ScanDybbroe er danmarks største leverandør af originale skadesdele til den frie del af værkstedsmarkedet.
Upload eller mail din skadesrapport allerede NU, og modtag markedets skarpeste tilbud!
skade@scandybbroe.dk
Tjen flere penge på dine skrueskader
Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve
Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”.
Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer. - vi kan også hjælpe med farvekoden...
Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler – alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.
Vores 5 skades-specialister og rådgivere sidder klar ved tastaturet - og telefonen...
Medlem af:
Mikael Lehm Morten Rou Torben S Golczyk
Christer Pedersen
EFTERMARKEDET MENER • Hatten af for MiniSkills, der trækker de helt unge folkeskoleelever ud på erhvervsskolerne for at give dem oplevelsen af håndværket.
De unge skal vækkes!
Hvis du ikke på forhånd var sporet ind på at ville gå i lære som automekaniker, hvilken konkret oplevelse var det så, der vakte dig? Den inciterende duft af motorolie?
Mødet med en bestemt bil? Fascinationen af en speciallakeret bil?
For den nu tidligere formel 1-mekaniker Emilie Rath var det synet af en Porsche – med sit design og sin teknologi – der gjorde, at hun nærmest følte det som et kald at blive automekaniker.
Den vækkelse for et håndværksfag – den skal vi på alle mulige måder skabe rammerne for: At give de unge en oplevelse, der gør, at de vælger håndværket til. Det sker ikke igennem pjecer eller flyers. Det sker gennem det selv-oplevede.
Derfor er der al mulig grund til at kippe med flaget for, at det eksperiment, der blev gjort i Helsingør i 2019, nu rulles ud som et tilbud i form af en konkret drejebog til alle landets kommuner. Eksperimentet gik ud på at trække elever fra folkeskolens 6. og 7. klasser ud til en uddannelsesdag på den lokale erhvervsskole. Her fik de lejlighed til at løse konkrete opgaver inden for en række håndværksfag – understøttet af håndværksmestre og lærlinge. Nyttede det? Ja. MiniSkills har været afholdt hvert år siden, og i 2024 søgte 62 unge fra 9. klasse med bopæl i Helsingør Kommune, en erhvervsuddannelse mod 47 året før.
Siden har Ballerup og Gentofte Kommuner taget idéen op.
Anledningen til at tage skridtet nu og udvikle en drejebog til alle landets kommuner, er, at 2025 er udnævnt til Erhvervsuddannelsernes År. Baggrunden er blandt andet at sætte fuldt blus på efterårets EuroSkills, der finder sted i Herning; den største og tilmed internationale uddannelsesbegivenhed på dansk grund nogensinde.
MiniSkills rammer plet på mange måder: De unge introduceres til de faglige uddannelser, hvor uddannelsesvalget stadig er åbent. De møder ”rigtige mennesker” – lærlinge og faglærte – der kan smitte med deres begejstring. Og ikke mindst er muligheden der for, at de får den dér oplevelse, der pirker. Yderligere vil de senerehen møde mere kompetente op, når de besøger DM i Skills.
Herfra skal lyde en opfordring til at få jeres egen kommune op ad stolen, hvis den ikke allerede er det: MiniSkills er en fremragende lejlighed til at prøve samarbejdet af mellem det lokale erhvervsliv, skolen og kommunen.
– Og til at få sat endnu skarpere fokus på vores branche og vække de unge netop for dén.
Udgivet af -
Dæksalg 2024
1. Dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer
2. Regummierede dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer
3. Dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælg-diameter > 10 og < 19,5 tommer
4. Regummierede dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter > 10 og < 19,5 tommer
5. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer
6. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer
7. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer
8. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer
Total
I forhold til 2023 viser 2024 en fremgang i dæksalget på 18
Dæksalget er beregnet på baggrund af indbetalte gebyr til Skat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk nr. 1660 af 13. november 2020.
3.100.000 3.600.000 3.200.000
3.000.000
Jura
06: Danske regler medvirker til monopol • 14: Bilen, der ikke ville tale med sit ekstraudstyr
Autogenbrug
08: Det snerper derhenad
Teknologi
10: Hvad ER det – med de batteribrande?
Aktuelt
13: FDM vender ryggen til Ankenævn • SÅ er vejen banet for de unge! •
FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF –
Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 www.dbr.dk
Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk
TILSLUTTET
INDHOLD
15: 30 procent flere sager i Ankenævnet • Fortsat mere arbejde til værkstederne • 26: Topmøde på Farre Karrosserifabrik • SKAD med forbrugerguide om værditab
27: Velkommen til! • Racerlærlinge var gæster ved generalforsamling • 28: Ny i bestyrelsen på Midtsjælland • Ingen glemt – alle nævnt!
Barometret
Leverandørregistret
TRYK
Jørn Thomsen Elbo A/S
ABONNEMENT
Kr. 395,- + moms for 6 numre
ISSN 2445-8457
NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 16. Redaktionen slutter fredag den 28. marts
DISTRIBUERET OPLAG 2.674
FORSIDEN: De kommende skrotningsregler sammentænker bilproduktion og skrotning med henblik på at styrke den cirkulære økonomi. Læs side 8 - og portrættet af Edderup Autoophug side 22.
JURA • I realiteten må kun autoriserede værksteder foretage kontrol af fartbegrænsere. Og det er yderst konkurrencebegrænsende,
fastslår
Dansk Bilbrancheråd.
Danske regler medvirker til monopol
n Når en lastbil skal synes, skal det samtidig kontrolleres, at den lovpligtige fartbegrænser fungerer, som den skal. Det skal fremgå af en attest, der skal forevises synsstedet.
Ifølge dansk lovgivning er det i realiteten udelukkende mærkeværksteder, der har lov til at foretage kontrollen og udarbejde attesten. Og det er i strid med ånden og hensigten i den EU-lovgivning, der ligger bag. Der er rent ud sagt tale om overimplementering, hvor Danmark er gået langt videre, end EU-lovgivningen kræver. Og dermed er den frie konkurrence sat ud af kraft, idet de frie værksteder er forholdt adgangen til at foretage kontrol og udarbejde attester. Det er i hvert fald den fortolkning, der lægges for dagen, og det er mildest talt problematisk.
»EN KATASTROFE«
At den frie konkurrence sættes ud af kraft, er en katastrofe, mener Dansk Bilbrancheråd, der har rettet formel henvendelse til Færdselsstyrelsen for at få de bagvedliggende bekendtgørelser ændret.
Baggrunden er, at EU i sit direktiv alene foreskriver, at medlemsstaterne skal etablere et nationalt system, der skal god-
AF ADAM PADE
kende de værksteder eller organer, der må håndtere hastighedsbegrænserne. Det blev i dansk lovgivning til, at kun værksteder med fartskriverautorisation kunne opnå adgang til at installere, plombere og justere hastighedsbegrænsere, og yderligere kunne bil- og hastighedsbegrænserfabrikanter blive godkendt af Justitsministeriet til at uddanne værkstedspersonale og indstille værksteder, der ønskede autorisation. Det har i realiteten ført til, at bilfabrikanterne kan undlade at autorisere andre end deres egne værksteder.
