365DESIGN nr. 1 2022

PEJ TREND AW 22/23

MESSER & EVENTS

København som designdestination

Messer version 2.0

DIGITALISERING

Det digitale tog buldrer derudaf – hop på nu

Cases: Cadesign Form & Fritz Hansen

STEFFENSEN & WÜRTZ: Jobbet som designer har skiftet karakter

EN SKULPTUR I SIG SELV

Tube-vasen er en smuk nyhed fra Lyngby Glas. Den er fremstillet i mundblæst, gennemfarvet glas med en lækker, slebet kant. Vasens unikke formsprog gør den til en skulptur i sig selv, og med det enkle og unikke udtryk passer den perfekt til både friske og tørrede blomster eller dekorative grene med fine ophæng. Den skulpturelle vase skaber et personligt udtryk i hjemmet og er en nem måde at tilføre indretningen liv og farver på. Glasvasens fine detaljer skaber liv, når lyset smukt reflekteres, og selvom glasset er farvet, er det stadigvæk nemt at kombinere med andre materialer som fx porcelæn.

Tube fås i flere forskellige størrelser og tre forskellige farver: smoke, amber og dark blue.

LOUISE BYG KONGSHOLM CHEFREDAKTØR

Et nyt år – en frisk start?

Ved et årsskifte har vi ofte forhåbninger om, at det nye år bringer forandringer med sig. Det er nok de færreste, der ikke har sat sig et nytårsforsæt og forsøgt sig med et par livsstilsforandringer – uden ret meget held. Det virker som om, at et nyt kalenderår er en ny tavle, der er visket ren. Virkeligheden er dog som regel en anden: En tirsdag før et årsskifte ligner en tirsdag efter et årsskifte.

Set i lyset af corona har vi to gange – i skiftet fra 2020 til 2021 og nu i skiftet fra 2021 til 2022 – troet på, at livet i det næste kalenderår ville se anderledes ud. Men vi er endt det samme sted.

Denne lidt kritiske selverkendelse rummer både begrænsninger, men også en mulighed for at reflektere over det lange seje træk og de store forandringer i stedet for de små.

Vi er i gang med en omstilling, der kommer til at tage år – måske endda årtier – og derfor er vi nødt til at tage de lange briller på. Stockdaleparadokset er endnu en gang en god forståelsesramme: Vi skal både tænke langsigtet og planlægge ud fra håbet om en ny fremtid, men også agere her og nu på de små udfordringer.

Redaktionen på 365DESIGN ønsker dig et godt nytår med energi og håb på den lange bane og handlekraft på den korte bane.

INHOUSE MESSE 3.- 6. FEBRUAR 2022

Kom til Inhouse messe og oplev mere end 700 nyheder fra vores nye SPRING SUMMER 22 kollektioner. Du finder vores 600m2 store showroom på Lene Haus Vej 1-5 i Ikast. Se mere på bloomingville.com.

Showroomet er åbent for besøg året rundt efter aftale. Kontakt info@bloomingville.com.

10 KORT & GODT

Korte nyheder om stort og småt i branchen.

Status & fremtid

16 ÅRET DER GIK – BRANCHETAL FOR 2021

Få et overblik over de nyeste tilgængelige branchetal fra året der gik. Dyk blandt andet ned i udviklingen i antal ansatte og branchens detail­ og nethandel.

20 HVORDAN BLIVER 2022?

365DESIGN har bedt tre eksperter indenfor hvert deres område om at komme med deres bud på, hvad de tror vil blive kendetegnende for det kommende år.

24 JOBBET SOM DESIGNER HAR SKIFTET KARAKTER

Designduoen Steffensen & Würtz, designer Rikke Frost og Head of Design & Entrepreneuership hos Lifestyle & Design Cluster, Joan Knudsen, fortæller om forandringen i designerens rolle.

Digitalisering

32 DET DIGITALE TOG BULDRER DERUDAF – HOP PÅ NU

For at branchen skal rykke digitalt, kræver det mere digitalt aktive ledere og de rette kompetencer. Der ligger dog et kæmpe potentiale og venter, hvis digitalisering prioriteres strategisk.

36 CADESIGN FORM: DEN DIGITALE REJSE KRÆVER ET NYT MINDSET

Hvilke digitale løsninger kan give branchen en hjælpende hånd? CCO og partner hos det visuelle kommunikationsbureau Cadesign Form, Rune Lawaets Haaning, fortæller om mulighederne for at opgradere digitalt.

38 FRITZ HANSEN: DIGITALISERING HAR

FØRT OS IND I EN NY ÆRA

INDHOLD

Den danske møbelvirksomhed har de seneste år investeret stort i digitalisering. Digital Marketing Manager, Stefan Loges, giver indblik i overvejelserne og processen bag.

Trend & inspiration

42 PEJ TREND AW 22/23 – VILJESTYRKE

Få indblik i forbrugertyper, farver, former og materialer, når pej gruppens trendredaktører kaster lys over sæsonen efterår og vinter 22/23.

52 EN SÆRLIG STEMNING I INDRETNINGEN

Det gør noget særligt ved os at træde ind i en atmosfære, hvor indretningen er vokset frem over tid, i takt med livet der leves. Mette Milling giver et indblik i vigtigheden af stemning i et rum.

Messer & events

60 ER KØBENHAVN FOR ALVOR BLEVET

EN DESIGNDESTINATION?

Med 3 Days of Design er den danske hovedstad kommet på verdenskortet som designdestination. Designfestivalen er lykkedes med nogle ting, andre skal forbedres, og så er der masser af udviklingspotentiale.

68 MESSER VERSION 2.0

En messe, en messestandsleverandør, en udstiller og en indkøber fortæller om, hvordan messerne har udviklet sig, hvad coronapandemien har betydet, og hvordan de ser på messerne fremadrettet.

FORSIDE

Bolia International Værkmestergade 11,1

8000 Århus C Bolia.com

Haven­serien, designet af Steffensen & Würtz Skudehavnsvej 30

9000 Aalborg

Steffensen­wuertz.dk

REDAKTION

Louise Byg Kongsholm, chefredaktør

Katrine Rosgaard Klemmensen, redaktør

Helene Mathiasen

Natasha Hyge Andersen redaktionen@pejgruppen.dk

SKRIBENTER

Katrine Rosgaard Klemmensen

Mette Milling

Pernille Kirstine Møller

Rie Fjordsøe Rasmussen

ABONNEMENT

salg@pejgruppen.dk

Årsabonnement Pro: 2.000 kr. + moms

Årsabonnement Business: 7.500 kr. + moms

Læs mere om abonnementsfordele:

365design.dk/abonnement

Abonnementsbetingelser: pejgruppen.com/handelsbetingelser

ANNONCESALG

Bente Bitsch Nielsen Line Kassentoft Linderos salg@pejgruppen.dk

UDGIVELSER

365DESIGN udgives af pej gruppen og udkommer fire gange årligt. Næste udgivelse: April 2022.

365DESIGN.DK

Abonnenter kan logge ind med mailadresse og selvvalgt adgangskode. Har du spørgsmål til login, kontakt support@pejgruppen.dk..

LAYOUT

Anette Faarup

Anja Bloch­Hamre produktion@pejgruppen.dk

TRYK

Reklametryk Herning

OPLAG

1.000 eksemplarer

ISSN 2246­2015

FOTO

Colourbox, Pexels, Unsplash m.fl.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og tegninger, der uopfordret fremsendes til bladet. Artikler og billeder i 365DESIGN må ikke benyttes uden tilladelse.

Embrace a new idea. Explore a different mindset. Celebrate an innovation. Cherish a better tomorrow. Find a good balance. Meet a northern spirit.

Welcome to Stockholm Furniture & Light Fair!

February 8–12 2022

stockholmfurniturelightfair.se

Eva Solo styrker bundlinjen med over 38 millioner kroner

Der er god grund til at være optimistiske hos den danske designvirksomhed Eva Solo

A/S. Regnskabsåret 2020/21 har nemlig mere end indfriet de forventninger, der var stillet til året. I det nye regnskab lander bruttofortjenesten for første gang på et trecifret millionbeløb – 102 mio. kroner mod 68,2 mio. kroner i 2019/20. Den store fremgang smitter af på årets resultat, som stiger med over 38 mio. kroner og mere end fordobles. Årsresultatet for 2020/21 lander således på 56,9 mio. kroner sammenlignet med 18,7 mio. kroner i den foregående regnskabsperiode. Efter en tilbagegang i egenkapitalen i 2019/20 er nøgletallet igen tilbage på et normalt niveau for virksomheden. I 2020/21 ender egenkapitalen på 71,6 mio. kroner mod 29,1 mio. kroner året forinden.

Actona på første opkøb af flere

Den danske møbelvirksomhed Actona Group, der er en del af Lars Larsen Group, har købt møbel- og polstervirksomheden Theca. Opkøbet kommer efter, at Actona Group har introduceret en ny vækststrategi, hvor et af de tre centrale fokusområder er at stå stærkere inden for polstermøbler. Et område, der skal styrkes af opkøb primært i Nord- og Østeuropa samt organisk vækst på de nuværende fabrikker i Ukraine og Kina. Direktør for Actona Group, Jimmi Mortensen, forklarer, at opkøbet af Theca er det første i en række af strategisk vigtige opkøb, der både skal styrke innovations- og produktionskompetencerne samt skalere kapaciteten betragteligt. Grundlægger og direktør for Theca, Claus Svenningsen, fortsætter i virksomheden, hvor han vil få ansvaret for den nye polsterdivision under Actona Group.

Diplomforløb

28. 1. – 1. 2. 2022 FRANKFURT / MAIN

På dette forløb uddannes du i at arbejde med trends i praksis. Du trænes i at bruge de rigtige metoder og se trends før alle andre. Du får effektive værktøjer til at indsamle og prioritere i den nye viden og omsætte til handling. Du får et sprog til at kunne formilde og kommunikere trends. Og vigtigst af alt, så får du de afgørende kompetencer til at formulere og igangsætte værdifulde indsatser med afsæt i de spottede trends.

Sammen i Frankfurt igen –endelig!

Opdag de sidste nye produkter og trends på Christmasworld, Paperworld og Creativeworld på én enkelt lokalitet og brug den inspirerende diversitet på disse tre parallelle fagmesser til at skabe dit eget produktsortiment.

Se mere på pejgruppen.com/diplom-tip

En vifte af digitale indslag – inklusive informative live streams og netværk med forretningsforbindelser – hjælper dig til at sikre en succesrig start på den nye sæson.

73058-001_PW_CW_CRW_Synergie_AZ_Designbase_90x265_SSP • FOGRA 39 • C M Y K • bs | DU: 26.10.2021 DK

29. 1. – 1. 2. 2022 FRANKFURT / MAIN

29. 1. – 1. 2. 2022 FRANKFURT / MAIN

dimex@dimex.dk Tlf. 39 40 11 22

AndLight udvider med interiør

Indtil fornyligt har den danske webshop AndLight haft fokus rettet mod salg af high-end belysning. AndLight har nu udvidet sit koncept og tilføjet interiør og møbler til sortimentet under kategorien Home. Den nye kategori blev lanceret på virksomhedens danske webshop i sommeren 2021 og rulles i øjeblikket ud på virksomhedens resterende markeder. Målet med tilføjelsen af den nye varegruppe er blandt andet at nå en omsætning på 500 mio. kroner i 2025. Her kan interiør og møbler være den helt rette løftestang. Udvidelsen af sortimentet kommer også som en forlængelse af AndLights vision om at revolutionere en historisk konservativ designbranche ved at modernisere kundernes oplevelse online.

Nyetableret designvirksomhed relancerer Friis & Moltke-serie

Stifterne bag We Do Wood, Klaus Jorlet og Søren Andersen, har fået endnu en kasket på i deres nyetablerede designvirksomhed Anno Studio. Den nye virksomhed står bag relanceringen af den ikoniske Serie 600 fra arkitektvirksomheden Friis & Moltke. Hvordan bærer man sig ad med at tage en gammel designklassiker og relancere den, så den taler til nutidens forbrugere? Ifølge Klaus Jorlet og Søren Andersen handler det om at have respekt for det oprindelige design og samtidig turde at lave småjusteringer, så både æstetikken, komforten og den bæredygtige tilgang får et løft. De fire første møbler fra den relancerede Serie 600 – stolen FM 622, lænestolen FM 623, skamlen FM 630 og barstolen FM 627 – kunne Anno Studio vise frem under 3 Days of Design i efteråret 2021.

Hvorfor certificere møbler med Svanemærket?

• Kom med i front på miljø og klima

• Bidrag til cirkulær økonomi

• Få et stærkt kommunikations værktøj

• Styrk markedspositionen – nordisk og internationalt

Svanemærket – et valg for fremtiden

Svanemærket er blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Målet er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor har Svanemærket en holistisk tilgang og evaluerer miljøpåvirkningen i alle relevante faser af et produkts livscyklus. Svanemærket sætter ambitiøse krav til miljø, klima og kemikalier – og altid med stort fokus på biodiversitet, sundhed og cirkulær økonomi. Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, og hele 9 ud af 10 nordiske forbrugere kender mærket.

