ScanDybbroe er danmarks største leverandør af originale skadesdele til den frie del af værkstedsmarkedet.
Upload eller mail din skadesrapport allerede NU, og modtag markedets skarpeste tilbud!
skade@scandybbroe.dk
Tjen flere penge på dine skrueskader
Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve
Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”.
Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer. - vi kan også hjælpe med farvekoden...
Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler – alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.
Vores 5 skades-specialister og rådgivere sidder klar ved tastaturet - og telefonen...
Medlem af:
Mikael Lehm Morten Rou Torben
Christer Pedersen
EFTERMARKEDET MENER • Tak til skatteministeren for at udvirke, at bilforhandlere, der har status som selvanmeldere, nu får adgang til de data, der lægges til grund for beregning af afgiften for brugte biler.
TAK!
Ifebruar kunne vi læse den glade nyhed, at skatteministeren nu vil sikre bilforhandlerne adgang til de nyprisoplysninger, der –blandt flere – skal lægges til grund ved beregningen af registreringsafgiften på en brugt bil, væsentligst importerede brugte biler.
I første omgang gøres nypriserne tilgængelige i form af lister, som forhandlerne kan hente i PDF-format. Det vil efter vores oplysninger ske i maj. På sigt vil adgangen blive sikret via et login til Motorstyrelsens sagsbehandlingssystem. Listerne vil i starten omfatte en række af de mest gængse bilmodeller; senere vil omfanget af modeller blive udvidet.
Det har da også været en mærkværdig retstilstand, der har hersket hidtil. Forhandlere med tilladelse til selv at beregne og angive afgift, har ikke haft de samme kort på hånden som myndighederne. Myndighederne har nemlig som de eneste – bortset fra mærkeforhandlere af de enkelte bilmærker – haft indsigt i de nybilprislister, som bilimportørerne beregner: priser, som importørerne herudover har holdt sikret bag lås og slå.
Det har betydet, at uafhængige bilforhandlere har måttet gætte sig frem til, hvad der var den korrekt beregnede registreringsafgift på en importeret, brugt bil – for derpå at blive efteropkrævet afgift, hvis de havde gættet forkert. Det har foruden påløbne renter af den skyldige afgift kostet en generel mistænkeliggørelse af branchen.
Denne åbenlyst urimelige situation har været et
centralt dagsordenspunkt i Autoudvalget under SMVdanmark, der repræsenterer organisationerne inden for den uafhængige del af autobranchens eftermarked. Både medlemsorganisationerne hver især og SMVdanmark som erhvervspolitisk hovedorganisation har igennem mere end et år arbejdet ihærdigt på at overbevise myndigheder og regering om, at det selvfølgelig skal være muligt at få indsigt i de parametre, der ligger til grund for den korrekte afgiftsberegning.
Om vi så er nået så langt, at den helt paradoksale situation: At brugte biler kan blive dyrere end nye – er løst, står endnu hen i det uvisse. Spørgsmålet er fortsat, hvor mange biler der reelt sælges til den såkaldt markedsdannede nypris frem for til lavere priser.
Med den måde, lovgivningen hidtil er blevet forvaltet og fortolket på, kunne man få det indtryk, at myndighederne helst så, at der ikke blev importeret brugte biler til Danmark. En interesse, bilimportørerne naturligt deler af hensyn til deres eget og deres forhandleres marked.
Det er naturligvis aldeles uhørt i et frit marked –tilmed et frit europæisk marked – der er beskyttet af lovgivningen.
Nu vil vi sidde på skulderen af skatteministeren, indtil vi ser de første PDF-lister – og videre, indtil vi får en helt normaliseret, generel adgang til prisdata.
Udgivet af -
Genbrug
06: Spænding om kommende batteriregler • 08: Incitamentstillægget: Sådan virker det
Aktuelt
10: De frie vinder markedsandele • Fritidsjob vil styrke unges trivsel • SKAD sikrer klageadgang over SERMImisbrug • 14: Medlemstilfredshed med Dansk Bilbrancheråd • EMiljø bliver til Capptain A/S • 15: Autoudvalget får ny sekretær • EU lemper krav om klimarapportering • Tid til at skifte viskerblade • DAG gennem første runde af kvalitetskurser • Novo afliver myte om mekanikere • 19: Tun Din Fremtid: Velkommen til nye sponsorer! • 23: Bremserne bliver fuldelektroniske
FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS
EFTERMARKED UDGIVET AF –
Dansk Autogenbrug
Ellepindevej 1, Grøfte 4180 Sorø Tel 2043 8424 www.autogenbrug.dk
Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 13 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk
Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 2620 Albertslund Tel 7011 1300 www.skad.dk
TILSLUTTET
INDHOLD 06 12 20
• Klassiker bliver elektrisk • 25: Vicedirektør får møderet for Højesteret • Styrelse præsenterede model for ny synslov
Uddannelse
12: Nicholaj er rollemodel
Jura
16: Få det nu på skrift!
Fra værkstedet
20: ADASsystemer påvirkes af forkerte reparationer • 22: Pas på miljøet –men hvordan?
32: Fra højteknologi til skibberlabskovs • 33: Da køretøjsopbyggerne blev helt elektriske • 34: Livlig dag i kvindenetværk • Tilbageblik i Tønder • 35: Fornemme nåle hos DBR Silkeborg • 25 års jubilæum • Generalforsamling i Aarhus • 36: DBR Randers ”disrupter” generalforsamlingen! • Velkommen til!
Nøgletal Leverandørregistret
TRYK
Jørn Thomsen Elbo A/S
ABONNEMENT
Kr. 395, + moms for 6 numre
ISSN 24458457
NÆSTE UDGAVE
– Udsendes i uge 24. Redaktionen slutter fredag den 16. maj
DISTRIBUERET OPLAG
2.674
FORSIDEN: I Nykøbing Mors driver Jakob Halkjær Halkjærs Auto i anden generation efter sin far. Men der er mere, han deler med sin far. Læs portrættet side 28. Den fine Volvo er ”deponeret” af en kunde.
02 2025 • APRIL · 21. ÅRGANG
www.dbr-pension.dk
”Som selvstændig har man flere muligheder for at spare op. Men med flere muligheder følger også mere kompleksitet. Derfor stiller DBR Pension og Pension for Selvstændige en landsdækkende gruppe chefrådgivere til rådighed, så du kan få hjælp til nemt at få overblik og træffe beslutning.”
Book et møde på www.dbr-pension.dk
I samarbejdet med
Direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen
AUTOGENBRUG • Vi er en del af den grønne omstilling. Ikke dens skraldespand, lød det brøstholdent fra DAG-formanden under DAG’s generalforsamling i marts. Mere end halvdelen af medlemmerne var mødt op.
Spænding om kommende batteriregler
n Fortsat få skrotbiler, tvivl om bortskaffelse af udbrændte elbilbatterier, værkstedernes avance på genbrugsdele – og premieren på den første uddannelse af sin art: Miljøbehandleruddannelsen. Sådan lød nogle af overskrifterne, da formanden for Dansk Autogenbrug, Søren Lundfold, aflagde beretning under DAG’s generalforsamling i begyndelsen af marts på Hotel Alsik i Sønderborg. Mere end halvdelen af foreningens medlemmer var mødt op.
»I årets løb har vi rejst en kras kritik af, at ingen vil tage ansvar for udbrændte elbilbatterier, der derfor kan henstå på vores pladser i årevis. Vi har selvfølgelig den opfattelse, at vi er en aktiv del af den grønne omstilling – ikke dens skraldespand,« lød det.
NYT TILLÆG
FOR BRUGTE DELE
På den mere positive side kunne Søren Lundfold glæde sig over, at forsikringsselskaberne med deres såkaldte incitamentstillæg nu gør det muligt for værk-
stederne at sikre sig et særligt ”grønt” tillæg, når de efterspørger brugtdele. Mindst lige så positivt er det, at de ni første miljøbehandlere nu har opnået bevis på deres kompetencer efter at have afsluttet den nye Miljøbehandleruddannelse; en uddannelse, der nu bygges videre på, og som forudses udbudt igen i dette efterår.
Med uddannelsen – der udbydes af og er udviklet sammen med Tradium i Randers – får medarbejderne ikke alene papir på deres kunnen. Virksomhederne sender også et signal over for myndigheder og certificeringsbureauer om, at her ”styr på tingene”.
NYE SKROTNINGSREGLER
Fra sekretariatets side rapporteredes særligt om vejen frem mod de nye, fælleseuropæiske skrotningsregler (se AUTObranchen 01/2025). Umiddelbart imødeses dog med stor spænding, hvordan den danske Miljøstyrelse – a propos EU-lovgivning – vil indarbejde
Mere end halvdelen af DAG’s medlemmer var mødt op, da foreningen afholdt generalforsamling i Sønderborg. Kommende skrotningsregler og indførelsen af producentansvaret for batterier var blandt de største dagsordenspunkter.
AF ADAM PADE
EU’s batteriforordning i dansk lov: Her finder vi forhåbentlig svarene på, hvordan vi håndterer eksempelvis de udbrændte elbilbatterier. Kritisk bliver også styrelsens tolkning af, hvordan og i hvilket omfang autogenbrugerne må tilgå batterierne.
Ifølge Miljøstyrelsen skulle der foreligge et udkast til nye regler i april.
Begge emner er i høj grad genstand for opmærksomhed i autogenbrugernes europæiske organisation, EGARA. Foreningen har fortsat en direkte dialog med de medarbejdere i EU-Kommissionen, der udarbejder reglerne vedrørende cirkulær produktion af biler, og autogenbrugerne oplever positiv lydhørhed.
Foreningen konstaterede, at nedgangen i antallet af skrottede biler måske omsider er ved at nå bunden. I 2020 og tidligere har mængden af skrottede biler udgjort over 110.000 om året; i 2023 og 2024 ligger tallene på omkring de 75.000.
GENVALG OG NYVALG
Under valgene blev Søren Lundfold genvalgt til formandsposten, ligesom Søren Damsgaard og Lars Holst også blev på deres pladser. Som nye suppleanter valgte generalforsamlingen Kristoffer Østergaard og Christian Jacobsen.
Efter en festlig fredag aften med flere gæster blandt foreningens seniorer drog forsamlingen lørdag formiddag til Nordborg, hvor Anne og Christian Jacobsen tog veloplagt imod i deres virksomhed Schmiedmann Nordborg, hvor medlemmerne blev vist rundt.
I 2026 mødes medlemmerne første weekend i marts i Viborg. n
Ovenfor: Anne og Christian Jacobsen tog imod hos Schmiedmann Nordborg lørdag formiddag. Ovenfor: Dirigent Mads Thomsen (th.) ønsker Søren Lundfold til lykke med genvalget som Dansk Autogenbrugs formand for en ny periode.
GENBRUG • Siden sidste efterår har værkstederne kunnet forhandle sig frem til et særligt tillæg for anvendelse af genbrugsdele.
»Det er nok værkstederne, der skal være udfarende her. Det ville være naturligt at søge en forhandling, hvis du bruger brugte dele til hverdag,« lyder det fra Jens Olsen. F&P.