GAMMEL LOVGIVNING
Selv om der er tale om ældre lovgivning – vi er 25 år tilbage i tiden – så blev konflikten aktuel, da politiet for nylig standsede et køretøj under en razzia på Vestsjælland. Her lå den lovpligtige kontrolattest, hvor det ikke kunne dokumenteres, at attesten var udarbejdet af bilproducenten – det vil sige det autoriserede værksted. Det foranledigede værkstedet til at rejse en sag, hvor det i øvrigt blev frifundet – med den begrundelse, at bekendtgørelsen var uklar. Anklagemyndigheden har bedt om tilladelse til at anke sagen – men det vides endnu ikke, om en sådan tilladelse bliver givet.
Dansk Bilbrancheråd kritiserer således, at den nationale godkendelsesordning sker gennem en privat autorisationsordning – altså fabrikanternes adgang til at indstille værksteder til godkendelse – og at der ikke er nogen saglig grund til, at en fartskriverautorisation ikke skulle være nok til at foretage en sikker håndtering af begrænserne.
Endelig er der ikke noget behov for, at selve kontrollen af fartbegrænseren alene skal foretages af et autoriseret værksted.
HANDLER OM
FRI KONKURRENCE
»Det her handler i al sin enkelthed om den frie konkurrence og om uafhængige værksteders adgang til servicere deres kunder. Det er dybt kritisabelt, at man i dansk lovgivning er gået så langt videre, end hvad EU foreskriver,« siger advokat og vicedirektør i Dansk Bilbrancheråd Johanne Berner. Rådet opfordrer til, at styrelsen tager kontakt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ligesom Rådet lægger op til at medvirke til et forslag om at løse problemet. n
Færdselsstyrelsen har allerede bekræftet over for Dansk Bilbrancheråd, at de ER opmærksomme på problematikken – men der udestår endnu handling herefter.
Har du modtaget en fake brevdue?
Vælg et forsikringsselskab, der beskytter dig på nettet
Altid her for dig
Der er en hel del, som har forandret sig, siden vi startede for over 260 år siden. Men vi er stadig til for at forsikre dig og dine ting, så du har færre bekymringer i hverdagen. Hos Købstædernes Forsikring får du fordel af vores lange erfaring. For alt det, som kan være bøvlet for dig, har vi hjulpet med mange gange før.
Nye skrotningsregler:
Det snerper derhenad
AUTOGENBRUG • EU’s forslag om cirkulær bilproduktion og nye skrotningsregler har været drøftet for anden gang i EU’s Ministerråd. Endnu afventer en samlet indstilling og debat i Europa-Parlamentet. Her er lidt om den kommende virkelighed for autogenbrugerne.
n Regeringen er meget fornøjet med EU-Kommissionens forslag til en forordning om cirkulær bilproduktion og håndtering af udtjente biler.
Det fremgår af det forhandlingsoplæg, som miljøminister Magnus Heunicke forelagde for Folketingets Europaudvalg i december – få dage før EU’s miljøministre skulle drøfte forslaget.
Ifølge miljøminister Magnus Heunicke ventes det nye polske EU-formandskab at forelægge en generel indstilling i løbet af foråret – måske med udsigt til, at forslaget vedtages under det danske EU-formandskab i anden halvdel af 2025, hvis processen går hurtigt.
Den nye forordning – der får direkte lovkraft i EU’s medlemslande – skal sikre, at biler bygges, så de nemmere og sikrere kan skilles ad, og deres bestanddele gå til genbrug eller genanvendelse. Det handler ikke alene om at reducere branchens CO2-udledning, men ikke mindst om at gøre Europa mere selvforsynende med kritiske råstoffer ved at sørge for korrekt affaldsbehandling og efterfølgende genvinding. Her mangler et beredskab af virksomheder, der kan håndtere disse opgaver.
I det følgende et beskedent antal nedslagspunkter af relevans for autogenbrugsvirksomhederne:
• FLERE KØRETØJSTYPER
OMFATTES
Køretøjsklasserne M2, M3, N2, N3 og O (dvs. busser og lastbiler samt trailere) bliver omfattet af forordningen fem år efter dens ikrafttræden tillige med to- og trehjulede motorkøretøjer (køretøjsklassen L). Bred politisk enighed om, at det er alt for længe at vente.
• DEFINITION AF ET ”UDTJENT KØRETØJ”
Den ”autoriserede” definition af et udtjent køretøj skal være afgørende for, om køretøjet må eksporteres ud af EU. Omfatter blandt andet, hvis køretøjet er brændt, kabinen fuldstændig ødelagt, stelnummeret mangler, eller hvis den er totalskadet – se nedenfor. Yderligere kan anlægges vurderinger ud fra, om køretøjet er efterladt, ikke har været forsikret inden for de seneste to år, eller hvis motor eller gearkasse skal udskiftes. Hvert medlemsland kan udpege sagkyndige til at bedømme disse tilfælde. Undtaget fra disse regler er veteranbiler.
• DEFINITION AF TOTALSKADE
Der indføres to totalskadebegreber: Den tekniske totalskade er i realiteten en bil, der ikke kan repareres. Den økonomiske totalskade er en bil, der ikke vil kunne repareres for mindre end handelsværdien.
• DOKUMENTERET VURDERING
Dokumentation af, at dele har været vurderet. Autogenbrugeren skal dokumenterbart fastslå, om dele fjernet fra et udrangeret køretøj kan genbruges, istandsættes, gå til genvinding mv.
• PRODUCENTANSVAR
Producentansvaret for biler udvides, så bilproducenterne fremover skal stille finansiel sikkerhed for, at bilerne bliver affaldsbehandlet miljømæssigt forsvarligt. Bestemmelsen vil indebære, at producenterne skal punge ud, hvis det viser sig, at miljøbehandling – inkl. indtjening på brugte dele – ikke er rentabel.
AF ADAM PADE
• EKSPORT UD AF EU
Det bliver forbudt at eksportere udtjente biler ud af EU – hvad enten det er skrotbiler eller totalskadede biler.
• MERE SKAL TAGES UD
Flere krav til, hvad der skal udtages fra bilerne
En bil skal fortsat miljøbehandles senest 30 dage efter, at den er landet hos autogenbrugeren.
Yderligere mindst 70 pct. af den samlede mængde glas, inkl. soltag, ADAS-udstyr, ledningsnet.
• GENBRUG AF PLAST OG STÅL
25 procent af den plast, der indgår i produktionen af en ny bil, skal være genbrugsplast. 25 procent heraf skal stamme fra biler. Dog uafklaret, om det vil betyde, at ældre plasttyper med indhold af farlige stoffer forbudt, efter at plasten var produceret, skal sorteres fra. Da der ikke er tilstrækkelig viden om, hvordan man indsamler og kan genbruge stål, er der ikke fastsat noget mål, men derimod en forpligtelse for EU-Kommissionen til at finde ud af det – og derpå indføre konkrete krav.
