11 minute read
Nemmere adgang til fabriksinfo
FRIE VÆRKSTEDER EFTER AUGUST 2023:
NEMMERE ADGANG TIL FABRIKSINFO
FRA VÆRKSTEDET · Fra august 2023: Adgangen til sikkerhedsrelevant reparationsinformation fra køretøjsfabrikanter (SERMI – SEcurity Related Maintenance Information) bliver forenklet.
AF THOMAS KREBS · DIREKTØR I SKAD
Hvis et mærkeuafhængigt autoværksted og karrosseriværksted gerne vil have adgang til de tyveri- og sikkerhedsrelevante reparations- og vedligeholdelsesoplysninger fra køretøjsproducenten, kræves der en autorisation fra hver enkelt bilfabrikant. Her skal man attestere, at man er en ærlig og troværdig part, herunder ved blandt andet at dokumentere dette med en ren straffeattest, pas og andre relevante dokumenter. Denne procedure skal gentages for hver bilproducent, hvorfra de relevante oplysninger til kodning af komponenter kan hentes i bilproducentens database. Denne komplicerede, ikke-standardiserede og tidskrævende procedure er en hindring for mange multibrand-værksteder for at registrere sig hos producenterne og få adgang til ”guldet”.
Denne adgang vil blive forenklet og standardiseret via SERMI fra 2023.
ÉN STANDARD
På grundlag af typegodkendelsesforordningen (EU) 2018/858, som blev offentliggjort den 23. juli 2021, forventes adgang til sikkerheds- og tyverirelateret reparations- og vedligeholdelsesinformation at være mulig fra 2023 via den nye, standardiserede godkendelsesprocedure i SERMI.
For at uafhængige virksomheder, såsom auto- og karrosseriværksteder, kan få adgang til reparations- og vedligeholdelsesoplysninger fra køretøjsfabrikanter, er det i fremtiden kun værkstederne og deres ansatte, der skal være godkendt af et uafhængigt overensstemmelsesvurderingsorgan (CAB). Dette gør det lettere for uafhængige virksomheder at få adgang til de reparationsoplysninger, de har brug for, og styrker dermed fair konkurrence inden for reparation af køretøjer.
REGISTRERES HOS INTERPOL
SERMI, der som sagt er besluttet af EU-kommissionen ved lov, fastlægges ved etablering af et såkaldt Trust Center (Datacenter til håndtering af følsom-
En oversigt over de forskellige led i godkendelsen af værksteder, så de kan få adgang til tyveri- og sikkerhedsrelevante reparations- og vedligeholdelsesdata. Ill: SKAD.
me tyverirelaterede sikkerhedsdata i køretøjer). De frie værksteder skal herefter certificeres og registreres hos Interpol. Denne certificering er en opgave, de fremtidige Accreditation Bodies (CAB) skal udføre. CAB’er skal akkrediteres i henhold til ISO via den såkaldte National Accreditation Body (NAB), som i Danmark er DANAK.
Blandt grundlæggerne af SERMI er i øvrigt SKAD’s internationale organisation, AIRC.
UDFORDRINGER I DANMARK
SKAD har i forbindelse med møder i AIRC International, der er medlem af AFCAR i Bruxelles, taget kontakt til DANAK, for at høre om implementeringen af SERMI-strukturen i Danmark. DANAK har meddelt, at det umiddelbart ikke er noget, man forholder sig til, og at der mangler både viden og kompetence på køretøjsområdet i Danmark.
Ydermere, så er der endnu ingen der har meldt sig til at blive akkrediteret iht. ISO for at udføre arbejdet som CAB. Man afventer.
SKAD her derfor taget kontakt til den svenske og tyske søsterorganisation, der allerede har arbejdet målrettet med at få etableret SERMI og de tilhørende CAB’er nationalt i deres lande. SKAD arbejder derfor med en model, hvor organisationer i de to lande kan betjene frie værksteder i Danmark, hvilket er fuldt lovligt i henhold til EU-loven.
Udfordringen for de mange frie værksteder er stor, og derfor er det vigtigt, at vi i SKAD målrettet arbejder for at sikre de frie værksteders fremtid, da bilproducenterne efter 2023 med stor sandsynlighed udelukkende vl give adgang til information og kodning via SERMI Trust Center.
Fra 2023 kan du nøjes med at handle ét sted!
n
ET LØNSYSTEM MED ET EKSTRA GEAR
ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at ordne løn.
Med få klik hjælper ProLøn med at: • Lave lønsedler • Håndtere ferieloven • Håndtere fritvalgskonto • Sende lønsedler via e-Boks
Vi arbejder tæt sammen med SKAD og Dansk Bilbrancheråd. Derfor kender vi både dine behov og dine medarbejderes overenskomst helt ned til sidste hjulbolt. Det betyder, at du kan ordne løn og feriepenge med ganske få klik og samtidig være sikker på, at alt kører som smurt.
Ring til os på tlf.: 87 10 19 30. Så hjælper vi dig i gang.