Det er i dag muligt at certificere med Svanemærket inden for 55 forskellige produktkategorier – herunder møbler.

Certificeringen hjælper møbelvirksomheder til at omstille til cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen, øge ressource‑ effektivitet og tænke i nye bæredygtige forretningsmodeller. Samtidig er Svanemærket et stærkt kommunikationsværktøj – i Norden og internationalt.

FDB J45 træstol - designet af Børge Mogensen

Collect Furniture Frame Chair - eksklusiv stol til børn

Status & fremtid

Året der gik

Branchetal for 2021

Hvordan har antallet af ansatte i branchen udviklet sig? Hvad med møbelimporten­ og eksporten? Og hvordan står det til med branchens detail­ og nethandel? Få et overblik over de

Flere hænder i branchen

Antallet af årsværk – fuldtidsansatte – i branchen nåede over 22.000 i november 2020, over 23.000 i april 2021 og begyndte så at falde igen i juni. I august var antallet af årsværk igen nede på niveau med før coronakrisen, men steg så igen i september til over 23.000. Kigger vi nærmere på det samlede antal ansatte, er

det i 2021 steget stødt fra januar. I juni nåede antallet af ansatte et højt niveau for branchen på over 29.000. Et niveau, som holder frem til de nyeste tal fra september. Det ser således ud til, at branchen generelt har ansat flere medarbejdere (både målt på årsværk og an

satte) i løbet af 2021.

Import og eksport med høje vækstrater

De samlede tal for både importen og eksporten hos danske møbelvirksomheder er ikke overraskende i vækst fra et 2020 præget af coronanedgang til et 2021 præget af forbrugsboom. Nye tal fra Træ­ og Møbelindustrien (kilde: Eurostat) viser, at eksporten for

Møbeleksport

januar­august 2021 i alt er gået frem med 20 procent sammenlignet med samme periode året før. For importen af møbler er fremgangen helt oppe på over 30 procent for perioden januar­august 2021 mod samme periode i 2020. »

De fem største eksportmarkeder – januar-august

Møbelimport

De fem største importmarkeder – januar-august

Detailhandel på vej mod mere normalt niveau?

Udover et dyk under lockdown i januar og februar 2021 lå de efterfølgende måneder på høje indekstal for møbelforretninger og online handel med husholdningsog boligudstyr. Det viser detailomsætningsindekset fra Danmarks Statistik. Detailhandel med køkkenudstyr og så videre dykkede ligeledes under lockdown

i januar og februar, men kom op på en anelse højere niveauer for sæsonen de efterfølgende måneder. I sensommeren og starten på efteråret begyndte indekset for de tre underbrancher at dykke – indekstallene holdte sig dog fortsat højere end samme måneder i 2019 før corona, men nærmede sig normalen.

Detailomsætningsindeks (2015=100)

475910 Møbelforretninger

475930 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik

479113 Detailhandel med husholdnings- eller boligudstyr på internettet

Udover et dyk under lockdown i januar og februar 2021 lå de efterfølgende måneder på høje indekstal for møbelforretninger og online handel med husholdnings- og boligudstyr.

Nethandel topper og normaliseres

Dansk Erhvervs halvårsrapport 2021 for nethandel i Danmark viser, at kategorien ’Tøj, sko og accessories’ udgjorde den højeste andel af ad hoc handlerne online svarende til 17 procent. Den andenstørste andel udgøres af ’Bolig og have’ svarende til 12 procent af handlerne.

’Bolig og have’ online

Lockdown i vinteren og foråret 2021 satte gevaldigt skub i de danske forbrugeres bygge­ og renoveringstrang, som smittede af på salget af bolig­ og haveartikler online. Efter genåbningen tegner onlineforbruget af bolig­ og haveartikler til atter at have fundet tilbage på nogenlunde niveauet fra før corona.

Nethandlende, som inden for den seneste uge har handlet bolig- og haveartikler på nettet

Kilde: Dansk Erhverv

Efter genåbningen tegner onlineforbruget af bolig- og haveartikler til atter at have fundet tilbage på nogenlunde niveauet fra før corona.

2022? Hvordan bliver

I lyset af de scenarier, som de seneste år har udspillet sig på verdensplan, kan det være svært at spå om fremtiden. I denne udgave af 365DESIGN vover vi alligevel pelsen. Vi har derfor bedt tre eksperter indenfor hvert deres område om at komme med deres bud på, hvad de tror vil blive kendetegnende for det kommende år.

Gør dig klar til mindbots

Måden, vi kommunikerer med hinanden på, har ændret sig radikalt i de senere år, hvor ansigt til ansigt, tolkning af kropssprog og feedback fra den person, man taler med, er blevet erstattet af digitale kommunikationsløsninger.

Førhen ringede man til en i familien og endte med at snakke med alle familiemedlemmerne, inden man fik fat i den person, man ringede for at tale med. Så kom mobiltelefonen, derefter tekstbeskeder, så Snapchat, som blev efterfulgt af opslag på sociale medier. I denne fase har vi mistet dialogen. Jeg sender dig en række tanker, og du svarer med en ny række tanker, og dette er ikke nødvendigvis god kommunikation. Chatbots er i stærk fremdrift, og de vil lytte til os, reagere på vores behov, underholde os – kort sagt vil det være en meget behagelig kommunikationsform for dig, for chatbotten er altid enig med dig.

Vi vil også se en tendens til, at vi bevæger os fra inspiration til transformation, når det kommer til kommunikation. Vi vil gerne vide, hvordan vi selv kan gøre tingene. Vi vil have empowerment og vished om, at tingene er nyttige for os. De unge vil ikke bare sidde passivt og modtage information fra en underviser, de vil være med til at skabe, udvikle og opnå noget med den information, de modtager. De sammensætter derfor forskellige former for kommunikation – YouTubevideoer, podcast­episoder og debatfora – og transformerer informationen til træning. Coronapandemien har også skabt ændringer i kommunikationen. Man skal være tydelig omkring, hvad man vil opnå, og hvilken kommunikation der kan understøtte det budskab mest præcist, for aldrig har der været så mange platforme at vælge imellem. Fokus bliver på den formålsbaserede kommunikation, da intet længere er tilfældigt, og algoritmerne hjælper til med at ramme rigtigt.

Bare tænk på Squid Game, hvor slikket på en sukkerkage bliver et hit på TikTok, som så sender nye seere retur til Netflix, som så igen resulterer i Halloweenkostumer, der er inspireret af serien, på Instagram.

Kommunikation bliver også præget af ’fastfood’tendensen – alt kommer mod os med stigende hastighed. Det betyder, at vi kommer til at få to yderpunkter. De fleste binger bare den kommunikation, der er i deres egen boble, mens der i den anden ende af skalaen er dem, der aktivt søger at komme ud af boblen og blive udfordret.

I dag går vi til fitness for at træne vores krop, men fremover vil vi træne, hvordan vi taler med hinanden og får adgang til den viden, vi ikke vidste, at vi ikke kunne undvære. Vi skal med andre ord gå til ’feedback-fitness’.

Der kommer også mere dårlig og falsk kommunikation, faktisk så meget at vi risikerer helt at holde op med at stole på det, vi ser, hører og læser. Falske anmeldelser på tjenester som Trustpilot og Tripadvisor vælter frem og skaber tvivl og mistillid. Vi ender med kun at stole på råd fra vores nærmeste, folk i små lukkede communities – gerne fra dit lokalområde – eller fra de influencers, der ikke sælger alt for meget ud i forhold til at rådgive og vejlede andre.

Samtidig oplever vi det paradoks, at vi bliver nødt til at oprette forbindelse til den globale ’hjerne’ af data og information for at udvikle os som mennesker, medarbejdere og forbrugere.

Der er mange ting, vi i dag betragter som usandsynlige, men som vil påvirke kommunikationen i de kommende år. Dataloger regner med, at 90 procent af al digital kommunikation i 2023 vil foregå via chatbots. Næste skridt videre derfra bliver mindbots, som vil kunne transmittere vores humør, reaktioner og tanker helt uden det skrevne eller talte ord. Så når du en gang i fremtiden ser et par sidde tavse på en restaurant og stirre på hinanden, har de måske alligevel gang i en vigtig diskussion.

Foto: Stine Heilmann

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og stifter af Future Navigator

Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker og ejer af Futuria

2022: Tilbage hvor vi var?

Husk tilbage til 2019, så har du et godt bud på 2022. Vi har brug for at komme tilbage, før vi kan komme frem. Dette er krystalkuglens bedste bud på, hvad vi kan forvente af det nye år. For en fremtidsforsker er et år en kort tidshorisont, for fokus er på de megatrends, som påvirker samfundet mere overordnet og på længere sigt. Om moden vil være blå eller gul til sommer er trendspotting. Modeluner kommer og går, de overordnede megatrends består. Derfor ligger en skråsikker profeti for 2022 ikke lige til højrebenet for en fremtidsforsker. Vover man alligevel et korttidsskud, handler det næppe overraskende om effekten af corona. Da coronakrisen rasede akut, opstod der hurtigt en opfattelse af, at intet ville blive det samme som før. Store overskrifter kunne fortælle, at hverken erhvervsliv, kontorarbejde eller kulturliv nogensinde ville blive det samme igen. De sociale medier flød over med folks mere eller mindre floromvundne udsagn om livsomlæggelser og om at blive ’et bedre menneske’ i balance med arbejde, familie, naturen og ja, livet i det hele taget. Nogle flyttede på landet, andre købte en hundehvalp eller investerede i en sommerhusdrøm.

Krisefølelser og her og nu­reaktioner løber dog ofte stærkere end faktisk langsigtet adfærd og livsstil. I virkeligheden er vi blot mennesker og knap så radikale og heroiske i vores væsen. Inden for psykologien taler man om, at man regredierer, når krisen rammer. Det vil sige, at vi har en tendens til at finde tilbage til sidste trygge sted for at samle energi til at komme op

eller frem igen. Som når junior, der forlod matriklen med et hånligt grynt for at indtage verden, vender lidt realitetsforslået tilbage på teenageværelset og bader sig i den trygge hverdag indtil næste skridt. Og det sidste trygge sted før corona var vel hverdagsrutinerne og livsstilen i 2019, for eksempel i oplevelsesadfærd. Rejseselskaberne beretter, at de aldrig har sendt så mange afsted på efterårsferie som i 2021. Så meget for fine ord om bæredygtighed og at være ’et bedre menneske’, når lufthavnen åbner igen. Vi søger tilbage, hvor vi var.

På længere sigt vil coronakrisen sætte spor i tidsånden og puffe til både megatrends og modtendenser, og det er rasende interessant at diskutere forskellige muligheder og fremtidsscenarier. Vi er alle blevet rystet grundigt i vores normale liv og har oplevet, at ting kan gøres på andre måder. Vi har erfaret, at mennesket ikke helt har besejret naturen, og at vi lever på en sammenhængende klode, hvor vira ikke skelner mellem lande og folk.

Det digitale arbejde har længe været på vej, og det har fået nyt momentum og vil sætte spor i vores arbejdsliv allerede i 2022. Men på den korte bane er det næppe så mange radikale forandringer. Det kan dog ikke udelukkes, at vi allerede i slutningen af det nye år begynder at rydde op i vores krisespontane adfærd. Sætter den dyrt købte sommeridyl til salg og håber på at få afsat den løbske labrador, som alligevel ikke passer ind i det genfundne hæsblæsende liv anno 2022.

Indretning af arbejdspladsen og bæredygtige løsninger i kraftig udvikling

I forhold til kontraktmarkedet går snakken på, at det klassiske hovedkontor er dødt. Mange virksomheder ønsker ikke længere at ’bo alene’, men vil i stedet være en del af flerbrugerhuse enten i form af co­working spaces eller satellitkontorer. Derfor tror jeg, at vi kommer til at se en række virksomheder rykke til nye typer af kontorfællesskaber, hvor flere virksomheder integreres, og hvor man deles om indretningen og faciliteterne. Indretningsmæssigt vil det betyde, at de traditionelle kontorlandskaber er på vej ud. Specielt den yngre generation arbejder på en anderledes måde end før, og de stiller nye krav til arbejdspladserne. Derfor vil vi se, at virksomhederne indretter sig mere afslappet og hjemligt, og at indretningen bliver ét ud af flere vigtige konkurrenceparametre for at tiltrække medarbejdere. Det er ikke blot arbejdspladsen, som nu skal kunne meget mere både arkitektonisk og indretningsmæssigt. Også eksempelvis skoler og hoteller skal kunne tilbyde mere end ’blot’ at være en skole eller et hotel. For eksempel skal nybyggede skoler nu også have svømmehal, forsamlingshus, område med plads til fælles madlavning og meget mere. Det har indvirkning på indretningen, hvor møblerne skal have mange funktioner og skal kunne bruges i mange kontekster. I forhold til klima­ og bæredygtighedsdebatten så har vi kun set toppen af isbjerget inden for design, arkitek­

tur og møbler. Et område, som kommer til at udvikle sig meget, er upcycling af materialer til brug i nye møbler. Her bliver der blandt andet arbejdet med, hvordan vi kan bruge affaldet fra vores genbrugspladser. Vi vil også se området i forhold til service og reparation af møbler udvikle sig yderligere. Det bliver især interessant at se, hvordan de forskellige brands og producenter vil bære sig ad med at håndtere service og reparation af deres møbler. Derudover tror jeg også, at der kan komme en modreaktion på træ som materiale. I øjeblikket er der træ overalt, men træet er en knap ressource, og derfor vil der dukke nye spændende materialer op – også som et resultat af, hvordan vi kan udnytte og genbruge jordens ressourcer bedre. Som en kombination af ønsket om en mere bæredygtig værdikæde samt fragtudfordringer opstået på grund af coronakrisen vil vi se, at flere og flere virksomheder vil satse på mere lokal sourcing. Jeg tror bestemt ikke, at det vil være en fordel i fremtiden, at der står ’Made in China’ på et produkt. Forbrugerne vil vælge den mere lokale produktion til.

