PO-bladet, november 2012 by Organistforeningens fagblad

NR. 11

NOVEMBER 2012

11. ÅRGANG

PO-bladet ISLANDSKE INDTRYK: NKS 2012 SIDE 9

DEBAT: VIKARLØN SIDE 18

PRÆLUDIUM

VEL ER JEG IKKE CÆSAR ... Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

På Tryggevælde Provstis hjemmeside har Organistforeningen konstateret, at provstiudvalget har fastsat vikartakster for organistvikarer og besluttet, at der ikke må ydes kørselsgodtgørelse til disse. Organistforeningen mener, at dette er i strid med det forhold, at det kun er det enkelte menighedsråd, der har kompetence til at indgå aftaler vedrørende individuelle ansættelsesforhold. Ministeriet for Ligestilling og Kirke har nu givet Organistforeningen medhold i dette synspunkt, og har bedt Roskilde Stift om at retlede Tryggevælde Provsti. Det kan således konstateres, som Organistforeningen hele tiden har fastholdt, at forhandling af vikaraflønning udelukkende er et spørgsmål mellem menighedsrådet og vikaren. Al indblanding udefra er således i bedste fald vejledende og i værste fald vildledende. I skuespillet ”Elverhøj” af J.L. Heiberg siger Christian IV ved bredden af Tryggevælde Å: ”Vel er jeg ikke Cæsar, og disse bølger ikke Rubicon, men dog jeg siger: ’Jacta est alea’”. Herefter træder han over åen og ind i Elverkongens rige. Organistforeningen er vidende om, at også andre provstier ved enten provster eller konsulenter har følt sig kaldede til lignende utilbørlig indblanding, og foreningen er rede til at krydse flere åer og tage kampen op med andre elverkonger end den ene i Tryggevælde. Læs også: • nyhed om provstiers vikarsatser, side 5 • debat om vikarløn fra side 18.

”Christian IV af Danmark” af maleren Pieter Isaacsz (1611-1616)

PO-bladet

INDHOLD OG KOLOFON

REPORTAGE

NYHEDER

BAGGRUND

Foto: Nina Møller

SIDE

FRIDAGE/VIKARLØN

NKS 2012 I ISLAND

FLEMMING IBSEN (2:2)

Vigtigt nyt om organisters arbejdsforhold: 1) Fridags-reglerne er ændret, 2) Ministeriet stopper provstiers forsøg på at stække vikarers lønforhandling. Desuden nyt fra FUK og KMKC.

Mette Bramsø og Hans Henrik Larsen var med på Nordisk Kirkemusiksymposium i september. Den store oplevelse beretter de om i henholdsvis ord og billeder.

Arbejdsmarkedsforskeren har skrevet notatet ”Den danske model og folkekirken”, som PO-bladet over to numre bringer højdepunkter fra.

ANMELDELSE

DEBAT

STILLINGER

SIDE

ORGELIMPROVISATION

VIKARLØNNINGER

8 ORGANISTER SØGES

Bjøn Elkjer anmelder ”Orgelpuls – Improvisation”, der er en ny pædagogisk bog fra svenske Gehrmans Musikförlag.

Betina Friis’ efterlysning af debat om vikarløn indfries med indlæg fra tre andre organistvikarer, bl.a. Lisbeth Djernæs Jørgensen (billedet) – samt et svar fra formand Anders Thorup.

Jels i Sønderjylland, Asmild-Tapdrup v. Viborg, Moltrup-Bjerning v. Haderslev, Silkeborg, Bredebro i Sønderjylland, Stenmagle-Stenlille v. Sorø, Skt. Nikolai i Holbæk, Sorterup-OttestrupKindertofte v. Slagelse.

PO-BLADET

Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen

REDAKTION

Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal,

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. TRYK

WERKs Graﬁske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Hans Henrik Larsen tog dette billede fra bussen under den klassiske turistrundtur ”Den gyldne cirkel” i Island umiddelbart forud for åbningen af Nordisk Kirkemusiksymposium 2012. www.organistforeningen.dk

PO-bladet

NYHEDER

MANDAGSJUL FØRER TIL NYE FRIDAGSREGLER Enhver fast fridag kan nu efter særlige regler inddrages af menighedsrådet. Dette er resultatet af forhandlinger om juleaften og nytårsaften, der i år falder på mandage. Har organisten som udgangspunkt fri, når juleaften og nytårsaften falder på en mandag – hvis vedkommende altså har fast fridag om mandagen? Begge dage er som bekendt hverdage. Svaret er nu endt med at blive et ”nej” og et ”ja”. Selve overenskomsten har hidtil ikke kunnet give noget klart svar, og spørgsmålet er derfor gennem nogle måneder blevet drøftet af kirkeministeriet på den ene side og CO10 (Organistforeningens centralorganisation) og DOKS på den anden side. Allerede i januar skrev ministeriet i sit nyhedsbrev fra Folkekirkens Personale (nr. 10), at menighedsrådet kan ”flytte den faste ugentlige fridag på grund af tjenesten”, hvis blot det sker ”med passende varsel og gerne tidligst muligt”. Den fortolkning af overenskomsten var CO10 og DOKS ikke enige i.

VÆLG SELV DIN GODTGØRELSE Nu er parterne så nået til et kompromis: Nytårsaften er stadig som udgangspunkt fridag, hvis den falder på organistens faste fridag. Når det derimod gælder juleaften, kan menighedsrådet med en måneds varsel flytte fridagen, hvis organisten har tjenstlige forpligtelser. Den nye fridag skal som udgangspunkt ligge i samme uge. Derudover kan menighedsrådet nu ”undtagelsesvist og med 1 måneds varsel inddrage den faste fridag” (§ 12, stk. 1). Og det gælder 4

altså, uanset om det er den 31. december eller en ganske almindelig mandag. Hvad ”undtagelsesvist” betyder, er ikke præciseret, men der er defineret nogle helt særlige regler for godtgørelse: Organisten kan ved flytning af fast fridag vælge mellem to former for godtgørelse – enten en erstatningsfridag (som udgangspunkt i samme uge) plus fire timers løn eller ni timers løn og ingen erstatningsfridag. Flytning af en fridag fra den 24. december kompenseres der ikke for med ekstra løn. Aftalen blev tidligt i oktober underskrevet af de tre forhandlingsparter, og paragraf-tilføjelsen er gyldig fra da. Den gælder kun for overenskomstansatte. For tjenestemænd er der ingen regler om inddragelse af faste fridage – dog er der en lang praksis for, at en fast fridag juleaften kan flyttes til en anden dag. Filip § 12. Arbejdsuge Organisten har ret til 1 fast ugentlig fridag. I uger, hvor den faste fridag er sammenfaldende med en søgnehelligdag eller den 24. december, og den ansatte har tjenestelige forpligtelser, henlægges fridagen til en anden dag i samme uge, medmindre et andet tidspunkt aftales mellem menighedsrådet og organisten. Menighedsrådet kan undtagelsesvis og med mindst 1 måneds varsel inddrage den faste fridag. For den inddragne fridag ydes organisten en godtgørelsen svarende til 4 timers løn samt afholdelse af en erstatningsfridag. Erstatningsfridagen skal afholdes i samme uge, medmindre andet tidspunkt aftales mellem menighedsrådet og organisten. Organisten har dog ret til – i stedet for godtgørelse og erstatningsfridagen – at vælge en godtgørelse svarende til 9 timers løn.

PO-bladet

NYHEDER

PROVSTIER KAN IKKE FASTSÆTTE VIKARLØN Kirkeministeriet har bedt flere stifter vejlede provstier, som har fastsat satser for vikarlønninger. Ministeriet overvejer nu, hvordan det generelt kan få provstiudvalgene til ikke at udarbejde aftaler om individuelle ansættelsesvilkår. Af Filip Graugaard Esmarch Det sydøstsjællandske Tryggevælde Provsti har (ved redaktionens afslutning) på sin hjemmeside et dokument med vikarsatser for kirkemusikere og gravermedhjælpere. Og med dokumentets største og fedeste typer står der: ”Efter aftale på budgetsamråd ydes ikke kørselsgodtgørelse til vikarer”. Da Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen, i august blev opmærksom på dokumentet, skrev han et brev til Ministeriet for Ligestilling og Kirke. ”Ved sådanne beslutninger forhindres menighedsrådene og vikarerne i at indgå en konkret aftale – og for den enkelte er det jo desværre ikke så ligetil bare at sige nej tak. (…) Ministeriet bedes oplyse, med hvilken hjemmel provstiudvalget kan udstikke sådanne begrænsninger for menighedsrådenes muligheder for som arbejdsgiver at indgå aftaler inden for deres kompetenceområde,” hedder det i brevet. Og ministeriet giver Organistforeningen ret: I en henvendelse til Roskilde Stift den 12. september anmoder ministeriet stiftet om at vejlede provstiet, ”da det udelukkende er det enkelte menighedsråd, der har kompetence til at indgå aftaler vedr. individuelle ansættelsesforhold”. PO-bladet

’HONORAR SKAL GODKENDES’ Efter den principielle afgørelse har ministeriet – igen på Organistforeningens anmodning – også bedt Københavns og Viborg Stifter om at vejlede henholdsvis Bornholms og Lemvig Provstier. Her har provstierne også fastsat vikarsatser, som menighedsrådene anmodes om at bruge. Lemvig Provsti betegner ganske vist satserne som ”vejledende”, men pålægger samtidig menighedsrådene at indsende et eventuelt højere beløb til godkendelse i provstiudvalget. I en mail til Organistforeningen skriver fuldmægtig Sofie Møller Barkholt på baggrund af de aktuelle sager, at ”ministeriet vil overveje, hvordan der kan udsendes en generel vejledning til landets provstier”. Organistforeningen hilser ministeriets overvejelser velkommen: ”Det ser ud til at være en generel tendens, at mange provstier ikke følger reglerne om forhandling af vikarløn. Derfor er det meget positivt, at de i ministeriet nu erkender, at der kan

Foto: Filip Graugaard Esmarch

Sekretariatsleder John Poulsen glæder sig – på Organistforeningens medlemmers vegne – over ministeriets vilje til at skride til handling, når det gælder provstiers forsøg på at stække kirkemusikeres mulighed for individuel forhandling af vikarløn.

NYHEDER være et problem, og at de på den baggrund overvejer at udsende en generel vejledning til provstierne,” siger sekretariatsleder John Poulsen.

