MINISTER SPARKEDE AWARDFEST I GANG PAS PÅ BILER TIL GENOPBYGNING
ScanDybbroe er danmarks største leverandør af originale skadesdele til den frie del af værkstedsmarkedet.
Upload eller mail din skadesrapport allerede NU, og modtag markedets skarpeste tilbud!
skade@scandybbroe.dk
Tjen flere penge på dine skrueskader
Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve
Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”.
Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer. - vi kan også hjælpe med farvekoden...
Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler – alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.
Vores 5 skades-specialister og rådgivere sidder klar ved tastaturet - og telefonen...
Medlem af:
Mikael Lehm Morten Rou Torben S Golczyk
Christer Pedersen
EFTERMARKEDET MENER • Fra starten har vi bakket op om visionen om en tredje gymnasieretning, der kunne modne og kvalificere unge til at træffe det rigtige uddannelsesvalg. Nu ser EPX ud til at blive en realitet.
Med EPX kan du ikke vælge forkert
Det lyder som den omvendte verden, når regeringen kalder sit uddannelsesudspil fra oktober for ”Flere i gymnasiet”.
Men den er god nok. Rigtig god, endda.
Visionen i en ny, tredje gymnasieretning, den erhvervs- og professionsrettede eksamen (EPX), rammer plet.
EPX bliver en treårig gymnasieuddannelse, der skal give de unge mulighed for at identificere deres egne interesser og talenter – og dét på baggrund af et samvirke med virksomhederne uden for skoleporten. Uddannelsen vil både give adgang til teknisk skole, til professionsuddannelserne – og såmænd også til universiteterne. Som det ser ud nu, vil de unge kunne vælge mellem tre overordnede fag-hovedretninger –alle tre med et erhvervsrettet udgangspunkt. Med udspillets egne ord kan man ikke vælge forkert ved at vælge EPX.
EPX ligner nærmest et columbusæg, idet uddannelsen imødekommer både uddannelsesstatistikken og de unges egne ønsker:
En analyse af de unges uddannelsesvalg viser, at de unge i stigende grad søger gymnasiet efter grundskolen. Ikke nødvendigvis den traditionelle studentereksamen, men derimod de to andre gymnasieretninger: Det tekniske gymnasium (HTX) og handelsgymnasiet (HHX). Begge er de mere erhvervsrettede end det traditionelle gymnasium (STX). Herudover viser statistikken, at EUX så småt vinder stigende tilslutning – i hvert fald i nogle brancher. Altså efterspørger de unge en kombination af teori og praksis.
Når de unge søger gymnasiet, er det begrundet dels
i usikkerhed, dels i ønsket om at få lov at være ung sammen med andre unge – altså det højt besungne studiemiljø – frem for korte uddannelsesforløb og ellers praktikophold i virksomhederne. Den mulighed leverer EPX.
Et treårigt gymnasieforløb vil betyde, at de unge er en smule mere modne – og mere afklarede – når de vælger uddannelse, hvilket turde medføre et langt mindre frafald
– Og finder de vej til en erhvervsuddannelse, vil den videre vej til en læreplads være kortere, når grundforløb 2 bliver kortere.
Uddannelsesudspillet tager livtag med klagerne over, at 10. klasse nedlægges, og at den direkte adgang til teknisk skole bliver vanskeligere. Her står det heldigvis tydeligt, at 10. klasse integreres i EPX’en, og at det stadig er muligt at gå direkte fra 9. klasse til erhvervsuddannelse.
Eneste malurt i bægeret er, at vi skal vente næsten seks år, inden EPX’en bliver en realitet – og dermed ni år, inden vores tekniske skoler kan tage imod de første velmotiverede, uddannelsesparate unge.
Med retten til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, ”juniormesterlære” og forhåbentlig fortsat ”brobygning” mellem folkeskole og teknisk skole er vi nu med EPX kommet et kvantespring videre mod flere faglærte.
Udgivet af -
INDHOLD 06 12 26
Foreningerne
06: Tun din fremtid nyder opbakning
Branchestævne
08: Minister sparkede Awardfest i gang
Politik
10: Med lov skal bøvl bekæmpes Aktuelt
11: 30 dages regel: Bøvl af værste skuffe • 43 idéer til mindre bureaukrati • 18: Lær at undgå bilkøbets faldgruber • Accept Auto har fået ny direktør • 25: Sådan bygger man en Lamborghini
Nyt tillæg skal give bedre avance • Tun Din Fremtid-kører vandt DS3-Cup • Venter forbud mod træk til MC
FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF –
26: Styrelsen ... og verden udenfor Medlemmer med mere Nøgletal Leverandørregistret
TRYK
Jørn Thomsen Elbo A/S
ABONNEMENT
Kr. 395,- + moms for 6 numre
ISSN 2445-8457
NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 7. Redaktionen slutter fredag den 24. januar
DISTRIBUERET OPLAG 2.781
FORSIDEN: Vigtigere end mange elbiler er, at ”sorte biler” kommer væk fra vejene, lød det i paneldebat under dette års eCarExpo i Bella Center. Billedet: Mercedes-Benz’ One Eleven med inspiration fra dengang, man måtte drømme. Læs mere side 12.
www.dbr-pension.dk
”Som selvstændig har man flere muligheder for at spare op. Men med flere muligheder følger også mere kompleksitet. Derfor stiller DBR Pension og Pension for Selvstændige en landsdækkende gruppe chefrådgivere til rådighed, så du kan få hjælp til nemt at få overblik og træffe beslutning.”
Book et møde på www.dbr-pension.dk
I samarbejdet med
Direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen
FORENINGERNE • Tun Din Fremtid præsterer høj gennemslagskraft og tiltrækker nye sponsorer, lød det under Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde i september.
Tun Din Fremtid nyder opbakning
n Ikke overraskende fyldte uddannelse under Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde sidst i september i Herning. Helt generelt bakker medlemmerne op om Tun Din Fremtid-kampagnen – fle-
Lærling Sebastian Rasmussen indforskrev sig til et taktfast bifald efter sit oplæg om, hvordan det er at indgå i racer-lærlingeteam’et.
re af lokalforeningerne endog med kontante sponsorbidrag.
Det var en både stolt og taknemmelig Tun Din Fremtid-formand, Dansk Bilbrancheråds næstformand, Henrik Hansen, der kunne gøre status for det forgangne år for foreningen: Ingen tvivl om, at Tun Din Fremtid slår igennem på de sociale medier – i alt har kampagnen nået 8,8 millioner eksponeringer på tværs af platformene; en enkelt TikTok -video nåede alene at blive set over en million gange. Samtidig nyder Tun Din Fremtid stigende tilslutning af sponsorer også i den øvrige autobranche. Det giver simpelthen noget at lade racer-mekanikerlærlingene fortælle deres egne historier.
22 ROLLEMODELLER
Ved slutningen af dette beretningsår kunne Dansk Bilbrancheråd også glæde sig over 22 rollemodeller blandt medlemmernes lærlinge, der beredvilligt tager ud på folkeskolerne og fortæller om deres tilværelse som mekanikerlærlinge. Men der efterlyses bestandigt flere: Lærlinge har det som bekendt med at blive udlært.
Nytter der så? Formand Henrik Pedersen understregede, at det hidtidige fald i tilgangen til mekanikeruddannelsen er stagneret, og at flere tekniske skoler melder om alt udsolgt på grundforløbene.
Men der blev hældt malurt i bægeret: Værkstederne oplever frafald blandt medarbejderne til de store industrivirksomheder, hvilket blot gør rekrutteringsudfordringen endnu større. Her foreslog Lennarth Eskildsen fra Sydfyn at opfordre virksomheder som Novo Nordisk til at spytte i kassen; en mulighed, der ikke var fremmed for Henrik Hansen.
FRUSTRATION
Samtidig som branchen søger at tiltrække lærlinge, sørger Arbejdstilsynet for at forhindre, at helt unge får mulighed for at komme inden for værkstedsmurene som fejedrenge – her var frustrationen udtalt blandt medlemmerne.
Dansk Bilbrancheråds lærlingeindsats er blevet suppleret af en grundigt udarbejdet uddannelsespolitik, der blandt andet efterspørger højere karakterkrav til det traditionelle gymnasium, og som bakker op om visionerne bag en EPX – en bredere, erhvervsrettet gymnasievej. Begge ønsker blev opfyldt med regeringens uddannelsesudspil i oktober.
Ud over Dansk Bilbranches uddannelsesindsats kunne Henrik Pedersen i alle måder se tilbage på et aktivt år: Herunder på møder i Dansk Bilbrancheråds fire landsdækkende ERFA-grupper, travle kørende konsulenter med knap 1.000
AF ADAM PADE
Vagtskif-
te: Torkild
Møller Jensen (længst tv.) og Jens Christiansen (længst th.)
blev afløst af – fv. – Jacob Halkjær og Per Rasmussen.
virksomhedsbesøg bag sig og en række afsluttede ”sager”, herunder dén om de ”autoriserede annoncører”; en gruppe mærkeværksteder på Fyn, der i annoncer fremhævede deres egen fortræffelighed på bekostning af de uafhængige værksteder.
Sagen blev forligt dagen inden, en langtrukken retssag skulle begynde.
Endelig kunne formanden glæde sig over fortsat medlemstilgang.
SÆRLIG GÆST
Som særlig gæst under punkt eventuelt kunne repræsentantskabet byde velkommen til lærling Sebastian Rasmussen, Undal Autoservice, der er en af Dansk Bilbrancheråds racer-mekanikerlærlinge. Han berettede levende om, hvad engage-
Lokalformand Michael Hesselvig
bød velkommen til Herning, før
Dannebrog gik til tops – ledsaget af ”Der er ingenting, der maner” afsunget af publikum. Og – jo, det regnede!
mentet i Tun Din Fremtid giver, herunder glæden ved at hjælpe unge mennesker med at vælge mekanikeruddannelsen. – Og selv om han var skoletræt, da han i sin tid begyndte som lærling, så fristede EUX-overbygningen, fordi den giver flere muligheder. Sebastian modtog et taktfast bifald for sit indlæg.
Endelig kunne forsamlingen tage afsked med hovedbestyrelsesmedlemmerne Torkild Møller Jensen, DBR Thy Mors, og Jens Christiansen, Vestsjællands Bilbrancheforening. I deres sted indtrådte Jacob Halkjær, DBR Thy Mors, og Per Rasmussen, Kalundborgs Autoværksteder.
