EN SPÆNDENDE OG ANDERLEDES RUTE I

KEBNEKAISEFJELDENE : DEL 2

TEKST OG BILLEDER: RENÉ LJUNGGREN & JENS HENRIK KOCH

Lidt Historie

Šnjalžogurre er et af mine foretrukne steder i fjeldet. Det er et godt spot jeg indtil for nylig har holdt for mig selv.

Jeg fandt det ved et tilfælde (læs ved at jeg dummede mig, og gik forkert). Vi er tilbage i starten af 80’erne. En kammerat og jeg ville vandre over Mårmapasset fra nord, med start i Abisko Östra og derfra gennem Lapporten. Turen gik fint, indtil vi havde overnattet i den lille nødhytte i Mårmapasset. På vej mod Visttás stoppede vi ved gletsjerne for at fotografere, og udforske området lidt. Der er flot heroppe og det er der stadig selvom gletsjerne siden dengang, har trukket sig en hel del tilbage.

Mens vi går rundt bliver det pludselig helt tåget. Det var lige som om skyerne bare faldt ned over fjeldet, og vi havde vanskeligheder ved at finde rygsækkene, vi havde sat fra os. Vi fandt dem, og nu tænkte jeg at vi bare skulle nedad. Jeg havde glemt eller fortrængt, at der lige er en lille stigning, inden ruten går ned mod Visttas. Til venstre for os var der en nedgang og den så rigtig ud, og fejlagtigt tog vi den. Det var helt forkert og efter en dags vandring var vi klar over at vi havde gået forkert. Ikke at det betød så meget. Vi havde masser af tid og proviant, men på den måde fandt jeg Leaváš-området. På de næste ture vandrede jeg rundt i dette område og fandt så også kløften Šnjalžogurre og de fine teltpladser heroppe.

Tilbage Til Turen

Efter at have teltet heroppe, skal du nu ned i Visttasvággi og nu skal du passe på, ikke at komme for langt ned i højden. Bliv oppe så vidt muligt på højdekurven 1250 moh, og gå syd om fjeldet Jorbaåivi. Du møder en kløft der er lidt besværlig, men find et egnet sted at gå ned. Der er ikke så meget vand i den, og ofte er der en brugbar snebro, men vær forsigtig med snebroer. Det er lidt stejlt op og ned men ellers er turen let.

På den anden side fortsætter du mod vest, og stadig uden af gå længere ned. Du skal helt frem til vandløbet Vássajohka, før du ændrer retning. På afstand af det kan det være fristende at krydse det og gå over på stien fra Mårma, men den kan desværre ikke krydses.

Ca. Én kilometer fra vandløbet og nærmest lige under Jorbaåivis top, går du skråt ned mod skoven og vandløbet der løber i en dyb kløft. Igen – gå ikke for langt ned og ikke ned i krattet. Det er et rent helvede at skyde genvej derned. Gå hellere helt hen til vandløbet på kantan af kløften.

Førhen var der en tydelig sti ned gennem skoven allerede her, men da jeg var her sidst for et par år siden fandt vi den ikke, men gik blot ned gennem skoven langs vandløbet. Man finder den længere nede, og derfra bliver vandringen lettere helt ned til den gamle samekåte, der står på stien der fører mellem Nikkaluokta og Visttashytten.

Der er teltmuligheder ved kåten. Følg nu stien mod Visttas-hytten. Stien går gennem birkeskoven men er letvandret. Efter en kilometer kommer du til broen der fører over elven Visttasjohka. Gå over broen.

På den modsatte bred er der også fine teltpladser helt ned til vandløbet. Der kommer nu endnu en anstrengende dag. Du skal følge stien ind imod fjeldsiden. Den fører gennem birkeskoven og går skråt op over fjeldet. Umidelbart ser det nedefra umuligt ud, men efterhånden som man kommer opad ser man ruten som absolut fremkommelig. Den trækker nogle højdemeter idet du starter i 600 moh., og ender i 1020 moh. Stop op undervejs, det giver sikkert sig selv pga stigningen, og nyd udsigten ned over Visttasjohka og over imod Mårma.

