Struktur skaber overblik

NÅR DET BLIVER SVÆRT AT DELTAGE

Af adjunkt Marlene Smith, VIA Pædagoguddannelsen

Struktur skaber overblik – og begrænser

I specialefterskolens velstrukturerede fællesskab udvikler eleverne en positiv selvopfattelse, og deres vanskeligheder træder i baggrunden. Men den stramme struktur har også en negativ bagside.

På de specialpædagogiske efterskoler er der ingen eksaminer eller traditionel undervisning. Det faglige argument er, at læring sker gennem mere praksisnære metoder. Undervisningen foregår derfor i køkkenet, på gartnerier eller i landbruget, hvor eleverne fx laver mad eller dyrker grøntsager.

Efterskolerne forsøger at skabe en meningssammenhæng mellem de konkrete arbejdsopgaver og den faglige læring. Med denne pædagogik og organisering af læringsmiljøerne fokuserer skolerne mindre på traditionelle studiekompetencer – og ønsker i stedet at styrke elevernes selvværd og sociale kompetencer. For at nå det mål udvikler mange specialpædagogiske tilbud stærke strukturelle rammer med henblik på at skabe stabilitet i elevernes hverdagsliv. Den faglige og kulturelle forståelse er, at eleverne støttes bedst gennem strukturerede og afgrænsede situationer.

Plads til at udvikle selvstændighed

Men i forskningsprojektet ’Unges deltagelsesmuligheder på tværs af Almen- og specialpædagogisk praksis’ forklarer eleverne, at denne tilgang begrænser dem i at gøre noget selvstændigt på efterskolen – også når de har fri. ’Man skal have tilladelse til alt. Jeg skal fx have kørekort for at spille trommer i min fritid. Og idrætshallen må kun bruges, hvis idrætslæreren har planlagt en aktivitet’, forklarer en af eleverne. I et forsøg på at beskytte eleverne mod at komme i vanskeligheder, insisterer de professionelle altså

NÅR DET BLIVER SVÆRT AT DELTAGE

på en stram struktur. Det er med til at skabe en forestilling om, at elevernes selvdefinerede fritid indeholder konfliktpotentiale. Og samtidig peger interviewmaterialet i projektet på, at pædagogikken begrænser eleverne i at udvikle den selvstændighed, som netop er central og nødvendig, når de skal vurderes uddannelsesparate – og dermed opnå adgang til almene ungdomsuddannelsestilbud.

Sociale fællesskaber fører til bestemte uddannelsesvalg

Line, som vi mødte i den foregående artikel ’Byg bro mellem specialpædagogikken og de almene uddannelser’ fortæller, at hun er blevet meget mere sig selv og mere modig efter at være begyndt på efterskolen. ’Før pjattede jeg hele tiden, fordi jeg var bange for at sige noget forkert’, forklarer hun. I folke

Modet til at stå på egne ben svigter, når beslutninger og valg plejer at være strukturerede til mindste detalje af de professionelle.

skolen var der opmærksomhed på Lines vanskeligheder. Det medførte, at hun følte sig konstant overvåget og i risiko for at blive irettesat. På efterskolen oplever hun et nyt, socialt fællesskab, hvor det er legalt at have vanskeligheder. ’Her bliver man accepteret, som man er. Vi er jo alle specielle’, forklarer hun. I efterskolens specialpædagogiske fællesskab udvikler Line og de andre elever på den måde en relativ positiv selvopfattelse, og deres vanskeligheder træder i baggrunden. Den udvikling er naturligvis positiv. Men forskningsprojektet tegner samtidig et billede af, at elevernes valg af uddannelse orienterer sig efter andre unge i samme uddannelsessammenhæng. I Lines tilfælde er det specialefterskolen. Det betyder, at det trygge og kendte miljø motiverer hende og andre til fremadrettet at blive i specialpædagogiske uddannelsesfællesskaber, hvor de tror, de kan passe ind. Og ser et potentiale for at få en reel mulighed for at deltage. Og dermed opretholdes Lines og andre elevers marginaliserede position.