TRÆNGT ØKONOMI I Tryggevælde Provsti har de (ved redaktionens afslutning) endnu ikke modtaget vejledning fra stiftet, fortæller provst John Salling. Han forsvarer provstiudvalgets udmelding ved at pointere, at vikarsatserne udelukkende er vejledende. Dette forbehold er dog ikke nævnt på hjemmesiden, som taler om gældende vikarsatser. ”Det skal vi have kigget på,” medgiver provsten, som til gengæld ikke forventer, at der bliver ændret på provstiudvalgets beslutning om at fraråde kørselsgodtgørelse – andet end mellem tjenestesteder. ”Vi er nødt til at vejlede menighedsrådene på den måde. Provstiet er økonomisk hårdt trængt, og kørepenge fra hjem til arbejde kan hurtigt løbe voldsomt op. Jeg tror heller ikke, man udbetaler dem ret mange andre steder. Kørslen må være et mellemværende mellem vikaren og SKAT,” siger John Salling. Det er Organistforeningens sekretariatsleder ikke enig i:

John Salling er sognepræst i Holtug og Magleby (ved sydsiden af Køge Bugt) og desuden provst i Tryggevælde Provsti, som er blandt de provstier, der kan se frem til vejledning fra stiftet i spørgsmålet om vikarsatser. Foto: Jesper Jørgensen

”Transportgodtgørelse har i hvert fald tidligere været ganske udbredt ved vikaransættelser – og det er helt lovligt. Når provstierne forsøger at fjerne den mulighed, er det udtryk for almindeligt løntrykkeri,” mener John Poulsen, som har erfaret, at menighedsrådene generelt opfatter provstiernes udmeldinger som krav – også selvom der er tale om vejledende satser. Tryggevælde-provsten afviser, at provstiudvalgets udmelding skulle lægge bånd på menighedsrådene på en uhensigtsmæssig måde. Den er blot en hjælp til, at menighedsrådet kan holde sig inden for det rammebeløb, det har til rådighed. ”Hvis menighedsrådene gerne vil give vikarerne et større honorar, står det dem frit for – men så må de jo finde besparelser andre steder. Menighedsrådene har i øvrigt selv bedt om at få nogle vejledende satser, og de er glade for at de har fået dem,” fortæller han. PO-bladet vil følge op på sagen, når det står mere klart, hvor langt provstierne kan gå i deres vejledning af menighedsrådene. Se også præludium s. 2 og debat om vikarløn fra s. 18.

PROVSTIERNES UDMELDING Følgende timeantal og -satser for honorering af PO-vikarer for en gudstjeneste er meldt ud af provstierne: • Tryggevælde Provsti: 5 timer a 157,27 kr. • Lemvig Provsti: 5 timer a 143,06 kr. • Bornholms Provsti: 5 timer a 157,33 kr. Til sammenligning anbefaler Organistforeningen, at PO-vikarer honoreres for én dags arbejde (7,4 timer), når det drejer sig om en gudstjeneste/højmesse, og med en timesats på 190,50 kr. (beregnet ud fra en PO’ers brutto-gennemsnitsløn).

PO-bladet

NYHEDER

NY KORDATABASE GÅR I LUFTEN Kirkemusikalsk Kompetencecenter og Folkekirkens Ungdomskor har i tæt samarbejde udviklet et nyt arbejdsredskab for korledere. Det fortæller to af hovedkræfterne om her. Af Lasse Toft Eriksen og Hans Christian Magaard Fra tirsdag den 20. november kan man via menupunktet “Bag om helligdagen” på Kirkemusikalsk Kompetencecenters (KMKC’s) hjemmeside, kmkc.dk, søge på korrepertoire til 1. halvdel af 1. tekstrække, altså fra 1. søndag i advent til og med 2. pinsedag 2013. Funktionen vil også være tilgængelig via Nodebibliotek.dk og senere via FUK.dk, som er på vej i en ny udgave. Projektet med udvikling af en ny database til hjælp ved korrepertoire-søgning for såvel lige stemmer som blandet kor blev omtalt

i PO-bladet i maj 2012. FUK og KMKC indledte udviklingsarbejdet i begyndelsen af 2012, og det fortsætter ind til udgangen af 2013. Allerede i 2009 etablerede KMKC den nye kirkeårsbaserede database ”Bag om helligdagen”. Her findes forslag til relevant korog orgellitteratur til alle kirkeårets helligdage, korte meditationer over helligdagenes bibeltekster samt illustrationer. Dette arbejde er redaktionelt afsluttet med et komplet forslag til 1. og 2. tekstrække. Det foreslåede korrepertoire er her af begrænset omfang. Men i kraft af en bevilling fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond kunne vi fra januar 2012 igangsætte et arbejde med en ny stor database med forslag til korrepertoire til kirkeåret. Udviklingsarbejdet støtter sig til FUK’s Nodebiblioteks gamle hjemmeside, Nodebibliotek.dk, som stadig eksisterer, men som i nogle år har trængt til opdatering. >

Et eksempel på en side fra den nye kornodeportal, som går i luften d. 20. november.

PO-bladet

NYHEDER

FLEKSIBLE SØGEFUNKTIONER I den nye database vil det være muligt at søge ganske fleksibelt. Man vil kunne søge på titel, komponist, arrangør, nummer i Den Danske Salmebog, kirkeårsdag (både 1. og 2. tekstrække), kirkeårstid samt kirkelige handlinger (som f.eks. dåb, nadver og konfirmation), og desuden vil man kunne søge på sværhedsgrad og besætning. Samtidig vil download af en række ikke-rettighedsbeskyttede korsatser være umiddelbart tilgængelig. Ansvaret for databasens IT-mæssige opbygning er overdraget til Søren Storm Larsen, der også er ophavsmanden bag KMKC’s hjemmeside. For det musikalske ansvar står fra KMKC Lasse Toft Eriksen og fra FUK Hans Christian Magaard. Udviklingsarbejdet følges endvidere af en projektfølgegruppe bestående af FUK’s formand, sognepræst Marianne Christiansen, rektor for Løgumkloster Kirkemusikskole, Hans Chr. Hein, samt organist og kantor ved Holbæk Kirke, Jytte Lundbak – alle tre medlemmer af bestyrelsen for FUK’s Nodebibliotek. Det er vort ønske og håb, at dette nye arbejdsredskab må blive til gavn for de kirkemusikere, der har ansvar for korarbejde – med dets muligheder for tilpasning til det enkelte kors forudsætninger, behov, sammensætning og niveau.

Lasse Toft Eriksen er koncertorganist og komponist samt webmaster hos KMKC. Hans Christian Magaard er faglig konsulent ved FUK’s Nodebibliotek.

FUK’S NODEBIBLIOTEK omfatter en kornode- og bogsamling på ca. 14.000 titler, hovedsagelig med kirkelig kormusik, er som samling grundlagt ved FUK’s oprettelse i 1968 på initiativ af Mogens Hybel, der sammen med Orla Olesen har samlet og registreret materialerne indtil ca. 2008, blev som nodebibliotek under FUK oprettet i 1993, og i 2008 ﬂyttede det fra Aalborg til Teologisk Pædagogisk Center (TPC) i et smukt renoveret lokale på ”slottet” i Løgumkloster. har adgang for alle interesserede på adressen Kirke Allé 2, afholder løbende repertoire-sessioner og studieuger for såvel grupper af korledere som kirkemusikstuderende. er foruden dets egen hjemmeside, Nodebibliotek.dk, søgbart via den fælles portal Bibliotek.dk, drives til daglig af TPC’s bibliotekar, Helle D. Kjeldsen (hdk@km.dk), med musikfaglig støtte af Hans Christian Magaard (nodebiblioteket@fuk.dk).

PO-bladet

DELTAGERBERETNING Den store nordiske kirkemusikbegivenhed fandt sted for sjette gang den 6. til 9. november. I og omkring Islands hovedstad var der rig lejlighed til at få fyldt på af inspiration og store oplevelser.

ISLANDSKE INDTRYK: NORDISK KIRKEMUSIK SYMPOSIUM 2012

Tekst: Mette Bramsø Foto: Hans Henrik Larsen Hafnarfjardarkirka ved Reykjavik

Fantastisk, flot, farverigt, spændende og meget inspirerende var det at deltage i NKS 2012 i Reykjavik. Nordisk Kirkemusik Symposium kunne fejre 20 års jubilæum, og det startede faktisk i Island for 20 år siden. Denne gang deltog der over 500 organister, korledere og kirkemusikere fra hele Norden. Der var et fyldigt program fra kl. 8.30 til 23 de fleste af dagene, som kulminerede med den afsluttende fantastisk flotte festgudstjeneste om søndagen i Hallgrimskirken. Sikke en sang! Sikken spændende orgelmusik alle dagene – hvor ganske vidunderligt! Hvilken stor glæde og inspiration, det giver til nye tanker, ideer eller andre måder at gøre tingene på. Jeg var i gang med at læse en bog om Rudolf Tegners udvikling som billedhugger og kom til at tænke på følgende citat af ham: ”Ingen Fryd kan sammenlignes med den, Inspirationen skænker, når Synet åbenbarer PO-bladet

sig, og Almagtens Finger rører ved ens Pande. Et Aandepust, befrugtende og fødende i samme Sekund, der skænker Kunstneren Vederlag for mange slidsomme Timer”. Man fik lyst og kraft til at arbejde (kæmpe) videre for folkekirken. Som biskop Fru Agnes M Sigurdottir afsluttede sin prædiken med: ”Gud velsigne jeres arbejde og liv, og må han give jer styrke til at fortsætte jeres arbejde i kirken og for kristendommen i jeres respektive lande”.

KYRIE MED IMPROVISATION Den første dag var der mulighed for at vælge mellem orgelsafari eller en anden ekskursion med bus, f.eks. Den blå lagune eller Den gyldne cirkel. Vi var flere, der havde valgt det sidste. En fantastisk otte timers tur ud i den smukke islandske natur – og omkring Skalholt, som er et bispesæde fra ca. år 1000. Et helt indlæg i PO-bladet værdigt. 9

DELTAGERBERETNING Ved både åbnings- og aftenkoncerten torsdag sang og spillede islandske kor og organister samt det Islandske Symfoniorkester så det var en fryd. Spændende, smukke klange – meget tankevækkende, at så få mennesker (som indbyggertallet i Aarhus) på denne store ø, har så kæmpestort et potentiale. Morgenandagter klokken halv ni. Her måtte man vælge mellem flere spændende, og man kunne jo desværre kun være til stede ved én af dem. Fredag bød desuden på fire forskellige workshops, desværre kun a to timer. For mit vedkommende ”improvisation i koret” med Gary Graden fra Sverige. Han desarmerede os totalt ved at indlede med at sige, at det var meget let: Han vidste ikke, hvad ”improvisation i koret” skulle betyde, men han havde nogle (for nogles vedkommende gammelkendte) ideer i ærmet. Det blev så til at synge clusters, små selvopfundne toner/tonerækker/melodier inden for den givne skala i et udvalgt gregoriansk kyrie. Eksempelvis en SA-”intro”, hvor dette ”tonetæppe” blev dæmpet, da tenor og bas startede med at synge første del af kyriet. Ved ”Christus” gjorde vi så det modsatte. Der blev også sunget kanon af kyriet (uden nogen som helst hæmninger over for kvintparalleller osv.). En anden måde var at tilsætte lidt slagtøj. Få virkemidler, der giver stor eﬀekt. Det er en glimrende idé, at alle disse højuddannede og begavede deltagere i NKS foretager sig noget aktivt, musikalsk sammen. Desværre var der blot for lidt øvetid til at få øvet det rigtig godt.

