Hørby Efterskole Årsskrift 2015 by Superego

Årsskrift

2015

LÆ R SOM DU ER

MUSIK-, teknikOG DRAMALINJE

LÆRINGSSTILE

IDRÆTSLINJE

Indhold 2 Julehilsen 3

Her bliver mennesker til: Mogens Vestergård Pedersen

Læringsopgaven handler om relationer, loyalitet og forpligtelse: Ole Læborg

8 At gøre det synlige usynligt og det usynlige synligt - om at finde sit kompas i en pædagogisk splittet verden: Thomas Engsig 10

Indholdet er det vigtigste: Jens Højer

12 Når idealismen tør udfordre konkurrenceskolen - indblik i en lærerstuderendes iagttagelser: Mathilde Albæk Aarup 15

- Og så tar` det yngste ”bette pus” på efterskole: Lisbeth Wirring

Væk fra det vante ud i det ukendte: Theresa Rosengren Pedersen

Lidt ligesom derhjemme - alt er bare større: Marlene Ulrikke Hedegaard

Når fællessangen får vinger: Mads Overvad Nielsen

Da verden kom til Hørby: Marlene Ulrikke Hedegaard

Flyt dig!: Celina Vestergaard Mouritsen

28 Nye strømninger på Hørby Efterskole - to nye fag markerer vejen: Marlene Ulrikke Hedegaard og Mads Overvad Nielsen 31

Den brede idrætslinje: Marlene Ulrikke Hedegaard

Løbeturen er meget mere…: Jesper Ejnar Jensen

Vores musical: Thea Brogaard

Lær som du er – i nye omgivelser: Mogens Vestergård Pedersen

Efterskolen holder for evigt: Morten Sønderskov

HUSK 2016

Året der gik på Hørby Efterskole: Mogens Vestergård Pedersen

Julehilsen I anledning af højtiden og årsskiftet sender jeg på egne og personalets vegne de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår.

Mogens Vestergård Pedersen Forstander

Udgivelse: Hørby Efterskole Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen, Marlene Ulrikke Hedegaard og Charlotte Christensen Foto: Hørby Efterskole, fotograf Jørgen Nielsen, fotograf Michael Bo Rasmussen og Løkke Foto Repro, sats og tryk: Outsource dk

Her bliver mennesker til AF MOGENS VESTERGÅRD PEDERSEN, FORSTANDER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

fterskoleliv ligger i spændingsfeltet mellem events og hverdagsliv – to elementer, som bliver kernepunkter i det, som eleverne tager med sig fra et efterskole ophold. På den ene side har vi de helt store af skoleårets begivenheder, og på den anden side ligger morgensangen, skoleskemaet, middagsmaden, postuddelingen, rengørin gen og aftenkaffen.

At være på efterskole handler nemlig om at deltage i livet. Det kræver stort mod og man bliver nødt til at stille nogle krav til sig selv. Som mennesker må vi finde frem til, hvilken vej vi vil gå – og vi må forholde os til konsekvenserne af at gå netop den vej. Dette er stort set altid en krævende proces, men til trods for det, er det vigtigt aldrig at falde for fristelsen til ikke at vælge nogen vej overhovedet.

Dette spændingsfelt er netop fortællingen om, hvad det er vi vil med vores skole – både de store ekspressive begivenheder og hverdagen, hvor det er, at mange af de traditioner, der er med til at gøre et år på efterskole til noget helt specielt ligger gemt.

Det vigtigste – hedder det i årsskriftet fra 2009 – man kan lære på en efterskole er dog at komme til at holde af mennesker, som man knapt nok anede eksisterede. Man skal nemlig lære, at livet er både alvorligt, muntert og godt. Man skal tro på, at livet er en fælles sag, hvor den frihed jeg oplever er afhængig af, at du oplever den samme frihed. Det efterskolen kan er fortællingen om det vigtige i at værne om venskabet, lyset og varmen og samtidig turde bekæmpe det livsnedbrydende i respekt for, at også den, som jeg ikke er enig med har en plads i fællesskabet.

Temaet her – ’Events og hverdagsliv’ – blev slået an i min artikel til årsskriftet i 2005 altså for 10 år siden. Selve temaet – og for den sags skyld min holdning om, at begge disse elementer hører med i en efterskolehverdag – er ikke forandret, selvom det nu 10 år senere er en anden tid, hvor efterskolens tilbud taler ind i en anden kontekst.

Ægte fællesskab og livsvigtige valg På de 10 år, der er gået, er der løbet meget vand gennem efterskolebækken – også her på Hørby Efterskole. Når jeg derfor kigger på de artikler, som jeg har skrevet til årsskrifterne siden dengang, er det da også en lang række af forsøg på at sætte ord på noget af det, som efterskolen kan. Allerede i 2006 handlede det om efterskolen som det sted, hvor der døgnet rundt arbejdes på det fantastiske projekt at slutte sig sammen i et levende og ægte fællesskab, mens det et par år senere i 2008 var de livsvigtige valg, der kom under behandling.

Staying Power I 2010 bliver det klassiske ord fra høj- og efterskoleverdenen ’livsoplysning’ internationalt, og begrebet ’Staying Power’ introduceredes – et begreb, der i udstrakt grad hænger sammen med den enkeltes karakterdannelse. Her handler det om menneskets egen evne til at magte livet set som en større helhed, og det handler om, at man er sig sine grundlæggende værdier bevidst og, at det gode liv hænger sammen med, at man ved, hvad det er, man vil. Set på den baggrund bliver Staying Power et udtryk, som fortæller noget om evnen til at kunne stå fast og det at have oparbejdet en robusthed, så man ikke bliver væltet omkuld af den første og bedste modgang, man møder på sin vej.

På samme vis blev der i årsskriftet fra 2012 sat fokus på efter skolens rolle som sammenhængsskabende kraft i en tid, hvor mange af fællesskabets faste institutioner er i opløsning. Efterskolens opgave er derfor at lære eleverne at leve i den moderne virkelighed. At lære mennesker noget, som de selv oplever har betydning, så de gennem deres bevidste valg ikke bare bliver til noget men i høj grad også til nogen.

Efterskolerne – en del af løsningen Sådan lød overskriften til min artikel i 2013, som handlede om den samfundsmæssige rolle, som efterskolerne spiller. Artiklen tog også fat på de udefrakommende udfordringer, som efterskolen til stadighed møder, og som vi inden for skoleformen både skal og bør forholde os til. Grundlæggende har efterskolen et stort ansvar for at levere kvalitet i det tilbud, som den enkelte skole bygger sit virke på. Skal et efterskoleophold fortsat være en del af et ungt menneskes dannelse og uddannelse, må skolerne være i stand til et møde med den unge, på et betydningsfuldt, seriøst og udviklende grundlag. Vi skal som efterskole stå på mål for at kunne udfolde et sammenhængende pædagogisk koncept, der kan flytte det unge menneske i sin personlige udvikling. ”Træd varsomt, thi her bliver mennesker til!”, sagde Christen Kold for mange år siden, men dog stadig med lige stor aktua litet i forhold til den proces, han taler om. Processen er central for efterskolens virke, og den vedholdende refleksion over denne proces, skal være det, som fastholder efterskolerne på en central plads i det danske skolelandskab.

Når eleverne begynder på Hørby, kaster de en sten i springvandet som symbol på den personlige udvikling, de sætter i gang.

På Hørby Efterskole tror vi på, at det er vigtigt at værne om fællesskabet og modet til at turde gribe livet.

Læringsopgaven handler om

relationer, loyalitet og forpligtelse

AF OLE LÆBORG, VICEFORSTANDER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

å er endnu et kalenderår ved at være på hæld, og vi er snart halvvejs igennem endnu et berigende og spæn dende møde med en masse dejlige unge mennesker, der både siger ja til udfordringer, til at dygtiggøre sig og til at flytte sig. Det er godt og livsbekræftende i en tid, hvor der ellers er problemer nok både nationalt og inter nationalt.

Skoleåret startede dog ikke helt så lovende for efterskoleverdenen, som man kunne have ønsket. En rapport fra den borgerlige– liberale tænketank CEPOS, kastede på et noget tvivlsomt grund lag, nogle lange mørke skygger ind over efterskoleverdenen og om det skolearbejde, der dagligt udføres landet over med et stort antal af unge i 9. og 10. klasse. Men lykkeligvis ved både de unge og deres forældre heldigvis bedre selv. Det tvivlsomme ved undersøgelsen er blevet påpeget og verificeret af mange både skolefolk og forskere, så det lader vi ligge. Vi må blot konstatere, at der er en betydningsfuld forskel på det, som de unge og deres forældre efterspørger, i forhold til skoleuddannelse og dannelse i det hele taget, og så det man traditionelt ønsker at måle på.

Læringens udfordring som karakterdannelse At det langt fra er nok at kunne de formelle færdigheder, er for længst et vilkår, de unge har taget til sig. At føle sig socialt integreret i familien, skolen, arbejdet, i foreningen i fritiden osv. er en vigtig forudsætning for et godt ungdomsliv, og især er det afgørende for trivslen at føle sig socialt integreret i fællesskabet med andre unge på disse arenaer. Samtidigt er det naturligvis også vigtigt for unges trivsel at føle sig accepteret af de voksne, der omgiver dem i hverdagslivet. Her handler det

bl.a. om at opleve, at man kan indfri de krav og forventninger, som stilles til en. Det kan være hvordan man klarer sig i skolen eller i videre forstand om at kvalificere sig først til ungdomslivet og sidenhen voksenlivet. At lære at klare sig selv og kunne tage ansvar for sit eget liv. I nutidens Danmark, hvor mulighederne forekommer uendelige, er der et enormt fokus på den enkeltes evne til at manøvrere i disse muligheder. Og selvom de fleste undersøgelser peger på, at de unges sociale og familiære baggrund stadig er afgørende for, hvilke barrierer og chancer de møder i livet, oplever de unge altså i stigende grad, at de selv står med ansvaret for at skabe deres liv. For at blive bedre til at støtte op omkring denne vigtige læringsudfordring i ungdomslivet, er det af stor betydning, at det man skal lære og måden man lærer det på, foregår i et karakterdannende fællesskab med synlige normer og troværdige relationer. På Hørby opstiller vi nogle normer/rammer, som tydeligvis appellerer til en stor gruppe unge. Når vi så mødes om det fælles projekt, et skoleår er, skabes troen på ”at det her er noget, der holder”, gennem relationer eller bånd af loyalitet, og troen på at kunne få hjælp, støtte og blive udfordret, til håbet om at det gradvist hos den enkelte unge, bliver overtaget som en indre målestok, der kan blive basis for at turde tro på sig selv. En målestok, der bl.a. bygger på modstandskraft, opfindsomhed, eftertanke og samarbejde. Det er kulturen og skolemiljøet, vi ønsker og arbejder på at skabe i Hørby. Sagt med Per Schultz-Jørgensens ord rummer det: holdninger, etik og forpligtigelse - etos.

En af lærerens vigtige opgaver er at være et nærværende pejlemærke i den unges udvikling af identitet.

Den unges pejlemærke En vigtig opgave for os som skole og lærere er i kraft af erfaring og viden om menneskers læring og udvikling at stillasere og være et bæredygtigt pejlemærke for den unges udvikling af identitet og personlig integritet i en periode/overgang, hvor man kan være særlig sårbar. Der er meget der tyder på, at dette arbejde bedst lader sig gøre ved at være opmærksom på processen, som læringen og dannelsen foregår i.

Så kan man, som i tilfældet med før omtalte CEPOS begivenhed, jonglere med tal og statistikker efter forgodtbefindende. Når man har med undervisning, læring – ja, i det hele taget alle levende væsner at gøre - ved vi jo godt, at der altid skal være et mål med det, vi vil foretage os. Så til al læring og udvikling hører naturligvis et mål, ikke mindst et mål om at kunne mestre. Faren ved læringsmålsstyret undervisning kan dog være, at det bliver styringen/kontrollen, der kommer til at udgøre målet i nemheden og effektivitetens navn.

Processen er oplevelsen, beretningen, arbejdsprocessen, øvelsen og træningen som helt konkret foregår, som den egentlige virksomhed. Det kan være at arbejde med mate matik, skrive en stil, synge, have idræt osv. Her handler det om at lære at holde ud, være omhyggelig, gøre sig umage, finde nye veje. I det hele taget at udvikle de dyder, karakterdannelse handler om, som Per Schultz-Jørgensen også beskriver det.

Vi må altid være bevidste om, at vi som voksne, hvad enten det er som forældre, lærer eller i anden betydning, altid har en afgørende betydning for barnets eller den unges rejse fra afhængighed til autonomi.

At tale om læringsmål og læringsstyret undervisning, vil let kunne komme til at overskygge denne mere komplekse og helhedsorienterede vinkling på læring. Alt for ofte har vi set, at gode hensigter havner i en syltekrukke af initiativer, fordi udviklings processer i højere grad ender op i, at der fokuseres på at kunne opstille, sidestille og kategorisere for overskuelighedens skyld og ikke af hensyn til en reel udvikling eller forandringsproces.

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.“ (K.E. Løgstrup 1956. ”Den Etiske Fordring”).

Lad mig slutte med K.E. Løgstrups kraftfulde betydning og understregning af relationens karakter:

At gøre det synlige usynligt og det usynlige synligt - om at finde sit kompas i en pædagogisk splittet verden

AF THOMAS ENGSIG, TIDLIGERE Hørbyelev, BESTYRELSESMEDLEM OG LEKTOR VED LÆRERUDDANNELSEN, UCN

eg er for nyligt genindtrådt i efterskolens verden. I 90’erne gik jeg gennem dørene på Hørby Efterskole som elev, og for ganske nylig gik jeg atter gennem dørene, men denne gang som medlem af bestyrelsen. Jeg begejstres og glædes ved at være tilbage, men samti digt undres jeg; for hvad er det, efterskolerne særligt kan, og hvordan finder efterskolerne deres kompas i en pæda gogisk verden, der forekommer tiltagende fragmenteret, kompleks og stridende? Såfremt vi tager temperaturen på dansk pædagogik og pædagogisk forskning for indeværende, er resultatet, at denne er nærmest historisk lav eller muligvis historisk høj alt efter hvilket perspektiv, vi anlægger. Vi befinder os i en modsætningsfyldt tid rent pædagogisk. En tid, der er præget af paradokser, åbenbare modsætninger, højlydte og passionerede diskussioner og, ikke mindst, en tid hvor blandt andet efterskolerne i særlig udstrakt grad skal anvende deres pædagogiske og etiske kompas for at kunne navigere gennem det pædagogiske morads. Af præsente paradokser kan nævnes; ren og uren pædagogik, læringsmålstyring eller læringsglemsel, evidens eller lærerens dømmekraft, kompetencer eller dannelse og så fremdeles. At folkeskolen synes særligt ramt af en lang række forhold, der bl.a. har at gøre med folkeskolereformen, arbejdstidsændringer, globalisering og konkurrence og reducerede forståelser af pædagogik, dannelse og undervisning virker nærmest indiskutabelt. Eftersko lerne derimod er selvsagt ligeledes præget af tidens pædagogiske strømninger om end disse er positive eller negative, men grundet efterskolernes særlige forankring i de frie grundskoler, forekommer der en pædagogisk frihed, der skal forvaltes med en ganske særlig respekt og på balanceret vis.

En pædagogisk insisteren på det usynlige Fordringen om at også Hørby Efterskole holder sit pædagogiske kompas nært bliver blandt andet tydeligt i relation til begreberne synlig og usynlig. Det forholder sig nemlig således, at læring skal gøres synlig for indeværende. Med baggrund i folkeskolereformen, og sågar reformen af læreruddannelsen, og indflydelsesrig forskningsviden fra den New Zealandske forsker John Hattie samt omfattende skolereformer i den canadiske delstat Ontario skal elevernes læring gøres synlig. Nogle kalder det endog en læringsrevolution – frem for et fokus på genstanden for undervisningen eller undervisningens indhold skal fokus nu i vid udstrækning være på det, eleverne skal lære. Sagt med andre ord: hvilke kompetencer og færdigheder skal eleverne mestre efter et forløb, og hvordan ser eleverne, at de er på rette vej? Kritiske røster mener, at dette er dannelsesfjernt, og at læreren bliver reduceret til læringsfacilitator og eleverne til nyttige soldater i konkurrencestaten. Det var det, jeg sagde; fragmenteret, kompleks og stridende! Efterskolerne skal her granske det pædagogiske og etiske kompas nøje og muligvis insistere på, at visse ting skal forblive usynlige. Den amerikanske pædagog, filosof og forsker John Dewey mente, at læring sker bedst og mest betydningsfuldt, når vi ikke er opmærksomme på, at vi lærer, men blot koncentrerer os om indholdet eller genstanden. Professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet kalder dette læringsglemsel – altså vi lærer bedst, når læringen forbliver usynlig. Jeg mener, at efterskolernes pædagogiske kompas skal pejle mod nuancerne; ja, der skal være mål, for uden mål bliver vi retningsløse, og formålet smuldrer mellem fingrene på os, men vi skal ligeledes insistere på, at noget er og skal forblive usynligt. Dette er bestemt noget af det, efterskolerne kan – værdsætte det usynlige og ikke-målbare samtidigt med en erkendelse af, at der er særlige kundskaber og færdigheder eleverne skal have og som gerne må synliggøres.

Efterskolerne kan noget særligt i forhold alle elever - også de, som har særlige vanskeligheder og behov.

Når den usynlige inklusion synliggøres Nuvel, således må efterskolerne forholde sig insisterende og værdsættende i forhold til at usynliggøre dele af det, som ønskes synliggjort. Ikke desto mindre er der naturligvis visse ting, vi ønsker tydelige og netop synliggjorte. Jeg er af den klare opfattelse, at efterskolerne kan noget særligt i forhold til inklusion, det vil sige, i forhold til samtlige elever, også de som på den ene eller anden måde har en række særlige vanskeligheder og behov. Fra et pædagogisk, etisk og forskningsmæssigt perspektiv er inklusion positivt og betydningsfuldt for samtlige elever. Vi ved således, at når elever deltager på en aktiv og meningsfuld måde og oplever sig inkluderet i skolens forskellige fællesskaber, har dette en positiv betydning for deres oplevelse af at høre til, deres dannelse af positive selvbilleder og deres læring. Jeg er overbevist om, at efterskolernes særlige fællesskaber og deres beskaffenhed kan medføre, at eleverne netop oplever sig inkluderet og deltager i skolens forskellige fællesskaber på en meningsfuld måde. Ikke desto mindre er inklusion ofte noget ganske usynligt, som også efterskolerne

må arbejde på at synliggøre. Med andre ord; hvornår oplever eleverne sig inkluderet i skolens fællesskaber, hvilke særlige inkluderende potentialer ligger der i skolens fag og i de mange aktiviteter, der samlet set udgør efterskolens praksis og væsen? Der ligger et betragteligt potentiale i at synliggøre de inkluderende processer, der ligger implicit og eksplicit i efterskolernes DNA, hvorfor det usynlige i denne sammenhæng med fordel kan synliggøres. Efterskolerne – og særligt Hørby – er og kan noget særligt og er ligeledes forankret i en betydningsfuld historie og tradition, der i vid udstrækning er forpligtende. Efterskolerne står dog på samme tid midt i de aktuelle pædagogiske strømninger, uenigheder og påvirkninger som folkeskolen, og derfor er stillingtagen, pædagogisk debat, autenticitet og pædagogisk mod en absolut nødvendighed. Jeg ser frem til atter at følge Hørby Efterskole på nært hold og hjælpe med at holde fast i det pædagogiske kompas.

Indholdet er det vigtigste AF JENS HØJER, FORMAND FOR BESTYRELSEN PÅ HØRBY EFTERSKOLE

ndnu et år er gået, jeg synes ikke det er længe siden, jeg sad og skrev til sidste årsskrift. Dengang skrev jeg blandt andet om de positive tendenser, der er på vej i samfundet, og det kan vi på Hørby Efterskole stadig glæde os over, senest med et fyldt hold til dette skoleår. Vi skal til stadighed være klar til at gøre reklame for skolen; til at tale om dengang vi selv var elever på Hørby, for det er på den måde, vi får det gode budskab ud i landet, og reelt er det nok først som voksen, vi virkelig begriber det unikke ved den skoleform, vi har fået lov at være en del af. Men i denne opgave skal vi huske, at det er indholdet i et efterskoleophold, der er det væsentlige, det er heri den virkelige værdi ligger og derfor dette, der bør fremhæves. Ikke et skønmaleri af hvor mange store rejser eller andet, som et år tilbyder. Det, som reelt betyder noget, når man vil gøre værdien af et efterskole ophold op, er det seriøse møde med andre, som vil være med til at gøre hver enkelt elevs efterskoleår til det perfekte.

Anerkendelse og personlige kvaliteter På Hørby Efterskole prydes en af væggene med et budskab fra en af de mange musicals, og det lyder således: “Se mig som jeg er og vis mig, hvem jeg kan blive”. Det handler bl.a. om at aner kende de personlige kvaliteter og potentialer, som hver enkelt elev kommer med. Kvaliteter og potentialer, der vokser til noget værdifuldt i løbet af et år i et fællesskab med både andre elever og lærere, der møder hver enkelt elev i øjenhøjde og ledsager ham et stykke af vejen.

markedet. En robusthed, der opstår gennem oplevelse af egen vedholdenhed, ved at klare de faglige, fysiske og sociale udfordringer et efterskoleår på Hørby stiller eleverne overfor.

Fremtidens udfordringer I fremtiden skal vi som efterskole være klar til at forholde os til alle de nye ting og holdninger, der er en del af vores hverdag. I dag overstrømmes vi af information om alt muligt. Alene det at kunne sortere i, hvad der er fup eller fakta fra Facebook eller internettet, er jo en opgave i sig selv. Jeg tror derfor, vi vil opleve at undervisningen i stigende grad kommer til at beskæftige sig med hvordan vi søger viden, og hvordan vi skal forholde os til den viden, vi får. Hvordan er man kritisk? Hvordan gennemskuer man sandt og falsk? Der kommer løbende nye fag til i valgfagsrækken, og jeg tror, at vi inden for kort tid vil tilbyde fag, som handler om, hvordan vi afleverer vores jord til næste generation på bæredygtig vis. Jeg ser, der i dag, i flere kommuner udnævnes profilskoler, som har fokus på forskellige emner. Det kan være særlige “ude skoler”, “0-energi skoler”, økologiske skoler, IT-skoler osv. Vi kan følge disse skolers udvikling og drage nytte af deres viden inden for profilområderne, men på Hørby må målet fortsat være at skabe en skole, hvor kvaliteten i undervisningen, pæda gogikken, i fællesskabet og udfordringerne tilsammen skaber særdeles god oplevelse af Hørby Efterskole som en skole, hvor det er indholdet, der tæller.

Budskabet handler også om at give eleverne en robusthed til at træffe kloge beslutninger på selvstændig vis, når de skal videre, uanset om det er videre med studier eller ud på arbejds

Mødet med andre, der ikke nødvendigvis er som en selv, giver opholdet på Hørby stor værdi.

Når idealismen tør udfordre konkurrenceskolen - indblik i en lærerstuderendes iagttagelser

AF MATHILDE ALBÆK AARUP, LÆRERSTUDERENDE OG LÆRER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

år man står udenfor, midt i mellem og alligevel midt i det hele, er der nuancer, perspektiver og tanker, der melder sig. Jeg står med foden halvt på seminariet og halvt ude i den virkelige verden, idet jeg er lærerstu derende på sidste år, men også underviser på HørbyEfter skole. Jeg står med idealer, drømme og visioner om, hvor dan jeg ønsker at være lærer, og hvordan jeg ø nsker at være en del af den komplekse virkelighed det er at drive skole. Samtidig står jeg også med en klump i halsen over, hvilke paradokser og modstridende handlinger, der findes i vores samfund og skolesystem. Jeg kæmper for at mine elever går op i deres skole og deres lektier, men ikke for enhver pris. Flere unge mennesker mener at kun et 12-tal er godt nok, hvis dette overhovedet er godt nok. Når et 12-tal opnås afkrydses en deadline, og herefter påbegyndes nyt arbejde på ny deadline - der er aldrig tid og plads til succesoplevelse og glæde ved et afsluttet arbejde. Jeg forsøger at lære mine elever at processen er langt vigtigere end produktet. Dette er paradoksalt, fordi jeg selv rammes af frygt og angst, når jeg skal præstere og præsentere. Jeg er selv en af dem, man populært kalder ”12-talspiger”. Jeg får altid 12, men arbejder også i døgndrift enten på at læse lektier, tage notater og skrive opgaver eller på at frygte at jeg ikke er god nok. I virkeligheden er jeg faktisk ligeglad med 12-tallerne, da det jeg faktisk søger er anerkendelse af et andet format end en karakter kan give mig. Det jeg søger fås dog ikke længere i det uddannelsessystem, som det danske samfund har begivet sig ind i. Denne anerkendelse fås ikke i 12-tallerne, som er den eneste belønning, der tæller i konkurrenceskolen Danmark.

Jeg oplever et samfund og et skolevæsen ude af trit med dets oprindelige tanker, ideer og idealer. Samfundet og skolen er præget af konkurrencementalitet, hvilket har reduceret eleverne til karakter-producerede, ydrestyrede unge mennesker, der hele tiden stræber efter at gøre det bedre end sidste gang - uden overhovedet at vide, hvad det egentlig præcist er, de stræber imod. I min optik er der nemlig ikke plads til dannelsen i en skole, hvor uddannelse er prioritering nummer 1, og hvor der ikke er tid og ressourcer til mere omfattende læring, som dannelsen nu engang er. Denne læring kan jo heller ikke hverken måles med en national test eller PISA, og derfor er den jo ikke vigtig?! Problemet er derfor, at det målbare er vigtigt, men at det vigtige ikke er målbart. Jeg er heldigvis så privilegeret at være ansat på Hørby Efterskole, hvor jeg oplever en skole, der tør gå imod konkurren cesamfundet. Måske er jeg naiv, en drømmer, over-dedikeret og en ideologisk jubel-idiot, men jeg vil håbe, at der er flere som jeg, og her har jeg oplevet flere, der ligesom jeg tør have større visioner for vores skole, end hvad konkurrenceskolen har. Jeg oplever en skole, der netop får ministeriets krav til den evidensbaserede og målbare skole til at gå op i en højere enhed med dannelsen af det hele menneske. Hørby Efterskole fokuserer på at danne karakteren hos de unge mennesker, og gøre dem robuste til den verden de er og skal være en aktiv del af. Hørby Efterskole nytænker, eller trækker i virkeligheden på nogle af de gamle værdier, som skolen blev grundlagt på. Her er det læring for livet og læring af livet - og ikke blot læring af forudbestemte snævre læringsmål. Dog kommer flere af vores elever fra en skole, hvor konkurrencen og 12-tallet er det

På Hørby får eleverne mulighed for at opleve en ny og anderledes undervisning og opdage hvilken læring, der i virkeligheden tæller for deres liv.

eneste, der har været tid og energi til at blive set og værdsat, og disse elever skal først se sig selv med nye øjne og opdage hvilken læring, der i virkeligheden tæller for deres liv. Som studerende og lærer på én gang, står jeg med et ben i begge lejre, samtidig med at jeg er helt grøn, ideologisk og uden så mange erfaringer til at sætte mine visioner i perspektiv. Heldigvis oplever jeg alligevel, at vores skole ikke er helt tabt i en institutionaliseringsproces af besparelser, timetal og forberedelsestid, men stadig kæmper for at udvikle det hele menneske.

