»Man skal kende sine folk!«

AF ADAM PADE

»Man skal kende sine folk!«

UDDANNELSE • Et hengivent menneskesyn forekommer at være det bedste redskab til at skabe dygtige håndværkere. Flemming Christensen, grundlægger af SAWO, har udlært op imod 150 lærlinge igennem tiden.

»Hvor er han – bæstet!?« lyder det kærligt fra Flemming Christensen, der har lovet at introducere en af sine lærlinge, 21-årige Mads Rye Nielsen, der er i lære hos SAWO i Støvring som kleinsmed.

Slet skjult stolt af sin lærling beder Flemming Christensen Mads posere for kameraet på en større opbygning, som han netop er i gang med.

Flemming Christensen er sat stævne, fordi han kendes for at kunne og ville noget med sine lærlinge. Både dem, der går glat igennem deres læreforløb – som Mads – og dem, der har behov for et kærligt puf. Igennem årene har SAWO udlært mellem 150 og 160 lærlinge. Mange har været ordblinde eller generelt haft det svært med det at gå i skole. »De er kommet herud som 12-13-årige, endnu mens de gik i skole. Lærerne kunne ikke styre dem. Det kunne jeg,« konstaterer Flemming Christensen, der har haft et samarbejde med to lokale skoler om unge mennesker, der kunne have behov for et ståsted i livet.

Ingen af de mange lærlinge er nogensinde dumpet – uanset deres baggrund.

Som opbygger af store køretøjer med lad, hejs og kraner beskæftiger SAWO kranmekanikere, kleinsmede og lagerfolk. Mange har været her, siden de kom i lære – SAWO fastansætter omkring halvdelen af sine færdigudlærte lærlinge.

HANDLER IKKE OM STORE PLANER

Bliver Flemming Christensen spurgt, om han har udviklet særlige læreforløb for lærlingene eller på anden måde har en detaljeret, nedskreven lærlingepolitik er svaret benægtende. Lærlingene kommer godt nok hele vejen rundt i produktionen – det skal de jo – men grebene er nogle andre.

Det handler om respekt. Om tilgængelighed, tillid. Om evnen til at indgyde de unge selvtillid og lære dem glæden ved faglig stolthed. Om at stille krav. »Lærlinge skal behandles med respekt for deres personlige frihed. Så er det vigtigt, at de dyrker noget ved siden af deres uddannelse. Og mobning – mobning accepterer vi ganske enkelt ikke,« fastslår Flemming Christensen.

Men noget er næsten vigtigere end alt andet, forekommer det – i hvert fald for Flemming Christensen: Hengivenheden. »Man skal kende sine folk, vi skal holde af hinanden, og vi skal passe godt på hinanden. Vi opfandt sundhedsordninger, inden nogen fandt på at kalde dem det, og vi betaler en psykolog eller en advokat for at få en medarbejder på højkant, hvis han er gået ned med flaget – måske efter en hård skilsmisse. Og nægter en medarbejder at tage telefonen, så kører jeg simpelt hen forbi og hanker op i ham,« fortæller Flemming Christensen. »Sådan har vi altid gjort,« føjer han til.Prestigen – den kommer helt af sig selv!

Grundlæggeren af SAWO, Flemming Christensen, nærer ingen større bekymring for prestigen i at være en dygtig håndværker. »Det kommer helt automatisk i takt med, at vi kommer til at mangle håndværkere. Det bliver fint at være håndværker, og der kommer til at stå respekt om håndværkerens faglighed,« spår Flemming Christensen, der selv er udlært kleinsmed.

En mere konkret vej frem mod større prestige om håndværksuddannelserne er at ”løfte barren” på skolerne; det må godt blive ”lidt sværere” at tage en erhvervsuddannelse. Dette med behørigt hensyn til eksempelvis ordblinde, der godt kan føle sig fortabt: »Men så må vi lære dem tingene på en anden måde. Det gode ved ordblinde er, at de har svært ved at slå noget op, så det, de lærer, sidder fast med det samme,« lyder det lunt.

SNILDET

Man fornemmer ikke, at Flemming Christensen nogensinde er sprunget ud af iværksætterrollen og er blevet sat, selv om han begyndte tidligt på sit erhvervsliv.