Jeg tror også på, at vi vil se et opgør med at skulle eje vores møbler. Der kan derfor opstå nye eje­ og lejemodeller i møbelbranchen, hvor forbrugerne eksempelvis lejer et møbel i en specifik periode for derefter at skifte det ud med et nyt og sende det ’gamle’ møbel videre til andre.

Under coronakrisen rettede mange deres opmærksomhed mod naturen og oplevelser i naturen. Glamping er blevet populært, og jeg tror, at denne tendens vil påvirke vores fritidshussegment. Derfor vil vi i fremtiden se mindre sommerhuse dukke op, som ikke ligger i de traditionelle sommerhusbyer. I stedet vil sommerhusene være mere minimalistiske og i takt med naturen. #

Peter Mørk, rådgiver for virksomheder i arkitekt-, design- og møbelbranchen

Jobbet som designer har skiftet karakter

Et af tidens helt centrale udfordringer – som vi ikke kommer udenom at forholde os og tage stilling til – er bæredygtighed. Hele verden er under forandring med bæredygtighed og ikke mindst klimadebatten som drivende motorer. Også i design­ og møbelverdenen har emnet stor relevans for alle i berøring med branchen. Ofte rettes fokus mod, hvordan producenter og brands sætter nye bæredygtige produkter i verden, og her står designerne og de industrielle formgivere ofte lidt i baggrunden. Arbejdet med de bæredygtige initiativer tager dog altid sit afsæt i produktets start – i selve designprocessen, hvor designeren er et af de første og vigtigste led i virksomhedernes værdikæder.

Tager vi skridtet helt ’tilbage’ til selve designprodukternes og møblernes tilblivelse, har bæredygtighedsagendaen vendt op og ned på designerens arbejde. Med andre ord har designerens opgave skiftet karakter. 365DESIGN har talt med designduoen Steffensen & Würtz om karakterskiftet i deres arbejde. De bakkes op af designer Rikke Frost og Head of Design & Entrepreneurship hos Lifestyle & Design Cluster, Joan Knudsen.

Fra hurtigt omsætteligt til langt, bæredygtigt liv Siden 2015 har designduoen Steffensen & Würtz, bestående af Thomas Steffensen og Pia Würtz Mogensen, slået deres navn fast med blandt andre Bolia, Wendelbo, Furnipart og Sackit på kundelisten. I de seneste år har designduoen oplevet et markant skifte i deres opgave som designere. Hvor der før blev lagt meget vægt på design, komfort, brug og pris, går en stor del af designopgaven i dag ud på, hvilke materialer produktet er lavet af, hvordan det skal vedligeholdes, og hvad designet kan gøre for levetiden af det samlede produkt.

”Før i tiden var vores og vores kunders fokus meget rettet mod tendenser og farver. Det fokus, oplever vi, at vi kommer længere og længere væk fra. I stedet fokuserer vi i vores arbejde mere på, at produkterne skal kunne holde i mange år – både hvad angår form, funktion og farver. Derfor skal vi som designere nu ikke kun fungere som trendeksperter, men også som materiale­ og produktionseksperter,” fortæller Pia Würtz og fortsætter:

”Vi skal skabe produkter, som opfylder et reelt behov, og som kan være funktionelle mange steder i boligen. Det giver mening at skabe møbler, som kan blive brugt i generationer.”

Ifølge Thomas Steffensen har karakterskiftet blandt andet indebåret, at Steffensen & Würtz oftere indgår i konstruktive dialoger med kunderne om at finde frem til de rette bæredygtige løsninger.

”Vi er eksempelvis begyndt at have dialoger om, hvordan vi udnytter træet mest optimalt. Det handler ikke kun om pris, men bunder også i et ønske om at udnytte materialerne mest optimalt for ikke at skabe et overforbrug,” forklarer Thomas Steffensen.

Pris har tidligere været et afgørende parameter, men indgangsvinklen er nu en helt anden: levetid, bærdygtighed og cirkulær økonomi, fastslår Steffensen & Würtz.

Steffensen & Würtz, designer Rikke Frost og Head of Design & Entrepreneuership hos Lifestyle & Design Cluster, Joan Knudsen, fortæller om karakterskiftet. »

Fra tendenser, farver og pris til materialer, vedligehold og lang levetid. De seneste år har designerens opgave taget en ny retning drevet af bæredygtighedsagendaen. Designduoen

Produktlede, stigende krav og oprigtige ønsker

Designkollegaen Rikke Frost, der blandt andet har designet produkter for Carl Hansen & Søn, Le Klint og Skagerak, nikker også genkendende til karakterskiftet i hendes arbejde.

Efter en tur til Milano­messen for syv­otte år siden oplevede Rikke Frost, at noget i hendes tilgang til design pludseligt ændrede sig.

”Under messen følte jeg en slags produktlede. Der var simpelthen så mange produkter, og jeg kunne ikke se en mening med at lave endnu et produkt,” forklarer hun og uddyber:

”For at kunne bevare min passion for design og for at kunne retfærdiggøre at designe flere produkter, så jeg har de senere år arbejdet en del med at stille spørgsmål som ’hvorfor’ og ’hvordan’.”

Derfor kigger Rikke Frost – sammen med sine samarbejdspartnere – nu på, hvordan produktudviklingen kan ses i et større perspektiv. Det skal give mening at sætte nye design i verden.

”Jeg arbejder nu ud fra en slags designdogmer, hvor målet er at skabe helstøbte, langtidsholdbare og bæredygtige design,” lyder fra Rikke Frost.

Hos innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster oplever de, at designerens rolle i disse år skifter fra primært at være leverandør af design og nye produkter til i højere grad at bevæge sig over i også at levere konsulentydelser og rådgivning relateret til udvikling af produkter og design.

”Vi ser det tydeligt i disse år, hvor der er kommet meget mere fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi, som i høj grad er relateret til produktion af livsstilsvirksomhedernes produkter. Det skyldes en kombination af stigende krav til industrien om bæredygtighed og oprigtige ønsker fra virksomhederne om at omstille til en grønnere forretning,” siger Joan Knudsen, Head of Design & Entrepreneurship hos Lifestyle & Design Cluster.

Udvikling kan lokkes frem

Hos Steffensen & Würtz oplever de, at flere og flere kunder helt konkret efterspørger bæredygtige design, mens andre endnu ikke har det højt på prioriteringslisten. Designduoen mener, at designere kan være med til at skubbe til den bæredygtige udvikling ved at ’lokke’ den frem hos kunderne med attraktive og langtidsholdbare designforslag.

”Som designere kan vi præsentere kunden for nye og mere grønne muligheder. Vi kan eksempelvis komme med alternative materialeforslag, som ikke nødvendigvis bliver præsenteret som en supergrøn løsning, men mere som en naturlig del af designet,” forklarer Pia Würtz, hvortil Thomas Steffensen supplerer:

”Vi kan også designe små smarte detaljer, som at man let kan udskifte dele såsom en polstret hynde. Eller skabe produkter der kan forlænge andre produkters levetid, som eksempelvis vores Habit­greb designet for Furnipart. Med grebet kan man ’hacke’ sit køkken og forlænge køkkenets levetiden – uden at ødelægge køkkenfronten.”

EU’s producentansvar skubber til udviklingen Udviklingen får yderligere et skub fra EU’s side. Det såkaldt udvidede producentansvar lægger omkostningerne ved den miljømæssige håndtering og bortskaffelse af produkter efter endt levetid over på producenten. Producentansvaret er i øjeblikket rullet ud for produkter, der bruger strøm, men ifølge Joan Knudsen vil der inden for en overskuelig fremtid også komme et EU ECO­Design direktiv for produkter, der ikke bruger strøm som tekstiler og møbler. »

Steffensen & Würtz. Habit-greb for Furnipart

”For at kunne bevare min passion for design og for at kunne retfærdiggøre at designe flere produkter, så jeg har de senere år arbejdet en del med at stille spørgsmål som ’hvorfor’ og ’hvordan’.”

— Rikke Frost

”ECO­Design er i langt højere grad blevet et ’need to know’ frem for et ’nice to know’aspekt – hvad kommer et sådant direktiv til at indeholde, og hvad har det af betydning for en virksomheds produkter, værdikæde, leverandører, forretningsmodeller og så videre?” fortæller Joan Knudsen.

Hun påpeger, at det er vigtigt, at både designere og virksomheder proaktivt begynder at arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi for at leve op til det kommende direktiv. Her skal designernes klassiske kompetencer i forhold til produktudvikling sættes i spil. Men også deres metodeapparat – Design Thinking – kan være afgørende. ”Designernes evne til at arbejde i et eksperimenterende og åbent mulighedsrum bliver således vigtigt i en verden, hvor vi er i gang med at skulle omstille til helt nye produkter, forretningsmodeller og løsninger. Det er blevet tydeligt, at designere kan være med til at løse de større samfundsudfordringer frem for primært at skabe smukke og funktionelle produkter,” konkluderer Joan Knudsen.

Billige uholdbare møbler vil forsvinde Med de mange gode intentioner og initiativer i forhold til en mere bæredygtig og grøn design­ og møbelindustri, følger også det kritiske spørgsmål: Hvad med de billige og hurtigt omsættelige produkter – vil der ikke altid være et marked for disse produkter, som ikke er skabt med henblik på en lav miljøbelastning? Til det svarer Pia Würtz: ”Vi tror på, at størstedelen af de billigere møbler og industrielt designede produkter, der bevidst er lavet til ikke at holde ret længe, vil forsvinde i respekten for verdens klimaaftryk. Det handler også om fremtidige skærpede krav til produkters klimaaftryk, der vil gøre det svært for billige hurtigomsættelige produkter at kunne leve op til disse krav.”

Ifølge Thomas Steffensen skal man heller ikke undervurdere forbrugerne. Jo mere branchen sætter fokus på den bæredygtige omstilling, og jo mere det bliver italesat i medierne, jo mere vil det påvirke forbrugernes købsmønstre, mener han. Et kig i krystalkuglen afslører derfor, at flere og flere produkter, hvor miljøbelastning, høj kvalitet og cirkulær økonomi prioriteres, vinder frem, vurderer Pia Würtz og Thomas Steffensen. #

Pia Würtz og Thomas Steffensen

” Brancheløsningen TRIMIT Furniture har været med til at gøre vores administrative opgaver i forhold til lagerstyring, salg og indkøb meget mere effektiv.

CORNATOR leverer en løsning, som passer godt ind i hele vores møbelsortiment. ”

House of Finn Juhl

Digitalisering

Det digitale tog buldrer derudaf

– hop på nu

Digitale tiltag og ny teknologi er i disse år med til at disrupte og udfordre design­ og møbelbranchen. For at branchen skal rykke, kræver det mere digitalt aktive ledere og de rette kompentencer i virksomhederne. Der ligger dog et kæmpe potentiale og venter, hvis digitalisering bliver prioriteret strategisk.

Digitalisering har været et af de mest omtalte emner i design­ og møbelbranchen de seneste år. Flere har valgt at søsætte nye digitale initiativer for at følge med tiden blandt andet med digitale showrooms, 3D-konfigurationer af produkter, digitale B2B­salgssystemer og eksperimenter med blockchain­teknologi. Udviklingen mod mere digitalisering både internt og eksternt i de danske design­ og møbelvirksomheder har været i gang i flere år, men som i et hav af andre brancher har udviklingen for alvor fået et skub fremad, siden coronakrisen ramte i marts 2020.

I en rapport fra Træ­ og Møbelindustrien fra 2019 kom en stor del af de 18 deltagende møbelvirksomheder ind på vigtigheden af digitalisering for branchens fremtidige udvikling. På netop det digitale område var der tilsyneladende meget arbejde at give sig i kast med. En rapport fra 2018, udarbejdet af Dansk IT og Rambøll, viste nemlig, at møbelbranchen havnede på en bekymrende sidsteplads og dermed var den mindst digitale af de i alt 22 brancher i rapporten. Men hvordan står det egentligt til med branchens digitale udvikling?

Og hvad bør branchen være ekstra opmærksom på i fremtiden, når det kommer til implementering af digitale tiltag og ny teknologi?

Hvordan står det til?

