1 minute read

Forsyningsingeniør / Supply Engineering

VIA ENGINEERING

VIA Forsyningsingeniør er en 3½ årig diplomingeniøruddannelse, der inkluderer en fem måneders praktikperiode på 5. semester.

Uddannelsen er direkte rettet mod vand-, spildevands- og fjernvarmesektoren. Uddannelsen er projektorienteret, og den studerende lærer gennem studiet at reflektere og forholde sig kritisk til gængse teorier, metoder og praksis og derved kunne vurdere deres egnethed i løsningen af forskellige projekter, opgaver og problemstillinger. På 1.-4. semester arbejdes overvejende med ledningsanlæg, men de studerende opnår også basiskendskab til forsyningsbranchen som helhed, organisering og tekniske anlæg på vandværker, renseanlæg og varmeværker. Se mere om uddannelsens indhold her:

via.dk/forsyningsingenioer

Nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver som en Forsyningsingeniør-/Supply Engineering- studerende kan være med til at løse under et praktikophold:

- Planlægge og projektere ledninger i jord under hensyntagen til økonomi i projektet - Projektere føringsveje for vand, spildevands- og fjernvarmeledninger under hensyntagen til pladsbehov og afstandskrav - Beregne hydrauliske forhold i ledningsnet indenfor vand, spildevand og fjernvarme - Foretage et fagligt og økonomisk begrundet valg af materialer i forbindelse med udbud af forsyningsledninger - Vurdere løsninger i forhold til klimaforandringer - Arbejde i GIS - Anvende IT-værktøjer til registrering, analyse og modellering af forsyningsledninger - Analysere og anvende data indhentet fra praktiske øvelser, beregninger m.v. - Udarbejde VVM-screeninger i forbindelse med mindre anlægsprojekter - Beregne nøgletal til benchmarking - Anvende regler og lovgivning i forbindelse med forsyningsområdet - Gennemføre kvalitetssikring - Udarbejde tids-, aktivitets- og ressourceplaner - Udarbejde præsentationsmateriale til beslutningsgrundlag

Praktik Specialisering + bachelor

Virksomheder, der stiller en praktikplads til rådighed, får på den måde mulighed for at profilere sig overfor kommende forsyningsingeniører. Praktikken ligger på 5. semester og de studerende kommer derfor med en solid teoretisk baggrund, men også med erfaring i at arbejde projektorienteret. De studerende kommer med nyeste viden og med stor lyst til at afprøve deres færdigheder i praksis.

Karin Larsen Underviser Forsyningsingeniør/Supply Engineering

This article is from: