksling af H, men H er ikke tilsvarende dominerende som forveksling af N (se Tabel 2). De forskellige orienteringer af E’et på E-tavlen blev også forvekslet i forskellig grad (se Tabel 3): De nedadvendte (N) havde for eksempel færrest forvekslinger, mens de venstrevendte (V) forveksledes oftest. Ingen af de fire orienteringer havde en særligt hyppig forvekslingspartner. Men for hver orientering sås i stedet en tendens til en forveksling, der var markant sjældnere end de andre (se Tabel 4). Det er påfalden-

Figur 1: Eksempler på grænsezoner: A) Grænsezone på 1 linje. B) Grænsezone på 3 linjer.

de, at det opadvendte E generelt var så sjældent forekommende som forveksling – også for det nedadvendte. Samlet set fandt vi altså på alle de tre områder, vi testede, forskelle mellem bogstavtavlen og E-tavlen. Med E-tavlen får man et »skarpere« visusresultat, mindre risiko for at undervurdere visus og mere ens forvekslingsmuligheder for hvert tegn. Vi konkluderer, at disse forskelle kan relateres til, at testen med bogstavtavlen involverer bogstavgenkendelse, hvilket E-tavlen ikke gør. E-tavlen har også den fordel, at den kan bruges til en større gruppe af patienter, og man undgår at lave forskel i visusmålingen, alt efter om personen kan læse eller ej. Man kunne derfor med fordel gå helt bort fra at anvende bogstaver og i stedet anvende E-tavlen eller en anden tavle med ensartede elementer. Vi brugte E-tavlen i denne undersøgelse, fordi det var den, vi havde tilgængelig i projektoren. I vores litteraturgennemgang fandt vi også, at det væsentligste argument for at anvende bogstaver er, at det er nemmere for optikeren at holde styr på, hvor på tavlen patienten er nået til. Vi mener dog ikke, at dette argument opvejer det problem, at synsprøven med bogstaver

54 fagligt Fagligt

Figur 2: Eksempel på »omvendt fejlorden«: Der er færre fejl i linje 0,6 end i linje 0,5.

Tabel 1: Forvekslinger af de enkelte bogstaver på tavlen. Første kolonne viser, hvor mange gange bogstavet er blevet set af deltagerne.

Tabel 2: Oversigt over de enkelte bogstavers forvekslinger.

principielt indeholder et element af bogstavgenkendelse, som jo ikke er det, vi ønsker at måle. Især ikke, da moderne fremvisningsteknologi gør det muligt for eksempel at vise én linje ad gangen: Herved burde problemet med at følge med i patientens svar være stærkt reduceret. Med henvisning til den lille historie, der indledte denne tekst, forekommer anvendelse af bogstavtavlen altså som beskæring af hamburgerryggen: Det er noget man gør, fordi sådan gjorde ens læremester, og ikke på grund af en specifik funktion man ønsker at opnå. Og ligesom beskæringen af hamburgerryggen under tidligere forhold havde haft en funktion, som ikke var relateret til det kulinariske eller ernæringsmæssige mål, så forekommer det sandsynligt, at det er tidligere tiders

manglende fremvisningsteknologi, der har ligget til grund for at foretrække bogstaver i visustesten. Ønsker man flere detaljer om vores undersøgelse, sender vi gerne en kopi af bacheloropgaven i dens komplette udformning. Vi kan kontaktes på mail: mart.w.lind@gmail.com eller lili@ostvand.dk

Tabel 3: Fordeling af forvekslinger for E-tavlen. H, V, O og N står for de fire orienteringer af E’ets åbninger: Højre, venstre, op, ned. Første kolonne viser, hvor mange gange den givne orientering er blevet set af deltagerne.

Tabel 4: Oversigt over forvekslinger af de enkelte orienteringer af E’et.

CV/DD/DTO1/PA/111208/DK

Glideeffekten minimerer friktionen mod det sarte øjenvæv. Glideeffekten bevares hele dagen. BEVARET GLIDEEFFEKT GLIDEFAKTORPROCENT FØR BRUG

100%

50%

0,0%

Gennemsnitsværdi ± SD

FØR BRUG

EFTER BRUG (gennemsnitligt 14 t)

DAILIES TOTAL1®-SiHy-kontaktlinser med gradueret vandindhold bevarer 100 % af deres oprindelige glideeffekt, selv efter en hel dags brug.1 Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1® -kontaktlinser: • Enestående glideeffekt 2 • Den højeste iltgennemtrængelighed 3 (Dk/t 156 ved -3,00 D) DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser giver exceptionel komfort hele dagen, fra morgen til aften. Resultaterne taler for sig selv. Men tag ikke bare vores ord for gode varer. Prøv dem på dine kunder. Vi tilbyder vores Komfortgaranti* – pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds.

