AUTObranchen 02/2022 by PadePublishing

AUTO BRANCHEN

Foruroligende fastholdelseskoncepter · 08 Klarhed om regler for ID-tab · 14 »Man skal kende sine folk!« · 26 Skomager – bliv ved din læst! • 30

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · APR 2022

ELSK DINE KUNDER! /24

SATA-forårskampagne

fra den 4. april – så længe lager haves

SATAjet X 5500 + SATA SPEAKER: Sætter tonen! Nu kan du altid sætte den rette tone: Få fat i SATA Spring Bundle for en førsteklasses lydoplevelse og perfekt matchende farve.

Med SATA lakeringspistoler rammer altid den rigtige (farve) tone med mange forskellige laksystemer – og kan samtidig opleve den perfekte sound fra JBL Bluetooth Speaker – i arbejdspausen, på kontoret eller i hjemmet.

I kampagneperioden får du en stilfuld SATA Bluetooth Speaker by JBL oveni ved køb af en SATAjet X 5500 lakeringspistol!

INFO www.sata.com/jbl-speaker

EFTERMARKEDET MENER · Hold op med at lovgive efter ”vist nok” og ”nu må der gribes ind”. Det er en usaglig måde at skabe ret på.

RO PÅ!

agen blev for nogle måneder siden rejst i dagbladet Information: Plugin-hybridbiler forurener langt mere, end de burde i forhold til den ”afgiftsrabat”, som aftalen om bilafgifterne fra december 2020 forudsatte. Det var næsten et spørgsmål om timer, inden politikere fra flere sider mente, at ”der skulle gribes ind”. Skatteministeren greb hurtigt bolden. Resultatet var ny usikkerhed om bilafgifterne; en usikkerhed, både nybilmarkedet og vi nærede forventning om, at vi ville være forskånet for – i hvert fald frem til det såkaldte pitstop i 2025. Politikerne havde af Rådet for Grøn Omstilling allerede to måneder inden aftalen i december fået et hint om, at plugin-hybriderne udleder mere CO2, end bilproducenterne påstår. Man aftalte altså muligvis ”afgiftsrabatten” mod bedre vidende. Siden opstod rygterne om, at pluginhybrid-ejerne slet ikke er så flinke til at lade deres biler op, og alene dermed bliver bilerne både mere uøkonomiske at køre i og mindre miljøvenlige. Og i januar i år havde Cowi ”testet” 1.307 biler for Vejdirektoratet og målt en gennemsnitlig udledning på 110 gr. CO2 pr. kilometer – mere end det dobbelte af de 50 gr., som afgiftsaftalen forudsatte. Ulven var løs. I slutningen af marts udkom en spørgeundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik for Skatteministeriet. Resultaterne tyder på, at danskerne ”er flittige” til at lade bilen op og bruge bilens elektriske egenska-

ber. 36.000 pluginhybrid-ejere havde svaret. Over 70 procent konstaterede i øvrigt, at de bruger ”væsentlig mindre” benzin/diesel i deres plugin-hybrid, end de gjorde i deres gamle benzin-/dieselbil. Billedet af pluginhybridernes CO2-udledning er altså mere nuanceret end om så. Forløbet viser nok engang, at det koster for en branche, når regering og Folketing forhaster sig med udmeldinger i iveren for at fremstå handlekraftige. I dette tilfælde koster det desuden på den grønne omstilling, såfremt ”afgiftsrabatten” pludselig sænkes eller helt bortfalder. Og ganske bliver det glemt, at afgifter til enhver tid har taget udgangspunkt i beregninger på baggrund af vedtagne standarder. Idéen i at omlægge afgifter – eller enhver anden lovregel – alene på baggrund af ”vist nok” er usaglig, svækker retssikkerheden og efterlader borgere og virksomheder med konstant utryghed. Ro på!

AUTO

BRANCHEN

Udgivet af -

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK

INDHOLD

02 2022 • APRIL · 18. ÅRGANG

Foreningerne

06: Parat til omstilling • 08: Stor bekymring for fastholdelseskoncepter • 10: Opbyggere får papir på deres forhold

Aktuelt 12: Ny datalov i EU: Men der skal mere til • SKAD udvikler beregningsværktøj til gasforbrug for autolakerere • 13: Miljøminister varsler skærpet kontrol • Bilfestival nu med stumpemarked • SKAD sætter præg på ny autouddannelse • 19: Ukraine: En hård oplevelse • Grønne beregninger • 29: Lærepladser slog rekord i 2021 • Dansk Bilbranche-

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)

Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

TILSLUTTET

råd får ny juridisk konsulent • Rekordsalg af elbiler

Jura 14: Klarhed om regler for ID-tab • 16: Når ordbogen bliver afgørende

Portræt

30: Skomager — bliv ved din læst!

Foreningsliv 34: Velkommen til! • Med en Bugatti som bagtæppe • SKAD indkalder til generalforsamling • 35: Generalforsamling i ”inspirerende” omgivelser • 36: Tre nålestik i Tønder • Ny formand i Roskilde • Bornholm vil styrke det lokale engagement

Uddannelse 18: Så er det tid til Skills! • 26: »Man skal kende sine folk!« • 28: Skab en læreplads i verdensklasse!

Teknik 20: Ukyndig omgang med dæk fører til død og ulykke • 22: ADAS stiller skarpere krav til lakering • 24: Elsk jeres kunder

Barometret LeverandørRegistret

AUTO

BRANCHEN

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen, · Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD) ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 23. Redaktionen slutter onsdag den 18. maj DISTRIBUERET OPLAG 2.738 FORSIDEN: Københavns Automekaniker Laug havde i år henlagt sin generalforsamling til Selected Car Group i Køge, hvor der også blev budt på en omvisning. Læs mere side 35.

Bevar friheden – husk at sikre dig i tide

Som selvstændig bestemmer du selv – også hvornår du vil gå på pension Få styr på dine forsikringer, mens du er rask, og begynd at spare op så tidligt som muligt.

33 93 86 00

info@pfs.dk

Følg os på:

Book et møde på www.pfs.dk – eller ring på 33 93 86 00

DANSK AUTOGENBRUG:

PARAT TIL OMSTILLING

Vi kan ikke køre vores forretninger videre, som vi altid har gjort, lød det udfordrende fra DAG’ s formand under årets generalforsamling i Skive. AF ADAM PADE

Med en betagende, solbeskinnet udsigt ud over Skive Fjord afholdt knap 40 medlemmer, ledende medarbejdere og ledsagere Dansk Autogenbrugs 59. generalforsamling i marts. Formand og branchedirektør

– Søren Lundfold og Adam Pade – så tilbage på de forgangne måneder, siden medlemmerne mødtes sidst; det var til den corona-forskudte generalforsamling i november. Såvel formandens som sekretariatets beretning tog udgangspunkt i de mest påtrængende sager; herunder den grønne omstilling, der i stigende grad modner markedet for genbrugsdele. Men både et mere modent marked, udsigten til et udvidet producentansvar i det kommende skrotningsdirektiv og den digitalt forbundne bil vil stille krav til virksomhederne, lød det i formandens beretning.

MÅ ARBEJDE MED FORRETNINGSGRUNDLAG

DAG’s bestyrelse: Fv. Frederik Spandet, formand Søren Lundfold, Kim Andersen, Lasse Haubo (næstformand) og Søren Damsgaard.

»Tiden er inde til omstilling i vores virksomheder. Vi bliver nødt til at se i øjnene, at vi ikke i al fremtid kan køre videre, som vi plejer. Vi skal arbejde med vores forretningsgrundlag. Både som branche og som virksomheder. Det tror jeg, bliver vores allerstørste udfordring i de kommende år for os som brancheforening,« lød det. Blandt de øvrige emner i de to beretninger var omtalen af de hæftige efterreguleringer af afgiften på genindregistrering af genopbyggede biler uden afgift; efterreguleringer, der samlet set er løbet op i sekscif-

AUTOBRANCHEN • 02 2022

I et bedragerisk forårsvejr – det var hundekoldt – var knap 40 medlemmer, ledende medarbejdere og ledsagere mødt op til DAG’s generalforsamling i Skive i marts.

rede beløb for de virksomheder, der dyrker dette forretningsben. Yderligere konstateredes, at dialogen mellem branchens to store handelsportaler, NemDele og AD Data er blevet styrket. Desuden kunne Adam Pade berette, at DAG og tre andre medlemmer af Dansk Producent Ansvars Advisory Board vedrørende den digitale skrotningsattest har genoplivet en lille arbejdsgruppe, der skal se på branchens karakteristiske udfordringer, herunder mangelfuldt tilsyn og sortskrotternes alt for gode trivsel. I lyset af en sag, hvor et medlem havde mere end almindeligt svært ved at få lov at tegne forsikringer, efterlyste sekretariatet yderligere eksempler fra medlemskredsen på, at det kræver godt med tålmodighed at finde et forsikringsselskab. »Det er en sag, vi har taget op i SMVdanmark. Det må afgjort ikke må blive et modefænomen at nægte at ville forsikre et veldrevett autogenbrug,« fastslog Adam Pade.

ÅBENT HUS Formand Søren Lundfold blev genvalgt, og i bestyrelsen var der genvalg til Kim Andersen, Sindal, mens Peder Spandet, Næstved Autoophug, efter mindst 25 år i bestyrelsen lod sig afløse af sin søn, Frederik.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Dagen inden generalforsamlingen var medlemmer indbudt til åbent hus hos Salling Autogenbrug, der for nylig er rykket til Skive. Det viste sig at være et rent tilløbsstykke, idet mere end et par hundrede gratulanter blandt forretningsforbindelser, lokale samarbejdspartnere og repræsentanter for branchen også havde lagt vejen forbi, ligesom det lokale beredskab demonstrerede deres færdigheder, når det gjaldt redning af tilskadekomne ud af ulykkesbiler. Lørdag tog guldsmed og ædelstensfatter Marie Østergaard og glaskunstner Jane Helledie imod ledsagerne i deres værksteder, henholdsvis Guldsmed Ø og Glaspusteriet Helledie. n

Formand Søren Lundfold (tv.) tager afsked med Peder Spandet. Længst tv. dagens dirigent, SMVdanmarks Thomas Rohden, yderst bestyrelsesmedlem Søren Damsgaard.

GENERATIONSSKIFTE Efter omkring 25 års ubrudt, engageret indsats i Dansk Autogenbrugs bestyrelse havde Peder Spandet, Næstved Autoophug, besluttet ikke at søge genvalg under årets generalforsamling. Heldigvis havde bestyrelsen formået næste generation, sønnen Frederik, til at træde i sin fars solide fodspor. »Jeg har kendt dig som en stolt fagmand med både holdninger og indsigt, og du har gjort en solid indsats for foreningen – blandt andet som gavmild vært for regionsmøder i Region Øst,« lød det fra DAG-formand Søren Lundfold, der udtrykte tilfredshed med, at bestyrelsen fortsat må trække på hans gener gennem Frederik. Frederik Spandet (38) er udlært mekaniker, kom til Næstved Autoophug i 2005 og afsluttede generationsskiftet med sin far i 2018.

AF MAJBRIT BERTHELSEN OG ADAM PADE

Nye projekter, status på igangværende – Dansk Bilbrancheråds lokalforeningsformænd kom vidt omkring under årets formandsmøde i Middelfart.

Stor bekymring for fastholdelseskoncepter

29 lokalforeninger var repræsenteret under Dansk Bilbrancheråds årlige formandsmøde i Middelfart i marts.

Dansk Bilbrancheråds nye medlems-app, ansættelsen af en lærlingekonsulent, status for kampagnen Frie Danske Værksteder og en præsentation af Dansk Bilbrancheråds nye samarbejdspartner, Base2charge. Det var nogle af mange punkter under rådets formandsmøde, der blev afholdt i Middelfart den 5. marts med repræsentation fra hele 29 lokalforeninger. Med coronakrisen bag os er tiden nu inde til at genoptage det tidligere besluttede pilotprojekt med tre lokalforeninger for at styrke aktiviteten og medlemmernes deltagelse heri. Projektet indledes på ny den 1. april, og første fælles arrangement er en udflugt til BilFestival på Egeskov Slot den 7. maj. Alle andre lokalforeninger opfordres til også at arrangere en fælles tur til festivallen.