• LANG INDFØRELSESTID
Reglerne i forordningen indføres over adskillige år – eksempelvis skal det digitale køretøjspas først være indfaset efter seks år.
I Dansk Autogenbrug har man navnlig udtrykt bekymring for, at det frie marked kan blive presset i takt med, at bilproducenterne – med de nye krav til at bruge genbrugsmaterialer – gerne selv vil sætte sig på materialestrømmene. Adskillige bilproducenter har allerede taget skridt i den retning.
Og så er DAG bestemt ikke enig i, at forslaget ikke vil medføre nævneværdigt flere administrative byrder for virksomhederne. Alene at skulle dokumentere vurderingen af den enkelte genbrugsdel eller materiale, der fjernes fra køretøjet, lyder tungt, noteres det. Yderligere forudsætter forordningsforslaget mangfoldige offentlige IT-opgaver, idet der skal kunne udveksles langt mere information om køretøjerne på tværs af EU-grænserne, end tilfældet er i dag.
»Og hvornår har man nogensinde hørt om EU-lovgivning, der ligefrem gør det nemmere at drive virksomhed?« lyder det retorisk fra DAG. n
’Den nye forordning – der får direkte lovkraft i EU’s medlemslande – skal sikre, at biler bygges, så de nemmere og sikrere kan skilles ad, og deres bestanddele gå til genbrug eller genanvendelse.
AF THOMAS KREBS • DIREKTØR AUTOSKADEBRANCHEN.DK • INGENIØR
Hvad ER det – med de batteribrande?
TEKNOLOGI • En blind tro på elbiler gør det svært at føre en kvalificeret dialog om risici –eksempelvis brand i et lihium-ionbatteri. Få afklaret begreberne her.
n Elbiler bliver i dag udstyret med lithium-ionbatterier, der generelt har en høj sikkerhed. Bilproducenterne gør meget for at forhindre overophedning af batterier via stram styring i BMS – Battery Management System – der ligger inde i batteriet og holder styr på batteriets funktioner. Alligevel hører vi om brande i disse typer batterier, måtte det være knapbatterier, cykelbatterier, løbehjulsbatterier, håndværktøjsbatterier og også elbilbatterier.
Det er væsentligt at understrege, at det i princippet er irrelevant at diskutere, hvor ofte batterier brænder. I stedet skal man fokusere på de betydelige udfordringer, der opstår, når et batteri brænder.
PROBLEMET NÅR DET GÅR GALT
Generelt så må lithium-ionbatteriet anses for at være flydende kemi. Den komponent, der i særdeleshed er brandfarlig, er elektrolytvæsken. Under brand udvikler den giftige gasser, der er meget skadelige for mennesket og naturen. En rapport fra maj 2021, udarbejdet af Master of fire safety engieneering – DTU Byg, giver klart udsagn om faren ved dem.
Desuden indeholder disse typer batterier en oxygen-celle, der producerer ilt. Dermed er det ikke muligt at slukke brande i batterierne, da batteriet selv tilfører ilt til branden. Det kræver ekstremt meget vand at begrænse branden, da den eneste mulighed, man har, er at køle branden med konstant påvirkning af vand.
Stena har i Sverige foretaget forsøg med, hvordan SoC – State of Charge – påvirker branden. Resultatet var klart – jo større SoC desto større brandudvikling.
SKAD-medlem Jøni i Aabybro har udviklet flere forskellige værktøjer og systemer til beredskabet, så brande kan holdes i skak, samt begrænses ved ekstrem vandkøling. Et af de nye værktøjer er deres vandborehovedet, der via vandtrykket og et kraftigt
borehoved graver sig ned i batterikassen, hvorved man har mulighed for at presse store mængder vand ind i batteriet.
FORSKEL MELLEM THERMAL RUNAWAY OG BRAND
I mange artikler, vejledninger og debatter anvendes begrebet ”thermal runaway”. Men hvad ligger der bag dette begreb?
Et lithium-ionbatteri består af mange tusinde celler, der hver især producerer strøm. Hvis en af disse celler opnår en temperatur, der overstiger den maksimale, så udvikler cellen brand. Denne brand spredes lynhurtigt fra celle til celle, hvormed tabes enhver form for kontrol. Denne proces kaldes for thermal runaway.
Når dette sker, så udvikler branden sig eksplosivt inden for ganske få minutter, hvilket fører voldsom-
FOTO: WOLFGANG
RATTAY/ REUTERS-SCANPIX
GRAF: STENA RECYCLING
Stena Recycling i Sverige har gennemført forsøg med, hvordan State of Charge (SoC) påvirker en brand.
me konsekvenser med sig. En af de mest alvorlige konsekvenser er, at når der sker thermal runaway i forbindelse med et uheld, så er det ofte ikke muligt at redde personer ud af bilerne, og dermed afgår disse ved døden på grund af brand. Dette er sket både i Danmark og i flere lande, senest i Østrig, hvor to personer omkom i en brændende elbil, fordi beredskabet ingen mulighed havde for at trække dem ud af bilen.
ÅRSAGERNE TIL
THERMAL RUNAWAY
Årsagerne kan være mangfoldige. Vi kan både tale om produktionsfejl, interne kortslutninger på grund af cellefejl, mekanisk påvirkning så som i et sammenstød, fejl ved opladning med videre.
Her har SKAD udformet regelsæt for, hvordan man skal håndtere en trafikskadet elbil, hvor typerne af skader blev inddelt i tre farver – grøn, gul og rød. Re-
En tekniker kontrollerer et totalt udbrændt elbilbatteri for, om der eventuelt måtte være spænding tilbage. Billedet er fra den tyske genbrugsvirksomhed Accurec i Krefeld.
gelsættet tager hensyn til den store G-kraft, der udvikles ved et sammenstød, og her er udløsning af airbags en af de væsentlige parametre, men også fysiske skader på og i nærheden af batterikassen.
En anden årsag kan være indtrængen af kølervæske. De fleste batterier er i dag vandkølet via et HV-temperaturstyringssystem, der regulerer vandtemperaturen, så batteriet kan yde optimalt. Kanalerne løber på forskellige måder i batterikassen. Disse kanaler er typisk isoleret via silikonebaserede pakninger, der kan blive utætte ved skade på kassen. Dermed kan kølervæske trænge ind i celleområdet og føre til kortslutninger, uden at man kan se det udefra. Derfor er det altid vigtigt at foretage tryktest af disse kanaler.
Ved fejlhåndtering af en skade kan der opstå ther-
mal runaway på et senere tidspunkt, efter at bilen er blevet leveret tilbage til ejeren efter reparation. Dette pålægger et værksted et stort ansvar, fordi faglig ikke korrekt reparation og manglende test af batteriet kan have voldsomme konsekvenser. Det er netop derfor, at SKAD har foreslået en statsautorisation for værksteder, der håndterer gule og røde skader.