En dampende gejser

Koncerthuset Harpa

Sopranen Póra Einarsdóttir og Dirigenten Hördur Áskelsson efter opførelse af Jón Nordals Matins in Spring

Ankomst til festgudstjeneste i Hallgrimskirken

ALLE MED I GUDSTJENESTEN Efter workshop blev vi kørt i busser til ny nordisk orgelmusik på Hafnarfjardarkirkas to vidt forskellige orgler. Interessant. Derefter 10

Det norske Uranienborg Vokalensemble

PO-bladet

DELTAGERBERETNING

NY INSPIRATION TIL KORET

Mattias Wager improviserer postludiet til festgudstjenesten

generalprøver til aftengudstjenesten for de enkelte grupper. Ved gudstjenesten fredag kl. 21-23 bidrog alle fire workshops til gudstjenesten. En gruppe, som havde arbejde med orgelimprovisation, indledte gudstjenesten. Vældig eksperimenterende og spændende – og sikke et skønt orgel i Hallgrimskirken! Så vidt jeg husker, afløste deltagerne hinanden på orgelbænken. Sjovt. Gary Gradens gruppe overtog med introitus i form af Kyrie og andre led. Vi stod ude i siden og sang ind imod menigheden. Ved gudstjenesten samarbejdede Gary Graden-gruppen med Mattias Wagers gruppe, ”rytme i orgel og kor”. En fjerde workshop-gruppe havde arbejdet med dans og bevægelse – ledet af danske Annemette Riis. Gruppen leverede en farverig optræden i kirkens midtergang med bl.a. tørklæder. PO-bladet

Efter lørdagens morgenandagt var der fire timers nationale koncerter, afbrudt af frokostpausen. Der var en overvægt af kormusik – men det var både utrolig flot og meget inspirerende. Utrolige orgelimprovisationer … Derefter Sing along! Endnu en rigtig god idé. Her var vi som symposiedeltagere selv aktive og lærte hurtigt nyt repertoire for vore kor og menigheder. Bestemt overkommelige korsatser. Herligt! Derefter festmiddag i Harpa, det betagende flotte koncerthus. Til den afsluttende festgudstjeneste om søndagen var der lavet udførligt program med noder og tekster i engelsk oversættelse. Meget fint sammensat – så fik vi også prøvet at synge islandsk. Der var nodeudstilling bag det store orgel i Hallgrimskirken. Det virkede godt med en central plads, hvor folk hele tiden kom, og meget foregik i denne store kirke, der har plads til 1400 mennesker. Symposiet virkede meget struktureret og eﬀektivt. Var der småting der skulle rettes blev de det med et venligt smil og stor hjælpsomhed. Svært at gøre sig forståelig? Overhovedet ikke – mange taler jo dansk. Om NKS 2016 ved vi foreløbig, at det kommer til at foregå i Sverige. Svenskerne er superdygtige, så det kan kun blive godt. Jeg kan på det kraftigste anbefale alle organister denne store faglige oplevelse.

Mette Bramsø ved orglet i Lynæs Kirke, Hundested. Hun er organist og korleder ved Lynæs og Torup Kirker (foto: Janne E. Kirkegaard).

BAGGRUND

DEN DANSKE MODEL OG FOLKEKIRKEN – DEL 2 Er den danske model på Herrens mark i folkekirken? Her følger sidste del af notatet fra professor Flemming Ibsen, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet. I forskningsnotatets første del gennemgår Flemming Ibsen de historiske forudsætninger og ser på forskellen mellem det private og offentlige arbejdsmarked (notatets fulde version er offentliggjort på Organistforeningen.dk under ”ansat som organist” => ”overenskomstansat”). I den efterfølgende del, som PO-bladet bragte i nr. 10, bevæger Flemming Ibsen bevæger sig ind på folkekirkens område med en beskrivelse af dens aktører, organisationer, overenskomster, ledelse og samarbejde. Her bringer vi den sidste del, som handler om problemer med implementeringen af den danske model i folkekirken – og om nogle mulige løsningsmodeller. Forskningsnotatet bygger på litteraturstudier og interview med nøgleaktører fra både lønmodtager- og arbejdsgiversiden.

(foto: Filip Graugaard Esmarch)

“Den kirkelige organisation er ikke gearet til et moderne, velfungerende og ﬂeksibelt arbejdsmarked,” skriver professor Flemming Ibsen i sit forskningsnotat.

Af Flemming Ibsen Hvis det, som vi kalder ’den danske model’, skal fungere optimalt, dvs. skabe gode resultater for både lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet, skal følgende betingelser være opfyldt: Der skal være tale om ligeværdige parter, der er kontraktduelige Parterne kan indgå frivillige aftaler, som de har ejerskab til Den arbejdsgiver, der ansætter og afskediger sit personale og har ledelsesog instruktionsbeføjelser, er også den arbejdsgiver, der selv – eller gennem sin arbejdsgiverorganisation – forhandler og indgår aftaler for sine ansatte og deres organisation og dermed bærer de økonomiske omkostninger Ledelsesretten er knyttet til forhandlings- og aftaleretten Der er lokale arbejdsgiverrepræsentanter til stede på arbejdspladserne, som kan sikre implementeringen af aftalerne, udøve den lokale forhandlingsret og gennemføre samarbejdet i det daglige med de ansatte. Gennem de interviews, der er gennemført med repræsentanter for de ansattes faglige organisationer, er det blevet tydeligt, at lønmodtagersiden hele vejen rundt ikke mener, at den danske model fungerer optimalt i folkekirken. Årsagen er, at præmisser for en optimal funktionsdygtighed simpelthen ikke er til stede i et tilstrækkeligt omfang. Hovedproblemet er, at den kirkelige organisation ikke er gearet til et moderne, velfungerende og fleksibelt arPO-bladet

BAGGRUND bejdsmarked med et overenskomstansat personale, der henter rettigheder og pligter via kollektive overenskomster.

MENIGHEDSRÅD MANGLER EJERSKAB Det kirkelige arbejdsmarkedssystem har fra gammel tid været et arbejdsgiverdomineret, ministerielt system, bygget op omkring tjenestemandsloven, og ensidigt styret og reguleret af love, regler, cirkulærer og bekendtgørelser. Et ensidigt system, der ikke byggede på ligeværdige parter, forhandling og indgåelse af frivillige aftaler. Tjenestemændene havde en formel forhandlingsret, men reelt har det kirkelige arbejdsmarkedssystem været styret af ministeriet med en meget ringe indflydelse fra lønmodtagersiden. Nu forsøger ministeriet sig så med en ’ny dansk model’, hvor man via rene overenskomstansættelser – præsterne og kirkegårdslederne undtaget – vil skabe et regulerings- og samarbejdssystem på linje med det, der findes i den øvrige oﬀentlige sektor. Men præmisserne for, at det vil lykkes, er efter lønmodtagersidens mening ganske enkelt ikke til stede. Hovedproblemet er efter lønmodtagersidens mening, at menighedsrådene har fået tildelt en arbejdsgiverrolle, som de ikke har forudsætninger for og ikke evner at løfte og udfylde på tilstrækkelig professionel vis. Finansministeriet forhandler via Moderniseringsstyrelsen og kirkeministeriet overenskomster hjem, som gælder for det personale, som menighedsrådene ansætter eller indstiller til ansættelse, og derfor har menighedsrådene intet ejerskab til de pågældende overenskomster. Der er således tale om en slags ’dysfunktion’ i folkekirkens danske model. Menighedsrådenes lederrolle udfyldes derfor ikke tilstrækkeligt, og de evner heller ikke at løfte den daglige samarbejdsrolle med de PO-bladet

ansatte professionelt. De ansatte forventer en ordentlig personale- og lønpolitik og et godt samarbejde om at løse opgaver og konflikter i fællesskab, men forventningerne skuﬀes i mange tilfælde på grund af et – efter lønmodtagersidens opfattelse – for ringe lederskab. Kirken er præget af mange små arbejdspladser med mange deltidsansatte, og de forventer derfor, at arbejdsgiversiden udviser en stor grad af fleksibilitet, således at arbejdet kan tilrettelægges på en måde, så de deltidsansattes behov for en fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse finder sted. Men ofte kan det ikke lade sig gøre, da ledelsen i mange tilfælde mener, at de ansatte blot ’skal stå til rådighed’ for ledelsen. Man efterspørger derfor en fleksibel lederudnyttelse af personalet.

MODELLEN MÅ REFORMERES Et andet spørgsmål er, i hvor høj grad ’myndigheden’ – ministeriet, stifterne og provstierne – evner at omstille sig til de ændrede forhold. Opfatter ministeriet sig som ’ligeværdig aftalepart’ i forhold til lønmodtagernes organisationer, eller er man fortsat hovedansvarlig myndighed med suveræn fortolkningsret, ikke blot i forhold til bekendtgørelser og cirkulærer, men også i forhold til overenskomsterne? Er stifterne den lokale ’neutrale’ myndighed eller en interessevaretager over for de faglige organisationer på MR’s side? Det er organisationernes oplevelse, at man har haft – og fortsat har – meget svært ved at finde sine ben på arbejdsgiversiden – både holdningsmæssigt og i praksis. Kritikken går også på den måde, som de lokale lønforhandlinger forløber på, hvor oplevelsen fra de ansattes side også er et uprofessionelt mod- og medspil fra arbejdsgiversiden. På mange arbejdspladser er de ansattes trivsel desuden dårlig på grund af ’samarbejds13

BAGGRUND problemer’ og et dårligt arbejdsmiljø, hvilket giver anledning til mange sager mellem parterne. Problemet omkring det – i nogle tilfælde – dårlige samarbejde hænger også sammen med, at der især på de mindre arbejdspladser mangler den synlig daglig ledelse. Ofte er der kun tale om menighedsrådenes ’kontaktpersoner’, som kan være svære at få fat i, og som måske ikke har det store engagement i den daglige drift og kirkens personalepolitik. Det skal understreges, at lønmodtagersiden gør opmærksom på, at der er stor forskel på, hvordan ledelsesog samarbejdsfunktionerne løses på de kirkelige arbejdspladser. I de store kirkesamfund er der et personale til stede på fuld tid, der kan løse både ledelsesog samarbejdsopgaver og udvikle den lokale løn- og personalepolitik tilfredsstillende. Men også på de mindre arbejdspladser kan samarbejdet fungere optimalt, ligesom der også kan være samarbejdsproblemer på de store arbejdspladser. Men vurderingen og dermed konklusionen fra lønmodtagersiden er klar: den danske model i folkekirken må reformeres for at kunne fungere tilfredsstillende.

DET FOLKELIGE ER VIGTIGST Gennem interviews med arbejdsgiversiden er det blevet tilkendegivet, at den nye arbejdsmarkedsmodel med kollektive overenskomster for de overenskomstansatte skal have tid til at blive implementeret og afprøvet, inden man kan fælde dom. Den danske kirke er en folkekirke med folkevalgte menighedsråd, altså lægfolk og ’glade amatører’, der via engagement og frivillig arbejdskraft har påtaget sig at drive og udvikle folkekirken. I mange tilfælde løftes denne opgave tilfredsstillende, men ministeriet er udmærket klar over, at menighedsrådene behø14

ver en række støttefunktioner, for at kunne løfte opgaven. De kommer primært fra Landsforeningen af Menighedsråd, men også fra provstierne, provstikonsulenterne og fra stifterne. En supplerende måde at gøre menighedsrådendes arbejde mere professionelt er et tværfaglig samarbejde mellem provstiernes forskellige menighedsråd. Løsning af opgaver på tværs kan give flere ressourcer og et mere professionelt snit over opgaveløsningerne. Arbejdsgiversiden mener derfor ikke, at der er grund til at ændre grundlæggende på den danske model i folkekirken. Frem for alt bør det folkelige element bevares i folkekirken, så der stadig vil være tale om en folkekirke.

TRE UDVIKLINGS-SCENARIER Hvis den danske model skal kunne fungere optimalt i den danske folkekirke, skal modellen reformeres, og lønmodtagersiden har peget på tre forskellige løsningsmodeller eller scenarier: 1) En udbygning af den aktuelle model, hvor Landsforeningen af Menighedsråd gøres til en egentlig arbejdsgiverforening, der får til opgave – som et alternativ til Moderniseringsstyrelsen – at forhandle overenskomsterne på plads med deres modpart. Det vil give menighedsrådene ejerskab til overenskomsterne, og der vil blive en mere klar ledelsesmodel i folkekirken. Samtidigt vil ministeriets og stifternes rolle som myndighed blive mere entydige. 2) Et brud med den eksisterende model, hvor den gejstlige og den verdslige model bliver afgørende adskilt, således at Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen forhandler de overordnede overenskomster på plads, medens provstierne får tilknyttet embedsmænd i form af personaledirektøPO-bladet

BAGGRUND rer og kontorchefer, der skal løfte opgaven med at forhandle den lokale løndannelse og personalepolitikken. Den daglige ledelse af de kirkelige arbejdspladser kan varetages af provstikonsulenter, der er professionelt uddannede til at løse ledelsesog samarbejdsopgaver i kirkerne. 3) En kombination af de to modeller, hvor der dannes et ’kirkeråd’ i provstierne med repræsentanter fra både de gejstlige og lægfolk, men med en overvægt af lægfolk, som skal styre driften, de kirkelige aktiviteter og den lokale løn- og personalepolitik. Lederen af kirkerådet skal være en veluddannet lægmand, og der skal være tilknyttet udviklingskonsulenter til kirkerådet for at sikre den tilstrækkelige professionalisme. Men folkekirken bevares som ’folkelig’, som den er i dag med menighedsråd og præster.

PO-bladet

PÅ HERRENS MARK Alternativet fra arbejdsgiverside er som nævnt en bevarelse af det nuværende system med en mere professionel støttefunktion til menighedsrådene fra Landsorganisationen af Menighedsråd, provsti-konsulenterne og stifterne. Der er i disse år stor fokus på, hvordan Den danske Folkekirke skal styres og udvikles, og meningerne brydes på god demokratisk vis. Men det er rimelig sikkert, at det, som vi kalder den danske arbejdsmarkedsmodel i folkekirken, vil undergå forandringer. For øjeblikket befinder den sig på Herrens mark. Se forskningsnotatets tilhørende referencer i bunden af den fulde version, som kan downloades på Organistforeningen.dk under ”ansat som organist” => ”overenskomstansat”.

ANMELDELSE

VARM LUFT TIL BLÆSEBÆLGEN Svenske Gehrmans Musikförlag har udsendt en pædagisk bog om kunsten at improvisere på orgel. Men løsrevet fra instrumentale forudsætninger bliver tilgangen til denne kunst for letkøbt, mener PO-bladets anmelder. Af Bjørn Elkjer ”Orgelpuls improvisation” er den seneste udgivelse i en række af orgelskoler med den overordnede titel ”Orgelpuls”. Serien henvender sig til børn (og voksne) som ønsker at starte med orgelet som deres første instrument. Som improviserende organist bliver ens interesse straks vakt, når man ser en ny bog om improvisation på orgel. Nu kan improvisation imidlertid være mange ting, og denne bogs mission er ikke at tage forsigtigt fat på f.eks. koralforspil, modulation eller improvisation i forskellige rytmiske stilarter. Bogen skal give inspiration til at udforske de mange forskellige lyde, der kan lokkes ud af et orgel. Til at katalysere denne proces bruger forfatteren en række improvisationsmønstre i form af tegninger, som skal danne baggrund for improvisationer. Fra min erfaring med at undervise begyndere på klaver ved jeg, at det kan være en spændende og vigtig del af undervisningen at lade eleven improvisere efter en tegning eller nogen retningslinier, man angiver, f.eks. ”spil som et tordenvejr”. På den måde får eleven mulighed for umiddelbart at udtrykke sig uden bekymring for at spille forkert i forhold til et nodeforlæg.

Lindberg Sjödin, Willstedt og Mogren Orgelpuls Improvisation Gehrmans Musikförlag 370 kr. hos Noder.dk

Denne improvisationsform kræver ingen særlige instrumentale forudsætninger, men bliver til gengæld også hurtigt kedelig at høre på, både for den udøvende men i særdeleshed for et eventuelt publikum.

KRUSEDULLER OG BOBLER Anne-Lise Lindberg Sjödin (i det følgende ALLS), som er svensk orgelpædagog og forfatter til de første fem bøger i serien ”Orgelpuls”, har allieret sig med Tomas Willstedt, der er domorganist i Lund og lærer i improvisation ved konservatorierne i Malmø og Stockholm. Deres improvisationsskole er opdelt i to hovedafsnit, en metodikdel og et konkret eksempel på, hvordan man kan lave et improviseret koncertstykke, hvor forlægget er en fortælling.

PO-bladet

ANMELDELSE Metodikdelen er opdelt i to sektioner: ”Nøgler” og ”Repertoire”. Under ”Nøgler” finder vi forskellige forslag til, hvordan man kan variere sin lydfrembringelse på orglet. Det kan f.eks. være hvilken del af hånden eller foden, man bruger, når man spiller, hvilken registrering, man bruger, hvilken rytme osv. Som inspiration for eleven har ALLS tegnet 16 såkaldte improvisations-mønstre, som består af prikker, streger samt diverse kruseduller. Bogen mangler anvisninger til læreren, og selv om jeg bestemt har en ide om, hvor ALLS vil hen, står jeg uforstående over for flere ting. Forfatteren opererer f.eks. med noget, hun kalder ”hukommelsesbobler”, som tilsyneladende er af stor betydning for elevens udvikling. Men jeg ved dybest set ikke, hvad det er, og hvordan det skal bruges. Måske handler det om de erfaringer, eleven gør sig, som så kan noteres eller tegnes i nogle cirkler, der er overalt i bogen?

INGEN PÆDAGOGISK FORKLARING Anden sektion, ”Repertoire”, bliver en smule mere konkret. Her inddrager ALLS melodier fra sine foregående udgivelser, som så skal flettes sammen med elevens egne improvisationer. Men igen melder der sig et spørgsmål: Hvorfor er de 11 små melodier opdelt i ”Bevægelsesimprovisationer” og ”Fantasier”. Hvad betyder det, og hvad er den pædagogiske tanke bag dette? Jeg er også kritisk overfor melodivalget, som er af særdeles traditionel karakter. Jeg forstår godt, det skal være enkelt, når det henvender sig til begyndere, men jeg mener, det havde været bedre at komponere nogle enkle melodier (f.eks. kromatiske frem for diatone), som stilmæssigt harmoner med de ret komplicerede ting, der let opstår, når selv helt uind-

PO-bladet

viede personer tilfældigt rammer tangenterne på forskellig måde. ALLS opfordrer da også sidst i afsnittet under den flotte titel ”Hommage á John Cage” til at improvisere ud fra musik a la John Cage. Meget fornuftigt, men også lidt letkøbt og løsrevet fra det øvrige banale melodivalg.

MALERISK IMPROVISATION Bogens andet hovedafsnit har benævnelsen ”En malers drøm” og er et forslag til improvisationer på baggrund af en tekst af Mikael Mogren. Det er muligt at se og høre Thomas Willstedt selv udføre denne improvisation ved at besøge hans hjemmeside, www.tomaswillstedt.com (klik på linket til højre). Sansynligvis pga. tekstens indhold har TW fået den ide at bruge malerværktøj til at traktere klaviaturet med. Ideen er for så vidt spændende og giver også nogle gode virkninger. Det udstiller dog også tydeligt svagheden ved at lave musik på denne måde: Det bliver så frygteligt kedeligt efter ganske kort tid – og heldigvis, kan man sige, for ellers kunne alle jo give folk en stor musikalsk oplevelse. ALLS skal have ros for at udgive orgelskoler til børn, og der er helt sikkert meget godt at hente i Orgelpuls-bøgerne. Der er også gode ideer i Orgelpuls Improvisation, men bogens budskab kan sammenfattes på nogle få sider, så med en pris på Dkr 370 mener jeg mest, man køber varm luft til sin blæsebælg!

I NÆSTE NUMMER Anmeldelse af FUK-hæftet ”Himlens fugle – 12 satser til kirkeåret” af Frederik Berggren (tekster og melodier), Lea Daescu (melodier) og Erling Lindgren (arr.)