I 2025 afholdes repræsentantskabsmødet i Vejle.
Verden er endnu ung
Klimaforandringerne ville have indtruffet under alle omstændigheder. Vi hjælper dem bare lidt hurtigere på vej. Sådan lød hovedkonklusionen, da den internationalt anerkendte DNA-forsker, biolog Eske Willerslev tog forsamlingen med på en tour de force gennem menneskehedens historie. Iblandt nedslagene var, at klimaforandringer er tilbagevendende – sådan på det lange sigt – og at naturen aldrig vender tilbage til situationen før forandringerne; noget nyt træder i stedet. Det var i sin tid hans nysgerrighed over for, hvilke menneske-”stammer” der var i slægt med hvem, der tændte hans interesse for DNA-forskningen, og forsamlingen sad med tilbageholdt åndedræt, mens Willerslev fortalte historien om fundet af et 12.600 år gammelt barneskelet i USA; et fund, der kunne bekræfte, at indianerne var Amerikas første mennesker.
– Og så aflivede han myterne om de altfortærende, uovervindelige vikinger; myter, der er opstået med sagaerne. I virkeligheden var vikingerne halvt skandinavisk, halvt sydeuropæisk af udseende, og snarere end om et helt folk handlede det om grupper af mennesker i kystnære områder, for hvem vikingetilværelsen var en livsstil.
Alt i alt gik Eske Willerslev 60.000 år tilbage i tiden og resumerede beundringsværdigt kort, hvilke mennesker der vandrede hvorhen – eller som døde ud og blev overvundet af andre.
Som verden ser ud i dag, har den kun set ud gennem de seneste 4.000 år. Så den verden, vi kender, er endnu ung, sluttede forskeren af.
Minister sparkede Awardfest i gang
BRANCHESTÆVNE • Autobranchens
bredeste samlingssted, AutoAwards, løb af stablen for 10. gang i november.
n Med lige dele selvironi og humørfyldte spark til autobranchen markerede transportminister Thomas Danielsen (V) indledningen til den 10. AutoAwards i Cirkusbygningen i København den 19. november: Med en baggrund som lastvognsmekaniker mente han selv, han havde læst til transportminister, siden han var helt ung. Herudover så han tilbage på sidste års AutoAwards, hvor han især havde bidt mærke i synshallernes produktudvikling – udviklingen af de særlige SMS-syn – der havde foranlediget regeringen til at indføre
Stolte vindere: Tv. overrækker Jacob Skjærris, SAKUI, statuette til Lasse Haubo, Salling Autogenbrug for Årets bæredygtighedspris –th. kvitterer
Flemming T. Henriksen for prisen som Årets autogenbruger.
sammen af konferencier’erne Heidi Frederikke Sigdal og David Guldager.
endnu en administrativ byrde: Nemlig pligten til at fremstille køretøjet fysisk i en synshal som betingelse for syn.
Virksomheder i 27 kategorier inden for branchen fandt vej til scenen, hvor de – afbrudt af hørbar musikalsk ledsagelse – fik overrakt deres statuetter som beviser på at være ”Årets …”
Aftenens vært, Sean F. Coard, fik selv overrakt – om ikke en statuette – så en særlig ”anerkendelsespris” for sin evne til at samle branchen af SKAD-direktør Thomas Krebs.
Awardfesten blev festligt bundet
Hele to medlemmer af Dansk Autogenbrug kunne vende hjem med statuetter: Salling Autogenbrug modtog Årets bæredygtighedspris, mens Gørløse Autoimport modtog hæder som Årets autogenbruger.
Aftenens Awardfest var den 10. af sin art – og øjensynligt den bedst besøgte. Forud havde mere end 30.000 danskere afgivet deres stemmer på de mange nominerede.
DE VANDT FOR EFTERMARKEDET
Årets brugtvognsforhandler
Andersen & Martini
Årets Synshal
DEKRA Bilsyn, Slagelse
Årets Karrosseriværksted
N. Kjær Bilcentret
Årets Værksted
STS Biler, Holstebro
Årets Leverandør
Auto2parts
Årets Autogenbruger
Gørløse Autoimport
Årets Autolakerer
Byens Bilpleje
Årets Værkstedskæde
AutoMester
Årets Bæredygtighedspris
Salling Autogenbrug
Hvad gør du, hvis din elbil får stjålet
sit ladekabel – eller får kortslutning?
Elbiler er ikke helt som andre biler, og som ejer skal du være forberedt på andre typer skader – fx:
Parkeringsbuler og lign. pga. elbilens hurtige acceleration
Stjålne og kortsluttede ladekabler
Fladt batteri på længere ture
Kortslutning i forbindelse med sammenstød
Vores Elbilforsikring dækker bredt
Hos os får du hjælp til at sammensætte din forsikring, så den passer til din elbil og dit kørselsbehov. Ring og hør mere på 33 45 74 71 for at booke et møde.
POLITIK • SMVdanmark har sat alle sejl til i kampen mod administrative byrder, der var hovedemnet under årets Christiansborgdag.
Med lov skal bøvl bekæmpes
n Vi skal have en bureaukratilov, ligesom vi har en klimalov. Ligesom klimaloven forpligter regering og folketing til at nå en bestemt målsætning om nedbringelsen af CO2-udslip, så bør der være et konkret mål om nedbringelsen af de administrative byrder.
Således lød et af buddene, da flere af Christiansborgs toppolitikere var indbudt til paneldebatter under SMVdanmarks årlige Christiansborgdag, der fandt sted den 23. oktober.
Bagtæppet: De små og mellemstore virksomheder bruger 14 milliarder kroner og 49 millioner arbejdstimer om året på administrativt bøvl; tid og penge, der kunne være brugt til at skabe værdi for virksomhederne og for samfundet.
93 FORSLAG
Mest løfterigt forekom Hans Andersens orientering om arbejdet i hans parlamentariske arbejdsgruppe om identificering af byrder. Ud af i alt 163 forslag har gruppen valgt at arbejde videre med de 93, og de skal
AF ADAM PADE
nok blive vendt med hver eneste relevant minister, lovede han. Rapporten er udkommet siden mødet –læs næste side.
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, pegede som sine vigtigste erhvervspolitiske projekter på lempet selskabsbeskatning og bedre betingelser for at tiltrække international arbejdskraft. Fra SMVdanmark understregede direktør Jesper Beinov, at for SMV’ernes vedkommende er det vigtigste pejlemærke lige nu byrderne: De kvæler!
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt og De Radikales ditto, Martin Lidegaard, havde ikke helt den samme tilgang til, hvilken rolle EU spiller i balladen. Morten Messerschmidt kunne godt se fordelen i lige konkurrencevilkår, men savnede dog konkurrence på regler blandt medlemslandene. Omvendt bad Martin Lidegaard gæsterne om at forestille sig de myriader af nationale regler, dét kunne blive til, hvis en sådan konkurrence på regler var mulig.
BLÅT SAMMENHOLD
Synes man, at man politisk hører hjemme i blå blok, så var der fortrøstning af hente. De Konservatives Mona Juul, Danmarksdemokraternes Susie Jessen og Liberal Alliances Alex Vanopslagh berettede om et samarbejde, der bliver stadig bedre fasttømret: »Vi har et værdifællesskab, der binder os sammen. For regeringen er der derimod tale om et arbejdsfællesskab,« som han udtrykte det.
Sidst på dagen kunne SMVdanmarks formand, Niels Techen, løfte sløret for modtagerne af årets SMV-pris: Lærlingeoprøret – repræsenteret af nogle af de lærlinge, der tog initiativ hertil for nu godt et par år siden. Lærlingeoprørets mission har været et oprør mod slidt og forældet udstyr på de tekniske skoler samt for dårligt uddannede lærere på erhvervsuddannelserne. »Deres arbejde har været en inspiration for os alle og har vist, hvor stor en forskel en gruppe engagerede unge kan gøre,« lød det anerkendende fra Niels Techen, mens initiativtageren bag Lærlingeoprøret, Carl Emil Lind Christensen understregede, at Lærlingeoprøret bestemt også er en kulturel kamp mod uddannelsessnobberi i samfundet.
Carl Emil Christensen kvitterede for Årets SMV-pris til på vegne af Lærlingeoprøret. Foto: Pelle Brink.
30 dages regel: Bøvl af værste skuffe
Reglen om, at brugere af udlejningsbiler skal registreres i DMR efter 30 dages lejeperiode, giver ingen værdi for samfundet, men er derimod en administrativ byrde for virksomhederne. Det var budskabet, da medlem af Dansk Bilbrancheråd Palle Sørig Jensen og vicedirektør Johanne Berner mødtes med folketingsmedlem Jens Meilvang (LA), der gav tilsagn om at ville gå videre med sagen.
Værre er, at reglerne formentlig ikke overholdes – eller huskes – af flere, og så bliver reglen dermed også konkurrenceforvridende.
Palle Sørig Jensen udlejer mikrobiler via KJ Auto. Han har regnet sammen, at han alene i 2023 brugte næsten 100.000 kroner på 30 dages-reglen, enten i regulær udlejning eller via lejebiler til værkstedskunder. Regnestykket omfatter gebyrer og lønomkostninger. Ud over omregistreringen skal også forsikringsselskabet orienteres og forsikringspræmier reguleres og bogføres.
Jens Meilvang kunne afgjort se logikken og erklærede sig parat til at stille et såkaldt § 20-spørgsmål til skatteministeren og vil herudover tage LA’s skatteordfører i ed.
Nu har regeringen tre måneder til at forholde sig til forslag fra parlamentarisk arbejdsgruppe.
43 idéer til mindre bureaukrati
Indfør et politisk mål for reduktion af administrative byrder! Sanér den erhvervsrettede regulering efter et vist antal år. Sørg for, at administrative byrder står mål i forhold til risici og gevinster. Reducér de administrative byrder ved bæredygtighedsrapportering. Den kommer vidt rundt – rapporten, som den parlamentariske arbejdsgruppe om administrative byrder just er barslet med. Otte konkrete anbefalinger og intet mindre end 40 konkrete initiativer.
– Men det har ej heller skortet på bidrag fra erhvervenes organisationer, herunder ikke mindst SMVdanmark og SMVdanmarks medlemsorganisationer. Mange forslag handler om EU-regule-
ring, og blandt de mere aktive brancher er helt klart finanssektoren, der da også er underlagt voldsomme registreringsog indberetningskrav.