STØRST RISIKO VED OPLADNING OG VOLDSOM AFLADNING
Når et batteri oplades, stresses batteriet mest. Elektronerne fungerer som slibepapir inden i kablerne. Ved friktion opstår der varme, og jo flere elektroner der presses ned i et batteri, desto højere er friktionen og dermed varmeudviklingen.
Det er typisk her, isolations- og mekaniske fejl kan føre til overophedning og dermed thermal runaway.
I Sverige har man indført den regel, at der ved opladningsområder med flere ladere installeres CO-målere. Disse skal ved registrering af CO omgående slukke for opladningsprocessen i alle ladestandere. Dette gælder i særdeleshed ved indendørs ladning i for eksempel parkeringskældre. Hvis man ikke slukker for ladningen, så vil der fortsat tilføres strøm til en brændende elbil, hvilket i princippet svarer til at hælde benzin på bålet.
Hyppig lynladning kan også være en årsag til overbelastning. Bilproducenterne har indbygget særlig beskyttelse af batteriet ved lynladning. BMS – Battery Management System – regulerer strømtilgangen til batteriet for at forhindre overophedning.
Kraftig kontinuerlig afladning kan også medføre thermal runaway. Her er det typisk belastningen under kørsel, der påvirker batteriet gennem kørselsmønstret.
BORTSKAFFELSEN ER ET PROBLEM
Undersøgelser for nylig foretaget af SKAD viser, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at håndtere udbrændte elbilbatterier. Der vil i fremtiden komme en løsning på problemet, men omkostningerne er voldsomme. SKAD forespurgte derfor Stena Recycling om en pris på bortskaffelse og håndtering af et udbrændt batteri på 80 kW og en vægt på 500 kg, transporteret over en afstand på 250 km. Den samlede pris endte op på 68.000 svenske kroner, som er omregnet ca. 40.000 danske kroner.
Her kæmper vi med udfordringer, der ikke ligefrem vil medføre, at batterier går den grønne vej, men at nogen vil finde alternative veje for at bortskaffe et udbrændt batteri.
Som på alle områder, der involverer elbiler, så findes der ingen lovgivning, og det virker også som om, at de lyserøde briller og grønne ører forhindrer enhver form for realistisk dialog med politikerne om disse nye udfordringer, der skal findes løsninger for gennem lovgivning. n
FDM vender ryggen til Ankenævn
FDM er ude af Ankenævn for Biler pr. 1. januar 2026. Det skyldes, at Ankenævnet ikke er fulgt med tiden og afspejler den udvikling, der er sket i autobranchen siden nævnets etablering i 2007, mener man.
Forbrugernes organisation anker over, at nævnet ikke er fulgt med udviklingen i branchen og afspejler forbrugernes behov. Det gælder særligt sager om privatleasing og opladningsløsninger, hvor flere nævn skal i arbejde om den samme bil. Men for forbrugeren handler det om den enkelte bil, vedkommende får forevist hos forhandleren, og som man enten leaser eller køber og måske tilmed får sin opladningsløsning igennem.
Med andre ord burde Ankenævnets kompetencer og partsrepræsentation styrkes, mener FDM. Yderligere ser FDM, at nævnet ikke kan imødegå habilitetsudfordringer mellem organisationer i stifterkredsen.
FDM’s beslutning om udtræden sker efter flere forsøg på at overbevise de øvrige ejere – Dansk Bilbrancheråd, AutoBranchen Danmark og DI Bilbranchen – om behovet for en modernisering.
I Dansk Bilbrancheråd mener man, at FDM’s udmeldelse hviler på forkerte præmisser.
»Med tilbud om udbud af opladningsløsninger optræder FDM som aktør i autobranchen, hvormed FDM er inhabil i sager herom. Her står det FDM frit for at udpege en anden forbrugerorganisation til at repræsentere sig, så dét problem er løst,« lyder det fra direktør Erik S. Rasmussen, der fortsætter:
»Det er FDM’s krav, at nævnet skal behandle alle typer klager – uanset hvem der måtte repræsentere de pågældende aktører. Her står vi fast på, at vores medlem-
SÅ er vejen banet for de unge!
Slaget er endnu ikke helt slået, for i løbet af første kvartal, skal der ses på reglerne igen. Men hvorom alting er trådte en ny ungebekendtgørelse i kraft 1. januar, der giver videre muligheder for at beskæftige unge og helt unge i branchens virksomheder. Unge, der er fyldt 13 år, må nu hjælpe med på et værksted. Her må de arbejde med og i nærheden af ufarlige maskiner, eksempelvis bruge små skruemaskiner til mindre reparationsarbejde. Og helt konkret oplyser Arbejdstilsynet, at unge gerne må arbejde på et værksted som fejedreng eller -pige, også selv om der er farlige maskiner i nærheden; bare de er afskærmet, slukket eller sikret på anden vis.
Skal der fejes under en lift, er det også OK, hvis en erfaren medarbejder holder opsyn. Unge, der er fyldt 15 år – og som ikke er omfattet af undervisningspligten – får lov til at betjene feje- og rengøringsmaskiner.
Frem til 1. juli gås den liste over maskiner, unge ikke må arbejde med, kritisk igennem. Målet er at ”modernisere og tage højde for den teknologiske udvikling”, som Arbejdstilsynet anfører på sin hjemmeside.
Ungebekendtgørelsen omfatter en samlet oversigt over, hvad unge må udføre, fra de er fyldt 13 år. Klik ind på retsinformation.dk/eli/lta/2024/1768.
mer ikke kommer til at betale for andre aktørers gøren og laden.«
Ifølge Erik S. Rasmussen er det tilsyneladende FDM’s dagsorden at få Ankenævnet nedlagt og formå ministeren til at opbygge et nyt og bredere ankenævn. Der er intet, der tilsiger, at det skulle skabe et bedre økonomisk fundament eller et mere effektivt ankenævn, mener Erik S. Rasmussen, der tilføjer, at det står FDM frit for at opfordre andre relevante brancheorganisationer til at træde ind i nævnet og medvirke til dets finansiering.
JURA • Pas på eftermonteret ekstraudstyr, når du sælger en bil. Ankenævnssag førte til afslag i købesummen.
Bilen, der ikke ville tale med sit ekstraudstyr
AF LARS ELLEGAARD • DANSK BILBRANCHERÅD
n Det er ikke usædvanligt, at der i forbindelse med køb af en brugt bil indgås aftale om, at der skal monteres udstyr, som bilen ikke er forsynet med. Ofte drejer det sig om anhængertræk, men også udstyr som regn- og lyssensorer, bak- og parkeringssensorer, fartpilot, og lign. er ofte noget, der igennem årene har kunnet eftermonteres på den brugte bil.