DEBAT

GENINDFØR DEN GAMLE VIKARLØN Der er brug for et fælles system til aflønning af organistvikarer, mener den erfarne vikar Niels Hansen. Man kunne stadig godt bruge ministeriets gamle system, blot med en udligning mellem de lave takter for enkelttjenester og de høje takter for længerevarende opgaver. Af Niels Hansen, Odense SV I ”de gode gamle dage” fungerede aflønningen af organistvikarer således: Kirkeministeriet udsendte hvert år nogle vejledende takster, og dem rettede man sig efter overalt. Der fandtes fem forskellige ”slags” løn: Højmesse/gudstjeneste, kirkelig handling, minimumssats for weekend, ugetakst og dagstakst. Afhængig af vikarens uddannelse var taksterne forskellige for de forskellige tjenesteformer. Taksterne for enkelttjenester var meget lav. Især fik man ikke meget ud af en enkeltstående kirkelig handling. Derimod var det udmærket at være engageret for en weekend. Man fik, hvad der svarede til to højmesser som minimum. Og gav taksterne for de enkelttjenester, der faktisk forekom i weekenden, tilsammen et højere beløb, fik man det. På samme måde fungerede ugeog dagstaksterne. Alt i alt slet ikke så tosset. Hvad man satte til på ”gyngerne” (enkelttjenester), fik man ind på ”karrusellerne” (weekender, uger og dage). Dette system blev afskaﬀet i efteråret 1998. Nu skulle der i hvert enkelt tilfælde føres individuelle lønforhandlinger. Selvfølgelig endte det i rent kaos. Lige som i dag blev vikarerne aflønnet efter de takster, der var afskaﬀet, og 18

som så naturligvis ikke blev reguleret. Efter et par års forløb indførte man så det gamle system igen.

ET SKØDESLØST RODERI I dag udsender Kirkeministeriet ikke mere vejledende vikartakster, og rundt omkring anvender man i stor stil stadig 2010-taksterne. Dansk Kirkemusiker Forening har opfundet et takstsystem. Nogle steder har provstierne lavet deres egne systemer. Organistforeningen har opfundet en ”dagstakst” til brug ved gudstjenester og ”½-dagsstakst” til kirkelige handlinger (taktsterne er urealistisk høje, men til gengæld mangler både weekend-, ugeog dagstakst). Alt i alt noget som med et Palle Lauring-udtryk kan betegnes som ”et stykke typisk dansk velordnet skødesløst roderi”. Når jeg spiller til en enkelttjeneste, gør jeg opmærksom på, at Kirkeministeriets 2010takster er sådan og sådan, men at Organistforeningen anbefaler det og det. Af de 23 kirkekasser, som jeg sidste år fik løn fra, var der kun en enkelt, som anvendte Organistforeningens takster. Naturligvis. Lover man at spille i en organistferie, er det ikke tilfredsstillende, hvis man kun aflønnes pr. tjeneste. Der bør derfor være en form for rådighedsbetaling, men jeg kan godt se, at det bliver dyrt for kirkekasserne, hvis man betaler en ugetakst, og der i ugens løb kun er en enkelt søndagsgudstjeneste. En løsning, som jeg tror, både kirkekasser og organistvikarer kunne leve med, var genindførelse af Kirkeministeriets gamle system, dog med den ændring, at taksterne for enkelttjenester blev lidt højere og taksterne for weekPO-bladet

DEBAT end, dag og uge lidt lavere. Og så bør der for en søndagsgudstjeneste som udgangspunkt altid betales en weekendtakst. Niels Hansen er fuldtids-organistvikar på Fyn

Her er et foto fra Colourbox. Er der mon en læser, som kan fortælle redaktionen, hvilket orgel, det er?

STÅ SAMMEN I PROVSTIET I sin kommentar til Betina Friis’ indlæg “Debat om vikarlønninger efterlyses” (nr. 10, s. 22) fortæller Birgitte Romme om sine gode erfaringer med sammenhold mellem organisterne i et provsti. Af Birgitte Romme, Nordborg I Sønderborg Provsti aflønnes vikarer med Dansk kirkemusiker Forenings takster, dvs for en højmesse/gudstjeneste 1138 kr. og for bryllup, bisættelse og plejehjemsgudstjeneste 682 kr plus kørsel. Denne ordning har vi haft i ca. otte år. Vi organister havde dengang store problemer med at finde vikarer og skulle ofte ringe til 10-15 personer, før vi fandt en, der sagde ja. Vi skrev et fælles brev til provsten om problemet, og at vi mente, at en af grundene til det var, at lønnen var alt for lav. Præsterne oplevede også dengang, at vikarerne sagde nej, hvis de ikke kunne få en højere løn end godt 600 kr. for gudstjeneste og godt 300 kr. for andre handlinger. Det var ikke vanskeligt at få menighedsrå-

PO-bladet

dene i de enkelte sogne til at aflønne os efter Dansk Kirkemusiker Forenings takster. Jeg er ikke klar over, om provsten dengang skrev til menighedsrådene og anbefalede de nye takster for vikarer. Det har han muligvis gjort, for vi havde ingen problemer med at få en bedre aflønning. Vi gør blot det, at vi skriver til kassererne, når vi skriver vores afregning, at vi gerne vil aflønnes efter Dansk Kirkemusiker Forenings takster – med de aktuelle beløb i parentes. Det er ikke nemt at skulle lave en forhandling med et menighedsråd før hvert vikariat. Det kan jo også nogle gange være ret akut. Og organister har det jo ofte sådan, at de vil gerne spille orgel, og de vil også gerne være hjælpsomme og fleksible. Så altså: Prøv med en kollektiv aftale med andre organister, både de faste og vikarerne i jeres provsti, og anfør, at den og den takst synes I er rimelig af de og de grunde – og se så, om ikke provstiet vil støtte jer! Birgitte Romme er organistvikar på Als og omegn.

DEBAT

LØNNINGER PÅ HERRENS MARK Som hyppig organistvikar kan man blive træt af at skulle forhandle lønnen fra gang til gang, har Lisbeth Djernæs Jørgensen erfaret. Af Lisbeth Djernæs Jørgensen Kære Betina Friis. Endelig er der en, der tager fat i vikarlønningerne! Det er en skandale, at der ikke sker noget på det punkt. Jeg og andre, jeg snakker med, føler os totalt svigtede af vores fagforening. Jeg mener ikke engang, de lønninger, de mange steder kører med, er fra 2010 – de er meget ældre. Kirkeministeriet tror åbenbart, at alle er så vilde med at vikariere, at de ikke behøver at få noget for det. Jeg forstår ikke fagforeningens snak om, at man skal aftale lønnen forinden. Tit er det jo en kollega i stor nød, der ringer – skal man så bare svigte vedkommende? Og den takst, fagforeningen har foreslået med 1410 kr. om dagen – hvad kan den bruges til?

STÅ FAST Jeg bor på Djursland og gik på efterløn i 2009. Jeg troede, jeg skulle gå og hygge mig hjemme, men her i området er der en skrigende mangel på vikarer, så der er ikke mange søndage, jeg sidder hjemme. Jeg har indimellem vikarieret i et par store købstadskirker, hvor jeg – uden at spørge – er blevet aflønnet med 5 timer a 188 kr. for en

gudstjeneste og 3 timer a 188 kr. for en bisættelse/begravelse/bryllup. Ingen vil vel påstå, at 188 kr. i timen er for meget, når man har en PO-eksamen og 42 års erfaring. Jeg syntes, det var en rimelig betaling, så derfor siger jeg allerførst, at det er prisen plus kørepenge, hvis de vil gøre brug af mig. Nogle vrider sig lidt, men når jeg er den femte eller sjette, de har ringet til , kryber de alligevel til korset. Og det mærkelige er, at de ikke holder op med at ringe. Så de må jo mene, jeg er det værd. Vi skal ikke bare finde os i ”smarte” kasserere og præster, men stå fast på, hvad vi vil have. Det er vores marked, og det bliver tydeligere for hvert år.

UVÆRDIG PENGESNAK Alligevel synes jeg Organistforeningen burde fastsætte nogle brugelige takster og så få vore arbejdsgivere til at acceptere det. Jeg synes også, det er uværdigt, at man skal snakke penge hver gang, man bliver spurgt, om man vil spille. Jeg har med stor interesse læst professor Flemming Ibsens artikel om arbejdet på Herrens mark. Det er så sandt, alt hvad man siger om underlige arbejdsforhold i folkekirken. Men det er ikke bare arbejdet, der er på Herrens mark – det er også vikarlønningerne. Så skal man ikke lige få noget gjort ved det?? Jeg håber, flere vil melde sig i debatten her.

PO-bladet

DEBAT

EN SNEBOLD I HELVEDE – VIKARSATSER IGEN, IGEN, IGEN, IGEN, IGEN ... I sit svar på rækken af indlæg om vikarlønninger forklarer Anders Thorup, hvorfor en tilbagevenden til faste satser næppe er realistisk, og han opfordrer til faktisk at bruge Organistforeningens vejledende satser, som langt fra er grebet ud af den blå luft. Under alle omstændigheder bør man ikke føle, at man svigter, hvis man siger nej til at vikariere for en lav hyre – tværtimod.

Af Anders Thorup, formand Organistforeningen har inden for de sidste måneder modtaget en del henvendelser vedrørende vikaraflønning, og her i PO-bladet i form af indlæg fra bl.a. Betina Friis (BF), Lisbeth Djernæs Jørgensen (LDJ), Niels Hansen (NH) og Birgitte Romme (BR). Da jeg fik forelagt de mange indlæg til kommentering, var min første reaktion, som det fremgår af undertitlen. I hele min tid i foreningen har det nemlig været et fast tilbagevendende emne i bladet og især ved generalforsamlinger. Men da jeg genlæste brevene, bed jeg mærke i BF’s ”jeg kender ikke fortiden, så jeg aner ikke, hvilke kampe, der har været forsøgt kæmpet”. Vi bliver jo heldigvis hele tiden flere PO’ere, så af hensyn til de nye skal jeg prøve kort at forklare, hvorfor situationen er, som den er – og hvorfor det ikke er helt så galt, som mange synes.

FASTE SATSER? Den meget korte forklaring plejer at være: Der er ingen modpart at forhandle en sådan aftale med. Som alle meget korte forklaringer rummer den ikke hele sandheden – så her er en lidt længere: Principielt kunne man i forbindelse med overenskomstforhandlingerne indgå en bindende aftale om vikaraflønning med Ministeriet for Ligestilling og Kirke (MiLiKi). Og hvorfor vil MiLiKi så hellere brække højre arm på langs, end at indgå sådan en aftale? Det er fordi et ministerium er befolket af embedsmænd, og ministerielle embedsmænd har ingen mening – eller rettere, de har den mening, som politikerne har. Og de politiske vinde har i al min tid i organisationsarbejde, og uanset den siddende regerings farve, blæst mod uddelegering, privatisering, decentralisering osv. Derfor vil en vikaraftale, der går tilbage til centralt fastsatte vikarlønninger, ikke have en chance. Selvfølgelig kan alt handles, bare prisen er rigtig, men om ministeriets pris for en vikaraftale kan jeg kun sige, at for det første har jeg ingen anelse om, hvad MiLiKi ville forlange, men for det andet er jeg sikker på, at det ville være mere, end nogen medlemmer ville betale.