NY KØBELOV SEKS MÅNEDER MERE I DEN VARME STOL
AF JOHANNE BERNER · JURIDISK CHEF I DANSK BILBRANCHERÅD
JURA · Fra og med i år varer det 12 måneder, inden du slipper for at bevise, at en fejl ikke var til stede, da du leverede bilen.
Nytår 2021/2022 blev skæbnedagen for købeloven, som vi kender den – og enkelte bestemmelser i markedsføringsloven, der har betydning herfor.
Den absolut væsentligste ændring i købeloven – gældende for aftaler indgået fra og med 1. januar 2022 kl. 00.00.01 – er, at formodningsperioden fordobles fra 6 til 12 måneder. Selvom fristen regnes fra leveringen, så er det aftaletidspunktet, der er afgørende for, hvilken længde formodningsperioden har. Forlængelsen af perioden betyder, at hvor en forbrugerkøber før var berettiget til at formode at alle defekter, der optrådte inden for de første 6 måneder efter købet, var til stede eller under udvikling på købstidspunktet, så får forbrugerkøberen en formodning herfor de første 12 måneder efter købet. Sælger har herefter bevisbyrden for, at denne formodning er forkert – og at den kan afkræftes. Det kan eksempelvis være, at forholdet er opstået ved en udefrakommende omstændighed eller er fremkaldt af køber selv – eller i øvrigt ligger indenfor, hvad køber kunne forvente i forhold til bilens pris, alder, kilometer m.v.
I praksis er bevisbyrden for sælger meget svær at løfte – og vil altså komme til at gælde i 12 måneder. Den samlede reklamationsperiode er dog uændret 2 år – 24 måneder; og i perioden efter udløb af formodningsperioden, ligger bevisbyrden hos køber – og kun køber.
HVAD KAN KUNDEN EGENTLIG FORVENTE?
Med fordoblingen kommer et stærkt behov for at forventningsafstemme bedre med kunden – for hvad kan kunden egentlig forvente af en 20 år gammel bil til 12.000 kr., der har kørt 300.000 km.?
Forventningsafstemningen understøttes i øvrigt af, at forbehold for dette og hint (dvs. alt muligt – alt det, som sælger ikke vil påtage sig reklamationsret om) skal være særligt aftalte – en fraskrivelse skal ske specifikt, udtrykkeligt og være accepteret – for hver del, der skal fraskrives ansvar for (!).
En tredje – og potentielt vanskelig – ændring i købeloven er, at sælger pålægges at levere og installere funktionsrelaterede systemopdateringer i ikke mindre end 2 år efter købet. Læst efter sin ordlyd kræver denne pligt, at sælger overvåger samtlige solgte biler i mindst 2 år og løbende orienterer køberne om de op-
dateringer, der er omfattet af bestemmelsen. Desværre giver bestemmelsen intet svar på spørgsmål som betaling, videreoverdragelse af bilen eller sågar hvad funktionsrelaterede systemopdateringer er, for det er ikke givet, at alle biler har det – men nyere biler (særligt el-biler) har det stensikkert. Vi kan dog trøste os med, at netop denne nye mangelstype kan fraskrives i et specifikt, udtrykkeligt og accepteret forbehold.
Af andre småting, der ændres i loven, kan nævnes ændringen fra, at en forbruger kan kræve et passende afslag til, at det nu skal være forholdsmæssigt – noget, der kræver en decideret værdiforringende mangel; et hav af nye §-anvisninger og ikke mindst regler for digitale varer.
NYT OM GARANTIER
Et helt særligt hjørne af opdateringen af købeloven omhandler garantier – for selv om det fortsat er helt og aldeles frivilligt at give en garanti, så indeholder
HUSK
købeloven nu en definition af en handelsgaranti. Selve indholdet af garantien bestemmes derimod af nye regler i markedsføringsloven, der mest grundlæggende kræver, at der udarbejdes en egentlig garantierklæring, hvor forbrugeren gives en række oplysninger om alt fra garantigiver over, at forbrugerens rettigheder i henhold til købeloven ikke fraviges til, hvad garantien dækker og hvordan den kan anvendes. Og husk: Når det er frivilligt at give garanti – så er det også helt og holdent op til sælger at beslutte, hvordan garantien skal se ud.
Det kunne grundlæggende have været meget værre – og jeg vil da ikke undlade at henvise til den samlede oversigt, der findes i Juridisk håndbog for bilforhandlere, som kan klæde dig på – og som enkelt og let giver dig både de gamle og de nye regler tillige med praksis fra ankenævn og domstole; for det er jo altid sjovest at lære af andres fejl …
n
ILLUSTRATION: SHUTTERSTOCK
• Hvilken version af Købeloven der skal gælde – den gamle eller den nye – afgøres ud fra, hvornår du har indgået salgsaftalen; før eller efter 1. januar i år
• Den fordoblede formodningsperiode gør det endnu vigtigere at afstemme de forventninger, som kunden kan have til bilen
• Tager du forbehold, så få kunden til at skrive under på hvert enkelt af dem
• Det gælder i særdeleshed muligheden for softwareopdateringer
• Du er forpligtet til at yde reklamationsret. En garanti er frivillig, og du bestemmer selv indholdet
VÆRKSTEDET · Bilens ”sorte” boks samler et hav af datasæt sammen i forbindelse med et uheld og kan afsløre, om en bil har været repareret forkert.
