MAGASINET OUTSITE NR. 20

Page 1



Vær forberedt på det uforudsigelige med vores prisvindende Ascent™ sovepose Let, varm, behagelig og vigtigst af alt, fleksibel. Ascent™ er soveposen der passer til de fleste formål. Den er spækket med lækre detaljer, og er perfekt tilpasset backpacking brug, med den rette balance mellem komfort og vægt. Ascent™ er mere rummelig end mange traditionelle mummy soveposer, og giver den rette isolering til ture i kolde egne. Altsammen noget, som har gjort den til en vinder*. • Free-Flow Zip System: Et unikt lynlås design, som giver en utrolig bevægelsesfrihed og ekstra ventilation. • ZIP Coupling: Mulighed for at koble to soveposer sammen, som har henholdsvis Left og Right lynlås. • Vandafvisende Ultra-Dry Down™ 750+ Andedun. • Konstruktion med lodrette og vandrette kanaler, holder dunene på plads, og forhindrer kuldebroer. • 60/40 fordeling af dun, sikrer en optimal isolering, der hvor der er mest brug for det. • Tyk dunfyldt krave, som kan justeres, så den forhindrer varme i at forsvinde ud ved hætten. • Stor indvendig lomme. • Leveres med Ultra-Sil™ kompressionspose og ekstra opbevaringspose. * Ascent™ AcII vandt den meget eftertragtede Outside Magazine´s Gear of the Year 2020 pris for bedste sovepose.

seatosummit.com


TILBUD PÅ: MEDLEMSKAB! SPAR 40% Gælder til fredag den 04/12-20!

Gratis

kr.119,4

kr.599,4

altid

1 år

1 år

Gratis medlemskab • Deltag i forummet Gratis • kommenter artikler altid • gratis events

bliv medlem

Outsite +

Outsite X

• • • • • • •

• • • • • •

Alt fra gratis og: gratis vandreture rabat i outdoorbutikker rabat på kurser rabat på vandreguides lån gratis grej læs +artikler

bliv medlem

Alt fra Outsite+ og: gratis foredrag gratis kurser gratis vandreguides gratis workshops gratis E-lerarning

bliv medlem


Meld dig ind og fĂĽ store rabatter i disse butikker!

Støt vores arbejde med det gratis magasin, gratis artikler og events. Sü für du store rabatter i outdoorbutikker og gratis vandreture!


December

INDHOLD

LIFA INFINITY PRO

11

.....Om en membran der er værd at læse om!

ROAD TRIP OG FRILUFTSLIV

16

.....Road Trip i Danmark - sådan kan man også leve friluftslivet.

VANDRA GRöNA BANDET

26

.....Boganmeldelse og inspiration til langdistancevandring.

ALT OM HELLY HANSEN

30

.....Traditioner, innovation og miljøet.

TEST: BRYNJE EXPEDITION

38

.....Når noget er kvalitet, kan det mærkes med det samme.

TEST: CAFFLANO KLASSIC KAFFEMØLLE

44

.....Til dig der kræver god kaffe på tur.

KEBNEKAISEFJELDENE 48 .....Boganmeldelse og inspiration til de svenske fjelde

MELLEM KRIG & FRED ER DER FRILUFTSLIV 52 .....Veteraner og friluftsliv.

HOLD VARMEN

60

.....9 gode råd til at holde varmen i vinterfriluftslivet

GENIALT: SOVEPOSESNOR

62

.....Mod din sovepose!

ARMINOEN: NY VANDRERUTE .....København har fået en ny vandrerute.

68

66


12 O

plevelserne er ikke sendt i isolation, og vi har en masse spændende tilbud til dig: Podcast Vores spritnye podcasts udkommer i december; Outdoorakademiet er tips & tricks til friluftslivet. Fjeldhytten er interviews og snak om friluftsliv. Hold øje med hjemmesiden!

34

E-Learning Læring om friluftsliv fra din egen stue, med nye artikler hver uge. De første emner er; Bål, Shelter og Hængekøje.

48

Outsitex Som Outsitex-medlem får du E-learning gratis. Du får som noget nyt, også ALLE kurser gratis. For 999,- om året er der altså garanteret oplevelser og læring. Som medlem klikker du bare “Tilmeld” og så er du med. Glæd dig... ...til rutebeskrivelser; Tag en vandrerute ned fra vores hylder og gå den selv. ...til foredrag; om spændende emner og vandreture. Begge gratis i Outsitex. Venlig Hilsen Christian Milbo


Om Outsite Chefredaktør / Annoncer Christian Milbo christian@outsite.dk Tlf: 6166 9559 Forfattere Niels Blok Thomas Søgaard Hanne Stæhr Vidar Lyrstrand Johanne Skjold Mortensen Christian Milbo Billeder Helly Hansen Anders Olsen Niels Blok Thomas Søgaard Helle Fleron René Ljunggren Vidar Lyrstrand Johanne Skjold Mortensen Christian Milbo Design Padraig Croke

8

OUTSITE

Outsite er et magasin, en blog og flere sociale medier. Her skriver vi og producerer videoer og podcasts om friluftsliv og vandring. Vi afholder vandreture og friluftskurser som alle kan deltage på. Vi er drevet af frivillige ildsjæle og nørder samt af Christian, der ejer Outsite og er den kommercielle på holdet. Vi får grej til test af vores sponsorer og butikker, skriver artikler med hjertet og laver knowhow-artikler. Der kan være betalt indhold i vores artikler. Vi støttes af læserne via støttemedlemskaber samt af annoncer eller knowhow-artikler fra sponsorer Turledere søges i Jylland og på Fyn Outsite tilbyder gratis vandreture til vores medlemmer, og vi har fuldt hus på alle ture. Vi mangler dog turledere i Jylland og på Fyn. Hvis det er noget for dig, så er du meget velkommen til at skrive til: kontakt@outsite.dk Skriv lidt om dig selv og din erfaring, og evt. hvilke ture i dit lokalområde du ønsker at afholde. Vi glæder os til at have dig med ombord.


Kom med på tur og kursus Kom med Outsite på spændende vandreture og kurser!

Vinterfriluftsliv Dato: 05/02 til 07/02 Pris: OutsiteX: Gratis Medlemskab koster 999,- pr. år. Klik her og læs mere

Vandrekursus Dato: 09/04 til 11/04 Pris: OutsiteX: Gratis Medlemskab koster 999,- pr. år. Klik her og læs mere

KLIK HER OG SE MANGE FLERE TURE OG KURSER!

OUTSITE

9


Danmarks største udvalg

af Wildo foldekopper 2 størrelser - MASSER af farver Perfekte som pakkekalender- eller pakkelegsgaver

Fold-a-Cup 2,5dl - nu i nyt Bioplast materiale

KLIK HER

og se alle farverne Følg med på:

Eller kom forbi butikken i Rødovre - så giver vi kaffe og sprit;-) 10

SpejderGEAR.dk, H. J. Holst Vej 14, 2610 Rødovre


Freerider Dennis Risvoll har testet den nye Elevation Infinity Shell Jacket, og er meget tilfreds med jakkens funktioner og bæredygtige fremstilling.

HH LIFA INFINITY PRO FREMTIDENS GRØNNE SKALJAKKE Åndbar. Vandtæt. Vindafvisende. Det er tre ufravigelige krav når man vælger en jakke til outdoor aktiviteter som fx vandring og skisport. En vandtæt jakke skal selvfølgelig holde vand og fugt ude, men når man er aktiv og får pulsen op, er det lige så vigtigt, at man også kan komme af med varmen. Åndbarhed, altså at evnen til at transportere sved og fugt væk fra kroppen, er derfor også en afgørende funktion for en god jakke. Vandtætte jakker består typisk af 3 lag – yderside, mellemlag samt inderside. For at skabe en vandtæt jakke, benyttes ofte forskellige former for kemiske behandlinger af det vandtætte lag, fx PU (polyurethan), ePFTE (ekspanderet polytetrafluorethylen) samt polyestermembraner. Denne sæson lancerer norske Helly Hansen en ny membran som udfordrer de gængse normer og teknologier, og L.I.P (LIFA INFINITY PRO) er uden sammenligning, brandets hidtil mest innovative og bæredygtige membran. Gennem en avanceret udvikling og tekstilteknik, er L.I.P skabt helt uden brug af kemi, og dermed er Helly Hansen først på markedet med en afgørende bæredygtig teknologi, der kan få stor OUTSITE

11


Alle der står på ski, drømmer om masser af sne hver vinter. Og alle der værdsætter at være ude og fx vandre i naturen, har et naturligt ønske om, at vores fantastiske klode skal bevares og beskyttes. Naturen er også vores fundament og legeplads, og derfor ønsker vi at bidrage ved at udvikle flere miljørigtige og bæredygtige løsninger, uden at det går ud over tøjets egenskaber. Det er lykkedes med den nye LIFA INFINITY PRO

betydning for miljøbevidste outdoor entusiaster. LIFA INFINITY PRO har allerede vagt global opsigt før lanceringen. Elevation Infinity Shell Jacket vandt tidligere på året guld i kategorien «vintersport» på ISPO Awards og den har også vundet klassen for ”Innovative Produkter” på Red Dot Design Awards. Fyldt med grøn teknologi To af de mest opsigtsvækkende innovationer i jakken, består af en helt ny metode til at skabe en vandafvisende overflade, uden brug af kemikalier, samt en ny teknik til at fremstille en mikroporøs åndbar membran uden brug af opløsningsmidler. Den vandafvisende og holdbare overflade er baseret på tæt vævede LIFA® fibre. I tillæg til de miljømæssige gevinster, har den nye teknologi også den fordel, at funktionen ikke vaskes ud og forsvinder med tiden. Jakken bevarer den samme optimale beskyttelse mod vand og fugt i hele levetiden! Eftersom det 12

OUTSITE


ikke er en kemisk coatning, der er fundament for effekten, skal jakken aldrig genbehandles eller tørre tumbles for at genaktivere effekten. L.I.P membranen fremstilles gennem en proces hvor stoffet af flere omgange krympes og strækkes i flere retninger. Det sikrer god åndbarhed samt beskyttelse mod vind og vand, igen uden brug af kemi. Samtidig indfarves pigmenterne direkte i fibrene frem for at farve fibrene udefra, og det betyder, at der bruges op til 90% mindre vand i indfarvningen. Den nye L.I.P membran indgår i den prisvindene Elevation Infinity Shell Jacket samt i Odin Mountain Infinity Shell Jacket, der opfylder alle drømme fra miljøbeviste outdoor- og skientusiaster. «Det er fantastisk at køre i skijakke, som jeg ved er fremstillet uden brug af kemi og opløsningsmidler. Jeg opholder mig selvsagt enormt meget i bjergene og på pisterne, så miljørigtige

løsninger er vigtige for mig», fortæller freerider Dennis Risvoll. Fremtidens skaljakke Category Manager for Ski hos Helly Hansen, Philip Tavell, forklarer at udviklingen af LIFA INFINITY PRO er et stort gennembrud for grøn tekstilteknologi. Flere af verdens førende skiløbere har været med til at teste jakken, bl.a. for at sikre, at den også kan holde til ekstremt brug. Tilbagemeldinger betyder, at jakken også er udstyret med en række gennemtænkte designløsninger, som giver brugerne overskud til at koncentrere sig om oplevelserne i naturen.

