
4 minute read
DET SKER PÅ FORMLAND AUTUMN 2022
And Now You Sleep
Kort & godt
Advertisement
And Now You Sleep er på en mission
And Now You Sleep er et nyt dansk designbrand på markedet, der er ude på en sympatisk mission: At få os til at sove og hvile bedre. Det gør de blandt andet gennem en nytænkning af hovedpuden og et tungt tæppe, der skaber ro i kroppen ved trykstimulering. ”Det gik op for os, at vi ikke sætter tid og energi af til søvn og hvile på samme måde, som vi gør til for eksempel at spise sundt og dyrke motion. Søvn spiller så stor en rolle for vores generelle livskvalitet, og alligevel tager vi den for givet, når vi lige finder tid i vores overbookede liv,” siger AnneSofie van den Born Rehfeld, CEO for And Now You Sleep. Produkterne fra And Now You Sleep er produceret i økologisk bomuld, hvoraf mange er med print, der er udviklet i samarbejde med den danske kunster Mette Hannemann.
Stand H6100


Nyheder om stort og småt i branchen
Boyhood skaber samleobjekter med globalt perspektiv
Den danske designvirksomhed Boyhood formgiver og producerer designobjekter med udspring i barndommens opfindsomhed. På Formland præsenterer designer Jakob Burgsø, der står bag virksomheden, en række nyheder, der er skabt i samarbejde med nogle af de helt store aktører i underholdningsindustrien: Mummi, Nuser og Paul Frank. Alle er lavet gennem officielle licensaftaler. Mummi-samarbejdet skal foregå over en treårig periode, hvor der bliver lavet tre nye figurer fra fortællingen per år. Også Peanuts, som vi herhjemme kender som blandt andet Nuser og Søren Bruun, vil også være at finde på standen i år. Den sidste nyhed er Julius the Monkey fra det store amerikanske brand Paul Frank. De nye figurer er tænkt som samleobjekter.
Stand F5301
Boyhood
Inspirert av den skandinaviske naturen
EN UFORMELL STEMNING
Med porselen fra norske Wik og Walsøe sitter du til bords med elementene og en holdning til porselen som kan vare i generasjoner. Porselenet vårt er laget for å bringe mennesker sammen.
Uformell er nok det beste ordet for å beskrive stemningen vi alltid streber etter – enten det er en moderne eller mer tradisjonell innfatning vi gir form. Porselenet vårt er en del av hverdagen og alle livets små øyeblikk.

Endelig kan vi spise sammen
Vanen tro har Formland Autumn fokus på dining, og det samme har vi på de næste sider. Dining – eller spisning – er for mange omdrejningspunktet i både hverdagen og til fest. Det er der, hvor vi mødes og der, hvor vi ses.
Vi har alle fået øjnene op for, hvor meget det fælles måltid betyder – mest af alt fordi det blev taget fra os. Pre corona glemte vi at sætte pris på det, eller ligefrem at prioritere det i en fortravlet hverdag, og sidenhen blev det officielt taget fra os. Studier fra Oxford University har vist, at de mennesker, der oftest spiser sammen, er mere lykkelige end de mennesker, der oftest spiser alene. I 2017 påviste samme studier, at der opstår en kemisk reaktion i hjernen, når man spiser sammen med andre. Tyg lige lidt på den. Pandemien tog det fælles måltid fra os. Vi måtte kun spise med de nærmeste i vores egen private boble. Ikke en gang på restauranter kunne vi sidde blandt fremmede og føle os som en del af et fællesskab. Nu er langbordene og fællesspisningen tilbage for fuld udblæsning. Foruden de bryllupper og højtidelige fester, der har måttet udskydes og nu endelig kan eksekveres, så trænger vi også bare til at få nogle krydser i kalenderen. Komsammener med venner og bekendte, vejfest, havefest, grillfest, personalefest – you name it – vi har hungret. Fællesspisning har fået en renæssance – en revival. Formland Autumn-messen har fokus på dining, og det samme har vi på de næste sider. Her giver livsstilsekspert Anne Glad en status på danskernes forhold til det at spise i fællesskab, og serviceudlejningsvirksomheden A table story deler ud af deres oplevelser, når de hjælper danskerne med at stable deres foretrukne fest på benene.
A table story
Dining
Fællesspisningens renæssance
Fællesspisningen er tilbage. Vi kan endelig mødes og afholde alle de udskudte og aflyste fester, der har hobet sig op over de seneste år. Corona har skabt en revolution i måden, vi spiser i fællesskab på.
”Før corona var fester noget, vi gjorde for os selv. Efter corona er fester en gave vi giver til dem vi holder af; familie, venner & bekendte.” Så poetisk kan det udtrykkes. Ordene kommer fra Mette KlüwerBrøndgaard, der er medstifter af A table story, som udlejer service til og kuraterer festlige begivenheder professionelt. Deres erfaring er entydig: Fællesspisning er tilbage for fuld udblæsning. ”Det vi så før corona, var, at man samlede venner og familie til fest, når traditionen foreskrev det. Altså bryllupper, konfirmation, runde fødselsdage og dåb. »