VEJLEDENDE SATSER Markedet er altså frit, og alle de satser, der florerer, er i bedste fald kun vejledende og som regel mest for den part, der har udgivet dem. >

PO-bladet

DEBAT Der er MiLiKis efterhånden gamle satser, og der er satser udgivet af sogne, provstier og diverse organisationer, men de er som sagt ikke bindende for nogen parter. Dette gedemarked har foreningen ikke haft lyst til at blande sig i. Og lige meget om vi kaldte vore satser for minimums- eller gennemsnits-satser, så ville de af modparten blive opfattet som maksimumssatser. Hvorfor har Organistforeningen så ikke udgivet satser, der i det mindste kunne være bindende for foreningens medlemmer? Fordi det ville betyde, at vi skulle have kendskab til samtlige vikaraftaler, der indgås med PO’ere og ikke mindst, at vi skulle være klar med sanktioner, hvis taksterne blev underbudt. Hvad skulle det koste – eksklusion? Den nuværende bestyrelse er i hvert fald ikke rede til at gå den vej. Vi har så til gengæld udmeldt en dagssats. NH skriver lidt nedladende, at vi har ”opfundet” den, men prøv at bladre tilbage i PO-bla-

Foto: Filip Graugaard Esmarch

“Mon bageren kvier sig ved at oplyse prisen på seks rundstykker og en pakke smør?”, spørger Organistforeningens formand, Anders Thorup, med adresse til vikarer, som kvier sig ved at fremsætte lønkrav.

FAKTA • I PO-bladet fra januar 2011, side 12, ﬁndes bestyrelsens udmelding om anbefalede vikarsatser. Samme sted er også anført, hvordan satserne er regnet ud. Siden kan hentes på Organistforeningen. dk under ”Ansat som organist” > ”Vikar” (boksen til højre). • Der er tale om en dagssats på 1410 kr. (for gudstjenester) og en ½-dagssats på 705 kr. (for kirkelige handlinger). Disse satser er stadig gældende. • Organistforeningens anbefalede timesats for vikariater er 1410 kr. delt med 7,4 = 190,50 kr.

dene, så kan I se, hvordan den er fremkommet som den gennemsnitlige dagløn for en fuldtidsansat PO’er. Og ”hvad kan den bruges til”, spørger LDJ. Ja, ligesom det kan være godt for os at vide, hvad det koster at have en blikkenslager gående i f.eks. tre timer, så kan det jo være sundt for en kirke at vide, hvad det koster at trække på en faguddannet organists evner i f.eks. tre timer. Nu har vi blot angivet en dagsats, for vi regnede med, at I selv kunne finde timesatsen ved at dividere med 7,4. Vurder altså tidsforbruget til den foreliggende vikaropgave, så har du et bud på lønnen. I lyset af, hvor sikre de fleste organister er på, at et givet honorar er for lille, er jeg overbevist om, at alle organister også er lige så sikre på, om et tilbudt honorar er stort nok – og sig så nej, hvis det ikke er det! LDJ skriver også: ”Jeg synes også, det er uværdigt, at man skal snakke penge hver gang, man bliver spurgt, om man vil spille”. Den holdning hører altså ikke hjemme i vort århundrede – knap nok i forrige. Jeg tror ikke, PO-bladet

DEBAT blikkenslageren skammer sig over sin regning, og bageren søndag morgen (før kirketid) kvier sig vel heller ikke ved at oplyse prisen på seks rundstykker og en pakke smør. Hvis man ikke vil besmudse sig med penge, kan man jo søge uden for folkekirken. Der er mange frikirker, hvor man kan spille i månedsog årevis, uden der tales om penge – eller løn.

AT SKAFFE VIKAR Den beklagelse, der oftest høres vedrørende vikariering, er dog over, hvor svært det er at skaﬀe en vikar. Grundlæggende er det blevet sagt igen og igen, og nu blot med almindelige typer (bogtrykkeren har dem alligevel ikke store nok!): Det er arbejdsgiverens ansvar at skaﬀe vikar. Manglende vikar er ikke gyldig grund til inddragelse af frihed. LDJ skriver ”tit er det jo en kollega i stor nød, der ringer – skal man så bare svigte vedkommende?”, og BR skriver: ”Det kan jo også nogle gange være ret akut”. Dem, man svigter ved ulønnet at påtage sig alt bøvlet med vikardækning og ved at påtage sig vikariater til en honorering, man egentlig

ikke er tilfreds med, er sig selv, sine kollegaer og i sidste ende hele foreningen. Den kollega, der ringer, har fået bevilget/forhandlet alle sine feriedage, friweekends og øvrige fridage med mindst en måneds varsel, og hun er ikke i stor nød. Hendes frihed er garanteret, også selv om kontaktpersonen evt. ikke kan finde en vikar. Sygdom kan selvfølgelig være akut, men man skal altså ikke selv skaﬀe vikar for at få lov til at være syg! Den eneste forpligtelse, den syge har, er at melde sig syg til kontaktpersonen, der herefter tager over.

KONSTRUKTIVE TILTAG Men prøv nu at læse alle indlæggene igennem igen, så vil I opdage, at der ind imellem beklagelserne faktisk også berettes om rigtig mange konstruktive og gode tiltag ude i sognene. Om sammenhold og solidaritet mellem organister. NH foreslår i sidste afsnit af sit debatindlæg en model, som han mener både kirkekasser og organistvikarer kan leve med. Det tror jeg, han har fuldstændig ret i. Og var det bare så vel. Men desværre tror jeg, at modellens overlevelseschancer i MiLiKi med et malende engelsk udtryk er mindre end ”a snowball in hell”.

GLAS Bulgarsk a capella En unik koncertoplevelse af høj musikalsk kvalitet - Kirkekoncerter - Workshops Kontakt: Maria Kynne 28 60 76 42 vokalselskabetglas.dk

PO-bladet

LA BIANCA ROSA BAROKMUSIK FOR SOPRAN OG CEMBALO

NICKIE JOHANSSON & JONAS NØRGAARD PRIS INKL. TRANSPORT: SJÆLLAND: 7.500 KR. • FYN OG JYLLAND: 8.000 KR. INFO@LABIANCAROSA.DK • LABIANCAROSA.DK • 22469063 / 28125075

- ET KONCERTSHOW PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG STILARTER

FATHER AND SON Koncert Solofløjtenist Rune Most, fløjte og Agnes Most, orgel “Natur og Kirke” er temaet for en kirkekoncert, som indeholder musik, hvor der beskrives fugle og dyr, samt kendte temaer fra kirkemusikken. Programmet varer 1 time og bliver ledsaget af små historier og sjove fortællinger.

Kontakt og booking: most@pc.dk Tlf.: 26 24 21 99

Musik af bl.a. Bach, Paganini, Cat Stevens, Sebastian, Jochen og Tristan Brusch Den tyske koncertveteran Jochen Brusch (violin) – med en lang fortid i Danmark – og rockmusikeren Tristan Brusch (guitar og sang) markerer deres 25-års far-og-søn-forhold med et festligt koncertshow. En koncert i ord og toner med poesi, charme og virtuositet. www.father-and-son.tumblr.com www.jochenbrusch.de www.tristanbrusch.com jochen.brusch@gmx.de tlf fra DK: 0049-7071-5499822

s: Pri

l. nk lt i a r DK 00 0 . 6

ØVEORGEL Et enestående godt orgel til en enestående god pris JOHANNUS

Studio 150: Nyt øveorgel med 28 stemmer og 4 dispositioner: Barok, symfonisk, romantisk samt historisk. Det har 2 manualer og et 30 toners pedalspil, som kan fås i både konkav og lige udgave. Endvidere, 2 Tremulanter 3 Kobler MIDI tilslutning SPECIALPRIS: 29.800,- Kr.

JOHAN NUS S tudio 1 50

Skandinavisk Orgelcentrum Ribevej 38, Ødsted 7100 Vejle

www.kirkeorgel.dk

Tlf.: 75 86 41 00 40 33 10 80

ORGEL FESTIVAL

LOUISE HJORTH rundvisning uropførsel HANS DAVIDSSON

Konservatoriets pigekor

MARGARET PHILIPS drinks

18/11 – 23/11

2012

fri entré

PÅ ESBJERG MUSIKKONSERVATORIUM email: info@smks.dk www.smks.dk/orgelfestival

Alle koncerter kl. 20.00

2012 NYHEDER NOVELLO CHORAL POPS NYE RYTMISKE KORSATSER

Gode rytmiske arrangementer for SATB, SAB eller SSA af både nye og gamle kunstnere. Der er nu op mod 100 titler i serien som rummer musik af helt up-to-date populære kunstnere som Adele, Coldplay, Take That og Glee. BESTSELLERS: Adele: Someone like you Cohen: Hallelujah Berlin: White Christmas Jackson: Man in the mirror Lovland/Graham: You raise me up 29,00 stk.

KØB TIL HELE KORET OG FÅ

20% RABAT PÅ KORSÆT

THE ORGANIST’S COLLECTION Ny samling med orgelmusik fra 4 århundreder. 50 skjulte perler med vægt på britiske Lasse ToftkompoEriksen nister. En god tilføjelse til enhverfor samling - her og orgel Messe trompet finder du ikke gengangere fra andre samlinger. Denne messe er en hyldest til den Spiralindbundet. danske komponist Vagn Holmboe 269,00 og komponeret i anledning af 100året for hans fødsel. Satserne Sanctus og Agnus Dei er for orgelsolo og velegnede til gudstjenestebrug. Pris 179,00 NU OVER 2500 ORGELTITLER PÅ LAGER LYNHURTIG LEVERING BESTIL ONLINE - OPRET KONTO NU

STORMGADE 48 . 6700 ESBJERG . TLF 86136655 . INFO@NODER.DK

NYHED FRA FUK OG FORLAGET MIXTUR HIMLENS FUGLE 12 SATSER TIL KIRKEÅRET 90,00 stk.