Det inkluderer blandt andet: • En hætte der er tilpasset til brug af hjelm • Kanten på hætten giver øget synlighed i dårligt vejr • Udluftning under armene • Mobil-lommen Life Pocket+, som forlænger batteriets levetid i kulde • Lommene på forsiden er placeret så de er let tilgængelige selvom man har rygsæk på.

OUTSITE

13


GOD JUL

FRA VORES SPONSORER

14

OUTSITE

FJÄLLRÄVEN KEB TOURING TROUSERS

2199,-

MOUNTAIN EQUIPMENT TRITON JACKET WOMANS

2599,-

MOUNTAIN EQUIPMENT TRITON JACKET MENS

2599,-


OUTSITE

15


ROADTRIP 2020 I ET LAND UDEN HØJE BJERGE Hvis du går rundt og tænker, at Danmark er fladt og kedeligt, må du tro om igen. Der er masser af gode højdemeter derude, og de ligger bare og venter på dig. Det oplevede vi til fulde på vores sommerlige roadtrip til Jylland. Lapland No go – hvad gør vi så? Som mange andre måtte min kæreste Helle og jeg ændre planer for vandreturen 2020, hvor Coronakrisen satte en ubarmhjertig stopper for den imødesete Laplandstur. Alt var ellers klart til den ikoniske togtur mod nord til midnatssolens rige, hvor vi skulle fika i restaurantvognen. Som foråret skred frem, steg smittetrykket, og selv om der lissom ikke er så mange mennesker i fjeldet, blev Udenrigsministeriets rejsevejledning for Sverige bare ved - og ved – og ved med at være orange. Med andre ord: No go, så vi udskød derfor turen og fik pengene tilbage fra SJ, Svenska Jernbanor. Heldigvis havde vi sikret os og betalt lidt ekstra for at kunne returnere billetterne. Det tog mindre end én uge, inden vi havde fået pengene retur.

16

OUTSITE


Tekst: Thomas Søgaard Billeder: Thomas Søgaard og Helle Fleron

Friske penge, der skal bruges Med 2000 ’friske’ kroner på kontoen hver var det bare at gå til den. Men til hvad? Hvad skulle vi, for så sent som i april 2020 havde vi gået 65 km på Gendarmstien fra Krusaa til Sønderborg, og tilbage i 2015 og 2016 tog vi et par andre A-B ture på Hærvejen. Året efter i 2017 prøvede vi dele af Øhavsstien som led den vådeste Fjällräven Classic ever, og Bornholm skulle vi i hvert fald ikke til, for det skulle vist stort set alle andre i Danmark. Vi bestemte os for at tage til Jylland. På turen til det jyske ville vi opsøge nogle af de naturperler, der er udvalgt til Danmarks Naturkanon. Vi ville koncentrere os om den østlige del af Kronjylland, nærmere bestemt Djursland med Mols Bjerge og Helgenæs.

Kurs mod ikke helt så fjerne kyster Datoerne blev sat, og billetten til Molslinjen købt - for bare

299 kr. Så skulle der nørdes kort, studeres turistinformation, læses turberetninger, findes overnatningssteder og laves vandreruter m.m. Alt sammen for at få strikket en spændende tur sammen. Vi valgte at lægge os fast på, hvad vi ville i den første del af ferien. I den sidste del ville vi overlade valg af overnatningssteder og vandreture til, hvad der nu bød sig undervejs. Som tænkt, så gjort. Her endte vi med at lægge (om)vejen forbi Rold Skov og Rebild Bakker, hvor ingen af os havde været før. Det fik vi 3-4 gode vandredage ud af på Panoramruten ved Hobro og Rebild Bakker. Hjemmefra havde jeg ”snydt” lidt og endnu en gang ladet mig inspirere af Jens Bruns spændende og meget indholdsrige hjemmeside jensesvandringer.dk. Siden er med Jens’ egne ord et slags OUTSITE

17


”opslagsværk for andre, der agter sig på tur og søger råd”. Tjek selv – Helle og jeg har brugt siden adskillige gange.

Fra Lapland til Bjergene på Mols - med højt til loftet Jeg fandt hurtig ud af, at hvis jeg skulle have flere basale ting som liggeunderlag, jakke, støvler, bukser, diverse ting til bålet, m.m., ville jeg ikke have råd til, mad, husleje, institution til børn osv.

18

OUTSITE

Kan en tur i Nationalpark Mols Bjerge overhovedet sammenlignes med Lapland? Slet ikke vil de fleste nok mene. Men prøv så lige at gå Mols Bjerge-stien med dens 60 km. Har du ikke tid til alle 60 km, kan jeg anbefale Bjergetapen på 20 km. Top den tur op med et smut ud på Helgenæs. Det vil give dig bakker og blændende udsigter for alle pengene. Undervejs på turen gjorde vi holdt ved Sletterhage Fyr yderst på Helgenæs, hvor vi måtte købe os en is. Den blevet lavet med gavmild hånd (: den var stor), og kaffen var lige i øjet. En flad 30’er for en gang øko-kaffe fra Growers Cup var ikke én krone for meget efter den tur. Ishuset er kun åbent i sommerhalvåret. Hvis det er

blæst derude, skal du huske fortøjring, for som stedet skriver på Facebook, ”blæser guffen af iskuglerne og agurkerne af hot dogs’en”. Både Helgenæs og Mols Bjerge rummer kulturminder i massevis, fede teltpladser i det fri, ro og HØJT til loftet. Der er masser af vandreruter i nationalparken og bestemt rigeligt til adskillige dage. Vi mødte parken allerede kort efter Rønde, hvor vi absolut måtte se den imponerende Kalø Slotsruin fra omkring 1300-tallet. Lige så imponerende var Poskær Stenhus, Danmarks største runddysse, der er omkring 5300 år gammel. Den ligger tæt ved lejrpladsen i Knebel Plantage, hvor vi skulle parkere og kunne hente vand.

Overnatninger - til ingen penge Første nat på turen tilbragte vi på lejrpladsen Slettervang på Helgenæs, hvor vi vågnede til køer i ”baghaven”, dog heldigvis uden for et hegn. Blot 5 min gang op på en bakketop havde


vi 360 graders rundkig over hele Århusbugten. Derefter gik turen til en lejrplads i Knebel Plantage i udkanten af Mols Bjerge. Vi havde planlagt at blive her to nætter, for pladsen ligger ved bjergetapen, så det var et godt udgangspunkt for et par selvkomponerede rundture i området, hvor vi kom rundt til flere end de mest søgte steder. Senere overnattede vi på endnu en teltplads ved den historiske Ørnbjerg Mølle, der ligger i nationalparken men ikke lige i selve Mols Bjerge. Nu var vi jo i bil, så dét gjorde ikke noget. Efter overnatningerne her gik turen nordpå til Djurslands nordkyst, hvor landskabet er markant anderledes. Fladere og slet ikke så spændende end, hvad vi kom fra. Vi fandt frem til et sted bag et forsamlingshus i byen Sangstrup, hvor bylauget har opsat et shelter og åbnet græsarealet for besøgende. Der var vand, og som ekstra bonus fandt vi en udendørs stikkontakt, så vi kunne oplade telefonerne. Det er helt sikkert ikke mange, der finder dette sted, som ligger på en blind vej, men tæt ved ligger turistattraktionen Sangstrup Klint, der er et eldorado, hvis man i kridtlagene vil lede efter forstenede søpindsvin og andre godt. Fedt med denne overraskelse. Selv om vi havde vand med i bilen, var vand og muldtoilet inden for tålelig rækkevidde alle steder, nemlig fra kun 10 m på Helgenæs til ca. 400 m i plantagen. Ingen af stederne var overrendt, og vi var endda afsted midt i juli. Det overraskede os meget. Senere på ferien overnattede vi lige ud til Mariager Fjord på en skøn og nyrenoveret plads ved OUTSITE

19


Ørnedalsbugten. Der var et par sheltere, men vi valgte at sove på græsarealet tæt ved vandet. Kommunen havde lagt brænde ud, men da det blæste lidt vel meget, og vi havde lagt os i vindretningen, lod vi brænde være brænde og nød en kop rødvin alligevel. Med 1-2 km ind til byen var det let at finde Panoramaruten, en lokal perle, der starter efter lystbådehavnen i den nordlige side af fjorden. Kommer du til Mariagerområdet, vil jeg klart anbefale den rute.

Der skal da også være plads til lidt luksus Når man nu er på roadtrip, er det nemt at indbygge lidt luksus. På denne tur valgte vi at overnatte 3 nætter på vandrehjem. Selv om det er skønt at sove i telt, og selv om steder alle var fede, er det nu en gang også rart at kunne forsøde tilværelsen med adgang til bad, skylletoilet og god morgenmad. Sådan er det i hvert fald for os, hvor en god 20

OUTSITE

nat søvn på en ordentlig madras giver god energi og er et godt afbræk i forhold til nætterne i det fri. Sådan gjorde vi også i Norge i 2019 på vores roadtrip dertil. Vi kan bestemt anbefale de to steder, vi var, nemlig Danhostel-vandrehjemmene i henholdsvis Rebild og Ebeltoft, hvor det sidste glimrede ved, at vi hver morgen kunne få en morgenbitter uden beregning.

En fælles side kunne være godt – og alligevel ikke Kender du ikke det, når du skal planlægge en tur, at du tilfældigt støder på information om nye steder, hvor du kan overnatte. Måske endda når du lige har strikket en OK-tur sammen. Det oplevede jeg også denne gang. De første tre steder fandt jeg på udinaturen.dk, mens Sangstruppladsen dukkede op på Visit Djurslands hjemmeside. Den er kun dér, og måske er det tilsigtet, så den ikke overrendes. Det ville på en eller anden måde være rart, hvis man blot skulle søge ét sted for at finde

overnatningssteder, men sådan er det ikke. Ud over Udinaturen, de regionale visit-organisationer og kommunerne skal man også huske at tjekke shelterappen, selv om den ikke just glimrer med hyppige opdateringer. I Gjerrild er der f.eks. både sheltere og en dejlig teltplads lige uden for byen, men de er kun vist i appen og på Visit Djursland. Ja, og så er der også ’Brug min baghave’-appen. Når dét er sagt, er det faktisk befriende at støde på ukendte sheltere eller teltpladser, der kun er omtalt på lokale sider. Men i planlægningsfasen ville et total-billede være godt.

Næste år? Med udsigt til, at Coronavirussen vil være hos os en tid endnu og formentlig også i sommeren 2021, er vi klar til endnu et roadtrip. Selv om vi lever i et lande uden høje bjerge, er der masser af nye steder at tage fat på, og det vil vi med glæde.


Søg yderligere viden, og lad dig inspirere Danmarks Naturkanon

Vores gratis overnatninger

På tur i Danmarks historie. Gads forlag 2017

Stor lejrplads Slettervang

Den store bog om VANDRETURE I DANMARK. Torben Gang Rasmussen, Forlaget Legind 2019. Bjergene på Mols. Melodi af Poul Krebs

Lille lejrplads Knebel Plantage Lille Lejrplads Ørnbjerg Mølle Shelter ved Sangstrup Ørnedalsbugtens shelterplads

100 hemmelige oplevelser på Djursland. Kari Baklund, 1. udgave 2020 100 hemmelige oplevelser i Nationalpark Mols Bjerge. Kari Baklund, 2. udgave 2020

OUTSITE

21


PETROMAX DUTCH OVEN

279,95,-

PETZL TACTIKKA 200

Før 399,95 nu 319.95

SEA TO SUMMIT COMFORT LIGHT S.I MAT

849.95,-


Specialister i vandrestøvler Specialister i vandrestøvler, tilpasning og rådgivning om det rigtige valg. 150 forskellige modeller på lager og i ½ størrelser, til både damer og herre

10%

ra Ou bat t il me tsit dle e m me Hus mer dle k ms ko rt

Og mange andre af markedes førende mærker


Helko Werk har produceret traditionelle håndlavede økser siden 1844, og sætter en ære i at levere en høj kvalitet. Når smeden er tilfreds med sit arbejde, hamres Helko-krone logoet i hovedet. Intet supplerende arbejde udføres, hverken slibning, polering eller maling, så hvert blad stolt kan vise sine smedemærker. Ikke to økser er nøjagtigt ens, hvilket gør hvert værktøj virkelig unikt. Skaftet er af fineste amerikansk Hickory, lufttørret og lakeret med linolie. Handmade. With passion.

24

OUTSITE


LEGENDARY SINCE 1913. Stanley Classic Vacuum Bottle er ikke bare en termoflaske. Den er et ikon. En garant for kvalitet og livslang holdbarhed. Den har fulgt generationer, bĂĽde pĂĽ arbejde og fritid. Og den holder hvad den lover varm kaffe i op til 24 timer. Hele livet. Med garanti. #BuiltForLife

OUTSITE

25


VANDRA GRÖNA BANDET Tekst: Thomas Søgaard

Med denne bog fra Erika og Linnea Nilsson-Waara får du en kombination af turguide og beretning fra deres 1500 km lange vandring fra Sveriges nordligste punkt til Dalarna. Gør du ligesom søstrene, bliver du en af de få, der har gennemført Gröna bandet. Kun to danskere har gjort dem bedriften efter. Du har nok hørt om Kungsleden, der nok er den mest kendte vandrerute nord for polarcirklen. Reelt udgør strækningen Nikkaloukta-Abisko kun en tredjedel af hele Kungsleden, der over 430 km snirkler sig fra Abisko i nord til Hemmavan i syd. Læg så en hel del km oven i. Mange faktisk. Så kan du fornemme, hvilken udfordring Grøna bandet er. Der er laaaangt op til de ca. 13-1400 km, der er mellem Sveriges nordligste punkt Treriksröset og Grövelsjön nede i Dalafjällen, blot 40 km fra Idre. Det kræver sin kvinde at gennemføre Grøna bandet. Turen skal gennemføres som én sammenhængende tur uden længere ophold og uden hjælp udefra. For at understrege, at der ikke er tale om en konkurrence, er der ikke nogen tidsbegrænsning. Der er ikke nogen tvungen rute, men der er dog enkelte krav om, at man skal passere enten igennem nogle pladser - eller venstre om dem. Venstre om? Forklaringen er lige til, for da Grøna bandet er en fjeldvandring, skal man på sin færd med kurs mod nord søge ud til fjeldene. Ved start og mål skal 26

OUTSITE

et par andre formaliteter overstås. Man skal nemlig lægge sin hånd på døren til Grövelsjöns Fjällstation og på den gule betonklods, der kaldes Treriksröset, hvor Norge, Sverige (nordligste punkt) og Finland (vestligste punkt) mødes. Endelig er det obligatorisk at læse folderen ’Velkommen som gæst i Renens rige’. Grøna bandet var den udfordring, tvillingerne Erika og Linnea satte sig for at gennemføre i 2016. De brugte et lille års tid på at forberede sig. Alt skal planlægges i detaljer, for du skal sende lagre af proviant ud på ruten, for selv om man som deltager gerne må lægge vejen forbi de forskellige hytter og fjeldstationer og overnatte der, er indkøbsmulighederne yderst få. Det kan de to danskere Gurli Høck og Mette Fosvald tale med om. Jeg stødte tilfældigt på deres navne på oversigten over vandrere, der har gennemført ruten. På den side er der referencer til deltagerne og deres


delinger af billeder på de sociale medier. Gurli er kendt her i Outsite-regi som turdeltager og bidragyder i Forum, og på hendes instagramprofil fandt jeg billeder af alle de mange ”madkasser”, som hun sendte forud. Hold da op, hvor der var meget, men forude ventede også 2½ måned på farten. De to forfattere Erika og Linnea var 53 dage om deres 1380 km lange tur. Mette Foswald klarede sin på 1364 km på 44 dage, mens Gurli Høck klarede strabadserne på 1300 km på 74 dage.

VURDERING

Guidebogen er spækket med brugbar viden, der er lige til at plukke. Så hvis du overvejer, om du skal blive den tredje dansker, der går hele vejen, vil det give god mening at investere i bogen.

Erika og Linnea har opdelt den del af bogen i ni etapekapitler, hvor de ud over mulige maddepoter også omtaler overnatningssteder og rastesteder/ hytter, muligheder for at proviantere, steder hvor du skal benytte båd eller hvor der er mobildækning. Hertil kommer deres dagbogsoptegnelser, der er både sjove og inspirerende.

på en udfordring som denne, har man kendskab til, hvad der er nødvendigt grej, førstehjælp, hvor mange kalorier man skal have hver dag, hvordan rygsækken indstilles og den slags. Nå pyt med det, for bogens værdi ligger efter min vurdering i turfakta-delen og turoplevelserne. PS. Er du eventyrer med mod på at tage turen om vinteren, kan du også gennemføre ’vita bandet’. Hertil kan bogen også benyttes. PPS. Anmelderen har selv købt bogen. Gode råd kan måske vække din interesse? Hjemmeside: Fjällfararnas Vita & Gröna band Gode råd fra dem, der har gennemført Forfatterne Hjemmeside: waaraworldwide.com Facebook: facebook.com/waaraworldwide Fakta Vandra gröna bandet. En guidebok och reseskildring genom den svenska fjällkedjan 1. udgave, 9. juni 2020 Erika och Linnea Nilsson-Waara ISBN: 978-91-89203-93-8 185 sider Pris: 200 kr. fra www.cdon.se

Hvis jeg skal pege på noget, der undrer mig, er det de omkring 70 sider, som de bruger på basisviden. Jeg vil mene, at hvis man overhovedet overveje at begive sig ud OUTSITE

27



STAY HOME STAY ANYWHERE Se hele sortimentet på nordisk.eu

Af og til er låste rammer de bedste at udfolde sig i. Grib muligheden for at gøre noget anderledes i år og skab tidløse minder med dine nærmeste. Hold sommer i det fri. Skab store og små eventyr. Og nyd friheden til at placere din base hvor som helst. Uden kompromis.

 nordisk.eu

 nordisk.outdoor

 nordisk.outdoor

 /c/nordiskoutdoor

Hos Nordisk deler vi din passion for udeliv og oplevelser, uanset om du skal trekke, campere eller bare ud i naturen og nyde livet. Vi har telte til alle formål; fra klassiske bomuldstelte, elsket gennem generationer – til letvægtstelte for de mere krævende eventyr.


ALT OM HELLY HANSEN

30

OUTSITE


Tekst: Christian Milbo Billeder: Helly Hansen & Anders Olesen


I mere end 140 år har Helly Hansen produceret beklædning til outdoorbrug. Vi dykker ned i historien om et meget innovativt firma, og Helly Hansen byder på overraskelser undervejs, for de har bestemt ikke ligget stille. Vi starter i Norge i 1877 hvor Kaptajn Helly Juell Hansen ønsker, at beskytte sin besætning mod det nordiske vejr. Han tilføjer linolie til bomuld og finder det yderst effektivt som beskyttelse mod regn. Helly Hansen og konen Margarethe (dansk) begynder hurtigt derefter at producerer tøj, og allerede året efter, i 1878, vinder Helly Hansen deres første pris, på World Expo i Paris. Siden da har innovationen stået højt, og i 1949 opfandt Helly Hansen Helox, der var et tyndt lag PVC plastik, syet ind i jakker, for at gøre dem vandtætte. Med 32

OUTSITE

30.000 jakker i produktionen hver måned! - må det siges at være en stor success. Og hvad med Fleece? Det kender du godt! Det opfandt Helly Hansen faktisk i 1961! Og i 1970 kom LIFA til verden. Lifa er et syntetisk materiale, der hjælper med at transporterer fugt fra huden og væk, hvilket gør det åndbart. I 2012 bliver LIFA kåret til “The most influential gear of all Time” af Outside Magazine. I 1984 kom Helly Tech, der også har vundet priser. Det er et vandtæt materiale der også er åndbart. I 1990 blandede Helly Hansen uld med LIFA, og tog det bedste fra begge verdener. I 2004 kom fodtøj i sortimentet og i 2008, så ODIN dagens lys. Det er et trelags-princip der virkeligt holder! Outsite har testet flere jakker i ODIN serien og kan kun anbefale dem (Læs


anmeldelser i vores magasin og på hjemmesiden).

Klart et af verdens førende brands.

I 2018 kom LIFALOFT der er et letvægtsmateriale, der sørger for varme, samtidig med, at fugt ikke er et problem (som det f.eks. er det for dun).

Men der sker bestemt også noget indenfor skisport, bekræfter både Salgsdirektør Jesper Henriksen og Ambassadør Anders Olesen: “Helly Hansen er et af de hurtigst voksende skisports brands i USA” fortæller Jesper og Anders supplerer “Der er virkelig sket meget på de mange år, jeg har været ambassadør for Helly Hansen. Især pasformen er blevet virkelig god, så deres tøj også henvender sig til skitouring osv.”.

I år (2020) har Helly Hansen netop lanceret den bæredygtige og prisvindende membran L.I.P. (LIFA INFINITY PRO), som du kan læse meget mere om på side 11 i dette magasin. Vandring, skisport, sejllads og arbejdstøj Helly Hansen producerer tøj til outdoorindustrien, såsom vandring, skisport, sejlads osv., men de producerer også arbejdstøj. Sejllads er nok det de fleste kender Helly Hansen for, og her er de også det der hedder “Global leader”, eller sagt på en anden måde:

Anders Olsen kender du nok, hvis du er en del af den danske skibranche. Anders er bl.a. indehaver af: https://skiinstruktor.dk/ Trust takes you further Firmaer har mange gange

nogle underlige “shout ability” ord. Slogans der måske mere holder internt end eksternt. “Trust takes you further” er et slogan fra Helly Hansen, der til at starte med, ikke gav mening… Det gjorde det bestemt efter interviewet med Jesper og Anders; I “Trust takes you further” har vi 60.000 samarbejdspartnere, der hjælper os med at udvikle og videreudvikle vores beklædning. Blandt dem er bl.a. Norsk Folkehjælp og den engelske kystvagt (RNLI), det Canadiske, Svenske og finske alpin landshold og fra 2022 det Norske. Norsk Folkehjælp og RNLI er to organisationer der i den grad er afhængig af, at deres udstyr virker - hver gang”, fortæller Jesper. “Hvor “Trust” her henvender sig til en masse ting. Norsk Folkehjælp skal kunne stole på at vi leverer, og vi stoler på den feedback vi får. Derudover OUTSITE

33


henvender sloganet sig også til Helly Hansen internt. Vores medarbejdere er meget loyale og et eksempel på det, er vores salgsafdeling i Danmark. Her har teamet på 4 en samlet anciennitet på 50 år.”.

er ikke bare lige, for selvom en metode umiddelbart virker miljømæssig korrekt, så er det ikke sikkert at den er det. Der er mange kæder i produktion, og før vi siger noget, skal vi være sikre”. Forklarer Jesper.

Anders supplerer; “Personligt har jeg også oplevet den “trust”. Jeg har været Helly Hansen ambassadør i mange mange år, og er efterhånden kommet lidt op i alderen. Jeg er ikke blevet vraget, men har stadig et stærkt samarbejde med Helly Hansen”

“Men dermed ikke sagt at vi ikke tænker på miljøet, for det gør vi i den grad. Et af de tydelige eksempler er, at man stadig ser LIFA-trøjer fra 80’erne gå rundt i gadebilledet. Sagt på en anden måde, producerer vi kvalitet der holder”. Siger Jesper.

Fremtiden og miljøet

“Men taler vi direkte miljømæssig produktion, er vi også kommet langt. Vi producere bl.a. af genbrugsmaterialer, men ikke nok med det, vi bryder ikke genbrugskæden” forklarer Jesper og fortsætter; “Hvis du nu har et produkt der er produceret af genbrugsmaterialer, men det produkt består af 3-4 forskellige materialer, så kan det produkt ikke genbruges. Det er simpelthen for omkosteligt

Der er mange brands der råber højt om miljørigtige produkter, men det er svært at høre Helly Hansen i det kor. Er de virkelig ikke med på moden? “Helly Hansen er et Skandinavisk firma, der jo lidt som os andre, følger Janteloven. Vi praler ikke. Derudover har vi en meget lang tradition for, at vi vil være sikre på noget, før vi udgiver eller siger det. Miljøspørgsmål 34

OUTSITE

at genbruge mange materialer på en gang og dermed vil forbrugeren ikke betale. Derfor benytter vi genbrugsmaterialer til et produkt der kun består af et materiale. På denne måde bliver genbrugskæden ikke brudt, da produktet så kan genbruges igen. Derfor benytter vi genbrugsmaterialer til et produkt der kun består af et materiale. På denne måde bliver genbrugskæden ikke brudt, da produktet så kan genbruges igen. LIFA er f.eks. heller ikke så vandkrævende at producerer som f.eks. Polyester er. Desuden skal LIFA Infinity Pro ikke gen-imprægneres, og sparer derfor miljøet for en masse”. Mono Material kollektionen – 100% bæredygtig Helly Hansen er med deres Mono Material kollektion endnu tættere på den fuldendte, bæredygtigheds-cirkel. Mono betyder enkelt, og kollektionen Mono Material er netop det, navnet antyder; ét enkelt materiale. Hvert enkelt


produkt i kollektionen er lavet af kun ét genanvendeligt materiale. Ideen bag Mono Material kollektionen er, at hele produktet nemt skal kunne genanvendes. Ikke kun en lille eller nogle få dele af produktet, hvilket ofte er tilfældet. “When recycled into new materials, mono materials maintain a higher quality than mixed fibers, and for consumers, these singular material garments are resilient and easier to care for, delivering longer-lasting performance and protection.” “En sidste ting” siger Jesper “er, at vi ikke bruger ægte pels og at vores uld er ZQ certificeret”. Det giver jo rigtig god mening, men det er nu sjovt, at Helly Hansen ikke råber med i koret. Det burde de bestemt, for det virker helt klart til, at de kan synge rent. “Helly Hansen satser meget på Mountaineering i fremtiden” siger Jesper. Ordet Mountaineering er måske ikke så brugt på dansk, men kort sagt er det teknisk vandring i fjeld/bjergegne. Altså tøj der skal være teknisk godt og holdbart. “Helly Hansen udvikler sig hele tiden, med stor respekt for vore historie og rødder, og vi ønsker at blive meget grønnere i fremtiden”.

Helly Hansen er et norsk firma med stolte traditioner. Her er links hvor du kan læse meget mere om Helly Hansen: LINKS • Helly Hansen: https://www.hellyhansen.com/ • Helly Hansens historie: https://www.hellyhansen.com/about-us/ heritage/ • Trust Takes You Further: https://www.hellyhansen.com/news/ trust-takes-you-further/ • Helly Hansen Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Helly_ Hansen • Anders Olsen: https://skiinstruktor.dk/ • Her kan du bl.a. købe Helly Hansen: https://www.eventyrsport. dk/maerker/helly-hansen.html • Her kan du også: https://www.pro-outdoor.dk/shop/hellyhansen-523c1.html


36

OUTSITE

HELKO TRADITIONAL BLACK FOREST PACK AXE

Før 699, - nu 549,-

PETROMAX ARAMID PRO 300

Før 289,nu 199,-

STANLEY CLASSIC ONE HAND VACUUM MUG - 0,35L

Før 249,nu 199,-


JETBOIL MINIMO GASBRÆNDER

før 1549,nu 1239,-

SOG TERMINUS XR S35VN FOLDEKNIV

Før 899,nu 719,-

TLT SOV -12 DUNSOVEPOSE

2599,-

OUTSITE

37


Tekst: Vidar Lyrstrand Billeder: Vidar Lyrstrand


BRYNJE EXPEDITION JAKKE OG BUKSER Når noget er designet godt og er i god kvalitet, så kan det både ses og føles fra første øjeblik. Sådan er det med Brynjes Expedition skalsæt. Jeg havde læst om sættet på forhånd, bl.a. på Brynjes egen hjemmeside, men det var først, da jeg stod i Brynjes butik i Larvik, at designdetaljerne kom rigtig frem. Da jeg så endelig kunne teste det, var det som juleaften. Jeg glædede mig til at afprøve en ekspeditionsuniform, som tydeligt er designet med funktionerne for øje. Jakken Snittet på jakken er løst i kroppen men lidt smallere i ærmerne. Det er en gylden kombination af plads til isolationslag på kroppen og god bevægelighed i ærmerne. I kombination med en tekstil, som har lidt stretch, giver det en utrolig komfortabel jakke, som beskytter godt, men ikke hæmmer dine bevægelser. Jakkens design skiller sig ud fra mange andre skaljakker med flere detaljer, som virkelig kommer til deres ret, når man skal på tur. Over lynlåsen er der ikke bare en, men to stormflapper. Skulle der blæse vand forbi den ydre stormflap, vil det stoppes af den indre, som er foldet og syet således, at den fungerer som en tagrende, der leder vandet væk. Og ser man lidt nærmere på stormflapperne, er der endnu en detalje, som er værd at notere sig. Stormflappen holdes på plads af velcro, en fuld stolpe af velcro på den ydre stormflap, som fæstes på fem stykker velcro, som er omtrent otte cm lange. Det giver en god

forsikring, hvis lynlåsen skulle drille eller - mod alle odds - gå i stykker. Med næsten 40 cm velcro giver den en god lukning uanset hvad. Dette design af stormflapper skiller sig markant fra de fleste skaljakker i butikkerne i dag, hvor stormflappen er sparet væk for et mere rent og moderne snit. Den slags tager sig fint ud på billeder, men er ikke bedst i blæsten. En hurtig opremsning af detaljer er vist på sin plads: • • • •

• •

øje til handskesnor på ærmelukningen skridtstrop du vil elske, når du skal gå i modvind to store inderlommer, en med lynlås og en uden to napoleonslommer med en ekstra lynlåslomme indeni den højre to stiklommer, der sidder over hoftebælte/pulktrækshøjde udluftning under ærmerne med tovejslynlås, der mødes på

• •

midten og holder åbningen sammen, selv om du lufter helt ud ærmelomme til f.eks. et kompas rummelig hætte med god justering og velcrokant til en pelskrave handskevenlige snore i (næsten) alle lynlåsgliderne

Bukserne Dette skalsæt består naturligvis ikke bare af en jakke, men også et par bukser. Det er en selebuks med fuld lynlås i begge sider, og selerne er monteret, så der er ”dropseat”-funktion, der gør det enkelt at træde af på naturens vegne for både kvinder og mænd. Bukserne har fået slidstærke kevlar-forstærkninger på to særligt udsatte områder, på knæerne og indersiden af anklerne. Disse forstærkninger er store og brede og dækker disse områder godt. Buksen er enkel, men med flere gode detaljer. Så også her er en opremsning på sin plads: OUTSITE

39


• •

• • •

indvendige gamacher som kan lynes ud, når du vil bruge bukserne i snefri omgivelser komfortabelt mavestykke, som kan justeres med velcro vandtæt tovejslynlås i fuld længde med solid stormflap med seks lange velcrostykker og dobbelt trykknap i toppen to lommer på mavestykket der passer godt til dine ekstra kamerabatterier lårlommer med trykknap og velcrolukning lang gylp med tovejslynlås YKK-lynlåse og selespænder

Jeg ville gerne have haft en lille indvendig lomme i hver af lårlommerne, da jeg ofte har mit kompas eller andre mindre ting i mine lårlommer. Lårlommer er lette at komme til og bliver derfor flittigt brugt, men når lommen blot er et stort rum, er der risiko for at hive kompasset med ud, når jeg tager noget andet ud af lommen.

40

OUTSITE

Selerne på bukserne er lavet at en bred elastik og et fladt YKK-spænde sammen med et justeringsspænde, som desværre endte med at sidde og irritere lige på mit kraveben. Løsningen var enkel, og med lidt sytråd og en kniv tilpassede jeg selerne ved at flytte justeringsspændet. Det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt for dig, men skulle det være det, så der en let løsning. Derudover har jeg bundet tre snore i lynlåsgliderne, som var snorløse, men ellers er der ikke meget at sætte en finger på. Skal du på tur, når andre finder på at blive hjemme? Er du tryg ude, når stormen raser og sneen føles som nåle i huden? Og vil du vide, at du ikke kan give beklædningen skylden, for at du tøver med at gå ud? Ja, så er dette sæt måske et godt match for dig. For en, der drømmer om nye ekspeditioner, så er dette en rustning til eventyr

PS Siden jeg modog produkter til test, er der gået næsten et år. Da Brynje er en dynamisk producent, er der kommet en ny version af både bukserne og jakken. Der er gjort en forandring på armlommen, som nu er helt vandtæt. Velcrobåndet i hætten er flyttet på baggrund af tilbagemeldinger fra felten. Og inderlommerne er nu ens, to stor netommer med topåbning. På bukserne er der blevet tilføjet to glidere på hver af lynlåsene på lårene, så det er lettere at ventilere. Indvendig er der monteret to netlomme til knæpuder.


JAKKE POSITIVT

NEGATIVT

• • • • •

Skabt til at være ture og ekspeditionstøj Lommer egnet til tur YKK-lynlåse Stormklap-systemet Pasform

Savner snore i enkelte lynlåsglidere

BUKSER POSITIVT

NEGATIVT

• • • •

• •

Indvendige gamacher som kan lynes ud Forstærkninger på knæ og ankler Lommer på mavestykket ”Dropseat”-funktion

Måtte modificere justeringen af selerne Savner snore i enkelte lynlåsglidere

OUTSITE

41


42

OUTSITE

SILVA SCOUT PANDELAMPE

Før 289,nu 231,20

DEUTER FUTURA 28 RYGSÆK

Før 999,nu 849,-

HELSPORT RAGO WINTER SOVEPOSE

Før 3299,nu 2899,-


FALLKNIVEN F1XB

2199,-

FJÄLLRÄVEN SINGI 28L RYGSÆK

Før 1599,nu 1399,-

CARINTHIA DEFENCE 4 SOVEPOSE DUNSOVEPOSE

Før 1499,nu 1099,-

OUTSITE

43


44

OUTSITE

Tekst: Christian Milbo Foto: Christian Milbo


CAFFLANO KLASSIC KAFFEMØLLE Cafflano Klassic kaffemølle er en alt-i-én kaffemaskine til friluftsliv, men med lidt modifikation også til vandring. Den laver rigtig god kaffe på tur. Cafflano Klassic er kaffemølle, kaffefilter og kaffekop i én. Hæld kaffebønnerne i kaffekværnen, drej, hæld kogende vand over de knuste bønner, og nyd din drik. Det er såre simpelt, men selvfølgelig også en lidt længere proces end f.eks. Nescafé. SPECIFIKATIONER Test af kaffekværnen. Jeg er selv nybegynder i at kværne kaffe, men det kræver ikke en diplomuddannelse at komme i gang med. Det er meget ligetil. Første test sker på en lejrtur i Danmark, hvor jeg tager alt med. Cafflano Klassic er ikke så tung igen, hvis man tænker på hvad man får med, men hele systemet vejer og fylder dog noget. Det hele virker rigtig godt, og der er ingen problemer. Udstyret gør det, det skal. Hvis møllen bliver fyldt helt op med bønner, passer det meget godt til den store medfølgende kaffekop. DET HELE ER RIGTIG GODT INDTIL NU. Men kaffekoppen er ubrugelig. Det samme er låget. I låget sidder dog et sort låg, man kan skrue af og sætte på koppen. Men det hjælper ikke meget på den nok mest uisolerede kop, jeg nogensinde har prøvet. Selvom det er sommer, mister min kaffe temperaturen hurtigere end en våd vandrer i modvind.

selvfølgelig ikke konkurrere med Nescafé i vægt og fylde. Hvorfor skal jeg så tage kaffekværnen fra Cafflano med? Jo, duften af friskkværnet kaffe er fantastisk på vandretur. Dansk hygge, der vil noget. Cafflano Klassic bliver testet på årets fjeldtur til Dovrefjell, og med en hel pose bønner kan jeg både dække eget behov for god eftermiddagskaffe (om morgenen er det for omstændigt til mig, og her drikker jeg blot Nescafé), men jeg har også mulighed for at dele ud af den gode kaffe til andre turdeltagere. Til deres stor nydelse selvfølgelig. DOMMEN Hvis du er til god kaffe og gerne vil have den slags på tur, så er Cafflano Klassic lige noget for dig. Med modifikationen kan du måske bruge din egen kop og dermed nyde den varme kaffe i mere end 5 minutter. Kværnen virker meget solid og er i øvrigt keramisk. Filtret er ok let at rengøre. Du kan ikke bruge almindelige kaffebønner i kværnen, for det er den for grov til, og bønnerne vil sætte sig i filteret. Hvis du er til UL vandreture, så skal du nok blive ved Nescafé.

MODIFIKATION AF CAFFLANO KLASSIC Derfor skal der en modifikation til, hvis det skal blive rigtig godt. Igen er det dog ikke raketvidenskab, for jeg tager blot kaffekværnen og filteret ud, og bruger min Nordisk Titaniumkop i stedet for Cafflanos egen. Det sparer noget på vægten og fylde, men igen kan det OUTSITE

45



THE HIGHLY LIVABLE CYCLE

TOURING TENT

HUBBAâ„¢ TOUR TENT

BUILT FOR THE JOURNEY From the backroads to the backwoods Learn more at msrgear.com


KEBNEKAISEFJELDENE

en komplet guide til det unikke fjeldområde

Anmeldt af Hanne Stæhr Umiddelbart lover titlen alene, at der her er tale om den første og til dato eneste - i hvert fald danske - guide til fjeldområderne omkring Sveriges højeste fjeld Kebnekaise i svensk Lapland. Bagsideteksten lover, at bogen er en komplet guide til området med mere end 50 beskrevne ruter ud over de nordligste etaper af klassikeren Kungsleden, der fører gennem området, og som også er udførligt beskrevet. Allerede når man bladrer løseligt gennem bogen, får man indtryk af et digert og gennemarbejdet værk. De mange farvebilleder, kortene med de forskellige ruter indtegnet og afsnittene med nyttig og interessant information, får én til at fordybe sig og drømme sig på fjeldet. Bogen er utrolig uddybet, idet der foruden den allerede nævnte Kungsleden også nøje er beskrevet samtlige af de mindre markerede ruter i området. Men ikke nok med det, for bogen indeholder mere end 40 ruter, som forfatteren René Ljunggren gennem sine 50 års vandringer i området selv har udforsket og detaljeret beskrevet, så enhver med blot nogen fjelderfaring sagtens kan vandre dem, blot ud fra rutebeskrivelserne og kortskitserne i bogen. Tilsammen danner disse ruter et stort net af vandremuligheder også i ukendt terræn uden stier eller andre hjælpemidler for vandreren, så forsøger man sig med de sværeste, må man regne med at skulle klare sig selv, have alt sit udstyr med inklusive telt og proviant, og man må påregne at skulle vade en del vandløb under turen og selv finde vej gennem passager med uvejsomt terræn. 48

OUTSITE

Disse ”besværligheder” beskrives i bogen sammen med tips til, hvordan man bedst krydser igennem terrænet og forcerer vandløbene. Det lyder måske anstrengende, hvilket det til tider også er, men til gengæld møder man ingen andre vandrere og har hele fjeldet for sig selv mange steder. Nogle af ruterne krydser også grænsen og fortsætter ind i Narvikfjeldene i Norge, så dette område beskrives også. Bogen indeholder tillige også en mængde nyttig information, der kan være med til at gøre ens fjeldtur mere interessant og berigende. Der er afsnit om samerne, som er områdets oprindelige befolkning, og om hvor de kom fra, hvordan deres levevis var i fortiden, og hvordan de klarer sig i vore dage. Der er også afsnit om, hvorfor området ser ud som det gør, og om hvordan fjeldet er dannet. Flora og fauna berøres også. Også afsnit om fjeldfilosofi og planlægning af fjeldture, fjeldsikkerhed, oversættelser af de samiske navne,


som kortene er forsynet med og lignende, der sammen med afsnit og kort og kompas gør bogen til et komplet værk til brug både for den erfarne fjeldvandrer og for dig, der gerne vil prøve kræfter med fjeldet og derved få unikke naturoplevelser sammen med din partner eller gode venner. På Kungsleden og på nogle af de alternative, men blot delvis markerede ruter, findes der turisthytter, og disse er beskrevet sammen med fjeldstationerne, og der gives relevant information om deres faciliteter, ligesom rejseveje til og fra området også beskrives. ‘Kebnekaisefjeldene – en komplet guide til det unikke fjeldområde’ er absolut en anbefalelsesværdig guidebog, der bør ligge på enhver fjeldvandreres eller kommende fjeldvandreres bord.

OUTSITE

49


SLAGELSE OUTDOOR

50

OUTSITE

HAWKE OPTICS – NATURE TREK MONO 8X42

Før: 899,Nu: 749,-

HELLE KNIVES – SIGMUND

Før:1385,nu:1099,-

LED LENSER MT10

Før: 799,nu: 649,-


TILBUD PÅ: MEDLEMSKAB! SPAR 40%! Meld dig ind og få store rabatter i disse butikker! Gratis

kr.119,4

kr.599,4

altid

1 år

1 år

Gratis medlemskab • Deltag i forummet Gratis • kommenter artikler altid • gratis events

bliv medlem

Outsite +

Outsite X

• • • • • • •

• • • • • •

Alt fra gratis og: gratis vandreture rabat i outdoorbutikker rabat på kurser rabat på vandreguides lån gratis grej læs +artikler

bliv medlem

Alt fra Outsite+ og: gratis foredrag gratis kurser gratis vandreguides gratis workshops gratis E-lerarning

bliv medlem

OUTSITE

51


MELLEM KRIG OG FRED ER DER FRILUFTSLIV

52

OUTSITE


Tekst: Niels Blok Foto: Niels Blok


Veni - vidi - vici siger han med et træt smil, da han passerer mig på den ujævne og smalle sti gennem blokmarken. Vi er på vej ned af bjerget efter at have stået på toppen og taget den efterhånden obligatoriske selfie på toppen eller topfie, som det nu er døbt til i moderne sprog. Citatet er fra Julius Cæsar og betyder: jeg kom, jeg så, jeg sejrede. Det er kendt af alle soldater, og de andre veteraner i vores gruppe, der hører ordene, nikker enigt. Lige nu, her på siden af bjerget, er der kun os, og det vi lige har udført sammen. Familiemæssige, økonomiske og sociale problemstillinger er for et øjeblik skubbet i baggrunden. For en stund kan vi udelukkende koncentrere os om turen, fællesskabet og terrænet. Danmark er igen blevet en krigsførende nation med en 54

OUTSITE

øget aktivistisk udenrigspolitik. Siden 1992 og det tidligere Jugoslaviens sammenbrud er vi gået fra at primært udsende fredsbevarende styrker til også at udsende militære enheder til at skabe fred. I forlængelse af den politik er gruppen af militære veteraner steget støt og tæller over 36.000 i Rigsfællesskabet. I et samfund som det danske, der ikke i moderne tid har haft tradition og kultur for det militære, har det betydet nye og ukendte udfordringer for veteraner, deres pårørende og de militære systemer og politikere, der har sendt dem ud i verdens brændpunkter. En sådan udsendelse til krig og ødelæggelse er en livsforandrende oplevelse, hvor selv veteraner uden ar på krop og sjæl kan opleve det som en udfordring at genetablere deres hverdag og relationer, når de kommer hjem igen.