Jeg frygtede, at vores skolesystem var på vej mod et slogan: ”Fortæl mig, hvem jeg skal være, og fortæl mig så, hvor godt jeg klarer det”. I stedet oplever jeg en efterskole, der i en bestræbelse på at være den bedst mulige efterskole for vores unge mennesker, agerer ud fra sloganet: ”Se mig, som den jeg er, og vis’ mig hvem jeg kan bli’”. For lige præcis her finder vi den læring, der kan bruges i livet.

- Og så tar`det yngste ”bette pus” på efterskole AF LISBETH WIRRING, FORÆLDRE TIL ELEV PÅ HØRBY EFTERSKOLE

august 2015 startede Marie i 9. kl. på Hørby Efterskole. Marie er den yngste af 3 søskende, hvoraf de 2 ældre brødre ligeledes har været på efterskole. Men det er første gang, vi sender et barn til Hørby. Inden ”vi” startede, havde vi været på besøg til Efterskolernes Dag, og efterfølgende benyttet os af nogle af de Åben Hus dage, der er en gang om måneden, til at komme og snakke og få vendt nogle af de ting, vi kom til at tænke på, når vi kom hjem. Det var godt for os at komme igen og snakke, vi lærte skolen bedre at kende, og både Marie og vi som forældre følte, at det blev mere ”vores” skole. Man skal tænke det igennem, inden man sender sit barn på efterskole, men også nyde, at man har et barn, der “slår sig løs” og udvikles.

Til årets høstfest i 2015 var der både tovtrækning og bondegårdstema.

At sende et barn på efterskole er en god følelse Vi kan som forældre gøre os mange bekymringer omkring et efterskoleophold. Jeg synes, det er rigtig godt at tænke sig om og sætte sig ind i, hvad det er for en skole, man bliver en del af. Men så skal vi også ”læne os lidt tilbage”, og nyde oplevelsen af vores barn, der ”slår sig løs”, udvikler sig og begynder at ”tage hul” på et selvstændigt ungdomsliv. Det giver mig en tryghed at vide, at Marie er en del af et efterskoleliv. Hun er ikke overladt til sig selv, men der er voksne, der er vant til at være sammen med unge mennesker. Det er fedt for hende at opleve følelsen af at være en del af et fællesskab. At det så tillige med også kan være sjovt, sætter ekstra kolorit på det hele. En del har spurgt min mand og jeg efter, om ikke det er svært, når folkeskolen er slut og ”den bette” starter på efterskole. Til det spørgsmål kan

jeg lige så godt sige, at jeg synes det var ”mega fedt” at sende Marie på efterskole. Jeg er stolt af at ”levere” et ungt menneske der både tør og vil tage på efterskole. Stolt af, at hun kan finde ud af at klare sig uden at jeg følger med i alle ting og siger husk nu.. og gør nu.. osv. Det er en dejlig følelse.

på den personlige udvikling, der sker, når de unge mennesker er en del af et positivt og aktivt fællesskab på en efterskole. De udvikles i noget, man ikke kan slå op i en bog og lære ad den vej, men skal erfare i fællesskabet med andre mennesker – og jeg synes virkelig, det er så fedt, når det lykkes.

Glæder ved efterskoleerfaringerne

Jeg vil ønske for alle unge mennesker, at de får mulighed for at opleve et år på efterskole. De oplevelser, som man bliver en del af vil forme de unge mennesker og aktivt uddanne dem i mestringen af deres egen livsduelighed.

Det er mit indtryk, at lærerne ”ser” de unge mennesker. Bruger tid sammen med dem, snakker med dem og tager sig af det, der må komme af problemer, tvivl, savn osv. Ligeledes er de der også, når alting blomstrer og kører derudaf i fest og glæde. Jeg er glad for, at Hørby Efterskole aktivt arbejder med ideen omkring de mange intelligenser og at der findes flere måder at lære på. Mennesker er forskellige, vi skal mødes som den vi er, lære som den vi er. Det er dejligt, at det er helt naturligt, at der bliver taget udgangspunkt i den enkeltes styrkesider og at det er fra den platform, at udviklingen tager fart. Jeg tænker både på den faglige udvikling, de unge mennesker skal bruge, når de skal til de afsluttende prøver i 9. og 10. klasse, men ikke mindst

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, når efterskoleåret slutter og vi får Marie hjem igen... Vi er jo bare nogle helt almindelige og dagligdags forældre, der ikke kan leve op til oplevelserne på en efterskole. Men vi er Maries forældre og hun har ikke andre - det må jo så blive vores redning. Som forældre til en efterskoleelev kan man føle stolthed over, at ens barn er godt på vej til selvstændighed og til godt ungdomsliv med alt, hvad det indebærer.

Væk fra det vante ud i det ukendte AF THERESA ROSENGREN PEDERSEN, ELEV PÅ HØRBY EFTERSKOLE 2015/2016

t efterskoleophold er som syv menneskeår. Men hvor dan kan et år blive til syv? Syv år er lang tid at undvære min mor, at undvære min far, lang tid hvor jeg er mig. Hvordan er jeg? Er jeg stadig den gamle Theresa, bliver jeg ved med at være hende? Efter syv år må der da være sket noget.

Undervejs på rejsen En efterskole er som en tidsmaskine, man bliver med trygge og rolige hænder ført ind gennem lågen af mange ubesvarede spørgsmål. Man må på et tidspunkt, måske ikke af egen fri vilje, slippe den varme rolige hånd og lade sig glide ind i den lange tidsstrøm. Undervejs bliver der grebet frem i tykke tanketråde. Gamle tanketråde, som nær var blevet glemt. Tråde, som man vidste var der, men som man til tider kunne glemme. Undervejs vil der komme afbrydelser i strømmen, hvor tingene til tider vil blive svære og uoverskuelige. På de tidspunkter gælder det om at være modig og finde frem til lyset gennem mørket. Det gælder om at være vedholdende, holde fast i de valg man træffer, blive ved med at holde fast selvom man fejler. Det er okay at fejle, vi fejler alle, vi er alle bygget til at fejle, for hvis ikke vi fejler, vil vi aldrig lære. Den største ære i livet ligger ikke i aldrig at falde, men i at rejse sig hver gang man falder. Når strømafbrydelsen er ovre og lyset er kommet tilbage, kan man med mere åbne øjne se mere klart og finde nye veje frem. Veje som vil føre os til nye mål, nye mennesker og nye sider af os selv.

Muligheder og grænser Jeg går på Hørby Efterskole. Hørby, hvad er det? Hørby var min mulighed for en ny start. Forestil dig et liv, som kører på rutiner, en hverdag som kører efter et fast program, alle de vante

På efterskolen får du prøvet dig selv af og flyttet nogle grænser.

rammer, al den tryghed, alle de ting man kender til. Og forestil dig så, at en kæmpe hånd rækker ned fra himlen, trækker dig op i dine tynde arme, trækker dine rødder, som er plantet i den sandede jord, op. Planter dig direkte i noget helt nyt og ubrugt jord, noget jord som aldrig før er blevet betrådt. Og her får du så mulighed for at grave dine fingre dybt ned i den fugtige jord og mærke dig frem til ting, som du måske aldrig før har rørt. Alle de nye muligheder og alle de nye grænser, som skal overskrides.

Fællesskab er en grænse Jeg havde brug for en ny start, brug for et nyt image, brug for nye udfordringer og noget af det har jeg allerede opnået på lidt over en måned. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har haft

brug for det. For i år, 2015, er der i alt startet 28.560 elever på Danmarks 248 efterskoler. Hvad er det, der gør, at vi vælger det? Hvad er det, der gør, at vi rykker vores grænser? En af de store grunde til, at jeg har rykket min grænse, er i hvert fald, at vi altid er to. Jeg er aldrig alene. Derhjemme har jeg mit eget værelse, min egen dør som jeg kan lukke i, når jeg har brug for tid alene. Det har man altså bare ikke her. Her er man altid sammen, her handler det om at slutte sig til fællesskabet. Fællesskabet fødes, når jeg bliver til os. Det er en af grundene til, at et efterskoleophold føles som syv menneskeår.

På Hørby handler det om at gribe fællesskabet og den nye start, man bliver tilbudt.