Head of Digital hos erhvervsklyngen Lifestyle & Design Cluster, Heidi Svane Pedersen, oplever, at virksomhederne i design­ og møbelbranchen generelt har prioriteret at digitalisere sig internt i forretningen. Hun forklarer, at prioriteringen er foretaget ud fra et ønske om at blive mere effektiv og optimere sine processer internt. Covid­19 har dog forstærket behovet for også at kigge mere eksternt. ”Som følge af de store omvæltninger under coronakrisen har mange i design­ og møbelbranchen også kastet deres opmærksomhed på den eksterne del af forretningen, og de har arbejdet med, hvordan de kan implementere digitale værktøjer til brug overfor kunder, samarbejdspartnere og forbrugere. Det har givet branchen et stort digitalt skub fremad,” fortæller Heidi Svane Pedersen.

tilgange til digitalt lederskab

Den digitale skeptiker

Følger med i forhold til digitalisering ud fra kendte erfaringer med it inden for forretningsområder som kvalitetssikring og procesoptimering. Der er beherskede forventninger til værdien af digitalisering inden for de kendte anvendelsesområder og som en faktor for nye måder at arbejde på.

Det fremtidige arbejde: Skeptikerens kompetenceudvikling retter sig mod at blive bedre til at eksperimentere med digitaliseringsprocesser.

Den digitale fan

Har godt styr på den interne digitalisering og stor viden om, hvad der skal til for at digitalisere virksomheden. Ledelses-personanen kigger ind i en mere forretningsorienteret udnyttelse af de digitale muligheder i forbindelse med nye digitale værditilbud til kunderne. Det fremtidige arbejde: Den digitale fan får brug for at forstå og bruge sit økosystem af kunder og partnere.

Den digitalt passive

Er karakteriseret ved en usikker og måske lidt passiv tilgang til digitalisering. Digitalisering spiller ikke en markant rolle i forretningen, hverken som driver eller definerende for arbejdsformerne, og der er ikke en fokuseret eller strategisk digitaliseringsindsats. Det fremtidige arbejde: Digitalt passive ledelses-personaer kigger ind i en kompetenceudvikling, der retter sig mod at komme i gang og mobilisere kompetencer i og udenfor virksomheden.

Den digitale sprinter Er karakteriseret ved sin evidensbaserede og læringsbaserede ledelseskultur, hvor både lokale netværk, medarbejdere og kunder indgår i virksomhedens økosystem. Der er erfaringer i ledelsen om, at digitalisering giver nye forretningsmodeller og kundetilpassede produkter.

Det fremtidige arbejde: Sprinteren må fortsat orientere sig mod medarbejdernes kompetenceudvikling og feedback fra kunder og brugere for at bevare retning og energi.

Kilde: Digital Ledelseskultur

Masser af potentiale

At prioritere digitalisering er enormt vigtigt, forklarer Heidi Svane Pedersen. Analyser viser, at hvis virksomheder følger med på den digitale rejse, så opnår de ikke blot et godt og mere effektivt output, de får også investeringen flere gange igen på bundlinjen.

– Virtuel teknologi kan være med til at øge eksporten, da din virksomhed således kan sælge mere og producere mindre.

– Blockchain­teknologi kan skabe transparens i din værdikæde og øge både kundernes og forbrugernes tillid.

– Med de rette systemer til håndtering af data i din virksomhed kan kunstig intelligens være en løftestang for bedre processer.

Det er blot nogle af de mange eksempler på profitable digitale tiltag, som Heidi Svane Pedersen fremhæver. At være med digitalt bliver derfor alfa og omega for succes i fremtiden.

”Lige nu står vi i en tid med stor disruption. Den største afsætningskanal for branchen har i mange år været de fysiske butikker, som nu er under et stort pres. Forbrugernes adfærd er under forandring, og det skal virksomhederne omstille sig til. Nyere virksomheder, som er født ind i den digitale tidsalder, har det umiddelbart nemmere end de mere traditionelle virksomheder, der vil støde på udfordringer fremadrettet, hvis ikke de prioriterer den digitale omstilling højt,” fortæller Heidi Svane Pedersen og fortsætter:

”Der er gang i et stort skifte, hvor mange er ved at få øjnene op for det store potentiale i digitalisering. I den proces står vi hos Lifestyle & Design Cluster klar til at hjælpe og løfte virksomheder fra deres individuelle udgangspunkt.”

Digitalt passive kan vendes til aktive Trods en periode med adskillige udfordringer ser det dog ud til, at mange i branchen meget gerne vil hoppe på det digitale tog, så de ikke bliver efterladt på perronen og sat bagud, fortæller Heidi Svane Pedersen. Den største barriere ligger dog i, at der stadig er en pulje af virksomheder i branchen, som er digitalt passive.

Begrebet stammer fra et analyse­ og testværktøj fra Digital Ledelseskultur i samarbejde med Aarhus Universitet, der inddeler virksomheder i fire tilgange til digitalt lederskab: fra den digitale sprinter og den digitale fan, til den digitale skeptiker og den digitalt passive. ”Vi oplever, at de virksomheder, som er digitalt passive, endnu ikke har fået en aha­oplevelse med, at ny teknologi har virket, men at det blot har skabt proble­

mer, kostet mange penge, og at medarbejderne har haft svært ved at håndtere det. Den passive tankegang kan sagtens vendes, hvis du som leder giver det opmærksomhed,” siger Heidi Svane Pedersen.

Strategisk opmærksomhed

En opfordring til dig som leder i branchen lyder derfor på at gøre brug af analyse­ og testværktøjet. På den måde kan du gøre dig bevidst om, hvor på skalaen for digitalt lederskab, du befinder dig. Som leder vil det give dig et godt ståsted at handle ud fra. Ifølge Heidi Svane Pedersen kræver det nemlig ledelsesmæssig og stragisk opmærksomhed, hvis din virksomhed skal lykkes med en digitaliseringsproces:

”Som leder kan det være et godt værktøj at lave et ’road map’, hvor du hele tiden scanner og analyserer, hvordan du vil gribe digitalisering an, og hvordan digitale tiltag og ny teknologi kan adapteres ind i din strategi. Som leder skal du ikke være it­specialist, men du skal besidde kompetencerne til at finde de rette medarbejdere, som kan løbe med bolden.”

Branchen har brug for kompetencer

I øjeblikket er en af de store udfordringer for branchens digitale udvikling, at der mangler de rigtige kompetencer. Heidi Svane Pedersen forklarer, at it før i tiden var et færdigstøbt system, som virksomhederne investerede i og brugte for at optimere deres processer. I dag er it levende – det udvikler sig hele tiden. Derfor flytter it ind i forretningsudviklingen og bliver en katalysator for at arbejde mere effektivt, komme tættere på kunderne, åbne nye markeder, skabe nye forretningsmuligheder og komme godt i gang med den grønne omstilling. Det kræver de rette mennesker internt i virksomheden, som forstår sig mere dygbegående på teknologi.

”Som branche står vi desværre langt tilbage i køen til de dygtige profiler fra de tekniske universiteter. For at gøre os attraktive og konkurrencedygtige skal vi fokusere på, at de dygtige profiler kan komme og gøre en stor forskel i branchen – at der her er masser af udviklingspotentiale,” mener Heidi Svane Pedersen, som fortsætter: ”Derudover skal vi også få flere fra it-branchen til at se muligheder i design­ og møbelbranchen. I øjeblikket er det nemlig en barriere, at branchen bliver præsenteret for løsninger fra andre brancher. For at få livsstilsog tech­branchen til at mødes har Lifestyle & Design Cluster for nylig åbnet Lifestyle Lab CPH i samarbejde med Designmuseum Danmark, hvor innovative startups og brands i livsstils­ og tech­branchen kan mødes. Ét ud af mange initiativer, som skal være med til at løfte branchens digitale udvikling.”

Et trin ad gangen

Hovedbudskabet fra Heidi Svane Pedersen er ikke til at tage fejl af: Det er ingen tid at spilde, når det kommer til at digitalisere din virksomhed. Men hvad er de lavthængende frugter –hvor begynder du og din virksomhed? Til det henviser Heidi Svane Pedersen til ’den digitale trappe’. Selv om trappen er en idealmodel, og digitalisering ikke foregår i en lineær proces, kan trappen give et godt overblik over din position i forhold til digitalisering. ”Det er vigtigt først og fremmest at gøre sig bevidst om, hvor du befinder dig på trappen i forhold til din virksomheds digitale transformation og modenhed. Det første fundamentale, som du og din virksomhed bør få styr på, ligger i modellens første trin. Her handler det om at flytte data fra medarbejdernes hoveder over i it-systemer. Herefter kan du bygge videre ovenpå,” fortæller Heidi Svane Pedersen og afrunder: ”Når først din virksomhed er kommet godt i gang med de nederste trin, så begynder det at blive rigtig interessant. Herefter kan du innovere, tage nye forretningsmodeller op og for alvor komme ud over stepperne.”

Den digital trappe

Virksomheders digitale transformation og modenhed trin for trin

#

Høj kompleksitet

Færre standardløsninger og mere avancerede teknologier

Større krav til dybe digitale kompetencer in-house

Store ændringer i organisationen og kompetencer

Trin 5

Digital forretningsmodel

Trin 4

Digitale innovationsprocesser

Trin 3

Digitale salgskanaler, kommunikation og rekruttering

Trin 2

Digitale og automatiserede kerneprocesser

Trin 1

Digitalisering af interne administrationsprocesser

Lav kompleksitet

Mange standardløsninger til rådighed

Ikke nødvendigt med dybe digitale kompetencer in-house

Mindre ændringer i organisationen og kompetencekrav

Procesoptimering og effektiviseringsgevinster

Kilde: Reg:Lab, ’Succesfuld digital transformation i SMV’er’

Cadesign Form

Den digitale rejse kræver et nyt mindset

Rune Lawaetz Haaning / CCO & partner

Hvordan har I oplevet, at design- og møbelbranchen har udviklet sig digitalt?

Gennem årerne har vi oplevet en stor forandring i branchen. For 10 år siden begyndte vi at samarbejde med møbelbrands, som var født digitale – eksempelvis Bolia. Sidenhen har de ændrede forbrugsvaner, hvor helt op til 80 procent af købsbeslutningen foregår bag en skærm, været en af de helt store drivere for digitalisering i branchen. Forbrugerne forventer, at de kan få visualiseret et produkt online og se detaljer såsom tekstilets struktur – ’what you see, is what you buy’. De brands, som har valgt at investere i, at forbrugerne kan lege med forskellige konfigurationer af produktet online, er ofte dem, som løber med

opmærksomheden. Generelt kan design­ og møbelbranchen opleves som en smule konservativ, men de fleste brands er dog ved at være opmærksomme på, at de er nødt til at være til stede digitalt og vise hele deres produktsortiment online.

Hvad efterspørges der i branchen af digitale løsninger? Og hvordan kan disse løsninger styrke forretningen?

De fleste starter ud med at få styr på packshots til at servicere deres e­commerce og forhandlere. Når det er på plads, kan man gå i flere forskellige retninger. Mange brands har konfigurérbare produkter med mange

Rune Lawaetz Haaning Fritz Hansen, miljøbillede renderet i 3D af Cadesign Form

Hvilke digitale løsninger kan give branchen en hjælpende hånd? Og hvor skal man begynde sin digitale rejse?

CCO og partner hos det visuelle kommunikationsbureau Cadesign Form, Rune Lawaetz Haaning, fortæller mere om mulighederne for at opgradere digitalt.

kombinationsmuligheder. Her kan en produktkonfigurator, der præsenterer produktet i 3D fra mange vinkler og i forskellige tekstiler, metaller, træsorter og så videre, være det afgørende digitale salgsmateriale på et brands hjemmeside.

På en anden digital platform – sociale medier – oplever vi et stort behov for meget billed- og filmindhold. 3Dvisualiseringer af lifestyle-billeder og -film kan være behjælpelige her. At arbejde med 3D­visualiseringer er yderst fleksibelt. Et brand behøver hverken en lokalitet eller det færdige produkt. Det giver store fordele i et time­to­market perspektiv, hvor der kan være meget pres på op til produktlanceringer. Et pres, som frafalder, når man tidligt kan skabe film og billeder ved hjælp af 3D. Dertil giver det også store økonomiske besparelser, og ikke mindst besparelser i CO2­regnskabet, når der ikke skal fragtes både personale og produkter frem og tilbage til forskellige lokationer.

Vi ser også, at augmented reality er begyndt at komme på radaren. Teknologien er ikke ny, men den er kommet i en ny form, hvor det ikke kræver download af en app, men hvor man kan tilgå det direkte som en integreret del af købsoplevelsen online. Et sidste område er filer til arkitekter og indretningsarkitekter. De forventer, at de kan hente en intelligent digital fil på et brands produkter, som de kan arbejde videre med i eksempelvis projekteringsopgaver. Tilgængeligheden af filerne er afgørende for, om en arkitekt vælger et møbel fra et givent brand.

Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man vil implementere en ny digital løsning?

Helt overordnet set er det vigtigste, at man rydder sit mindset og sletter forestillingen om, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Man bør viske tavlen ren og omstille sin tankegang til at være digital. For de fleste er det rigtig svært at omskole sig. Vi oplever dog, at når man forstår mulighederne med digitale tiltag og ny teknologi, så kan det ofte lade sig gøre.

Hvad er særligt vigtigt at fokusere på, når det kommer til nye digitale løsninger?

