VITAMININDSPRØJTNING I ROM

Med penge fra Kirsten Skau Pedersens Rejselegat for Organister rejste organist Marianne Holm Joensen til Rom i februarapril 2023. Opholdet gav hende blandt andet en større musikalsk sikkerhed i orgelspillet, forbedrede sprogkundskaber, et spændende indblik i det romerske gudstjenesteliv og et skærpet blik for, at vi som kirkemusikere i Danmark i grunden er privilegerede.

Tekst og billeder: Marianne Holm Joensen

I april vendte jeg hjem fra ti lærerige og inspirerende uger i Rom, hvor jeg blandt andet tog orgeltimer, forsøgte at lære italiensk og udforskede det romerske kirkemusikliv.

De første seks uger af mit ophold boede jeg i en lejlighed, der lå mellem Peterskirken, Tiberen og det pittoreske Trastevere-kvarter med malerisk forfald, restauranter og natteliv. Lejligheden var lille, men i to planer med indgang til stuen direkte fra gaden. Jeg følte mig i den grad midt i storbyens puls med larm fra mennesker, rullekufferter og tra ik lige ind, når man åbnede lejlighedens eneste vindue.

Min nabo var det store statsfængsel Regina Coeli, så politiet var aldrig langt væk. Skråt overfor lå socialkontoret, hvor der ofte var en kø af hjemløse.

Her var kort vej til alt, hvad jeg havde brug for. Sprogskolen på Piazza dell’ Orologio og mit ”øvelokale” på Piazza Farnese, hvor jeg havde fået lov til at spille en time dagligt i den svenske kirkes lille kapel, Katarina Kapellet, hvor der holdes gudstjenester for skandinaver. Orglet var ikke særlig godt, der manglede vigtige toner, men jeg var taknemmelig for at have et sted at arbejde, for det var ikke nemt at inde, på trods af byens mange kirker.

Orgelundervisning

Jeg tog timer hos organist Christian Alejandro Almada. Han er organist ved San Paolo Fuori le Mura, en af de ire pavelige basilikaer. Kirken er bygget, hvor man mener, Paulus blev begravet. I kirken er der et rigt koncertliv, som jeg nød. Orglet er relativt lille i forhold til det enorme kirkerum, og har kun to manualer.

Christians speciale er romantisk orgelmusik, især fransk. Så jeg medbragte en sonate af Alexandre Guilmant og et par stykker af

Widor samt et par Mendelssohn-sonater, jeg havde lyst til at arbejde med. Efter de første lektioner kunne jeg godt se, at der var et stykke vej til det perfekte legatospil, hvilket er alfa og omega i romantisk musik. Christian viste mig, hvordan men kan lade ingrene kravle helt tæt på tangenterne og for eksempel bruge tommeltottens kno som en slags sjette inger – det er en teknik, jeg aldrig tidligere er blevet præsenteret for.

Mit pedalspil, især fødderne position, havde han også nogle korrektioner til.. Så jeg ik en stribe orgeletuder af Marcel Dupré og en opmuntrende kommentar om, at han trods alt mente, at jeg var meget musikalsk.

Jeg er via Christian Alejandro Almadas undervisning blevet mere teknisk bevidst, og den opmærksomhed har givet mig større musikalsk sikkerhed og frihed. Jeg har også oplevet, hvor stor betydning det har, hvordan og i hvilket tempo man indstuderer et værk. Jeg er rimelig god til at læse noder, men det bliver først rigtig godt, når kroppen har lært et stykke, ”You study, not play!”, sagde han.

Christian taler kun lidt engelsk, så vores kommunikation omkring musikken og hans anvisninger foregik mest på italiensk. Det var nemt at forstå, hvad han mente, selvom jeg ikke er superskrap til sproget. Han var meget kontant i sin kritik af mit spil, der var ikke no- get, der blev pakket ind i positiv og anerkendende pædagogik; det skulle jeg lige vænne mig til. Heldigvis er han også en meget venlig person, så jeg blev ikke slået ud.