Incitamentstillægget:
Sådan virker det
n Det bør ikke ligefrem koste værkstederne penge at anvende genbrugsdele i skadesreparationer. Så vidt er det måske heller aldrig kommet, men rabatstrukturen i Autotaks har i hvert fald ikke gjort genbrugsdele til nogen guldrandet forretning.
Den reservedelsrabat, værkstedet har ydet forsikringsselskabet, kan være baseret på priserne på nye originale dele indeholdt i Autotaks. Dermed bliver den valgte genbrugsdel i Autoflex påvirket af den samme rabat, og det kan udhule den muli-
ge avance, som leverandøren af genbrugsdelen yder værkstedet.
Men siden oktober 2024 har værkstederne kunnet indgå en aftale med forsikringsselskaberne om det såkaldte incitamentstillæg; et tillæg, der tillægges prisen på den enkelte brugte reservedel, og som kan sikre en avance på delen, der (mindst) svarer til den aftalte procentdel.
Ønsket med tillægget er – som betegnelsen antyder – at anspore værkstederne til at øge andelen af genbrugsdele. Det har betydning for forsikringsselskabernes grønne regnskaber, og så ligger det i kortene, at den cirkulære økonomi skal fremmes på bekostning af den lineære: Det gælder med andre ord om at genbruge frem for forbruge.
»Når man har foretaget en skadesberegning og dermed står med sin liste over reservedele, der skal anvendes i reparationen, så holdes denne op imod udbuddet af tilgængelige dele i Autoflex, der en del af Autotaks,« forklarer product owner, Jens Olsen, F&P.
Autoflex version 2 omfatter nu i alt 10 leverandører af genbrugsdele, nye dele og nye alternative dele. Som noget helt nyt adviseres man allerede på første side, om der er aftalt et incitamentstillæg for brugte dele. Har man ikke – så er tallet naturligvis nul.
FÅR VIST PRIS MED TILLÆG
I Autoflex kan man filtrere sin søgning, så man eksempelvis udelukkende får vist udbuddet af brugtdele. Ved at bevæge musen hen over den viste genbrugsdel får man vist den averterede pris plus det aftalte tillæg i kroner. Dermed er det nu yderligere synliggjort, om man har indgået aftalen om et incitamentstillæg.
»Som i andre aftaler i Autotaks er det muligt at opbygge aftalen på basis af konkrete bilfabrikater og -modeller eller bilernes alder,« anfører Jens Olsen.
Med et kryds ved en brugtdel vil delen automatisk blive indarbejdet i værkstedstilbuddet, og genbrugsdelen reserveres hos den pågældende autogenbruger i to gange 24 timer.
»Med Autoflex 2 har vi fået et realtidssystem. Tidligere var der tale om statiske lagerlister, der kunne være op til en uge gamle, hvormed en reservedel kunne være blevet bestilt flere gange og derfor ikke kunne leveres. Nu har vi til enhver tid et helt nøjagtigt billede af, hvad der er på lager. De dele, der er i spil, reserverer
AF ADAM PADE
man hos autogenbrugeren i to gange 24 timer, indtil taksatorrapporten er godkendt. Men det bliver den jo som oftest inden for få timer,« forklarer Jens Olsen.
F&P har ikke et samlet billede af udbredelsen af incitamentstillægget, da det er en aftale mellem parterne – værksteder og forsikringsselskaber.
VÆRKSTEDERNE SKAL
VÆRE UDFARENDE
»Det er nok værkstederne, der skal være udfarende her. Det ville være naturligt at søge en forhandling, hvis du bruger brugte dele til hverdag,« råder Jens Olsen.
»Vi mener, vi har fundet en model, der er anvendelig i markedet. Men vi lytter til den kritik og gode idéer, der måtte komme og vil løbende justere efter behov.«
NÆSTE PROJEKT
Næste større udviklingsprojekt, der venter Autoflex, bliver en handelsplatform.
»Vi skal som noget nyt bygge web-indkøbsfunktioner, der indeholder indkøbskurve og håndtering af den konkrete handelsproces mellem værkstedet og le-
Ved at bevæge musen hen over den viste genbrugsdel i Autoflex, får man vist den averterede pris plus det aftalte tillæg i kroner.
verandører til Autoflex,« siger Jens Olsen.
Det bliver inden for rammerne af denne handelsplatform, at bestillere – værkstederne – får mulighed for at komme i dialog med leverandørerne om eventuelt gentagne problemer, hvad enten det gælder kvalitet, emballering, og hvad der i øvrigt kan frustrere en indkøber.
Men der bliver aldrig tale om et ”ud-
mega macs S 20
- et must-have for ethvert værksted
Alsidig diagnosetester, der kombinerer fleksibilitet, innovation og brugervenlighed.
Nøglefunktioner:
• Innovativ diagnoseløsning til Android-tablet
• Intuitiv SDI-brugerflade med nem navigation
• Kompatibel med CAN-FD og DoIP
• Integreret Cyber Security Management (CSM)
• Mulighed for ADAS-kalibrering med CSC-Tool
• Fejlkodebaserede onlineløsningsforslag for lynhurtig diagnose
Vil du vide mere om mega macs S 20?
Scan QR-koden for yderligere information eller kontakt vores salgsteam for et tilbud.
hængsskab”, hvor leverandører bliver synliggjort til spot og spe.
»Et sådant forum skal være med til at sikre dialogen mellem parterne, så problemerne kan identificeres og løses,« understreger Jens Olsen, der tilføjer, at systemer og dagligt samspil må bære præg af, at vi jo lever af hinanden. n
De frie vinder markedsandele
De frie værksteder vinder markedsandele. Aldrig før har så mange forbrugere valgt et uafhængigt værksted frem for et mærkeværksted. I 2024 var markedet nøjagtig lige fordelt mellem mærke- og frie værksteder, hvilket markerede en vækst på tre procent for de frie værksteders vedkommende fra 47 til 50 procent fra 2022 frem til 2024.
Det er et af hovedresultaterne i Epinions seneste markedsundersøgelse udført for Dansk Bilbrancheråd. Undersøgelsen er den sjette af sin art og kan fejre 10 års jubilæum.
Selv om forbrugerne i stigende grad sværger til frie værksteder, så er andelen, der får udført reparationsarbejde samme sted fra gang til gang, svagt faldende. I 2024 svarede 75 procent af forbrugerne, at de altid fik repareret deres bil samme sted mod 81 procent i 2022.
Markedsundersøgelsen blev – sammen med en analyse af medlemmernes tilfredshed med Dansk Bilbrancheråd –forelagt under Dansk Bilbrancheråds for-
Fritidsjob vil styrke unges trivsel
En styrkelse af børn og unges karakterdannelse er et afgørende element i at fremme trivsel. Der er behov for et stærkere fokus på at understøtte børn og unges udvikling af egen karakter i form af selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner, relationskompetencer og ansvarsfølelse. En af vejene hertil er at få flere unge i fritidsjob.
Det mener Trivselskommissionen, der barslede med sin rapport i februar.
Karakterdannelse indebærer ifølge kommissionen, at de unges blik vendes udad frem for indad. Karakterdannelse skal
mandsmøde i marts. Og her er så mange data at blive klogere af, at vi fordyber os i enkelte af dem ad gangen.
Men det skal lige med, at 57 procent af forbrugerne vælger et frit værksted, fordi ”jeg får en bedre og mere personlig service”, med tillid, lånebil og adgang til brugte reservedele på de følgende pladser.
Analysen er bygget på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.022 bilejere i perioden 2. – 6. december 2024.
fylde mere i alle arenaer af børn og unges liv, herunder i civilsamfundet.
Et fritidsjob kan være med til at udvikle og styrke unges karakter og understøtte en sund selvstændiggørelse. Det vil give dem en følelse af ansvar og tro på egne evner.
Kommissionen anbefaler, at kommunale ungdomsskoler og det lokale erhvervsliv i højere grad samarbejder om at forberede unge til fritidsjob. Desuden bør regeringen gøre det nemmere for arbejdsgivere og foreningsliv at tilbyde unge et job, herunder at forenkle arbejdsmiljøreglerne.
Ja, reparation foregår altid på det samme værksted, 20142024.
SKAD sikrer klageadgang over SERMI-misbrug
Man skal have et sted at klage, hvis bilfabrikanterne bruger SERMI til at lukke af for dataadgang, der reelt ikke har noget med SERMI at gøre. SKAD har udfordret Færdselsstyrelsen på, hvordan denne klageadgang er forvaltet i Danmark. Og Færdselsstyrelsen har svaret klart og entydigt tilbage: Klag til os – så vil vi videresende klagen til den typegodkendende myndighed. SERMI omfatter som bekendt beskyttelse af adgang til data, der har betydning for risikoen for tyveri og sikkerhed i forbindelse hermed. Værksteder, der vil være sikre på at kunne tilgå disse data, skal have en –eller flere – SERMI-certificerede medarbejdere.
Sagen er vigtig for SKAD. Dels har SKAD nøje fulgt tilblivelsen af SERMI siden 2011, dels fordi SKAD er medlem af AIRC, der står som en af ejerne af systemet bag SERMI. Yderligere har SKAD løbende ydet rådgivning og udarbejdet vejledninger til brugerne i forbindelse med det svenske godkendte certificeringsorgan Treffco, der var de første til at tilbyde SERMI-certificering i Danmark.
Læs mere herom på skad.dk/sermi-certificering
Uheld har altid været uheld
Vælg et forsikringsselskab, som har hjulpet familier siden 1761.
Altid her for dig
Der er en hel del, som har forandret sig, siden vi startede for 260 år siden. Men vi er her stadig til at forsikre dig og din familie, så du har færre bekymringer i hverdagen. Hos Købstædernes Forsikring får du fordel af vores lange erfaring. For alt det, som kan være bøvlet for dig, har vi hjulpet med mange gange før.
UDDANNELSE • Nicholaj Pedersen, Autoopretning Vendsyssel, skal vække unges interesse for mekanikerfaget.
AF ADAM PADE
Nicholaj er rollemodel
n »Mens jeg gik i 9. klasse, kunne jeg jo se, at der var mange, der ikke burde have valgt gymnasiet. Det er dem, jeg gerne vil fange. De skal lytte til sig selv og følge deres hjerte.«
Nicholaj Pedersen (23) er netop blevet rollemodel under programmet Vejen til Erhvervsuddannelse, som Dansk Bilbrancheråd har et samarbejde med. Han skal nu ud til folkeskolerne, gymnasierne og andre uddannelsessteder for at fortælle om, hvorfor han
ROLLEMODELLER
EUD- og EUX-elever (og færdigudlærte under 28 år) kan tegne sig som rollemodeller under ordningen, der administreres af Erhvervsskolernes Elevorganisation. Formålet er at oplyse og inspirere unge, der skal vælge uddannelse.
Rollemodeller uddannes under en bootcamp – et træningskursus – og forpligter sig for tre måneder.
Værkstederne modtager lønkompensation ved skolebesøg. Herudover får værkstederne en motiveret og faglig stolt lærling ud af det.
