»Man skal kende sine folk!« AF ADAM PADE
UDDANNELSE • Et hengivent menneskesyn forekommer at være det bedste redskab til at skabe dygtige håndværkere. Flemming Christensen, grundlægger af SAWO, har udlært op imod 150 lærlinge igennem tiden. »Hvor er han – bæstet!?« lyder det kærligt fra Flemming Christensen, der har lovet at introducere en af sine lærlinge, 21-årige Mads Rye Nielsen, der er i lære hos SAWO i Støvring som kleinsmed. Slet skjult stolt af sin lærling beder Flemming Christensen Mads posere for kameraet på en større opbygning, som han netop er i gang med. Flemming Christensen er sat stævne, fordi han kendes for at kunne og ville noget med sine lærlinge. Både dem, der går glat igennem deres læreforløb – som Mads – og dem, der har behov for et kærligt puf. Igennem årene har SAWO udlært mellem 150 og 160 lærlinge. Mange har været ordblinde eller generelt haft det svært med det at gå i skole. »De er kommet herud som 12-13-årige, endnu mens de gik i skole. Lærerne kunne ikke styre dem. Det kunne jeg,« konstate-
rer Flemming Christensen, der har haft et samarbejde med to lokale skoler om unge mennesker, der kunne have behov for et ståsted i livet. Ingen af de mange lærlinge er nogensinde dumpet – uanset deres baggrund. Som opbygger af store køretøjer med lad, hejs og kraner beskæftiger SAWO kranmekanikere, kleinsmede og lagerfolk. Mange har været her, siden de kom i lære – SAWO fastansætter omkring halvdelen af sine færdigudlærte lærlinge.
HANDLER IKKE OM STORE PLANER Bliver Flemming Christensen spurgt, om han har udviklet særlige læreforløb for lærlingene eller på anden måde har en detaljeret, nedskreven lærlingepolitik er svaret benægtende. Lærlingene kommer godt nok hele vejen rundt i produktionen – det
Prestigen – den kommer helt af sig selv! Grundlæggeren af SAWO, Flemming Christensen, nærer ingen større bekymring for prestigen i at være en dygtig håndværker. »Det kommer helt automatisk i takt med, at vi kommer til at mangle håndværkere. Det bliver fint at være håndværker, og der kommer til at stå respekt om håndværkerens faglighed,« spår Flemming Christensen, der selv er udlært kleinsmed. En mere konkret vej frem mod større prestige om håndværksuddannelserne er at ”løfte barren” på
26
skolerne; det må godt blive ”lidt sværere” at tage en erhvervsuddannelse. Dette med behørigt hensyn til eksempelvis ordblinde, der godt kan føle sig fortabt: »Men så må vi lære dem tingene på en anden måde. Det gode ved ordblinde er, at de har svært ved at slå noget op, så det, de lærer, sidder fast med det samme,« lyder det lunt.
skal de jo – men grebene er nogle andre. Det handler om respekt. Om tilgængelighed, tillid. Om evnen til at indgyde de unge selvtillid og lære dem glæden ved faglig stolthed. Om at stille krav. »Lærlinge skal behandles med respekt for deres personlige frihed. Så er det vigtigt, at de dyrker noget ved siden af deres uddannelse. Og mobning – mobning accepterer vi ganske enkelt ikke,« fastslår Flemming Christensen. Men noget er næsten vigtigere end alt andet, forekommer det – i hvert fald for Flemming Christensen: Hengivenheden. »Man skal kende sine folk, vi skal holde af hinanden, og vi skal passe godt på hinanden. Vi opfandt sundhedsordninger, inden nogen fandt på at kalde dem det, og vi betaler en psykolog eller en advokat for at få en medarbejder på højkant, hvis han er gået ned med flaget – måske efter en hård skilsmisse. Og nægter en medarbejder at tage telefonen, så kører jeg simpelt hen forbi og hanker op i ham,« fortæller Flemming Christensen. »Sådan har vi altid gjort,« føjer han til.
SNILDET Man fornemmer ikke, at Flemming Christensen nogensinde er sprunget ud af iværksætterrollen og er blevet sat, selv om han begyndte tidligt på sit erhvervsliv. Som bare 17-årig var han færdigudlært som kleinsmed. Allerede under sin læretid beviste han både teknisk og organisatorisk snilde – handelstalentet havde han udviklet allerede som 10-årig som habil forhandler af fuglefrø. Under sin ansættelse hos SKB Lastbilkraner i København kom han for første gang til at beskæftige sig med hydraulik, der på det tidspunkt
AUTOBRANCHEN • 02 2022