* Få yderligere information hos din salgsrepræsentant. CIBA VISION®-data registreret 2011. Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plane’-metode; signifikans påvist ved 0,05-niveau, CIBA VISION®-data registreret 2010. 3 Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION®-data registreret 2010. 1

Se produktanvisningerne for detaljeret information om brug, pleje og sikkerhed.

COMFORT ENGINEERED TO LAST

56 nyt om

Nyt glas til den digitale tidsalder

Shamir har med et nyt glas, Autograph InTouch udviklet et progressivt glas til personer, der benytter håndholdte computere som smartphones og tablets. Brugeren behøver ikke at ændre hovedstilling når blikket fokuseres på nære afstande. Den progressive zone ligger på bagsiden af glasset og dermed opnås minimum 25 % større læsefelt end ved andre typer progressive glas. Ekstra flade kurver sikrer et kosmetisk flot resultat med mindre forstørrelse, og et ultra lavt abberations niveau sikrer store synsfelter og hurtig tilvænning. Fordelene ses også ved arbejde med almindelig computer i form af bredere synsfelter. Autograph InTouch leveres i 2 forskellige zone længder.

Air LED Glamox Luxo leveres nu med Ra 90 Den populære arbejdslampe Air LED leveres nu med Ra 90. Med den nye forbedrede farvegengivelse fra Ra80 til Ra90 opnås en lyskvalitet, der nærmer sig den oprindelige model med glødepære.

Rettelse til artikel I artiklen »Ikoniske Ørgreen modeller gennem 15 år« fra OPTIKEREN nr. 4 2012 bragte vi et forkert billede. Modellen Parker ser ikke ud som illustreret på tidslinjen for året 2009. Den rigtige Parker – Ørgreens første kombination af acetat og titanium – ses på nedenstående billede.

Den viste model, Triangel, var den første brille (sammen med T56) i verden med åbne stænger og den blev lanceret i 2002.

mod. SD 259

Safio Nordic - Gratis nr 80 20 38 75 - Fax 80 20 38 77 - Mail: call.scandinavia@safilo.com - www.safilo.com

>> 57

QUALITY EYEWEAR SINCE 1934.

58 nyt fra

Johnson & Johnson Vision Care lancerer en ny internetportal Johnson & Johnson Vision Care er i færd med at intensivere sin professionelle støtte til optikerne, og et vigtigt led i denne intensivering er lanceringen af en ny internetportal, www.thevisioncareinstitute.cz tilhørende TVCI (The Vision Care Institute®). Lanceringen fandt sted i forbindelse Upgrade-dagen. Formålet med den ny internetportal er at støtte optikere og give dem mulighed for løbende at øge deres viden og udvide deres kompetencer, så de kan følge med den hastige udvikling inden for øjenhelse. Internetportalen fungerer således, at opti-

keren, efter en nem registrering, får adgang til et væld af internetbaserede informationskilder og værktøjer, der ikke alene er en hjælp i hverdagen, men samtidig giver optikeren mulighed for løbende at holde sig opdateret og derved løfte forretningen til et helt nyt niveau. På internetportalen vil der blandt meget andet være adgang til de seneste nyheder, teknologier og forskningsresultater inden for optometri og oftalmologi. Optikere vil også kunne have stor glæde af internetportalens omfattende og konstant voksende bibliotek indeholdende artikler, præsentati-

HAR DU FOKUS PÅ KUNDESERVICE OG INDTJENING? AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektiviserer arbejdsgangen i butikken og skaber skaber bedre overblik i din butik. Muligheder i AMPAREX? ● Aftalekalender ● Lager, statistik og kasse ● Abonnement incl. PBS ● Fakturering til 3. part ● Læse sygesikringskort ● Gave- og loyalitetskort ● Send SMS, e-mail og breve ● C5 / E-conomic integration ● Design selv udskrifter ● Realtime kædeløsning

Hvorfor vælge AMPAREX? ● Alt er hosted – ingen lokal server ● Vi konverterer dine data ● Komplet løsning til din butik ● Leverandør af IT, web og telefoni

Gratis testversion og mere information:

WWW.AMPAREX.DK

Salg og support +45 70 230 153

oner og forelæsninger. Desuden får optikerne mulighed for at netværke med kolleger i branchen, tilmelde sig til TVCI’s uddannelser og meget andet. Ved registreringen vælger optikeren region, således at optikere i f.eks. Norden ved log in præsenteres for informationer tilpasset Norden. Johnson & Johnson Vision Care har en ambition om, at TVCI’s internetportal skal være et levende og dynamisk medie, og vil arbejde på løbende at udvikle og opdatere internetportalen, så det er interessant at kigge forbi regelmæssigt.

Louis Nielsen satser stort på uddannelse af ledende medarbejdere Louis Nielsen investerer 10 millioner kroner i et storstilet uddannelsesprojekt, der skal føre til, at en række af butikkerne landet over får ledende medarbejdere med en stærk handelsmæssig baggrund.