Er du medlem af Dansk Bilbrancheråd, kan du kontakte lærlingekonsulent Lucas Hultgren for at høre nærmere – ellers klik ind på www.vejentileud.dk
valgte at blive automekaniker, om uddannelsen og om de mange muligheder, der følger med.
»Som rollemodel deltager du først i et kursus – en bootcamp – hvor du lærer tale- og præsentationsteknik, og hvordan du får eleverne til at lytte aktivt. Det kursus, jeg deltog i, foregik på Metalskolen i Jørlunde,« fortæller Nicholaj.
KERNEVÆRDIEN
»Vi får blandt andet at vide, at vi skal fortælle om, hvad der for os er kerneværdien i den uddannelse og fag, vi har valgt. For mit vedkommende handler det om at kunne hjælpe andre. Det gør jeg så gennem at reparere biler.«
– Og for Nicholaj kan mekanikeruddannelsen da også næsten betegnes som et kald:
»Som teenager hørte jeg en af mine bedste kammerater tale om biler. Det vakte mig,« siger han.
Nicholaj er færdigudlært mekanikersvend, men det er ikke nogen hindring for at blive rollemodel, så længe man ellers er under 28 år. Og så er han i øvrigt EUX’er, fordi han ikke på forhånd ville udelukke at kunne læse videre – til ingeniør eller maskinmester måske. Det er dog bestemt også en mulighed at blive i autobranchen: Branchens teknikeruddannelser træk-
ker; her får man lejlighed til at fordybe og specialisere sig, synes Nicholaj.
Nicholajs mester hedder Dorthe Nelleberg og driver sammen med sin bror, Claus Dencker Jørgensen, Autoopretning Vendsyssel i Frederikshavn. Værkstedet omfatter karosseriværksted og mekanisk værksted, et rustbeskyttelsescenter og en bilplejevirksomhed. Her beskæftiges 13 medarbejdere, heraf fire på værkstedet, tre mand på pladeværkstedet og to i bilplejen. En enkelt passer rustbeskyttelsescentret, og hertil kommer to fleksjobbere, der klargør biler.
MEST NATURLIGT
Værkstedet blev etableret af Dorthes og Claus’ farfar, der var karrosserimager, i 1945. I 1986 flyttede virksomheden ud her på Suderbovej i egne lokaler. Dorthe har selv en uddannelsesbaggrund inden for reservedele.
ind i noget nyt: Han beder om at se arbejdskortene for den følgende dag, inden han går hjem. Er der opgaver, han synes, er særligt udfordrende, bruger han gerne sin aften på at læse på lektien.
»Det synes jeg, er ret unikt!« lyder det fra Dorthe.
Det var under et medlemsmøde i Dansk Bilbrancheråd, at Dorthe først blev opmærksom på ordningen med rollemodeller, mens Tun Din Fremtid var dagsordenen.
»Det syntes vi, kunne være spændende at prøve,« fortæller Dorthe, og Nicholaj var helt med.
Han debuterer som rollemodel i april og skal ud igen til maj. Og da er det ikke en folkeskole, han skal ud til.
NEXT STEP FGU
»Jeg skal sammen med flere andre holde oplæg for FGU’erne (elever på den Forberedende Grunduddan-
’Lærlinge er sjove at arbejde sammen med, og det giver en dynamik på værkstedet med medarbejdere i flere aldre.
– Dorthe Nelleberg
»Vi har altid haft lærlinge – som oftest to ad gangen. Det føles mest naturligt. Lærlinge er sjove at arbejde sammen med, og det giver en dynamik på værkstedet med medarbejdere i flere aldre. Alle har jo noget at bidrage med – de ældre med erfaringen, de yngre med en naturlig tilgang til al den moderne teknologi. Og så bliver vi holdt lidt opdateret via skolen,« fastslår Dorthe.
Nicholaj blev færdigudlært i 2023 hos Super Dæk Service i Frederikshavn og landede hos Autoopretning Vendsyssel i 2024. Af specialer er han særligt optaget af fejlsøgning og styretøj. Og så får han det skudsmål af sin mester, at han er god til at sætte sig
Det kan godt være, der hverken er fredagsbar eller afdansningsbal på en teknisk skole. Til gengæld oplever eleverne et stærkt interessefællesskab.
– Nicholaj Pedersen
nelse – red.). Og inden da skal vi på et lille forberedelseskursus, så vi er klar til at møde dem.«
Noget af det, Nicholaj kommer til at tale om, bliver, at teknisk skole ikke står tilbage for gymnasiet.
»Det kan godt være, der hverken er fredagsbar eller afdansningsbal på en teknisk skole. Til gengæld oplever eleverne et stærkt interessefællesskab, fordi de er mere bevidste om, hvad de har valgt. Og selvfølgelig er der et socialt fællesskab. Man samles måske ude på parkeringspladsen, snakker sammen og sparker dæk,« synes Nicholaj, og Dorthe supplerer: Hun har en bonussøn, der uddanner sig til cykelmekaniker, »og han glæder sig da hver gang til, han skal på skoleophold.«
Fremtidens arbejdskraft og nye udgaver af de hverandenårlige medlems- og markedsundersøgelser fyldte under årets formandsmøde i Dansk Bilbrancheråd.
Medlemstilfredshed med Dansk Bilbrancheråd
Dansk Bilbrancheråd afholdt formandsmøde lørdag den 1. marts på Hotel Koldingfjord, hvor formænd og repræsentanter for rådets lokalforeninger var mødt talstærkt op.
Dagen bød på to overordnede emner, hvoraf uddannelse, unge og tiltrækning af arbejdskraft var det ene, og to undersøgelser var det andet.
Under uddannelsestemaet gav lærlingekonsulent Lucas Hultgren et overblik over året i Tun Din Fremtid med tal på kampagner og eksempler på annoncer. TEC’s uddannelseschef Per Nørregaard fortalte via Teams om TEC’s nye elbilteknikeruddannelse, der er en erhvervsuddannelse, de forventer sig meget af, og som er et helt nyt tiltag i branchen.
Som sidste del af unge-temaet præsenterede Per Poulsen fra uddannelsescentret HUMI i Odense en ny uddannelse, som Dansk Bilbrancheråd tilbyder i samarbejde med HUMI, med fokus på mesters gode relation til og kommunikation med den unge generation. Der er stadig åbent for tilmeldinger.
På formandsmødet blev Dansk Bilbrancheråds to store undersøgelser præsenteret – medlemsundersøgelsen og markedsundersøgelsen. Sidstnævnte blev
Per Poulsen, uddannelsescentret HUMI i Odense, introducerede til et nyt kursus i kommunikation med den unge generation.
præsenteret af Epinion, som stod bag undersøgelsen. Et af de glædelige resultater var, at de frie værksteders markedsandel er gået frem. Medlemsundersøgelsen blev præsenteret af rådets kommunikationschef, som blandt andet kunne fortælle, at undersøgelsen viste en stor tilfredshed med organisationen og de ydelser, som medlemmerne kan drage nytte af.
Dagen blev rundet af med en kop kaffe og en invitation til næste års formandsmøde, der som noget nyt ligger en fredag. – Af Majbrit Berthelsen
E-Miljø bliver til Capptain A/S
En transformation. Sådan betegner E-Miljø selv sin rejse fra at være et nonprofit-produkt under ABAS Miljøservice til at stå på egne ben som kommerciel platform med nye investorer og en udvidet ejerkreds – nu som A/S og navnet Capptain.
E-Miljø har igennem otte år hjulpet autobranchens virksomheder med at navigere i de mange miljø- og arbejdsmiljøkrav. Det er nu det, der skaleres op.
Den nye platform betyder, at der kan investeres mere i udviklingen af platformen, introduceres nye funktioner og hurtigt kunne tilpasses virksomhedernes behov og nye og kommende lovkrav – uanset branche.
Capptain A/S har som vision at blive det førende værktøj til miljø- og arbejdsmiljøstyring.
Som direktør for Capptain A/S er ansat Michael Therkildsen, tidligere direktør
Feltet, vi berører, er relativt uberørt, og vi vil kunne hjælpe rigtigt mange erhvervsdrivende.
– Michael Therkildsen
for Selandia og med i alt 28 års erfaring i branchen. Han betegner Capptain A/S som en kommende gamechanger:
»Feltet, vi berører, er relativt uberørt, og vi vil kunne hjælpe rigtigt mange erhvervsdrivende. Min vision er at udvikle, drive og gøre Capptain A/S til den største spiller inden for styring af miljø og arbejdsmiljø på det danske marked – og på det europæiske.«
Ifølge Capptain A/S er navnet en sammenfatning af flere engelske ord, der på forskellig vis er kerneværdier for den nye, gamle virksomhed.
Autoudvalget får ny sekretær
Jakob Hviid Smith er tiltrådt i SMVdanmark og har overtaget hvervet som sekretær for Autoudvalget efter Simone Poulsen, der har fundet andre græsgange. Han skal nu være med til at løfte de mange politiske dagsordener, som autobranchens eftermarked har ønsker om at påvirke på virksomhedernes vegne. Det gælder alt lige fra retten til at tilgå data fra den forbundne bil til de danske reparationsregler.
Jakob er uddannet cand.polit. og har erfaring både fra ”det private” og fra Christiansborg, hvor han har været rådgiver inden for transport- og skattepolitik.
Systemet sikrer, at kundekommunikationen forud for et værkstedsbesøg bliver oplevet som en service frem for uønsket markedsføring.
EU lemper krav om klimarapportering
Ikke mindst de mange og komplicerede klimakrav er med til at skabe uoverskuelige administrative byrder – og dét især for små og mellemstore virksomheder, der ikke har administrativt personale til at håndtere dem.
Men med EU’s nye konkurrencekompas skal de administrative byrder lempes, og det gælder også klimakravene.
Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen vil kun virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en årsomsætning på over 450 mio. euro skulle rapportere på bæredygtighed. Og af betydning for vores type virksomheder foreslås det at indfø-
Tid at skifte viskerblade!
Forestil dig et system, der checker kundens fakturahistorik igennem og på den baggrund selv kan komme med anbefalinger om, hvad der bør gøres, når kunden kommer til service med sin bil næste gang. Den skræddersyede anbefaling går til de kunder, der har book’et tid på værkstedet.
Sådan et system har autotech-virksomheden AG Analytics just præsenteret, og de første tilbagemeldinger viser ifølge firmaet positive resultater. Systemet sikrer, at kundekom-
re restriktioner på de omfattede virksomheders adgang til at hente data hos deres mindre underleverandører.
Ifølge direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov, betyder forslagene, at mellem 150 og 200 danske virksomheder skal omfattes – mod hidtil 2.200.
Det er ikke kun en byrdelettelse for de virksomheder, som nu går fri. Det vil også være en stor hjælp til de større virksomheders underleverandører i SMV-segmentet, som også slipper for rapporteringskrav.
Rent konkret bliver det det såkaldte CSRD-direktiv, der bliver ændret i.
munikationen forud for et værkstedsbesøg bliver oplevet som en service frem for uønsket markedsføring. Den automatiserede påmindelsesmail, der sendes forud for servicebesøget, giver kunden indsigt i bilens behov for eksempelvis viskerblade, bremseservice eller undervognsbehandling.
