Det handler altså ikke særlig meget om sex

KROP OG SEKSUALITET

Af Jeanette Svendsen, lektor, VIA Pædagoguddannelsen, jesv@via.dk

”Det handler altså ikke ret meget om sex”

”Seksualvejledning handler ikke om seksuelt samvær, onani og sexlegetøj. Det gør det også – men det er kun en meget lille del af seksualvejlederens rådgivende arbejde”. Det fortæller Heike Wraa, der er i fuld gang med Den sociale diplomuddannelse med uddannelsesretningen Seksualvejledningen.

Til dagligt arbejder hun på et bosted for psykisk og fysisk udviklingshæmmede. Her oplevede hun frustrerede beboere med en adfærd, som hun, kollegerne og de pårørende havde svært ved at afkode og tackle. ”Nogle brugere lukkede sig helt inde i sig selv, andre havde fysiske og følelsesmæssige behov, som de ikke selv forstod”, forklarer Heike Wraa, der efterlyste viden og værktøjer, til at håndtere og støtte brugerne. En tilfældig søgning på Google førte hende på sporet af seksualvejlederuddannelsen. Og nu er hun i gang med uddannelsens tredje modul.

Ingen enkle løsninger

Heike Wraa følger uddannelsen to dage hver anden uge over ca. femten uger. Det betyder, at hun hele tiden kan koble ny viden om fx taktil stimulation eller berøringspædagogik til de udfordringer, hun møder hos brugerne i dagligdagen. Det analytiske perspektiv er i det hele taget den største øjenåbner i uddannelsen. ”Undervisningen handler jo ikke om sex, men om at anlægge neuropædagogisk, psykologiske, biologiske eller etiske perspektiver på de problematikker, vi står med. Der er aldrig en enkelt løsning, og det handler om at afdække perspektiver og konsekvenser, så vi kan begrunde de løsninger, vi vælger – også overfor de pårørende”, forklarer hun.

Blufærdighed hæmmer faglig refleksion

Og Heike Wraa oplever et stort behov for faglig viden og hand

OM

Heike Wraa, 57 år Uddannet: Klubpædagog 2000

Arbejdssted: Solsikken, et bosted for fysisk og psykisk udviklingshæmmede i Skanderborg kommune

KROP OG SEKSUALITET

lemuligheder hos sine kolleger. ”Seksualitet er forbundet med tabu og mine kolleger har brug for et fagligt rum, hvor de kan fortælle om udfordrende og grænseoverskridende oplevelser med brugere”, fortæller hun. Hun vurderer, at pædagogens egen blufærdighed ofte står i vejen for den pædagogiske refleksion. Og her sikrer hendes nye, faglige viden og funktion i institutionen, at det bliver legitimt at dele det, der ellers opfattes som meget privat.

Selv føler Heike Wraa sig ikke intimideret af spørgsmål fra kolleger, pårørende eller af brugeres adfærd. ”Jeg hviler i mig selv og kan ikke rystes, når det kommer til spørgsmål om seksualitet. Jeg har så meget mere viden nu”, forklarer hun.

Hør Heike fortælle om seksualvejlederuddannelsen

Seksualitet er forbundet med tabu og mine kolleger har brug for et fagligt rum, hvor de kan fortælle om udfordrende og grænseoverskridende oplevelser med brugere.

Lettere adgang til seksualvejledning

Igennem uddannelsen har Heike Wraa bl.a. været optaget af at klarlægge det behov for seksualvejledning, hun selv har oplevet. I et af sine eksamensprojekter undersøgte hun hjemmesiderne hos 74 af landets 98 kommuner. Kun i tre kommuner tilbydes seksualvejledning på hjemmesiden, og Heike Wraas undersøgelse viste samtidig, at seksualvejledningen sjældent er koordineret i kommunen, men findes lokalt på institutionerne. Ifølge Heike Wraa tyder det på, at der mangler synlighed og adgang til rådgivning. Og drømmen er derfor også, at bruge uddannelsen som seksualvejledning på fuld tid. ”Det idéelle ville være, at kommunen ansatte en seksualvejleder, der både kunne tilbyde klubaftner for unge, oplæg til pårørende, rådgivning i konkrete sager på handicapeller ældreområdet. Jeg ville i alt fald være leveringsdygtig i det meste”, slutter Heike Wraa.