Lidt ligesom derhjemme - alt er bare større AF MARLENE ULRIKKE HEDEGAARD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

lle elever skal i løbet af skoleåret skifte en uges skolearbejde ud med arbejde i det store køkken på Hørby Efterskole, hvor de er med til at lave den mad, der serveres til elever, lærere og personale på skolen. Ugen byder på mange former for læring og er derfor en vigtig del af et ophold på Hørby Efterskole. En af udfordringerne ved at gå på Hørby Efterskole er den årlige køkkenpraktik. I den uge, man har køkkenpraktik, møder man i køkkenet hver morgen kl. 6.30 sammen med 4 andre elever og hjælper til med den store opgave det er at lave mad til godt 160 mennesker. Ann Bang, der er køkkenleder på Hørby Efterskole fortæller, at det overordnede formål med køkkenpraktikken er at give eleverne forståelse for, hvordan det hele foregår i køkkenet: - Når eleverne starter i køkkenpraktik er de sjældent forberedt på, hvor stort et arbejde det er at køre så stort et køkken. De bliver overraskede over, f.eks. hvor meget fars, der skal til for at lave frikadeller til hele holdet. Også hvor lang tid det tager at forberede og tilberede maden i forhold til, hvor hurtigt det går at spise den, kommer bag på mange af dem. Konkret sigter køkkenpraktikken mod at give eleverne en praktisk forståelse for både planlægning, tilberedning og nogle grundprincipper: - Når de starter, taler vi om god køkkenhygiejne, herunder håndvask og personlig hygiejne, og vi sørger for at inddrage eleverne så vidt det er muligt i overvejelserne omkring planlægning af indkøb, hvilke fødevarer, der hører til årstiden

osv. Samtidig er det et vigtigt mål, at de i løbet af ugen bliver i stand til at tage medansvar for, at den mad de tilbereder tilgodeser moderne ernæringsprincipper, hvilket betyder, at den skal være sund, afvekslende, velsmagende og så skal den kunne tilberedes til en fornuftig pris, forklarer Ann. Den praktiske del med bagning og tilberedning af både varm og kold mad, rummer også en teoretisk del, hvor eleverne er med til at gennemgå madplaner, kostråd, madpyramiden, vitaminer, fakta omkring hygiejne, bakterier og temperaturer, opskrifter og arbejdsstillinger. Samtidig lærer eleverne noget omkring de grundlæggende principper for madlavning, så de er forberedt, når de senere selv skal stå for madlavningen i deres eget køkken. Dermed er der mange forskellige opgaver at løse og læring at forholde sig til, når man er i køkkenet. Ditte Thorsen, der er elev på Hørby Efterskole fortæller, at hun synes, at det har været sjovt at prøve at være i køkkenet: - Det var anderledes, end jeg troede, fordi vi får lov til at deltage i det hele. Samtidig er det rigtig dejligt at se, hvad de bruger hele dagen på at lave til os. Nu ved jeg, hvor meget arbejde, der ligger i at lave vores mad, og det har nok fået mig til at sætte mere pris på det, siger Ditte. Lige netop det med at sætte pris på maden og al det arbejde, der ligger bag, som Ditte fortæller om, er også en vigtig del af køkkenpraktikken, fortæller Ann Bang:

Når eleverne er i køkkenpraktik får de forståelse for, hvor stort et arbejde det er at lave mad til så mange mennesker. Og så hygger de sig samtidig med andre elever, som de måske ikke taler så meget med til hverdag.

- Mange af eleverne er vant til at hjælpe til derhjemme, men det er alligevel noget helt andet at arbejde i et køkken som vores, lyder det. - Det er på mange måder som at være del af en stor familie her på Hørby - også, når man er i køkkenet. Vi kan ikke få tingene til at fungere, hvis vi ikke hjælpes ad, her er målestokken bare noget større. - Alt er større, griner Ditte: - Første gang man ser en af grydeskeerne eller de store pander skal man lige vænne sig til det. Men man bliver lettet, når man opdager, at køkkenet har en stor maskine til at skrælle kartofler, så man ikke skal gøre det i hånden, smiler hun. Køkkenpersonalet er rigtig glade for at have elever i køkkenpraktik:

have dem i køkkenet, og at kunne lære dem noget - både stort og småt. Vi får nogle sjove samtaler om maden og om tilberedningen, og de kommer ofte med gode ideer. Hver uge lader vi køkkenpraktikanterne bestemme, hvilken mad vi skal lave i næste uge, fortæller Ann. Køkkenpraktikken har også et socialt sigte, som ligger mere implicit i arbejdsgangen: - I køkkenet bliver vi ofte sat sammen med nogle af de elever, som vi ikke kender så godt, eller ikke taler så meget med til daglig. På den måde lærer vi nogle nye bedre at kende. Men også selvom man kommer sammen med nogle, man kender godt, så er det bare anderledes at være i køkkenet sammen, så man lærer på den måde nye sider at kende ved hinanden, lyder det fra Ditte.

- Vi kunne slet ikke klare alle opgaverne, hvis vi ikke fik hjælp af eleverne. Samtidig er det både dejligt og inspirerende at

Læringsstilsundervisning giver mange elever ny motivation til at lære

Når fællessangen får vinger AF MADS OVERVAD NIELSEN, LÆRER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

t gammelt Grundtvig citat siger, at: “Hjertet er så lille at det kan være i en menneskekrop, og samtidig så stort at det kan rumme både himmel og helvede”.

Fællessangen giver hjertet et sprog. Den kan udtrykke store følelser og stemninger, men kan ikke måles og vejes. Den giver skolen ånd og er en fællesnævner for alle frie skoler. Man bruger den morgen, middag og aften - på både fri-, efter- og højskoler. Den bruger underlige vendinger, mærkelige ord og flyver - ind imellem - helt væk. Fællessangen er over os, i os og kommer ud af os! Den er en ufravigelig del af et godt ophold og en skaber af fællesskabet. På Hørby Efterskole er vi meget bevidste om betydningen af fællessangen. Vi udvælger med omhu de sange, vi i fælles skab skal fylde skolen med. Vi starter dagen med en sang, synger bordvers inden middagsmaden og synger ofte en sang til aftenkaffen. Vi tager udgangspunkt i højskolesangbogen, supplerer med hjemmelavede sange (bl.a. til vores musical) og sange, der ikke har fundet vej til det ikoniske værk.

At overskride en barriere Fællessang handler ikke om, hvem der synger smukkest, højest eller kender flest sange. I stedet handler det om, at eleverne får en fornemmelse af, at også deres stemme, deres bidrag er væsentligt, når vi synger sammen på Hørby. “Hver fugl må synge med sit næb”. Sådan lyder endnu et Grundtvig citat, som illustrerer vores tilgang til fællessangen. Forskelligheden er grundlæggende og vigtig. Tør man åbne sig op og investere sig selv i fællesskabet, i fællessangen - hvad end det lyder godt eller ej - er vi nået enormt langt. Som 15-

17-årig er man jo kraftigt under ombygning, og er derfor ofte meget usikker på sig selv. Lægger man der til, at mange stadig har til gode at mærke glæden ved at synge, når de kommer på Hørby, så åbner man måske ikke bare lige munden, selvom Grundtvig siger, det er ok. De første gange er der en barriere (stor eller lille), der skal overskrides, man viser noget af sig selv, man blotter sig for de andre, man sætter sig selv på spil i fællesskabet. Den første uge på skolen får eleverne derfor en opgave, der går på både at råbe og/eller synge - gerne grimt. Det skal bare være HØJT! En stor opgave, der kræver overvindelse for en teenager, men som giver dem en fornemmelse af, hvad deres stemme faktisk kan - og hvad den kan sammen med andre.

Fællessang som fest, samhørighed og fællesskab Jeg husker fra min egen efterskoletid, hvordan jeg op til første sangtime var usikker og skeptisk, for jeg kunne egentligt godt lide at synge men tænkte, at jeg nok hellere måtte holde munden lukket. Det var den herskende opfattelse blandt drengene, jeg boede sammen med, at det da vist var kikset det med fællessang, og I hvert fald ikke noget, man gad deltage i. Den opfattelse holdt lige indtil min kammerat Lars (2. årselev), med ild i øjnene fortalte om, hvor fedt det var, at vi skulle op og synge. Hans entusiastiske og smittende glæde fik skabt en kultur, hvor det underlige var, hvis man ikke sang med. Sang timen udviklede sig til en kæmpe fest fredag lige før weekend. Det var fællesskab, samhørighed og følelsen af at skabe noget sammen - være en del af noget, der var større end mig selv, et fællesskab, hvor også mit bidrag var væsentligt!

Fællessang er en meget direkte måde at opleve fællesskabet på.

På Hørby har årets store “råbehit” været Erik Lindebjerg og Hans Holms Livstræet (skrevet til Silkeborg Højskole), hvor o rdene LADEPORT og KÆMPESTORT blev tilføjet omkvædet som ord, der decideret skulle råbes. Andre år har Ebbe Kløvedal Reichs: Skp. Clements morgensang været et stort hit, hvor de unge drenge virkelig kan få lov at lyde som mænd, når: “Spraglede herremandshaner på stand - møde nu skal DEN DANSKE MAND, HEY!”