AG Analytics leverer i forvejen software, der understøtter autobranchens eftermarked. Se mere på aganalytics.dk.
Få det nu på skrift!
AF LARS ELLEGAARD • ADVOKAT • DANSK BILBRANCHERÅD
JURA •Reparationssager i Ankenævn for Biler handler som oftest om uenighed om reparationens omfang eller dens pris. For nylig behandlede nævnet en sag med elementer af begge dele.
n En kunde havde indleveret sin bil til reparation for to fejl. Bilen viste motorfejl og fejl på abs. Kunden havde klart en forventning om, at det var overkommelige reparationer, og blev derfor temmelig overrasket, da hun fik en regning ca. 40.000 kroner – et beløb, som i øvrigt nok oversteg bilens værdi, hvilket dog ikke var et emne i sagen. Motorfejlen var der sådan set ikke det store i. PDFfilter blev renset og en ny lambdasonde monteret, og derefter var motorfejlen væk, så det var der ikke uenighed om.
Værre var det med abs-fejlen. Der blev fejlsøgt, og en ny abs-enhed blev monteret til en forholdsvis høj pris. Fejlen viste sig imidlertid straks igen, og værkstedet bestilte endnu en ny enhed hjem og monterede den. Fejlen var der dog stadig. Efter yderligere fejlfinding konstateredes en fejl på en abs-krans, som kun kostede ca 300 kr. Begge de bageste kranse blev skiftet, og herefter var fejlen væk. Kunden fik bilen udleveret og fik derefter regningen på ca. 40.000 kr., hvilket kunden ikke forstod.
Parterne kunne ikke blive enige. Kunden mente højst at skulle
betale 10.000 kr. Sagen blev derfor indbragt for nævnet. Ifølge Ankenævnets sagkyndige havde indklagede foretaget korrekt fejlsøgning, men den sagkyndige fandt, at der var brugt alt for meget tid på fejlsøgning og reparation af abs-fejlen. Kunden var blevet faktureret for 22,5 timer, som udgjorde den væsentligste del af fakturabeløbet. Den sagkyndige mente, at det burde kunne gøres på den halve tid. Desuden var klager blevet faktureret for den ene abs-enhed, som viste sig ikke at være defekt.
Ankenævnet var opmærksom på, at det selvfølgelig altid er en lettere opgave at finde en fejl eller prissætte en opgave, når man kender løsningen, men i denne sag var den sagkyndige meget klar i sin konklusion. Der var brugt for meget tid, og klager skal ikke betale for reservedele, som ikke løser problemet.
Konklusionen blev derfor, at regningen blev reduceret til knapt det halve. Man skal derfor altid huske at få kundens accept, især når en reparation bliver væsentlig dyrere end ventet, og helst på skrift, så kunden ikke bliver overrasket over regningens størrelse.
KONFORT 707 TOUCH - NYHED
Konfort 707 Touch er nu tilgængelig til både R1234yf og R134a kølemidler.
Den intuitive touchskærm gør betjeningen enkel og effektiv.
De fire hjul sikrer nem håndtering, mens vægtlåsen sikrer præcise målinger hver gang.
• UDSKRIV TRÅDLØST VIA WIFI
• FØLG PROCESSEN PÅ DIN SMARTPHONE
19.995,00
V.nr. PZ18210
NAVIGATOR NANO S2 - NYHED
Den helt nye Navigator Nano S2 med den forbedrede IDC6-software fra TEXA giver dig flere diagnosemuligheder end nogensinde før.
Samtidig får du et brugervenligt og enkelt design.
• INKLUDERER 1 ÅRS
ABONNEMENT OG ADGANG TIL HOTLINE
14.995,00
V.nr. PNANOSA2
KVALITET OG VIDEN
KONFORT 744 - CO2
Den ultimative fyldestation til CO2-anlæg
Fyldestationen tilbyder trinvis påfyldning, løbende tæthedstest og måling af CO2-niveauet i arbejdsomgivelserne, hvilket sikrer både præcision og sikkerhed.
De patenterede olieflasker beskytter olien mod fugt og snavs, så du får en effektiv og pålidelig ydeevne hver gang.
• PÅFYLDNING I TRIN
• PRÆCISION OG SIKKERHED
49.995,00
V.nr. PZ11650
TEKNISK DATA
Pålidelige tekniske data og effektiv fejlsøgning hænger sammen.
Som abonnent hos Elektro Partner får du samtidig adgang til Skandinaviens største hotline-center.
Ditlev Staal Terkildsen (til venstre for bilen), Rødding Autogenbrug, stod for de første to af DAG’s opmærkerkurser afholdt i det jyske i marts og april.
DAG gennem første runde af kvalitetskurser
Der blev i den grad nørdet igennem, da knap 40 medarbejdere fra Dansk Autogenbrugs medlemsvirksomheder mødtes til DAG’s to første opmærkerkurser i marts og starten af april. Tørring Autolager og Hammershøj Autoophug lagde rammer til.
»Vi startede med en kop kaffe og et rundstykke, og så gik vi ellers i gang med at kvalitetsvurdere forskellige karrosseridele. Der er lidt forskellige måder, vi mærker op på hver især, men grundlæggende vurderer vi ens,« fortæller Ditlev Staal Terkildsen, Rødding Autogenbrug, der førte slagets gang.
Kursisterne gennemgik sammen konkrete dele så som en lygte, en kofanger, en dør og et sidespejl og havde også fået to ”hele” biler stillet rådighed. Her var der mulighed for at funktionsteste dele, inden de blev afmonteret.
Det er en vandrehistorie, at Novo Nordisk tiltrækker automekanikere i stor stil, som de henter hos autoværkstederne. Det kunne to højtstående
»Vi kom langt rundt og fik også talt beskrivelser, der er helt afgørende for, at kunderne ved, hvad de får – især i Autoflex, hvor der endnu ikke er billeder af delene,« fortsætter Ditlev Staal Terkildsen. »Vi talte også om stand C-dele, der jo sagtens kan bruges, hvis man gør sig klart, hvordan de skal håndteres.«
Opmærkerkurserne skal bidrage til, at medarbejdere beskæftiget med opmærkning og dermed standsvurdering af brugte dele ”taler samme sprog”, så en B1-del gerne skulle have de samme egenskaber, uanset hvor i landet man køber den. I sidste ende skulle det gerne lede til færre varereturneringer.
»Folk var glade og fornøjede. Vi fik udvekslet erfaringer og tips, og der var stor tilfredshed med at komme ud og snuse lidt,« konkluderer Ditlev Staal Terkildsen.
medarbejdere fra Novo Nordisk godtgøre, da de mødtes med direktør og formand for Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen og Henrik Pedersen i begyndelsen af marts.
»Under et klart indtryk af, at Novo henter rigtig mange medarbejdere inden for metalområdet – herunder vores mekanikere – fik Tun Din Fremtid og vi den tanke, at Novo måske kunne være interesserede i at hjælpe os med at trække flere unge til vores branche. Det var baggrunden for, at vi søgte et møde med dem,« fortæller Erik S. Rasmussen.
Virkeligheden er dog en anden.
»De erkendte, at de i en
periode over et par år hentede medarbejdere rundtom på Sjælland inden for forskellige faggrene, fordi de voksede hurtigere, end de selv kunne nå at uddanne folk. I dag uddanner Novo selv deres medarbejdere, blandt andet i et samarbejde med professionshøjskolerne,« fortsætter Erik S. Rasmussen.
Under mødet fremhævede Novo Nordisk også, at det fremover vil være begrænset, hvad Novo har behov for af medarbejdere inden for metalområdet.
Samlet set beskæftiger Novo Nordisk én procent af den danske arbejdsstyrke.
FOTO: ADOBE STOCK
Tun Din Fremtid:
Velkommen til nye sponsorer!
En overordentlig tilfreds bestyrelse bag foreningen Tun Din Fremtid kunne i starten af året byde velkommen til hele fem nye sponsorer. Det drejer sig om Din Bilpartner-kæden, Hella Service Partner, VM Autodele, Würth Danmark og lokalforeningen DBR Roskilde.
For Søren Graabach, markedschef i Würth for Auto, Cargo og Agro, er det et fælles ansvar at sikre gode fremtidsmuligheder for branchen:
»I den sammenhæng er det helt afgørende, at vi kan tiltrække, udvikle og motivere unge mennesker. Selvfølgelig for at sikre fremtidens arbejdskraft, men også for at sikre den langsigtede udvikling af branchen. Derfor er vi rigtig glade for med Tun Din Fremtid at få muligheden for at
støtte op om de unge mennesker, der er nysgerrige på vores branche.«
Lignende gode ord lyder fra sales manager, Daniel Poulsen, WM Autodele, der også opfordrer andre aktører i branchen til at gå med i Tun Din Fremtid.
Kædechef Jakob Knudsen træder nu med Din Bilpartner og Hella Service Partner også ind som sponsorer:
»Det er en vigtig sag. Vi mærker vel alle manglen på arbejdskraft og er derfor nødt til at tage stilling og gøre noget. Der findes nok ikke noget quick fix på den her udfordring, men lad os i branchen stå sammen om den her sag. Det er det eneste rigtige,« lyder det.
FRA VÆRKSTEDET • SKAD tog første gang debatten om korrekt reparation og lakering af kofangere op i 2022. I september i fjor udgav vi den første guideline om problematikken.
ADAS-systemer påvirkes af forkerte reparationer
n KTI i Tyskland – Kraftfahrzeugtechnishes Institut – som SKAD’s søsterorganisation ZKF er medejer af, har i forbindelse med BMW’s reparationsinformation tilbage i 2019 og efterfølgende opdateringer, som SKAD-medlemmer løbende har fået tilsendt, gennemført forsøg i forbindelse med netop lakering og reparation af skadede kofangere. Det skal understreges, at det i Tyskland er forbudt at bruge kopi-kofangere til reparation af trafikskadede biler. Det fører omgående til køreforbud af typegodkendelsesmæssige årsager.
KTI har undersøgt forskellige typer skader og forskellige typer reparationer på kofangere, både i hen-
hold til bilfabrikkens anvisninger og efter ”gammeldags” metode. Her blev det undersøgt, hvilke konsekvenser både spartling og lakering har på radarsystemer og trafiksikkerhed.
BETYDELIGE FEJL
Det stod klart, at når der ikke repareres og lakeres korrekt efter bilfabrikkens anvisninger, kan dette påvirke radarens funktion. Her har man fundet fejl så som forkortet rækkevidde af radarstrålerne, fejl i vinkelmålinger, altså hvor et objekt befinder sig i forhold til bilen, og registrering af skyggeforhindringer, altså objekter, der ikke fandtes.
AF THOMAS KREBS • DIREKTØR AUTOSKADEBRANCHEN.DK • INGENIØR
BMW Lidar sensorer under bagkofanger - KTI.
I denne forbindelse startede man en tysk arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan lagtykkelse, farvevalg, den kemiske laksammensætning, metalliske komponenter med videre, påvirker radarstrålerne. Man fandt blandt andet, at sølvmetal-lak med høj metalandel har en særlig problematisk effekt.
Reparation og skadeslakering kommer i fremtiden til at have et særligt højt fokus, hvor man også er i gang med at udvikle måleudstyr, der kan måle, hvorvidt lagtykkelsen er overskredet. Igen, dette relaterer udelukkende til originale kofangere, hvor man kender både materialetykkelse og støbemateriale-komposition. Også her undersøger KTI forholdene og er i konstant dialog med relevante parter.
UDVIKLING AF TESTAPPARAT
TIL VÆRKSTEDSBRUG
I takt med, at ADAS-systemerne bliver mere avancerede, og opmærksomheden også rettes mod en mere automatiseret kørsel, så kan man ikke undlade at forholde sig til sikkerhed ved reparation. Også her har KTI, sammen med firmaet Perisens GmbH og ZKF arbejdet på at udvikle et måleapparat, der kan anvendes ude på værksteder, for at måle radarstråle gennemtrængningseffekten.
Prototypen af apparatet, RMS-E, måler dæmpningsværdierne i en kofanger (del), hvor tallet på værdien vises i et display.
KOPI-KOFANGERE UDEN DOKUMENTATION
Velvidende, at forsikringsselskaber elsker billige ko-
pikofangere, så har problematikken i særdeleshed i Danmark fået en endnu større betydning. Ingen af de i Danmark, af forsikringsselskaberne krævede kopikofangere har nogen form for dokumentation, hvad angår deres beskaffenhed og påvirkning af radarstråler.
Dette anser vi i SKAD for dybt problematisk, fordi man med reference til KTI’s undersøgelser faktuelt kan risikere, at folk dør i deres biler, når de antager, at ADAS-systemet tager over og bremser i tide, når et objekt dukker op, eller nødbremser, når der ikke findes noget objekt på vejen, hvilket kan medføre sammenstød med bagved kørende biler.
Men tilsyneladende gør dette ikke nogen forskel, fordi det jo som sagt ikke er første gang, vi i SKAD har gjort opmærksom på dette problem. At kopi-karrosseridele, herunder kopikofangere, ikke overholder de normer og betingelser, som RCAR – et internationalt organ af forskningscentre, der ejes og drives af forsikringsselskaberne – har udstukket.
Der er ingen tvivl for os om, at dette har en betydning, men klart nok kan SKAD ikke ”lægge lig på bordet”, som nogle har gjort opmærksom på i den trafiksikkerhedstekniske dialog, vi har haft gennem årene.
Som den brancheforening, der arbejder for trafiksikkerhed og forbrugerbeskyttelse efter en skade, så fortsætter vi vores kamp for sikkerhed og kvalitet, indtil der findes kopi-karrosseridele, der lever op til RCAR-normerne. n
Måleudstyr
måler dæmpning i plastdelen – KTI/ Schadens News.
Pas på miljøet –men hvordan?
FRA VÆRKSTEDET • Er ”brug-og-smid-væk” nu også noget gangbart princip her i 2025, når en bil kan repareres og leve videre?
AF
FRANK DONSLUND • DIREKTØR • ELEKTRO PARTNER
n I disse tider, hvor fokus er rettet mod elektriske og hybridbiler, er det tankevækkende, hvor mange gamle biler der stadig har en dansk nummerplade på trods af de høje grønne afgifter, som disse biler er pålagt.
Så mange gamle biler er stadig registreret:
Personbiler indregistreret før 1/1-2001 udgør 125.000, dertil kommer 13.500 varebiler som stadig er registreret.
Personbiler indregistreret før 1/1-2010 udgør 677.500, dertil kommer 84.000 varebiler som stadig er registreret.
Giver det mening at skrotte eller eksportere en vedligeholdt bil, som kunne have gjort nytte mange år endnu? Her i landet gør de grønne afgifter ældre biler sårbare på mange måder.
OG BILEN BLEV REDDET
For nogen tid siden modtog vi en hotlinesag, som
vedrørte en Mercedes C-Klasse 2,5 V6 fra 2006. Værkstedet vurderede ud fra motorlyd og fejlkoder, at knastakselkæden var defekt. Vores hotline bliver nu og da kontaktet i forbindelse med forespørgsler, om det kan betale sig at foretage en sådan reparation?
I dette tilfælde kontakter bilværkstedet os, fordi vi har en bulletin i AutoFrontal, som anbefaler at tjekke balanceaksel i forbindelse med kædeproblemer på netop denne motor. Hvis kæden er slidt, er det naturligvis altid en god ide lige at give motoren et sundhedstjek.
Heldigvis tog mekanikeren sig tid til at undersøge sagen ordentligt, og motoren i denne bil blev repareret. En sag som denne er et bevis på, hvor vigtigt det er at have adgang til en erfaringsdatabase som AutoFrontal, hvorigennem der hvert år kanaliseres titusindvis af sådanne tips og råd frem og tilbage mellem hotline og værksteder overalt i Skandinavien. Typisk mister det originale værksted kontakten til sine biler efter nogle år. Derfor er det ikke sikkert, at det originale værksted kender alle svage punkter på egne bilmodeller, som er mere end 10 år gamle. Over halvdelen af alle bilværksteder i Danmark har adgang til AutoFrontal, hvor svage punkter på såvel nye som gamle biler står udførligt beskrevet.
KAN GØRE GOD NYTTE
En ældre velholdt bil kan gøre god nytte for folk med begrænset kørselsbehov. I andre lande ser man ofte biler som disse være familiens bil nummer 2. I Norge, hvor man har den største udbredelse af elektriske biler i verden, bliver ældre biler som disse holdt i live og gør nytte. Ældre biler med fossilt brændstof som drivmiddel er jo i sit es, hvis man lige har behov for at trække en trailer eller køre en længere distance, hvor der ikke er tid eller mulighed for at lade.
Bare fordi en bil ikke kører så langt på literen, eller fordi dens emissioner giver panderynker hos de folkevalgte, er det måske slet ikke så grønt, som vi går og tror, at smide ting væk som stadig virker.
MAN ER IKKE ET MILJØSVIN!
Man kan ikke lade være at tænke på, hvor meget en ældre vedligeholdt bil egentlig forurener, hvis den for eksempel kører 5.000 km eller mindre pr. år, kontra det CO2 udslip, som forårsages i forbindelse med fremstilling af en ny bil – for slet ikke at tale om de
Måske vi i højere grad burde tage hatten af for folk, der passer på deres ting, og dem, som holder de ældre biler kørende.
–
Frank Donslund
enorme udslip, der er forbundet med produktion af batterier. Måske vi i højere grad burde tage hatten af for folk, der passer på deres ting og dem, som holder de ældre biler kørende.
I en tid, hvor bilforhandlere mangler både nye og brugte biler, er det måske netop lige nu en rigtig god ide at lade et fritstående værksted få lov at forlænge livet på den lidt ældre bil, der jo som oftest ikke har nogen handelsværdi, men som kan gøre nytte i flere år med lidt hjælp fra den lokale mekaniker. Man er ikke nødvendigvis et miljøsvin, hvis man holder en ældre bil kørende. n
Nærværende artikel er forfattet til AUTObranchen for nogen tid siden, men pointen - dén står til stadig til troende.
Bremserne bliver fuldelektroniske
I 2030 vil 5,5 millioner biler verden over være udstyret med bremser, der ikke har den fjerneste forbindelse mellem bremsepedalen og bremsesystemet. Det vurderer Bosch, der netop har gennemført en 3.300 kilometer lang test af Bosch’ nye hydrauliske break-by-wiresystem. Turen gik fra sydvesttyske Abstatt helt op til Bosch’ testcenter i Arjeplog i det nordlige Sverige. Det er første test på offentlig vej.
Break-by-wire indebærer, at førerens ønske om at bremse overføres som et elektrisk signal. Systemet kombinerer to uafhængige hydrauliske bremsesystemer, en elektrisk styret bremseaktuator og et Bosch ESP-system. Systemet forventes introduceret i dette efterår. Ved at fjerne den mekaniske forbindelse er det ifølge Bosch ikke længere nødvendigt at montere bremsesystemets komponenter på væggen mellem kabinen og motorrummet, men hvor det er mest optimalt i forhold til sikkerhed ved havari, støj i kabinen og optimal produktion.
Klassiker bliver elektrisk
Husker I den muskuløse, hårdtpumpede Renault 5 Turbo? I 2027 relancerer Renault den potente 1980’er-bil i en elektrisk udgave med betegnelsen 3E, der knytter sig til den seneste fossiludgave, Turbo 2. Den lille bil får 540 hestekræfter, er bare fire meter lang og kommer med en 800 voltsarkitektur. Den vil kunne lade fra 15 til 80 procent på bare et kvarter, forlyder det.
Der bliver masser af muligheder for at konfigurere den personligt, men der vil kun blive produceret 1.980 eksemplarer.
Den tid er forbi, da man meldte sig ind i et foreningsfællesskab af ren veneration. I dag skal der noget andet til. Vi spørger medlemmerne om, hvorfor de har valgt os til og har besøgt:
Hvorfor er I medlem?
SJÆLLANDS AUTOOPHUG
Industrivej 2 A, 4261 Dalmose www.ophugsdele.dk
Tilsluttet: Dansk Autogenbrug
HVEM ER I?
Jeg hedder Shadi Hector, er 31 år og driver Sjællands Autoophug sammen med min far, Henrik Hector. Efter studentereksamen begyndte jeg at læse til pædagog, men valgte at gå ind i detailhandel, inden jeg begyndte her hos min far. Min far grundlagde firmaet for mere end 20 år siden. Vi driver et helt almindeligt ophug med biler af alle mærker og alle aldre. Og så er vi tilsluttet handelsportalen AD Data.
HVEM ER JERES KUNDER?
Først og fremmest værksteder og i mindre grad private.
HVORFOR ER I MEDLEM AF DANSK AUTOGENBRUG?
Vi havde overvejet det længe. Mange af vores kolleger er medlem, og hvis vi har haft spørgsmål af forskellig art, så er vi blevet rådet til at melde os ind. Vi ville gerne tage del i det samarbejde og netværk, som Dansk Autogenbrug udgør.
HVILKE SERVICEYDELSER BENYTTER I JER AF?
Det er det med netværket igen, og så har DAG nogle gode samarbejdsaftaler, vi gerne vil benytte os af. Og så kan vi få svar på spørgsmål, så vi ikke behøver at være i tvivl indbyrdes!
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR JERES TYPE VIRKSOMHED LIGE NU?
Det er svært at konkurrere med de udenlandske priser på både nye og brugte dele – særligt på nye uoriginale dele. Hvis udlandet i højere grad begynder at fokusere på nye drivlinjer, bliver det næppe lettere. Måske er større komponenter som drivlinjer stadig den mest rentable løsning for både kunde og ophugger. Vi håber, at genbrug bliver mere attraktivt i fremtiden, men for de fleste handler det primært om økonomi – og brugte dele skal være et billigere alternativ til nye.
KAN DU ANBEFALE DANSK AUTOGENBRUG TIL ANDRE?