LANG RÆKKEVIDDE Som et modsvar til mærkeværkstedernes ofte tilnærmelsesvise ulovlige kampagner mod den frie branche blev marketingkampagnen Frie Danske Værksteder 8

skudt i gang i juni 2021. På dette års formandsmøde blev der fremlagt en status på kampagnen. Hjemmesiden friedanskeværksteder.dk er gennem det seneste halve år udvidet med flere informative sider om hjulskifte til henholdsvis sommerhjul og vinterhjul samt en side om undervognsbehandling. Desuden er der produceret yderligere fire marketingfilm, som bliver annonceret på Facebook og Instagram. Kampagnen har en god rækkevidde, og annonceringen er med til at få marketingkampagnen bredt ud. De nu i alt otte film kan findes på en tilhørende Youtube-kanal med navnet Frie Danske Værksteder samt på Facebook-siden. Budskaberne fokuserer blandt andet på den personlige relation til mester, og at de frie danske værksteder har rimelige priser. Desuden med påmindelser om, at her serviceres alle mærker og typer af biler, samt at fabriksgarantien fortsat gælder ved servicering på et frit dansk værksted. Følg også Facebooksiden og del opslag herfra på jeres egen Facebook-side, lød opfordringen. AUTOBRANCHEN • 02 2022

Ny app til DBR-medlemmerne:

Kommuniker til jeres kunder og lej/lån specialværktøj hos hinanden Med jævne mellemrum dukker nye kreative tiltag op hos mærkeværkstederne for at fastholde kunderne, de såkaldte fastholdelseskoncepter. Og med nye biltyper dukker endnu flere muligheder op. Fastholdelseskoncepter kan være Toyotas nye 10 års servicebetingede garanti, serviceaftaler eller batteri-garanti. Forinden formandsmødet havde en arbejdsgruppe under Dansk Bilbrancheråd udsendt et spørgeskema til medlemmerne for at undersøge, hvordan de føler sig påvirket af disse koncepter. Ifølge undersøgelsen var 89 procent enten bekymret eller meget bekymret for, at de tiltagende fastholdelseskoncepter fra mærkeværksteder og -forhandlere, vil få negativ betydning for ens værksted og ens adgang til bilerne. 63 procent svarede, at de havde kendskab til at have mistet kunder på grund af fastholdelseskoncepter. Desuden at en meget stor andel var interesseret i at Dansk Bilbrancheråd udarbejder tiltag, der kunne konkurrere med mærkeværkstederne. På mødet blev fordele og ulemper, faldgruber, erfaringer og gode ideer drøftet.

Kommunikér med dine kunder! Lån specialværktøj hos hinanden! Tag billeder som dokumentation! Dansk Bilbrancheråds nye medlems-app fik premiere under Dansk Bilbrancheråds formandsmøde først i marts. Med app’en har medlemmerne mulighed for at kommunikere til kunderne, herunder indhente skriftlig bekræftelse på tillægsreparationer, ligesom enhver reparation nu kan dokumenteres med billeder. Dernæst kan medlemmerne registrere eventuelt specialværktøj til udlejning eller udlån, eller de kan indmelde særlige kompetencer, som de gerne vil stille til rådighed for kollegerne. Samlet set giver app’en et formidabelt sagsoverblik, og den tilgås nemt: Med samme login som Dansk Bilbrancheråds Intranet. Direktør Erik S. Rasmussen påpegede udfordringerne i at sikre, app’en anvendes – det er de enkelte værksteder, der skal lære at bruge den. Mester kan oprette flere medarbejdere på intranettet på dbr.dk, og arbejdsgiver kan får et samlet overblik over virksomhedens sager. App’en vil blive præsenteret af rådets konsulenter under lokalforeningernes generalforsamlinger. Den fås både til iPhone og Android.

MEDLEMMERNE BLIVER ÆLDRE Hvert tredje år udarbejder Dansk Bilbrancheråd en medlemsundersøgelse, der er basis for det videre arbejde i rådet. Hovedkonklusionerne i den nyeste udgave, der blev præsenteret for formændene, var blandt andre: • der er rekordstore udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, • 42 procent af medlemmerne må takke nej til kunder, • værkstedsejerne bliver ældre, • værkstederne bliver større, • der sælges rekordmange biler og • medlemmerne er tilfredse med Dansk Bilbrancheråd. I kommende udgave af bladet refererer vi yderligere fra undersøgelsen.

SÆT STRØM TIL DIT VÆRKSTED! Dansk Bilbrancheråds henholdsvis nye samarbejdspartner Base2Charge og velkendte samarbejdspartner Seek4Cars besøgte begge formandsmødet med hvert sit oplæg. Base2Charge er Dansk Bilbrancheråds nye samarbejdspartner og udbyder ladestandere til elektrificerede biler. Administrerende direktør John Nyhøj Kristensen fortalte på formandsmødet om projektets tekniske og økonomiske detaljer og fremlagde de ladestandertyper, som kan erhverves via samarbejdet. Herefter overtog direktør i Seek4Cars, Kim Espersen, podiet og fortalte om de nye lokalforeningshjemmesider, som bliver rullet ud i løbet af den næste måneds tid. n AUTOBRANCHEN • 02 2022

NYSKABELSE I AUTOBRANCHEN:

DANSK BILBRANCHERÅD ANSÆTTER LÆRLINGEKONSULENT Hvordan styrker vi det perfekte match mellem læreplads og lærling? Kan vi ruste værkstederne bedre til at tage imod lærlingene og give dem det optimale læreforløb? Og skolerne – kan vi forbedre dialogen med dem? Det skal en kommende lærlingekonsulent bistå med – og samlet set medvirke til, at flere værksteder tager flere lærlinge. Under Dansk Bilbrancheråds formandsmøde i marts nikkede rådets lokalforeningsformænd ja til, at der arbejdes videre med DBR Odenses og næstformand Henrik Hansens forslag om at etablere en ny stilling som lærlingekonsulent. Konsulenten kommer til at skulle samarbejde med andre aktører, der virker for samme formål, herunder ikke mindst foreningen bag lærlingekampagnen Tun din fremtid. Ifølge direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen, skal konsulenten også være med til at skabe yderligere fokus på branchen blandt pigerne, hvilket selvsagt giver en større pulje at rekruttere fra. Konsulenten får også til opgave at udvikle et lille kursusforløb, der skal sætte læremestrene i stand til at møde nutidens unge i øjenhøjde. »Og ellers bliver opgaverne mangfoldige – lige fra rådgivning om uddannelsesaftaler til måske kurser for lærlinge, der efterspørger efteruddannelse,« supplerer Erik S. Rasmussen. Arten af kvalifikationer har Dansk Bilbrancheråd derfor ikke lagt sig fast på: »Det vigtigste er, at det er en person med ild i øjnene, og som synes, det er sjovt at arbejde med unge mennesker,« fastslår Erik S. Rasmussen. Dansk Bilbrancheråd er den første organisation i autobranchen, der ansætter en medarbejder med en stillingsbeskrivelse som denne.

Opbyggere får papir på deres forhold Ny brancheforening: Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd holdt stiftende generalforsamling 24. februar.

»Et vigtigt signal at sende til politikere, styrelser og branchen generelt.« Sådan lyder det fra Jens Erik Platz, der blev valgt som formand under den stiftende generalforsamling for Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd den 24. februar. Samarbejdet med køretøjsopbyggerne blev indledt, da en gruppe opbyggere henvendte sig til Dansk Bilbrancheråd i efteråret 2019 for at få rådets hjælp til at afbøde konsekvenserne af Færdselsstyrelsens oplæg til en meget hård implementering af EU’s nye typegodkendelsesforordning i Danmark. En sådan implementering ville ganske enkelt betyde lukning af danske virksomheder og flytte produktion og arbejdspladser til udlandet.

TÆLLER 90 PROCENT I alt 54 danske opbyggere – mere end 90 procent af den professionelle del af branchen – samledes på det grundlag i en ERFA-gruppe under Dansk Bilbrancheråd. Otte af medlemmerne tilbød deres bistand som et sagkyndigt, frivilligt panel, der sammen med direktør Erik S. Rasmussen og juridisk chef Johanne Berner siden arbejdede benhårdt for at sikre, at de danske opbyggere også fremover kunne få godkendt deres ”gode, danske håndværk” på samme smidige og fornuftige måde som hidtil.

Køretøjsopbyggerne og Dansk Bilbrancheråd opnåede en sådan lydhørhed, at Færdselsstyrelsen nu præsenterer et oplæg til en ramme for nationale godkendelser af individuelt opbyggede køretøjer, sådan som Typegodkendelsesforordningen giver mulighed for. I oplægget indgår i øvrigt store dele af den ”alternative vision”, som Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd præsenterede styrelsen for sammen med blandt andre Bilsynsbranchen og Foreningen af Tekniske Vejkonsulenter i januar 2020.

STADIG OPGAVER Der er dog nok af opgaver at tage fat på, og derfor har virksomhederne nu valgt at stifte Køretøjs opbyggerne under Dansk Bilbrancheråd. Samtlige deltagere i det frivillige panel stillede op til bestyrelsen og blev enstemmigt valgt af forsamlingen. Ved den efterfølgende konstituering blev Jens Erik Platz, BP Trailer A/S, valgt som formand, og Per Lavmand, Lavmands A/S, blev næstformand. 24 virksomheder meldte sig ind i foreningen straks efter stiftelsen. Både formand og næstformand roste samarbejdet med Dansk Bilbrancheråd, og fra Erik S. Rasmussen lyder det, at Dansk Bilbrancheråd er stolt af, at opbyggerbranchen har valgt Dansk Bilbrancheråd som samarbejdspartner og aktør. n

Den valgte bestyrelse i den nye brancheforening Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd. Fra venstre mod højre: Leif Jørgensen, næstformand Per Lavmand, Morten Tang, Henrik Christensen, Torben Mathiassen, Jesper Hejselbæk, den nyvalgte formand Jens Erik Platz med direktør i Dansk Bilbrancheråd Erik S. Rasmussen.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Fyld vognen med fordelagtige forsikringer. Vi har noget at fejre! Gennem et stærkt samarbejde med Dansk Bilbrancheråd kan vi tilbyde endnu bedre forsikringer og fordele til dig som medlem. Du får bl.a. adgang til en række forsikringer særligt tilpasset din branche – fx vores prøveskilteforsikring, der altid har den samme pris og selvrisiko, uanset om du får skader. Vil du høre mere om dine fordele? Ring og få en snak med os på 70 15 85 85.

[ AKTUELT ]

Ny datalov i EU: Men der skal mere til

Data er en afgørende forudsætning for økonomisk vækst, høj konkurrenceevne, produktudvikling og beskæftigelse i EU. Det forudsætter regler for, hvordan data kan deles, bruges og genbruges. Sådan lød det fra EU-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, da hun 23. februar præsenterede Kommissionens udkast til en ny ”datalov” i EU. Lovgivningen bygger videre på en række andre initiativer – herunder direktivet om digitale ydelser, vi genfinder i den nye købelov. »Vi køber flere og flere varer, der genererer data – lige fra smartwatches til in-

Det skal give os større kontrol over vores egne data, og det vil styrke konkurrencen.«

ternetforbundne biler. Lige nu er det især fabrikanterne, der besidder og udnytter disse data. Det vil vi ændre på for at styrke forbrugerne,« fortsatte Margrethe Vestager.

SKAL SIKRES ADGANG »Først skal forbrugerne have adgang til alle disse data – gratis og i realtid. Dernæst vil vi forpligte producenterne til at dele disse data med en anden virksomhed – en virksomhed, vi selv vælger; en virksomhed, der har valgt at levere yderligere ydelser til os, uanset om det måtte hand-

le om vedligeholdelse eller reparation. Det skal give os større kontrol over vores egne data, og det vil styrke konkurrencen.« Med disse ord lyder det som om, at bilproducenternes dage som monopolister, når det gælder data fra den forbundne bil, er talte. Og en lang og bred række organisationer i den europæiske autobranches eftermarked hilser bestemt også forslaget velkomment.

SLET IKKE NOK Men der skal mere til end en generel forordning, hedder det i en fælles pressemeddelelse udsendt af i alt ni europæiske organisationer forenet i AFCAR: Alliance for the Freedom of Car Repair in Europe. Medlemmerne omfatter alt lige fra forbrugerorganisationen FIA til FIGIEFA – leverandørernes organisation – og til AIRC, som blandt andre danske SKAD er tilsluttet. »Der er behov for en mere branchespecifik lovgivning, der overfører principper og bestemmelser i dataforordningen til mere konkrete regler gældende for autobranchen,« fortsættes det. Herudover rummer den kommende forordning alt for mange fortolkningsmuligheder, hvilket hurtigt kan lede til tvister. Særligt mangler regler om, at eftermarkedet skal have adgang til eksempelvis producentdata fra starten frem for at måtte vente med at få adgang, til forbrugerne giver dem lov. Dermed hindres de uafhængige tjenesteudbydere i at udvikle konkurrerende digitale tjenester, så de kan markedsføres aktivt over for forbrugerne.