Hvis man som brand ikke er kommet i gang endnu og ser ind i alle mulighederne, så kan det virke overvældende. Vores anbefaling er altid, at man afsætter tid til at finde ud af, hvad ens målsætning er, og hvordan den spiller sammen med, hvad forskellige digitale tiltag kan tilbyde. Man kan ikke starte med det hele – man skal ud på en digital rejse med uendeligt mange stationer. For at finde frem til ens startstation bør man lave en digitaliseringsstrategi med skarpe prioriteringer. På den måde får man en klar køreplan for rejsen, og man kan opnå den største ROI. Derudover er det vigtigt ikke at se det digitale som en trussel mod det fysiske, men derimod som en forstærkning, der vil forbedre den samlede oplevelse. Møbler og design handler stadig i høj grad om det fysiske og det håndgribelige. Kunderejsen – fra man opdager et produkt til det endelige køb – kan svinge mellem den fysiske og digitale verden. Kunden kan opdage og undersøge et produkt online og derefter have lyst til at prøve det i butikken – og omvendt. I begge tilfælde taler vi om en fuld omnichannel­oplevelse, hvor det digitale og fysiske skaber en problemfri kunderejse.

Hvad byder fremtiden på af udvikling inden for digitalisering i branchen?

Den overordnede megatrend er mere og mere digitalisering, hvor bæredygtighed og brandets agilitet koblet sammen med forbrugernes øgede forventninger kommer til at være afgørende. Jeg tror, at der bliver en større sammensmeltning mellem online og fysiske butikker – og her kan der opstå interessante digitale muligheder. Hvis man kan skabe nogle stærke digitale værktøjer, så kan disse være den røde tråd gennem hele kunderejsen.

Fritz Hansen

Digitalisering har ført os ind i en ny æra

Stefan Loges / Digital Marketing Manager

Indenfor hvilke områder har I investeret i digitalisering de seneste år?

Hos Fritz Hansen har de seneste år budt på en større digitaliseringsproces, hvor ledelsen har udvist stor villighed til at tage virksomheden ind i en ny æra. For at lægge et solidt datafundament har et af de helt store projekter været et nyt ERP­system. Samtidig har vi også investeret i et nyt PIM­system, der skal sikre, at vi har ét samlet sted, hvor vi administrerer vores produktoplysninger.

Det nye PIM­system er blandt andet med til at understøtte vores hjemmeside, som også er udviklet på ny med en opdeling til private og til professionelle. På den nye hjemmeside var en af de store udfordringer, hvordan vi skulle bære os ad med at vise vores fulde produktportefølje, som består af over 185 millioner produktkonfigurationer. For at løse den opgave var vi nødt til at skabe et digitalt værktøj, og her blev løsningen en 3D-produktkonfigurationer, der kan vise fotorealistiske produktbilleder online i realtid. Mål­

Stefan Loges

Fritz Hansen, miljøbillede renderet i 3D af Cadesign Form

De seneste år har den danske møbelvirksomhed investeret stort i digitalisering af flere dele af forretningen. Digital Marketing Manager, Stefan Loges, forklarer mere om overvejelserne og processen bag samt om samarbejdet med det visuelle kommunikationsbureau Cadesign Form.

sætningen var at få renderet de mange konfigurationer så virkelighedsnært som muligt med mulighed for at se hvert produkt i 360­graders rotation. Vi tilbyder nu også, at vores produkter kan opleves i augmented reality, så eksempelvis en forbruger kan se en bestemt konfiguration i sit eget hjem på en let og tilgængelig måde på sin mobilenhed.

Derudover anvender vi også 3D­visualiseringer til at skabe miljøbilleder og lave film på udvalgte kampagner. Med udgangspunkt i 3D­digitaliseringen stiller vi også tekniske filer til rådighed til kontraktmarkedet, så arkitekter og indretningsarkitekter nemt kan arbejde med vores produkter i deres egne programmer.

Hvilken værdi bidrager digitalisering med i de forskellige områder i forretningen?

Internt giver det nogle nye og mere effektive arbejdsmetoder, som i sidste ende sikrer besparelser. Et helt konkret eksempel er, at 3D­miljøbilleder giver os stor fleksibilitet og mulighed for at tilpasse billederne til bestemte markeder.

Eksternt er der flere områder, hvor digitaliseringen bidrager positivt. Overordnet bliver kunderejsen understøttet af de nye digitale muligheder, hvor både den private og den professionelle kunde får et bedre fundament til at træffe sin købsbeslutning ud fra. Størstedelen af vores salg foregår fortsat gennem vores forhandlere i fysiske butikker. Derfor har de nye digitale værktøjer også en vigtig rolle i at bistå vores forhandlere i deres salg, så de kan visualisere vores produkter overfor kunden, samtidig med at de viser fysiske materialeprøver og udstillingsmodeller. På det professionelle område oplever vi, at det er ekstremt vigtigt at stille de rette filer til rådighed. Når arkitekter og indretningsarkitekter arbejder på projekter, er tiden knap. At vi nu tilbyder download af filer til

brug i eksempelvis Autocad, OBJ og Sketchup betyder, at Fritz Hansen nemmere kommer i betragtning som en potentiel partner til projekter.

I forhold til 3D-visualisering har I samarbejdet med Cadesign Form – hvordan fungerer et sådant samarbejde mellem jer som brand og Cadesign Form som leverandør?

I samråd har vi, vores tekniske partner og Cadesign Form udviklet den endelige løsning. Cadesign Form har således være en vital leverandør af delelementer, hvor de har skabt den bagvedliggende motor, som kan rendere og visualisere produkterne i 3D. Her har Cadesign Form blandt andet skabt vores materialer i 3D helt ned i mindste detalje, så et givent tekstil, en farve, en træsort eller et metal fremstår så virkelighedstro som muligt for at sikre den højeste kvalitet på visningen af vores materialer. Udviklingen af den tekniske motor bagved 3D­visualiseringen var en enormt interessant proces, hvor vi selv og Cadesign Form blev presset til grænsen. Ingen detaljer blev overset, og efter mange korreturgange kom vi frem til det helt rette udtryk.

Hvad er jeres planer i forhold til digitalisering i fremtiden?

At gennemgå så omfattende en digitaliseringsproces, som Fritz Hansen har gjort, er ekstremt krævende og kompleks. De mange digitale projekter har vi drevet samtidigt, og vi har hele tiden skullet få dem til at spille sammen, da de er afhængige af hinanden. Det videre arbejde med digitalisering ligger derfor i fortsat at forfine vores tekniske løsninger og optimere på selve brugerrejsen – både for den private og den professionelle bruger. Vores ambition er at skabe en premium digital oplevelse, der afspejler vores brand.

Trend & inspiration

Viljestyrke

Forestil dig et forhindringsløb, hvor ingen af deltagerne har nogen anelse om, hvad det indebærer at deltage.

Forestil dig, at dette forhindringsløb har varet meget længere, end deltagerne overhovedet havde kunnet forestille sig.

Forestil dig, at udfordringerne bliver ved med at dukke op, men hver gang i en ny form eller kontekst. De stærke bliver ved med at overvinde udfordringerne og kommer videre – på ren og skær viljestyrke. Viljestyrken vil give selvtillid og en tro på, at de også kan klare den næste udfordring.

Forbrugerne vil i sæsonen AW 22/23 have en viljestyrke, som gør alting muligt og giver dem mulighed for at vælge deres egen vej. Tilgangen til livet er generelt påvirket af en viljestyrke på et højt niveau, hvor barren hele tiden løftes – og hvor det individuelle valg af retning i livet bliver mere afgørende end tidligere. Viljen og styrken til at bryde ud af normen, bekæmpe enhver modstand og vinde er stor. Vi ser frem til en tid, hvor pandemien ikke længere vil have lige så hårdt et greb i samfundsøkonomien, og hvor livsstile er begyndt at minde om det, vi kendte til før pandemien. Vi vil stadig ikke have opnået global immunitet, hvilket sætter sit præg på specielt rejseaktiviteter, og som giver det nationale og lokale et boost. Trygheden findes stadig i det nære, og sikkerheden forekommer inden for egne grænser.

Et stort værdiskifte har fundet sted, og mange forbrugere er meget mere bevidste, end de var før. Mavefornemmelsen og intuitionen betyder indiskutabelt meget og krydres nu med en stigende viljestyrke til at følge og nå egne mål – og kæmpe for en bedre verden, men også for et bedre hverdagsliv med lige dele pligt og fornøjelse. Et mål om at leve det gode liv indebærer både bæredygtighed, klima, sundhed, økonomi, sociale relationer, selvhensyn og sikkerhed. Det hele skal gå op i en højere enhed. Det kræver, at mennesket, og dermed forbrugeren, kan være stærk, vedholdende og hårdfør, men samtidig leve med bevidstheden om og erkendelsen af egen sårbarhed. Den forøgede viljestyrke gør, at fighterånden er til stede, og at udfordringer er nemmere at passere og komme videre fra.

Sæsonen efterår og vinter 22/23 indeholder fire viljestærke forbrugertyper:

1. Minimalisten

2. Den Ensomme

3. Den Hårdføre

4. Den Muntre

Minimalisten

Minimalisten er en ny slags minimalist set i forhold til tidligere tiders minimalister. Den moderne Minimalist vil gerne omgives med varme og delikate detaljer. Overflader har struktur og pirrer øjet. Det behagelige sociale element hos Minimalisten skal gå hånd i hånd med et behov for overblik og orden. En viljestyrke for at opnå en harmoni mellem de to elementer har skabt Minimalistens suveræne struktur.

»

Sarah Oppenheimer

Santa & Cole

Hagit Pincovici

Nathalie Deboel Luceplan

Klassisk

Tynde sorte linjer

Overdimensioneret

Runde hjørner

Materialeægthed

Selvrensende materialer

Bløde kurver

Skulpturelt

Luftrensende

Gennemsigtighed

Fort Standard

New Tendency

Liang Jung Chen

Faye Toogood x Hem

Kun det mest nødvendige

Udendørslivet hele året rundt

Naturlig patinering

Afrundede og bløde former

Tiny houses & pladsoptimering

Genanvendte ingredienser

Biohacking

Rachel Bergamini

Artemide

Note design Studio Laila Gohar

Tamsin van Essen

Ro i det afsides

Karabinhager

Praktisk & funktionelt

Tema 2

Den Ensomme

Den Ensomme er paradoksalt nok ikke ensom, men lever et liv som kan fremstå som ensomt. Den Ensomme har fået øjnene op for, hvad et liv med et egoistisk fokus kan medbringe af fordele – både velbehaget, men også, paradoksalt nok, det sociale. Ved at tænke mere på sig selv skaber Den Ensomme plads til at omfavne andre i perioder, mens der i andre perioder skabes lukkede og ensomme rum til selvreflektion.

Urban Cabin by J Foster architects

Graypants

Mink Campers

Mika Lindblad

StudioAC for cannabis

Tema 3

Den Hårdføre

Den Hårdføre er påvirket af den nære fortids tumulte dagsorden, har lært at kæmpe og har set mulighederne udfolde sig, når man er mere hårdfør. Den Hårdføre stiller som udgangspunkt spørgsmålstegn ved alt, hvad han/hun omgiver sig med. Den Hårdføre er fascineret af det sublime. Det kommer til udtryk i materialer, som er præget af tid eller bearbejdning, og dermed ikke er forfinet. Sublime elementer gør, at livet bliver mere interessant, og Den Hårdføre ønsker at leve et spændende liv med udfordringer.

Kompositmaterialer

Tydelige kontraster

Det er, hvad det er

Synlig konstruktion

Spildrester

Metal & sten

Industrielt

Carsten in der Elst

Ösa Lite electric bike, by Cake

»

NMBello Studio

Muller Van Severen

Kris Martin

Genanvendte materialer

Architect Daniele Fiori, Milan

Leibal

Jessi Reaves

Lennart and Lauren Leerdam

Jorge Eielson

BIG for Artemide

Wilrijk Fire Station, Belgien

Foscarini

Our place

Den Muntre

Den Muntre nægter at lade sig slå ud, da hans/hendes viljestyrke hviler på en enorm mængde af optimisme. Den Muntre er med vilje naiv og jagter de ting, som kan give lidt ekstra blod på tanden. Det er vigtigt for Den Muntre at skabe god stemning ved at være skør, sjov, opfindsom og begejstret. Den Muntre tror på, at uanset situationens alvor så kan sindet stadig være sundt, og der kan skabes glæde for andre ved at være oprigtig og fremsynet. Den Muntre er meget opmærksom på sine omgivelser og er meget empatisk og sympatisk.

Redesign af klassikere

Patchwork

Kreativ storytelling

Personlighed

Oners

Thompson Street Studio

Carla Peters

Note Design Studio for Sancal

Clerici

TREND & INSPIRATION

En særlig stemning i indretningen

Det gør noget særligt ved os at træde ind i en atmosfære, hvor indretningen er vokset frem over tid, i takt med livet der leves, og hvor der er brugt omhu i farvevalg, placering af tæpper, billeder, kunst, møbelgrupper, zoner, planter og arvestykker, der indeholder historier fra engang­for­længe­siden.