Fællesskab på nært hold

sammen. Noget der (når det er bedst) giver en unik følelse af storhed. Man siger, at sangen får vinger. På Hørby bruger vi både fællessangen til store og små arrangementer morgen, middag og aften. Til hverdag og fest. Afhængigt af konteksten bruger vi den på forskellige måder. Vi deler op, f.eks. drenge og piger, lærere og forældre sammen. Men synger selvfølgelig også alle sammen i et stort fælles kor. Det giver en fornemmelse af samhørighed, af at skabe noget sammen, af at høre til et sted. Alle har en plads i fællessangen.

At synge sammen er en meget direkte måde at opleve fælles skabet på. Hvad sker der, når vi alle sammen i fællesskab åbner munden og bidrager det bedste vi har lært? Så skaber vi noget

Da verden kom til Hørby AF Marlene Ulrikke Hedegaard, kommunikationsmedarbejder på Hørby Efterskole

ørby Efterskole har i skoleåret 2014/15 som en af de første efterskoler herhjemme, prøvet at modtage internationale udvekslingsstuderende. Gæsterne boede på skolen i en uge og deltog i undervisningen og aktiviteterne sammen med de øvrige elever. Det er en tradition på Hørby Efterskole at byde besøgende velkommen med interesse og åbenhed. Det var derfor med stor forventning, at vi tog imod fem unge studerende fra hhv. Kina, Colombia, Hong Kong, Ungarn og Thailand, som besøgte Hørby Efterskole som internationale udvekslingsstuderende. Gæsterne var en del af det internationale udvekslingsprogram, som organisationen AFS kører for unge studerende fra hele verden. De studerende, der kommer til Danmark gennem programmet, deltager typisk i undervisningen på danske gymnasi-

er, og bor hos danske værtsfamilier. Programmet giver hvert år mange unge mulighed for at prøve at studere i udlandet og opleve en anden kultur på nærmeste hold. Men den uge, hvor gymnasierne sender eleverne af sted på studietur, har altid givet problemer. Man har forsøgt at samle de udvekslingsstuderende i den uge, men det har ikke altid fungeret optimalt. Inge Holland, der er lærer på Hørby Efterskole, har gennem flere år været vært for unge studerende gennem AFS. Da proble matikken omkring studietursugen igen blev aktuel, fik Inge den ide at tilbyde, at de udvekslingsstuderende i Vendsyssel kunne gæste Hørby Efterskole.

Alle eleverne i årgang 2014/15 havde stor glæde af at have besøg af de udenlandske studerende, og fik gennem dem sat perspektiv på deres egen skolehverdag.

De fem udvekslingsstuderende takkede ja og var alle glade for muligheden for at prøve en skoleform, der i opbygning og struktur var totalt ukendt for dem. Efterskolen er ganske enkelt et unikt dansk fænomen, og de var derfor meget spændte på at komme til Hørby Efterskole. Planen var, at eleverne skulle indgå så meget som muligt i efterskoleelevernes hverdag, for at få et så realistisk indblik i efterskolelivet som muligt. Det vil sige, at de deltog i undervisningen, spiste, sov og deltog i alt det sociale sammen med de andre elever. De fem internationale gæster havde hver især deres individuelle oplevelser af at gå på efterskole. For kinesiske Hongge Wang var det især det stærke fællesskab, der tiltrak ham og som gjorde indtryk under opholdet. Hongge oplevede det som noget helt særligt, at man ikke kun fokuserede på det faglige, men også på den personlige og sociale udvikling. Også den helt specielle efterskolestemning gjorde indtryk på gæsterne. Den stemning, som vi med et lidt højtideligt ord kalder ”Hørby-ånd” og som eksisterer som en ramme omkring aktiviteterne her på skolen, og som er med til at skabe både tryghed for eleverne og mod til at prøve nyt.

For Kinesiske Hongge Wang var det en stor oplevelse at være efterskoleelev på en dansk efterskole. Her ses han sammen med Inge Holland, der er lærer på Hørby Efterskole, og som fungerede for Hongges vært i Danmark.

Angela Patricia Corredo Prad kommer fra Columbia, hvor skoleformen er meget forskellig fra den danske efterskolemodel. Hun fremhævede især den afslappede og uformelle tone, der prægede samværet lærerne og eleverne imellem, som noget ganske særligt. For Angela var det spændende at opleve, at man kunne tale så frit og personligt til sine lærere, og hvordan denne omgangstone gav plads til mere end ”bare” faglig læring. For de ”fastboende” efterskoleelever på Hørby Efterskole var det også en stor oplevelse at have de udvekslingsstuderende på besøg. Nogle elever fungerede som tutorer for de internationale gæster og fik dermed ansvaret for at hjælpe dem til rette på Hørby, f.eks. finde de rigtige undervisningslokaler, deltage i fritidsaktiviteter, fællesspisninger osv. Men også de øvrige elever nød godt af gæsternes selskab. Det blev således til mange samtaler om forskelle og ligheder landene imellem, både i skoleformerne og i de omgivende samfund, hvilket bidrog til at gøre besøget til en stor succes for alle parter.

Flyt dig! AF CELINA VESTERGAARD MOURITSEN, ELEV PÅ HØRBY EFTERSKOLE 2015/2016

”

ør motion og ukendte udfordringer til en leg. Sæt dine mål og gør dit bedste, så kan ingen forlange mere!” Sådan lyder et gammelt ordsprog, som Hørby Efter skole i den grad lever op til, til mange elevers glæde. I hele uge 41 deltog alle elever i Hørbys efterårsemneuge “Flyt dig!”, alt var nyt og spændende, og alle var glade og posi tive. Mange grænser blev overtrådt, men kun til det formål at vise de unge mennesker, at de kan mere end de tror.

En hård mandag i Triathlons tegn Mandag morgen den 5/10 var alle udhvilet efter en god weekend, og klar til at gribe fat om efterårsemneugen “Flyt dig”. Vi havde i dagene op til mandag skulle tage stilling til, om vi ville forsøge os med en 1/4 Ironman eller en 1/8. Mandag var dagen, hvor det gjaldt. Alle skulle yde deres bedste og gøre alt hvad de kunne for at gennemføre løbet. Selv de skadede elever var med som en vigtig del af dagen. De gav en god opbakning, tog tid og sørgede for, at alle kom igennem det de skulle; cykle, løbe eller svømme de meter/kilometer, som der skulle til. Alle var med til at gøre dagen til en mulighed, og til at gøre den uforglemmelig for mange.

Hus-udfordringer på en hyggelig tirsdag Tirsdag morgen fik vi at vide, at vi ville blive udfordret på vores sammenhold i vores hus, og på vores viljestyrke. Vi skulle husvis kæmpe i forskellige konkurrencer mod de andre huse. Vi blev testet på vores sammenhold og på vores udholdenhed. En af de konkurrencer, vi blev udfordret i, var at vi i husene skulle tage hinanden i hænderne, lukke øjnene og derefter få alle enkeltvis igennem en hulahopring, mens vi stadig holdte hinanden i hænderne. Her handlede det meget om samar bejde, og om at holde hovedet koldt, da det skulle gøres på tid.

Onsdag er lig med omvendt-dag Onsdag var en forvirrende dag for alle. Vi lavede alt omvendt, det vil sige, at vi startede dagen ud med aftenskaffe, som vi normalt har klokken 21.00 om aftenen, og så sluttede vi dagen af med morgenmad og med at gå morgenrunden. Vi hav de et par timer med undervisning, hvor vi var delt op drenge og piger. Vi lavede en masse forskellige ting, for eksempel var pigerne samlet i fællessalen, hvor vi havde fint besøg og lavede meditation. Imens lavede drengene en masse inde i hallen, som handlede om balance. Efter lidt tid skiftede vi, så pigerne kom ind i hallen, og drengene skulle meditere. Alt var nyt og spændende.

Torsdag skulle kalorierne forbrændes Det blev torsdag. De tre forrige dage var gået virkelig hurtigt, da vi jo alle hyggede os. Torsdag blev vi delt ind i hold på tværs af husene. Her skulle vi individuelt i grupperne finde en Statsminister, Energiminister og Socialminister, disse tre personer kunne blive en vigtig del af aftenens udfordring. Vi skulle nemlig gå ca. 25 km, med poster lagt ind i mellem. I løbet af morgenen/formiddagen blev alle hold hentet af en bus. Da vi kom ind i bussen, skulle vi tage bind for øjnene, så vi ikke kunne se, hvor vi blev kørt hen. Inden vi blev hentet, fik vi taget vores telefoner, ure, iPods, iPads og andet, der kunne hjælpe os hjem, eller vise klokken. Da vi blev sat af, fik vi udleveret et kort, og skulle så selv finde hjem. Det gik godt for langt de fleste hold. Det hurtigste hold var hjemme efter ca. 7 timer. Dog var der også et hold der blev væk, men som heldigvis selv kunne finde hjem. Det tog dem godt 11 timer. Men alle kom hjem i god behold.

