Fint nok, men

Fint nok, men … AF ADAM PADE

AUTOGENBRUG · Hensigterne med den nye, digitale skrotningsattest er fin. Men systemet bag rummer nogle risici.

Når Birger Grøn Nielsen, Hørning Autolager ved Aarhus, bliver bedt om at gøre status efter de første måneder med den digitale skrotningsattest, bliver han en smule brøstholden. For selv om digitalise ringen afgjort betyder lettelser i det daglige, så åbner systemet principielt mulighed for, at miljølovgivningen bliver overtrådt. Og det er hverken særlig grønt eller særlig venligt over for landets miljøcerti ficerede autogenbrug med styr på deres sager.

Birger Grøn Nielsen falder over skrotningsbe kendtgørelsens principielle mulighed for at blive oprettet som modtager af skrotbiler. Meningen er, at autogenbrugerne skal kunne indgå aftaler med forhandlere om at være indleveringssted.

KRÆVER IKKE BRANCHEKODE »Praksis viser, at enhver kan blive oprettet som modtager – man afkræves end ikke en brancheko de,« lyder det fra Birger Grøn Nielsen, der ikke tror på, at bekendtgørelsens krav om impermeabelt un derlag mv. kan være opfyldt alle steder. Bedre bliver det ikke af, at aftalevirksomheden kan indberette bilen til ophug.

Birger Grøn Nielsen nærer også frygt for, at biler kan forsvinde.

»Forestil dig følgende eksempel: Du falder for en reklame, hvor du tilbydes et større beløb for din bil end skrotpræmien. Der dukker en lastbil op med en trailer uden navn på siden. Du tilbydes nu betyde ligt mindre, end du havde forventet, men hvis du blot opretter bilen i det digitale skrotningsregister og anfører den eller den autoophugger som mod tager, så får du udbetalt din skrotpræmie. Du gør, som du får besked på, og meddelelsen tikker ind hos autoophuggeren … der aldrig ser bilen. Den er for svundet – med nummerplader, registreringsattest og stelnummer!«

UMULIGT AT RETTE FEJL Birger Grøn Nielsen har desuden gjort sig den erfaring, at begår man fejl – så kan de ikke lige rettes. »Jeg havde fået besked om, at der ville blive indleveret en bil af et bestemt mærke, og den ankom da også. Jeg godkendte den i systemet, så ejeren kun ne få sin skrotningsgodtgørelse udbetalt. Dagen efter ankom en bil nøjagtig magen til, og jeg blev klar over, at jeg havde godkendt den forkerte. Men da var det for sent. Heldigvis var det en venlig og forstående bilejer, så det gik,« husker Birger Grøn Nielsen.

Han har også erfaret, at det er muligt at anmelde samme bil flere gange – dog uden at det har vist sig, om så også skrotpræmien udbetales flere gange.

Endelig beretter han om en bilejer, der loggede sig ind med sit NemID og af vanvare indtastede et forkert registreringsnummer på sin bil. Op dukkede nu en bil af et helt andet mærke, hvorpå bilejeren kunne trykke på ”næste”. Det afholdt bilejeren sig dog fra.

FULGTE IKKE DAG Om selve skrotningsbekendtgørelsen, der hjemler den digitale skrotningsattest, er Birger Grøn Niel sen også ked af at konstatere, at minister og styrelse ikke fulgte DAG’s ønske om en præcisering af krav til transport af miljøbiler. DAG havde ønsket, at det skulle specificeres, at biler skulle transporteres med autotransportere eller lignende: »I dag er det stadig muligt at presse flere biler sammen i en container – med væsker. Det kommer der ikke meget genbrug eller miljø ud af,« som han påpeger.

Birger Grøn Nielsen har igennem 20 år været be styrelsesmedlem først i BGD, siden i det fusionerede DAG.

n