For virksomheder som vores tæller forslag som at gøre ferieloven nemmere at administrere, at uddannelsesaftaler indgået tidligt i uddannelsesforløbet på betingelse af bestået grundforløb opsiges automatisk og afskaffelse af beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon anvendt privat.
Regeringen har nu tre måneder til skriftligt til at melde skriftligt tilbage, hvordan de forholder sig til anbefalingerne.
I godt selskab – fv. Jens Meilvang, Palle Sørig Jensen og Johanne Berner.
»De sorte biler skal ud!«
MARKEDET
n De sorte biler skal ud. Det er for så vidt vigtigere end, at der kommer mange elbiler. Sådan lød det fra to af deltagerne i en paneldebat under årets eCarExpo-udstilling i Bella Center i København sidst i oktober.
Under overskriften ”Bilafgifter frem til 2030” lød spørgsmålet til panelet, hvor længe ”lykketilstanden” – afgiftslempelserne for elbiler – mon måtte eller skulle vare ved. Og svaret var næsten entydigt,
Det er for tidligt at forhøje registreringsafgiften på elbiler, var der grundlæggende enighed om i paneldebatten om fremtidens afgifter. Fra v. Søren Have, Concito, Thomas Møller Sørensen, DI Bilbranchen, Torben Lund Kudsk, FDM, John Dyrby Poulsen, Dansk e-Mobilitet, og Jacob Skjærris, SAKUI.
AF ADAM PADE
• Fossilbilerne skal fortrænges fra vejene. Men prisen derfor var der ikke helt enighed ved paneldebat under årets elbil-udstilling.
at det er for tidligt at pille ved lempelserne endnu – om end man måske kunne se på en indfasning af registreringsafgiften for de dyre elbiler. Fra Thomas Møller Sørensen, direktør i DI Bilbranchen, lød det, at man forventede en anden prisudvikling på elbiler ved forhandlingerne om afgiftsforliget i 2020 end den, vi har oplevet.
A- OG B-HOLD
Men der er kun én part til at betale for de
lempede afgifter på elbiler, frygtede afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk: Nemlig ved at gøre det stadig dyrere at køre i fossilbiler. Det vil give en social skævvridning, hvor bilejere, der ikke vil have råd til en elbil, kommer til at betale regningen –elbiler er helt fint, lød det, men forbrugerne oplever en risiko for at blive delt i A- og B-hold.
Hvorom alting er, så giver ændringerne i afgifter for elbiler al mulig anledning
Billedet forrige side: MG Cyberster. Rækkevidde fra 443-507 km. afhængig af modelvariant. 77 kWh-batteri. Tophastighed fra 195-200 (Trophy og GT). Acceleration helt ned til 3,2 sekunder. Priser fra en halv million kroner. Th.: Undervogn, BYD – eller på moderne sprog: e-platform 3.0.
til at se på det danske afgiftssystem som sådan, lød det også fra flere sider, og dermed var diskussionen åbnet for, hvordan et nyt afgiftssystem skal se ud. Både John Dyrby Poulsen, direktør for Dansk e-Mobilitet, og Torben Kudsk var enige om, at vi bilister må betale for at ”rydde op efter os”, og det må afgifterne tage udgangspunkt i. Og de største udgifter er udgifter i forbindelse med trafikulykker og trængsel. Men roadpricing er ikke nødvendigvis løsningen, lød det fra Søren Have, programchef i tænketanken Concito: Roadpricing – ligesom betalingsringen omkring København i sin tid – handler om trængsel, ikke om miljø. Skal det handle om klima, så må man beskatte brændstof – fossilt brændstof, forstås.
SKAT PÅ LUKSUSVARE
Thomas Møller Sørensen henviste til, at
registreringsafgiften i 2024 har 100 års jubilæum. I 1924 blev den indført som skat på luksusvarer; i dag skal den tjene et klimaformål. Men afgiften – som den ser ud i dag – straffer i stedet den nye teknologi, som vi tørster efter. Fra anden side hed det, at afgiften kunne beregnes på baggrund af bilernes klimavenlighed (hvad ejerafgiften vel allerede er udtryk for). I realiteten bør registreringsafgift og kørselsafgift »ses som en samlet pakke,« konkluderede John Dyrby Poulsen. Årets eCarExpo var velbesøgt med godt 24.000 besøgende, og i alt var 22 bilmærker repræsenteret. n
Få et lønsystem med et ekstra gear
ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at håndtere løn.
For mange af vores kunder er service øverst på ønskelisten, og derfor er det omdrejningspunktet, når du er kunde hos os. Vi har Danmarks bedste lønsupport, hvor vores løneksperter altid er klar til at hjælpe dig. Som medlem af Autobranchen får du udover standardmodulet hos ProLøn, også et branchemodul samt en branche lønhåndbog baseret på Autobranchen Danmarks overenskomst.
Hos ProLøn gør vi løn nemt og problemfrit for dig! Læs mere om branchefordelene hos Proløn på www. proloen.dk/auto/
GENBRUG • For første gang havde de europæiske autogenbrugere mulighed for at møde udbyderen af IDIS – portalen med data om demontering af biler.
IDIS i ny version til februar
n IDIS – den internationale online-vejledning i demontering af biler – er udset til at få en stigende betydning i takt med indførelsen af EU’s kommende forordning for cirkulær bilproduktion – de kommende skrotningsregler, der skal afløse bilskrotdirektivet fra 2000. For kravene til adgang til data om bilerne bliver skærpet med de nye regler.
Det er en af grundene til, at organisationen bag IDIS gennem det seneste par år arbejdet på en seriøs overhaling af både brugerflade og backend; en overhaling, der bliver til en ny version 7 i februar. Brugerfladen bliver enklere, her kommer flere detaljer om afkodning af elektroniske komponenter, og mængden af information om elbilbatterier bliver væsentlig forøget. Men IDIS kan fortsat kun indføre data, som bilproducenterne vil af med, og enkelte bilmærker – herunder visse kinesiske – vil slet ikke lege med.
Daglig leder af IDIS, Johannes Chatzis, var gæst, da autogenbrugernes europæiske organisation EGARA holdt sit efterårsmøde i Bruxelles i november. IDIS blev grundlagt i 1999, ejes af 31 bilproducenter og bruges af autogenbrugere i 43 lande. I alt dækker IDIS 96 bilmærker og 4.225 modelvarianter.
Johannes Chatzis efterlyste feedback fra brugerne om fejl og mangler: »Hvis vi ikke hører fra jer brugere, så kører vi jo bare videre i samme spor,« som det lød.
KOGER LOVGIVNING SAMMEN
Gæst under efterårsmødet var også EU-Kommissionens Jaco Huismann, der er medforfatter på de nye skrotningsregler, som de bliver nedfældet i den kommende EU-forordning. Som tidligere berettet koger den nye forordning – der får direkte lovkraft i medlemslandene – al hidtidig lov-
Adgang til data om demontering bliver endnu vigtigere med de kommende skrotningsregler. Det får betydning for kommende versioner af IDIS, fastslog daglig leder Johannes Chatzis under EGARA’s efterårsmøde.
AF ADAM PADE
givning om genbrug og genvinding sammen med nye regler om demonteringsvenlig konstruktion (eco-design) og anvendelse af genvundne materialer. At bilproducenterne lever op til de nye regler, bliver en betingelse for typegodkendelse.
TO NYE BEGREBER FOR TOTALSKADE
Det betyder i praksis, at EU-landenes respektive bilskrotbekendtgørelser bliver afløst af EU-lovgivning. Det har betydet, at EGARA er gået voldsomt ned i materien og nu er parat med en lang række tekstændringer til forordningsforslaget; ændringer, de enkelte medlemsorganisationer nu skal argumentere for over for deres egne miljøstyrelser, EU-Kommissionen, Europa-parlamentsmedlemmer og hvem, der ellers har indflydelse på sagen.
Ændringerne bliver også følelige i dansk lovgivning. For eksempel indføres nu en ”statsautoriseret” defintion af, hvornår en bil er affald (og ikke må eksporteres til lande uden for EU), og dernæst skal vi vænne os til et nyt totalskadebegreb: Den tekniske totalskade – og den økonomiske.
Ifølge Dansk Autogenbrug går frygten ikke så meget på, at der skal tages mere ud af bilerne, inden de kan gå til shredderen – dén udvikling er uafvendelig (og vil forudsætte kompensation fra bilproducenterne). Frygten går mere på, at bilproducenterne skal få al for megen indflydelse på hele bilens værdikæde og få held til at presse eller udelukke det frie marked for brugte reservedele. Det er EU-Kommissionen fuldt opmærksom på, lød det fra Jaco Huismann. n
Dæksalg 3. kvartal 2024
1. Dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer
2. Regummierede dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer
3. Dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælg-diameter
4. Regummierede dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter > 10 og < 19,5 tommer
5. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer
6. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer
7. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer
8. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer
I forhold til 2023 viser 3. kvartal 2024 en fremgang i dæksalget på 22 %.
1.100.000
Dæksalget er beregnet på baggrund af indbetalte gebyr til Skat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk nr. 1660 af 13. november 2020.
Dæksalg 3. kvartal
0
Nu må 16-årige betjene en fejemaskine
n Nu – NU – synes det ganske vist: At det politiske signal om ønsket om flere fritidsjob har forplantet sig til den rigide arbejdsmiljølovgivning. I november udsendte Arbejdstilsynet et udkast til ændringer af bekendtgørelsen om unges arbejde i høring med et betydeligt antal lempelser af, hvad unge – også på 13-15 år – må beskæftige sig med.
Men – lyder det eftertrykkeligt i et høringssvar fra Dansk Bilbrancheråd med forslag til præciseringer og forenklinger.
Skal et ungt menneske – på 13-15 år –have mulighed for at gøre rent på et autoværksted – som jobbetegnelsen fejedreng eller -pige tilsiger – så må vedkommende have mulighed for at komme ind under liften. Det er ikke mindst her, der er noget at gøre rent.
Men selv med de lempelser, som Arbejdstilsynet lægger op til, så er det stadig ikke reelt muligt, konstaterer Dansk Bilbrancheråd. Nok er den dybt problematiske ordlyd om, at unge ikke må arbejde ”i farlig nærhed af maskiner” afløst af ”i nærhed af farlige maskiner”, men hvad er en farlig maskine? Det er ifølge forslaget maskiner, der fremgår af den nuværende bekendtgørelses bilag 1, hvormed stort set alle maskiner er farlige for unge mellem 13 og 15 år, herunder maskiner med stempellignende bevægelser – hvilket en lift nærmest må siges at have.