Kandidater headhuntes Helt konkret betyder det, at kæden inden for det næste års tid vil have omkring 20 kandidater i gang med et forløb, som skal forberede dem til at yde salgsservice, vejledning og betjening på højeste niveau i optikerbranchen. »De udvalgte bliver en blanding af de største handelstalenter, som allerede arbejder hos os, og stærke eksterne kandidater med mod på at prøve kræfter med optikerbranchen,« siger Mads Nygaard og tilføjer, at de første interne kandidater netop er startet på den nye uddannelse. Kandidaterne vil blive tilbudt partnerskab i Louis Nielsen, hvis de gennemgår uddannelsesforløbet tilfredsstillende og lever op til kravene.

Opti tilbyder udstillere

hjælp til succes Den rigtige forberedelse betyder alt for succes på en messe. Udformning af stand, træning af medarbejdere og den rigtige modtagelse af besøgende er alfa omega for at få det optimale ud af at deltage på en messe. Opti afholder en workshop den 9. oktober 2012, hvor en ekspert fra Meplan, der er tilknyttet opti-organisationen, vil give værdifulde tip om det at deltage på en messe. Workshoppen bliver afholdt samtidig med, at der er en udstilling i messe München exibition center, og deltagerne vil blive vist rundt på messen, så de kan se udvalgte eksempler på succesfuld repræsentation. Prisen på 490 EURO betales af opti for firmaer der er registreret på opti 2013. Læs mere på. www.opti.initiative-messeerfolg.de

Ryders Eyewear får nyt ejerskab Ryders Eyewear har fra start været en del af Optical Concept Partner (OCP). Firmaet har fået så stor succes fra start, at det nu er trukket ud i et selvstændigt firma under navnet Sport Optics ApS. Firmaet daglige ledelse varetages af Jan Simonsen og Michael Krasnik. Segmentet inden for funktionsbriller er i hastigt vækst, og fordi alle Ryders

solbriller kan leveres med kurvede RX glas fra Shamir, spænder kollektionen vidt mellem solbriller til sport og solbriller til fritid. Succesen har betydet, at Ryders Canada har overdraget det fulde agentur for hele Europa til Sport Optics ApS. Sport Optics ApS deler forsat adresse og telefon med OCP.

First there was Hydrogel.

Then Silicone Hydrogel.

Now there’s Biotrue™ Introducing Biotrue™ ONEday lenses The first daily disposable to feature HyperGel™ material for comfortable vision throughout the day.

Order online: www.bauschonline.dk Customer service Denmark: 808 809 90

60 nyt fra uddannelsesudvalget

Ny medicinsk behandling af nethindelidelser Carsten Edmund har arbejdet med øjensygdomme siden 1991, først på Rigshospitalet og nu på Region Hovedstadens Øjenafdeling. Carsten er også kendt for sit arbejde på Flyvermedicinsk Klinik og som formand for Værn om Synet. I sit daglige arbejde ser Carsten Edmond mange forskellige øjensygdomme, og det er med denne baggrund, han vil fortælle om nethindelidelser. Almindeligt forekomne nethindelidelser har trods helt forskellige årsager det fællestræk, at sygdomsbilledet er præget af væskeudtrædning

i nethinden. Til behandling af disse tilstande er der i de seneste år kommet ny medicin på markedet, som kan nedsætte væskeudtrædningen og derved forbedre synet. Foredraget vil omtale flere nethindesygdomme, men der bliver mest lagt vægt på aldersrelateret macula

degeneration (alderspletter på nethinden), Diabetisk øjensygdom og blodpropper i øjet. Du vil med dette foredrag blive klogere på sygdommenes årsag, sygdomsudviklingen og den behandling der kan laves i dag.

Aftenkursus 4. september kl. 19.00 - 22.00....... på KEA/TEC – Frederiksberg 6. september kl. 19.00 - 22.00................... på DCOVS – Randers

Kirurgi i øjets omgivelser Peter Bjerre Toft er funktionsledende overlæge på Øjenafdelingen Rigshospitalet. Han er uddannet speciallæge i oftalmologi i år 2000. Der kan være mange grunde til at foretage kirurgiske indgreb i øjets omgivelser. Der kan være tale om kræft i enten hud, slimhinde, tårekirtel eller øjenhulen, det kan også blot være for at forbedre synet som ved f.eks. nedhængende eller indadvendte øjenlåg. Det kan også

være for at forbedre øjenkomforten ved at lave tårevejskirurgi eller et ønske at forbedre eller forynge udseendet ved at fjerne løs hud eller poser under øjnene.

Med dette udgangspunkt vil foredraget gennemgå både almindelige og sjældne sygdomme og samtidig vise eksempler på kirurgisk behandling af disse.