Igennem de senere år er det imidlertid blevet meget vanskeligere, idet man ofte ser, at den enkelte bil skal være forberedt eller konfigureret fra producenten, for at elektronisk udstyr kan eftermonteres. Der kendes mange eksempler på eftermonterede anhængertræk, som har givet anledning til problemer med
opdatering. Ofte har der været tale om eftermarkedsudstyr – altså såkaldt ikke ”originalt” udstyr – som reelt set ikke fejler noget, men som ikke kan kommunikere med bilen, fordi den ikke er forberedt til det. Det er som om, den tendens er blevet forstærket med de mange nye el-biler, der kommer på markedet. Men at det ikke altid og alene behøver at være uoriginalt udstyr, der kan volde problemer, viser en ny sag fra Ankenævnet.
EFTERMONTERET DISTRONIC
En kunde havde købt en nyere brugt Mercedes-Benz EQA af en brugtbilforhandler. Bilen var angiveligt forsynet med Distronic, en adaptiv fartpilot, der blandt andet består af en fartpilot og en afstandsradar. Kunden blev i forbindelse med købet ikke oplyst om, at systemet var eftermonteret, hvilket dog angiveligt var sket med brug af originale Mercedes-Benz komponenter, og ved købet fungerede systemet, som det skulle.
30 procent flere klager i Ankenævnet
Imidlertid viste det sig, at bilen ikke kunne opdateres hos Mercedes-Benz. Når de gennemførte en opdatering, ville bilens forskellige systemer blive tilbageført til de oprindelige indstillinger fra før installationen af Distronic-systemet. For at systemet kunne virke igen, skulle der ske en genindkodning, som kun kunne foretages af den leverandør, der havde leveret og monteret Distronic-systemet – uagtet der angiveligt var brugt originaldele. Det var, fordi bilen med det pågældende stelnummer ikke fra fabrikken var konfigureret med Distronic.
Ifølge Ankenævnets sagkyndige kunne systemet uden problemer afmonteres, og bilen kunne genskabes til den oprindelige udførelse – altså uden Distronic. Kunden krævede dog ophævelse af købet, da han jo havde købt bilen med dette sikkerhedsudstyr og ikke var vidende om de problemer det medførte, og jo heller ikke var oplyst om, at det var eftermonteret.
Sagen viser, at man som sælger skal være uhyre påpasselig med at love eftermontering af udstyr, medmindre man med sikkerhed ved, at det kan passe sammen med bilens øvrige funktioner.
’FIK AFSLAG
Klageren fik imidlertid ikke medhold i ophævelse af købet. Ankenævnet fandt, at der forelå en mangel, idet bilen ikke kunne opdateres med udstyret monteret, og ifølge den sagkyndige ikke ville kunne synes med udstyret uden en ny (type-)godkendelse, ligesom bilen ikke svarede til det købte, når Distronic-enheden blev afmonteret.
På den baggrund fandt nævnet, at klager havde krav på et afslag i købesummen til dækning af demontering af udstyret samt godtgørelse for, at bilen ikke længere havde det lovede udstyr. Afslaget blev skønsmæssigt fastsat til 17.500 kroner.
Sagen viser, at man som sælger skal være uhyre påpasselig med at love eftermontering af udstyr, medmindre man med sikkerhed ved, at det kan passe sammen med bilens øvrige funktioner. n
At danskerne klager som aldrig før, er årets opgørelse fra Ankenævn for Biler et klart udtryk for. I 2024 behandlede nævnet hele 30 procent flere sager end året før, nemlig 835. Og nok har Ankenævnet været mere effektivt, idet nævnet nåede at behandle 25 procent flere sager end i 2023, men det er dog en stigning på 24 dage set i forhold til 2023. I snit tager det 4,2 måned at behandle en sag.
Med udgangen af 2024 var endnu 263 sager under behandling.
Ifølge Ankenævnets sekretariat ventes også en stigende sagsbehandlingstid i 2025, men Ankenævnets behandlingstider er stadig korte sammenholdt med andre, sammenlignelige ankenævn.
Dansk Bilbrancheråd er medstifter og medejer af det private, offentligt godkendte ankenævn.
Fortsat mere arbejde til værkstederne
Kører folk mere råddent? Bruger folk deres forsikringsselskab mere end i gamle dage? Eller er der også tale om en effekt af, at der bliver stadig flere biler på vejene?
I hvert fald fortsætter antallet af autoskader, som selskaberne udbetaler erstatning for, med at stige. I december 2024 havde selskaberne registreret i alt 444.457 skader på person- og varebiler for hele året gennem Autotaks; en stigning på mere end 28.800 skader i forhold til 2023. Tallene omfatter ikke glasskader.
Tallene er særligt interessante, fordi samtlige danske forsikringsselskaber er tilsluttet Autotaks.
Udarbejdede taksatorrapporter, udvalgte år. Kilde: F&P
SKAD med opråb om Smart Repair
FRA VÆRKSTEDET
• Forsikringsselskaberne bør understøtte Smart Repair frem for at tænke i udskiftning, lyder det i et åbent brev fra SKAD til forsikringsbranchen.
Smart Repair bør ikke alene tænkes ind i gængse karrosserireparationer, men også i reparation af avanceret teknik, lyder det fra SKAD.
n Reparation af skader på biler medfører alt for ofte, at man udskifter dele i stedet for at reparere dem. Men det er bestemt ikke i tråd med det allestedsnærværende fokus på miljø og reparation som en af vejene mod en grøn fremtid.
Nogenlunde sådan indleder Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark – SKAD – et brev stilet til alle de danske forsikringsselskaber. Budskabet er, at Smart Repair er vejen frem.
VÆRNER OM BILEN
»Smart Repair har også den fordel, at man værner om
bilen og samtidig sparer en masse følgeomkostninger, der opstår, når man udskifter vitale karrosseridele og digitale komponenter på moderne biler. Det kræver nemlig blandt andet kalibrering og omkodning,« lyder det.
I udlandet bliver også brugte dele istandsat og afsat til karrosseriværkstederne. Det skaber grobund for genbrugsbranchen og øger lysten til at anvende brugte dele i højere grad, fordi karrosseriværkstedet ikke skal ulejliges med brugte dele, der kan kræve en masse istandsættelse, uden værkstederne bliver kompenseret, argumenterer SKAD.
Ifølge SKAD kræver Smart Repair en høj kompetence, der ikke er nok af i Danmark. Grunden er –antages det – at det er svært at få Smart Repair til at hænge sammen med autoskadeværkstedernes økonomi.
