2 minute read

Julegaven til manden eller kvinden, der har alt

Next Article
Vintersmykker

Vintersmykker

BÆREDYGTIG BREITLING

Den nye Chronomat-serie er fremstillet ud fra en tanke om at gøre luksusvarer mere bæredygtige. Det gør Breitling bl.a. ved at købe guld fra en lille mine, der lever op til standarden fra Swiss Better Gold Association, og diamanterne på kransen er fremstillet i et laboratorium – men skinner lige så klart, som var de blevet gravet ud af jorden. Dette 38 mm store guldur er udstyret med automatisk urværk og er vandtæt ned til 100 meter.

Breitling Chronomat 38 mm (ref. R17356531G1S1). Pris 160.000 kr.

PILOTUR FRA ORIS

Oris ProPilot X Calibre 400 er en moderne udgave af et klassisk pilotur. Inspirationen fra luftfartens verden er tydelig i detaljer som den riflede krans, der giver associationer til en turbine, og den superkomfortable lænke, der åbner og lukker som sikkerhedsselen på et fly. Kassen er i titanium og måler 39 mm, og så får du Oris’ inhouse værk Calibre 400, der udover at beskytte effektivt mod magnetisme også giver imponerende fem dages gangreserve. Endelig lover Oris hele 10 års garanti på mekanikken.

Oris ProPilot X Calibre 400 (ref. 400.7778.7158.07.7.20.01.TLC). Pris 30.200 kr.

STILFULDT OG MULTIFUNKTIONELT CERTINA

Dette nye Certina DS-2 kan gå til både hverdag, fest og sport. Den 40 mm store stålkasse er vandtæt til 200 meter, og den blå stofrem er lavet af genbrugsplast, der er samlet op i verdenshavene (#tide ocean material®). Uret drives af det berømte Powermatic-værk med automatisk optræk, en imponerende gangreserve på op til 80 timer samt en NivachronTM-spiralfjeder, der ikke påvirkes af magnetfelter.

JULEGAVEN

til manden eller kvinden, der har alt

TUDOR RANGER ER TILBAGE

Ranger er Tudors bud på et alsidigt ur til en moderne eventyrer. 2022 markerer 70-året for den britiske ekspedition til Nordgrønland, hvor medlemmerne havde det første Tudor-ur med, der både var vandtæt og havde automatisk optræk (Oyster Prince). Den nye 39 mm store Ranger trækker på designhistorien fra dengang i 1952, men er bygget af moderne materialer og har fået husets eget kaliber MT5402 ombord. Det er COSC-certificeret og holder 70 timers gangreserve.

Tudor Ranger (ref. 79950). Pris 19.950 kr. (på læderrem).

REN RETRO FRA LONGINES

I forbindelse med Longines’ 190-års jubilæum har mærket fra Saint Imier endnu en gang genopdaget en af deres gamle modeller og givet den et moderne udtryk. Record Heritage er en vintage-inspireret kronograf på 40 mm med automatisk urværk, der har fået COSC-stemplet for sin høje præcision. Fuldt optrukket går det i 59 timer. Du får desuden 5 års garanti.

This article is from: