2 minute read
Desserten runder julens måltid af
from Livsstil Jul
Rygtet vil vide, at den lækre juledessert blev opfundet i en sen nattetime på Hotel d’Angleterre, og historien er blevet genfortalt ned gennem generationerne. Efter sigende var et fint selskab på ophold på hotellet og i færd med at indtage en udsøgt middag. Da man nåede til desserten, opdagede kokken, at det eneste, han havde at gøre godt med, var en rest kold risengrød. Han improviserede med, hvad han ellers havde i køkkenet, frembragte en helt ny dessert ved at spæde den kolde risengrød op med flødeskum, vanilje og mandler og gav den et fransk navn for at få det til at lyde af noget. Det er ikke sikkert, historien er sand, men den er under alle omstændigheder god. Til gengæld volder det franske navn typisk lidt kvaler, og man kan se desserten stavet på mange forskellige måder; risalamande, ris alamande, ris a la mande. Den korrekte stavemåde er ris à l’amande, som slet og ret betyder ”ris med mandel”. Desserten, der er lavet på mælk, fløde, mandler og vanilje og bliver akkompagneret af en sød kirsebærsauce, runder julens måltid af, og det samme gør den sjove tradition om at finde den ene mandel, som udløser en mandelgave. Kok Andreas Saxskiold-Nørup fra SaxGastro har lavet en udsøgt opskrift på både ris à l’amande og kirsebærsauce, som nok skal få juleenglene til at synge. RIS À L’AMANDE
(8 personer)
150 g grødris 7 dl sødmælk 1 stk vaniljestang 125 g mandler 4 spsk flormelis 7 dl piskefløde
Fremgangsmetode: Kog risene med mælken som anvist på emballagen. Skær vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud. Kom den tomme vaniljestang i mælken, og lad den koge med, til grøden er klar. Gem vaniljekornene til senere. Tag grøden af varmen, fjern vaniljestangen, og bland vaniljekornene i grøden. Sæt den på køl. Smut mandlerne, og hak dem. Kom de hakkede mandler i ovnen med flormelis over. Sæt ovnen på 180 grader, og bag dem, til de er let gyldne. Vend mandlerne og flormelis i grøden. Pisk fløden til flødeskum, vend i den afkølede grød, og sæt grøden på køl, indtil den skal serveres.
KIRSEBÆRSAUCE
(8 personer)
1 stk vaniljestang 100 g sukker 1 dl portvin 2 dl kirsebærvin 1 dl vand 500 g kirsebær (udstenede) ca. 1-2 tsk maizena
Fremgangsmetode: Halvér vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland dem med sukkeret. Kom vaniljesukkeret, portvin, kirsebærvin og vand i en gryde, og lade det koge i 5 min. Tilsæt kirsebær, og lad det igen koge i 5 min. Herefter opløses maizena med lidt vand, og tilsæt det lidt ad gangen i kirsebærsaucen. Her kan du selv styre, hvor tyk du ønsker at din kirsebærsauce skal være. Når den er jævnet, er den klar til servering.
BEAUTÉ PACIFIQUE ER VELDOKUMENTEREDE PRODUKTER, 100% DANSK UDVIKLET OG PRODUCERET, I TÆT SAMARBEJDE MED HUDLÆGER
GLÆDELIG JUL
1.
2.
Julen er en hjertevarm og glædelig tid! Forkæl dig selv, eller en du holder af, med lækre og effektive hudplejeprodukter fra danske Beauté Pacifique.
1. Fugtighedsgivende dagcreme, alle hudtyper eller tør hud. Med eller uden parfume. 50 ml krukke eller tube 169 kr. Spar 80 kr. 2. Anti-age øjencreme mindsker mørke rande og forebygger aldersforandringer. 15 ml krukke eller pumpe 199 kr. Spar 80 kr. 3. Håndcreme. Blødgørende og reparerende. 50 ml tube 99 kr. Spar 60 kr.