Et rums stemning påvirker både krop og sind Atmosfære betyder blandt andet ’luften’ et bestemt sted, i et bestemt rum. I denne betydning bruges begrebet om den stemning, der kan være et givent sted, eller som omgiver os. I et rum, på en plads, i en by, i en møbleringszone eller til en bestemt begivenhed. Der er altså ikke kun tale om en rent subjektiv følelsestilstand, men noget man møder delvist objektivt.

Netop denne ’tågethed’ er formentlig baggrunden for, at man kalder et rums stemning for atmosfære – et æstetisk begreb i naturoplevelser, musik, kunst, arkitektur og indretning.

Den rumlige stemning fremstår ved et rums materialer, overfladestrukturer, lys/mørke, former, farver og møblering. Det handler dermed ikke om en bestemt stil, men hvordan sammensætningen af mange enkeltdele i et rums iboende karakter påvirker menneskers sanser: synet, lugtesansen, følesansen, høresansen, retningssansen og endda smagssansen. En stemning et bestemt sted kan ikke tænkes, men sanses og mærkes, og den påvirker både krop og sind.

Omgivelsers stemning skal helst være med til at sikre medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen. Under Covid­19­nedlukningerne blev vi gode til at arbejde hjemmefra og til at bruge Teams og Zoom til møder og dialoger. Mange medarbejdere følte, at det var frit, rart og gav ro til koncentration, mens andre oplevede et stærkt savn efter kollegaernes fysiske nærvær og den uformelle smalltalk. De savnede stemningen i medarbejderkulturen.

Flere arbejdspladser ser efter Covid­19 muligheden for at spare kvadratmetre til medarbejderpladser, og at medarbejderes individuelle behov for at arbejde hjemmefra kontra at være fysisk på arbejde sagtens kan løses ved en mere fleksibel on/off-organisering –ovenikøbet med mere effektivitet til følge. Udfordringen er, hvordan medarbejdere føler tilknytning til arbejdspladsen samt opretholder og udvikler medarbejderkulturer, hvis de ikke er fysisk til stede.

På samme måde er det vigtigt for medarbejderes trivsel, at arbejdsomgivelserne kan afkodes langsomt, og at der i indretningen er samspil mellem flere slags sanseindtryk og væresteder, der gør atmosfæren vedkommende og særlig.

Stemning udspringer af helheden

Et rums stemning artikulerer vores oplevelse af ’væren­i­verden’ og styrker vores virkelighedsfornemmelse og selv: ’Jeg er her i rummet’. Her. Hjemme, på arbejde, et bestemt sted, i livet. Altså en nærværsfølelse og sammensmeltning med rummets atmosfære: ’Jeg er inde i rummets atmosfære, jer er del af den, jeg interagerer med den’ – rummets stemning er et spejl. Derfor er der jo ikke noget at sige til, at stringente, nøgterne, sansefattige arbejdsrum er med til at fremelske oplevelsen af fremmedgjorthed, adskillelse, stress og nedtrykthed.

I rum med intetsigende stemning er vi tilbøjelige til at lukke af og adskille os med det resultat, at vi ikke længere er fuldt til stede.

En lang arbejdsdag uden stedsligt nærvær er et tab: ’Jeg var der ikke, jeg har ikke levet’. Lukketheden medfører også, at vi ikke er i stand til at forbinde os med andre mennesker – vi kan ikke være åbne og lukkede på samme tid.

Stemningen i et rum er rummets ’ånd’. Eller sjæl om man vil. Noget ikke­fysisk­målbart frembragt netop af det fysiske i rummet: Rummets egen karakter tilsat farver, lys/mørke, overfladestrukturer, rytmer og møblering. Det er ikke bestemte materialer, møbler eller overflader, der frembringer stemningen. Stemningen fremstår af ’helheden’ med alle detaljer i rummet, og hvordan de er sammensat og organiseret.

De sidste 30 års udvikling af en ’billede­verden’ har påvirket, hvordan vi bygger og indretter rum: Vi oplever det rumlige som noget todimensionelt fladt.

Oplevelsen af et rums stemning indebærer nærhed, intimitet, ægthed og bevidstheden om, at vi bliver berørt. Hvordan afhænger af stemningens karakter og vores evne til at sanse.

Nutidens industrielt ’samle­sæt­byggede­rum’ og indretninger med fortrinsvist industrielle masseproducerede produkter synes at hindre en følelsesmæssig involvering i at give sig hen til rummets stemning. Vi ser rum og produkter, men vi lader os ikke forføre.

Vi hører ikke rummets klang, vi føler ikke på overflader og samlinger, vi mærker ikke rummets volumen i forhold til vores egen kropsstørrelse.

Lyd og lugt skaber også et rum

Synet isolerer og distancerer verden væk fra os. Lyd integrerer og modtager. Synet kræver noget ydre at fokusere på. Lyd skaber en indre oplevelse.

’Jeg betragter et objekt uden for mig, mens lyd kommer til mig’. Øjet rækker ud, øret tager imod. Rum reagerer ikke på, at vi ser rundt i dem. Men de returnerer vores lyde: skridt, tale, sang, hvisken, banken, råben. Ethvert rum har sin egen karakteristiske lyd af ensomhed eller storhed, invitation eller afvisning, venlighed eller fjendtlighed. Vi opfatter et rum både efter dets klang og ekko, og hvordan det ser ud. Lydoplevelsen efterlades i os som en ubevidst baggrundsoplevelse.

Synet gør os til den ensomme betragter, mens det, vi hører, skaber en fornemmelse af forbundethed med verden. Lyden på en brolagt gade af vores skridt og ekkoet tilbage fra de omgivende mure bringer os i direkte interaktion med omgivelserne.

”Arbejdsrummet er imidlertid ikke bare noget, vi i løbet af dagen fylder ud. Arbejdsrummet ’svarer igen’ via sit design og den måde, det er indrettet på. Det er i arbejdsrummet, vi er kreative, fordyber os, brainstormer og præsenterer afslutningen på store opgaver for en kunde, ligesom det er i arbejdsrummet, vi har vores arbejdsfællesskab.”

— Gitte Andersen, Workplace Management & Design ISS

Den mest essentielle lydoplevelse i rum er stilhed. Tyngden i stenvægge fra fortidens storhed i ægyptiske templer og romerske katedraler indeholder en tyk hvilende stilhed, hvor det er som om, at skridt og tale fra den tids mennesker kun lige er døet ud. I stilheden synes vi at høre ekkoet af fortiden, der er båret af stemningen fra materialer, stoflighed og rum. Vi hører tid og sted. I nutidens modulbyggeri i beton, med lyddæmpende lofter og gipsvægge, er stilheden en anden. Historieløs og vægtløs. Nærmere en tomhed, der kan fremkalde ensomhed.

I nutidens rum er ekkoer absorberet og censureret væk. Musik i supermarkeder overspiller grundlyden af mange mennesker på indkøb i modsætning til sydeuropæiske markeder med råb, sved, duft af nybagt brød, fisk, krydderier og hjemmelavede oste. Mange af os hører musik via telefonen, mens vi går på gaden og løber i skoven. Vores ører er blevet blinde. Det mest insisterende minde om et rum er lugten. Lugten af hjem, lugten af værksted, lugten af linolie fra linoleumsgulve, lugten af træ og røg fra brændeovnen i sommerhuset, lugten af mad i opgangen, lugten af hø og stald.

”Stemningen i et rum er rummets ’ånd’. Eller sjæl om man vil. Noget ikke-fysiskmålbart frembragt netop af det fysiske i rummet: Rummets egen karakter tilsat farver, lys/mørke, overfladestrukturer, rytmer og møblering. Det er ikke bestemte materialer, møbler eller overflader, der frembringer stemningen. Stemningen fremstår af ’helheden’ med alle detaljer i rummet, og hvordan de er sammensat og organiseret.”

— Mette Milling

Erhvervsskolen Aarhus

I flere nybyggede højhuse kan vinduerne ikke åbnes. Genanvendingsanlæg sørger for automatisk luftskifte, der fjerner lugten af sved, fugt, madpakker, våde regnfrakker og uldtrøjer. Her er rum, hvor vi ikke kan dufte forårsblomster og visne efterårsblade udenfor, den salte vind fra havet, nybagt brød fra bageren i huset ved siden af, nyslået græs og benzinos fra en knallert. Vi er lukket inde fra livet i lugtløse og sterile rum.

Arbejdsrummets indretning kræver variation

I store kontorlandskaber med glasfacader ophæves fornemmelsen af inde og ude, åben og lukket, privat og offentlig, lys og skygge. Glasfacaden er ikke et vindue, nærmere en mangel på væg. Glasset er tonet, så vi ser ikke farverne udenfor, som de er. Der er ingen særlig rumstemning – det er som at være ingen steder. Frit flyvende.

Umenneskeligheden i flere af nutidens byggede rum, huse og byer er et udtryk for et par århundreder med en meget stærk tendens til at ville kontrollere, dominere, fiksere, organisere og adskille det ene fra det andet. Konsekvensen af at negligere krop og sanser i indretningen af de rum, vi skal leve i, bringer ubalance i vores sansesystem. Nutidens teknologiske verdens omgivelser fremmer oplevelsen af fremmedgørelse, adskillelse og ensomhed. Det er tankevækkende, at de mest fremmedgørende og stemningsløse rum også er de mest teknologiske som lufthavne og hospitaler.

Vi har brug for rum med stemninger af langsomhed og rum, der kræver langsom afkodning. Overflader på vægge, lofter, gulve og inventar må derfor variere i struktur, der appellerer til berøring med hænderne og er med til at give stemningen fyldighed og diversitet: bløde, ru, nubrede, matte, mønstrede, halvtransparente, faste, lette, sprøde, flagrende, uldne, glatte. Variation i arbejdsrummets indretning med håndlavede ting, naturmaterialer, tekstiler, farver og differenceret lys/mørke er med til at fremme stemninger af nærhed og taktile kvaliteter. Huse er bygget til menneskekroppen. Kroppen ved og husker størrelser, fornemmelser og erfaringer med rum nedarvet i generne fra forhistorisk tid. Kroppen ved, om et rum er huleagtigt intimt, socialt inviterende, uformelt, imponerende stort, beskyttende hjemligt, beroligende fredfyldt eller frastødende intetsigende. Jæger, samler og bonde er nedarvet i kroppen, uanset hvilke behov vi vil tilfredsstille i rum for nutidens byboere.

Vi er konstant i kropslig dialog med omgivelserne. Et rum præsenterer sin ‘aura’, og vi projicerer vores egne emotioner ind i den: Rummet har ikke bare en trist atmosfære – vi kan opleve, at rummet ligefrem sørger, fordi rummets tristhed lokker vores egen sørgmodighed frem.

Vi har brug for at leve og arbejde i rum med livgivende, berigende, inspirerende, levende og særlige stemninger, så vi vokser og trives.

#

Orange Tiger...

Vidtrækkende omstændigheder giver udfordringer for branchen. Innovation, trends og variation giver inspiration til detailhandlen. Vigtige kendte spillere og nytilkomne på forbrugsgodemarkedet mødes på Ambiente og præsenterer deres originale idéer. GOING. LIVE. AGAIN.

Nye digitale funktioner understøtter forretningen. Information og billetter: ambiente.messefrankfurt.com

Tlf. 39 40 11 22

dimex@dimex.dk

11. – 15. 2. 2022

FRANKFURT / MAIN

the show

Messer & events

Er København for alvor blevet en designdestination?

Design 2021

København. Foto: Filippo Bambergh

Med

vækst i udstillere og

år for år er 3 Days of Design nu ved at sætte København på verdenskortet som designdestination. Hvad er festivalen lykkedes med? Hvor er der forbedringspotentialer? Og hvordan skal begivenheden udvikle sig for at få København til at stå som en endnu stærkere destination i fremtiden?

Møbel­ og designinteresserede valfartede i 1950’erne til København for at opleve den gyldne generation af danske designere som Finn Juhl, Arne Jacobsen og Hans J. Wegner. Sidenhen blev der gennem mange år afholdt møbelmesse i den danske hovedstad, hvor dansk design­ og møbelkunst kunne opleves på tæt hold. Messen lukkede ned, og efter flere års fravær af en messe dukkede Northmodern op i en kort årrække. I samme periode – mere præcist i 2011 – blev de første spæde spadestik taget til det, der i dag har udviklet sig til 3 Days of Design. Ikke en traditionel messe som tidligere, for det løb var kørt. I stedet skulle 3 Days of Design være en festival, hvor hele byen bliver omdannet til ét stort showroom med visionen om at sætte København på verdenskortet som designdestination. Konceptet har indtil nu vist sig at ramme plet. 3 Days of Design er i dag en veletableret og anerkendt begivenhed, der ikke kun har tiltrækningskraft på designinteresserede fra Danmark, men også på et stort antal indkøbere, arkitekter, designere og pressefolk fra udlandet. Hvad er det, som den københavnske designfestival er lykkedes med? Hvordan er København som destination sammenlignet med eksempelvis Stockholm og Milano? Og hvordan skal begivenheden udvikle sig fremadrettet for at blive endnu mere attraktiv?