At være soldat og udsendt er som at leve et liv under meget ordnede forhold. Din tid på missionen er struktureret efter et stramt program, hvor meget lidt overlades til tilfældigheder. Du er trænet til at kunne præstere på et højt niveau i et fællesskab under meget komplekse og til tider skræmmende forhold. Der er paradoksalt nok ikke særlig meget forstyrrende larm eller virvar ude på missionen. En udsendt soldats verden er, groft sagt, reduceret til at være meget enkel og meget konkret. Du er her, dette er din opgave, derovre er fjenden. Denne form for ”battlemind” og militære identitet er ofte nødvendig for at kunne håndtere krigens kaotiske vilkår. Modsat dette står den civile livsverden med dets anderledes værdier og endeløse rækker af

komplekse forventninger, krav og information fra omgivelser og samfund. De to verdener skal den hjemkomne veteran få til at sameksistere; dette kræver tid, ro og forståelse, som en veteran siger under et interview. ”Da jeg kom hjem, og for ikke at belaste familie, for jeg havde ændret mig lidt, gik jeg Bornholm rundt med en ven, bare snakkede og hyggede. Brugte 4 dage på bare at gå. Da jeg var færdig, så kunne jeg møde familien. Jeg kom af med nogle af de tanker, jeg ikke havde lyst til at have”. En udsendelse til krig er uden tvivl en livsforandrende oplevelse, det er kun et spørgsmål om hvordan og hvor meget. Denne identitetsforandring kan beskrives og sammenlignes med at gå fra en verden og dens kultur til en anden i løbet af en relativ kort flyvetur hjem

fra missionsområdet. Som en veteran siger, ”Det ene øjeblik vedligeholder du et våben efter endt patrulje i green zone med dine buddies, det andet øjeblik står du i et dansk supermarkedet med din kæreste og vælger kød til grillen”. Ved hjemkomsten opstår en situation, hvor den hjemkomne veteran skal aflære de dele af sin militære identitet, der ikke er forenelige med normerne for en civil tilværelse. Samtidigt skal veteranen på ny etablere sig og finde mening i sit civile liv. For de fleste er denne proces naturlig og relativ kortvarig. For andre, heldigvis et mindretal, bliver dette en langvarig søgen efter at genfinde den identitet og mening, de måske havde inden udsendelsen. De ender med at blive fastholdt og fastholde sig selv i en negativ spiral, hvor krop og sind befinder sig i en kronisk stress. OUTSITE

55


”Gå en tur i skoven” er det råd, som de fleste ifølge en større svensk undersøgelse ville give en pårørende, som de opfattede som stresset og usunde. Mange, og sikkert især læsere af dette magasin, vil nikke til, at naturen tilbyder noget, der er opfattes positivt for de fleste. For mange soldater indlejres natur med nogle helt særlige positive egenskaber. Dette kan nok tilbageføres dels til deres barndom og ungdom, men også at en soldatens profession ofte udføres i naturlige omgivelser. Naturen bliver en genkendelig og tryg ramme for soldaten, noget han er kompetent i. Som en veteran, jeg interviewede siger, ”Naturen er et værktøj til at komme videre, der virker godt for mig. Det virker, fordi jeg bruger nogle færdigheder, jeg har lært i forsvaret. De samme ting bruges civilt i en mere tryg og ufarlig hygge. Kontrasten mellem det, der engang var farligt til nu, er rar”. En anden 56

OUTSITE

veteran siger, ”Roen kommer over mig, når jeg er i naturen lang tid nok. Jeg skal lige ud og finde den ro igen et sted i skoven. Min familie synes, at det er mærkeligt, at jeg skal vandre alene i naturen. Jeg har brug for at trække stikket ud.

veteran til mig i relation til en tur, han var på med sin gamle ven fra sin udsendelse. Citatet understreger vigtigheden i at finde nye perspektiver på gamle oplevelser, og hvordan det kan forstærke ens oplevelse af samhørighed i nye retninger.

Friluftsliv og natur kan altså noget, og det kan måske specielt noget med veteraner. Det er nok ikke nogen mirakelkur mod alt, der gør ondt i livet, men efter de første skridt op ad fjeldet er familie, kollegaer, og især økonomiske og sociale problemstillinger ikke længere i fokus. Der er kun en vigtig ting nu og her, og det er næste skridt op af fjeldet. Nuet, den stenede jord, vejret, udsigten og de andre veteraner.

Forskning inden for udvikling og forandring af identitet peger på, at noget af det sværeste for os mennesker er ikke det at lære nyt, men derimod at aflære gamle mønstre, som kan sidde rigtig godt fast i en voksen person. Ofte udmunder motivationen til denne forandring fra de relationer, vi danner og udvikler med andre mennesker. Det er derfor afgørende, at vi stadig og altid er i stand til og deltager i fællesskab med andre mennesker.

Friluftsliv kan give fornyet spænding og drømme. Det giver muligheden for udvikling både alene og i fællesskab med andre ligesindede. ”Naturen var åben, det var bare os to, og gav gode minder om dengang vi var buddies og afhængige af hinanden. Vi connectede igen”, siger en

‘Veteraner i Vildmarken’ er nu et seks år gammelt projekt forankret ved den frivillige organisation Veteranstøtten, hvis motto er ’veteraner støtter veteraner’. Det er et nationalt tilbud om friluftsture, hvis formål er at give alle


veteraner en mulighed for at komme på spændende ture, der er både strabadserende og givende på samme tid. Udendørsoplevelsen styrker samhørighed og åbner for fællesskab. Derudover bidrager de til fysisk og psykisk overskud, som igen er med til at styrke og genfinde robusthed, team og ledelsesevner, som måske er blevet lidt glemt igennem livet på den anden side af udsendelsen. Turene rører ved personlige grænser, og de fleste fortæller at de komme hjem fra en tur med øget personligt selvværd og nye bekendtskaber. Turene ledes af en eller flere erfarne friluftsvejledere, hvor de fleste selv har været udsendt. De står for sikkerhed og planlægning, men det forventes, at hver deltager tager ansvar, bidrager og respekterer hinandens forskelligheder, således turen er en god oplevelse for alle. Turene holdes gratis for deltagerne gennem donation fra Veteranstøtten, Forsvarets Veterancenter og fonde. Turene spænder fra kurser og begynderture til mere udfordrende og strabadserende ture. Deltagelse på ture åbner også for muligheden i at selv blive turleder i fremtiden, og på den måde arbejde aktivt for at give noget tilbage igen til veteranmiljøet. Vil du vide mere eller vil du med på en tur i fremtiden? Så kan du besøge Veteranstøttens hjemmeside eller besøge ‘Veteraner i Vildmarkens’ facebook eller instagram. Her bliver fremtidige ture annonceret. Næste år, i 2021 om corona vil, er der allerede planlagt vinterfjeldstur på ski i uge 9, Packrafting i uge 26 og vandretur i Jotunheimen i uge 36.

Hvad ved vi fra dansk og udenlandsforskning om friluftsliv for veteraner FRILUFTSLIV FOR VETERANER • Friluftsliv er bedst, når det er frivilligt og lystbetonet • Udendørsliv er indlejret i soldater fra deres basisuddannelse • Soldater er vant til og kan ofte lide fysiske aktiviteter • Veteraner engagerer sig nemmere i fællesskab med andre veteraner • Friluftsliv er fri tid fra sociale, økonomiske og kulturelle forventninger • Friluftsliv er tæt forbundet med trivsel, udvikling og sundhed - Rekreation og fri tid er vigtige for mennesker livskvalitet • Natur og grønne omgivelser er forbundet med positive følelser, rehabilitering og logisk tanke • Rekreation og fri tid er vigtige for mennesker livskvalitet • Natur og grønne omgivelser er forbundet med positive følelser, rehabilitering og logisk tanke LINKS Veteranstøttens hjemmeside, veteranstøtten.dk Veteranstøttens facebookside, facebook.com/veteranstotten.dk Veteraner i Vildmarken’, facebook.com veteranerivildmarken Vildmarken’ instagram, instagram.com/veteranerivildmarken/


Test af Tandoori Quinoa fra Adventure Menu Adventure Menu er et tjekkisk firma, der laver mad til friluftsliv og vandreture, men det er ikke frysetørret. Det kan give afveksling på længere vandringer. Tandoori Quinoa er vegetarisk. Jeg er ikke vegetar, men Tandoori Quinoa er en vegetarisk ret. Jeg kan være bekymret for, om “der nu er nok til mig, der spiser kød” i sådan en ret, men det går fint. Jeg har prøvet at spise vegetarisk i nogle dage (alle måltider), og jeg lever da stadig. Adventure Menu laver en masse spændende retter, der ikke er frysetørret, og denne skulle jeg da prøve. Jeg forventer noget ekstra smag, når det er vegetarisk. Jeg forventer god konsistens og spændende indhold. Tandoori Quinoa indeholder det meste. Retten smager godt, og konsistensen er fin. Ikke 58

OUTSITE

prangende men fin. Jeg bliver mæt på den der sushi-agtige måde, hvor maven ikke er proppet, men tilpas. Tilberedning af Adventure Menu Jeg har mit Jetboil MiniMo med i fjeldet og hælder retten og en lille smule vand i. Jeg sætter Jetboilen på lavt blus og væbner mig med tålmodighed. Jeg skal ikke skrue op! Det skal nok blive varmt. Jeg rører nu og da, og kort tid efter er retten klar. Den er ikke brændt på, og det kræver såmænd heller ikke meget vand efterfølgende for at gøre MiniMoen ren. Det er ret fedt. Dommen? Jeg kunne godt finde på at tage Tandoori Quinoa fra Adventure Menu med på tur igen, som et godt supplement. Jeg tænker dog, at den passer mig bedre som en frokostret end til aftensmad, da mæthedsfornemmelsen er let. Om aftenen vil jeg nemlig gerne have et mere solidt måltid. Tekst: Christian Milbo BFoto: Christian Milbo


DIT TELT. DIN FRIHED.