Melodierne er komponeret af Lea Daescu og Frederik Berggren Smidt. Arrangementerne/ satserne er udarbejdet af Erling Lindgren. Der ligger en stor frihed i arrangementerne, og satserne kan udføres, som det passer til det enkelte kor. De kan fint synges énstemmigt og over-/ understemmerne kan benyttes efter behag. 1. Vinterhaven hviler stille (3. søndag i advent I, Adventstiden)

2. Bliv lys! (Juleaften, Juledag, Helligtrekongersdag)

3. Her hos mig der er et sted (2. søndag efter Helligtrekonger, Mariæ Bebudelses-dag)

4. Som en vintergækkens gåde (Søndag seksagesima, 2. søndag i advent)

5. Jorden spærrer op sit gab (1. søndag i fasten II, Påskedag)

6. En ørkenvandring er forbi (Midfaste I, Fastetiden)

7. Ene Jakob står tilbage (5. søndag efter påske I, 19. søndag efter trinitatis I)

8. Kom, du som var den første (5. søndag efter påske II, 3. søndag efter påske II, Trinitatis søndag II, Alle Helgen(v.1-3))

9. Jorden skælver nu i nat (6. søndag efter påske I, Julesøndag II, Sidste søndag efter Helligtrekonger II)

10. Skal vi søge til din himmel (6. søndag efter trinitatis I, Søndag seksagesima II)

11. Himlens fugle (17. søndag efter trinitatis, 19. søndag efter trinitatis I)

12. Jeg løfter mine øjne blå (18. søndag efter trinitatis II, Høstgudstjeneste)

KØB TIL HELE KORET OG FÅ

20% RABAT PÅ KORSÆT

1'42Û,42(*

-.#$1 #*

STORMGADE 48 . 6700 ESBJERG . TLF 86136655 . INFO@NODER.DK

Chorbuch WEIHNACHTSLIEDER 2 nye korbøger med stort udvalg af idéer til julekoncerten Salmer, motetter og carols fra barok til nutid Originale og nye arrangementer ved en lang række populære arrangører og komponister

SATB-udgave med 130 værker og CD med et udvalg af værkerne Indtil nytår kr. 298,00

SAM-udgave Sopran, alt og herrestemmer Med 84 værker og CD med et udvalg af værkerne Indtil nytår kr. 268,00 Se indholdsfortegnelser og ualmindelig stor rabat ved køb af korsæt på

www.nodehandleren.dk

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 9, 2012, side 34. Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og evt. rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

ORGANIST VED JELS KIRKE, MALT PROVSTI, RIBE STIFT STILLINGEN som organist ved Jels Kirke, Malt Provsti, Ribe Stift, er ledig til besættelse 1. december 2012. Stillingen er på 19 timer ugentligt og omfatter alle kirkelige handlinger i Jels Kirke samt ledelse af børne- og voksenkor, babysalmesang og afholdelse af 1 årlig koncert med børne- og voksenkor. Se detaljeret opgavebeskrivelse i stillingsproﬁlen på vores hjemmeside www.jels-kirke.dk. JELS KIRKE har et ældre, velfungerende pneumatisk orgel med 10 stemmer, fordelt på 2 manualer og anhangspedal. Mange kombinationsmuligheder. Orglet er smukt intoneret efter kirkerummet fra 1850´erne.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Anne-Marie Moss Hansen, tlf.nr. 74 55 21 26, e-mail: ammh@km.dk, eller kirkeværge Kirsten Thyssen, tlf.nr. 74 55 33 55. ANSØGNINGEN sendes til: Jels Sogns Menighedsråd v/ Kirsten Thyssen, Frømajvej 6, Grønnebæk, 6630 Rødding, E-mail: maigaard_4@hotmail.com. ANSØGNINGSFRIST: søndag den 18. november 2012. ANSÆTTELSESSAMTALE og prøvespil i uge 48. Bococo/Wikimedia Commons

VI FORVENTER, at du har kirkemusisk uddannelse og/eller anden relevant musisk uddannelse, og at du vil vægte det klassiske udtryk, såvel som det rytmiske.

2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

PO-bladet

STILLINGER

ORGANIST TIL BARSELSVIKARIAT VED ASMILD OG TAPDRUP SOGNE, VIBORG DOMPROVSTI OG STIFT STILLINGEN

som organist ved vore to kirker er ledig for et barselsvikariat ca. 15. januar 2013.

SE OPSLAGET

på www.jobnet.dk samt på hjemmesiden www.asmildkirke. dk. Her ses også arbejdsbeskrivelsen for stillingen.

STILLINGEN

er på 37 timer ugentligt.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010(CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. ANSØGNINGEN skal være os i hænde senest fredag d. 9. november 2012 og sendes med relevante bilag til: Asmild og Tapdrup menighedsråd, Kirkekontoret, Gl. Randersvej 2, 8800 Viborg. E-mail: JAM@km.dk.

ORGANIST VED MOLTRUP OG BJERNING KIRKER, HADERSLEV DOMPROVSTI OG STIFT STILLINGEN

som organist ved Moltrup-Bjerning Kirke er ledig og ny organist ønskes snarest. Stillingen er på 22 timer pr. uge. Hele stillingsopslaget ﬁndes på kirkens hjemmeside, www.moltrupbjerning.dk.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010(CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. VIL DU VIDE

mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Flemming J. Nielsen, tlf.23 24 00 73, i tidsrummet 9-14 eller efter 19.30. Eller kirkesanger Jens Christian Jensen, Tlf. 21 75 86 88.

ANSØGNING

med relevante bilag sendes på mail: Organist@jubii.dk. Ansøgningsfrist fredag den 1. december 2012

PO-bladet

STILLINGER

ORGANIST VED SILKEBORG KIRKE, SILKEBORG PROVSTI, ÅRHUS STIFT STILLINGEN som organistassistent ved Silkeborg kirke, Silkeborg Provsti, Århus Stift, er ledig til besættelse den 1. januar 2013 eller snarest muligt. Stillingen er på gennemsnitlig 19 timer ugentlig. SILKEBORG SOGN er et mangfoldigt og spændende midtbysogn med et højt aktivitetsniveau, et rigt korog musikliv, en engageret og velsyngende menighed, en stor frivillighedsgruppe og gode kollegaer. VI SØGER en dygtig og engageret organist med sans for både klassisk og rytmisk musik, samt erfaring og lyst til korarbejde. SE NÆRMERE angående stillingsbeskrivelsen samt kirken og dens aktiviteter på www.silkeborg-kirke.dk.

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund for organister jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. VIL DU VIDE MERE: Du er velkommen til at kontakte organist Karin Viller Hansen, 28 60 89 62 eller karinviller@gmail.com, for yderligere informationer. ANSØGNINGEN sendes til Silkeborg Kirke, Torvet 10 E, 8600 Silkeborg, eller til daglig leder Leif Kristiansen, leifk@post4.tele.dk. ANSØGNINGSFRIST Søndag den 18. november 2012. ANSÆTTELSESSAMTALER og prøvespil forventes at ﬁnde sted mandag den 26. november 2012.

PO-bladet

STILLINGER

ORGANIST VED BREDE KIRKE, TØNDER PROVSTI, RIBE STIFT STILLINGEN som organist ved Brede Kirke, Tønder Provsti, Ribe Stift, er ledig og ønskes besat fra 1. februar 2013 eller snarest muligt. Stillingen er på 26 timer ugentligt. ORGANISTEN MEDVIRKER ved søndagens gudstjenester, kirkelige handlinger, gudstjenester på byens plejehjem, alternative gudstjenester samt ved møder arrangeret af menighedsrådet. Organisten medvirker endvidere ved minikonﬁrmandundervisning og efter aftale ved konﬁrmandundervisning, desuden også ved kirkekoncerter, samt som leder af børnekor. BREDE KIRKE har et Marcussen & Søn-orgel fra 1964. Det har 10 stemmer med 2 manualer med 4 stemmer på hver og 2 stemmer i pedalerne.

rende protokollater jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. PRØVESPIL og ansættelsessamtaler vil ﬁnde sted i Brede Kirke i uge 47/48. YDERLIGERE OPLYSNINGER kan fås ved henvendelse til formand Iver Jensen, telefon 74 71 12 36, eller kontaktperson Herdis Nielsen, telefon 74 71 11 86. ANSØGNING med oplysning om uddannelse og erfaring stiles til Brede Menighedsråd og sendes til formand Iver Jensen, Sct. Hansvej 23, 6261 Bredebro, eller på mail til iverjensen@mail.dk senest torsdag den 15. november 2011.

Bococo/Wikimedia Commons

VI SØGER en dygtig og engageret organist, der er uddannet fra kirkemusikskolerne eller tilsvarende uddannelse, og som vil indgå i et godt og velfungerende samarbejde med sognepræsten, menighedsråd og øvrige ansatte. LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund for organister jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhø-

TJEK STILLINGSOPSLAG PÅ ORGANISTFORENINGEN.DK – DER SKER LØBENDE OPDATERING

PO-bladet

STILLINGER

ORGANIST VED STENMAGLE OG STENLILLE KIRKER, RINGSTED-SORØ PROVSTI, ROSKILDE STIFT Stillingen som organist ved Stenmagle og Stenlille Kirker er ledig og ønskes besat snarest.

med de aftaler, menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

STENMAGLE OG STENLILLE KIRKER udgør et pastorat med henholdsvis 1500 og 2500 indbyggere. Mellem såvel menighedsråd som ansatte prioriteres et godt tværfagligt samarbejde.

Ansættelse sker ved Stenmagle Sogns Menighedsråd beliggende Sorø provsti, Roskilde stift.

Læs mere om Stenmagle og Stenlille Kirker på www.stenmagle-stenlille-kirke.dk. VI ØNSKER en organist der • har bestået DOKS- eller PO-uddannelsen, • sammen med de øvrige ansatte, menighedsråd, musikalske foreninger samt frivillige kan skabe et mangfoldigt musikalsk bidrag til kirkelivet i sognene, • kan varetage babysalmesang, • vil stå i spidsen for opstart af børnekor samt evt. voksenkor, • kan arrangere koncerter og musikgudstjenester, • vil forestå sangcafe i sognegården, • er kirkelig engageret, • er ﬂeksibel – også musikalsk set – og kan lide at samarbejde med andre. STILLINGEN er som udgangspunkt på 21 timer pr. uge. Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Stenlille Sogn i overensstemmelse

Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassiﬁcering af stillingen. Der indhentes børneattest og referencer i forbindelsen med ansættelsen. YDERLIGERE OPLYSNINGER om stillingen gives gerne ved formand Egon Andreasen, tlf. 61 10 28 01. ANSØGNING via e-mail: ekea@mail.dk. Ansøgning skal være os i hænde senest torsdag den 15. november 2012. PRØVESPIL og ansættelsessamtaler i uge 48. Bococo/Wikimedia Commons

Stenmagle Kirkes Gregersen-orgel

John Lindgaaard Rasmussen/Flicr.com

PO-bladet

John Lindgaaard Rasmussen/Flicr.com

Stenmagle Kirke

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

Stenlille Kirke

STILLINGER

ORGANIST VED SKT. NIKOLAI KIRKE, HOLBÆK PROVSTI, ROSKILDE STIFT STILLINGEN som organistassistent ved Skt. Nikolai kirke i Holbæk er ledig og ønskes besat snarest muligt. Stillingen er på 37 timer ugentligt. LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund for organister jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. VI SØGER en organist, som er indstillet på at arbejde i et aktivt sogn med mange tjenester og stor aktivitet. Til gengæld tilbyder vi et spændende miljø med mange musikalske udfordringer. ORGANISTASSISTENTEN SKAL spille til bisættelser og begravelser på Margrethekapellet. Margrethekapellet er et moderne kapel med gode faciliteter, og assistentens kontor er placeret her. Orglet har 14 stemmer og er bygget af orgelbygger Gunnar Husted i 1998. Organistassistenten leder spirekor, børnekor og korskole og medvirker som akkompagnatør for

Margrethe-Kapellet

ungdomskoret. Korarbejdet varetages og tilrettelægges i samarbejde med hovedorganisten. Det påhviler assistenten at vikariere på hovedorganistens ferieog fridage. Stillingen omfatter desuden plejehjemsgudstjenester og konﬁrmandundervisning (8 timer årligt). Skt. Nikolai Kirkes hovedorgel er bygget af Th. Frobenius og har 41 stemmer. Kirkens kororgel på 5 stemmer er bygget af Carsten Lund. YDERLIGERE OPLYSNINGER kan fås ved henvendelse til organist Jytte Lundbak, tlf. 30 26 18 37. Desuden henvises til kirkens hjemmeside: www.holbaekkirke.dk. ANSØGNINGEN sendes til Skt. Nikolai kirkes menighedsrådsformand Hanne Korsby, Anders Larsensvej 6, 4300 Holbæk, mail: hanne@korsby.dk. ANSØGNINGSFRIST torsdag den 15. november 2012. ANSÆTTELSESSAMTALER og prøvespil ﬁnder sted tirsdag d. 27. november.