SKAL STÅ HELT, HELT STILLE
Yderligere er kravet, at de helt unge kun må arbejde i eksempelvis værksteder, hvis
ARBEJDSMIJLØ
• Arbejdstilsynet lægger op til at lempe kravene for, hvad unge på 13-15, henholdsvis 16-18 år må beskæftige sig med. Men der er hår i suppen, anfører værkstederne.
maskinerne står helt, helt stille. Dermed skal værkstedet i realiteten være ubemandet, hvormed de unge ikke vil være under tilsyn fra svende, der arbejder. Og nok lempes betingelserne for, hvad unge mellem 16 og 18 år må beskæftige sig med, men der skelnes mellem unge, der er underlagt undervisningspligt, og unge, der ikke er. Dernæst hersker en vis forundring over netop 16 årsalders-grænsen: Nedsæt dog den generelle aldersgrænse i bekendtgørelsen til 15 år, som også er gældende i anden lovgivning – for eksempel ved erhvervelse af knallertkørekort.
OK TIL FEJEMASKINER
Nyt er muligheden for, at unge må betjene fejemaskiner, når de er fyldt 16 år, men også her må aldergrænsen sænkes til 15 år, anfører Dansk Bilbrancheråd. Listen over opgaver, som unge ned til 13 år må beskæftiges med, er udvidet. Men Dansk Bilbrancheråd ser et behov for en klarere specifikation af begrebet ”lettere arbejde”, sådan som det formuleres i bi-
lagets tekst – måske et helt selvstændigt afsnit om, hvad fejedrengsarbejdet omfatter – med tilføjelsen om, at arbejdet foregår under instruktion af en svend, mester eller lignende.
DERFOR SÅ VIGTIGT
Dansk Bilbrancheråd benytter lejligheden til at understrege, hvorfor tilpasningen af arbejdsmiljøreglerne for unge og helt unge er så vigtig: Her ligger en stor udfordring i at tiltrække arbejdskraft til blandt andre mekanikerfagene, og derfor er det vigtigt, at unge mennesker på en sikker og forsvarlig måde kan stifte bekendtskab med arbejdet på et autoværksted og for derigennem at få afklaret, om det er her, der kunne ligge en fremtid. Hvis lovgivningen spænder ben for de unge mennesker, der ønske sig et fejedrengsjob på et værksted, så er det lovgivningen, der udgør det uforsvarlige – ikke værkstedets indretning.
Den opdaterede bekendtgørelse vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Hvorfor er I medlem?
Den tid er forbi, da man meldte sig ind i et foreningsfællesskab af ren veneration. I dag skal der noget andet til. Vi spørger medlemmerne om, hvorfor de har valgt os til og har besøgt:
AUTOSKADECENTRET
V. Henrik Bærentzen
Ringbakken 22, Stenløse www.autoskadecentret.dk
HVEM ER DU?
Jeg har en baggrund som autolakerer og etablerede egen virksomhed i Valby i 1988. Lokalplaner gjorde, at jeg måtte rykke ud og overtog i 1995 et tidligere autolakereri her i Stenløse og købte lokalerne i 2000, herunder en bolig, som vi i dag har lejet ud. I 2015 etablerede vi eget skadecenter. Vi disponerer både over en storvogns- og en personvognskabine og alt det udstyr og værktøj, der hører til. Netop nu er vi ved at indfase en hal til klargøring og bilpleje med Ditec-produkter. De første forhandlere er i hus, og nu skal vi ud til forbrugerne! Vi er i alt ni mand, herunder en lærling på karrosseriværkstedet.
HVEM ER JERES KUNDER?
Forsikringsskader udgør 90 procent. Øvrige er lokale værksteder og forhandlere.
HVORFOR ER I MEDLEM AF SKAD?
Jeg var tidligere medlem et andet sted, hvor jeg syntes, man kom til at føle sig som ”den lille mand”. Jeg blev dårligt vejledt i en personalesag, som det viste sig, at Thomas Krebs kunne afbøde følgerne af. Så jeg meldte mig ind i sommer.
HVILKE SERVICEYDELSER BENYTTER I JER AF?
Ud over jura og viden sætter jeg pris på sammenholdet og netværket. Deltog i generalforsamlingen for første gang i år, og det var en god oplevelse. Og så kan jeg lide, at man kan ringe direkte og få hjælp.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR DIN TYPE VIRKSOMHED?
Selv om jeg synes, jeg har haft gode forhandlinger med forsikringsselskaberne, så er priserne ikke helt dér, hvor jeg har behov for, de skal være. Så indtjening – og så rekruttering af arbejdskraft.
KAN DU SKAD TIL ANDRE? Ja!
Lær at undgå bilsalgets faldgruber
Dansk Bilbrancheråd med omfattende uddannelsestilbud til medlemmer og medarbejdere, der sælger biler – få eller mange.
Netop i sidste måned havde Dansk Bilbrancheråd premiere på sin nye Bilsælgeruddannelse – udviklet i samarbejde med og afholdt på Business College Syd i Mommark.
Uddannelsen omfatter i alt fire moduler af to dages varighed med afslutning af sidste modul i august næste år.
Der er lagt op til et både alsidigt og dybtgående pensum om alt lige fra rådgivning og salg af elbiler, vigtigheden i professionel brug af sociale medier, finansiering, serviceaftaler og markedsføringsplaner i øvrigt. ”Hvis du gør, som du plejer, kan det blive dyrt”, lyder en af overskrifterne i Modul 3 om jura. Her lærer man også om de typiske faldgruber, der kan koste sælgeren og virksomheden dyrt – og om at undgå eller i det mindste håndtere tvister med kunder.
Undervisere er blandt andre Dansk Bilbrancheråds egne branchekyndige jurister.
Uddannelsen retter sig ikke alene mod rådets bilsælgende medlemmer og deres medarbejdere, men kan med fordel også tages af medlemmer med et betydeligt mere beskedent årligt bilsalg.
Fra Dansk Bilbrancheråd oplyser advokatfuldmægtig Rasmus Hjelmer Hansen, at modulerne kan tages enkeltvis uden at tilmelde sig den samlede uddannelse.
Modul 2 – der afholdes 10.-11. marts 2025 – har fokus på finansiering og afgifter, herunder på brugtvognsberegning og avanceberegning.
Modul 2 – der afholdes 10.11. marts 2025 – har fokus på finansiering og afgifter, herunder på brugtvognsberegning og avanceberegning.
Accept Auto har fået
direktør
Michael Seest-Østergaard (58) tiltrådte 1. oktober stillingen som direktør for Accept Auto A/S. Her afløser han Palle Hjørringgaard, der efter en længere årrække på posten har valgt at søge nye udfordringer.
Michael Seest-Østergaard har med en bankuddannelse som baggrund en mangeårig erfaring inden for leasingbranchen og kommer senest fra en stilling som commercial manager hos det K.W. Bruun-ejede Bilabonnement A/S.
»Jeg glæder mig både til at få lov at stå i spidsen for en organisation, der er synonym med de solide produkter, forhandlerne efterspørger, og til at møde medarbejdere og kolleger,« siger Michael Seest-Østergaard. Bestyrelsesformand i Accept Auto, Erik S. Rasmussen, ser frem til, at Michael Seest-Østergaard med sin dybe erfaring kan være med til at ”tage selskabet til nye højder”.
Du gør dit bedste hver dag. Her er vores bedste.
Den nye jet X DIGITAL pro.
Den kommer med et helt nyt dysekoncept. Har en digital enhed med et hidtil uset udvalg af funktioner. Imponerer med detaljerede løsninger, der gør en forskel. Og det alt sammen af én eneste grund: For at gøre det nemmere for dig at blive endnu bedre. jet X. Works for you.
Køb og salg af virksomhed:
Der skal altid være to vindere!
AF ADAM PADE
VIRKSOMHEDEN
· Både køber og sælger skal være tilfredse, når en virksomhedshandel er overstået. Kom med bag kulisserne og læs om, hvordan en handel går for sig.
n På mindre end tre måneder var handelen på plads. Mike Hansen kunne nu koncentrere sig om sit skadecenter i Lundby, og Nikolaj Aaresøn fik taget sit første skridt i udmøntningen af sin strategi om at stå stærkere som værkstedsejer med et værksted nr. 2.
Vi befinder os få kilometer fra Vordingborg, ud til en pænt befærdet vej. Bænket om bordet i det rummelige værksted sidder stedets nye ejer og den mand, der fik det hele til at glide på plads: Mogens Larsen, MH Ledelse, der formidler køb og salg af virksomheder.
KRÆVER INVESTERINGER
»Fremtiden vil kræve store investeringer i specialværktøj og udstyr, og det kan være svært at klare for det lille værksted. Derfor har jeg længe overvejet at udvide med ét og måske gerne flere værksteder for at konsolidere mig,« fortæller Nikolaj Aaresøn, der i forvejen driver Aaresøn Biler i Væggerløse på Falster. Her beskæftiger han fem mand.
Han stødte på en annonce på Dansk Bilbrancheråds Intranet om et værksted, der var til salg, og kontaktede Mogens Larsen. Parterne mødtes første gang sidst i november i fjor.
»Vi startede med en rundvisning, og så er det i første omgang min rolle at være med til at skabe den gode dialog – sørge for, intet står stille,« forklarer Mogens Larsen. »Der skal opbygges tillid og skabes en oplevelse af fælles interesser mellem parterne.«
Undervejs noterede han spørgsmål til videre afklaring.
BILUDLEJNINGEN
Begge værksteder er tilsluttet Autopartner, og desuden drives her biludlejningsvirksomhed; et arbejdsfelt, Nikolaj Aaresøn dermed også kunne få mulighed
Mogens Larsen, MH Ledelse (tv.), formidler både køb og salg af virksomheder. Th. Nikolaj Aaresøn, der har investeret i et værksted i Vordingborg for at konsolidere sig med henblik på en investeringstung fremtid.
for at skalere. Det sker gennem Oscar Biludlejning, der driver et yderst enkelt koncept. Med begge værksteder disponerer han foreløbig over 22 biler af forskellig type. Og så faldt han for placeringen og kunne se et potentiale i værkstedet, der omfatter fem lifte med mulighed for service af større køretøjer.