Vel oppe er der et lille plateau hvor man godt kan finde et par teltpladser ved søen. Vil du videre, følger du det vardede spor ned i Gaskkasvággi mod vest, og frem imod broen. Nedgangen er lidt gruset så pas på ikke at skride. Udsigten under nedstigningen er flot ind i Kaskkasvággi. Dalen byder ikke på de bedste teltmuligheder men lige før broen kan der godt ligge 10 telte med god vilje. Ved broen er der også en lille nødhytte med to brikse. Stigningerne er ikke forbi. Du skal nu over broen og følge det vardede spor op vest om forbjerget Várdu. Ser du på fjeldkortet, så er den mulige vandrerute markeret med røde prikker. der går tværs ind over højdekurverne. Den vej er ikke let, og man ender i blokmark. Gå i stedet i en blød bue mod øst, og følg højdekurven1150 moh rundt. Ved de første små søer der der teltmuligheder. Du er nu højt oppe på højsletten Čievrraláhku, og her er ret fladt og letvandret. Du har nu tre muligheder for videre fremfærd. Du kan fortsætte hen over sletten og følge sporet ned til Nikkaluokta, eller du kan dreje fra og vandre ned i Darfálvággi, og derfra til Kebnekaise fjeldstation.

Den tredje følger ruten hen over sletten ned til Nikkaluokta, men drejer også fra mod Kebnekaise fjeldstation længere fremme.

Vi tager dem én ad gangen

Til Nikkaluokta kommer du ved at fortsætte ad sporet ned over sletten. Du gik fra sporet lige efter Várdu for at undgå den værste blokmark, men du finder det igen henne ved søen Cievrrajávri, og herfra følger du det blot frem til kløften. Kløften tager du ikke fejl af når du følger vandløbet nedad. Du krydser let vandløbet der løber i den lille kløft. Der er normalt ikke meget vand i det så du kommer let over. På den modsatte bred fortsætter du langs vandløbet men bliver på højdekurven 1000 moh. Sletten er nu en dal flankeret af Čievrračokkkas stejle side modsydvest, og retningen er let at følge helt hen til de små søer hvor der er fine teltpladser. Når du er ved søerne har du god orientering igen. Du kan tydelig se kløften Čievrragorsa hvor vandløbet Čievrrajokha løber ned.

Fra søerne skal du nu skråt ned mod sydøst hvor du finder stien der fører ned gennem birkeskoven. Det er ikke sikkert, at du ser en tydelig sti oppe ved søerne, men du følger blot vandløbet fra søerne indtil du rammer stien. Stien der er tydelig, er let at følge ned gennem skoven. Den er ikke lige let hele vejen og væltede træer generer lidt, men det går nedad og snart er du nede på det brede spor ved stålbroen, og stien mellem Kebnekaise fjeldstation og Nikkaluokta. Fra broen har du blot tre km. til Nikkaluokta.

Vælger du ikke at vandre til Nikkaluokta men vil til Kebnekaise fjeldstation, har du nu to muligheder som nævnt tidligere.

Kebnekaise over Čievrraláhku

Fra søen Čievrrajávri går du skråt op på højdekurven 1200 moh, og derfra videre mod sydvest og i en blød bue hen til toppen af birrkeskoven, og derfra ned til broen over Darfaljohka.

Herfra følger du det brede spor mod vest til fjeldstationen –der er ca. én km. Fra broen til Fjeldstationen.

Kebnekaise fjeldstation via Darfálvággi

Vil hellere ned til fjeldstationen gennem Darfálvággi, så skal du starte din rute meget før.

Ruten her er bestemt ikke let og er du ikke fjeldvandt skal du nok ikke vælge denne rute men gå en af de andre.

Ruten fører, i et stenet terræn, tæt op forbil Darfálčohkas gletsjer, og derfra gennem et højt pas (1553 moh.) og derfra stejlt ned gennem blokfelter, til Darfálvággis bund.