SKAD udvikler beregningsværktøj til gasforbrug hos autolakerere

De stigende energipriser, herunder gaspriser, der stiger mellem 300 og 900 procent, er en stigende udfordring for autolakerere i særdeleshed, da gas driver malerkabiner. Specielt under lakering er der 100 procent luftudskiftning, og under flash off ligger man på 40 procent. Da procesgas og gas til bygningsopvarmning har forskellige afgifter, har mange autolakerere to gasmålere installeret for at kunne dokumentere gasforbruget over for SKAT. Autolakererne er tvunget til at sikre sig dækning af de stigende priser, typisk efter ophør af en fastprisaftale. SKAD har nu udarbejdet et beregningsværktøj med en grundig vejledning. Værktøjet giver autolakereren mulighed for at at måle gasforbruget pr. bil, samt beregne gasprisandelen, der er omfattet af prisstigningerne. Dette standardiserede beregningsværktøj kan herefter anvendes over for kunder, som består typisk af karrosseriværksteder og forsikringsselskaber. Det er vigtigt, at der foreligger et veldokumenteret grundlag i forhandlingerne med kunderne. I SKAD har vi den opfattelse, at et lille forkølet standardbeløb på få kroner ikke hjælper autolakerere, men at der skal foreligge konkrete beregninger, som hjælper i den hårde dialog. Vi vil fortsat opleve høje energipriser, og også andre områder, så som reservedele, lakmaterialer med videre, vil stige i pris. Her er det strengt nødvendigt, at alle autoskadevirksomheder, karrosseriværksteder og autolakerere interesserer sig for deres økonomiske forhold og kostpriser. – AF THOMAS KREBS, SKAD

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Miljøminister varsler skærpet kontrol Virksomheder, der ulovligt prøver at snige sig ud af landet med skrotbiler, kan nu vente øget opmærksomhed fra myndighederne. Det har Dansk Autogenbrug fået bekræftet, efter at miljøminister Lea Wermelin udsendte sit ”affaldsudspil” i februar. Ifølge udspillet skal tilsyn og kontrol med, hvor affaldet ender, skærpes betydeligt. Umiddelbart er det ministerens vigtigste ærinde at hindre, at affald, der kan genanvendes, ender på et forbrændingsanlæg ”eller på en losseplads i Sydøstasien”, som ministeren udtrykker det. Regeringen lægger op til at styrke tilsynet med import og eksport af affald fra 100 til omkring 1.700 administrative tilsyn og fra ca. 300 til 700 fysiske tilsyn. Og virksomhedernes interne affaldshåndtering skal kontrolleres yderligere. DAG har stedse kritiseret myndighederne for at være for ukyndige eller eftergivende over for virksomheder, der flyver under radaren. De er til skade for konkurrencen hos de virksomheder, der investerer tid og penge i at opføre sig ordentligt.

Bilfestival nu med stumpemarked Når Dansk Bilbrancheråd og Værkstedernes Indkøbsforening for tredje gang blænder op for deres Bilfestival på Egeskov Slot den 7. maj, så husk at fylde bagagerummet op med stumper, du har til salg. For – foruden en udstilling af medlemmernes egne exceptionelle biler – byder årets Bilfestival på et helt nyt indslag: Et stumpemarked! Årets Bilfestival indledes lørdag den 7. maj kl. 10.00, og bestiller I billetter inden 15. april, er en billet til frokosten med i

prisen. Billetterne koster 150 kr. ekskl. moms for voksne og 75 kr. ekskl. moms for børn. Nu som før har Bilfestival til formål at samle medlemmerne og deres familier til hyggeligt, uformelt samvær med kolleger og leverandører. Bilfestival er et lukket arrangement for medlemmer af Dansk Bilbrancheråd. Er du medlem, tilmelder du dig på dbr.dk/ formular/bilfestivalg-2022. Vel mødt!

SKAD sætter præg på ny autouddannelse Nu skal der etableres en ny erhvervsuddannelse i autohjælp. Men det faglige udvalg bag Transporterhvervets uddannelser (TUR) tog i dets indstilling ikke højde for de udfordringer, som el- og hybridbiler stiller, når de skal transporteres til et værksted eller et autogenbrug efter et uheld. SKAD, der ikke er medlem af det faglige udvalg, har fået indblik i materialet gennem SMVdanmark, der har sæde i REU. Det har foranlediget SKAD til at udarbejde en redegørelse for, hvad der bør være en del af uddannelsen, så både chauffører og hjælpepersonale er korrekt beskyttet ved håndtering af de trafikskadede el- og hybridbiler. »Uddannelsen får et punkt omhandlende nye teknologier, herunder forståel-

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Ny erhvervsuddannelse i autohjælp får med SKAD’s medvirken også en fagdisciplin i de moderne teknologier, som hybrid- og elbiler repræsenterer.

se af bilfabrikantens sikkerhedsdokumenter, korrekt transport af disse biler samt sikkerhedsmæssige forhold,« fortæller direktør i SKAD, Thomas Krebs, der tilføjer,

at det glæder SKAD, at mange års arbejde med el- og hybridbiler også her har kunnet bidrage med den fornødne viden og kompetence.

Klarhed om regler for ID-tab JURA · Motorstyrelsen er klar med et overblik over, hvad der skal til, før end registreringsafgiften på en ombygget motorcykel går tabt. Lignende overblik på vej for biler. AF THOMAS KREBS • SKAD

Med Motorstyrelsens tydeligere udmelding om, hvad man må og ikke må med MC’er, er en stor usikkerhedsfaktor for værksteder og forbrugere bragt af banen.

Motorcykler og deres personalisering ligger mange nær. Dette ønske giver motorcykelbranchen mulighed for et marked dels for salg af dele, dels for ombygning for kunder. Men der findes også utrolig mange garagebyggere, der nyder deres hobby i garagen med venner, hvor en motorcykel bygges om. Her kan der være tale om et nyt sæde, styr eller – hvis benene er for lange – et fremflytterkit. Også udskiftning til bredt baghjul og en gaffel med udlæg, samt lygter, greb og spejle kan det blive til. I mange år har det været forbundet med en kæmpe usikkerhed, da registreringsafgiften kunne gå tabt, uden at man som ejer egentlig kendte grundlaget, da loven er 100 procent åben for fortolkning. SKAD grundlagde i 2010 en motorcykelsektion, I 2013 fulgte en sektion for private med navnet TFTB – TheFreedomToBuild.

NYE FORHANDLINGER Allerede i 2011 indgik SKAD en aftale med daværende SKAT Motor om den såkaldte 3-års regel. Dog var det ikke muligt at finde de mange referater og dokumenter herom, da Motorstyrelsen kom til i starten af 2018. Nye forhandlinger mellem Motorstyrelsen og SKAD gik i gang. Efter mange års dialog, mange møder og en hob af skrivelser så lykkedes det i oktober sidste år at nå frem til et endeligt dokument, som giver et relativt klart overblik over, hvornår registreringsafgiften går tabt, og hvad man kan tillade sig.

Her er SKAD utroligt glad for den lydhørhed, Motorstyrelsen har vist i dialogen.

TRE SEKTIONER På både Skattestyrelsens og Motorstyrelsens hjemmesider er udgivet nyhedsbreve, der indeholder en lang forklaring om tre sektioner, der er grøn, gul og rød. For at sikre, at SKAD’s medlemmer kan bistå deres kunder på værkstedssiden, har SKAD udarbejdet en række formularer og en pixi-udgave, som ved hjælp af billeder og forklaringer giver et mere entydigt billede af de to breve, som Motorstyrelsen udsendte. Også de private medlemmer har fået adgang til viden, der sætter dem i stand til at forstå den ofte ret så komplekse lovgivning og dennes fortolkning. Da problematikken om ID-tab på motorcykler synes afklaret, arbejder vi nu videre på regler for ombygning af biler. Her forventer vi en lignende tilgang, hvor man opdeler områderne i samme tre-farvede sektioner. SKAD har naturligvis bidraget med input til Motorstyrelsen, da vi her ikke kun taler om personbiler, men også om mindre erhvervskøretøjer, der ligeledes er omfattet af registreringsafgiften. Sagen er nemlig fortsat, at når der er betalt af registreringsafgift af et afgiftspligtigt køretøj, så er køretøjet omfattet af registreringsafgiftslovens paragraffer. Det også gælder også veterankøretøjer, hvor der betales en lavere afgift. n

AUTOBRANCHEN • 02 2022

KLAR TIL START

A/C-servicestationer fra TEXA er brugervenlige med en høj kvalitet

Alle vores A/C-servicestationer leveres klargjorte med 1 kg kølemiddel, olie og UV-sporstof

• Lave driftsomkostninger • Langt serviceinterval • Mulighed for printer • Kundeservice lagres på SD-kort

KONFORT 705R

KONFORT 707R

KONFORT 712R

Fuldautomatisk og kompakt A/C-servicestation med letlæselig LCD-skærm

Som KONFORT 705 med automatisk tankudluftning og elektroniske ventiler

Som KONFORT 707 med 2-trins vakuumpumpe og elektronisk vægt til aftappet olie

Kr. 15.495,-

Kr. 17.495,-

R134a

R1234yf

R134a eller R1234yf

EL HYBRID

Kr. 19.995,-

NYHED

TOUCH Enkel som en smartphone Førsteklasses ydeevne som en KONFORT

10” brugervenlig og letlæseligt display

Følg alle servicefaser grafisk og numerisk

Bildatabase med smart søgefunktion

Udskriv via værkstedets netværksprinter

Henter automatisk softwareopdateringer

Mulighed for fjernstyring

FLERE MULIGHEDER A /C-skyllesæt Gennemfør skylning og få printet dokumentation

Temperaturkit Dokumenter og følg køretøjets køleeffekt på displayet og udskrifter

www.elektropartner.com - Tlf.: 75 31 09 06

KONFORT 760 TOUCH til R134a eller R1234yf

Kr. 29.995,-

EL HYBRID

KONFORT 780 TOUCH BI-GAS til begge gasser, R134a og R1234yf

Kr. 39.995,VIDSTE DU? KONFORT 780 TOUCH bruger kun 5 - 7 minutter til at skifte mellem de 2 kølegasser Med TEXA KONFORT APP kan du let følge alle processer og meddelelser

Scan og læs

JURA • Moderne ordbøger kan bruges til mangt og meget. I en sag om additiver på en Peugeot 5008 blev et ordbogsopslag helt afgørende.

Når ordbogen bliver afgørende AF JOHANNE BERNER · JURIDISK CHEF · DANSK BILBRANCHERÅD

I begrebet ”additiv” ligger naturligvis at lægge noget til. Men olierensen endte jo med at blive tappet af.

I sagen havde et medlemsværksted udført samtlige service på en Peugeot 5008, der fik motorhavari inden for fabriksgarantien. Bilen havde kørt 118.000 km. Bilejeren forsøgte at få bilens garanti til at dække, men blev afvist efter, at Peugeot havde gennemgået service-fakturaerne. På disse var – på hvert service – anført en linje med ”olierens”, hvilket produkt efter Peugeots opfattelse ikke var godkendt til bilen – derfor var garantien bortfaldet. Da bilejeren skulle have sin bil ud at køre, skiftede medlemsværkstedet motoren efter behørigt at have sikret sig en taksator-

rapport og en olieanalyse. Sidstnævnte viste en større forekomst af bohr, hvilket undrede, da bohr ikke findes naturligt i hverken motorolie eller olierens. Sagen kom forbi Dansk Bilbrancheråds juridiske afdeling, der stillede spørgsmålstegn ved Peugeots afvisning. Selv hvis der var hældt et additiv på af en art, der ikke var godkendt, så ville der kræves en årsagssammenhæng mellem dette og det motorhavari, der var sket – og den årsagssammenhæng forelå ikke. Der var i hvert fald ikke bevis for den. Peugeot henviste ganske vist til, at der tydeligt i garantibetingelserne

AUTOBRANCHEN • 02 2022

var en angivelse af, at garantien bortfaldt ved påfyld af additiver, men spørgsmålet blev hurtigt: Hvilke additiver? Og hvordan defineres et additiv? Og er det virkelig lovligt for Peugeot at stille krav om, at additiver skal godkendes specifikt – og er den godkendelse så reelt opnåelig?

Mads Engberg, direktør for AUTIG: Måske satser man på, at et værksted eller en forbruger ikke orker at gå i rette med importøren. Det er bare ikke i orden.

HOVEDTEMA For at få afklaret dette nærmere havde Dansk Bilbrancheråd initieret et møde med additivproducenterne og deres overordnede brancheorganisation, AUTIG. På mødet blev især adgangen til at få godkendt additiv-produkter hos bilfabrikanterne et hovedtema – additivproducenterne udtrykte alle en bekymring for netop denne adgang. I den konkrete sag gik jagten imidlertid ind på at definere additiver – og adskille dem fra det olierens-produkt, som var anvendt på den konkrete bil. Et ordbogsopslag viste, at ordet additiv udspringer af det ”at addere”, hvilket betyder at tilsætte (bare tænk på plusstykkerne i de små klasser). Olierensen deri-

Et ordbogsopslag viste, at ordet additiv udspringer af det ”at addere”, hvilket betyder at tilsætte (bare tænk på plusstykkerne i de små klasser). Olierensen derimod var jo ganske vist tilsat – adderet – men aftappet igen.«

mod var jo ganske vist tilsat – adderet – men aftappet igen; og derfor kunne produktet ikke medføre fabriksgarantiens bortfald. Det, sammenholdt med fraværet af bevis for årsagssammenhæng, gjorde, at Peugeot endte med at betale motoren og arbejdslønnen.

EFTERLYSER GENNEMSIGTIGHED Som nævnt var AUTIG involveret i det klarlæggende arbejde med sagen; og vil – efter Dansk Bilbrancheråds oplysninger – arbejde videre for at få en større gennemsigtighed omkring kravene til et mærkegodkendt produkt. AUTIG har således sideløbende arbejdet på en sag, hvor en garantireparation var afvist ud fra, at den anvendte motorolie efter bilproducentens opfattelse ikke var godkendt af producenten. Den manglende godkendelse førte dog ingen vegne, for garantireparationen endte med at blive betalt af producenten. n

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Det er ikke enestående, at fabrikanter og producenter prøver lovens grænser af, erfarer AUTIG.

Går den, så går den? AUTIG – foreningen for danske handels- og produktionsvirksomheder i autobranchen – oplever flere sager, hvor en importør afviser en garantireparation, fordi et uafhængigt værksted efter sigende har forbrudt sig mod garantibestemmelserne – eksempelvis ved ikke at bruge den korrekte motorolie. Disse sager fortæller AUTIG gerne om for at sende det signal, at den frie branche kommer efter de importører, der går lige til – eller overskrider – lovens grænser. »Vi oplevede en importør, der afviste at tage ansvaret for et motorhavari på en varebil, der endnu var omfattet af nybilgarantien,« fortæller direktør i AUTIG, Mads Engberg: Et frit værksted henvendte sig til sin grossist, efter at importøren havde afvist garantireparationen. Afvisningen blev begrundet med, at værkstedet ikke havde anvendt en af de motorolier, som fabrikanten havde ”anbefalet” – selv om olien levede op til fabrikantens specifikationer. Men hvis importøren afviser en garantireparation, fordi det frie værksted ikke har anvendt den ”anbefalede” motorolie, så er der jo længere tale om en anbefaling – men om et krav. Det krav må man ikke stille, så længe olien lever op til fabrikantens specifikationer. Der udspandt sig derpå en længere korrespondance mellem parterne, inden grossisten gik til sin forening – AUTIG. »Vi skriver til importøren og beder dem helt konkret om at anerkende, at der er tale om en anbefaling – ikke et krav – og refererer til gruppefritagelsesforordningens bestemmelser herom. Det anerkender man så … efter et stykke tid i tænkeboksen,« fortæller Mads Engberg. Mads Engberg har også oplevet, at garantireparationer afvises, blot fordi der står et andet varemærke på et anvendt produkt end fabrikkens eget, selv om specifikationerne er dokumenterbart ens. »Og går den, så går den. Måske satser man på, at et værksted eller en forbruger ikke orker at gå i rette med importøren. Det er bare ikke i orden,« lyder det fra Mads Engberg.

Så er det tid til Skills!

AF ADAM PADE

UDDANNELSE • 28. – 30. april dyster 290 unge om titlen som danmarksmestre inden for deres fag. Autobranchen deltager med karrosseritekniker, autolakerer og automekaniker. Fra torsdag den 28. til lørdag den 30. april går det løs igen! Hele 290 unge blandt Danmarks allerdygtigste lærlinge dyster om danmarksmesterskabet inden for deres respektive discipliner. Stedet bliver i nordvestsjællandske Høng ved Kalundborg, og med et samlet budget på mere end 14 millioner kroner er der lagt op til nogle fantastiske dage både for deltagerne og de mange tusinde gæster – skoleelever, forældre og uddannelsesfolk – der ventes at valfarte hertil. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil åbner mesterskaberne torsdag morgen, og lørdag vil statsminister Mette Frederiksen overrække præmier og ønske de nye danmarksmestre til lykke. Konkurrencerne kan opleves fra torsdag kl. 10.15, hele fredagen samt lørdag frem til kl. 12.00.

REKORDDELTAGELSE Også i år kan tilslutningen til DM i Skills markere en rekord: Ud over de 290 konkurrencedeltagere tæller mesterskaberne i år 49 fag og yderligere 22 demonstrationsfag – flere end nogensinde før. Danmarksmesterskaberne har som bekendt til formål at skabe hype om landets erhvervsuddannelser og få flere unge til at vælge en sådan. Derfor danner DM i Skills rammen om en række sidearrangementer, herunder en forældreaften, stande med mulighed for at ”prøve, mærke og føle” et håndværk, ligesom Skills Stafetten for landets 8. klasser bliver afgjort. Mesterskaberne afvikles i Kultur- og Bevægelsesparken i Høng suppleret med gigantiske telte – altså ligesom i Næstved i 2019. Men til forskel fra Næstved, så etableres der parkering i direkte tilknytning til

konkurrenceområdet. Teltene – op til 130 meter lange og 30 meter brede – opføres i en ”hestesko”, så her skal vandres noget kortere fra fag til fag. Ifølge projektansvarlig i Kalundborg Kommune, Pia Hegner, er der lagt vægt på at skabe både en faglig og festlig oplevelse. Således har arangørerne indbudt de lokale spisesteder til at møde op med stande, ligesom her vil være forskellig optræden.

AUTOBRANCHEN HELT MED Autobranchen er fuldt repræsenteret med deltagere blandt både mekanikere, karrosseriteknikere og autolakerere. Og nu som før er SKAD og Dansk Bilbrancheråd med som sponsorer. SKAD har skudt midler i lak- og karrosserifagene, og Dansk Bilbrancheråd støtter både mekanikerfaget og karrosseriteknikerne. Tag med og oplev den fantastiske ”nerve”, der fornemmes under mesterskaberne! Medlemmer af Dansk Bilbrancheråd er indbudt til frokost både fredag og lørdag. Herom senere.

KONKURRENCEDELTAGERE – AUTOBRANCHEN AUTOLAK Camilla Elisabeth Christensen, Glejbjerg Casper Bjørn Christensen, Sakskøbing Jacob Hjortholm, Østervrå Mikkel Poulsen, Odense SV Anders Kristian Bülow Andersen, Søndersø KARROSSERITEKNIKER Mikkel Smed Sejrsen, Nibe Andreas Christensen, Storvorde Stefan Lykke Andersen, Helsinge Frederik Emil Bengtson PERSONVOGNSMEKANIKER David Schackinger Boesen, Vejle Mads Killebæk Gravsen, Slagelse Michelle Delfs Bæk, Gadbjerg Kristian Ellegaard Hindsgaul, Årslev Albert Amholt, Sjællands Odde Lars Kristian Lind Nielsen, Allinge Kristian Dahl, Aabenraa Henrik Bargisen, Ikast

AUTOBRANCHEN • 02 2022

[ AKTUELT ]

Ukraine:

En hård oplevelse En hård oplevelse! lyder det fra Lasse Bach, der i egen personbil drog til Ukraine i marts. I bilen – en rummelig BMW – medbragte han resultaterne af en lokal indsamling af alt lige fra forbindinger til dropsæt, urinkathedre, bleer og bind. Budskabet om indsamlingen blev spredt lokalt i det midtjyske på de sociale medier, herunder af Hammershøj Autoophug:

Grønne beregninger Hvor meget koster det i kroner og CO2, hvis du kører i henholdsvis en benzin-, diesel- eller elbil? Det har Færdselsstyrelsen sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Energistyrelsen lavet en hel hjemmeside om. På bilviden.dk kan man således forvisse sig om, at en Citroën C3 koster 67,50 kr. pr. 100 kilometer, hvis du vælger en benzinudgave, og 44,80 kr., hvis du vælger en diesel. CO2-udledningen er henholdsvis 12,2 og 10,8 kilo pr. 100 kilometer. Anlægger du en vugge-til-grav-betragtning for så vidt angår drivmidlet, så koster en benzin- og dieselbil henholdsvis 14,9 og 13,4 kilo CO2 pr. 100 kilometer. Men – elbilerne da? Ved hjemmeopladning slipper du med 40,50 for hver 100 kørte kilometer i en VW ID.3 og med en CO2-udledning på henholdsvis 0,0 og 1,0. Ræsonnementet er, at hvis du kører på grøn energi, er CO2-udledningen nul. Medregner du omkostningen til udvinding af lithium, konstruktion af batteriet mv., så er CO2-aftrykket ét kilo pr. 100 kilometer.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

»Der har været stor response, både fra lægehuse, dyrlæger, plejecentre og privatpersoner,« fortæller Marianne Damsgaard, der kender Lasse Bach og søsteren Sissel. De er nemlig børn af afdøde DAG-medlem Erling Nielsen, Bjerregrav Autoophug.

Marianne Damsgaard er oprindelig uddannet sygeplejerske og kunne bistå med sortering og katalogisering. Det forlyder, at Lasse Bach har mod på endnu en tur østpå.

Revolution X med højvolt fra Hella Gutmann - en elektrisk hverdag

Et ”DREAM TEAM” er kommet på markedet!

Bliv klar til fremtiden -den er her NU!

Kombinationen af mega macs X og det NYE innovative tillægsmodul MT-HV til højspændingsmålinger. Med det helt nye højvolts modul fra Hella Gutmann får du nu adgang til alle de måletekniske funktioner, der kræves i forbindelse med arbejde på el- og hybridbiler. HELLA GUTMANN SOLUTIONS A/S Lundborgvej 16. 8800 Viborg. Tlf. 8660 2888. info@hella-gutmann.dk - www.hella-gutmann.dk.

KILDE: UDO GOLKA · DIPLOMINGENIØR · M. FL.*)

UKYNDIG OMGANG MED DÆK FØRER TIL DØD OG ULYKKE Dækfolk må i stigende grad have gennemgået en uddannelse, der sætter dem i stand til at skifte de forskellige dæktyper fagligt og sikkerhedsmæssigt korrekt. Ellers kan dækkene udgøre en reel sikkerhedsfare. De kræfter, der er på spil under montering og demontering af UHP- og runflat-dæk, kan med stor sandsynlighed forårsage synlige og usynlige skader på strukturen i disse dæk, hvis arbejdet ikke udføres korrekt. Skaderne er dokumenterbart årsag til trafikulykker med og uden personskade. I 2008 indførtes i Tyskland den såkaldte WDK-certificering med frivillig certificering af personale og maskiner. »Selv om WDK-certificeringen er frivillig, bør den være en selvfølge for alle dækservicefirmaer, der skifter persondæk. Det skyldes, at andelen af UHP- og runflat-dæk i dette segment er steget støt og nu udgør omkring 30 procent,« siger Michael Schwämmlein, administrerende direktør for teknik i den tyske dækbrancheforening, BRV, Bundesverband Reifenhandel und Vulkanseur-Handwerk e.V.

ALVORLIGE ULYKKER Sagkyndig og dækekspert, diplomingeniør Udo Golka, Handelskammeret i Karlsruhe, inspicerer ofte dæk efter færdselsuheld for myndighederne. Under det 29. årsmøde i European Association for Accident Research and Accident Analysis (EVU) I oktober holdt Udo Golka et foredrag om netop ulykker som følge af UHP-

Det eksploderede dæk fra eksempel 1, hvor en BMW-ejer forulykkede, som følge af fejlagtig montering af dækket fra værkstedets side.

og runflatdæk. Dækmagasinet – og AUTObranchen – har fået lov til at referere to eksempler, der også blev beskrevet i det tyske magasin, Trends & Facts, der udgives af BRV.

EKSEMPEL 1 En BMW kører om natten på en motorvej nær München, skifter motorvejsstrækning og accelererer derefter til omkring 230 km/t ved indkørslen på motorvejen i højre vognbane. Efter ca. 1 kilometers kørsel lyder der et højt brag, køretøjet skifter øjeblikkelig retning og kolliderer med autoværnet i midterrabatten. Føreren er uskadt bortset fra et lille chok. Køretøjet lider betydelig materiel skade på venstre side og venstre fordæk er fuldstændig ødelagt (se billedet nedenfor tv.). Ved efterfølgende inspektion af dækket kunne der registreres flere skader som følge af monteringsfejl på dette dæk. Et besøg på værkstedet, som havde foretaget dækmonteringen, afslørede to afgørende punkter: Dækmonteringsmaskinen var ikke egnet til denne type dækmontering. Endvidere var det ekstraudstyr, som var leveret af producenten til montering af RFT-dæk, tilgængeligt på værkstedet, men blev ikke monteret på maskinen eller blev ikke brugt. Desuden havde montøren kun deltaget i et endagskursus for sådanne dæktyper hos en dækproducent, men var ikke i stand til at samle eller demontere dækket fejlfrit under en monterings-/demonteringsdemonstration. Retten pålagde værkstedet at betale fuld skadeserstatning.