Inden parterne mødtes igen, blev der kigget på tallene. Nikolaj Aaresøns revisor fik de seneste tre års regnskaber for værkstedet, og et nærmere studie af værkstedets nøgletal kunne bringe klarhed over, om prisen var den rigtige. Hertil kom beregningen af goodwill, der erlægges for at overtage en going concern, altså et navn, et kundekartotek og et telefonnummer. Her findes der en række modeller, der er godkendt af SKAT, »og dem følger vi,« siger Mogens Larsen.
Autopartnerkædens kædekontor var også inde over processen som sparringpartnere, inden parterne mødtes i februar i år for at få de sidste detaljer på plads og skrive under på kontrakten.
Dagen efter mødtes medarbejderne på de to værksteder for første gang, og siden da har der været tæt kontakt de to værksteder imellem: Man bringer specialværktøj frem og tilbage, og ikke mindst giver man hinanden gode råd. Og selvfølgelig skal medarbejderne mødes igen.
Mogens Larsen har ikke så få virksomhedshandler bag sig.
»Jeg foretager en vurdering, hører, om sælger først vil igennem en salgsmodning af virksomheden, eller om vi skal køre lige på, og så hjælper jeg med at finde egnede købere. Det sker gennem mit netværk – jeg ved jo lidt om, hvad der rører sig – og vi annoncerer for eksempel hos Dansk Bilbrancheråd. Tilbage står jeg med en shortlist af mulige købere. Det, det handler om, er, at køber skal kunne betale og skal være én, som sælger gerne vil sælge til,« siger Mogens Larsen.
SÆLGERS
MAND … ELLER KØBERS
Jo, han er sælgers mand. Men begge parter skal være tilfredse.
»Det må aldrig handle om, at noget er en risiko for den ene og en mulighed for den anden. Dér skal der være en jævnbyrdighed,« understreger Mogens Larsen.
Han kan også optræde – så at sige – som købers mand og finde et værksted til en interesseret køber.
Der er rigtig mange detaljer, der skal være på plads, inden et køb kan falde i hak. Det gælder aftaler om, hvad der følger med af værktøj og udstyr, og kan og vil medarbejderne følger med over? Mike Hansen beskæftigede to svende og en lærling, og kun den ene svend ønskede ikke at fortsætte under en ny ejer.
»Så handler det om finansieringen. Ofte følger vi den model, at banken finansierer 50 procent og køber
’
Det må aldrig handle om, at noget er en risiko for den ene og en mulighed for den anden.
25 procent, og så får sælger et gældsbrev på resten: Sådan kan sælger hjælpe køber og værksted godt videre,« forklarer Mogens Larsen.
I dette tilfælde var bygningen lejet. Det er afgjort Mogens Larsens erfaring, at værksteder i lejede bygninger er nemmere at sælge, fordi finansieringsbehovet dermed ikke er helt så stort.
LYT TIL DIG SELV
Han oplever, at mange banker har for ringe praktisk indsigt i dét at drive virksomhed – i dette tilfælde et autoværksted – og at det gør bankerne mere påholdende med tilbud om finansiering.
Og dernæst har han det gode råd til både købere og sælger: Lyt til hjerne, hjerte og mave, før man siger ja.
Mogens Larsen har drevet egen rådgivningsvirksomhed gennem de seneste 10 år med en mangeårig baggrund inden for pengeverdenen. Ud over at formidle køb og salg kan han også medvirke til at drive væksten i en virksomhed. n
Dansk Bilbrancheråd har en samarbejdsaftale med MH Ledelse om en ”specialpakke” ved køb og salg af virksomheder. Check ind på Intranettet, hvis du er medlem.
AFGIFTER • Det er »russisk roulette at købe en genopbygningsbil, hvis den ikke er opgjort som loven kræver,« skriver Thomas Krebs. Vær varsom med at købe biler til genopbyg, advarer han.
Pas på biler til genopbygning
n SKAD har nu i over to år arbejdet målrettet med at undersøge salg af genopbygningsbiler via online-markedspladser så som forsikringsbiler.dk og AutoProff. Det, der foregår, kan efter SKAD’s opfattelse ligne omgåelse af registreringsafgiftsreglerne.
HVORFOR DET?
Ja, registreringsafgiftsloven er klar i mælet, hvordan en skade skal opgøres:
§ 7. Der svares afgift af tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., såfremt disse er omfattet af en skadesforsikring, og såfremt udgiften indbefattet merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de ved færdselsuheld m.v. skete skader overstiger 75 pct. af handelsværdien før uheldet for køretøjer …
Stk. 3. Udgifterne til genopbygning af køretøjet opgøres af forsikringsselskabet eller taksator. Opgørelsen skal indeholde samtlige udgifter til genopbygningen inkl. merværdiafgift, herunder maling og lakering. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse. Opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri (forfatterens fremhævelser).
Det siger sig selv, at når der i opgørelserne på udbudsportaler ikke angives samtlige udgifter ved skaden og også anvendes brugte dele til opgørelsen, så anses dette for at være i strid med loven. Det værste er, at vi også har oplevet, at en taksatorrapport er blevet æn-
dret på en urealistisk måde, så bilen var under de 75 procent. Den går bare ikke!
RISIKO
FOR TOTALSKADE
Det står da også klart, at når en bil ikke er opgjort til fulde, og den sælges til genopbygning, og værkstedet herefter skal putte en masse penge i den del af skaden, der ikke er opgjort, så er risikoen for, at der er tale om en totalskade, ganske stor. Dermed kommer værkstedet på glatis, fordi loven siger, lige som med pant, at betalingspligten for registreringsafgift påhviler ejeren af bilen, altså i dette tilfælde værkstedet. Sælger værkstedet bilen videre til en kunde, så hæfter kunden for registreringsafgiften, og værkstedet får en retssag på nakken.
Det er naturligvis træls, at et værksted ofte ikke kan stole på de oplysninger, der gives ved salg af genopbygningsbiler. Det har vi gennem undersøgelser erfaret. Dermed kan det være en tabsforretning at genopbygge en bil, hvilket vi i SKAD anser for værende et betydeligt problem.
Derfor har vi indsendt et stort antal opgørelser til Motorstyrelsen, hvor vi direkte kunne dokumentere, at § 7 i loven ikke blev overholdt. Vi indsendte også
Sælger værkstedet bilen videre til en kunde, så hæfter kunden for registreringsafgiften, og værkstedet får en retssag på nakken.
AF THOMAS KREBS • DIREKTØR • SKAD
statistik over de sidste 10 år til Motorstyrelsen, så de kunne se, at der var tale om mulige milliardbeløb.
ANSLÅEDE HANDELSPRISER
I denne sammenhæng satte vi også spørgsmålstegn ved de ”anslåede handelspriser”, som forsikringsselskaberne oplyser nogle gange. Ofte oplyses denne vigtige handelspris ikke, og et værksted kan ikke se, om skaden har et omfang, hvor bilen egentlig er totalskadet. Først skal man undre sig over, at der står ”anslået”, da dette er et ”gummiord”. Kan man regne med denne handelspris, og er den egnet til at opgøre, hvorvidt en bil er totalskadet? Loven anerkender ikke en ”anslået handelspris”. Og vi mener, at det absolut ikke er værksteder, der skal ”anslå” en handelspris. Det er ene og alene forsikringsselskabernes pligt, som det er anført i loven.
I juli 2024 informerede Motorstyrelsen om, at man vil foretage kontroller af de udbudte biler. SKAD er fortsat i dialog med styrelsen, så loven overholdes.
RUSSISK ROULETTE
Vi anser det for russisk roulette at købe en genopbygningsbil, hvis den ikke er opgjort, som loven kræver.
Sagen er jo ganske enkel. De værksteder, der opgør skaderne, skal have betaling for deres arbejde, at opgøre en skade helt, som loven siger. Så er der klarhed over, om en bil er totalskadet eller ej, og værkstedet får en reel indsigt i den samlede skade.
Ydermere så mener vi, at en taksatorrapport skal låses, så den ikke kan ændres, efter bilen er dømt til ikke at blive repareret for at undgå, at reglerne om registreringsafgifter kan omgås.
Det er ordentlighed, som vi ser det! n
En lille epistel om samarbejde
Det hænder ind imellem, at brancheaktører opfordrer til samarbejde. Og sandt er det da, at autobranchen til alle tider har været fragmenteret og præget af – om ikke modstridende, så divergerende interesser.
Behovet for at påvirke vores omverden i fællesskab er ellers udtalt nok. Det gælder i forhold til folketing og regering, myndigheder, den brede offentlighed og andre samarbejdsparter; der er rigeligt med sager at tage fat i.
Men det går ligesom ikke rigtigt.
Når samarbejdet er så svært, kunne det bero på, at vi alle – præcis som vores folketingspolitikere – har et behov for at synliggøre os over for vores egne medlemmer, at legitimere os, så at sige: Vise, at vi er vores løn værd.
Det betyder imidlertid, at man kan føle sig fristet til at tage den hurtige gevinst og prioritere synlighed og signalværdi frem for, hvad samarbejdet gerne skulle munde ud i: At påvirke og forandre tingenes tilstand til gunst for hele fællesskabet; det vil sige alle vores respektive medlemmer.
Vi har skam præsteret– vi brancheorganisationer – at optræde sammen, om end sjældent: Vi skal faktisk over 10 år tilbage for at komme op med et rendyrket eksempel.
I 2013 var vi 13 organisationer – dengang inklusive to arbejdstagerorganisationer – der rettede en fælles henvendelse til i alt fem ministre om den forkætrede reparationsgrænse. Den var netop sænket yderligere – fra 75 til 65 procent. Det ledte frem til, at reparationsgrænsen midlertidigt blev forhøjet til 75 procent i årene 20142015. Det var da noget!
Forud var gået – indrømmet! – en ildfuld korrespondance organisationerne indbyrdes. Først da der var indre enighed – og henvendelsen var afsendt – kunne alle parter gå ud sammen med en fælles offentlig udmelding. Dén fyldte.
Her skal ikke peges fingre; ”ingen nævnt, ingen glemt”. Her skal blot uddrages den pointe, at det gode samarbejde må have lige så mange fædre som antallet af involverede parter. Det virker simpelt hen stærkest, at man viger et skridt tilbage og giver plads til hinanden. Hvem der så oprindelig fik idéen til en given, fælles mission at gå sammen om – det turde være irrelevant i den gode sags tjeneste.