TRAVEL LINE Leder du efter et telt, som du kan tage med på tur, og sætter du solide materialer, funktionelle detaljer og god komfort højere end lav vægt, fordi du ofte er på cykel, i bil eller på motorcykel? VENTURE 1 og 2 indgår i Travel Line Serien, som udmærker sig med praktiske indgange, ekstra liggelængde og masser af opbevaringsplads

VENTURE 1 Rummeligt 1-Person kuppeltelt Høj vindstabilitet. Fritstående konstruktion Reflekterende barduner. Fortærkede hjørner

Vandsøjletryk 5.000 mm./7.000 mm.(top/bund) Vægt 1,95 kg Tilsvarende model til 2 personer


SÅDAN HOLDER DU VARMEN PÅ TUR Sommeren er forbi, og vi er nu i det kolde efterår. Et rigtigt friluftsmenneske lader ikke temperaturen begrænse sig, så vi skal selvfølgelig stadig ud og nyde naturen. Men der er ikke noget værre end at være på tur og gå tidligt i seng, fordi man fryser, eller at kulden holder en vågen i løbet af natten. Så hvordan sikrer vi os, så vi kan holde varmen, når vi er på tur?

Tekst: Johanne Skjold Mortensen BFoto: Johanne Skjold Mortensen


BEVÆGELSE SKABER VARME Den største varmegenerator, man altid har med sig, er kroppen. Når vores puls stiger, øges vores energiforbrug, og heraf kommer varmen. Så hvis du sidder og bliver kold i lejren, så rejs dig op, og bevæg dig. Få gang i de store muskler - f.eks. ved at lave squats. Hvis din kammerat også fryser, så inviter til en leg. I kan eksempelvis stå overfor hinanden på ét ben og forsøge at slå den anden ud af balance med modsatte ben. Hvis du vågner i løbet af natten og er kold, så læg dig i planken. På den måde behøver du ikke at bevæge dig ud af soveposen for at få kroppen i gang. KOG VAND Hvis du alligevel har en brænder med på tur, er det nemt og hurtigt at koge noget vand. Blandt det op med lidt kakao, og mærk hvordan varmen spreder sig indefra. Du kan også hælde det på en drikkeflaske, der kan klare kogende vand, eksempelvis Nalgene, og læg den ind på maven. Hvis du fryser i din sovepose, så tag en tilsvarende flaske med ned i posen. Husk at tage den ud, når den ikke længere er varm, for ellers bruger kroppen energi på at forsøge at varme vandet op igen. SKÆRM DIG FRA KOLDE OVERFLADER Liggeunderlag har det der kaldes R-værdi, som angiver, hvor meget de skærmer fra kulden fra jorden. Men det er ikke kun, når vi ligger i teltet, at vi skal sørge for ikke at blive kolde. Det er også i lejren. Sid på et liggeunderlag eller siddeunderlag, når du er i campen, så du ikke bliver kold nedefra. Er jorden kold og skal du stå op, så kom et liggeunderlag under fødderne for at isolere.

LUFT ISOLERER Noget af det vigtigste at huske på er, at luft isolerer. Dunene i soveposen virker ved, at kroppen varmer luftrummene op. Så det er altså dig, der varmer soveposen op, og ikke soveposen der varmer dig. Så sørg for at gå varm i seng. Af samme grund er det vigtigt, at din sovepose hverken er for lille eller for stor. Hvis den er for lille, vil der ikke være nok luft at varme op, og hvis den er for stor, vil der være for meget luft, og kroppen vil bruge for meget energi. Hvis tæerne fryser, kan du lave såkaldte “kaninører”. Hiv i sokkerne ude ved tæerne, så de bliver en centimeter længere, så er der ekstra plads til varm luft. TØM BLÆREN OG TARMEN Vi vil gerne reservere alt vores energi til at holde varmen i kroppen. Hvis vi sidder og holder tilbage fra at gå på toilettet, bruger vi unødvendig energi på eksempelvis at holde en liter tis varm. Tilsvarende energi mister vi, hvis vi ligger og spænder op for at holde afføring inde i løbet af natten. Så gå på toilettet, inden du lægger dig i soveposen; så slipper du også for at skulle op i nattens kulde. SÆT GANG I FORBRÆNDINGEN VED AT SPISE Ligesom fysisk aktivitet er forbrændingen vores indre varmeelement. Ved at spise får vi gang i forbrændingen, så få ikke dårlig samvittighed over at gå og snacke hele tiden - det er ren overlevelse! Spis især lidt, inden du går i seng, og hav en Snickers klar ved siden af hovedpuden, hvis du bliver kold i løbet af natten. Husk dog at have den med i soveposen, hvis det er minusgrader udenfor. BRUG HUE Vi udskiller ekstremt meget varme via vores hoved. Derfor er det alfa omega at få sat “låg” på for at holde på varmen. Brug

en hue eller hætte, og især når du sover. Generelt er huen, det første man skal tage på, når man begynder at fryse, men også omvendt. Hvis du får det varmt med hue på, så start med kun at tage den af og ikke den ekstra trøje. Vent lidt, og se så, om ikke din temperatur regulerer sig. Så slipper du for at skulle tage trøjen af og på hele tiden. HOLD EKSTREMERNE VARME Det første, der bliver koldt, når vi begynder at fryse, er vores fødder og vores fingre. Her trækker alle de små blodkar sig sammen, fordi kroppen forsøger at holde coren varm. For at få varmen tilbage, kan vi sørge for at der kommer varmt blod ud til fingrene ved f.eks. at lave nogle store sving med armene. I soveposen kan vi binde skaljakken eller dunjakken rundt om fodenden af posen for at give fødderne ekstra beskyttelse. HUD MOD HUD Hvis du er røget i den kolde å og er helt gennemblødt, eller er du på vinterfjeld blevet gennemkold, er den mest effektive måde at få varmen på ved at bruge hud til hud metoden. Prik ham eller hende, du har gået og kigget efter, på skulderen, og spørg om ikke I skal krybe ned i en sovepose sammen. Det er vigtigt, at I ikke har tøj på, så du som en frossenpind kan modtage vedkommendes kropsvarme. Nogle soveposer kan lynes sammen, hvilket gør seancen lidt lettere. Find mig på Instagram @vildspor, og følg med i min historiefortælling med fokus på den udvikling og erfaring, jeg har skabt igennem mine vandreture. Rigtig god fornøjelse.

OUTSITE

61


Tekst: Vidar Lyrstrand Foto: Vidar Lyrstrand

SOVEPOSESNOR Med denne lille tilføjelser giver du din sovepose et personligt præg. Ikke alle soveposer kommer med en snor i lynlåsen: det er noget, jeg selv sætter pris på at have. Men en snor, som er let at finde i mørke, kan gøre det lettere at lufte ud, stå op og krybe i soveposen. Og har du og din turmakker ens soveposer, er det også en let måde at identificere, hvilken der er din. 62

OUTSITE


Når du sætter en snor i lynlåsen, er det bedst at føre snoren ind og på kryds, så trækket bliver jævnt i glideren, og så du er sikker på at trække i selve glideren, sådan som den er designet til at fungere.

OUTSITE

63


Vælg hvor lang, du ønsker, at din snor skal være, og begynd fletningen der fra. Jeg har valgt en simpel makerame-fletning, som bliver en flad fletning. Dan en løkke med den ene tamp, og lad tampen løbe over midten. Dan en løkke med den anden tamp, og før den under midten.

64

OUTSITE


IMPROVE SLEEP INCREASE PERFORMANCE

SLEEP SYSTEMS

DET BEDSTE UDGANGSPUNKT FOR EN GOD NATTESØVN Vores liggeunderlag, soveposer, hovedpuder og liners er konstrueret på en måde, så de matcher hinanden, og kan sammensættes for maksimal ydelse og komfort. Sover du dårligt? Søvnløse nætter suger glæden ud af én, og ligger du først og ikke kan falde i søvn, så er det vanskeligt at glæde sig til næste dags eventyr. Får du derimod en dejlig lang nat i drømmeland, kan du stå frisk og veludhvilet op til nye oplevelser.

SLEEP SYSTEM FINDER

En god nattesøvn starter med det rigtige udstyr. Som de hidtil eneste på markedet, har Sea to Summit udviklet Sleep System Finder. Det er et genialt værktøj, som ved hjælp af nogle få oplysninger om dig og dine behov, kan guide dig det rigtige valg af sovepose, liggeunderlag, hovedpude og liner.

seatosummit.com/sleepsystemfinder Resultatet giver dig nogle forslag til en samlet pakke, som du vil glæde dig til at kravle ned i efter en lang dag med vandrestøvlerne på. Uanset om du skal hike, cykle eller padle, om det er sommer eller vinter, så kan Sleep System Finder hjælpe dig til det rigtige valg.

OUTSITE

65


Tekst: Thomas Søgaard Foto: Thomas Søgaard & Helle Fleron

AMARMINOEN KØBENHAVNS NYE VANDRERUTE Selvfølgelig måtte det komme. En skiltet rute rundt i det grå, grønne og blå Amager, hvor du bliver ført 26 km fra ghettoerne ved DR Byen til Dragørs idyl med badehotel, brostensgaderne med gulmalede huse og røde tage.

66

OUTSITE


Hvad enten du kan lide navnet eller ej, hedder ruten det altså. Amarminoen. Det er storladent, og navnet ses på de mange grønne eller røde pæle langs ruten. Ruten fører dig gennem den 35 m2 store Naturpark Amager, som omfatter både Amager Fælled og Kalvebod Fælled plus den 25 km lange kystlinie fra Islands Brygge til Dragør. Flotte er Amarmino-skiltene med det geniale, dråbeformede logo, et flot grafisk samlende udtryk for vandet omkring Amager og øens form. Det er ikke nemt at sige Amarminoen. Jeg gennemførte Amarminoen på premieredagen den 9. oktober. Ikke til fods denne dag men på cykel. Selvom det godt kan lade sig gøre at cykle, er det lidt besværligt et par steder. Da de fredede strandenge inden Dragør kan være temmelig våde og ufremkommelige, vil jeg anbefale dig at tage turen til fods.

Kort over ruten – standere undervejs på ruten Starten går fra DR Byen ved rundkørselsindgangen til Amager Fælled. Her findes en stander med kort over vandre- og cykelruten, for det omtales den som. Det samme gør du i den anden ende foran Dragør Badehotel.

og Pinseskoven, de åbne landskaber, Kongelundskovene og så strandengene langs Øresund. I Kongelundskoven er der etableret et nyt, mindre stiforløb, så man ikke behøver at gå 1,8 km på den smalle og temmelig befærdede Kalvebodvej. Tak for det!

Hvis turen skal være lidt kortere end de 26 km, kan du lægge ud fra Naturcenter Amager, 7-800 m fra Vestamager Metro. Prisen er dog et par ekstra km på asfalt.