Sct. Nikolai Kirke

PO-bladet

STILLINGER

ORGANIST TIL SORTERUP-OTTESTRUP-KINDERTOFTE PASTORAT, SLAGELSE PROVSTI, ROSKILDE STIFT STILLINGEN som organist i Sorterup-OttestrupKindertofte pastorat, Slagelse provsti, er ledig til besættelse den 1. januar 2013. STILLINGEN OMFATTER alle højmesser, hverdagsgudstjenester og andre kirkelige handlinger i sognets tre kirker. Organisten planlægger sammen med sognepræsten og menighedsrådene koncerter og andre musikalske tiltag i kirkerne og i sognehuset. Organisten leder et frivilligt voksenkor.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådenes kontaktperson, sognepræst Gitte Rasmussen, Sorterup Kirkevej 19, 4200 Slagelse, tlf. 58 26 60 61, mail gmr@km.dk. ANSØGNING skal være menighedsrådene i hænde senest torsdag den 22. november 2012 og sendes med relevante bilag pr. mail eller post til kontaktpersonen Gitte Rasmussen. John Lindgaard Rasmussen / Flickr.com

VI SØGER en organist, som har sans for traditionen, men som også har lyst til at arbejde med nyere ting. ORGLERNE: Orglet i Sorterup er et Frobenius 1969 med 17 stemmer. Orglet i Ottestrup er et Starup 1966 med 5 stemmer. Orglet i Kindertofte er et Jensen og Thomsen 1994 med 5 stemmer. STILLINGEN er på 15 timer ugentligt.

Sorterup Kirke

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd.

Ottestrup Kirke

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen. Der er tre måneders prøvetid VI PÅREGNER prøvespil og samtaler i uge 49 Kindertofte Kirke

PO-bladet

MEDLEMSNYT

ADRESSEÆNDRINGER Lena Nielsen, Gl. Stationsvej 26C, Hyllested, 8400 Ebeltoft Lisbeth Djernæs Jørgensen, Ellavej 11, Gjerrild Nordstrand, 8500 Grenå Niels Viggo Jensen, Dronningborg Boulevard 76, 8930 Randers NØ Niels Jørgen Munk Møller, Lupinparken 35, 6000 Kolding

UDNÆVNELSER Asger Deibjerg Pallesen, Silkeborg, ansat ved Thyregod og Vester Kirker, Ribe Stift, pr. 1.7.2012 Niels Jørgen Munk Møller, Kolding, ansat Kristkirkens Sogn, Kolding, Haderslev Stift, pr. 1.10.2012

RUNDE FØDSELSDAGE Odd Stavne, Virum, Haraldskirken, Helsingør Stift, 70 år den 15.11.2012

HUSKESEDLEN Frist for ansøgning om midler fra Kompetencefonden til kommende kurser og efteruddannelse er den 26. november 2012 kl. 15:00 – se opslaget fra ministeriet i PO-bladet oktober, side 23. Næste års stævne for alle medlemmer af Organistforeningen bliver søndag d. 12. maj kl. 15.00 til tirsdag d. 14. maj kl. 15:30 på Hotel Comwell Kellers Park, Brejning ved Vejle Fjord. Vi mangler stadig en del e-mail-adresser – så tjek om vi har registreret de rigtige oplysninger om dig i ”Medlemsfortegnelsen” under ”For medlemmer” på Organistforeningen.dk.

OPSLAGSTAVLEN HERSBO-NODER PÅ NETTET Bjarne Hersbo har i en menneskealder være organist og kantor ved Sct. Johannes Kirke i Herning. ”Jeg har det sidste års tid fået lidt mere orden på den musik, jeg gennem mange år har skrevet til eget brug, så måske var der interesse for at kigge indenfor på min hjemmeside,” skriver han til PO-bladet. Foruden en hel del anden orgel- og vokalmusik rummer hans hjemmeside nu en lang række koralforspil, som kan anvendes enten som (langt) forspil eller mini-orgelkoral. Der er både noder (pdf’er) og indspilninger (mp3’er) af alle værkerne. Helt tilbage i 1976 stiftede Bjarne Hersbo Sct. Johannes Kantori, som gennem årene har indspillet og udgivet en række af hans værker på lp og cd. Hersbos online-samling findes på Hersbo. dk/Musik.htm, og den udbygges stadig, fortæller komponisten. Filip

GROTRIAN PÆDAGOGISK FORMIDLET Hvor langt er der fra Paradis til Skagen? Og kan engle få gåsehud? To af Organistforeningens medlemmer, Lisbet Bernitt Birk og Lena Sommer, inviterer i en ny udgivelse (elevhæfte, vejledning og cd) de 9-12-årige med på opdagelse i Simon Grotrians salmeunivers i musik, ord og billeder. ”Himmeldråber” er udgivet af Religionspædagogisk Forlag. PO-bladet bringer en nærmere omtale i næste nummer. Denne spalte kan Organistforeningens medlemmer bruge til at fortælle om mange forskellige slags (kirke)musikalske tiltag, de er involveret i. Skriv til po-bladet@organistforeningen.dk. PO-bladet

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER) Kløvervej 28 A, 7190 Billund Tlf.: 7665 9560. Fax. 7665 9563 Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organistforeningen.dk / www.fpo.dk Postgiro: 400 0935 Sekretariatsleder: John Poulsen, e-mail: post@organistforeningen.dk Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen, e-mail: sekr@organistforeningen.dk

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk Næstformand Helle Zederkof Vedøvej 1, 8560 Kolind Tlf.: 2445 6236 E-mail: hellez@mail.tele.dk Kasserer Poul Mørk-Hansen Frisbækvej 10, 8766 Nørre-Snede Tlf.: 7577 0775 E-mail: pmoerkhansen@gmail.com Øvrige medlemmer Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk Susanne Mørk-Jensen Bønfeltvej 16, 9510 Arden Tlf.: 9664 5464 / 40 96 93 54 E-mail: smj@sandborg.dk

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER Inger Marie Riis, tlf.: 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk ROSKILDE OG LOLLANDFALSTER STIFTER Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 E-mail: bjergkvist@stofanet.dk FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariet. VIBORG STIFT Nils Henrik Wyke, tlf.: 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk Inge Marie Andersen, tlf.: 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk Elsebeth Kvistgaard, tlf.: 2012 8236 E-mail: elsebeth@lukana.dk ÅRHUS STIFT Christian Holdensen, tlf.: 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@fibermail.dk Jan Ole Christiansen, tlf.: 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf.: 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk HADERSLEV STIFT Henriette Hoppe, tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Mette-Lise Skov Bennedsgaard, tlf.: 7556 5188 E-mail: mlsb@stofanet.dk Maren Frost Nielsen, tlf.: 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk AALBORG STIFT Susanne Mørk-Jensen, tlf.: 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: smj@sandborg.dk Annette Bæk, tlf.: 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk Jens Erik Rasmussen, tlf.: 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Lasse Christensen Voerbjerg 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com

PO-bladet

Returadresse/Afsender: Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

EN RAFFINERET TOTALOPLEVELSE Hanne Tofte Jespersen (til højre i billedet) er en alsidig musiker og komponist. Sideløbende med sit Organistjob i Roskilde dannede hun i efteråret 2007 gruppen Music for the Mysteries, som netop har udgivet sin anden cd, ”The Testimony of Melangell” (Meridian Records). Komponisten beskriver projektet som ”en rejse ind i keltisk mytologi og tidlig-kristent legendestof om Honningenglen, som eftertiden gjorde til helgeninde”. Hun havde tilbage i 2007 opdaget, at når hun skrev musik til tekster fra mysterietraditioner, skete der noget specielt: ”Ud af teksten dukkede der nærmest af sig selv motiver op med en anden karakter, end hvad jeg ellers havde skrevet. Det var som en slags ’bevidsthedsarkæologi’,” siger Hanne Tofte Jespersen. Hun fik lyst til at dyrke dette noget mere og samlede en besætning med sangere, strygere, slagtøj og sig selv på klaver. ”Jeg gik efter musikere, som kan raffinere deres klang. Når vi spiller, vil jeg gerne give folk en stærk totaloplevelse, hvor man både

kommer ind i et musikalsk felt og et tekstligt felt – og for at realisere det, skal der noget særligt klangligt til,” begrunder hun. Totaloplevelsen består også i, at gruppens koncerter er lettere koreograferet, og at en del af teksten reciteres af en skuespiller til et delvist improviseret akkompagnement. Komponisten afholder sig helst fra at sætte stilbetegnelser på sin musik, men den rummer træk lige fra middelalder- og folkemusik til moderne musik. 56-årige Hanne Tofte Jespersen er cand. mag. i musik og film/tv, og hun har senere taget PO-eksamen. Siden 2001 har hun beklædt en deltidsstilling som organist og børnekorleder ved Ny Vor Frue Kirke i Roskilde. Som pianist og sanger har hun medvirket i en lang række musikalske projekter, blandt andet med dansk-ghanesiske Agoro Band, børnetrioen Insektudsigten, og nu altså som komponerende leder af Music for the Mysteries. Se meget mere på www.musicforthemysteries.org. Tekst: Filip Graugaard Esmarch

PO-bladet, november 2012

Articles inside

SIDE 4 SIDE

SIDE 16 SIDE 18 SIDE

SIDE