Kirkemusikken

Min lejlighed lå i gåafstand til et hav af kirker. Der er omkring 900 i Rom. Og der er sket store forandringer i det romerske gudstjenesteliv efter det 2. Vatikanerkoncil, som er et stort kirkemøde, der blev a holdt i Peterskirken i årene 1962-65 for hele den katolske verden. Jeg var nysgerrig efter at inde ud af, hvordan de efterfølgende ændringer, som er sammenlignelige med reformationen afspejledes i musikken. Jeg ville gerne udforske det terræn, der er, mellem på den ene side stærke traditioner og historie og på den anden ønsket om fornyelse og nutidighed.

Jeg erfarede, at man i romerkirken oplever nogle af de samme problemstillinger og overvejelser, som vi gør i Danmark. Et grundlæggende spørgsmål er, hvordan man laver en vedkommende, nutidig og engagerende gudstjeneste, som folk kan relatere sig til, uden at tryg genkendelighed og traditioner går tabt.

Koncilets to hovedtemaer var modernisering og fornyelse indadtil og åbning mod verden udadtil. Generelt introduceredes et helt nyt syn på kirkens rolle:

Kirken skulle åbne sig mod samfundet og forholde sig til verdens problemer, også økonomisk-politiske spørgsmål, for at kunne arbejde aktivt for fred. Den nye åbenhed gjaldt også over for andre kristne trossamfund, ortodokse og protestanter.

Kirken skulle ikke længere blot være et hierarki af gejstlige, men et fællesskab mellem præster og menighed. Konkret skulle præsten vende sig ud mod menigheden, som nu ik en langt mere deltagende funktion i gudstjenesterne og i kirkelivet. Der skulle kunne holdes gudstjeneste på lokale sprog, ikke kun på kirkens universelle sprog, latin.

Hvad angår musikken i gudstjenesten, blev der ligeledes lagt vægt på, at menigheden skulle deltage meget mere aktivt. Det var vigtigt at etablere kor i alle kirker, og det blev konkret formuleret, at kirkemusikken ikke måtte være sværere, end at lægfolk kunne synge med.

Jeg lavede en lille undersøgelse af, hvorvidt intentionerne var blevet indfriet. Konkret gik jeg til en masse gudstjenester, både hverdagsgudstjenester, små andagter og de stort anlagte messer i påsken. Desuden gik jeg til forelæsninger hos en musikforsker fra det pavelige instituts musikkonservatorium, og jeg havde samtaler med forskellige personer, blandt andre en komponist af moderne kirkemusik og en kordirigent. De kunne fra hver deres vinkelkaste lys over situationen.

Mødet med det romerske kirkeliv og de brydninger, det står i, gav anledning til mange tanker om vores hjemlige forhold og satte vores eget gudstjenesteliv i perspektiv. Opholdet skærpede mit blik for, hvor privilegerede vi er som kirkemusikere i Danmark, og hvor gode muligheder vi – blandt andet i kraft af vores uddannelser – har for at lave musikalsk arbejde, der både tilfredsstiller behovet for menighedsskabende aktiviteter og generelle æstetiske-musikalske krav.

Italiensk Og Korsang

Ud over undervisning og kirkelivsstudier brugte jeg en del tid på at gå på et intensivt italiensk kursus, at nyde byens rige koncertliv og bare gå rundt på opdagelse.

De leste søndage sang jeg med i koret ved Den amerikanske kirke (under Stefano Vassili), hvor jeg også ik en god øvemulighed, da orglet i det svenske kapel pludselig en dag var gået i stykker. Det var dejligt at få lov til begge dele.

I de sidste ire uger var jeg heldig at få ophold på Det danske Akademi, som ligger i et smukt og mere mondænt kvarter i et hjørne af byens største park. Det var meget hyggeligt og inspirerende at møde de andre danskere og høre om deres projekter.

Jeg er meget taknemmelig for legatet, som gjorde opholdet i Rom muligt for mig. Det er lidt tidligt at sige så meget om, hvilken betydning opholdet vil få for mig på længere sigt. Men jeg har haft en fantastisk oplevelse og lært utrolig meget, både fagligt og på det personlige plan. Hvis man har den mindste lyst til at tage af sted, vil jeg bare opfordre til, at man søger legatet. For mig har det været en vitaminindsprøjtning i forhold til mit videre arbejde med kirkemusik og virke som organist.

Marianne Holm Joensen bor på Tuse Næs ved Holbæk er organist og korleder ved Skævinge & Lille Lyngby Kirker i Nordsjælland