Som bare 17-årig var han færdigudlært som kleinsmed. Allerede under sin læretid beviste han både teknisk og organisatorisk snilde – handelstalentet havde han udviklet allerede som 10-årig som habil forhandler af fuglefrø. Under sin ansættelse hos SKB Lastbilkraner i København kom han for første gang til at beskæftige sig med hydraulik, der på det tidspunkt

Flemming Christensen (tv.) nærer en helt særlig forståelse for unge, der måske ikke har haft det helt nemt. Th. Mads Rye Nielsen, der – da billedet blev taget – endnu var i lære som kleinsmed.

endnu forekom fremmed. Han blev tændt og ville lære mere, og med løfte om at arbejde gratis for svenske HIAB kom han på HIAB’s helt egen hydraulikskole i Hudiksvall godt 300 kilometer nord for Stockholm. Så godt udmærkede han sig, at han blev sat til at lede HIAB’s danske satsning i 1957. I 1962 nedsatte han sig som selvstændig reparatør og forhandler af HIAB’s produkter og udsøgte sig bevidst sin jyske lokation, for hér var der flest kraner og tippelad i drift. 20 år senere overtog han HIAB i Danmark. I dag består SAWO af 16 værksteder og fabrikker, 40 servicebiler og 400 medarbejdere. Heraf er de 30 lærlinge.

DRIVKRAFTEN

Som ordblind og en ikke helt nem barndom – en skæbne, han med egne ord føler sig personligt drevet af – nærer han en forståelse for unge, der kan have et hav af udfordringer og måske have lidt ondt i sjælen. Men alle skal have en chance. Griber de den – og det hjælper Flemming Christensen dem med – har de fremtiden for sig. Han har selv hørt til blandt dem, der ikke lige kunne finde ro bag et skolebord.

Ro finder han stadig ikke i en alder af 83. Generationsskiftet er fuldt gennemført, og Flemming Christensen er for længst trådt ud af den daglige ledelses rækker. I stedet sidder han for bordenden i bestyrelsen. Det hindrer ham dog ikke i at rejse land rige og rige rundt for at sælge produkter – HIAB’s løsninger – som han med varme i stemmen betegner som fantastiske. Måtte der stadig være timer i døgnet, går tiden med dambruget og juletræerne.

Denne artikel er skrevet i 2021. Mads er siden blevet udlært og arbejder i dag som svend hos SAWO.

Center for Ungdomsforskning afdækker, hvad der skal til for at sikre det gode læreforløb.

Skab en læreplads i verdensklasse!

Overdrag ansvar, skab relationer og fortæl historien om din virksomheds rolle i samfundet. Sådan lyder tre ud af otte gode råd om, hvordan du skaber en læreplads i verdensklasse. De otte gode råd er uddraget efter dybtgående interviews med lærlinge og mestre i 18 virksomheder inden for handel, håndværk og industri.

Bag interview og konklusioner står Center for Ungdomsforskning, der har udsendt en rapport om mødet mellem virksomhed og lærling og deres forventninger til hinanden. Mester forventer en høj, faglig attitude fra deres lærlinge – at de unge er parate og lærevillige – mens lærlingene ser frem til at skulle løse spændende opgaver ”ude i virkeligheden” og få overdraget ansvar.

Rapporten opererer med begreber som faglighed og personlig dannelse. Med dét mener en af rapportens forfattere, lektor Arnt Louw, at der er et stort potentiale i at gøre det meningsfyldt at lære at mestre et håndværksfag. Det kan i første omgang mindske frafaldet fra uddannelserne og dernæst medvirke til »at sikre sublimt håndværk i Danmark og en bedre bundlinje hos virksomhederne,« som Arnt Louw udtrykker det.

Rapporten har både sammenfattet virksomhedernes og de unges væsentligste forventninger og altså udarbejdet otte gode råd om, hvordan mester skaber alletiders gode læreplads.