Bilen kan sladre om forkerte reparationer
AF THOMAS KREBS · DIREKTØR I SKAD
Når uheldet sker, så findes der en ”sladrehank” i bilen, som optager alle data i forbindelse med et uheld. Denne enhed betegnes som EDR (Event Data Recorder), og den lagrer mange forskellige data før, under og efter, at uheldet er sket. Disse data kan herefter udtrækkes via et interface og analyseres i en dertil egnet software.
DET GEMMES DER
Dataparametrene, der gemmes, omfatter: 1) Identifikation af den nøjagtige køretøjstype, version og variant og især de aktive sikkerhedssystemer og systemer til ulykkesforebyggelse installeret i køretøjet.
Fra 2024 vil bilens ”sorte boks” – en Event Data Recorder – kunne levere intet mindre end 64 datasæt fra en bil involveret i en trafikulykke. Ill: SKAD. 2) Køredata såsom hastighed, styreudslag, aktivering af bremserne, rulnings- og hældningsvinkler, acceleration og kollisionsrelateret hastighed for køretøjet.
3) Status og aktiveringsgrad af alle passive sikkerhedssystemer.
4) Status for det 112-baserede eCall-system ombord.
5) Andre relevante parametre for aktive sikkerheds- og ulykkesforebyggelsessystemer om bord.
På nuværende tidspunkt gemmes 41 forskellige dataset i modulet, og i 2024 vil dette øges med yderligere 23.
GDPR
EU kræver, at der ikke må være datatab under optagelse og transmission, at hændelsesrelateret dataregistrering ikke kan deaktiveres, og at de sidste fire cifre i den køretøjsspecifikke del af køretøjets identifikationsnummer (stelnummer) eller anden information, der identificerer et konkret køretøj, ejeren eller brugeren, ikke kan registreres eller gemmes. Udfordringen er dog, at alle køretøjstekniske forhold fastsættes i de såkaldte FN-regulativer. I dette tilfælde er det R-160, der er gældende, som ikke harmonerer med EU-forordningen 20144.
Ud over omfanget af dataelementerne diskuteres også triggertærsklen for den hændelse, der skal lagres. Indtil videre skal en begivenhed registreres af EDR, når:
• ændringen i køretøjets længde- og/eller sidehastighed er mere end 8 km/t inden for et interval på 150 ms eller mindre • et ikke-reversibelt fastholdelsessystem for passagerer er blevet aktiveret, • det sekundære sikkerhedssystem for ubeskyttede trafikanter er aktiveret.
KAN FØLGE BILEN 24/7
Som ekspert brancheforening inden for autoskade, er det væsentligt, at påpege, at korrekt reparation og sikre karrosseridele har en stor betydning for, hvordan et uheld udvikler sig, og hvilke følgeskader på personer og materiel forekommer. Vi er overbevist om, at der lagres mange data og overføres mange data til bilproducenterne, herunder hvordan de forskellige sensorer i bilerne reagerer, og ikke mindst ADAS systemerne.
Via lokationstjenester kan en bilproducent følge bilen 24/7. Det betyder, at bilproducenten til en hver tid ved, hvor og hvor længe en bil befinder sig. I kombination med de stigende krav fra EU om registrering af forskellige data, så vil dette også have betydning for reparatøren i fremtiden, da hændelser ved uheld i givet fald kan tilbageføres til et bestemt værksted, der har repareret en bil. Dermed kan det tænkes, at et ansvar kan pålægges, såfremt bilen ikke har været i en sikker stand.
Vi skal som reparatører gøre os klart, at vi skal modstå presset fra forsikringsselskaberne for at reparere på en måde, som en taksator fastsætter via beskæring og ændring i en skadesrapport i forsi. Det gælder både udskiftning af relevante dele samt krav om ændret reparationsmetode. Det er også vores klare opfattelse, at værksteder skal involvere bilejere for at gøre det klart for dem, hvilken reparation et forsikringsselskab kræver, og hvordan en reparation afviger fra bilfabrikkens vejledninger.
Ikke mindst, så er prisen for en korrekt reparation opadgående med voksende krav til udstyr og kompetencer. Uden den rette betaling vil det i fremtiden være svært for forsikringsselskaberne at finde et værksted, der er kompetent til at reparere en bil korrekt. Det vil samtidig betyde, at værksteder med et lavt kvalitetsniveau og manglende udstyr og uddannelse vil kunne udkonkurrere de dygtige reparatører.
Vi må som en brancheforening, der sætter trafiksikkerhed øverst, kraftigt advare imod denne udvikling. n