Om 3 Days of Design

• I 2011 stak en lille håndfuld af dedikerede design- og møbelvirksomheder, Montana Furniture, Kvadrat, Erik Jørgensen og Anker & Co., hovederne sammen og arrangerede et lokalt event i Pakhus 48 i Københavns Frihavn. Det blev startskuddet til 3 Days of Design, som vi kender det i dag.

• Visionen for stifterne blev hurtigt at bringe eventet videre ud i resten af København og omegn. Signe Byrdal Terenziani kom med som kurator og direktør for 3 Days of Design, og eventet blev rullet ud i resten af hovedstaden som en designfestival.

• Antallet af både udstillere og besøgende er vækstet år for år. I 2021 var over 200 udstillere og 10.000 besøgende med til at gøre festivalen til den største af sin slags til dato.

besøgende

Et alternativ til messer i symbiose med byen

Fra begyndelsen har stifterne af 3 Days of Design meldt klart ud, at de ikke var en messe. De ville tilbyde noget andet og mere levende end messekonceptets betonhaller og midlertidige stande. Det første springende punkt, hvor 3 Days of Design skiller sig ud fra den traditionelle messe, er spørgsmålet om økonomi, forklarer Signe Byrdal Terenziani, direktør for 3 Days of Design. Festivalen er en nonprofit organisation, hvor indtjeningen reinvesteres, mens messer drives med en kommerciel interesse.

”Den traditionelle messe er kunstig og har også vist sig at være ekstrem sårbar i forhold til eksempelvis coronakrisen. 3 Days of Design har ikke den sårbarhed, fordi vi lynhurtigt kan justere rammerne og sagtens kan afvikle eventet uden at skulle samle mange tusinde mennesker i samme lokaler,” lyder det fra direktøren, som fortsætter: ”Derudover er 3 Days of Design en designbegivenhed, der smelter sammen med byen, den lever i. 3 Days of Design og København danner en symbiose, hvor alt vokser sammen til noget større, og hvor man kan benytte alle de muligheder, som København rummer.”

Også Joakim Lassen, direktør for Montana Furniture og bestyrelsesmedlem i 3 Days of Design, fremhæver det at være en del af storbylivet i København som en stor styrke – på samme måde som under verdens største designuge i Milano, hvor byen for alvor kommer i spil som et aktiv. Han fremhæver, at grundtanken bag 3 Days of Design er at skabe et unikt event i sig selv og et alternativt supplement til messer:

”Tiden er gået fra traditionelle messer i store betonhaller. Messerne vil fortsætte, men vi vil gerne tilbyde et alternativ, hvor man kan møde brands i deres egne omgivelse. Udstillinger i showrooms er mere bæredygtige, og de kan laves endnu mere gennemførte end på en messestand,” lyder det fra Joakim Lassen.

”Vi kommer ikke til at favne alle”

Ifølge Signe Byrdal Terenziani står 3 Days of Design særligt stærkt på netværksdelen –at opfylde behovet for at være ”et globalt design­community” med afsæt i Skandinavien. Joakim Lassen fremhæver grundideen med at opleve brands i egne showrooms og udstillinger – på egen banehalvdel – som særligt attraktivt.

Til spørgsmålet om, om endnu flere brands og virksomheder i fremtiden skal være en del af 3 Days of Design, har Montana­direktøren en klar holdning.

”Det er vigtigt, at vi med 3 Days of Design holder et højt niveau. Derfor kommer vi ikke til at favne alle virksomheder i design­ og møbelbranchen. Det er vigtigt, at vi er et kurateret event. Som besøgende skal man vide, at når man tager til København, så kan man opleve brands i den høje ende, som har en vis kvalitet,” siger Joakim Lassen.

København. Foto: Filippo Bambergh

Han anerkender, at netop dette punkt er noget, som 3 Days of Design ofte bliver udskældt for. Hvorfor åbner I ikke op for langt flere typer virksomheder, og hvorfor lægger I ikke festivalen sammen med andre designbegivenheder, er nogle af de kritiske spørgsmål, som ofte dukker op.

”Nogle mener, at vi skal se branchen mere bredt og også rumme eksempelvis industrielt design og møbelkæder. Vi mener dog, at det er vigtigt, at vi holder en helt ren og kurateret sti i forhold til, at vi gerne vil tiltrække den øverste halvdel af designpressen, arkitekterne og forhandlerne,” fortæller Joakim Lassen.

Tilbage på hjemmebanen

I de senere år er der sket noget statistisk bemærkelsesværdigt: 3 Days of Design har haft flere danske udstillere end messerne i henholdsvis Stockholm, Köln og Milano. Det tyder således på, at den danske møbel­ og designbranche har taget sin hjemmebane tilbage. ”3 Days of Design og København har udviklet sig til at være en designbegivenhed, der er kommet op på internationalt niveau. Festivalen prioriteres nu af førende designmedier og professionelle på niveau med andre store designbegivenheder i Verden,” fortæller Signe Byrdal Terenziani, som mener, at der de kommende år vil komme endnu flere besøgende fra udlandet til de tre designdage i København.

For Joakim Lassen er det ikke væsentligt at sammenligne 3 Days of Design med eksempelvis messen i Stockholm og designugen i Milano. Ifølge ham ønsker Stockholm­messen at favne bredere, mens Milano­ugen altid vil markere sig på sit enorme omfang: ”I forhold til konkurrencen fra andre designbegivenheder rundt om i Verden, er det ikke et spørgsmål om enten eller. Det vigtigste er, at vi udvikler vores identitet og gør 3 Days of Design endnu mere attraktiv som en dansk og skandinavisk designdestination.”

Offentlig støtte eller ej?

En udfordring, som 3 Days of Design møder, er ifølge Signe Byrdal Terenziani de såkaldte ’snyltere’. Virksomheder, der lukrerer på festivalens image, sætter et skilt op under de tre designdage og således tror, at de kan deltage.

”Det er dårlig stil for alle, der arbejder hårdt for at etablere 3 Days of Design og tiltrække de mange besøgende til byen,” konkluderer hun. En anden udfordring er manglende økonomisk og praktisk support fra det offentlige. Flere gange er der røget ansøgninger om støtte afsted, men 3 Days of Design har endnu ikke modtaget offentlige støttekroner. Med hjælp fra det offentlige kunne 3 Days of Design udvikles yderligere og arbejde med et fast bemandet hold året rundt. »

København. Foto: Filippo Bambergh

Offentlige penge kan dog også have ulemper, mener Joakim Lassen. Med offentlig støtte kan der nemlig også følge en forpligtigelse til at ændre formatet af 3 Days of Design. Og det ønsker Joakim Lassen ikke.

”Selvfølgelig ville det være rart med støtte fra det offentlige. Jeg kan dog godt frygte, at det vil kræve, at 3 Days of Design skulle udvides markant og tage mange flere udstillere med. Konceptet ville blive udvandet og for stort. Derfor tror jeg, at vi lever bedre uden offentlig støtte, så vi har vores selvstændighed og ikke er tvunget til at tage politiske valg, men kan tage valg alene på baggrund af, hvad der er det bedste for festivalen og vores branche.”

Digital opgradering, vedkommende talks og flere forbrugere

Indtil videre er tilslutningen til 3 Days of Design – både fra udstillere og besøgende –kun gået én vej: fremad. Hovedambitionen for fremtiden er fortsat at udvikle festivalen og være en del af den vigtige dialog om fremtidens design og bæredygtighed, forklarer Signe Byrdal Terenziani.

Ifølge Joakim Lassen må antallet af udstillere gerne stige fremadrettet, men det er ikke det primære mål. Det vigtigste er også i fremtiden at holde festivalen på et højt kvalitetsniveau blandt andet med flere interessante talks. Desuden skal de digitale tilbud udvikles, eksempelvis 3 Days of Designs app, der kan gøres mere brugervenlig og intuitiv, mener Joakim Lassen.

Nogle udstillere har efterspurgt deltagelse fra flere forbrugere. Festivalens primære målgruppe er de professionelle, pointerer Joakim Lassen, der dog gerne byder flere forbrugere på besøg under festivalen. Også Signe Byrdal Terenziani ser gerne, at flere ’almindelige’ danskere udforsker 3 Days of Design.

”Vi er en festival, hvor alle er velkomne – også privatforbrugere. At tiltrække flere forbrugere er en organisk udvikling, som vi er i gang med. I 2021 indrykkede vi blandt andet et stort tillæg i Politiken, som klart var målrettet de private forbrugere. Med andre ord, så arbejder vi på at byde forbrugeren indenfor,” fortæller hun.

Med undtagelse af 2020­ og 2021­udgaverne, der begge var rykket grundet Covid­19, har

3 Days of Design haft sin vanlige afholdelse i maj måned. I 2022 rykkes festivalen dog en smule frem og afholdes fra den 8. til den 10. juni. Herefter bliver der satset på at afholde

3 Days of Design den anden uge i juni – officielt de tre mest populære dage, onsdag til fredag, med mulighed for, at den enkelte udstiller kan holde åbent lørdag.

København. Foto: Filippo Bambergh

Er

kan tiltrække et globalt publikum”

DUX, Anna Back Jansson, Head of Product & Brand Collaboration, PR & Design

Hvordan oplever I 3 Days of Design i dag?

DUX har udstillet under 3 Days of Design i mange år. Vi oplever, at 3 Days of Design er vokset markant med mange åbne showrooms og flere deltagende brands. Arrangørerne gør en stor indsats for at tiltrække relevante besøgende.

Hvor er 3 Days of Design særlig stærk i øjeblikket?

Festivalen er især stærk inden for møbler, belysning og generelle trends. Vi mener, at København er ved at udvikle sig til en designdestination. København har en stærk design­dna, og byen kan tiltrække et globalt publikum. Måden hvorpå festivalen er organiseret med åbne showrooms og eventområder gør den til et kreativt rum for både brands, B2B­ og B2C­segmentet.

Hvor møder 3 Days of Design begrænsninger?

En begrænsning er at kunne tiltrække den globale presse og arkitekterne. Det er svært at konkurrere med Milano, hvor flere globale brands udstiller. Men med 3 Days of Design kan vi bygge en stærk skandinavisk designscene i København – en scene, som også suppleres af aktiviteterne i Stockholm.

”København

København. Foto: Filippo Bambergh

Stefan Nilsson, bedre kendt som Trendstefan, journalist & trendekspert

Hvordan oplever du 3 Days of Design i dag?

København med 3 Days of Design er en stærk destination. Den danske designscene har en god blanding af etablerede, gamle virksomheder som Fritz Hansen og Carl Hansen & Søn, men også den nye generation af danske designproducenter som Normann Copenhagen, New Works og Hay. 3 Days of Design repræsenterer mange danske virksomheder og har et tydeligt skandinavisk præg. Her er ikke så meget fokus på nyheder, men mere på den gode oplevelse med de forskellige udstillere.

Hvor er 3 Days of Design særlig stærk i øjeblikket?

3 Days of Design repræsenterer en klar arv, men byder også på noget helt nyt. Det mangler eksempelvis i Stockholm. Der er interessante virksomheder i Stockholm, men de er alle i samme ’aldersgruppe’. Samme oplevelse har jeg af Milano. Blandingen af etableret og nyt er derfor unikt for København. Personligt synes jeg også, at Milano er for stor med for mange udstillere. 3 Days of Design har efter min smag en mere overskuelig størrelse med det rette miks af brands. 3 Days of Design har et stort fokus på brands og virksomheder, mens designugen i Stockholm har et større fokus på de enkelte designere. Fordi København fokuserer på brands, er det lettere for besøgende at komme dertil og besøge en udstilling eller et showroom. Stockholm kan være kreativ og ikke knyttet til brands eksempelvis med udstillinger på museer og så videre, men der er mere fokus på ’hvem kender hvem’, mingel og cocktails. Stockholm er også påvirket af PR­bureauer, og det forstærker det personlige fokus.

Hvor møder 3 Days of Design begrænsninger?

Jeg mener, at messer og events generelt skal udvikles mere digitalt. Hvor er alle YouTube­aktiviteterne eksempelvis? Derfor så jeg gerne, at 3 Days of Design og de andre designuger og -messer kom med flere digitale tiltag og aktiviteter.

”Blandingen af etableret og nyt er unikt”

København. Foto: Valdemar Bonde København. Foto: Filippo Bambergh

6-7 FEBRUARY 2022

EXPO HAARLEMMERMEER AMSTERDAM AREA, THE NETHERLANDS

MESSER & EVENTS

Messer version 2.0

Ovenpå nogle udfordrende år må messerne i design­, møbel­ og interiørbranchen kigge fremad: Hvordan skal de udvikle sig fremadrettet for fortsat at være attraktive? Det har 365DESIGN spurgt en messe, en messestandsleverandør, en udstiller og en indkøber om.

Blev foråret 2020 vendepunktet for fremtidens messer?

Covid-19 har nu i flere år sat messeindustrien på en hård prøve med udskydelser og aflysninger på stribe. Når en messe endelig har kunnet afvikles, har helt nye spilleregler været altafgørende. Indretning, hygiejne, antal gæster, bespisningsmuligheder og så videre har skullet gentænkes og tilpasses til de gældende regler. Det samme har været tilfældet for udstillerne. Lige fra det overordnede design af messestanden til den lille slikskål og visitkortholderen har skullet vendes og drejes på ny, så det var muligt at tiltrække besøgende under coronasikre forhold.

