Pædagogisk Extrakt
18
VIA University College
NÅR DET BLIVER SVÆRT AT DELTAGE Af adjunkt Marlene Smith, VIA Pædagoguddannelsen
Struktur skaber overblik – og begrænser I specialefterskolens velstrukturerede fællesskab udvikler eleverne en positiv selvopfattelse, og deres vanskeligheder træder i baggrunden. Men den stramme struktur har også en negativ bagside.
På de specialpædagogiske efterskoler er der ingen eksaminer eller traditionel undervisning. Det faglige argument er, at læring sker gennem mere praksisnære metoder. Undervisningen foregår derfor i køkkenet, på gartnerier eller i landbruget, hvor eleverne fx laver mad eller dyrker grøntsager. Efterskolerne forsøger at skabe en meningssammenhæng mellem de konkrete arbejdsopgaver og den faglige læring. Med denne pædagogik og organisering af læringsmiljøerne fokuserer skolerne mindre på traditionelle studiekompetencer – og ønsker i stedet at styrke
elevernes selvværd og sociale kompetencer. For at nå det mål udvikler mange specialpædagogiske tilbud stærke strukturelle rammer med henblik på at skabe stabilitet i elevernes hverdagsliv. Den faglige og kulturelle forståelse er, at eleverne støttes bedst gennem strukturerede og afgrænsede situationer. Plads til at udvikle selvstændighed Men i forskningsprojektet ’Unges deltagelsesmuligheder på tværs af Almen- og specialpædagogisk praksis’ forklarer eleverne, at denne tilgang begrænser dem i at gøre noget selvstændigt på efterskolen – også når de har fri. ’Man skal have tilladelse til alt. Jeg skal fx have kørekort for at spille trommer i min fritid. Og idrætshallen må kun bruges, hvis idrætslæreren har planlagt en aktivitet’, forklarer en af eleverne. I et forsøg på at beskytte eleverne mod at komme i vanskeligheder, insisterer de professionelle altså
