Stop skilteskoven: Alle skal have adgang til naturen

At være i naturen gør os mennesker godt både fysisk og mentalt. Derfor kæmper Friluftsrådet for at give alle danskere adgang til naturen - nu med en ny stor kampagne. Den skal gøre op med de mange barrierer i naturen og de ofte meget komplicerede færdselsregler.

Af Gitte Holtze, Friluftsrådet

Friluftsrådet har en mission. Og har haft det siden rådet i 1942 blev dannet som paraply for alle friluftsorganisationer i Danmark med det formål at arbejde for bedre vilkår for friluftslivet. Missionen er at sørge for, at alle danskere kan komme ud i vores natur, både alene og sammen med en friluftsforening. Kan man ikke bare gå ud, kan man spørge sig selv? Nej, det kan man ikke nødvendigvis og alle vegne, for Danmark er et lille land, naturen breder sig ikke over uendelige arealer, og landskabet udvikler sig hele tiden, markerne bliver større, der bliver lavet nye veje og bygget flere sommerhusområder ved kysterne. Samtidig udvikler friluftslivet sig hele tiden og nye aktiviteter og måder at bruge naturen på bliver populære. Det afspejler reglerne og muligheder for at være i naturen ikke altid. ”Det har en meget stor værdi for både den enkelte og for samfundet, at danskerne kommer ud i naturen, for den fysiske og mentale sundhed og for livskvaliteten. Desværre oplever vi, at mange bliver begrænset i den adgang til naturen, de reelt har. Stier og markveje bliver nedlagt ulovligt, eller der er ulovlige barrierer derude,” siger Niels-Christian Levin Hansen, formand i Friluftsrådet. Især det sidste er væsentligt, for i 2020 undersøgte Københavns Universitet for Friluftsrådet, hvor mange barrierer, der findes i den danske natur. Barrierer i form af alt fra bomme, låger og hegn til skilte med tekster som “adgang forbudt for uvedkommende”, “hunden bider” eller “privat strand”.

OP MOD 80.000 BARRIERER I NATUREN Det samlede antal barrierer er op mod 80.000, heraf er der alene langs kysterne cirka 10.000 ulovlige såkaldte skræmmeskilte ved de private strande, langt de fleste i områder med stor befolkningstæthed som eksempelvis sommerhusområder. ”Skræmmeskilte er hovedproblemet i forhold til barrierer for adgang til naturen, fordi de giver en usikkerhed og utryghed, og det vil kræve, at man kender reglerne fuldstændig til bunds for at kunne vurdere, om man kan være ”ligeglad” og gå turen alligevel,” siger Frank Søndergaard Jensen, professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og medforfatter på undersøgelsen. Friluftsrådet har de seneste år kørt flere oplysningskampagner for at give danskerne mere klarhed over reglerne, ligesom der over årene har været meget dialog med både lodsejere og med kommunerne. Sidstnævnte er de eneste, der kan og skal afgøre, om en barriere er ulovlig, og håndhæve, at den fjernes, hvis det er tilfældet. Hverken kampagner eller dialog har desværre haft lige så meget effekt, som Friluftsrådet gerne havde set. Derfor går kampagnen Gå Nye Veje nu i luften med det formål at give os alle sammen mere og bedre adgang til naturen ved at mindske usikkerheden

overfor, hvad man må og ikke må derude. Det skal ske ved dels at intensivere oplysningen om adgangsreglerne, dels ved at aktivere borgere og foreninger til at registrere oplevede barrierer i naturen på hjemmesiden gaanyeveje.dk. ”Forhindringer og barrierer på vejen gennem naturen skaber tvivl og utryghed, og det kan ødelægge oplevelsen. Så vi har brug for hjælp fra alle naturbrugere, til at få registreret de barrierer, de møder på ture i naturen. Friluftsrådet vil i hver enkelt sag vurdere, om den skal videre til kommunen og hjælpe med at kontakte kommunen, så barriererne bliver fjernet, hvis de er ulovlige, men vi har brug for befolkningens hjælp. Det er vores håb, at vi på den måde kan få ryddet op i skilteskoven,” siger Niels-Christian Levin Hansen. DET HANDLER OGSÅ OM REGLER Hjemmesiden gaanyeveje.dk er ikke kun en side, hvor man kan registrere barrierer og på et kort få et overblik over andre indberettede forhindringer i naturen. Det er også en side med rigtig meget oplysning om adgangsreglerne i naturen. For når der er så stor usikkerhed om reglerne og når der sættes skilte og barrierer op, hænger det formentligt sammen med danskernes lave kendskab til reglerne i naturen. En undersøgelse foretaget af Advice for Friluftsrådet i 2019 viste blandt andet, at kun halvdelen af os ved, at det er tilladt at færdes på private strande, og kun hver fjerde ved, at man må bade på private strande, hvis der er mere end 50 meter til nærmeste bebyggelse. Ligeledes ved kun en fjerdedel, at man gerne må cykle på veje og stier i private områder. ”Friluftsrådets forklaring på det lave kendskab er ikke kun manglende oplysning eller viden hos danskerne, men i lige så høj grad, at reglerne er så komplicerede, at det kan være svært at overskue for den enkelte. Der er for eksempel ikke en samlet lov om adgang til naturen - man skal kende flere end 16 love og bekendtgørelser og sammenhængen mellem dem for at blive klog på, hvad man må og ikke må,” siger Niels-Christian Levin Hansen og fortsætter: ”Mange regler afhænger af ejerforholdene: Er det offentlig eller privat natur? Det kan jo være svært at vide, når man kommer gående på søndagsturen. Samtidig skal man forholde sig til, hvilket tidspunkt på dagen det er, årstiden og antallet af meter til nærmeste beboelse, ligesom reglerne og de mange undtagelser varierer i skov, på strand og i det åbne land. Der trænger alvorligt til en oprydning i lovgivningslabyrinten.” MERE POLITISK FOKUS PÅ REGLERNE Friluftsrådet forventer, at den stigning i henvendelser til myndighederne, som der vil komme med kampagnen, vil øge kommunernes kvalitet i sagsbehandlingen af barrierer, men også at der kommer mere politisk fokus på kompleksiteten af adgangsreglerne. ”Vi arbejder på at få regeringen til at gennemgå reglerne og se, hvordan de kan forenkles og forbedres. For vi risikerer, at folk går glip af naturoplevelser og det, naturen og friluftslivet kan give os som mennesker, fordi man opgiver at finde ud af, hvad