Ved af- og påmontering af dæk – og særligt UHP- og run flat dæk – er der stor risiko for skader ved forkert håndtering på dækskifteren. Ved brug af vold er det så godt som sikkert, at man leverer en tikkende bombe til kunden.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

TEKNIK • Moderne dæk kræver seriøse kompetencer. Uden fornøden uddannelse kan forkert dækmontering forårsage ganske alvorlige trafikulykker. Vi har allerede barske eksempler.

EKSEMPEL 2 En ung mand, der er begejstret for motorsport, har tunet sin nyerhvervede Audi RS 8, og har tilsvarende fået udskiftet dæk. Han kører til forskellige motorsportsbegivenheder i Tyskland, Italien og Monaco. Under en køretur i sommeren 2019, om natten på en tom tresporet motorvej i Rhin-Main-området, sker det: Med en hastighed på ca. 320 km/t eksploderer venstre bagdæk uden varsel. Køretøjet kastes over alle tre vognbaner, rammer først autoværnet i venstre side og derefter i højre side af motorvejen. Derefter skærer bilen gennem støttesøjlerne i autoværnet i højre vognbane over en strækning på omkring 800 m (!) og bilen bryder i to dele. Brandvæsenet, der blev alarmeret til ulykkesstedet, fandt føreren dræbt (se billederne nedenfor). Eksperten i ulykkesanalyse, som politiet har tilkaldt til at registrere ulykken, sikrer blandt andet fragmenter af det sprængte dæk på vejen og rekvirerer efter samråd med anklagemyndigheden en ekspert for dækskader. Efter en indledende evaluering af billederne af dækket fra det forulykkede køretøj kan det konkluderes, at dækket har synlige skader som følge af forkert montering. Ved efterfølgende fysisk inspektion af dækket kan mistanken om en monteringsfejl bekræftes. Ved interview med værkstedslederen kan der ikke dokumenteres yderligere træning i monteringen af UHP- og runflat-dæk.

Ved nærmere inspektion af dette dæk fra eksempel 2, som førte til en dødsulykke, kunne det konstateres, at monteringsfejl var årsag til ulykken.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Monteringsmaskinen, der findes på stedet, er kun betinget egnet til montering af denne type dæk. Maskinen har ikke et certifikat og er en forløber for den senere godkendte version. Værkstedslederen efterkommer frivilligt anmodningen om en monteringsdemonstration på et tilsvarende dæk, og her kunne det konkluderes, at værkstedet hverken var i stand til at montere eller demontere dækket uden fejl. I løbet af yderligere undersøgelser af dækket opdages mange deformationer og revner i kanttråds-området. Kanttråden var blandt andet brudt som følge af kraftig trækbelastning. Som følge heraf fastslås det, at en monteringsfejl klart var årsagen til dækhavariet.

DÆKSPECIALISTERNE ANBEFALER – Med udgangspunkt i ønsket om høj faglighed og dermed sikkert dækarbejde, er det åbenlyst, at der altid skal benyttes det rigtige værktøj til de forskellige opgaver på værkstedet. Endvidere er det en selvfølge, at DSL´s diplomuddannelser, herunder også håndtering af UHP- og run flatdæk gennemføres, før der udføres arbejde på alle dæktyper. Dæk er ikke bare dæk! *) Denne artikel bygger desuden på fakta fra den tyske dækorganisation, Bundesverband Reifenhandel und Vulkanseur-Handwerk e.V og blev bragt i Dækmagasinet – oversat og bearbejdet af Volker Nitz og let redigeret af AUTObranchen.

Ved efterfølgende monteringsdemonstration på et tilsvarende dæk, kunne det konkluderes, at værkstedet hverken var i stand til at montere eller demontere dækket uden beskadigelse af kanttråden. En potentiel livsfarlig skade, som ikke er synlig, når dækket først er monteret på fælgen.

ADAS stiller skarpere krav til lakering TEKNIK • Især radarsensorers funktion kan komme i fare, hvis der anvendes ukurante kofangere eller der lakeres forkert efter en skadesreparation. Thomas Krebs gennemgår nogle af faldgruberne ved lakering på en bil med ”Advanced Driver Assistants” – ADAS. AF THOMAS KREBS • SKAD

Efter en skade skal der udføres en reparation. Ofte får kofangeren et knæk eller bliver skadet, så den skal skiftes. Forsikringsselskaber kræver også oftere, at en kofanger repareres. Det er her, at karrosseriværksted og autolakerer kan få fingrene smerteligt i klemme. Flere og flere biler bliver udstyret med avancerede sensorer i og bag kofangerne. De forskellige typer sensorer, så som Multi-Mode-Radar, ultralydssensorer, kortdistanceradar, middeldistanceradar og langdistanceradar er sensorer, der hver for sig har et dedikeret område at varetage. Softwaren i bilens ECU samler herefter data fra for-

skellige sensorer og kameraer og overtager nødhandlingen. I Danmark bliver mange biler leveret uden disse sensorer på grund af registreringsafgiften, hvilket også betyder, at danske biler kan miste NCAP-stjerner, som Færdselsstyrelsen informerer om. Radarsensorerne er specielt i farezonen ved anvendelse af ukurante kofangere og forkert lakering. Disse er enten monteret på bagsiden af kofangerne eller direkte bag kofangeren på karrosseriet. Uanset monteringsmåden, så er elektronikken udformet og kalibreret til at kunne se igennem OE-materiale og

AZT–sensorerne skjuler sig bag kofangeren. Med forsikringsselskabernes øgede krav om, at kofangere repareres, er det vigtigt at være særlig opmærksomhed ved lakering.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

OE-lakering. Ændringer i disse forhold påvirker sensorernes sikkerhedsfunktion.

ANSVARET KAN BLIVE VÆRKSTEDETS Hovedansvaret for radarsensorer er at holde styr på trafikken og sikkerheden. Hvis en kopikofanger eller lakeringen ikke lever op til kravene, så kan dette få direkte indvirkning på sikkerheden og dermed føre til uheld. Kan skylden tilbageføres på en uhensigtsmæssig reparation og/eller lakering, så pålægges ansvaret for uheldet og de dermed resulterende følgeskader værkstederne. Læs også artiklen om, hvad bilen kan gemme af data, herunder reparationsdata, i AUTObranchen 01/2022 side 10: Bilen kan sladre om forkerte reparationer. Men hvad er det konkret, der gør det så vanskeligt at håndtere disse sensorer? Lige som et ridset eller knækket brilleglas kan gøre det svært at se igennem, så fungerer radarstråler på samme måde som synet. Lægges der forhindringer i vejen, for eksempel en kofanger af tykkere eller andet materiale, eller en lakering med for stor lagtykkelse, så påvirker disse forhold radarstrålens evne til at se. Radarsensorer varetager alt fra nær- til fjern-observering. Der er også forskel på, hvornår sensorerne aktiveres i forhold til hastighed. Fjernradar aktiveres typisk ved høje hastigheder, hvor føreren skal kunne reagere på objekter, der befinder sig længere forude på vejbanen. Ved nødbremsning er det en kombination mellem radar og kamera-enheder.

RADAREN SKAL KU’ SE Ved lakering af sådanne kofangere er det væsentligt,

Radarsensorerne er specielt i farezonen ved anvendelse af ukurante kofangere og forkert lakering.

at man tager hensyn til radarsensorernes synsfelt. Synsfeltet kan, som allerede beskrevet, påvirkes af et for tykt lag spartel/lak, eller på grund af en kofanger, der ikke lever op til OE-kvalitet. Her skal der til enhver tid følges fabriksanvisninger for lakering, og her er det væsentligt, at en autolakerer følger den foreskrevne lakopbygning. Ofte skal der slibes ned til plastmaterialet, dog uden at slibe i selve kofangeren. Herefter skal lakeringslaget genopbygges i det område, som er oplyst af bilproducenten. Har en kofanger skade i radar-synsfeltet, så er der tale om, at en ny kofanger skal monteres, da en skade ikke må repareres eller spartles op i det af bilproducenten fastlagte område. Ej heller limning i disse områder er tilladt. Et konkret eksempel på en Mercedes har vist, at bilens advarselssystem oplyser, at radarsensoren er snavset. Her var der tale om, at kofangeren var blevet forkert lakeret på bilforhandlerens anvisning. Problemet blev løst ved at slibe ned og genopbygge laklaget korrekt. Dette stiller autolakereren i en situation, hvor forkert lakering kan påvirke bilens evne til at undvige eller bremse i rette tid, hvilket kan føre til katastrofale situationer!

For meget af det gode: Her en Hyundai Tucson, der har fået lidt vel kærlig behandling på et undervognscenter. Sensoren er oversprøjtet med middel.

BLIVER OBLIGATORISK EU indfører tvang for montering af sikkerhedssensorer i 2022 via en forordning, og derfor vil man i fremtiden se flere og flere biler, også i Danmark, der er udstyret med disse sensorer. I SKAD er det vores fornemste opgave at sikre, at vores medlemmer løbende bliver informeret om sådanne faldgruber, herunder om konkrete forhold i forbindelse med bilmodeller og krav fra producenterne. Nye teknologier kræver, at værkstederne er opdaterede, hvilket kræver dybtgående og kompetent support. Alternativet er afvikling. SKAD har udgivet en guideline for radarsensorer, der også tager udgangspunkt i forkert undervognsbehandling, hvor radarsensorer oversprøjtes med midler og dermed tildækker sensoren.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

TEKNIK • Og gå igennem ild og vand for dem, mens I er på jagt efter sindrige tekniske fejl. To DBR-foreninger afholdt teknisk aften i marts.

ELSK JERES KUNDER!

AF ADAM PADE

Lyser Adblue-lampen er det ikke givet, at det er sensorerne, det er galt med. Den dyse, der sprøjter Adblue-væsken ind, kan simpelthen være stoppet til og skal renses.. Og kan fejlen alligevel henføres til for eksempel en defekt NOx-sensor, så husk, at du bør skifte dem begge for at sikre, at de taler samme systemsprog. Skal du skifte bremsevæske, så bemærk, at måden at gøre det på kan svinge fra bil til bil – ikke mindst på nye biler med hybrid drift, hvis bremsesystemer kan variere fra model til model. Og gearolie – skal den skiftes og med hvilket interval? Det fremgår nemlig ikke altid af en bils serviceplan. Tag i øvrigt gerne en prøve af olien og lugt til den. Lugter den brændt, er der formentlig en defekt et sted. Går I i stå undervejs i fejlsøgningen – og er kunder hos ElektroPartner med et abonnement på AutoFrontal – så start med at læse de relevante servicebulletin’er, inden I kontakter AutoFrontals hotline. Det rigtige valg af kølervæske er altid vigtigt – særlige krav til kølervæske gælder for flere og flere biler. Og står I med et AC-service, så er valg af korrekt kompressorolie også af stor betydning – da især hvis systemet også skal køle batteriet på en plugin-hybrid. – Det var en intens, teknisk aften, som DBR Nordsjælland og Københavns Automekaniker Laug havde indbudt til i marts; en aften, som U/Nord lagde loka-

ler til, sådan som skolen har gjort før. Omkring 100 DBR-medlemmer og medarbejdere fra det meste af Sjælland var mødt op.

Frederik Jakobsen, Elektro Partner, opfordrede medlemmerne til at checke bulletinerne i Autofrontal, inden man kontakter hotlinen.

Elektro Partners Martin Møller: Lyser en Adblue-lampe, kan årsagen være noget så enkelt som en blokeret ventil.

HØJTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER Det var Frank Donslund, Frederik Jakobsen og Martin Møller fra ElektroPartner, der gennemgik en del af de højteknologiske udfordringer, enhver reparatør står overfor med de nye biler, og her blev lyttet koncentreret. Men forudsætningen for at have nogle biler at reparere på er disses ejere. Og her er kunsten ikke at få nye kunder, men at bevare dem, man har. Michael Klint, CleverNPS, gennemgik virksomhedens tilbud om loyalitetsmåling blandt kunderne; en måling, der udover at vise kundernes tilfredshed med værkstedet gør det muligt at tage fat i de utilfredse, inden de deler deres utilfredshed blandt venner eller på de sociale medier. Kunderne bliver ganske kort bedt om at krydse af på en skala 1-10, om de vil anbefale værkstedet til andre og har mulighed for at uddybe deres karaktergivning. Programmet tillader nu, at du kan spørge, om du må bruge deres positive bemærkninger på din hjemmeside.