Fredag var afslapning! Fredagen stod i afslapningens tegn. Vi kunne sove længe, vi fik lækker brunch, blev forkælet med sodavand og lækker middagsmad. Derefter skulle vi alle samles i fællessalen. Her blev der udgivet diplomer. Blandt andet fra mandagens Triathlon og så gårsdagens udfordring med de mange kilometer. Her var der diplomer til det hurtigste hold. Efter en afslappet dag med masser af hygge, blev det efterårsferie. Vi glædede os alle sammen til at komme hjem og slappe af. Det havde været en hård uge, men bestemt også god!

Alt i alt var det en super uge. Der blev overskredet en masse grænser, men ikke for langt. Vi blev rystet bedre sammen som huse, men også generelt på hele skolen. Nogle af elevernes egne kommentarer er blandt andet: “En spændende og sjov uge”, “Hårdt, men godt”, “Den holdte hvad den lovede, da den hed “Flyt dig”, hvilket vi gjorde. På en god måde!”

Uge 41 handlede om at “flytte sig” i fysisk forstand, men også om at flytte nogle personlige grænser.

Nye strømninger på Hørby Efterskole - to nye fag markerer vejen

AF MARLENE ULRIKKE HEDEGAARD og MADS OVERVAD NIELSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER og LÆRER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

elvom man som Hørby Efterskole er en skole med traditioner, er der naturligvis også plads til fornyelse - faktisk er evnen til at forny sig og til løbende at de finere sig selv som skole i en integreret del af ånden på Hørby. Hvert nyt skoleår bringer nye elever, ny strømning og en ny definition af efterskolelivet ind i de kendte og veletablerede rammer. Derfor er det naturligt at tilbyde nye fag, som ofte udspringer af strømninger i tiden, nyere læreres kompetencer, elevernes ønsker eller inspiration fra omverdenen. I indeværende skoleår 2015/16 kan vi derfor tilbyde to nye fag, nemlig Outdoor og Mediefag:

Outdoor Som nyt fag på Hørby Efterskole arbejder Outdoor målrettet frem imod at bruge den stigende interesse for aktivt friluftsliv. Vi træner kundskaber og teknikker på skolen og forbereder os på den måde til overnatningsture, hvor erfaringerne og kompetencerne er afgørende for, at turene fungerer i praksis. Når man er på tur i det fri, er man nødt til at have styr på sig selv, sine ting og fællesskabet. Man bliver nødt til at tage ansvar. Naturen gør det, der er på spil, meget synligt. Har du ikke pakket tasken ordentligt, bliver du lettere våd, træt og får måske ondt i ryggen. Har I ikke styr på samarbejdet, når I måske ikke frem til overnatningspladsen før mørkets frembrud. Kan du ikke lave bål, får du måske kold aftensmad. Du kan ikke bare lige udskyde mørkets frembrud en halv time, eller ændre temperaturen om natten. På trods af sin kompromisløshed, giver naturen også store oplevelser. På Outdoor-holdet, glæder vi os fx til at miste jordforbindelsen og kigge på en funklende klar stjernehimmel. At bade i

et iskoldt hav og mærke adrenalinsuset i kroppen bagefter. At opleve, hvor meget bedre maden smager, når den er lavet - og indtaget - i det fri. At lytte til stilheden. At strække øjnene og skue langt. At vugge stille, og mærke alle strømninger i åen - men også til at give den fuld gas, når der er brug for det. At opleve, hvad et optimalt samarbejde kan gøre for, at vi løser opgaverne så effektivt og konstruktivt som muligt. Årets første tur var i september. Et hold friske og entusiastiske elever og to lærere sejlede i kanoer til Voerså, for derefter at gå langs stranden - i lyset fra den fantastiske røde fuldmåne - til en hyggelig shelterplads ved vandet, hvor aftensmaden blev tilberedt og (med stor appetit) indtaget. Efter en nat, hvor kulden fik fat, vågnede vi op til en morgen, hvor vi kunne mærke den sprøde fornemmelse af rimfrossent græs under skosålerne. Efter morgenmad var opgaven at fragte sig selv hjem til skolen ved at lave en “bike’n’run”, som vil sige, at to mand deles om en cykel - som man så skiftes til at køre på. Et hold trætte elever ankom i løbet af formiddagen til skolen, med sig havde de en stor oplevelse og et smittende fællesskab - og humør.

Mediefag Et andet nyt valgfag er Mediefag. Faktisk er faget ikke helt nyt, da det tidligere har været udbudt på skolen, men efter at have været ude nogle år, sætter vi det nu atter på skemaet. Mediefag beskæftiger sig med alle de daglige påvirkninger, som de unge udsættes for via medierne. Som aldrig før er medier i bred forstand blevet en del af de unges hverdag. De unge har taget medierne til sig og bruger dem dagligt, både i deres vigtige identitetsdannelsesproces, hvor de spejler sig selv og

Outdoor er et af de to nye fag der er at finde på mange elevers skemaer i år.

finder inspiration i andres aktiviteter, og til at opdatere sig om venner, familie og omverden. Som mediebrugere er de unge meget åbne for påvirkninger og strømninger, og en vigtig del af Mediefaget er derfor at arbejde med at skabe en bevidsthed omkring alle disse ydre påvirkninger. Er vi fx kritiske nok i forhold til nyhedsmediernes fremstilling af enkeltsager? Vi arbejder også meget med sociale medier, særligt i forhold til, hvilke signaler man som bruger selv udsender - og modtager. Men vi beskæftiger os også

bredere med faget. Vi skal lave kortfilm, medieanalyse, skabe markedsføringsmateriale og arbejde kreativt med grafik og digital fotografering. Mediefag er et fag, der tager udgangspunkt i de unges levende hverdag. Arbejdsprocesserne er kreative og lægger op til en høj grad af medbestemmelse og samarbejde blandt eleverne.

Den brede idrætslinje AF MARLENE ULRIKKE HEDEGAARD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

å Hørby Efterskole er det et bevidst valg, at skolen har en bred idrætslinje, der tilbyder mange forskel lige idrætsfag i stedet for en eller to mere specifik ke linjer, som f.eks. en fodbold- eller en håndboldlinje. Et modigt valg set i lyset af tendensen til, at efterskolerne i stigende grad tilbyder mere og mere specialiserede pro fillinjer i konkurrencen om at tiltrække elever. Men Hørbys valg giver rigtig god mening - især når man kender bag grunden herfor.

Dannelse vs. konkurrenceskolen Lad os bare sige det, som det er: vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det handler om at dygtiggøre sig, og hvor dyder som fællesskab og loyalitet ofte må vige pladsen for individets stræben efter selvrealisering eller personlig ambition – også inden for undervisningsområdet. Måske er dette en af årsagerne til, at mange unge søger mod de skoler, der tilbyder specialiserede profillinjer, når de skal vælge efterskole. Man kan således vælge spring-, golf-, BMX-, skak- eller businesslinjer for blot at nævne nogle få eksempler, og på den måde kombinere et år på efterskole med at dygtiggøre sig inden for sin favoritidræt eller -interesse, eller man kan forberede sig målrettet en særlig ungdomsuddannelse. Alt sammen meget tillokkende. Men på Hørby Efterskole be væger man sig en anden retning. Her er målet at tilbyde de unge et efterskoleophold, hvor der er fokus på faglighed gennem en praksis, hvor pædagogik og læringsstilmetodik prioriteres og udvikles processuelt. Samtidig er mere traditionelle dyder som fællesskab og dannelse noget, som de unge dagligt møder som både ramme og mål for deres efterskoleophold.

Fodbold er også i 2015 et populært fag på idrætslinjen.

Lyder det gammeldags? Det er det også – på en måde. Det kan virke gammeldags at tale om dannelse og fællesskab, når man som ungt menneske præges til at være introvert ambitiøs, men hvad er i givet fald ”slutproduktet”? Med en realisering af dannelsesbegrebet hos de unge, er der chance for, at den enkelte unge vil opnå en dybere forståelse for både sig selv, sine medmennesker og det omgivende samfund, hvilket i identitetsdannelsesprocessen bliver et værdifuldt normsæt. Og med fællesskabet som tryghedsskabende ramme skal det enkelte individ nok få luft for personlig udvikling og ambition, men med empati og tolerance som pejlemærker.

