Studerende i Praktik
VIA University College
VIA ENGINEERING
Forsyningsingeniør/ Supply Engineering VIA Forsyningsingeniør er en 3½ årig diplomingeniøruddannelse, der inkluderer en fem måneders praktikperiode på 5. semester.
Uddannelsen er direkte rettet mod vand-, spildevands- og fjernvarmesektoren. Uddannelsen er projektorienteret, og den studerende lærer gennem studiet at reflektere og forholde sig kritisk til gængse teorier, metoder og praksis og derved kunne vurdere deres egnethed i løsningen af
forskellige projekter, opgaver og problemstillinger. På 1.-4. semester arbejdes overvejende med ledningsanlæg, men de studerende opnår også basiskendskab til forsyningsbranchen som helhed, organisering og tekniske anlæg på vandværker, renseanlæg og varmeværker.
Se mere om uddannelsens indhold her:
via.dk/forsyningsingenioer
Nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver som en Forsyningsingeniør-/Supply Engineering- studerende kan være med til at løse under et praktikophold:
-- Planlægge og projektere ledninger i jord under hensyntagen til økonomi i projektet -- Projektere føringsveje for vand, spildevands- og fjernvarmeledninger under hensyntagen til pladsbehov og afstandskrav -- Beregne hydrauliske forhold i ledningsnet indenfor vand, spildevand og fjernvarme -- Foretage et fagligt og økonomisk begrundet valg af materialer i forbindelse med udbud af forsyningsledninger -- Vurdere løsninger i forhold til klimaforandringer -- Arbejde i GIS -- Anvende IT-værktøjer til registrering, analyse og modellering af forsyningsledninger -- Analysere og anvende data indhentet fra praktiske øvelser, beregninger m.v. -- Udarbejde VVM-screeninger i forbindelse med mindre anlægsprojekter -- Beregne nøgletal til benchmarking -- Anvende regler og lovgivning i forbindelse med forsyningsområdet -- Gennemføre kvalitetssikring -- Udarbejde tids-, aktivitets- og ressourceplaner -- Udarbejde præsentationsmateriale til beslutningsgrundlag
1. semester
2. semester
3. semester
4. semester
Praktik
Specialisering + bachelor
5. semester
6. semester
7. semester