BØR SIKRE BETALING
»De lave timesatser, der ydes de kompetente karrosseriværksteder betyder, at interessen for at reparere i stedet for at udskifte ikke er til stede i den udstrækning, som den bør. Karrosseriværkstederne kan ikke både tjene for lidt på timerne og samtidig undvære at tjene penge på rabatter på reservedele.«
Derfor bør der sikres tilstrækkelig betaling for at rette fokus mod reparation og CO2-besparelse ved at reparere både døre, skærme, paneler, kofanger, lygter, elektroniske dele, batterier mv. i stedet for at udskifte dem med kopidele, der løbende viser udfordringer både med hensyn til trafiksikkerhed og kvalitet, anfører SKAD og fortsætter:
»At spare penge på reservedele, som fylder mest i kalkulationen i dag, og flytte dem over på timesatserne, vil i enhver henseende både være sund fornuft og en god forretning for forsikringsselskaberne. Her kan der etableres den så nødvendige høje kompetence i autoskadebranchen, skabes et stabilt grundlag for
Smart Repair i større omfang og sikres fokus på miljø og CO2-balancen.«
I Tyskland honoreres Smart Repair på en helt anden måde end i Danmark, anfører SKAD. »Tager man udgangspunkt i DEKRA’s undersøgelser, der offentliggøres hvert år, ligger timesatsen for karrosseriarbejde på mellem 150 og 200 euro, svarende til 1.125-1.575 kroner i timen.«
Reservedele bliver ikke billigere, og forsyningssikkerheden er ikke givet, særligt på mange kinesiske mærker. Den europæiske bilproduktion har betydelige udfordringer, hvilket også påvirker underleverandørerne (OEM). Det kommer ifølge SKAD til at sprænge forsikringsselskabernes rammer for betaling af reservedele, leje af kundebiler, klager og tab af kunder.
OPFORDRER TIL NY STRATEGI
Smart Repair bør tænkes ind i reparation af avanceret elektronik, batterier, kommunikationsenheder, SMD-enheder, LED-systemer og meget andet.
SKAD’s åbne brev er et opråb til selskaberne om at ændre strategi. Den nuværende strategi dur ikke længere, hvis der skal repareres biler i fremtiden og samtidig leveres et grønt CO-regnskab, understreger SKAD. n
Et unikt lønsystem til dig, som er medlem af Autobranchen Danmark
Hos Proløn har vi styr på overenskomsten, således hjælper vi dig med at udbetale den korrekte løn til lærlingene. Dette er i forhold til, hvor langt de er med deres uddannelse og du kan fokusere på hvad der er vigtigt for dig og din forretning.
Når der er ændringer ift. SH og FVK (fritvalgskonto) sender vi besked og vi ajourfører automatisk procentsatserne for arbejdsmarkedspension.
Hos ProLøn gør vi løn nemt og problemfrit for dig! Læs mere om branchefordelene hos ProLøn på www. proloen.dk/auto/
Du kan altid ringe til os på tlf. 87 10 19
HVORFOR ER I MEDLEM?
PROFIL •Den tid er forbi, da man meldte sig ind i et foreningsfællesskab af ren veneration. I dag skal der noget andet til. Vi spørger medlemmerne om, hvorfor de har valgt os til og har besøgt:
TRUST BILER
V. Mo Rasoul
Sakskøbingvej 2, 7400 Herning www.trustbiler.dk
Tilsluttet: Dansk Bilbrancheråd
HVEM ER DU?
Jeg hedder Ro Masoul, er 33 år, er handelsuddannet og driver forhandling af nyere brugte biler af gængse mærker. Inden jeg etablerede mig på Sakskøbingvej for to år siden, har jeg været vidt rundt i flere brancher, herunder hotel og restaurant og har høstet rig erfaring, jeg kan bruge i min virksomhed. Efter at have hjulpet tre kammerater med at starte deres egne bilvirksomheder syntes jeg, tiden var inde til at prøve selv. Mit koncept er – gennem mekanikergennemgang, synsattest og brugtbilrapport – at skabe den størst mulige tryghed ved bilkøbet.
HVEM ER DINE KUNDER?
Mit koncept betyder, at jeg blandt andre rammer den ældre aldersgruppe, der søger tryghed, og som måske er mere parate til at betale for det.
HVORFOR ER DU MEDLEM AF DANSK BILBRANCHERÅD?
Jeg meldte mig ind for nylig efter at have fået hjælp derindefra, og jeg oplever medarbejderne som dedikerede og yderst professionelle! Herudover ser jeg Dansk Bilbrancheråd som vejen til at være en del af et netværk. Vi er så mange dygtige hoveder i denne branche – hvorfor hjælper vi ikke hinanden noget mere?
VIL DU BENYTTE DIG AF LOKALFORENINGEN?
Ja, afgjort!
HVILKE SERVICEYDELSER BENYTTER DU DIG AF?
Nok mest af den juridiske. Der er meget, man skal vide som bilforhandler, og man kan være usikker på, om noget er rigtigt, eller det ikke er.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR DIN TYPE
VIRKSOMHED LIGE NU?
At finde biler af tilstrækkelig høj kvalitet. Forbrugerne er blevet mere ligeglade med, hvad de bytter ind, og der er en tendens til, at man i højere grad skjuler fejl, man godt vidste, bilen har. Og hos mærkeforhandlerne går det indimellem lige lovlig stærkt, når de køber ind. Herudover er udbuddet af biler begrænset, men det er egentlig sundt, for det ”skærper sanserne” i branchen.
KAN DU ANBEFALE DANSK BILBRANCHERÅD
TIL ANDRE?
Ja – af hjertet!
Du gør dit bedste hver dag. Her er vores bedste.
Den nye jet X DIGITAL pro.
Den kommer med et helt nyt dysekoncept. Har en digital enhed med et hidtil uset udvalg af funktioner. Imponerer med detaljerede løsninger, der gør en forskel. Og det alt sammen af én eneste grund: For at gøre det nemmere for dig at blive endnu bedre. jet X. Works for you.
REJS MED AUTOBRANCHEN! • Alt forandrer sig –hvor længe kan vi endnu opleve det eksisterende Cuba? Tag med på et brag af en læserrejse til Fidel Castros land, 03.-11. maj.
Fidel Castros CUBA – endnu
Intet andet sted i verden giver dig en så autentisk og unik oplevelse som Cuba! Glæd jer til spændende dage i Havana, Viñales-dalen og Trinidad med dansk rejseleder. Nyd dans og rytmer i gaderne, masser af livsglæde, de over 60-årige Amerikanerbiler og de gamle, slidte men fantastiske kolonibyer.
Vi starter – og slutter – turen i Havana, Cubas
hovedstad og kulturelle hjerte. Byen er kendt for sin koloniale arkitektur, farverige gader og livlige musikscene. Vi skal på byvandring i den gamle bydel, køre i Cubas gamle Amerikanerbiler – høre hvordan bilerne bliver ”holdt i live” på et af de lokale bilværksteder, opleve en cigarfabrik og eventuelt også smage på den lokale Rom?
Der bliver også tid til et
besøg i Viñales. Viñales er kendt for sine fantastiske naturlandskaber med de ikoniske kalkstensklipper. Her besøger vi blandt andet en cigarfarm, hvor vi lærer at rulle cubanske cigarer. Viñales-dalen er på UNESCO’s verdensarvsliste.
SYDENS PERLE
Herefter videre til Cienfuegos: Kendt som ”Sydens Perle” på grund af
Viñales – verdenskendt for sin ikoniske natur.
sin smukke, franske arkitektur og charmerende boulevarder. I Cienfuegos besøger vi det berømte Tomas Terry Theatre, opført i 1800-årene og prydet af billedhuggerkunst i carrara-marmor og med freskomalerier.