man må og ikke må derude,” siger Niels-Christian Levin Hansen. Læs mere om kampagnen og hvordan du kan være med til at rydde op i skilteskoven: www.

gaanyeveje.dk

FAKTABOKS 1: - Vidste du, at der er mellem 70.000 og 80.000 barrierer i den danske natur? Det vurderes, at 22 procent af dem er ulovlige. - Vidste du, at skilte er den hyppigste barriere? Ved kysterne er to ud af tre skilte ulovlige skræmmeskilte. FAKTABOKS 2: De fire huskere, før du registrerer en barriere på gaanyeveje.dk 1. Selv om du mener, at en barriere er ulovlig, skal du rette dig efter den. 2. Sæt dig ind i reglerne, og overhold dem. Du kan finde dem på gaanyeveje.dk/kend-

reglerne

3. Kontakt gerne ejeren af den natur, du er i, og få en snak om barrieren. Man kan komme langt med samtale. 4. Vis hensyn i naturen - både til dyr og planter, dem, du møder på din vej, og dem, der ejer den natur, du er i.

FAKTABOKS 3: 5 skarpe til Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet Hænger I ikke lodsejerne ud? Vi siger ikke, at alle barrierer, vi får tip om, er forkerte eller ulovlige. Det kan og skal Friluftsrådet ikke afgøre, men vi vil gerne have undersøgt de steder, hvor folk er i tvivl, om de må færdes, og have ryddet op i det. Derudover ved vi, at der er mange tusinde ulovlige

barrierer derude. Som organisation hvis opgave det er at sikre folk adgang til naturen, synes vi ikke, det er i orden at sætte skilte op, som forhindrer folks adgang, når loven siger, at man gerne må være der. Nogle lodsejere har lige så svært ved at gennemskue adgangsreglerne som mange andre, så kampagnen skal på den lange bane gerne ende ud i nogle regelforenklinger på området, som også kan hjælpe lodsejerne. HÆNGER I IKKE KOMMUNERNE UD? Vi hjælper kommunerne med at finde de steder, hvor de skal håndhæve loven. Vi ved, det er en stor opgave for dem, men vi kan som forening ikke ændre på, at det ér kommunernes opgave. Problemet er ikke, at vi gør opmærksom på, hvor de ulovlige barrierer er – problemet er, at der er så mange af dem, som der ikke bliver gjort noget ved. Tænk hvis man sagde tilsvarende med andre lovovertrædelser: der er så mange af dem, at vi ikke orker at håndhæve dem.

SKABER DET IKKE FLERE KONFLIKTER UDE I NATUREN? Det håber vi ikke, for det er slet ikke det, der er formålet. Udover at bede folk om at registrere de barrierer, de møder i naturen, så vi kan ryddet op i dem, oplyser vi om adgangsreglerne og opfordrer til god adfærd. Vi er rigtig mange mennesker i vores natur, så at vide, hvad man må og ikke må derude og at tage hensyn til naturen og de andre er mindst lige så vigtigt som at registrere barrierer. Og så opfordrer vi altid til, at man tager en snak med hinanden først.

HVAD MED DEN PRIVATE EJENDOMSRET? I Danmark er det sådan, at hvis man ejer natur, skal stier og veje være åbne for alle i dagtimerne. Til gengæld må folk ikke slå sig ned i nærheden af beboelse – det er en af de regler, vi oplyser naturgæster om. Vi forstår godt, at ejerne af naturen kan blive frustrerede over, at folk ikke kender eller overholder reglerne på privat grund, men det legitimerer ikke, at vedkommende laver ulovlige skilte eller andre barrierer. OPFORDRER I TIL SELVTÆGT MED SÅDAN EN KAMPAGNE? Nej, vi beder folk om hjælp til at registrere steder, hvor der måske er en ulovlig barriere. Og vi understreger, at man skal rette sig efter, hvad der står på et skilt, for det er alene kommunens afgørelse, om det er lovligt eller ulovligt at sætte skiltet op. Vi giver folk en handlemulighed i en situation, der ellers kan være svær at gennemskue.