1 minute read
TO NYE KORUDGIVELSER
Denne sommer udkommer disse to nye korudgivelser på Forlaget Mixtur.
Forgreninger består af 20 korsatser over nye, kendte salmer og sange. Satserne er for sopran+alt med klaver og derudover har de fleste satser en ad lib. herrestemme, så det er guf for SAB-kor. Til en håndfuld satser er der også ad lib. fløjte/violin-stemmer. Satserne er arrangeret af bl.a. Jakob Lorentzen, Merete Kuhlmann og Christian Præstholm og udgivelsen er blevet til i samarbejde med Billund-organisten Christine Toft Kristensen.
Advertisement
15 Bibelske motetter af Søren Birch er en samling af motetter for blandet kor SATB med tekster fra biblen. Korte, smukke og harmonisk meget flotte korsatser, i et tonesprog, der vækker mindelser om Knut Nystedt. Satserne er ideelle som introitus eller motet eller man kan sammenstille en håndfuld til koncertbrug. Noden indeholder en fyldig kirkeårsoversigt udarbejdet af Mads Djernes.