Og videre til Trinidad: En UNESCO-verdensarvsby kendt for sin velbevarede koloniale arkitektur, brostensbelagte gader og farverige huse – og livlige musikscene. Byen har en rig historie og er et vigtigt kulturelt centrum. Vi besøg på Plaza Mayor med sin fornemme bygningsarv, Palacio Cantero og eventuelt den smukke strand, Playa Ancón.
Efter eksotiske oplevelser i Trinidad vender vi igen næsen mod Havana, men på vejen skal vi se Santa Clara, der er kendt som Che Guevaras sidste hvilested. Santa Clara var også skueplads for det afgørende slag under den cubanske revolution.
Vi slutter af med en herlig afskedsmiddag i Havana og lidt tid på egen hånd, før det er tid til at tage retur til Danmark, med masser af gode minder i bagagen.
Læs om alt det praktiske ude til højre. Der tages forbehold for justeringer i/ ændringer af programmet.
Trinidad – her lægger vi vejen forbi.
Cienfuegos – kendt som Sydens Perle.
AF ADAM PADE
Nye skrotregler kan ændre spillepladen
PORTRÆT • Med fremtidens skærpede krav til cirkulær bilproduktion kunne bilimportørerne måske se en interesse i at håndplukke deres egne autogenbrugere.
Edderup Autoophug er grundlagt i 1960 og drives af Ken Pedersen i anden generation. Fv. Ken Pedersen og medarbejder Simon Sørensen.
n Det tager sin tid at trave 88.000 kvadratmeter igennem, og synet er fascinerende: Biler i lange lige rækker – omkring 2.000 – omhyggeligt mærket op og med plads imellem dem, så man komme til dem. Og måske er Edderup Autoophug et af de få steder, hvor menige forbrugere får lov til at færdes frit rundt om dem alle sammen. Under forudsætning af, at de melder sig ved skranken og ifører sig en gul vest – både af sikkerhedsårsager og så for, at medarbejderne kan se, de må være der. Og selvplukket opgiver de ikke, dér på stedet; det giver immervæk mellem 3.000 og 5.000 kroner om dagen.
Den megen plads har givet mulighed for at etablere to store selvstændige områder med olieudskillere. Hertil hører det tilbagevendende check af hensyn til grundvandet.
Samme orden hersker indendørs under de 5.000 overdækkede kvadratmeter. Lagret omfatter omkring 125.000 reservedele.
Edderup Autoophug blev grundlagt i 1960 af Knud Pedersen, Ken Pedersens onkel.
Kens far – Finn – kom til fem år senere og var med helt frem til 1983, da han solgte sin sidste andel. Undervejs startede han for sig selv med bilhandel og
skadecenter. Det blev til FP Automobiler og senere Hadsund Autolager.
Knud døde i 1991 – bare 53 år gammel – og hans hustru drev stedet videre, indtil Finn sammen med sine tre sønner overtog i 2012. Med sig bragte han lageret og aktiviteterne fra Hadsund Autolager. I nogen grad handlede det om at genstarte virksomheden, hvilke skete med god hjælp fra kolleger i branchen, fremhæver Finn og Ken.
Det var Ken, der skulle køre forretningen videre –han overtog i 2018. Men Finn er stadig i gang herude adskillige timer om ugen – trods sine 78 år.
UDLÆRT PLADESMED
For Ken var der aldrig tale om andet end at gå ind i autobranchen – »det lå i kortene.« Han gik i lære hos sin far – det vil sige FP Automobiler – og blev udlært pladesmed.
Edderup Autoophug omfattede lastvognsophug fra starten. Dén aktivitet er aftaget væsentligt i betydning: Ken indkøber i dag udelukkende køretøjer, der kan køre selv. De bliver alle eksporteret, men det gamle store marked – Syrien og Afghanistan blandt andre – er væk. Herudover drives almindeligt ophug – og udføres genopbygninger. Jo, Ken har hørt om risikoen ved at indkøbe biler, der viser sig at være i en væsentlig anden stand, end de var udbudt til – med risiko for ny afgiftsberegning, hvis det viser sig, køretøjerne har været totalskadet. Det er der ikke noget nyt i, konstaterer han. »Der er altid en risiko forbundet med at købe en bil. Fordelen er i dag, at vi via nettet har adgang til biler i hele landet.«
Ukrainske Mykula Furman – der kom til skade som soldat i den ukrainske hær under krigen – har arbejdet hos Edderup Autoophug gennem det seneste halvandet år.
Glimt fra et autoophug –udtjente ambulancer, køretøjer, som Falck og beredskab har øvet sig på, og et separat område anlagt med olieudskiller – det ene af to.
Nederst: Edderup Autoophug disponerer over 88.000 kvadratmeter alt i alt.
Tre spændende restaureringsprojekter venter.
BILER TIL TRÆNING
Virksomheden har igennem en årrække haft et stærkt samarbejde med Falck og Beredskabet. Dels aftager Edderup udtjente ambulancer – bortset fra den seneste tid, hvor de er doneret til Ukraine – dels leverer virksomheden et ikke ubetydeligt antal biler til træningsbrug, alt i alt 600 biler om året.
Bilerne bruges til at ”klippe i” for at simulere redning af personer ved færdselsuheld. Når bilerne er udtjente som træningsobjekter, vender de tilbage til Edderup med henblik på endelig skrotning. Der sendes biler til flere Falckstationer rundt i Jylland, men særligt til Falcks centrale træningscenter i Randers, godt en halv times kørsel fra Edderup.
Edderup Autoophug modtager gerne elbiler. Medarbejderne har været på de relevante kurser, og i nogle tilfælde har virksomheden afsat brugte batterier til de tekniske skoler.
VIL VENDE OP OG NED PÅ BRANCHEN
I disse måneder spøger de kommende reparationsregler, der på mange måder vil vende op og ned på branchen. Her bliver stillet stigende krav til bilproducenterne om genbrug af materialer, og genbrugsvirksomhederne må formodes at skulle fjerne mere fra bilerne. Bilproducenterne kunne godt tænkes at ville have mere hånd i hanke med deres egne produkter.
»Jeg forestiller mig, at producenterne – det vil for vores vedkommende sige importørerne – selv udvælger et antal autogenbrugere, som de får indsamlet deres biler hos,« forudser Ken Pedersen – egentlig uden større ængstelse. Omvendt går hans egen ambition på til stadighed at gøre miljøbehandlings- og demonteringsprocesserne stadig mere effektive og at mærke dele mere præcist op. Og meget a propos: Den svære dialog mellem autogenbruger og værksted skyldes måske, at alle handelsprocesser er blevet automatiseret; alle ekspeditioner foregår via computeren uden
den personlige kontakt, der ellers kunne forebygge mange fejlleverancer. Selv er han tilsluttet Nemdele og uploader jævnligt dele til Autoflex 2, men han vurderer ikke, at hans omsætning er steget så meget.