Kort fortalt er det en skøn tur, som mange nu forhåbentlig får øjnene op for og vil benytte sig af.

For mig som vandrer, friluftsmenneske og amagerkaner gennem 6 år er stierne og overnatningsmulighederne ikke nye. At følge vandet rundt til Dragør er ingen raketvidenskab, men det nye er kombinationen af ruten fra Amager Fælleds bynære natur, vuet ud over havnen fra volden ned mod Sluseløbet, den 4 km lange sti langs Kalveboderne, Byskoven, birkeskoven på Kalvebod Fælled

Pitstops og fede spots Med en tidlig morgenstart ved DR Byen kan Amarminoen afsluttes med noget godt i Dragørs hyggelige gader. Starter man i Dragør, er der ikke lige så mange muligheder for at glæde ganen eller slukke tørsten, når man kommer til Amagerbro. Det kan dog ske på med god is på det nærliggende populære Ismageriet, men skal man have noget at drikke skal man lige gå en km ekstra til

OUTSITE

67


Brygge-området. Undervejs er mulighederne for at købe drikke og lækkerier få. I sommertiden finder man LocoLoco på Sydvestpynten, men tjek på Facebook inden turen, om boden er åben. Det samme gælder Kongelundskroen samme sted. Tre km fra Dragør vil en lille omvej på 1 km t/r til Søndergårdens Købmand gøre det muligt at overleve strabadserne. Er der alligevel for langt, kører bus 350S kun 200 m fra købmanden. 1,5 km inden målet i Dragør finder du Café Sylten. Her er der 100 m til samme bus. En række bænke på ruten og shelteret Bekkasinen har fået en makeover i sommeren 2020. Det er rigtigt dejligt, for de var slidte. Der er også opsat flere nye bord- og bænkesæt undervejs, blandt andet i skovpartiet mellem Kalvebodvej og Fælledvej 1 km fra stranden ved Søvangs

68

OUTSITE


sydlige ende. Det ligner dog en svipser, at bordene ved p-pladsen ved Skovvej, hvor ruten møder Fasanstien, ikke lige har fået lidt kærlig behandling. På et skilt står her, at man ikke må telte, men da dét nu er tilladt i hele Kongelunden, vil den plads helt sikkert også blive ordnet. Et fedt sted, som jeg ynder at gøre stop ved, er den udsigtsbakke, der ligger oven for Sluseløbet i havnens sydlige ende. Her får man et fremragende vue ud over havnen, de nyere bykvarterer Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge. Ja, og så ser man tydeligt ud over sydhavnskvarteret og Kalveboderne, som Amarminoen fører os forbi. Hvor er det godt, at ruten er lagt forbi dette sted. Nedenfor ligger i øvrigt Haveforeningen Søndergården. En ekstra krølle på halen er, at man omkring månedsskiftet maj-juni her har super gode OUTSITE

69


muligheder for på allernærmeste hold at høre nattegalens trillen. Også selv om der er en motocross-bane lige ved siden af. Naturen er vidunderlig, selv i storbyens larm. I Byskoven er der et par vindafskærmede pausesteder med bål. Et oplagt sted til overnatning, når skoven vokser op, men i dag er det ikke tilladt at overnatte. Der er flere naturbænke og borde og bænke i Byskoven, som dog kan være noget støjudsat, hvis vinden bærer imod en fra motorvejen. Hvis dét er tilfældet, kommer belønningen til gengæld lige så hurtigt, når man passerer Kalvebodbroen på en vej ud på fælleden. Her hersker roen og vinden. Køer ser man som regel. Store dele af den sydlige del er fuglereservat, men der er fugle overalt. Jeg var på premiereturen så heldigt at møde et par ganske store hjorteflokke. Smukt 70

OUTSITE

var det i hvert fald, da de løb. Kontrasten er stor, når man i det fjerne kan se Ørestaden med dens mange store huse. Senere fører ruten os gennem Pinseskoven. Et er naturen og den flotte strandtur langs det, der hedder Hestefælleden, men på en eller anden måde kan jeg ikke undgå at blive imponeret, når jeg ser en kitesurfere drøne derudaf for så pludselig at hoppe og vende i luften. Det er ved Sydvestpynten, et yndet sted for kitesurfere. Her kan man i øvrigt hoppe på bussen, der tager en til København eller Dragør. Tæt derved - på Kongelundsfortet - er det oplagt at gå en tur op i tårnet for at opleve det, som fortet selv betegner som en af Danmarks flotteste udsigter. Jeg skal ikke nyde noget, for sådan en vindeltrappe med frit udsyn ned er desværre angstprovokende. Sådan er det

jo. Der er åbent i dagtimerne i fortet. Gode overnatningsmuligheder undervejs? Med fri teltning i Fasanskoven, som ruten dog ikke kommer igennem, Pinseskoven og Kongelunden er der gode muligheder for at overnatte undervejs. Shelterne har været der, før Amarminoen kom til. På vandreruten eller tæt ved ruten er der således flere muligheder. Man kan på de østligste pladser opleve sig udfordret om natten fra fly, der letter. • Primitiv lejrplads Kalvebod Fælled Birkedammen. Der er hverken vand eller toilet. Overraskende begrænset støj fra motorvejen. • Primitiv lejrplads Ottehøjevej. Ikke muldtoilet. Vand 3 km ved Viben shelter • Primitiv lejrplads ved shel-


teret Bekkasinen. •

Shelteret Bekkasinen. Muldtoilet og vand 2,5 km ved Viben shelter

• Primitiv lejrplads ved Hejresø. Vand 300 m ved Viben shelter, hvor der er muldtoilet. I Kongelunden er der tre primitive lejrpladser •

Længstehøj

• Kongelunden Øst: bålplads og lille lejrplads • Kongelunden Skydestedet, bålplads og lille lejrplads Skulle du fra vejen se nogle sheltere ved Kongelundsfortet, skal du vide, at de tilhører Blushøjspejderne i Dragør. De må desværre kun bruges af børn og unge i Dragør Kommune. Som vandrer er man alle steder undervejs en kende udfordret, for der er kun bålbrænde i begrænset omfang. Tag derfor en brænder og kogeapparat med, så du kan få dig noget varmt at drikke og lave mad. Vand og toiletter undervejs? Der er kun muldtoiletter undervejs; du finder dem ved flere overnatningspladser. Ellers er naturen jo åben 24/7 – husk blot en ”Leave no trace”-adfærd. I sommerhalvåret er der i sommerhalvåret adgang til en åben vandhane tæt ved Viben shelter, 4-500 meter fra ruten. Ifølge Kongelundsfortets Outdoorcenter er der en vandpost på Kongelundsfortet på nordsiden af den gule portnerbolig, dvs. den side af boligen, som vender mod fortets port. Fortet er åbent hver dag fra kl. 7-22. Starter man – eller slutter – ved Naturcenter Amager er der adgang til vand og toilet indenfor åbningstiden.

OUTSITE

71


Asfalt? Selv om Amarminoen ligger i storbyens baghave, har den 26,5 km lange vandrerute imponerende lidt asfalt. Fra start- til slutskilt byder hovedstien på 2-2½ km med asfalt, hvis du optimerer din tur. På den 2,5 km lange tur langs Kalveboderne fra Sjællandsbroen til Byskoven skal du dog vælge, om du vil deles om asfalten med cyklister og rulleskiløbere, men du har her mulighed for at gå på en flad sti oppe på volden. Det giver dig samtidig bedre udsigt over mod Sydhavnstippen, Tippen blandt de lokale. Måske er du heldig at kunne spotte alpacaerne derovre. Vælger du at starte fra indgangen ved Naturcenter Amager eller Vestamager Metro, skal du lægge små 3 km asfalt til, inden du kommer til grusstierne på Kalvebod Fælled. Du kan vælge andre stier til ruten fra Naturcentret, men det forlænger turen. Som vandrer undgår jeg selv den østlige Kanalvej, hvor der træner så mange cyklister, at det 72

OUTSITE

er ganske ulideligt og til tider også farligt. Heldigvis kan man gå på den anden side af kanalen på en grussti og dermed helt undgå cyklerne. Win-win. Med start i Dragør ved Prins Knuds Dæmning vil du i våde perioder kunne opleve, at du ikke ubesværet (eller måske slet ikke) kan gå på strandsiden frem til Sylten. Så er det ind på fortovet langs Søndre Strandvej. Forbedringsforslag Nu var jeg jo afsted på åbningsdagen, så der kan være planer om forbedringer her og der. Opdatér gerne kortet med ikoner, hvor der er afgang til vand, (muld)toilet, overnatning (friteltning, shelter, primitiv plads) eller til offentlig transport. Der mangler mulighed for at tanke op med vand undervejs. Hvorfor ikke etablere en udendørs vandhane ved Hollænderhallen/Kongelundshallen eller Kongelundsfortet. Måske er der, som jeg har overset? Opstil henvisningsskilte med muligheden for at tanke vand

ved Viben Shelter i sommerperioden, dels ved Ellevehøjvej, dels inde i Pinseskoven. Opstil info-skilte dér, hvor andre cykelruter ”rammer” Amarminoen, f.eks. hvor cyklisterne krydser Sjællandsbroen eller den nærliggende jernbanebro. Det samme gælder ved Mount Anna, altså affaldsbjergene i Amager Fælleds sydlige ende. Jeg savner også et par info-skilte ved p-pladsen på Sydvestpynten. Man ser ruteskiltene med dråbelogoet, men et par skilte kunne inspirere bilister og dem, der kommer med bus. Det undrer mig, at ruten ikke føres op til toppen af affaldsbjerget Mount Anna, så man kan glæde sig over den dejlige udsigt over København m.m. Men pyt, for man kan jo vælge at går derop uden at skulle føres. Faciliteterne og skiltene ved p-pladsen ved Fasanstien og Skovvej skal have en makeover. Thomas Vaaben Søgaard, 10-10-2020


OUTSITE

73


Kom med på tur og kursus

Vinterfriluftsliv

Kort & Kompa

Dato: 05/02 til 07/02 Pris: OutsiteX: Gratis Medlemskab koster 999,- pr. år. Klik her og læs mere

Dato: 26/03 til 28/03 Pris: OutsiteX: Gratis Medlemskab koster 999 Klik her og læs mere


ALLE 3 KURSER: 999,LÆS MERE HER...

askursus

9,- pr. år.

Basisfriluftsliv Dato: 21/05 til 23/05 Pris: OutsiteX: Gratis Medlemskab koster 999,- pr. år. Klik her og læs mere


SCOTT RINCKENBERGER


WIND BLOWS.

THIS STOVE DEFIES IT.

WINDBURNER® PERSONAL STOVE SYSTEM

WINDPROOF POWER

Reliability in real-world conditions. L E A R N M O R E AT M S R G E A R . C O M


Vi ses igen til januar

hav en rigtig god jul!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.