BRANCHEN
Motorcykler
SKAD efterlyser fri konkurrence
JURA • Kun køretøjer med tre hjul og op er omfattet af gruppefritagelsesreglerne. SKAD til kamp mod fare for servicemonopol.
n Mange går rundt med den tro, at der er fri konkurrence, også i forhold til motorcykler. Men sådan er det ikke. Et simpelt ”tre”-tal er afgørende i EU’s Gruppefritagelsesforordning 461/2010 – Kapitel 1, Artikel 1, hvoraf det fremgår, at et motordrevet køretøj har tre hjul eller flere. Det kan undre én, at en motorcykel ikke er et motorkøretøj i EU-lovens forstand.
I samarbejde med Pernille Weiss, daværende MEP for de Konservative, har SKAD i maj 2023 stillet tre konkrete spørgsmål til EU-Kommissionen:
• Hvilke foranstaltninger påtænker Kom-
missionen at træffe for at sikre princippet om fri konkurrence og forhindre et mindre antal autoriserede motorcykel-forhandlere i at udgøre et monopol?
• Overvejer Kommissionen at genbesøge definitionen af ”motorkøretøj” og udvide adgangen til service og vedligeholdelse i garantiperioden for tohjulede motorcykler?
• Har medlemsstaterne mandat til at indføre en sådan lovgivning, så den også gælder for tohjulede motorcykler?
SKAD modtog svar fra daværende, selveste konkurrencekommissær Magrethe
Vestager. Heri bekræftede hun, at ”kvalitativt baserede, selektive aftaler” også kan falde ind under EU-traktatens Artikel 101.
VIDERE TIL STYRELSEN
Med denne skrivelse i hånden har SKAD henvendt sig til Konkurrencestyrelsen om konkrete konkurrencebegrænsende forhold i Danmark med hensyn til service af motorcykler under fabriksgarantien. Styrelsen har efter vores bedste viden taget kontakt til relevante aktører i importørog salgsleddet, der på hjemmesider har oplyst, at garantien kun gælder ved service på autoriseret mærkeværksted, hvilket har bevirket, at der nu gøres forskel på fabriksgaranti og udvidet garanti.
Meddelelse fra Kommissionen: Supplerende retningslinjer for vertikale begrænsninger i aftaler om salg og reparation af motorkøretøjer og om distribution af reservedele til motorkøretøjer (EØS-relevant tekst) (2010/C 138/05):
Misbrug af garantier (69)
Kvalitativt baserede selektive distributionsaftaler kan også falde ind under traktatens artikel 101, stk. 1, hvis leverandøren og medlemmerne af dennes autoriserede net mere eller mindre direkte søger at forbeholde medlemmerne af det autoriserede net at udføre reparationer på bestemte kategorier af motorkøretøjer. Det kan f.eks. ske ved at gøre den lovpligtige eller udvidede garanti, fabrikanten yder køberen, betinget af, at slutbrugeren også lader alt reparations- og vedligeholdelsesarbejde, som ikke er omfattet af garantien, udføre hos en autoriseret repa-
ratør. Det samme er tilfældet med garanti-betingelser, der kræver, at fabrikantens reservedelsmærke bruges ved udskiftninger, der ikke falder ind under garantien. Det forekommer også tvivlsomt, at kvalitative selektive distributionsaftaler indeholdende en sådan praksis skulle kunne give forbrugerne fordele, der kunne bringe de pågældende aftaler ind under fritagelsen efter traktatens artikel 101, stk. 3. Men hvis en leverandør med rette afviser at opfylde et krav om garantidækning under henvisning til, at den situation, der resulterede i garantikravet, skyldes, at en reparatør ikke har udført et bestemt reparations- eller vedligeholdelsesarbejde korrekt, eller at der er brugt reservedele af ringe kvalitet, vil det ikke have nogen indvirkning på, om leverandørens aftaler med autoriserede reparatører er i overensstemmelse med konkurrencereglerne eller ej.
I denne forbindelse har SKAD udarbejdet en vejledning til medlemmerne om, at service under fabriksgarantien er mulig ved at anvende de af SKAD udstukne regelsæt, så kunden ikke stilles ringere.
Samtidig har SKAD taget kontakt til den danske Motorcykel Touring Club og svenske SMC, der er de største medlemmer i FEMA, den europæiske motorcyklistorganisation.
I en indledende høring omkring opdatering af Gruppefritagelsesforordningen indgav både SKAD, et stort antal TFTB-medlemmer (private medlemmer i SKAD), FEMA og mange europæiske motorcyklistforeninger et høringssvar, der efter SKAD’s anvisning krævede fjernelse af tallet ”tre” i forordningen, så motorcykler også anerkendes som værende motorkøretøjer, samt at motorcykler er omfattet af de samme regler, som gælder for biler, altså også adgang til information, data og fri konkurrence. n
FRA HESTENS MUND
AF THOMAS KREBS • DIREKTØR • SKAD
Sådan bygger
man en Lamborghini
Det blev vist en oplevelse for livet, da DBR Arbejdsgiverforening sidst i september drog på en fire dage lang studietur med 13 medlemmer med hver en lærling til Italiens bilkulturelle højborg: Bologna. Turen foregik i regi af DBR Arbejdsgiverforening og Dansk Metals fælles samarbejdsfond, hvormed også to bestyrelsesmedlemmer fra hver af fondenes ejere var med.
Det faglige indslag omfattede et virksomhedsbesøg, hvor deltagerne fik et indblik i produktionen af Lamborghinis SUV, Urus, og Paganis individuelt opbyggede luksusbiler, primært af typen Utopia. Af
Nyt tillæg skal give bedre avance
Nu kan værkstederne indgå en aftale med forsikringsselskaberne om et tillæg, når de bruger genbrugsdele. Det oplyser brancheforeningen F&P. Systemet er trådt i kraft den 28. oktober.
Det såkaldte incitamentstillæg er en procentdel, der tillægges den brugte dels pris, som den averteres på Autoflex version 2, og aftalen forhandles individuelt mellem selskab og værksted. Der med indgår aftalen i aftaleregistret.
Løsningen er blevet udvirket, efter at flere organisationer har beklaget, at værkstederne har for ringe avance på genbrugsdele, idet flere værksteder har givet udtryk for at ”skulle have penge op af lommen”, når de skulle efterleve selskabernes krav eller ønsker om brugtdele i skadesreparationen.
DBR Arbejdsgiverforening med 13 mestre og hver med en lærling på fascinerende studietur til Bologna.
faglig betydning havde bestemt også instruktive snakke om alt fra værkstedsdrift til håndtering af overenskomsterne. Derpå besøgte deltagerne museer for
Ferrari, Lamborghini og Pagani, ligesom turen gik forbi en balsamico-vingård.
Tun Din Fremtid-kører vandt
DS3-Cup
30 medlemmer af Dansk Bilbrancheråd kunne søndag den 29. september opleve, hvordan Touringcar Academys og Tun Din Fremtids kører, Milan Rytter, tog mesterskabssejren hjem i DS3-cup-mesterskabet 2024. Det skete, da Dansk Bilbrancheråd var vært for et VIP-sponsorarrangement for alle interesserede medlemmer ved finaleløbet på Jyllandsringen. Her kørtes både finale i TCR-klassen og DS3-cup.
Deltagerne kom med backstage og hørte oplæg fra ejer af Insight Racing, Martin Jensen, der står bag Touringcar Academy, tog bilerne i øjesyn og fik nogle spændende snakke med racing-lærlingene om,
hvordan det er at være en del af et mekanikerhold på en racerbil. Herudover trakteredes med god mad. »Vi havde en rigtig dejlig og hyggelig dag, hvor de fremmødte medlemmer i den grad fik den helt store VIP-oplevelse med lokale direkte ned til banen,« beretter Dansk Bilbrancheråds lærlingekonsulent, Lucas Hultgren. Billedet: Racerkører og lærlingeteam.
Venter forbud mod træk til MC
Frem til 1. juli kan der fortsat godkendes montering af anhængertræk, hvis der foreligger dokumentation fra en teknisk tjeneste, så som TÜV, Dekra mv. Efter denne dato er det med stor sikkerhed ikke længere tilladt at montere et anhængertræk på sin motorcykel, da motorcykelfabri-
kanterne – så som Harley Davidson – ikke godkender dette.
Det skriver SKAD i en pressemeddelelse efter at have henvendt sig til Færdselsstyrelsen på baggrund af de nylige ændringer af synsreglerne og Detailforskrifter for Køretøjer.
Styrelsen … og verden udenfor
AF ADAM PADE
PORTRÆT • Det kan koste en udstyrsleverandør dyrt, når der ændres i Detailforskrifter for Køretøjer. Men virker ændringerne tilmed imod sund fornuft, bliver frustrationen da fuldkommen. Mød Søren Ketner Fussing, FDPARTS.
n Er det ens erhverv at levere udstyr – spejle, lygter og så fremdeles – til opbyggere og andre værksteder, så følger man naturligvis nøje med i ændringer af Detailforskrifter for Motorkøretøjer. Og det kan give frustrationer.
»Jeg synes, det er en skandale. Færdselsstyrelsens jurister virker ind imellem som om, de ikke har forbindelse til virkeligheden – til, hvad der foregår derude.«
UDE AF TRIT
FDPARTS leverer
varselslys og belysning til køretøjer fra mange brancher.
Søren Ketner Fussing nævner eksempler på, hvordan nye krav til godkendelse af lygter enten fuldstændig er ude af trit med, hvad der gælder i landene omkring os, eller eksempelvis de nye krav til arbejdslys; krav, der ifølge Søren Ketner Fussing ikke kan efterleves af nogen producent, da de nu skal være godkendte som baklygter (R23-godkendte). 98 procent af de arbejdslamper, branchen anvender i dag, vil ikke kunne bli-
“ Færdselsstyrelsens jurister virker ind imellem som om, de ikke har forbindelse til virkeligheden.
ve R23-godkendte, da lampens udformning, lysstyrke eller spredning vil betyde, at den ikke opfylder kravet i Regulativ 23.