SÆLGES PÅ VEJ HJEM
Ken er gift med Jeanette. Sammen har de tre sønner på 19, 23 og 24 år. Ingen af dem er på vej ind i Edderup Autoophug, men er gået deres egne veje. Jeanette er beskæftiget i Tinglysningsretten, men tilbringer en dag om ugen i virksomheden med at føre bogholderiet.
Ud over ophug af personbiler tager Edderup også imod campingvogne og autocampere. Disse sidste får en ekstra tur, inden de sælges videre: »Vi kører gerne på ferie i en af dem og sælger dem så på vejen hjem. Det går strygende,« fortæller Ken, der afslører, at Jeanette kan blive en kende nervøs op imod ferien, hvis det ikke er lykkedes at finde den rette vogn.
Ud over campingferierne drager familien gerne på skiferie. Vist nok uden at sælge bilen, de kører i, på vej hjem. n
v. Ken Pedersen
Edderup mellem Mariager og Havndal
Driver gængs autoophug og udfører genopbygninger. Modtager ca. 1.500 biler om året
Beskæftiger 15 medarbejdere samt det firepotede vagtkorps Thor og Geyser
Ringkøbing Auto ApS, 6950 Ringkøbing Nordvestsjælland • Synshjørnet, 4340
Tølløse
Racerlærlinge var gæster ved generalforsamling
ASAA • DBR Vendsyssel havde torsdag den 14. november inviteret sine medlemmer til generalforsamling på Madhåndværk i Asaa.
Efter en dejlig middag gik man over til selve generalforsamlingen. Her valgte Esben Winther at træde ud af bestyrelsen efter 12 års tro tjeneste. Ind trådte Christian Rytter, Autoteknik A/S Sæby.
Bestyrelsen består således af: Lokalformand Richard Larsen, Lars Christiansen, John Rasmussen, Christian Rytter og Kenny Kristensen, som desværre var forhindret i at deltage i generalforsamlingen.
Under eventuelt gav Dansk Bilbrancheråds kørende konsulent Rene Eriksen en brancheorientering, hvorefter ABAS gennemgik deres nye ESG Certificering.
Til sidst kom Milan og Silas fra Racing teamet i Tun Din Fremtid og fortalte spændende om deres resultater og sammenholdet på sådan et Racing team.
MB Auto & Teknik v. Mikkel Berthou, 4291 Ruds Vedby
AutoSelect ApS, 4200 Slagelse
Østsjælland • S. Service af 2011 ApS, 4600 Køge
Aabenraa • BB Biler ApS, 6200
Aabenraa
Aarhus • JAT ApS, 8543 Hornslet
Sejer Jensen Auto ApS, 8250 Egå
Region Øst • Sjællands Autoophug, 4241 Dalmose
Ny bestyrelse. Fv. Lars Christiansen, John Rasmussen, Christian Rytter og lokalformand Richard Larsen, (Kenny Kristensen var desværre forhindret).
John Rasmussen (tv.) takker afgående bestyrelsesmedlem Esben Winther for 12 års godt samarbejde.
Ny i bestyrelsen på Midtsjælland
Ingen glemt – alle nævnt!
AALBORG • Hædres dem, der hædres bør! I omtalen af DBR Aalborgs generalforsamling 10. oktober var et billede af en af årets jubilarer faldet ud. Vi
bringer hermed begge billeder. Ud over de nævnte modtog også Sudergaards Auto ApS i Grindsted en 25 års nål.
til Ulf Jæger, Jægers Auto Svenstrup.
Bestyrelsen blev efter generalforsamlingen foreviget, og består fremover af, fra højre, nyvalgt bestyrelsesmedlem Rene Lundgren Larsen, formand og kasserer Rene Mikkelsen, næstformand Casper Jensen, suppleant Ole Jensen samt bestyrelsesmedlem Steen Øhlenschlæger.
MIDTSJÆLLAND • Midtsjællands Bilbrancheforening afholdt onsdag den 13. november ordinær generalforsamling hos Lottes Spisehus i Sorø, en velbesøgt generalforsamling med en rigtig god debat.
Der var udskiftning i bestyrelsen, idet Robert Hansen, Kværkeby Auto & Dækcenter, ønskede at udtræde af bestyrelsen før tid grundet travlhed, og som afløser blev René Lundgren Larsen, Larsen Biler i Kirke Helsinge, valgt for en etårig periode.
Under eventuelt blev der givet brancheinformation fra Dansk Bilbrancheråds Per B. Nielsen.
Vi ønsker held og lykke til den nye bestyrelse!
SÅ BLEV HAN VOKSEN! • Tirsdag den 19. november fejrede direktør i SMVdanmark Jakob Brandt sin 50 års-dag ved en reception i hovedkvarteret på Islands Brygge. Knap
100 gratulanter var mødt op for at hylde ham. Her – i midten af billedet – kvitterer han for formand Niels Techens tillykketale (tv. med ryggen til i beige jakke).
DAG indkalder til generalforsamling
Dansk Autogenbrug mødes i 2025 til generalforsamling i Sønderborg. Det bliver på Steigenberger-Alsik Hotel fredag den 7. marts. Dagen indledes med frokost kl. 13.00 og slutter af med den traditionelle festmiddag fredag aften.
Lørdag drager man på markvandring til Nordborg. Her vil Christian Jacobsen og hustruen Anne tage imod hos Schmiedmann-Nordborg, der er specialist i BMW. Dagsorden og indkaldelse er udsendt.
På billedet her overrækker kasserer Thomas Moos Risgaard (tv.) 25 års nål til lokalformand Jan Bloch, J. Bloch Auto ApS.
Tv. overrækker lokalformand Jan Bloch en 25 års jubilæumsnål
BAROMETRET
Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser
Engros- og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne
Autoreparationsværksteder mv.
Karrosseriværksteder og autolakererier
Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer
Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer
NYREGISTRERINGER • I 2024 fik 173.047 personbiler – stort set det samme som året før – og 28.049 varebiler (knap 300 flere end i 2023) danske plader på for første gang. I december nyregistreredes 17.469 (mod 19.185 året før) og 2.465 varebiler (mod 2.710 året før). 61,6 pct. af alle ny-indregistrerede biler kørte på el; et tal nogenlunde svarende til det totale salg af elbiler for hele perioden januar-november 2024 ifølge Skatteministeriet. Tallene her er indekstal med januar 2017 = Indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.
GENREGISTRERINGER • I årets sidste måned foretoges 21.616 genregistreringer mod knap 20.000 i december 2023. Yderligere registreredes en mindre stigning i brugtvognshandelen fra 41.052 i december 2023 til 43.710 i december 2024. Tallene her er indekstal med januar 2017 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.
Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.
KNUDE PUNKT
HUSK
”frimærket”! Det behøver ikke at være en kæmpeinvestering at blive set i AUTObranchen. Et lille, månedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!
Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. Vi sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, skifter ruder på dem og piller dem sågar fra hinanden for at sælge dem i småbidder.
AUTO
BRANCHEN
Alle er vi en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.
Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.
Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.
Også i 2025 udkommer vi med 6 spritnye udgaver hen over året. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.
Er du med?
Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!