VIRKSOMHEDERNE FORVENTER

• Lærlingen lærer at begå sig på en arbejdsplads • Lærer virksomhedskulturen og vil kunne give den videre • Udviser selvstændighed og vurdering af egen faglighed • Udviser engagement og interesse DE OTTE GODE RÅD

Center for Ungdomsforskning har otte gode råd til mester om, hvordan du skaber en læreplads i verdensklasse: • Afstem forventninger • Læg en plan for lærlingeforløbet • Udpeg kontaktperson, som lærlingen kan henvende sig til • Giv rutineopgaver værdi: Fortæl de unge, at rutineopgaver også har betydning • Overdrag ansvar – ikke for meget, ikke for lidt • Skab relationer – lad lærlingene oplære og støtte hinanden • Fortæl historien om din virksomheds rolle i samfundet • Tal om fremtiden – om de unges drømme, mål, værdier og fremtid.

Læs hele rapporten på www.cefu.dk

DE UNGE FORVENTER

• Meningsfyldt arbejde • At få ansvar i passende mængder • At få en tryg og faglig oplæring • At lære en masse fagligt

Lærepladser slog rekord i 2021

Antallet af lærepladser slog rekord i 2021, og flere virksomheder oplever nu mangel på kvalificerede lærlinge.

Det fremgår af en analyse, som SMVdanmark offentliggjorde i marts op til udløbet af fristen for at søge optagelse på en erhvervsuddannelse.

Samlet set blev der indgået 48.922 lærepladsaftaler i 2021, hvilket er det højeste tal registreret i ministeriets optællinger, der går 19 år tilbage. Ligeledes er det samlede antal lærlinge ansat i offentlige og private virksomheder det højeste nogensinde: 76.408 med udgangen af 2021. De gode takter skyldes måske det ekstraordinære lærlingetilskud, der blev udløst som en del af corona-kompensationspakkerne.

Regnestykkerne betyder, at kun syv elever ud af 100 manglede en læreplads ved udgangen af 2021; halvt så mange som i 2016.

Blandt personvognsmekanikerne var 2.901 igangværende uddannelsesaftaler, mens 39 stod parate til en læreplads. Det svarer til 14 procent af alle ansatte lærlinge.

IGANGVÆRENDE PRAKTIKPLADS- ELEVER I AFTALER SØGENDE SKOLEPRAKTIK

Personvognsmekaniker 2.901 Lastvognsmekaniker 490 Karrosseritekniker 231

Autolakerer 145 39 4 355 6 11

Igangværende uddannelsesaftaler sidst i 2021 og antal praktikpladssøgende – elever, der har været igennem grundforløbet – samt et øjebliksbillede af antallet af elever i skolepraktik. Opgørelse: SMVdanmark.

Dansk Bilbrancheråd får ny juridisk konsulent

Dansk Bilbrancheråd har ansat Mille Vollmer som personalejuridisk medlemskonsulent for at styrke rådgivningen i personalesager, ligesom hun skal fungere som en form for ekstern personalekonsulent for medlemmer af Dansk Bilbrancheråd.

Mille Vollmer skal primært beskæftige sig med personalespørgsmål og dermed om alt lige fra spørgs-

Mille Volmer.

mål om lærlingeløn over reglerne for varsling af ferie til opsigelse. Desuden skal hun medvirke i den almindelige, daglige juridiske hotline, hvor medlemmerne henter hjælp til en bred vifte af juridiske spørgsmål.

Mille er uddannet jurist med speciale i ansættelsesret. Hun kommer fra lignende stillinger hos Banedanmark og Vejdirektoratet, så hun er helt med på, hvordan man får tingene til at køre.

Rekordsalg af elbiler

Der blev solgt hele 6,6 millioner elbiler i 2021, svarende til ni procent af det samlede bilsalg i verden. Det opgør nyhedsmediet Bankless Times, der også afslører, at elbilsalget i 2021 var vokset til det dobbelte i forhold til året før.

Verdens største elbilmarked er Kina, hvor godt halvdelen af elbilerne – 3,4 millioner – fik nummerplader på for første gang.

Baggrunden er dels, at den kinesiske regering understøttede markedet med tilskud, dels at udvalget af elbiler på det kinesiske marked er helt pænt.

I Europa nåede salget op på 2,3 millioner biler med ledning. For første gang blev her solgt flere elbiler end dieselbiler.

Læs om, hvordan det går i Danmark, under Barometret side 37.