Færdselsstyrelsen indførte de nye Detailforskrifter for Motorkøretøjer med virkning fra 1. juli i år. Men man måtte hurtigt meddele dispensation til 1. juli næste år. Dermed kan man i øjeblikket selv bestemme, om man vil anvende den ene eller anden bekendtgørelse indtil da. Det gør det svært at være køretøjsopbygger og -ejer. Og for den synsmand, der skal forholde sig til, hvornår det pågældende køretøj lige er typegodkendt henholdsvis registreret for første gang for at få overblik over, hvilke bestemmelser der gælder for køretøjet – og hvilke der ikke gælder endnu.
»Det kan man jo ikke tage seriøst,« lyder det brøstholdent.
– Og hver gang, der ændres i Detailforskrifterne, risikerer Søren Ketner Fussing at sidde tilbage med et lager af komponenter, der er lige til brokkassen.
Vi er på besøg hos FDPARTS i Glostrup ved København. Her er man specialiseret i lygter – herunder særligt arbejds- og varselsbelysning – spejle og diverse installationsmateriel og værktøj til både at montere og servicere det alt sammen. Hertil kommer invertere til varebiler og visse typer kameraer. Et særligt felt er fartskrivere med tilhørende udstyr. Gennem de allerseneste år har FDPARTS Parts fået sin egen pri-
vate label inden for lys, kabler og invertere – med navnet F·LINE.
Frustrationerne over Færdselsstyrelsen stopper ikke med ovenstående.
Foranlediget af en konkret færdselsulykke udviklede FDPARTS en belyst advarselszone omkring et køretøj. Køretøjets omfang er tydeligt oplyst med en rød linje, og fra taglinjen kastes billedet af en advarselstavle ned på jorden, når køretøjet bakker. Med andre ord: En løsning, der kan redde liv og førlighed.
– Men lovlig; det er den ikke. For er noget ikke beskrevet i Detailforskrifterne, så er det forbudt. Punktum.
»Færdselsstyrelsen opfordrede os til at søge dispensation, så det gjorde vi naturligvis. Vi supplerede ansøgningen med et TV-klip, hvor løsningen blev kraftigt anbefalet af både en sikkerhedsrepræsentant og en tillidsmand fra Odense Renovation, der brugte løsningen (på lukkede arealer), men lige meget hjalp det; vi fik nej,« fortæller Søren Ketner Fussing.
FINE ANER
Selv om FDPARTS først blev til FDPARTS i 2012, så har virksomheden lange aner – helt tilbage til den legendariske Axel Ketner, der etablerede sin cykelforretning i 1904. Det blev til en hæderkronet familievirksomhed, der ikke mindst i kraft af agenturet for britiske Lucas voksede støt helt frem til slutningen
– Beredskabets køretøjer, men herudover til alle typer erhvervskøretøjer med behov for varslings- eller beslysningsudstyr.
FDPARTS har aner tilbage til det hæderkronede Axel Ketner og har Søren Ketner Fussing (billedet) ved roret som leverandør af belysning mv. til eksempelvis –
Her pakkes – blandt andet varer fra FDPARTS’ egen ”private label”, F·LINE (th.). Nederst: En hel stribe små vareprøver ...
af 1970’erne, da det begyndte at gå ned ad bakke for den britiske bilindustri. Yderligere så virksomheden sig overhalet af først nye konkurrenter, dernæst internettet; som flere andre traditionsrige, konservativt drevne virksomheder blev Axel Ketner kørt over.
Søren Ketner Fussings storebror, Lars Ketner, overtog ledelsen af Axel Ketner i 2000 efter deres morfar, Poul, der indstiftede en fond som ejer af virksomheden. I 2007 kom virksomheden fri af fondsejet og blev købt af Søren og Lars’ far, Jan Fussing. Det stod klart, at noget måtte gøres for virksomheden.
Med sin regnskabsbaggrund trådte Søren Ketner Fussing til i 2011 med henblik på at gennemføre en turn-around. Det gik for så vidt fint – banken blev positivt stemt, og virksomheden nåede et break-even, men egenkapitalen var tabt, og Axel Ketner blev begæret konkurs i 2012. Ketner-navnet blev overdraget de nuværende ejere, og virksomheden måtte startes forfra – »helt fra bunden,« som Søren Ketner Fussing udtrykker det.
NORSK INVESTOR
Den nye virksomhed fik en norsk investor – Fartskriver Norge – med ombord, og sammen med to tidligere Ketner-medarbejdere tegnede sig nu konturerne
af FD Parts. I 2018 lod nordmændene sig købe ud, og firmanavnet – Fartskriver Danmark – blev ændret til FDPARTs.
»Allerede fra første år kørte vi med plus i FDPARTS. Da vi startede i 2012 var vi fire mand. I dag er vi 12,« beretter Søren Ketner Fussing.
Det er nemlig blevet til mere siden: I 2022 overtog FDPARTS spejl-leverandøren Compaction, hvilket blev et fint supplement til FDPARTS’ eget sortiment.
VELKOMMEN UDFORDRING
Søren Ketner Fussing læste oprindelig til cand.merc. og blev revisor. Her var han ikke endt på den rette hylde, og det blev til stillinger som controller og økonomichef i flere – også større – virksomheder. I 2002 valgte han at starte for sig selv om ”freelance-controller” for må og mellemstore virksomheder.
»Derfor var det for så vidt velkomment at skifte spor godt otte år senere og prøve kræfter med Ketner. Og ja – det har været en barsk, men også både spændende og lærerig rejse,« konkluderer han.
– Og cirklen er sluttet: Med sit nye domicil i Glostrup ligger FDPARTS bare et stenkast fra, hvor det hele begyndte i 1904: Med Axel Ketner og hans cykel-etablissement. n
FDPARTS A/S
Naverland, Glostrup
Ejes og drives af Søren Ketner Fussing
Udbyder et bredt program af lygter, spejle, kameraer, invertere, installationsmateriel hertil mv. samt fartskrivere.
Beskæftiger 12 medarbejdere
Tilsluttet: SKAD
Lolland-Falster • Drivetech ApS, 4930
Maribo
Nordsjælland • DKT Auto A/S, 3660
Stenløse
Nordvestjysk • Ramme Autoværksted, 7620 Lemvig
Kolding • Nørregaard Biler, 6622 Bække
København • Thor Autocenter ApS, 2610 Rødovre
Odense • Skøtt’s Auto & Optimering, 5871 Frørup
Velkommen til!
C.C. Autohus ApS, 5240 Odense NØ
Roskilde • Darup Auto & Skadecenter ApS, 4000 Roskilde
Kims Ejendomme og udlejning – Kim’s Auto, 7870 Roslev
Vendsyssel • Allerup Auto, 930 Hjallerup
Tilbageblik på et aktivt år
NORDSJÆLLAND • Den årlige generalforsamling hos Nordsjællands Autoreparatør Forening blev afholdt 1. oktober på Græsted Kro. Inden generalforsamlingens start blev serveret en lækker treretters middag i godt og hyggeligt selskab.
Under generalforsamlingen berettede lokalformand Anders Boas Larsen om lokalforeningens tekniske aften på U/ NORD i samarbejde med Elektro Partner om SERMI, Security Gate Way, Elbiler og OE-dataportaler. Derudover informerede han om Formandsmødet, herunder status på ”Tun din fremtid”-kampagnen, rollemodeller, uddannelsespolitik m.m.
Foreningen var også repræsenteret ved Dansk Bilbrancheråd og Værkstedernes Indkøbsforenings ”Bilfestival” på Egeskov Slot.
40 personer deltog i lokalforeningens årligt tilbagevendende arrangement – revyen på Græsted Kro.
Foreningen var også til stede ved Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde i september.
Til sidst erindrede Anders Boas Larsen om, at Euro Skills afholdes i Herning september 2025, samt om, at Dansk Bilbrancheråd har en app, som gør det let at kommunikere med kunderne, dokumentere reparationer med fotos samt netværke med kollegaer.
Der var genvalg på alle poster – stort til lykke!
Under punktet eventuelt blev der delt
Fra venstre: 40 års emblem til Frank Strange/Frank Strange Automobiler, 25 års emblem til Karsten Skov Nielsen/Service Centret Skibby. Emblemerne blev overrakt af lokalformand Anders Boas Larsen/Undal Autoservice.
Vendsyssel Last, 9800 Hjørring
Bilhuset Hjørring A/S, 9800 Hjørring
Vestjysk • Luxury Car Concept ApS, 7200 Grindsted
Aarhus • Klaus Pauls Automobiler v. Klaus Pauls, 8330 Beder
SS Auto ApS, 8381 Tilst
BJ Cars ApS, 8382 Hinnerup
Kaa Autoværksted ApS, 8450 Hammel
Aalborg • DMO Biler ApS, 9690 Fjerritslev
Smedegaard Auto ApS, 9210 Aalborg SØ
diplomer samt nåle ud med tak for en kollegial og aktiv indsats til alle gennem årene. Desværre kunne to af modtagerne ikke være til stede ved generalforsamlin-
gen, men de er besøgt og har fået overrakt diplom samt nåle.
– Af Pia Egeskov
Fra venstre: 50 års emblem til Per Boe Nielsen og dennes 97 årige far Poul Boe Nielsen/ Værløse Auto Service.
25 års emblem til Thomas Trolle Simonsen/ Autogården Skibby.
I 2026 skal vi til det nordjyske!
AALBORG • Restaurant Orkidéen dannede torsdag den 10. oktober rammen om DBR Aalborgs generalforsamling, der blev afviklet efter en indledende middag.
Formand Jan Bloch aflagde beretning på sin og sin bestyrelses vegne – en bestyrelse, hvis medlemmer, der var på valg, alle blev genvalgt. Dermed består bestyrelsen af Thomas Moos Risgaard (kasserer), Martin Jensen, Peter Jensen og Kim Mikkelsen – og fortsat med Finn Jørgensen, der virker som lokalbestyrelseskonsulent.
Aftenen kunne byde på den nyhed, at DBR Aalborg og DBR Vendsyssel står sam-
men om værtskabet for Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde i 2026.
Afslutningsvis orienterede direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen om aktuelt i og omkring branchen.
MIDTSJÆLLAND • Midtsjællands Bilbrancheforening afholdt onsdag den 13. november ordinær generalforsamling hos Lottes Spisehus i Sorø, en velbesøgt generalforsamling med en rigtig god debat.
Der var udskiftning i bestyrelsen, idet
Kasserer Thomas Moos Risgaard overrakte 25 års nål til Jan Bloch – i lokalformandens sted!