Aftenkursus 2. oktober kl. 19.00 - 22.00 .......... på KEA/TEC – Frederiksberg 4. oktober kl. 19.00 - 22.00 ...................... på DCOVS – Randers

DRIVEN BY DESIGN

JAGUAR / Menrad distribution i Danmark CMTS distribution . www.cmts.dk . Telefon 70 25 10 09

62 Kurser / Kalender

Danmarks Optikerforening 2012 Uge

Dato

Emne

Sted

4. september

Aftenkursus

Ny medicinsk behandling af nethindelidelser

KEA, Frederiksberg

6. september

Aftenkursus

Ny medicinsk behandling af nethindelidelser

DCOVS, Randers

7. - 9. september

Weekend

Kursus i synstræning *

Kraskin & Skeffington Institute

2. oktober

Aftenkursus

Kirurgi i øjets omgivelser

KEA, Frederiksberg

4. oktober

Aftenkursus

Kirurgi i øjets omgivelser

DCOVS, Randers

10. & 11. november

Weekend

Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 2012

København

Længde

*Kurset afvikles over en periode på 24 dage, fordelt på 8 gange 3-dages weekender. Tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Andre kurser 2012 Uge

Dato

Emne

Sted

15 dage

Kontaktlinsekursus **

KEA, Frederiksberg

Længde

37, 40 og 45 38

20. september

1 eftermiddag

1. af 12 kurser »Læse-, stave- og koncentrationsbesvær via syn og hørelse« ***

KLINIK SYNog INDLÆRING, Harlev

28. - 30. september

weekend

Weekend kursus i skelen og amblyopi ****

København

39, 41 og 47

15 dage

Kontaktlinsekursus **

KEA, Frederiksberg

41, 43 og 45

15 dage

Kontaktlinsekursus **

Tradium, Randers

16. - 20. oktober

5 dage

COVD 42nd Annual Meeting

Fort Worth, Texas, USA

24. - 27. oktober

4 dage

American Academy of Optometry

Phoenix, USA

15 dage

Kontaktlinsekursus **

Tradium, Randers

47, 49 og 51

** Tilmelding skal ske på www.efteruddannelse.dk *** Yderligere information fås ved henvendelse på tlf. 40 98 15 00. **** Tilmelding og info / info@TrainYourEyes.com

Kalender 4. - 7. oktober 2012 SILMO 2012 International messe for briller og optik. Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr 4. november 2012 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

7. - 9. november 2012 Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 10. - 11. november 2012 Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center København

25. - 27. januar 2013 opti ‘13 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com 27. februar – 1. marts 2013 China (Shanghai) International Optics Fair Shanghai World Expo Exhibition And Convention Center Shanghai, China www.biztradeshows.com/trade-events/china

OPTIKEREN

Adresser og telefonnumre

REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 18 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Rasmus Dalsgaard, tlf. 66 13 50 54 Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 Tom Skovbon, tlf. 70 26 09 08

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 440.- ekskl. moms + porto. Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 235.- ekskl. moms + evt. mer-porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf. 3313 7383 www.datagraf.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2012) udkommer 30.10.2012 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 12.10.2012 Annoncer til dette nummer skal være Datagraf i hænde senest den 05.10.2012

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 7

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND Sekretariatet: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 Formand: Anette Pedersen Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Nordre Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

CV/DD/DTO1/PA/111208/DK

Der er komfort. Og så er der komfort, der varer hele dagen.

GENNEMSNITSKARAKTER FOR OPLEVET KVALITET

OPLEVET KOMFORT 1

10,0

9,6

9,5

9,2

Gennemsnitskarakter ± SD

1,0 VED ISÆTNING

I DAGENS LØB

VED DAGENS SLUTNING

Bedømt i et klinisk studie på 4 uger på en skala fra 1 til 10, hvor 1 = dårlig og 10 = enestående.

DAILIES TOTAL1®-SiHy-kontaktlinser med gradueret vandindhold giver exceptionel komfort hele dagen, fra morgen til aften. Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser: • Den højeste iltgennemtrængelighed2 (Dk/t 156 ved -3,00 D) • Enestående glideeffekt3 DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser giver exceptionel komfort hele dagen, fra morgen til aften. Resultaterne taler for sig selv. Men tag ikke bare vores ord for gode varer. Prøv dem på dine kunder. Vi tilbyder vores Komfortgaranti* – pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds.

* Få yderligere information hos din salgsrepræsentant. 1 2 3

I et randomiseret, deltagerblindt klinisk studie, CIBA VISION®-data registreret 2011. Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION®-data registreret 2010. Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plane’-metode; signifikans påvist ved 0,05-niveau, CIBA VISION®-data registreret 2010.

Se produktanvisningerne for detaljeret information om brug, pleje og sikkerhed.

COMFORT ENGINEERED TO LAST