POSITIV SCORE PÅ 80 Michael Klint fortalte, at de medlemmer af Dansk Bil-

AUTOBRANCHEN • 02 2022

brancheråd, der allerede bruger CleverNPS, præsterer en positiv score på 80. »Det er vildt flot! Tænk på, at der er store virksomheder, der anvender enorme ressourcer på at nå samme resultat,« lød det fra Michael Klint, der tilbød medlemmerne at prøve systemet af en måned – og dernæst måske købe abonnement til halv (medlems-) pris. Udgangspunktet er: Elsk jeres kunder – i ordbogens betydning: At hold meget af – sætte stor pris på.

Endnu en måde at holde kunderne i folden er at tilbyde dem en serviceaftale. Holco tilbyder et system, der

gør det muligt at beregne udgiften til en serviceaftale for langt de fleste biler. Fordelene er åbenlyse: Du modtager betaling hver måned, og du har indflydelse på, hvornår du indkalder kunderne til service. Og forbrugerne tegner gerne abonnementer, lød det fra Per Søby, der stod for introduktionen til SAM – Service Agreement Management. Således beretter statistikken, at hver husstand i gennemsnit har 14 abonnementer. Og husk endelig at lægge ekstra serviceydelser til, herunder måske med dækhotel, lakpleje og rustbeskyttelse. »Tag fat i det her! Gør I det ikke, så er der andre, der gør det, og I mister jeres kunder!« manede Per Søby.

Per Søby introducerede til begrebet serviceaftaler: Tag fat i det her! Ellers er der andre, der gør det, lød formaningen.

Aftenens værter – repræsenteret ved viceoldermand Bo Korterman Krogså (tv.) og DBR Nordsjællands Anders Larsen.

SAM = SERVICEAFTALER

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Michael Klint, CleverNPS, roste DBR-medlemmerne for deres samlede tilfredshedsscore på 80 procentpoint.

»Man skal kende sine folk!« AF ADAM PADE

UDDANNELSE • Et hengivent menneskesyn forekommer at være det bedste redskab til at skabe dygtige håndværkere. Flemming Christensen, grundlægger af SAWO, har udlært op imod 150 lærlinge igennem tiden. »Hvor er han – bæstet!?« lyder det kærligt fra Flemming Christensen, der har lovet at introducere en af sine lærlinge, 21-årige Mads Rye Nielsen, der er i lære hos SAWO i Støvring som kleinsmed. Slet skjult stolt af sin lærling beder Flemming Christensen Mads posere for kameraet på en større opbygning, som han netop er i gang med. Flemming Christensen er sat stævne, fordi han kendes for at kunne og ville noget med sine lærlinge. Både dem, der går glat igennem deres læreforløb – som Mads – og dem, der har behov for et kærligt puf. Igennem årene har SAWO udlært mellem 150 og 160 lærlinge. Mange har været ordblinde eller generelt haft det svært med det at gå i skole. »De er kommet herud som 12-13-årige, endnu mens de gik i skole. Lærerne kunne ikke styre dem. Det kunne jeg,« konstate-

rer Flemming Christensen, der har haft et samarbejde med to lokale skoler om unge mennesker, der kunne have behov for et ståsted i livet. Ingen af de mange lærlinge er nogensinde dumpet – uanset deres baggrund. Som opbygger af store køretøjer med lad, hejs og kraner beskæftiger SAWO kranmekanikere, kleinsmede og lagerfolk. Mange har været her, siden de kom i lære – SAWO fastansætter omkring halvdelen af sine færdigudlærte lærlinge.

HANDLER IKKE OM STORE PLANER Bliver Flemming Christensen spurgt, om han har udviklet særlige læreforløb for lærlingene eller på anden måde har en detaljeret, nedskreven lærlingepolitik er svaret benægtende. Lærlingene kommer godt nok hele vejen rundt i produktionen – det

Prestigen – den kommer helt af sig selv! Grundlæggeren af SAWO, Flemming Christensen, nærer ingen større bekymring for prestigen i at være en dygtig håndværker. »Det kommer helt automatisk i takt med, at vi kommer til at mangle håndværkere. Det bliver fint at være håndværker, og der kommer til at stå respekt om håndværkerens faglighed,« spår Flemming Christensen, der selv er udlært kleinsmed. En mere konkret vej frem mod større prestige om håndværksuddannelserne er at ”løfte barren” på

skolerne; det må godt blive ”lidt sværere” at tage en erhvervsuddannelse. Dette med behørigt hensyn til eksempelvis ordblinde, der godt kan føle sig fortabt: »Men så må vi lære dem tingene på en anden måde. Det gode ved ordblinde er, at de har svært ved at slå noget op, så det, de lærer, sidder fast med det samme,« lyder det lunt.

skal de jo – men grebene er nogle andre. Det handler om respekt. Om tilgængelighed, tillid. Om evnen til at indgyde de unge selvtillid og lære dem glæden ved faglig stolthed. Om at stille krav. »Lærlinge skal behandles med respekt for deres personlige frihed. Så er det vigtigt, at de dyrker noget ved siden af deres uddannelse. Og mobning – mobning accepterer vi ganske enkelt ikke,« fastslår Flemming Christensen. Men noget er næsten vigtigere end alt andet, forekommer det – i hvert fald for Flemming Christensen: Hengivenheden. »Man skal kende sine folk, vi skal holde af hinanden, og vi skal passe godt på hinanden. Vi opfandt sundhedsordninger, inden nogen fandt på at kalde dem det, og vi betaler en psykolog eller en advokat for at få en medarbejder på højkant, hvis han er gået ned med flaget – måske efter en hård skilsmisse. Og nægter en medarbejder at tage telefonen, så kører jeg simpelt hen forbi og hanker op i ham,« fortæller Flemming Christensen. »Sådan har vi altid gjort,« føjer han til.

SNILDET Man fornemmer ikke, at Flemming Christensen nogensinde er sprunget ud af iværksætterrollen og er blevet sat, selv om han begyndte tidligt på sit erhvervsliv. Som bare 17-årig var han færdigudlært som kleinsmed. Allerede under sin læretid beviste han både teknisk og organisatorisk snilde – handelstalentet havde han udviklet allerede som 10-årig som habil forhandler af fuglefrø. Under sin ansættelse hos SKB Lastbilkraner i København kom han for første gang til at beskæftige sig med hydraulik, der på det tidspunkt

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Flemming Christensen (tv.) nærer en helt særlig forståelse for unge, der måske ikke har haft det helt nemt. Th. Mads Rye Nielsen, der – da billedet blev taget – endnu var i lære som kleinsmed.

endnu forekom fremmed. Han blev tændt og ville lære mere, og med løfte om at arbejde gratis for svenske HIAB kom han på HIAB’s helt egen hydraulikskole i Hudiksvall godt 300 kilometer nord for Stockholm. Så godt udmærkede han sig, at han blev sat til at lede HIAB’s danske satsning i 1957. I 1962 nedsatte han sig som selvstændig reparatør og forhandler af HIAB’s produkter og udsøgte sig bevidst sin jyske lokation, for hér var der flest kraner og tippelad i drift. 20 år senere overtog han HIAB i Danmark. I dag består SAWO af 16 værksteder og fabrikker, 40 servicebiler og 400 medarbejdere. Heraf er de 30 lærlinge.

DRIVKRAFTEN Som ordblind og en ikke helt nem barndom – en skæbne, han med egne ord føler sig personligt drevet af – nærer han en forståelse for unge, der kan have et hav af udfordringer og måske have lidt ondt i sjælen. Men alle skal have en chance. Griber de den – og det hjælper Flemming Christensen dem med – har de fremtiden for sig. Han har selv hørt til blandt dem, der ikke lige kunne finde ro bag et skolebord. Ro finder han stadig ikke i en alder af 83. Generationsskiftet er fuldt gennemført, og Flemming Christensen er for længst trådt ud af den daglige ledelses rækker. I stedet sidder han for bordenden i bestyrelsen. Det hindrer ham dog ikke i at rejse land rige og rige rundt for at sælge produkter – HIAB’s løsninger – som han med varme i stemmen betegner som fantastiske. Måtte der stadig være timer i døgnet, går tiden med dambruget og juletræerne. Denne artikel er skrevet i 2021. Mads er siden blevet udlært og arbejder i dag som svend hos SAWO.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Center for Ungdomsforskning afdækker, hvad der skal til for at sikre det gode læreforløb.

Skab en læreplads i verdensklasse!

Overdrag ansvar, skab relationer og fortæl historien om din virksomheds rolle i samfundet. Sådan lyder tre ud af otte gode råd om, hvordan du skaber en læreplads i verdensklasse. De otte gode råd er uddraget efter dybtgående interviews med lærlinge og mestre i 18 virksomheder inden for handel, håndværk og industri. Bag interview og konklusioner står Center for Ungdomsforskning, der har udsendt en rapport om mødet mellem virksomhed og lærling og deres forventninger til hinanden. Mester forventer en høj, faglig attitude fra deres lærlinge – at de unge er parate og lærevillige – mens lærlingene ser frem til at skulle løse spændende opgaver ”ude i virkeligheden” og få overdraget ansvar. Rapporten opererer med begreber som faglighed og personlig dannelse. Med dét mener en af rapportens forfattere, lektor

Arnt Louw, at der er et stort potentiale i at gøre det meningsfyldt at lære at mestre et håndværksfag. Det kan i første omgang mindske frafaldet fra uddannelserne og dernæst medvirke til »at sikre sublimt håndværk i Danmark og en bedre bundlinje hos virksomhederne,« som Arnt Louw udtrykker det. Rapporten har både sammenfattet virksomhedernes og de unges væsentligste forventninger og altså udarbejdet otte gode råd om, hvordan mester skaber alletiders gode læreplads.

VIRKSOMHEDERNE FORVENTER • Lærlingen lærer at begå sig på en arbejdsplads • Lærer virksomhedskulturen og vil kunne give den videre • Udviser selvstændighed og vurdering af egen faglighed • Udviser engagement og interesse

DE OTTE GODE RÅD Center for Ungdomsforskning har otte gode råd til mester om, hvordan du skaber en læreplads i verdensklasse: • Afstem forventninger • Læg en plan for lærlingeforløbet • Udpeg kontaktperson, som lærlingen kan henvende sig til • Giv rutineopgaver værdi: Fortæl de unge, at rutineopgaver også har betydning • Overdrag ansvar – ikke for meget, ikke for lidt • Skab relationer – lad lærlingene oplære og støtte hinanden • Fortæl historien om din virksomheds rolle i samfundet • Tal om fremtiden – om de unges drømme, mål, værdier og fremtid. Læs hele rapporten på www.cefu.dk

DE UNGE FORVENTER • • • • 28

Meningsfyldt arbejde At få ansvar i passende mængder At få en tryg og faglig oplæring At lære en masse fagligt AUTOBRANCHEN • 02 2022

[ AKTUELT ]

Lærepladser slog rekord i 2021 Antallet af lærepladser slog rekord i 2021, og flere virksomheder oplever nu mangel på kvalificerede lærlinge. Det fremgår af en analyse, som SMVdanmark offentliggjorde i marts op til udløbet af fristen for at søge optagelse på en erhvervsuddannelse. Samlet set blev der indgået 48.922 lærepladsaftaler i 2021, hvilket er det højeste tal registreret i ministeriets optællinger, der går 19 år tilbage. Ligeledes er det samlede antal lærlinge ansat i offentlige og private virksomheder det højeste nogensinde: 76.408 med

udgangen af 2021. De gode takter skyldes måske det ekstraordinære lærlingetilskud, der blev udløst som en del af corona-kompensationspakkerne. Regnestykkerne betyder, at kun syv elever ud af 100 manglede en læreplads ved udgangen af 2021; halvt så mange som i 2016. Blandt personvognsmekanikerne var 2.901 igangværende uddannelsesaftaler, mens 39 stod parate til en læreplads. Det svarer til 14 procent af alle ansatte lærlinge.

IGANGVÆRENDE AFTALER Personvognsmekaniker

PRAKTIKPLADSSØGENDE

ELEVER I SKOLEPRAKTIK

2.901

355

490

Karrosseritekniker

231

Autolakerer

145

Lastvognsmekaniker

Igangværende uddannelsesaftaler sidst i 2021 og antal praktikpladssøgende – elever, der har været igennem grundforløbet – samt et øjebliksbillede af antallet af elever i skolepraktik. Opgørelse: SMVdanmark.

