3 minute read

Hvad er det, der gør det: Inge Holland

Next Article
Hørby og Dagali

Hørby og Dagali

Hvad er det, der gør det?

Af inge HollAnd, lærer På Hørby efterskole

Advertisement

Hvad er det, der gør, at Hørby Efterskole hver sommer sender mange stærke unge mennesker med lyst til at lære og troen på, at de kan klare det ud i livet og til ungdomsuddannelserne?

Sund og regelmæssig kost Daglig motion Læringsstile og intelligenser Dannelse og nærvær Samværsregler Faglige, sociale og personlige udfordringer Faglige, sociale og personlige mål Ekstreme udfordringer Nedbrudte fordomme Værdien af at være noget for andre Innovation Inklusion

Efter at have afsluttet årets forældresamtaler, hvor vi hører elever og forældre fortælle, hvordan de synes det går, og om de har mærket nogen udvikling i løbet af de tre måneder, skoleåret har været i gang, er det svært at få armene ned.

Alle beretter om udvikling, forældrene har fået gladere børn, børnene er begyndt at kunne lide at gå i skole, så de har fået nogle gladere forældre! Ja, så er det da svært, at bevare visse politikeres pessimisme i forhold til efterskoler.

Hvad er det der gør, at vores elever kan lide at gå i skole?

Undervisningen er anderledes - på en måde mere intensiv - det at vi er sammen 24/7 intensiverer undervisningen. Det, at man hele tiden bliver sat i forskellige grupper gør, at man hele tiden kommer til at lave noget, og man bliver nødt til at tage initiativ, så der er nogle, der vil vælge en, når der engang imellem selv må vælges grupper.

Det, at man hele tiden har en fremlæggelse at gøre klar til, skærper nysgerrigheden og grundigheden, man er villig til at arbejde, for at nå frem til et produkt man kan være stolt af. Det, at der er digital undervisning er fantastisk, man lærer at bruge nye programmer, som man vil have glæde af fremover i sin videreuddannelse. Og der flyder ikke rundt med papirer, som bliver væk, man har det hele på computeren, når man når frem til eksamen. Det, at man er opmærksom på og har en forståelse for hinandens læringsstile gør, at man får mere ud af gruppearbejder, man tager hensyn, fordi man indser, at det gavner samarbejdet. Det, at man jævnligt får ros af kammerater og lærere, for ens arbejde, viden eller arbejdsindsats, forstærker selvtilliden og højner selvværdet. Det, at man på skift har valgfag og fag-faglige fag, giver en god vekselvirkning, skiftene er med til at bevare ens koncentration og fokus. Det, at man kan have mange forskellige valgfag gør, at man aldrig kører træt i et fag, der er hele tiden nye indtryk og andre måder at gøre tingene på - man lærer også ofte noget i valgfagene, man kan tage med og bruge i den obligatoriske undervisning.

KAMPen OM SeJRen - OgSå en DeL AF AT VæRe På HøRBy

og hvad er det, der gør, at mange af vore elever kommer til at se idrætten, som en vigtig del af glæden i hverdagen?

Det, at man har et væld af muligheder inden for idrætsvalgfagene, hvor man kan træne, spille og forbedre sit vanlige boldspil, og hvor man også kan lære nye idrætter at kende og udfordre sig selv og sin fysik. Det, at man kan være på førsteholdet i både fodbold, håndbold, floorball, basketball, badminton og volleyball. Det, at man mærker sammenholdet, træner og lærer samspillet i flere forskellige boldspil gør, at man udvikler sine tekniske og taktiske færdigheder på flere områder, så man ikke bare bliver en bedre fodboldspiller, men en bedre holdkammerat og boldspiller generelt.

Det, at man i emneuger, weekender, fredagsmotion m.m.

MAn SKAL TuRDe STOLe På, AT AnDRe KAn HJæLPe en På VeJ

bliver udfordret til motion, man måske umiddelbart ikke selv ville vælge. Det, at man altid ser glade efterskolevenner krydse vejen i sportstøj, eller komme rødkindede hjem fra en løbetur, motiverer én til selv at prøve sporten eller løbe med. Det, at man jævnligt får ros af kammerater og lærere, for ens evner, vilje eller arbejdsindsats, forstærker selvtilliden og højner selvværdet. Det, at man mærker, at den daglige bevægelse og motion, forbedrer ens indlæringsevne. Det, at der altid er nogen og noget at træne med. Det, at man finder ud af, at man får energi ved at bruge energi.

det er mulighederne…. det er det hele, der gør det!

This article is from: