DENGANG, DET VAR FØR

Værkstedsmuseum Oldtimer er en rejse tilbage til dengang, mekanikeren aldeles var overladt til sig selv og sin egen snilde. Værs’go’ at komme indenfor!

Der var en tid før OBD-stikket. Dengang, nye reservedele ikke blev bragt ud med bud flere gange om dagen; dengang, det var almindelig praksis at fræse, svejse og bore for at holde bilen kørende.

Sådan en tid findes der et museum for. Et værktøjsog værkstedsmuseum.

Daværende CAD Randers var udfarende – med nu afdøde lokalformand og hovedbestyrelsesmedlem Gert Rasmussen som en af ildsjælene – da CAD Oldtimer Veteranbilsværkstedsmuseum blev stiftet i 1997. Synspunktet var, at det var vigtigt at fastholde dette stykke erhvervs- og kulturhistorie – at dén historie er lige så vigtig som historien om de gamle biler selv.

Det blev til deltagelse med en usædvanlig stand på stumpemarkedet i Fredericia. Usædvanlig, fordi udstillerne så klart meldte ud: ”Vi sælger ingenting! Vi køber ingenting! Vi vil have det hele forærende!” lød parolen.

Og dén appel gik lige hjem.

Nedlagt Station

CAD-medlem Eigil Toft lagde hal til, da effekterne be- gyndte at strømme til, og jagten gik ind på egnede lokaliteter til museet. Helst i Randers-området naturligvis; det var her, idéen var fostret. Men det kunne da afgjort give mening at rykke udenbys og i stedet få til huse i en anden tidslomme: En nedlagt jernbanestation.

Således er Værkstedsmuseum Oldtimer i dag beliggende i den tidligere Allingåbro station – eller rettere: Det til stationen hørende pakhus – midt i byens centrum med den fornemme adresse: Hovedgaden 4. Husvært er turistorganisationen Djursland for Fuld Damp.

»Vi er mellem 10 og 12 mand, der arbejder ”fast” her. Museet har klubaften anden onsdag i måneden, og sidste onsdag er vi her hele dagen,« fortæller formanden for foreningen bag, Arne Laursen.

Samlingerne

Med om bordet denne middagsstund i juni sidder Grethe Rasmussen – enke efter Gert. Hun har varetaget funktionen som foreningens kasserer gennem de seneste 15 år; i dag er hun også medlem af bestyrelsen. Hun og Gert drev værksted i Ørsted gennem 37 år.

Museet disponerer dels over selve værkstedet, dels over et bibliotek med gamle bilbrochurer, instruktionsbøger og reparationshåndbøger, dels et lille kontor for bilinspektøren. Herudover er opstillet montrer med samlinger skænket af værksteder landet over.

I 2019 fik museet fået opført en udstillingsbygning i direkte tilknytning til værkstedet. Bygningen er opført med fondsmidler og rummer et lille antal køretøjer, Allingåbros første motoriserede brandsprøjte og et udvalg af værkstedsudstyr. To af bilerne påkalder sig særlig interesse: Den flaskegrønne Ford A, 1930, som museet fik forærende i indvielsesgave af det daværende CAD, og den fem år ældre Ford T, som gavmilde sponsorer købte ud af Gert Rasmussens bo. Den har Grethe og Gert selv sat i stand.

»Men det er ikke et bilmuseum!« understreger Grethe Rasmussen på ny: Når de projekter, der hele tiden arbejdes på, bliver færdige, kommer de ikke pr. automatik ned i udstillingsbygningen, men kan meget vel blive solgt.

Og projekterne? Jo – pt. fire.

Sj Ldenheden

En noget genstridig Volvo P544 fra 1963, der – tyder noget på – er det hidtil længstvarende projekt. Dertil en veritabel sjældenhed: En Commer Cob – ligeledes fra 1963 – en lille fiks stationcar bygget på basis af en Hillman Husky i årene 1959-65.

Et kig ind i Værkstedsmuseet. Øverst til højre Grethe Rasmussen på trappetrinnet af den Ford T, som gavmilde sponsorer – herunder Dansk Bilbrancheråd – købte ud af Gert Rasmussens bo. Nederst – forrest – den grønne Ford A, som museet fik i indvielsesgave. Men selv om det ser sådan ud, så er Værkstedsmuseet ikke et bilmuseum, betoner Grethe Rasmussen.

To af museets igangværende projekter: Fra venstre den genstridige Volvo P544 og den sjældne, britiske Commer Cob – begge er de fra 1963.

Den er en af de få effekter, museet rent faktisk har købt, fortæller Arne Laursen: Den har haft to forskellige ejere her i byen og skal nu restaureres med henblik på at blive museets ”firmabil”. Der har været passet godt på den; et tykt lag af rustbeskyttelse bestående af fernis og linolie har bevaret pladen stort set rustfri

Tredje projekt er endnu en Gert Rasmussen-bil: En Ford A fra 1930 skænket af Gert selv – nærmest som samlesæt.

»Tanken er, at bilen skal restaureres og derefter bygges om til pickup – det var Gerts egen hensigt med den, og Ford byggede rent faktisk pickup-udgaver af Ford A,« siger Arne Laursen.

Det fjerde projekt er en smule atypisk, men ikke mindre udfordrende: På jernbaneterrænet henstod i mange år en el-dreven perrontraktor. Den står nu i gul som tilforn, og når den er færdig, bliver den drevet frem af syv lastbilbatterier.

Arne Laursen og hans bestyrelsesmedlemmer viser vældig gerne rundt på museet og udpeger med stolthed sikkemaskinen, hjulafbalanceringsapparatet, honemaskinen, og hvad der ellers har været af værktøj på de danske autoværksteder; værktøj, der sætter mekanikeren i stand til selv at fremstille dele, der mangler. Desuden danner museet rammen om en stribe arrangementer – både for bilfolk og for andre folk.

Bent I Sommerhalv Ret

Museet kan ikke helt gøre antallet af besøgende op, for Djursland sender også gæster ind, uden museumsfolkene er der.

»Men i de arrangementer og besøgsgrupper, vi tager imod hvert år, deltager nok et sted mellem 1.000 og 1.500,« vurderer Arne Laursen.

Fra 1. maj til 30. september har museet åbent for besøgende alle dage mellem 09.00 og 16.00. Ellers åbnes museet gerne for interesserede. Læs mere på museets omfattende hjemmeside: vaerkstedsmuseum. dk n

Formand og kasserer, Arne Laursen og Grethe Rasmussen. Værkstedsmuseet i Allingåbro er åbent i perioden maj – september.