Nu har vi jo lige meldt os ind, men ud fra, hvad jeg hører fra vores kolleger, så kan jeg helt klart sige ja.
Vicedirektør får møderet for Højesteret
Som noget ret enestående blandt danske brancheorganisationer beskæftiger Dansk Bilbrancheråd nu en advokat med møderet for Højesteret.
Og der er ikke tale om en ny medarbejder!
»Hvo intet vover, intet vinder!« lyder det fra rådets vicedirektør – og partner i Din Biladvokat – Johanne Berner, der fik imødekommet sin ansøgning herom.
Forudsætningen for at opnå møderet for Højesteret er en såkaldt duelighedseller øvethedserklæring ; vel at mærke fra en landsret Og mens de fleste medlemmer af Dansk Bilbrancheråd formentlig godt
Styrelse præsenterede model for ny synslov
Færdselsstyrelsen overvejer nu at oprette et Færdsels-kontaktudvalg som en pendant til Motorstyrelsens Motor-kontaktudvalg. Det oplyste Færdselsstyrelsen under et møde med branchens aktører sammen med Motorstyrelsen i marts.
Under mødet orienterede Færdselsstyrelsen blandt andet om ”NIV-projektet” om en ny synslov, der skal omfatte en model for godkendelse af nationale individuelle køretøjer.
Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd og Dansk Bilbrancheråd havde blandt andet bemærkninger til den nye vejafgift, der giver grå hår i hovedet. Der er fortsat fejl i oplysninger om 1,4 procent at de cirka 35.000 lastbiler, der er omfattet af reglerne.
Yderligere opfordrede Dansk Bilbrancheråd Færdselsstyrelsen til at se nærmere på, hvordan reglerne om takografer skal fortolkes i forbindelse med værkstedsbiler. Der mangler afklaring af, om bolte, møtrikker, hydraulikslanger og alt det andet, der befinder sig i disse køretøjer, udgør gods i fartskriverrelateret forstand.
kunne skrive under på en sådan, så gælder det altså lige her en erklæring fra landsretten om, at man er øvet i procedure – med andre ord har gennemført et vist antal landsretssager, nærmere bestemt som udgangspunkt mindst 10 inden for en periode på fem år. Herudover skal sagsførelsen have været forsvarlig, som det hedder i vilkårene. Johanne Berner klarede skærene med bare otte landsretssager inden for disse fem år.
»Der er dog hver gang tale om en konkret vurdering fra Landsrettens side. At opnå landsrettens øvethedsvurdering med bare otte sager inden for de se-
neste fem år, anser jeg for at være en særlig cadeau,« lyder det fra Johanne Berner, for hvem det er en fjer i hatten at have opnået mødeadgangen inden sit fyldte 40. år; det er ikke enhver advokat beskåret. Johanne Berner blev ansat som jurist og ny-udklækket advokat i 2012 og opnåede få år efter møderet for Landsretten. I dag varetager hun ansvaret for blandt andre DBR Arbejdsgiverforening, Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd og det tilknyttede advokatselskab, Din Biladvokat. Titlen som vicedirektør fik hun i 2023.
Der er fortsat fejl i oplysninger om 1,4 procent at de cirka 35.000 lastbiler, der er omfattet af reglerne om vejafgift.
SYNSPUNKT · Hvilke overvejelser bør dine kunder gøre sig, når de spørger på en el- eller hybridbil? Det har rådgiver og medlem af Dansk Bilbrancheråd Jens Højlind gjort sig tanker om.
Sådan er det også med elbiler
AF JENS HØJLIND JHH TRADING
n Der kan overvejes både for og imod, når talen falder på køb af en el- eller hybridbil – spændende fra det rent tekniske med hensyn til dagligt kørselsbehov, til de nye bilers klimavenlighed.
Lademulighederne er stadig begrænsede og dermed en hæmsko for rene el-biler. Prisen på ladestrøm / Kwh kan variere rigtigt meget. Generelt er det billigst at have lademulighed hjemme, hvis det er muligt.
Det er værd at undersøge de lempelser, rabatter og fordele, som politikerne har gennemført for at promovere salget af el-biler.
Rækkevidde er en kritisk faktor: Elbilers rækkevidde varierer betydeligt, afhængigt af mærke og model, kørselsmønster, temperatur, forbrug af varme og køling med videre. Ved temperaturer under 0° kan batterikapaciteten blive reduceret med mere end 30 procent.
DAGLIG BRUG
Spørg, hvor langt forbrugeren typisk kører på en dag, og tilbyd en elbil, der kan imødekomme dette behov uden at skulle lade konstant. Mange undervurderer, hvor meget rækkevidden kan påvirke den daglige brug af bilen.
Ved længere ture er det vigtigt at planlægge kørslen med hensyn til lademuligheder og ventetid.
Det er vigtigt ikke at køre batteriet for langt ned. I tilfælde af trafikuheld, køkørsel og lignende – kan man måske ikke lige nå frem til en ladestander i tide. Hvis man løber tør for strøm, skal bilen transporteres væk til en ladestander, og hvis der er flere med samme problem, kan det tage meget lang tid.
Udrulning af øget lade-infrastruktur er bagud, tager meget lang tid og koster enorme summer.
MILJØET
Man sparer ikke nødvendigvis miljøet for CO2-udledning ved at skifte sit fossile køretøj ud med en eleller hybridbil, selv om der kan være besparelser at hente på udledning af kulilte, kulbrinter, svovlbrinter og partikler.
Men for at kunne tegne et retvisende billede af CO2-udledningen skal man indtænke hele bilens livscyklus fra produktion til ophug.
Et godt spørgsmål er, hvor længe og hvor mange kilometer el-bilen skal køre, før den har ”indtjent” den CO2, der er udledt ved produktion, drift og ophug og reelt begynder at spare miljøet for emission af CO2. Der har været beregninger fra fire år og frem.
Volvo har udarbejdet en meget grundig analyse, der konkluderer, at der næsten ikke er nogen forskel i CO2-emissionen fra el-biler kontra fossilbiler, når alle forhold bliver taget med i beregningen.
Effekten ligger hovedsageligt i, at man flytter en del af CO2-udledningen fra by til land, hvilket selvfølgelig kan have en gavnlig virkning, men det er ligesom ikke det, vi bliver fortalt i medierne og af politikerne.
Politikere ynder i øvrigt at bruge betegnelsen ”0-emission” om el-biler. Desværre så eksisterer begrebet ikke, idet el -og hybrid-biler først skal være CO2-neutrale, før de sparer miljøet for CO2-udledning, og desuden er der CO2-udledning i forbindelse med el-produktion. Op til 500 g. pr. producerede Kwh.
Miljø- og menneskelige påvirkninger ved batterifremstilling er enorme, med ødelæggelse af store landområder til følge i blandt andre Congo og Atacama ørkenen i Chile.
Ved fremstilling af et 100 Kwh Lithium-ion batteri udledes der intet mindre end ca. 17,5 tons CO2.
Batteriets levetid er løbende blevet forbedret, så det er meget få, der oplever at skulle skifte batteriet i de første 8 – 10 år, om end det over tid taber i kapacitet. Til gengæld kan det koste mere end bilens værdi, hvis uheldet er ude, og batteriet eller motoren skal skiftes.
DYRE DÆK
Ved udvikling af dæk til el-biler prioriteres lav rullemodstand højere end vejgreb for at kunne præstere større rækkevidde pr. opladning, hvilket betyder dyrere og dårligere dæk.
Gensalgsværdi: Da vi stadig mangler erfaring med elbiler, er det svært at vide, om man skal købe eller lease, og hvornår man skal sælge igen. Tør man købe en brugt el-bil?
Højere importafgifter, told på kinesiske biler og problemer med at få oplysninger og dataadgang fra producenterne er også et problem.
Få et lønsystem
Det sidste nye er, at flere kommuner påtænker at oprette såkaldte 0-emissions-zoner, hvor fossil-biler ikke er tilladte. Det virker som en hån mod fossil-bils ejerne, der pt. udgør 86 procent af bilparken, for at tilgodese el-bilerne, der kun udgør 14 procent.
Det er betænkeligt, at el-biler i den grad bliver forceret ind i markedet på bekostning af fossil-biler, der jo betaler det manglende provenu fra el-biler, i form af urimeligt høje afgifter m.m.
Disse er blot nogle af de mange aspekter, som dine kunder kan overveje ved skiftet fra fossil- til el-bil. n
’Højere importafgifter, told på kinesiske biler og problemer med at få oplysninger og dataadgang fra producenterne er også et problem.
designet til din branche
Gør lønnen enkel med en branchetilpasset løsning.
Hos DataLøn Branche er vi specialister i lønløsninger til brancheforeninger. Derfor har vi udviklet branchetilpassede lønsystemer, der følger din branches overenskomst og sikrer en nem og effektiv lønproces.
Med denne løsning kan vi styre. at dine lærlinge altid får den korrekte lærlingeløn, uanset hvor langt de er i deres uddannelse.
Ingen overenskomst? Vi kan også designe en løsning, der matcher din virksomheds specifikke behov.
Det skal være nemt at lave løn! At skifte lønsystem er nemt og vi hjælper dig godt igang. Læs mere på www.proloen.dk
Har
spørgsmål?
PORTRÆT • Værkstederne bliver færre, og dem, der bliver tilbage, skal tænke i nye forretningsmodeller, lyder det fra Jakob Halkjær, medlem af Dansk Bilbrancheråds hovedbestyrelse – i anden generation.
Det må ligge i generne
n Der er bare højere til loftet – oppe nordenfjords, eller i hvert fald på vej dertil. Eller måske er det værkstedets åbne beliggenhed på kanten af Nykøbing Mors’ erhvervsområde og det vide landskab, der gør det?
AF ADAM PADE
Alsidighed er en dyd: Halkjærs Auto omfatter såvel skadecenter som værksted for små og store køretøjer.
Halkjærs Auto A/S har været beliggende her på Limfjordsvej siden 1997, da de lokaler, Jakob Halkjærs far, Steen, havde etableret sig i 20 år forinden, var blevet for trange. Limfjordsvej husede dengang en Volvo-Renaultforhandling, som Halkjær-familien overtog og drev videre. Familien – for det var netop i 1997, at Jakob – dengang 22 år – kom med i virksomheden; »ellers havde vi ikke foretaget dén investering,« som det lyder.
KRÆVEDE
INTET PUF
Værkstedet omfatter mekanisk værksted, et pladeværksted og et tungvognsværksted. Her beskæftiges
Med både en uddannelse som sygeplejerske og reservedele har Janni ikke nogen ringe baggrund for at klare administrationen af et autoværksted. Hun har arbejdet med i Halkjærs Auto i 20 år.
i alt 15 medarbejdere – heraf er de fire lærlinge. I staben indgår hustruen Janni, der har arbejdet med gennem de seneste 20 år. Hun er oprindelig uddannet sygeplejerske, men lod sig ”efteruddanne” som reservedelsekspedient.