Udsigten fra passet er naturligvis enestående ind over Kebnekaisemassivets imponerende fjeldtoppe og gletsjere.

Ved forbjerget Várdu, det du passerede da du kom fra

Gaskkasvággi, drejer du op ad fjeldet øst om Darfálgletsjeren. Du ser tydeligt det lille pas mellem to toppe uden navn (1806 moh og 1622 moh) men de hedder Darfálčohka og Darfálčorru. Følg nøje ruten og drej ikke fra før tid. Fremme i passet får du en storslået udsigt ned gennem Darfál-dalen og over mod Kebnekaisemassivet.

Du skal nu stejlt ned i dalens bund. Du ser tydeligt bygningerne der rummer Tarfala vidensskabelige station som du skal ned til. Kryds lidt rundt og find den bedste og mindst stejle vej ned. Når du er nede fanger du let stien ned mod Kebnekaise fjeldstation. Der er få brugbare teltmuligheder ved søen og ellers skal du lidt længere ned før der er muligheder.

Du følger nu blot sporet ned gennem dalen forbi de store gletsjere og længst nede ved broen går du over og følger sporet en kilometer frem til fjeldstationen.

Som nævnt flyver jeg altid ud fra fjeldet igen, og det gør jeg også fra Kebnekaise fjeldstation. Man kan også vandre de 20 kilometer der er mellem Fjeldstationen og Nikkaluokta. Vil du det, altså vandre så er der tydeligt spor hele vejen. Turen går gennem skov med fjeldet i ryggen bortset fra de stader hvor man kan se ind over dalen mod syd. Det er muligt at afkorte vandringen med cirka 6 km. Hvis man tger båden, men det Koster også som man kan læse i faktaboksen.

Sejlturen er imidlertid flot.

Vandrer man fortsætter man blot frem til der hvor båden lægger til i østenden af Laddjujávri. Der er fin sti hele vejen.

Fra bådpladsen resterer der kun 3 km. Før man er i Nikkaluokta.

Kebnekaise Fjeldstation

Kebnekaise fjeldstation er et større fjeldanlæg med en masse sengepladser, både i sovesale og i forskellig størrelser rum. Kommer du i højsæsonen, og vil overnatte inde, bør du reservere plads allerede inden du tager afsted hjemmefra. Der kan være fuldt booked og er det ofte.

Du kan telte gratis i omgivelserne, men hvis du vil bruge stationens faciliteter som bad, sauna og fælleshuset så skal du betale en serviceafgift.

Servicehuset indeholder sauna, baderum og køkken for selvhushold med kogeplader og al service.

Fjeldstationen har også restaurant med skiftende menuer samt en butik der sælger proviant, souvenirs og andet.

Restauranten og receptionen sælger vin, øl og spiritus idet stationen har alle rettigheder.

BESTIGNING AF KEBNEKAISE –SVERIGES HØJESTE FJELD

Fjeldsttionen er traditionelt også derfra hvor man forsøger en bestigning af Kebnekaise og det uanset om det er alene eller med guide.

Kebnekaise kan også bestiges fra andre sider, men det er herfra de fleste forsøger.

Der er to ruter til Kebnekaises sydtop. Den ene kaldes Östra leden fordi den ligger østligst og den anden Vestra leden fordi den ligger vestlig. Begge ruter har udgangspunkt i Laddjuvággi hvor også fjeldstationen ligger.

Östra leden gøres altid med guide eller i hvert fald med gletsjerudrustning af erfarne fjeldfolk. Ruten indeholder en gletsjervandring samt et stykke med let klatring.

Går man den med guide betaler man for turen men får til gengæld al nødvendigt udstyr udleveret til turen. Denne rute tager ca. 8 timer t/r.

Vestra leden kan man sagtens selv vandre. Der er ingen gletsjere, bortset fra toppen, og ingen klatring. Til gengæld er turen ret lang og tager typisk 14 timer t/r.