Dansk Bilbrancheråd får ny juridisk konsulent Dansk Bilbrancheråd har ansat Mille Vollmer som personalejuridisk medlemskonsulent for at styrke rådgivningen i personalesager, ligesom hun skal fungere som en form for ekstern personalekonsulent for medlemmer af Dansk Bilbrancheråd. Mille Vollmer skal primært beskæftige sig med personalespørgsmål og dermed om alt lige fra spørgs-

Mille Volmer.

mål om lærlingeløn over reglerne for varsling af ferie til opsigelse. Desuden

skal hun medvirke i den almindelige, daglige juridiske hotline, hvor medlemmerne henter hjælp til en bred vifte af juridiske spørgsmål. Mille er uddannet jurist med speciale i ansættelsesret. Hun kommer fra lignende stillinger hos Banedanmark og Vejdirektoratet, så hun er helt med på, hvordan man får tingene til at køre.

Rekordsalg af elbiler Der blev solgt hele 6,6 millioner elbiler i 2021, svarende til ni procent af det samlede bilsalg i verden. Det opgør nyhedsmediet Bankless Times, der også afslører, at elbilsalget i 2021 var vokset til det dobbelte i forhold til året før. Verdens største elbilmarked er Kina, hvor godt halvdelen af elbilerne – 3,4 millioner – fik nummerplader på for første gang.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Baggrunden er dels, at den kinesiske regering understøttede markedet med tilskud, dels at udvalget af elbiler på det kinesiske marked er helt pænt. I Europa nåede salget op på 2,3 millioner biler med ledning. For første gang blev her solgt flere elbiler end dieselbiler. Læs om, hvordan det går i Danmark, under Barometret side 37.

Hvis vi hver især gjorde, hvad vi er gode til, frem for at tro, at alle kan alt, ville autobranchen samlet set præstere et bedre resultat. Sådan lyder det i Dronninglund.

LAKEREREN OG PLADESMEDEN:

Skomager – bliv ved din læst! AF ADAM PADE

vis vi hver især holdt os til vores læst, ville branchen samlet set præstere et bedre resultat, være mere produktiv og højne kvaliteten. Med andre ord: Hvis mekanikeren nu holdt sig til at reparere biler og pladesmeden til at rette buler ud og skifte pladedele, ville meget være anderledes. »Vi skal gøre det, vi er gode til. Det har jeg nok nogle ret faste holdninger til.« Vi befinder os i udkanten af Dronninglund mellem Aalborg og Frederikshavn. Jan Søndergaard Linderoth sidder bænket omkring spisebordet i hans og kollegaen, Jakob Søndergaard Andersens fælles frokoststue på Karetmagervej. Jan (33) er uddannet karrosseritekniker og driver Dronninglund Skadecenter på andet år. Kollegaen Jakob (32) har drevet egen autolakerervirksomhed siden 2018. Jan lejede sig ind hos Jakob i 2020. De lærte hinanden at kende som med-

lemmer af Round Table og konstaterede, at de svingede godt sammen. Jan og Jakob deler ikke alene lokaler, men tillige holdninger et langt stykke hen ad vejen. Holdninger til deres fag og holdninger til kvalitet. »Det er vigtigt, at kunderne er tilfredse. Vigtigere end bundlinjen. Hvis kunderne er tilfredse, skal bundlinjen nok følge med,« lyder det fra Jan – og Jakob nikker. For dem begge har det altid handlet om biler. Bare ikke om at skrue på dem. »Jeg har aldrig tænkt på andet, end at det skulle være noget med biler. Men at skrue på dem – det skulle man jo nærmest være elektriker for. Så jeg gik i lære først HMK Biler, siden hos Sundsholmens Autolakering i Nørresundby, fordi personbiler var mere mig end storvogne,« fortæller Jakob. Jan har det på samme måde.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Fra pladeværkstedet – fra venstre svend Peter Emil Andersen, indehaver af Dronninglund Skadecenter, Jan Søndergaard Linderoth, og Jakob Søndergaard, Søndergaards Autolak. Til højre: Mesters beskedne kontor på pladeværkstedet. Nederst til højre Peter Emil Andersens egen arbejdsstation.

»Jeg kom i erhvervspraktik som mekaniker, men det var ligesom ikke nok for mig at skrue. Praktikstedet – Bolding Biler Skive – tilbød mig så en ekstra praktikuge på pladeværkstedet, fordi de manglede en lærling. Det var mega spændende, så her kom jeg i lære som karrosseritekniker,« supplerer Jan.

AMERIKANERBILERNE Da Jakob var færdig som autolakerer, rejste han til USA og gav sig til at male hotrods. Interessen for amerikanerbiler havde for længst rodfæstet sig hos ham. Interessen både for amerikanerbiler og specialbiler i al almindelighed har han endnu, og han ser frem til den dag, værkstedet er i så god gænge og har så meget plads, at han kan tillade sig at have en specialbil hængende på liften, som han løbende kan arbejde på. Bilinteressen har manifesteret sig i en hel lille bilpark, der omfatter alt lige fra en 1957 Ford Mercury til en

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Jeg ser de rabatter, som forsikringsselskaberne kræver, som en markedsføringsudgift.« – Jan Søndergaard Linderoth

Både Jan Søndergaard Linderoth (tv.) og Jakob Søndergaard kunne godt bruge mere plads, mener de begge. Her et kig fra autolakereriet.

Audi 100 C1, der afventer en større istandsættelse. Han tager gerne på træf, og alene af den grund er det vigtigt at passe på sit gode ry – præcis som det gør, når man driver virksomhed i en mindre by som Dronninglund. Jakob nåede at arbejde som svend i nogle år i både

større og mindre virksomheder, men ønsket om at blive selvstændig lå i ham. Han etablerede sig i Terndrup, men slog straks til, da værkstedet her på Karetmagervej skulle afhændes. Afdelingen i Terndrup afhændede han under coronakrisen, og stedet drives videre af hans tidligere svend.

Energipriser tvinger lakereren til at tænke kreativt »Jeg tror, de fleste mindre lakerere virkelig er begyndt at tænke kreativt for at undgå at fyre mere op mere for varmen end højst nødvendigt.« Sådan kommenterer Jakob Søndergaard, der som sine kolleger i faget er særlig hårdt ramt af de eksploderende el- og gaspriser. Han opfatter det bestemt som en hjælp, at forsikringsselskaberne kommer

værkstederne til undsætning. Men der skal nok mere til. »For eksempel er vi begyndt at bruge mere speed-tilsætning til de forskellige produkter, men de er altså heller ikke helt billige. Skal vi holde de samme tørretider som hidtil, er det bare blevet meget dyrere at male biler i dag,« fastslår Jakob Søndergaard.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Også Jan havde drømmen om at være selvstændig. Og da hans faglige ambitioner ikke stemte overens med, hvad han kunne eller måtte drive det til hos hans tidligere arbejdsplads, kom dagen, da jobbet som skadecenterchef ”ikke længere smagte ham”. Jo, det har været hårdt at komme i gang. Ifølge Jakob handler det om at ”komme ud de rigtige steder”, men begge har de det drive, der skal til. »Og så er det fedt at se noget vokse,« supplerer Jan. De er begyndt at få kunder også fra de store byer. Det skyldes nok det gode ry, de er ved at bygge op, men også, at de altid har tid. Det vinder de kunder på.

FAMILIERNE ”Altid at have tid” betyder, at aftener og fritid indimellem må inddrages. Det betyder igen, at familierne finder det OK. Jan er gift med Stine; sammen har de to piger på fem og syv år. Her er aftalen, at Jan henter og bringer henholdsvis den ene og den anden datter, og at han er hjemme til aften, indtil børnene er puttet. Heldigvis bor familien få hundrede meter fra vækstedet. Stine har en dag om ugen på værkstedet, hvor hun passer bogholderiet. Jakob bor sammen med Kathrine, med hvem han har en datter på to. »Det er godt at have hustruerne lidt med, så de kan følge med i firmaet,« fastslår Jakob.

HANDLER OM AT GØRE SIG UMAGE

forsikringsselskaberne i månedsvis. Så jeg insisterer på maksimalt 14 dage. Det er mine betingelser,« fastslår Jan. Og så irriterer det Jakob – og her er vi tilbage ved det fornuftige i at blive ved sin læst – at andre skal taksere hans arbejde. »Jeg finder masser af fejl i taksatorrapporterne. Dem melder jeg altid tilbage, ligesom jeg eftersender fakturaerne for ikke indregnet arbejde videre til værkstedet,« understreger Jakob.

MALERNES KAMP Begge er de medlemmer af SKAD. »Jeg valgte at melde mig ind for at kæmpe malernes kamp – som et sted at stå sammen,« siger Jakob. For Jan gav SKAD mest mening. Han sætter pris på den nære kontakt med det lille sekretariat. »Og så ansatte jeg Peter i november sidste år. Han skulle selvfølgelig være overenskomstdækket,« supplerer han. Fremtiden? Ingen af dem vil væksten for vækstens egen skyld, fremgår det, selv om de fornemmer, at der er et grundlag for vækst for hver af deres virksomheder. »Men vi er nok større end i dag. Og vi har i hvert fald mere plads!« fastslår Jan, der måske også ser, at han har en klargøringsmand i virksomheden – på sigt. n

Det turde give sig selv, at de to arbejder tæt sammen, så de må have fundet ud af, hvordan samspillet mellem lakerer og pladesmed fungerer bedst muligt: »Det handler om at arbejde med hinanden frem for mod hinanden. Ikke om at skyde ansvaret over på den anden,« konstaterer Jan. Og så handler det om, at man hver især gør sig umage – det er vel det mindste, synes det at være holdningen. Begge deler de den faglige stolthed og ønsket om at levere kvalitet.

EN MARKEDSFØRINGSUDGIFT Pris og kvalitet kan være et evigt stridspunkt. Måske især i forholdet til forsikringsselskaberne, der har det rygte, at de presser priserne. »Vi har et godt forhold til forsikringsselskaberne,« noterer Jan, der allerede blev henvisningsværksted for Tryg tre måneder efter sin etablering. »Jeg ser de rabatter, som forsikringsselskaberne kræver, som en markedsføringsudgift. Det betyder, vi får mange skader ind uden at skulle markedsføre os frem til dem,« tilføjer Jan. Til gengæld fremhæver Jan betalingsbetingelserne, som det gælder om at læse til bunds i kontrakter med forsikringsselskaberne. »Vi kan jo ikke lægge måske 100.000 kroner ud for

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Dronninglund Skadecenter Karetmagervej, Dronninglund Ejet og drevet af Jan Søndergaard Linderoth siden etableringen i 2020. Én medarbejder.

Søndergaards Autolak Karetmagervej, Dronninglund Ejet og drevet af Jakob Søndergaard Andersen siden etableringen i 2018 med adresse på Karetmagervej siden 2020. Beskæftiger i alt 5 medarbejdere. Begge tilsluttet: SKAD

[ FORENINGSLIV ]

Velkommen til!

Nordsjælland • Din Bilpartner Helsingør ApS, 3000 Helsingør Fredensborg Auto Handel ApS, 3480 Fredensborg Roskilde • H. Larsen Automobiler, 2640 Hedehusene

Randers • Eriksvejs Autohandel, 8960 Randers SØ Silkeborg • Lemming Autocenter, 8632 Lemming

Skanderborg • Låsby Auto & Undervognscenter ApS, 8670 Låsby Skovby Autolakering, 8464 Galten

Med en Bugatti som bagtæppe DBR Silkeborg har afholdt generalforsamling med uddeling af jubilæumsnåle. DBR Silkeborg afholdt torsdag den 3. marts ordinær generalforsamling for 2021 med hele 40 deltagere. Stedet var Gubsø Garage i Silkeborg. Gubsø Garage er et helt nyopført mødested, hvor ejer, Marc Vogel, har ladet sig inspirere af Bugattis hovedsæde i Italien, og hvor du kan opleve såvel igangværende restaureringer som færdigrestaurerede Bugatti-biler. Tidligere medlem, nu passivt medlem af DBR Silkeborg, Nils Hansen, sørgede for en fin rundvisning med en passioneret fortælling om stedet og bilerne. Der var ikke det store at berette om i årets formandsberetning, idet corona havde blokeret for planlagte arrangementer. Ikke desto mindre havde de mange deltagere en god og hyggelig aften. Slutteligt berettede Per B. Nielsen fra sekretariatet om aktuelle branchenyheder. Der var uddeling af jubilæumsnåle, og afgående formand Niels J. Nielsen kunne således overrække 25 års nål til Ole H. Nielsen, Langå, og 40 års nål til Ejner Nyhus, Silkeborg. På generalforsamlingen var der gen-

Formand Niels J. Nielsen overrækker 25 års nål til Ole H. Nielsen, Langå og blomster til fru Bente. Formand Niels J. Nielsen overrækker 40 års nål til Ejner Nyhus, Silkeborg.

valg til Bjarne Kloster Lauridsen og Kim Svendsen. Formand Niels J. Nielsen ønskede ikke genvalg og blev afløst af John Nilsson som nyt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret

sig som følger: Formand Kim Svendsen, næstformand Harry Damgaard, kasserer Finn Kristiansen, Bjarne Kloster Lauridsen og John Nilsson.