Det krævede ikke noget alfaderligt puf, da Jakob valgte at gå i lære som automekaniker: Faget interesserede ham, simpelthen. Han kom i lære på det sydlige Mors, men måtte som færdiguddannet svend se sig slået af en eksem, der tvang ham til at skifte spor. Det blev i stedet til maskiningeniøruddannelsen i Aarhus.
»Men da var det, min far investerede her på Limfjordsvej, og jeg kom ”hjem”,« som han udtrykker det. Han supplerede sin uddannelse med en HH.
Næste milepæl var omkring årsskiftet 2004-2005 –samme periode, som Jakob fuldførte generationsskiftet med sin far. Der var dengang mildest talt opbrud blandt Volvo-Renaultforhandlerne, og importøren gennemtvang sammenlægning af flere forhandlinger landet over.
»Vi stod ved en skillevej. Enten skulle vi droppe det hele eller i stedet blive autoriseret mærkeværksted. Vi valgte det sidste. Det føltes måske lidt trist dengang, men i dag kunne jeg aldrig drømme om at blive mærkeforhandler,« fastslår Jakob Halkjær.
Og det går endda.
KUNDER LANGVEJS FRA
Kundegrundlaget er ikke kun lokalt – især Volvo-kunder kommer gerne langvejs fra – og tungvognsværkstedet har kunder især blandt de lokale busvognmænd. Halkjærs Auto har også kastet sig over elbilerne og er i stand til at diagnosticere et elbilbat-
teri og om fornødent udskifte celler og hele moduler. Og foruden Dacia må Halkjærs Auto som mærkeværksted også kunne servicere elbilmærket Polestar. Elbilernes indtog kommer uvægerligt til at præge branchen, også selv om Jakob Halkjær tror på, at i hvert fald de tunge køretøjer fortsat vil køre fossilt.
»Vi bliver færre. Der bliver mindre at lave, og mange indtægtskilder bortfalder. Det gælder om at finde andre forretningsområder – at satse på dæk, bilpleje, eftermontering af udstyr og biludlejning, som mange allerede gør det i et eller andet omfang. El-cykler? Ja, hvorfor ikke?«
ORGANISATIONSMENNESKET
– Et godt helikopterperspektiv; det har Jakob Halkjær som mangeårigt aktiv i sin organisation, Dansk Bilbrancheråd.
Han blev tidligt medlem af bestyrelsen i DBR ThyMors og har været formand i en lang årrække. I 2024 indtrådte han i Dansk Bilbrancheråds hovedbestyrelse – ganske som hans far gjorde det mange år tidligere.
»Det ligger måske i generne,« lyder det med et smil. »Men jeg er videbegærlig og vil gerne være med til at påvirke, hvor branchen går hen. Og så tror jeg på, at vi som organisation gør en forskel for vores medlemmer. Meget kunne gå galt, hvis der ikke var nogen til at informere medlemmerne. Der er mange regler og
meget bureaukrati, man skal kende til.«
Med fire lærlinge på værkstedet går interessen naturligvis også på fagets uddannelse og fremtidens arbejdskraft.
SIGER ALDRIG NEJ
»Vi siger aldrig nej til at tage elever i praktik. Vi har selv ansvaret for at uddanne vores arbejdskraft, og automekanikere er populære. Det gælder ikke alene hos Novo i Kalundborg – det gælder også heroppe,« konstaterer Jakob Halkjær, der forudser, at mekanikerlønnen vil stige. Staben hos Halkjær Auto omfatter i øvrigt flere yngre svende. De og lærlingene har glæde af hinanden, hvilke skaber et dynamisk arbejdsmiljø – noget af det, der gør et værksted til en attraktiv arbejdsplads.
Lykkeligvis er det ikke helt så svært at finde lærlinge.
»Det er blevet nemmere. Der er mere fokus på det, og vi sørger for at holde kontakt med skolerne og har ind imellem besøg af uddannelsesvejledere. Når skolerne arrangerer uddannelsesmesse, så er vi også med dér.«
Han hilser med tilfredshed regeringens udspil om den kommende EPX-uddannelse, der vil skabe en gymnasiumlignende, bredt dækkende uddannelse.
»EPX vil betyde, at de unge er lidt mere modne, når de søger os.«
ORDNEDE FORHOLD
Ud over hovedbestyrelseshvervet er Jakob Halkjær formand for DBR Arbejdsgiverforening. Den repræsenterer et tankesæt, han har sympati for.
»Jeg går meget ind for ordnede forhold. At være overenskomstdækket giver et godt signal over for både nuværende og kommende medarbejdere. Og så er det bare kompliceret at være arbejdsgiver. Det er godt med et sted at kunne ringe hen.«
Så kan der vel næppe være tid til mere – ? Joh, håndboldpigerne.
»Håndbold sagde mig i sin tid intet. Men vi har en datter, der spiller håndbold i gruppen U11. De manglede en træner – ellers havde de ikke kunnet deltage i et vigtigt stævne. Jeg sprang jeg til, og i dag går jeg vildt op i det.«
Den eventuelt manglende kompetence ud i kunsten at spille håndbold – dén er der et par unge piger med til at afhjælpe. Håndboldtræningen tager tid; der skal trænes et par gange om ugen, og i week’end’en skal der spilles kampe.
»Vi planlægger os frem, og Janni bakker op,« siger Jakob Halkjær.
Der holder derfor ikke noget afventende restaureringsprojekt hjemme i carporten. Men Jakob har dog ladet sig charmere af den første generation Mégane Cabriolet, som »jeg har et par stykker af.«
Halkjær Auto om fem år?
»Vi driver stadig et alsidigt værksted – nok nogenlunde som i dag. Men bilsalget bliver sværere i takt med, at vi møder øget konkurrence fra mærkeforhandlere. Derfor lægger vi også størst vægt på værkstedsdelen.«
Jakob Halkjær har i nogen grad kastet sig elbilerne i vold og kører selv en Polestar.
»Men … Janni har en XC60, og den kører på diesel!« n
HALKJÆRS AUTO ApS
Limfjordsvej, Nykøbing Mors
Ejes og drives af Jakob Halkjær. Omfatter værksted for personbiler og tungvogne samt skadecenter.
Beskæftiger 15 medarbejdere, herunder 4 lærlinge.
Tilsluttet: Dansk Bilbrancheråd
Længst tv.: Ebbe Overgaard har hele 40 år bag sig hos Halkjær Auto. Tv.: Fra venstre Steen Christensen, der også virker som skuemester, og Frederik Boll. Nedenfor: Intet er småt, når det gælder reparation af storvogne. Her står Mads Thomsen med en motor til en af de lokale bybusser.
Næsten 150 medlemmer fra hele
Sjælland var mødt op, da Københavns Automekaniker Laug og DBR Nordsjælland indbød tll teknisk aften.
En spændende teknisk aften med ”blandede bolsjer” i Hillerød.
Fra højteknologi til skipperlabskovs
Mandag den 24. februar 2025 havde Københavns Automekaniker
Laug og Nordsjællands Bilbrancheforening inviteret til teknisk aften på U/Nord, teknisk skole I Hillerød.
Her var der mulighed for at se nærmere på ikke bare de produkter, Dinitrol havde på hylderne, men også forskellige værkstedsløsninger.
BLANDEDE BOLCHER
Aftenens program indeholdt en blandet omgang med først to spændende indlæg fra Elektro Partner om alt lige fra udfordringer med opdateringer, herunder de såkaldte OTA’er, dvs. ”over the air-opdateringer”, over fif til anvendelse af specialværktøj og til utroligt gode (og lærerige) eksempler – herunder ét enkelt hårrejsende fra en norsk kollega, der endte med af afmontere batteripakken på en bil hele fire gange, førend det lykkedes at få den ud at køre.
I næste boldgade holdt Dansk Bilbrancheråds vicedirektør Johanne Berner et indlæg om status på fejedrenge: Hvad må man nu – og hvad sker der fremadrettet, ligesom hun i hovedtræk præsenterede de nye vilkår i overenskomsterne.
BESØG
I ELBILVÆRKSTED
Aftenen sluttede med et spændende tema omkring rustbeskyttelse og lyddæmpende belægninger fra Mogens V. Hansen, teknisk chef hos Dinitrol. Indlægget, der tog afsæt i den fysiske forklaring bag rustangreb, blev afsluttet af et tiltrængt besøg på U/Nords nye el-bilværksted.
Her var der mulighed for at se nærmere på ikke bare de produkter, Dinitrol havde på hylderne, men også forskellige værksteds-
løsninger, biler på værkstedet m.v. Vanen tro startede aftenen med en solid aftensmad fra køkkenet på U/Nord – denne gang skipperlabskovs; og det må man lade dem: Forplejningen er altid til U,G kryds og slange…(eller sagt på nydansk: en ren 12’er).
150 DELTAGERE
Alt i alt en god aften – og man må lade de to lokalforeninger: De formår at tiltrække både oplægsholdere og deltagere; med næsten 150 deltagere fra så langt væk som Maribo og oplægsholdere, der selv havde henvendt sig, er arrangementets lødighed ikke til at tage fejl af.
– Af Johanne Berner
Da Køretøjsopbyggerne blev helt elektriske
Generalforsamling med seriøs test af el-varebilers køreegenskaber.
Padborg Park forbinder de fleste med ræs – men hvorfor ikke køre på banen i 4,5 t. varebiler på el? Det var præcis det spørgsmål, som Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd stillede sig selv – og besvarede med et rungende ”Jo tak” til den ordinære generalforsamling i den selvstændige brancheforening.
Padborg Park dannede således rammen om såvel en tema-dag som generalforsamling den 27. februar 2025, hvor temaet var ”glatbanekørsel” i netop el-varebiler. Bestyrelsesmedlem Dan Bork Pedersen fra VBI Group havde medbragt fire varebiler til demonstration af køreegenskaber ved blandt andet slalom, bremseøvelser og kurvekørsel, som de fremmødte kunne forlyste sig med.
Efter lidt leg fristede den kun 16-årige Mikkel Gaarde Pedersen med high-speedture rundt på banen i hans midget-racer; og selv om denne del af eftermiddagen foregik i regnvejr, så blev der givet bundgas på disse ture til stor morskab for de, der prøvede … Forsamlingen fik også et spændende oplæg fra Mikkel om hans karriere som racerkører i forskellige biler i ind- og udland. Et glimrende eksempel på, dels at man godt kan udleve sin drøm uden at være millionær og dels at der heldigvis er ualmindelig dedikerede unge mennesker derude.
Selve generalforsamlingen forløb godt;
gode debatter om alt fra udfordringer med lovgivning til potentielle medlemsemner (herunder nye grupper af medlemstyper) – og som en cadeau til den siddende bestyrelse var der genvalg til formand Per Lavmand, Leif Jørgensen. Dan Bork Pedersen og Thomas Schmidt. Derudover blev Jonas Vestergaard fra HMF A/S indvalgt på en ét-årig periode i stedet for Jesper Hejselbæk – også fra HMF A/S – som bestyrelsen måtte sige farvel til ved årsskiftet som følge af jobskifte.
Nyvalgt blev også suppleant Frederik Nielsen fra HMK Bilkon A/S.