Digitale tiltag

Trods et hav af udfordringer lader det ikke til, at messerne står stille. Under pandemien har flere messer i branchen nytænkt og opfundet nye koncepter til at supplere det kendte messeformat. Virtuelle messer, hvor fysiske messer ændres og afholdes online, og hybrider, hvor messearrangøren skuer op for den virtuelle del, men samtidig beholder en mindre del af messen fysisk, er dukket op. Med mere eller mindre tilslutning og succes.

De digitale løsninger har været en nødvendighed under pandemien, men vil de forblive aktuelle, når vi –forhåbentligt – igen i løbet af 2022 og fremover kan tage fysisk på messe igen? Eksperter har peget på, at digitale messer vil blive en del af dagsordenen i frem­

tiden – enten som stand­alone eller som et supplement til fysiske messer – da det vil blive et krav at nå ud digitalt. Samtidig higer mange i branchen efter at komme ud at mødes fysisk, så er der mon nok efterspørgsel efter de digitale tiltag, og vil de blive anvendt?

Egenhændige brands

Ikke nok med de mange udskydelser, aflysninger og nye digitale tiltag, så har messerne også måttet se til, mens brands har taget skeen i egen hånd og investeret i digital fremvisning af produkter blandt andet i virtuelle showrooms. Derudover har flere og flere brands etableret sig med egne showrooms og flagskibsbutikker rundt om i verden med målet om på egen hånd at rykke tættere på indkøberne og forbrugerne.

Stockholmsmässan

Messearrangør

Chicie Lindgren, Business Area Manager Stockholm Design Events

Hvordan har I oplevet, at messer generelt har udviklet sig gennem tiden?

Generelt har der været en tendens til, at de besøgende virksomheder vælger at sende færre medarbejdere på messe. Udstillerne fokuserer ofte på antallet af besøgende på messerne og ikke så meget på antallet af virksomheder. Det er klart, at der ikke bliver så meget liv og summen på messerne, når der er færre besøgende til at skabe stemning i gangene mellem standene. Der er helt klart blevet meget mere fokus på branding og storytelling fremfor direkte salg på messer. For eksempel har Formex virkelig været en indkøbsmesse med fokus på salg direkte på messen, men Stockholm Furniture & Light Fair har ikke haft helt samme fokus. Her har man i højere grad lagt vægt på at netværke og opbygge relationer – men selvfølgelig stadig med salg for øje. Den udvikling betyder, at indkøberne når mange flere besøg, da de ikke skal bruge tid på at lægge ordrer på messerne. Det er blevet nemt at lægge ordrer hos udstillerne efterfølgende. Så for udstillerne handler det i stigende grad om at skabe relationer, følelser og storytelling, så indkøberne kan huske dem, når de skal lægge deres ordrer efter messerne.

Hvordan har tiden med corona ændret jeres måde at afholde messer på?

Normalt har vi meget travlt med mange messer, så ofte har vi som messearrangør kun tid til at lave små forandringer. Nu har vi virkelig haft mulighed for at tænke nye tanker.

Vi har arbejdet med en masse nye digitale tiltag, som fremover vil være et supplement til de fysiske messer. Blandt andet vil alle foredrag og seminarer, som mange udstillere og besøgende ofte har svært ved at nå til under messen, blive tilgængelige online I øjeblikket fokuserer hele branchen på bæredygtighed, og derfor går vi en tid i møde, hvor vi vil komme til at bygge messer med større fleksibilitet for udstillerne. Derfor kommer vi til at have fokus på, at både udstillere og besøgende skal kunne besøge en mere bæredygtig messe. Her forestiller vi os, at udstillerne nogle gange har færre nyheder med, mens de andre gange har flere nyheder med, hvilket betyder, at der vil være mere mobilitet i forhold til udstillernes placering. Det giver samtidig de besøgende en ny og anderledes oplevelse, hver gang de besøger messen.

Hvad skal en messe kunne i fremtiden for fortsat at være attraktiv?

At komme på en messe skal først og fremmest være nemt for både udstillere og besøgende. Det kan man blandt andet sikre ved, at udstillere og besøgende får tilgang til alle foredrag online samt andre digitale tiltag. Samtidig er det vigtigt som messe at være nærværende 365 dage om året og ikke bare, når messen finder sted. Derfor vil vi blandt andet tilbyde digitale webinarer samt fysiske tiltag på internationalt plan året rundt. Helt konkret vil vi tage udstillere med ud i verden udenfor messesæsonen for at promovere den svenske og skandinaviske designscene. Det skal være med til at sikre, at endnu flere kommer på messe i Stockholm.

Chicie Lindgren

Ambiente Messe- og indretningsleverandør

Michael Skjødt, ejer & kreativ direktør

Hvordan har I oplevet, at messestande har udviklet sig gennem tiden?

Den generelle udvikling inden for messestande, som vi også har oplevet i design­ og møbelbranchen, er, at standene er gået fra at været fikseret på produkter, til at have fokus på storytelling, til nu også at have fokus på oplevelser. For at skabe den rette storytelling og de dertilhørende oplevelser er det altafgørende, at standen skal bygges op om den brandhistorie, som man ønsker at formidle. På de store møbelmesser oplever vi, at standene bliver vildere og flottere. Nogle stande bliver udformet som hele huse med rumopdeling for at give de besøgende en helheldsoplevelse med produkterne i deres ’rette element’. Der bliver gjort meget ud af at skabe den rette stemning for få, nøje udvalgte produkter fremfor en massiv produktpræsentation.

Har messestandene ændret sig nu, hvor messerne så småt er kommet i gang igen?

Vi har endnu ikke oplevet anderledes krav eller ønsker fra udstillerne. Derimod oplever vi, at messecentrene stiller nye krav til eksempelvis gangstørrelse, hvilket vi selvfølgelig retter ind efter. Det bliver interessant at se, om udviklingen går ’tilbage’ til fokus på produkterne, eller om der fortsat vil blive satset på storytelling og branding. Jeg tror mest på det sidste. Hvis der dukker nye tendenser op efter corona, så tror jeg, at vi vil se dem under Milano­messen i foråret 2022.

Hvad vurderer I, at fremtidens messestand skal kunne?

I dag er det meget få ordrer, der bliver lagt på messerne. Standende fungerer mere som showrooms, og vores kunder udstiller på messe for at pleje relevante relationer og for at få deres brand ud at leve. Den tendens, tror jeg, er vedvarende.

”Der bliver gjort meget ud af at skabe den rette stemning for få, nøje udvalgte produkter fremfor en massiv produktpræsentation.”

— Michael Skjødt

Michael Skjødt

Magasin Indkøber

Hvordan har du som indkøber oplevet, at messer har udviklet sig gennem tiden?

Jeg har været med i branchen som indkøber i mange år og kan huske tilbage til en tid, hvor man tog på rigtig mange messebesøg for ikke at gå glip af noget interessant. Sådan er det ikke mere. Messerne er blevet færre med færre udstillere, og jeg som indkøber prioriterer ikke at besøge så mange messer længere. Som indkøber arbejder jeg i en travl hverdag, hvor jeg konstant kuraterer og selekterer. Min arbejdsproces kan derfor på mange måder sammenlignes med omnichannel­tankegangen: Det er inspirerende at komme på messer og se og mærke produkterne, men det er også bekvemt og effektivt at ordne indkøb digitalt.

Hvordan har tiden med corona ændret dit syn på messer?

Under tiden med corona, hvor mange messer og kundebesøg blev aflyst, har jeg blandt andet fået tilsendt en masse prøver fra leverandører og holdt onlinemøder. De virtuelle showrooms, som mange leverandører har fået skabt under corona, har jeg ikke gjort så meget brug af.

Nu når messerne forhåbentligt kan afholdes på mere eller mindre normal vis, vil jeg igen tage på messer som før. Det er fantastisk at komme ud at sanse på en messe. Dog vil jeg blive mere selektiv i forhold til hvilke messer, jeg besøger år for år. Den prioritering er ikke et resultat af corona, men en generel udvikling inden for mit fag.

Hvad skal messer tilbyde i fremtiden for at være attraktive for dig at besøge?

En måde at gøre det mere effektivt og nemt at navigere rundt på en messe er med klare inddelinger i tematikker, eksempelvis bæredygtighed, samt bestemte kategorier, eksempelvis sengetøj. Derfor så jeg gerne, at messerne lavede mere skarpe zone­inddelinger. Derudover må messerne også meget gerne have inspirerende trendområder, der med et godt miks af brands og produkter giver nye ideer og kreative indspark blandt andet til de fysiske butikker. Samtidig er det også vigtigt, at messerne tilbyder andre former for oplevelser såsom foredrag, som kan give interessante indspark.

Merete Kjærsgaard, indkøber Home & Soft

Merete Kjærsgaard

”Det er inspirerende at komme på messer og se og mærke produkterne, men det er også bekvemt og effektivt at ordne indkøb digitalt.”

— Merete Kjærsgaard

Broste Copenhagen

Udstiller

Paul Christian Knudsen, Sales Director

Hvordan har I som udstillere oplevet, at messer har udviklet sig gennem tiden?

Tidligere var messerne en essentiel del af vores salgsarbejde. Det var her, at en stor del af vores ordrer blev lagt. Nu kan messerne deles ind i to typer: salgsdrevne og branddrevne messer. De tyske messer er fortsat primært drevet af salg, mens messerne i resten af Europa er mere rettet mod branding. Vi oplever, at den nye generation af retailere – både i fysisk detail og inden for onlinehandel – er meget professionelle og strukturerede i forhold til at besøge en messe. De forbereder sig grundigt, bruger messerne til at få nogle indledende dialoger med interessante brands, og går så hjem og lægger ordrerne efterfølgende.

Hvordan har tiden med corona ændret jeres syn på messer?

Da corona ramte, gik vi i panik, fordi vi ikke kunne komme på messer. Med vores gode hold formåede vi dog at præsentere vores kollektioner på nye måder med blandt andet film, 3D-showrooms og virtuelle møder. Det har fungeret rigtig godt, men messerne er stadig vigtige. Folk vil stadig gerne ud at røre ved produkterne. Det fik vi blandt andet bekræftet på Maison & Objet i efteråret 2021, hvor der på trods af langt færre udstillere end normalt, stadig kom mange besøgende.

Vi vil forsat udstille på messerne, men reducere antallet af messer, som vi deltager på. Allerede fra 2022 har vi skåret flere messer fra, og det tror jeg også, at mange andre udstillere vil gøre. I dag er der efter min mening for mange messer om buddet, og jeg tror, at fremtiden vil byde på få meget spændende messer, der tilbyder oplevelser, som de besøgende kan gå på opdagelse i, fremfor messer med hyldemeter af produkter.

Vi ser helt klart anderledes på messerne nu – især de branddrevne – hvor vi vil forsøge at gå en anden retning. Under Formland Autumn 2021 afprøvede vi

et nyt standdesign, hvor vi pillede alle vægge ned og skabte et mere betagende og oplevelsesbåret univers. Ideen var at give de besøgende en smagsprøve på vores brand og åbne op for gode og konstruktive dialoger, hvor pris og salg ikke var i fokus. Generelt savner jeg mod i branchen til at gøre noget anderledes og ruske op i, hvordan vi plejer at udstille på messe.

Hvad skal messer tilbyde i fremtiden for at være attraktive for jer at udstille på?

Gennem mange år har jeg savnet, at messerne trækker udstillerne mere med ind til dialog. Fremtidens messer skal – sammen med udstillerne – nemlig evne at tiltrække indkøbere på en helt anden facon end i dag. Vi skal sammen evne at skabe et så spændende univers, at indkøberne vil prioritere at bruge deres sparsomme tid på at tage afsted på messerne. Men der er lang vej, for både messer og udstillere hænger fast i fortiden, og ingen tør rigtig at gøre noget anderledes. Generelt mangler der fokus på kunderne – retailerne.

Vi står stille som branche og gør, som vi plejer. Det er ikke godt nok, hvis messerne fortsat skal være attraktive og kunne tiltrække besøgende. Derfor mener jeg, at fremtidens messer skal turde noget mere og tænke i helt nye muligheder for oplevelser, så indkøberne ikke kan lade være med at komme.

Paul Christian Knudsen

”Generelt savner jeg mod i branchen til at gøre noget anderledes og ruske op i, hvordan vi plejer at udstille på messe.”

— Paul Christian Knudsen

Messekalender

første halvår 2022

Messer i Europa

Messer udenfor Europa

Note: Messekalenderen indeholder et udvalg af branchens messer

KAGEGAFLER I SEKS SMUKKE DESIGN

Det giver en skøn tilfredshedsfølelse at få bestiksættet komplet, og nu kan du få kagegafler til vores bestikserier Nobel, Steel Line, Fuga, Twist, Pantry og Oxford. Storslået design og dekorative linjer til såvel hverdagslivet som til festlige lejligheder.

DESIGNED TO MAKE YOU PROUD

THUESEN JENSEN A/S WWW.TJ.DK