– Og så var det tid årets jubilæumsnåle – alle 25 års nåle – der gik til henholdsvis lokalformanden selv, Jægers Auto i Svenstrup og Sudergaards Auto ApS i Grindsted.
Bestyrelsen blev efter generalforsamlingen foreviget, og består fremover af – fra højre – nyvalgt bestyrelsesmedlem René Lundgren Larsen, formand og kasserer Rene Mikkelsen, næstformand Casper Jensen, suppleant Ole Jensen samt bestyrelsesmedlem Steen Øhlenschlæger.
Nyt bestyrelsesmedlem på Midtsjælland
Robert Hansen, Kværkeby Auto & Dækcenter, ønskede at udtræde af bestyrelsen før tid grundet manglende tid, og som afløser blev René Lundgren Larsen, Larsen Biler i Kirke Helsinge, valgt for en etårig periode.
25 år – og ikke længere alene
Under stort rykind kunne Ørbæk Autogenbrug fejre sine første 25 år 1. oktober. På stedet – Nyborgvej 29
A – havde været drevet autogenbrug helt siden 1959.
Det er siden blevet til et af Fyns største autogenbrug – og gennem årene tillige til medvirken i udviklingen af handelsportalen Nemdele.
Ud over de første 25 år kunne Ørbæk Autogenbrug passere endnu en milepæl den 1. oktober: Nemlig nyheden om sammenlægningen af
Ørbæk Autogenbrug med Tørring Autolager, ejet og drevet af Søren Lundfold, der også er formand for Dansk Autogenbrug.
»Der er ikke tale om to nødlidende virksomheder, der fusionerer af nød. Det er to lokomotiver, der kobles sammen,« som Ole Andersen udtrykte det, da han og Søren Lundfold tog ordet under receptionen.
Billedet: Fra venstre Søren Lundfold og Ole Andersen.
Under eventuelt blev der givet brancheinformation fra Dansk Bilbrancheråds Per B. Nielsen.
Vi ønsker held og lykke til den nye bestyrelse!
Debat om støtte til Tun Din Fremtid
NORDVESTJYSK • DBR Nordvestjysk afholdt årets generalforsamling lørdag den 2. november 2024 på Hotel ved Fjorden i Lemvig med hele 27 deltagere.
Der var genvalg til Kristian Andersen, Casper Holdgaard Christiansen og Michael Jensen.
Bestyrelsen ønskede en debat, om foreningen fremover skal støtte Tun din Fremtid. Det gav en meget fin debat –også om hele lærlingeområdet og Tun din Fremtid.
Bestyrelsen fik mange gode indspark til brug for deres beslutning.
Til den efterfølgende aftenfest kunne
Nålestik i Vesthimmerland
VESTHIMMERLAND • DBR Vesthimmerland afholdt torsdag den 24. oktober den ordinære generalforsamling med deltagelse af 12 personer – som vanligt på Aars Hotel.
Lokalformand Gunnar Jensen aflagde en fyldestgørende beretning, hvor emner som Tun din Fremtid, rollemodeller, fejedrenge el-biler, Autotaks og DBR Arbejdsgiverforening blev vendt. Beretningen blev godkendt med applaus efter en god debat.
Kasserer Jens Kr. Jensen gennemgik herefter det reviderede regnskab, som ligeledes blev godkendt.
Der var uddeling af jubilæumsnål og diplom, og lokalformand Gunnar Jensen kunne således overrække 25 års nål til HP Autoservice.
Per B. Nielsen fra sekretariatet kunne under eventuelt berette om branchenyheder.
Til bestyrelsen var der genvalg til Jens Kr. Jensen, mens Brian Nielsen ikke ønskede genvalg. Det lykkedes ikke at vælge nyt bestyrelsesmedlem, så foreningen fortsætter med fire medlemmer: Gunnar Jensen, Jens Kr. Jensen, Michael Stein og Ulrik Nielsen.
– Af Per B. Nielsen
lokalforeningsformand Kristian Andersen uddele 40 års nål, diplom og blomster til Leif Christensen og fru Charlotte fra Vinderup Auto, og 25 års nål (lidt forsinket), diplom og blomster til Flemming Nielsen og fru Anne Mette fra Skave Autoværksted.
Den samlede bestyrelse udgøres nu af formand Kristian Andersen, kasserer Erik Gransgaard, samt bestyrelsesmedlemmerne Michael Jensen, Niels Kirkegaard, Torben Uhrenholt Poulsen og Casper Holdgaard Christiansen.
– Af Per B. Nielsen
25 års nål og diplom til Flemming Nielsen og fru Anne Mette, her flankeret af lokalformand Kristian Andersen (th.) og kasserer Erik Gransgaard (tv).
40 års nål og diplom til Leif Christensen og fru Charlotte, her flankeret af lokalformand Kristian Andersen (tv.) og kasserer Erik Gransgaard (th.).
Formand Gunnar Jensen overrækker 25 års nål til Henning Poulsen fra HP Autoservice.
Generalforsamling on-site
ODENSE • Ved den ordinære generalforsamling i DBR Odense, som blev afholdt hos Østerhaabs Auto i Assens 9. oktober var der genvalg til hele bestyrelsen. Som noget forholdsvis nyt afholder DBR Odense deres generalforsamlinger rundt på medlemmernes virksomheder. Det giver et rigtigt godt indblik i kollegers virksomheder og løsninger på forskellig vis.
Efter en rundtur på virksomheden gik snakken lystigt om indretning og drift. Efter generalforsamlingen fik forsamlingen en brancheinformation og hele tre styk 25 års nåle blev uddelt.
Tillykke til alle jubilarerne!
– Af René Eriksen
Bo Hannibaldsen modtog jubilæumsnål for 25 års medlemskab. Nedenfor: Lokalformand Henrik Hansen overrækker en 25 års nål til Erik Thøgersen. Længst th: Også Jørgen Erlandnsen modtog en 25 års nål.
El-lastbilerne er på vej
El-lastbiler nyder stigende opmærksomhed i takt med, at flere producenter varsler nye lanceringer, og lige så de forestående 0-emissionszoner i flere danske byer. Alt sammen antyder det, at efteruddannelse af svendene bliver vigtigere.
Det var en af pointerne, da Dansk Bilbrancheråds René Eriksen holdt oplæg om el- og hybridbiler under Tungvognsgruppens møde i oktober. Mødet var henlagt til MAN Odense A/S. René Eriksen uddybede de nærmere lovkrav til at udføre arbejde på elbiler. Udgangspunktet var IBAR-lovgivningen og dermed især arbejdsmiljøreglerne. Mere teknisk-fagligt arbejder Dansk Bilbrancheråd på at få udviklet et kursus i elkøretøjer specielt til Tungvognsgruppens medlemmer i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole.
Den 1. januar erstatter en kilometerafgift den hidtidige vejbenyttelsesafgift, og vicedirektør i rådet, Johanne Berner, orienterede om, hvordan den vil virke. Afgiften beregnes ud fra emissionsklasserne på lastbiler over 12 ton. Kun de færreste køretøjer er undtaget – selv kørsel med studenter er omfattet, hvis køretøjet i øvrigt
Udbredelsen af el-lastbiler forudsætter efteruddannelse af svendene, lød det under Tungvognsgruppens ERFA-møde i oktober.
er indregistreret til godstransport. René Eriksen fulgte op med en opfordring til at headhunte lærlinge, der kunne egne sig som rollemodeller ude på folkeskolerne. Der ydes refusion for løntab, og for Dansk Bilbrancheråd er indsatsen så vigtig, at der følger en ”erkendtlighed” til mestre, der udpeger en rollemodel. – Og så fik medlemmerne svar på,
hvilke regler for førerkort, der gælder ved syn af køretøjer? Jo, lød det, kørsel af et endnu ikke-ibrugtaget køretøj er ikke omfattet af køre- og hviletidsreglerne, når det køres til syn. Men registreres det i forbindelse med synet og køres hjem på ”egne plader”, så er denne kørsel omfattet af bestemmelserne.
17 virksomheder var repræsenteret ved mødet, der også omfattede en rundvisning ved. H.C. Jørgensen. Næste møde planlægges til sidst i april eller først i maj næste år.
17 medlemsvirksomheder var repræsenteret, da Tungvognsgruppen holdt møde i Odense i oktober.
NØGLETAL
NYE BILER • Til og med oktober udgjorde nybilsalget 140.652, godt 3.000 flere end i samme periode i 2023. I oktober fik 14.409 biler plader på for første gang, en stigning på godt 1.000 i forhold til oktober sidste år. De tre førstepladser blev indtaget af VW, Skoda og Audi. Blandt varebilerne var Ford Transit Custom mest populær med 307 solgte enheder i oktober. Tallene her er indekstal med januar 2017 = Indeks 100. Tal og beregninger: Mobility Denmark og SMVdanmark.
FORBRUGERTILLID • På spørgsmålet, om forbrugerne anser anskaffelse af større forbrugsgoder for fordelagtigt lige i øjeblikket, lyder indeks’et på -16.1 mod -27,6 for et år siden –altså en bedring.
BRUGTE BILER • I oktober gennemførtes 54.356 handeler med brugte personbiler mod 49.151 i samme måned året før. Der blev registreret 28.145 genregistreringer mod 24.586. For varebilernes vedkommende handledes 6.510 varebiler – 515 flere end i samme måned i 2023. Tallene her er indekstals med januar 2017 = Index 100. Tal og beregninger: Danmarks Statistik og SMVdanmark.
DRIVMIDLER • Mere end 60 procent –8.832 – af alle nye biler indregistreret i oktober kørte på el, oplyser Mobility Denmark – med den tilføjelse, at elbilerne udgør 49,5 procent af det samlede bilsalg i 2024 indtil nu. Modsætningsvis kørte 4.230 af de nye biler på benzin. Tallene her er hentet hos Danmarks Statistik. Diesel- og benzinhybridbiler er lagt sammen til ét tal.
ERHVERVSTILLID • Ligesom forbrugertillidsindikatoren stilles virksomheder inden for byggeri, industri og serviceerhverv en række spørgsmål om deres syn på konjunkturerne.
Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.
KNUDE PUNKT
HUSK ”frimærket”!
Det behøver ikke at være en kæmpeinvestering at blive set i AUTObranchen. Et lille, månedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!
Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, skifter ruder på dem og piller dem sågar fra hinanden for at sælge dem i småbidder.
Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.
Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.
Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.
Også i 2024 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.
Er du med?
BRANCHEN
Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!