Ny bestyrelse i Silkeborg, fra venstre, John Nilsson, Harry Damgaard, Bjarne Kloster Lauridsen, Kim Svendsen og Finn Kristiansen.

SKAD indkalder til generalforsamling SKAD afholder generalforsamling fredag 6. maj på Sabro Kro på Viborgvej ved Aarhus med start kl. 15.00. Efter generalforsamlingen er der lagt op til almindelig

hygge, idet foreningen har disponeret en middag og opfordrer medlemmerne til at tage en overnatning.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Længst th. skimtes salgschef Torben Bille Olesen, der viste medlemmerne rundt blandt de kostelige biler.

Du kan købe, lease eller tilføje bilerne til din investeringsportefølje, og ikke mindst henset til sidstnævnte, er bilernes historik – en kunsthistoriker ville kalde det proveniens – yderst vigtig. Historierne – dem kendte Torben Bille Olesen til fingerspidserne. Omgivet af Mercedes Benz-AMG, højt ydende el-Porsche’r, en ditto Audi A7, et par Lamborghini’er og andre herligheder indtog de godt 30 fremmødte et prægtigt måltid – naturligvis på hvide duge og med lys fra de tændte kandelabre.

Generalforsamling i ”inspirerende“ omgivelser Medlemmer, der havde valgt sofaen den aften, Københavns Automekaniker Laug havde valgt at holde generalforsamling, gik i sandhed glip af en oplevelse: Generalforsamlingen den 21. marts var nemlig henlagt til Selected Car Group på Tang-

mosevej i Køge. Her tog salgschef Torben Bille Olesen imod og førte deltagerne rundt blandt de eksklusive biler og ind i de to værksteder, hvor dedikerede mekanikere servicerer, vedligeholder og klargør kundernes kostelige køretøjer. Man købe eller lease og bare nyde bilerne, eller man kan tilføje dem til sin helt egen samling som investeringsobjekter.

Aftenens stik: Fv. Gunnar Sørensen (40 år), John Nielsen (40 år), oldermand Henrik Pedersen, Ole Larsen (40 år) og Richard Wendt (50 år).

ARRANGEMENTER TRODS CORONA Med sindet således stemt lagde publikum øre til oldermandens beretning, hvori Henrik Pedersen så tilbage på de arrangementer, det trods et corona-præget foreningsår var lykkedes at gennemføre – lige fra et besøg i det nyåbnede bilmuseum, Haaning Collection, og en intens teknisk aften på U/Nord i Hillerød sammen med DBR Nordsjælland i marts– og til årets traditionsrige julebanko tilbage i december. Ret forude står Dansk Bilbrancheråd og Værkstedernes Indkøbsforenings BilFestival på Egeskov den 7. maj, hvortil medlemmerne tilbydes bustransport. Medlemmer, der måtte ønske at medbringe deres klassiske bil, får refunderet brobilletten. Både Henrik Pedersen og juridisk chef Johanne Berner, aftenens dirigent, orienterede om aktuelt fra rådet – hvorom kan læses andetsteds i dette blad. Traditionen tro var det tid til nålestik: Således overraktes hele tre 40 års nåle og en enkelt 50 års nål – symboler for samlet set 170 års medlemskab, som Henrik Pedersen udtrykte det.

FORSINKET STIK · Kenn Døssing Frikjær, Lyngby Autocenter, modtog under Københavns Automekaniker Laugs og DBR Nordsjællands tekniske aften i marts nål og diplom som tegn på 25 års ubrudt medlemskab af Dansk Bilbranceheråd for sit værksted. Den usædvanlige lejlighed skyldtes, at Kenn Døssing Frikjær hverken kunne deltage i sidste eller dette års generalforsamling i Københavns Automekaniker Laug. På billedet Kenn Døssing Frikjær og – midt i spotlyset – oldermand Henrik Pedersen.

AUTOBRANCHEN • 02 2022

[ FORENINGSLIV ]

Tre nålestik i Tønder Den 8. marts dannede Øster Højst Kro ved Løgumkloster rammen om DBR Tønders generalforsamling – både den for i år og den, der skulle have været afholdt i corona-året 2021. Tre jubilæumsnåle skiftede ejere, idet Henning Christiansen og Ulrik Gehrt, Brdr. Walz Tønder ApS (begge medlemmer af bestyrelsen) modtog 25 års nåle, mens formanden, Boy Lorentzen, Brdr. Lorentzen, kunne notere sig for en jubilæumsnål på baggrund af sit 40 år lange medlemskab. Generalforsamlingen samlede rigtig mange deltagere, der nød den fine wienerschnitzel under middagen.

Lokalformand Boy Lorentzen overrækker en 25 års nål til Henning Christiansen –

– og en 25 års nål til Ulrik Gehrt.

Efter generalforsamlingen orienterede Dansk Bilbrancheråds René Eriksen om rådets nye app til kommunikation med kunder og kolleger (læs herom andet-

Ny formand i Roskilde DBR Roskilde afholdt generalforsamling for både 2020 og 2021 fredag den 26. november 2021 på Restaurant Håndværkeren, Roskilde, idet generalforsamlingen i 2020 var blevet udskudt på grund af corona-situationen. Der skulle vælges tre nye medlemmer til bestyrelsen, da både Ulrik Petersen, Tim Svanholt og Søren Jepsen skulle afgå i henhold til foreningens vedtægter. Den nye bestyrelse ser således ud: Formand: Rene Dybæk, kasserer: Johnny Colberg, sekretær: Vagn Sander og menige

Her modtager Boy Lorentzen (th.) selv en 40 års jubilæumsnål.

steds) og om beslutningen om at ansætte en lærlingekonsulent.

Har du en mærkedag? medlemmer: Morten Iversen og Daniel Christensen. Som suppleant valgtes Nicklas Nørskov, mens Ulrik Petersen og Tim Svanholt modtog valg som revisorer med Søren Jepsen som revisorsuppleant. René Dybæk afløste Ulrik Petersen på formandsposten, mens Johnny Colberg overtog Tim Svanholts post som som kasserer. Efter generalforsamlingen holdt Tim Svanholt et foredrag om kunsten at brokke sig og i at navigere i forhold til andres brok.

Er du medlem af Dansk Bilbrancheråd, Dansk Autogenbrug eller SKAD, så fortæl om din eller dit værksteds runde dag – omtale af fødselsdage eller jubilæer er velkomne. Du kan altid se, hvornår næste udgave har deadline, og hvornår det udkommer på side 4 eller 5. Velkommen i spalterne!

næste generalforsamling, der er planlagt til afholdelse i slutningen af april 2022, vil blive krydret med et socialt arrangement for at fremme aktivitetsniveauet i foreningen samt medvirke til et øget netværk blandt værksteder på Bornholm. Herudover vil Dansk Bilbrancheråds konsulenter aktivt besøge potentielle medlemmer og kontakte de eksisterende med en opfordring til at deltage i lokalforeningens aktiviteter. Denne aften rundede Per B. Nielsen

fra sekretariatet af med aktuelle branchenyheder, nyt fra det netop afholdte formandsmøde samt en grundig gennemgang af , hvad Dansk Bilbrancheråds samarbejdspartnere kan tilbyde. På generalforsamlingerne var der genvalg til den samlede bestyrelse, og bestyrelsen sammensættes således: Formand Ole Mattson, kasserer Benny Mattson, Henrik Clausen og Henning Schou.

Bornholm vil styrke det lokale engagement Bornholms Auto-mekaniker Laug havde fredag den 18. marts 2022 inviteret til afholdelse af generalforsamling for henholdsvis 2019-2020 og 2020-2021. Begge var de blevet udsat grundet Corona situationen. Generalforsamlingen blev afholdt hos lokalforeningens formand, Ole Mattson. Under formandens beretning drøftede forsamlingen, hvordan aktivitetsniveauet kunne løftes i lokalforeningen. Det blev aftalt, at

AUTOBRANCHEN • 02 2022

BAROMETRET 20 10 0 -10 -20 -30 -40 -50 -60

9· 201

1 0·0 202

3 0·0 202

Autobranchen

1· 202

2· 202

Små og mellemstore virksomheder

NYE BILER · Der blev indregistreret 19.610 nye personbiler i februar med VW, Toyota og Mercedes-Benz på de tre første pladser. Ikke desto mindre indtog Citroën C3 modelmæssigt førstepladsen med Peugeot 208 og Tesla Model Y på anden- og tredjepladsen. Antallet af nye varebiler udgjorde 4.586 med Ford Transit Custom som den mest solgte. Tallene her er indeks-tal med februar 2017 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.

150 120 90 60 30

Feb

‘21

Apr

‘21

Jun

‘21

Personbiler

Aug

‘21

Okt

‘21

Dec

‘21

Jan

‘22

Vare- og lastbiler

250 200 150 100 50

Feb

‘21

Apr

‘21

Jun

‘21

Personbiler

Aug

‘21

Okt

‘21

Dec

‘21

Feb

‘22

12.000 9.000 6.000 3.000 0

Apr

‘21

Benzin

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Jun

‘21

Diesel

‘ Aug

Okt

BRUGTE BILER · Der blev genregistreret 22.965 personbiler i februar mod 20.367 samme måned i fjor. Ses på brugtvognshandelen registreredes 45.210 handeler i februar i år mod 42.752 samme måned året før. Blandt varebilerne handledes 5.825 i februar i år mod 6.423 i februar 2021. Tallene her er indeks-tal med februar 2017 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.

Lastbiler

Varebiler

15.000

‘ Feb

KONJUNKTURBAROMETRET · Hvert kvartal stiller SMVdanmark medlemsvirksomhederne fire spørgsmål om virksomhedens generelle situation, forventninger til overskud, vurdering af Danmarks økonomiske situation og investeringsklimaet. Vægtes tallene sammen fås denne kurve, der viser, at autobranchen er en kende mindre optimistiske end små og mellemstore virksomheder generelt. Krigen i Ukraine begynder at sætte sine spor.

‘21

Dec

Benzin- og dieselhybrid

‘21

‘ Feb

DRIVMIDLER · Der blev indregistreret 5.649 nye køretøjer på benzin og 1.189 på diesel i februar 2022. I tilsvarende måned året før var tallene henholdsvis 6.078 og 2.193. Elbilsalget er støt stigende med 1.721 indregistrerede enheder i februar i år mod 343 i februar i fjor. Tallene for benzin- og dieselhybridbiler er lagt sammen, da antal solgte dieselhybrider er forsvindende lille. Tallene her omfatter både privat- og erhvervsbiler. Tal: Danmarks Statistik.

L E V E R A N D Ø R E R

T I L

E F T E R M A R K E D E T

ADVOKATER

BRANCHEORGANISATIONER

Din Biladvokat Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 45399 Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat Tel: 2052 4823

AUTIG Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

AUTOLAK & KARROSSERI Eurogarant Danmark ApS Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Fulbyvej 15 · 4180 Sorø Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Dækbranchen Danmark Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR AutoIt Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel 8882 6260 Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S Østergade 23, 2. sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net cars.net

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo. com www.hc-cargo.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

FORSIKRING Købstædernes Forsikring Strandgade 27 A · 1401 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

KEMIPRODUKTER Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark ApS Kometvej 20 · 6230 Rødekro Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Kontakt til eftermarkedet: Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk

MARKEDSFØRING

PENSION

BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Pension for Selvstændige Ny Carlsberg Vej 146 · 1799 København V Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

RENOVERING Motorer mv.

Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

RÅDGIVNING OG REVISION BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

SPILDOLIEINDSAMLING

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

Hella Gutmann Solutions Lundborgvej 10 · 8800 Viborg Tel: 8660 2888 · Mail: info@hella-gutmann.dk www.helle-gutmann.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

AVISTA OIL Danmark A/S Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg Tel: 5956 5644 · Mail: avista@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

SVEJSEMASKINER Udstyr Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

TESTUDSTYR BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

AUTOBRANCHEN • 02 2022

Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

KNUDE PUNKT

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, HUSK skifter ruder på ”frimærket”! dem og piller Det behøver ikke at dem sågar fra være en kæmpeinvestehinanden for ring at blive set i AUTOat sælge dem i branchen. Et lille, måsmåbidder. nedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!

AUTO BRANCHEN DANSK AUTOGENBRUG

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen. Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren. Også i 2022 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur. Er du med?

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!

DANSK BILBRANCHERÅD

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK

AUTObranchen 02/2022

Articles inside

Foruroligende fastholdelseskoncepter

Skomager – bliv ved din læst

»Man skal kende sine folk!«