Med et både fagligt relevant og sjovt sideprogram fik Køretøjsopbyggerne afviklet deres generalforsamling i Padborg Park.
I alt deltog 22 personer fra 15 af foreningens knap 40 medlemsvirksomheder.
Aftenen sluttede med en solid gryderet fra køkkenet på Padborg Park med en god snak over bordene, blandt andet om den forestående transportmesse i Herning, der løber af stablen fra den 3. til den 5. april 2025, hvor Køretøjsopbyggerne er at finde lige over for Færdselsstyrelsen. – Af Johanne Berner
Livlig dag i kvindenetværk
Tirsdag den 18. marts holdt Kvindenetværksgruppen sit årlige møde, som i år var henlagt til Værkstedernes Indkøbsforening (VI) i Horsens.
Fra Dansk Bilbrancheråds side tog tovholder for gruppen og kørende konsulent Pia Egeskov samt personale-jurist Mille Vollmer godt imod kvinderne.
Ud over den hyggelige snak
Tilbageblik i Tønder
LØGUMKLOSTER • Den årlige generalforsamling hos DBR Tønder blev afholdt den 11. marts på Øster Højst Kro i Løgumkloster. Inden generalforsamlingens start blev der serveret en velsmagende skinkeschnitzel med ærter og brasekartofler i godt og hyggeligt selskab.
Under generalforsamlingen berettede lokalformand Boy Lorenzen blandt andet om lokalforeningens forskellige arrangementer og derudover om emnerne under
med ligesindede, så bød dagen på faglige oplæg om barsel, ansættelseskontrakter, fritvalgskonto, langtidssygemeldinger, ferie og lignende ved Mille Vollmer.
Værkstedernes Indkøbsforening fortalte om foreningen, herunder om leverandørservice og gav et kig i Davidsen-tøjbussen.
CarBuddi fortalte om deres produkt, som er digitale køresedler
årets Formandsmøde, herunder status på ”Tun din fremtid”-kampagnen og rollemodeller. Der var genvalg på alle poster –stort tillykke!
Under punktet eventuelt blev der delt 25 års diplom samt nål ud til Torben Christiansen fra Sæd Autoservice. Torben blev takket for en kollegial og aktiv indsats gennem årene.
– Af Pia Egeskov
Værkstedernes Indkøbsforening i Horsens var værter, da Dansk Bilbrancheråds kvindenetværk mødtes til sit årlige møde.
henholdsvis udlejningskontrakter. Alt i alt endnu en super givende dag med både tid til faglige såvel som mere løse snakke.
Dansk Bilbrancheråd takker alle de fremmødte samt rådets to samarbejdspartnere for en super vellykket dag.
– Af Pia Egeskov
Fra venstre: 25 års emblem til Torben Christiansen/ Sæd Autoservice. Emblemet blev overrakt af lokalformand Boy Lorenzen/ Brdr. Lorenzen.
Fornemme nåle hos DBR Silkeborg
SMINGE • Hele to gange 50 års- og en enkelt 40 årsnål med tilhørende diplom blev det til, da DBR Silkeborg afholdt generalforsamling den 20. februar. Mens Ole Kjær Olesen måtte have sin 50 årsnål overbragt efter generalforsamlingen, da han ikke kunne være til stede, så modtog Kurt Poulsen og Ivan Thygesen deres respektive 50- og 40 årsnåle på selve aftenen.
Foruden en generalforsamling præget af krohygge, faglige debatter og god stemning – og med direktør Erik S. Rasmussen fra Dansk Bilbrancheråds sekretariat som dirigent – kunne forsamlingen nyde masser af velsmagende stegt flæsk med persillesovs; en af hofretterne ved de lokale generalforsamlinger.
– Af Erik S. Rasmussen
25 års jubilæum
Lokalformand Kim Svendsen (th.) overrækker nål og diplom til Kurt Poulsen –
– og til Ivan Thygesen, begge flankeret af deres hustruer. Nederst: Ole Kjær Olsen (tv.) fik overrakt sin 50 årsnål efter generalforsamlingen af Harry Damgaard.
Jan Vestergaard, Glyngøre Autoværksted i Glyngøre, kan lørdag den 26. april fejre, at det er 25 år siden, han overtog sit værksted. Værkstedet beskæftiger i dag to svende, en lærling og en kontordame foruden
Jan selv.
Glyngøre Autoværksted har gjort
sig til specialister i BMW og har sikret sig for fremtiden med uddannelser inden for el og hybrid. På selve dagen er værkstedet vært ved en reception på virksomhedsadressen Hedeparken 2, 7870 Roslev. Her serveres lidt godt at spise – og noget at drikke til.
Generalforsamling i DBR Aarhus
AARHUS • DBR Aarhus afholdt generalforsamling 14. marts på Scandic Hotel i Aarhus V. Fra Dansk Bilbrancheråd medvirkede vicedirektør Johanne Berner, der orienterede om stort og småt fra organisation og branche.
Nyvalgt til bestyrelsen blev Jan Lund, mens Kim Petersen ikke ønskede genvalg.
To jubilarer skulle hædres – desværre var begge forhindret i at deltage. Det gjaldt Niels Carl Nielsen, Nica Auto, der kunne fejre 25 års jubilæum, og Jan Bertelsen, Sjelle Auto, der stod til en 50 års nål.
DBR Randers
”disrupter“ generalforsamlingen!
En pølsevogn, en solbeskinnet forårsdag, benzindampe og flotte biler – det var DBR Randers’ opskrift på optakten til den årlige generalforsamling; og man må sige, at det var en velsmagende cocktail.
DBR Randers nye formand, Troels Christensen, der er indehaver af Classic Garage i Allingåbro, lagde hus til, da foreningen skulle holde sin årlige generalforsamling. Bestyrelsen havde lagt hovedet i blød for at få så mange deltagere som muligt med – og det var mundet ud i at lade generalforsamlingen starte med et spark-dæk-arrangement allerede kl. 17.
Her var alle medlemmer med svende, ansatte m.v. inviteret forbi til at få en pølse fra den opstillede pølsevogn og få netværket, set på flotte biler – og i det hele taget; ja – hygge. Flere havde i det dejlige solskinsvejr netop denne dag taget en ”lege-
tøjsbil” med, så både haller og forplads var fyldt med spændende køretøjer.
Ca. 50 personer deltog – og trods et ihærdigt forsøg, så blev hverken pølsevognen eller ølog sodavandskasserne helt tomme.
Da selve generalforsamlingen skulle løbe af stablen, gik svende og påhæng hjem – og tilbage var ca. 25 medlemmer. Det er en markant forhøjelse af det antal medlemmer, der normalt møder frem til en generalforsamling; og DBR Randers har derfor klart fat i noget rigtigt – generalforsamlinger skal nok disruptes lidt.
Trods to afgående bestyrelsesmedlemmer lykkedes det at få lokket to nye med; nemlig Mads Poulsen fra Syddjurs Bilsyn og Esben Dallerup fra Kajs Auto i Randers. Stort tillykke til dem begge.
– Af Johanne Berner
Sådan kan man gøre en generalforsamling til et tilløbsstykke: Find en interessant medlemsvirksomhed, sørg for lidt godt at spise – og at vise!
Velkommen til!
Haderslev • Kjær Biler A/S, 6100
Haderslev
Horsens • Marias Auto SA v./Abdul
Rahman Abbas Hasaj Al-Zamel, 8700
Horsens
Kolding • Car Choice ApS, 6600 Vejen
København • MB Auto CPH ApS, 2610
Rødovre
Bilhuset Frederiksen A/S, 2605 Brøndby
Autobil, 2800 Kgs. Lyngby
H R Autoteknik ApS, 2600 Glostrup
Lolland • Auto Clasen ApS, 4983
Dannemare
Midtjysk •Westcoastmx, 7400 Herning
Midtsjælland • Sorø-Bilcenter ApS, 4180 Sorø
Nordsjælland • Tibberup
Karrosserifabrik ApS, 3490 Kvistgaard
Nordvestjylland • Enggaard Auto v. Jan Vadsholt, 7600 Struer
MT Autoværksted v. Mike Høgh Thomsen, 8550 Ryomgård
Skanderborg • Sydbyens Biler ApS, 8660 Hasselager
Kristians Auto ApS, 8670 Låsby
Skive • M Haar Biler, 7900 Nykøbing M Sydsjælland • Matzen’s Auto v. Morten Matzen, 4760 Vordingborg
Vendsyssel • Autogården Løkken, 9480 Løkken
Vejle • ARI Biler ApS, 7200 Grindsted Vestjysk • SR Auto, 6760 Ribe
TA Workshop ApS, 6760 Ribe
Starup Auto, 7200 Grindsted
Vestsjælland • C.C Autohus ApS, 4200 Slagelse
Viborg • Kyed Biler, 8832 Skals
M Autoteknik, 8850 Bjerringbro
Intopit A/S, 8800 Viborg
Aalborg • TNS Autoservice, 9220
Aalborg Øst
CL Leasing ApS, 9000 Aalborg
Rostrup Au2, 9510 Arden
FORBRUGERTILLID • Forbrugertillidsindikatoren er en sammenvejning af en række spørgsmål til familierne om deres vurdering af deres egen og samfundets økonomi. Den røde kurve er forbrugernes svar på, hvor fordelagtigt, de synes, det er at anskaffe sig større forbrugsgoder lige nu. Tal: Danmarks Statistik.
NYE BILER • 11.617 biler blev indregistreret i Danmark for første gang i februar, en stigning på 3,6 pct. i forhold til samme måned 2023. 66,5 pct. af dem var elbiler, og førstepladsen blev da også indtaget af VW ID.4. For varebilernes vedkommende nyregistreredes 1.865, et fald på 13 pct. i forhold til året før. Tallene her er indekstal med januar 2017 = index 100 (beregninger: SMVdanmark).
BRUGTE BILER • Den samlede brugtvognshandel i februar udgjorde 49.671 personbiler mod 48.631 i samme periode sidste år. Der handledes godt 11.000 dieselbiler mod 13.239 i fjor; tilsvarende tal for benzinbiler er 24.671 i år mod 26.669 i februar 2023. Omvendt handledes 11.385 elbiler i februar i år mod 6.438 sidste år. Tallene her er indekstal med januar 2017 = indeks 100 (beregninger: SMVdanmark).
ERHVERVSTILLID • Erhvervstillidsindikatoren er en sammenvejning af spørgsmål til virksomheder inden for industrien, bygge- og anlægsområdet, detailhandelen og serviceerhvervene. Inden for serviceerhvervene lå tillidsindikatoren i marts 2025 på 105,2 mod 102,6 året før. Tal: Danmarks Statistik.
Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.
KNUDE PUNKT
HUSK
”frimærket”!
Det behøver ikke at være en kæmpeinvestering at blive set i AUTObranchen. Et lille, månedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!
Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. Vi sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, skifter ruder på dem og piller dem sågar fra hinanden for at sælge dem i småbidder.
Alle er vi en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.
Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.
Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.
Også i 2025 udkommer vi med 6 spritnye udgaver hen over året. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.
Er du med?
BRANCHEN
Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!