Det brede perspektiv styrker spilleren Tilbage til det med linjefagene, for hvordan hænger en bred idrætslinje så sammen med dannelse og fællesskab? Jo, det hænger sådan sammen, at begreberne udgør en naturlig grund sten i arbejdet, når Hørby til stadighed søger at udvikle sine valgfagslinjer. Når man således på Hørby har valgt at tilbyde en bred idrætslinje med mange forskellige sportsgrene, så er det tanken, at man som elev ikke blot skal dyrke én specifik idrætsgren, men i stedet udvide sit perspektiv og lære at prøve nyt. Man skal så at sige udfordres i at turde prøve nyt, i at være nybegynderen, have brug for hjælp og ikke per automatik være selvskrevet til førsteholdet. Hvis man tør acceptere denne præmis, er der stor sandsynlighed for, at man bliver en bedre holdspiller, når man er tilbage i sin vante sportsgren, idet man har opnået en forståelse for, hvordan det er at være den nye, den mindre erfarne. Tanken er således, at man bliver en bedre teamspiller, og dermed kommer fællesskabet - og det interpersonelle dannelsesideal - på banen. År efter år oplever vi, hvordan der skabes et styrkende fællesskab og en tolerance på idrætsholdene, der bevirker, at selv uerfarne spillere kan

medvirke til, at et hold kan gøre sig gældende i en turnering. I Hørbys optik kan man således siges at blive en bedre sportsmand, ved at afprøve flere forskellige idrætsgrene. Endvidere er der de rent fysiologiske fordele ved at træne forskellige former for idræt, for de findes faktisk også. Det er åbenlyst, at man bliver bedre til at spille fodbold ved at træne sit fodboldspil, men det er erfaringen blandt lærerne på Hørby, at man faktisk også bliver bedre ved at træne andre sportsgrene. Her er det essentielle, at man får løftet sit styrkemæssige, tekniske og motoriske niveau samt sit overblik og generelle spilforståelse. Slutteligt skal det være sjovt at dyrke idræt. Det er vigtigt, at man oplever glæden ved at bruge sin Man kan blive en bedre sportsmand ved at dyrke forskellige former for idræt.

krop på mange forskellige måder, og det kan man i høj grad på Hørby Efterskoles brede idrætslinje. Her er der rig mulighed for at sammensætte et skema, der giver fysiske udfordringer, sjov og afveksling, så man ikke kører sur i sin træning. På Hørby Efterskole kan man dermed definere det standpunkt, at man i udviklingen af valgfagslinjerne ikke tager udgangs punkt i moderne strømninger i tiden, men søger dybere og vælger at sætte understøttelsen af dannelsesaspektet som ideal, hvorved der skabes en idrætslinje, der er mere vanskeligt definerbar, men som har den enkelte elevs identitetsdannelsesproces i centrum – og det giver mening.

Løbeturen er meget mere… AF JESPER EJNAR JENSEN, LÆRER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

vert år vælger en del elever løb som valgfag. Og hvor for er det nu lige, at de gør det? Det er da kedeligt at løbe, og hvorfor skulle man løbe helt uden grund?

Der kan være vidt forskellige bevæggrunde for at vælge løb og deltage i diverse løbeaktiviteter. Alt lige fra ønsket om at komme i bedre form som supplement til de øvrige idrætsaktiviteter, til et ønske om at træne sig op til at deltage i et af de mange løb, der er mulighed for at deltage i. Samtidig er løb jo en finurlig størrelse, som giver en mulighed for, uanset hvor man er i livet, at hoppe med på vognen, og med en smule træning vil alle - uden undtagelse opleve en fremgang. Så løb er altså også et tilbud for de, som ikke lige har fundet en plads eller lyst til diverse holdspil, som ofte kræver, at man er begyndt i en langt tidligere alder. Som løber ser jeg altid frem til når ”nye” løbere får den der aha-oplevelse ved at deltage i et løb og gennemføre det, eller bare at man pludselig kan løbe længere end man troede. Og det kan sagtens være den løber, som bliver nr. 98 i et løb, som laver den bedste præstation, fordi det er vedkommende, som har fået flyttet sine grænser mest.

5 personlige råd fra en forholdsvis erfaren amatørløber • Træn så meget som muligt på blødt underlag eller i rabatten. Det styrker fodled og mindsker belastningen på øvrige led • Variér dine ture, både med hensyn til tempo, distance og rute

På Hørby har man mulighed for at deltage i mange forskellige løb i løbet af skoleåret.

• En ugentlig intervaltræning er guld værd, hvis du ønsker at booste formen. Fx 2 minutters løb 2 minutters gang • Små pauser undervejs er fine. Giv fx gas op ad en bakke, og præmien er så en lille gå-pause på toppen • Find ruter, hvor du jævnligt tager tid. Så du kan se, om formen udvikler sig På efterskolen deltager vi i flere forskellige løb i løbet af et skoleår. Vi finder forskellige løb, som passer ind i vores løbs kalender. Hvert år er vi med til NM i løb for efterskoler i Rold Skov. Her deltager mange andre nordjyske efterskoler og 400 elever og lærere udfordrer hinanden i halv- eller kvartmaraton. Mange ”gamle” elever kan forhåbentlig huske turen til A arhus 1900 stafetten i Aarhus, hvor en fantastisk løberute (en af Danmarks hårdeste 10 km ruter) krydret med Monas grillspecialiteter og hyggeligt samvær med weekendholdet, altid var

rammen om en fantastisk løbeoplevelse. Desværre var 2015 nok sidste år med stafetten som lukker ned, men med 3 deltagende løbehold var vi med til at sætte et fint punktum for en mangeårig tradition. Hørby Efterskole har været repræsenteret hvert år siden 1999. En lille udfordring: Skolens rekord på 6 km ruten indehaves fortsat af Jonas Ørnbøl, som i 2012/2013 løb i fremragende 21 min. 54 sek. Jeg står altid klar med et officielt stopur, hvis nogen tør tage udfordringen op!

Løb giver sammenhold og en god fællesskabsfølelse

Vores musical AF THEA BROGAARD, ELEV PÅ HØRBY EFTERSKOLE 2014/2015

ogle vælger Hørby Efterskole på grund af sporten, som skolen kan tilbyde, andre vælger skolen på grund af deres arbejde med læringsstile, og så er der dem, som vælger Hørby på grund af den store musical. Og jeg må indrømme, at jeg hører til den sidste del.

En drøm om en musical I foråret 2015 havde jeg den ære at være en del af Hørby Efterskoles årlige musical. Det var en stor oplevelse, som jeg vil tage med mig fremover. Jeg havde glædet mig til at være en del af musicalen, siden jeg selv var inde at se deres fore stilling om Tycho Brahe i 2012. Jeg blev med ét forelsket i hele

stemningen, og jeg kunne se, at skuespillerne elskede at være på scenen. Fra den dag havde jeg en klar ide om, at jeg skulle gå på Hørby Efterskole, og være med i musicalen.

Vores helt egen musical Det helt specielle ved musicalen er, at det er 100 % vores helt egen musical. Manuskriptet og musikken er skrevet og komponeret af vores egne lærere, dedikeret til at os elever skulle fremføre det. Det er en helt unik mulighed, og det er med til at gøre det til vores helt egen musical. Det er hårdt arbejde med megen øven, instruktion og ventetid, når man arbejder med en musical.

For eleverne er det en fantastisk oplevelse at deltage i arbejdet med den store musical, at opleve suset ved at skabe noget stort i fællesskab.

Hårdt arbejde Men det var bestemt ikke en dans på roser. Ugen op til at musicalen skulle fremføres blev der arbejdet intenst hos drama-, band- og ikke mindst teknikeleverne. Til at starte med var det hele et stort kaos, og stressen kunne mærkes blandt eleverne. Det var svært at se, hvordan en musical skulle blive formet. Mange elever var endda bange for, at vi ikke kunne nå det. Men så kom premieredagen, og vi skulle vise vores musical. Der var nervøsitet at spore hos hver enkelt elev, inden vi skulle på scenen. Drama lærerne havde samlet hele musicalholdet inden forestillingen, og forberedt os på showet. Vi kunne ikke være mere klar. Nu skulle vi bare vente til at vi skulle på scenen.

Ventetid Det var en forfærdelig ventetid. Først skulle der vises en introvideo, og for os nervøse dramaelever tog den video en evighed. Vi befandt os i et rum ved siden af scenen, og ventede på, at vi skulle ind. Alle elever var bumstille og lyttede til musikken. Nogle få gik rundt og hviskede ”knæk og bræk” til hinanden, ellers turde vi ikke sige en lyd. Jeg kan huske, at jeg satte mig på gulvet med nogle af mine veninder, for at samle kræfter til forestillingen. Lige så stille kom der flere og flere til,

og vi sad til sidst i en kæmpe cirkel. Der gik det virkelig op for mig, at det her var en opgave, som vi skulle løfte sammen. Og så stoppede musikken og vi skulle ind på scenen. I løbet af fem dage spillede vi for et publikum ti gange. Vi spillede for mange forskellige publikummer, og til sidst skulle vi spille for tidligere Hørby-elever. Det var som om tiden bare fløj af sted, og pludselig modtog vi bifald fra tidligere elever. Det var et meget rørende øjeblik. For de fleste iblandt publikum vidste, hvad det ville sige at stå på den scene, og de indviede os i Hørby-familien. Men også rørende fordi at det var så svært at fatte, at vi faktisk var færdige med musicalen. Det vi havde arbejdet med i to uger, vi var bare pludselig færdige.

En gylden tid i møde Men det var ikke slut på musicalen, for temaet om grundloven, nogle bestemte replikker og budskabet i hele musicalen, sidder stadig indprentet i vores hjerner. Desuden lærte vi en masse nye sider af hinanden under musicalen, såvel gode som dårlige, selvom vi troede, at vi ikke kunne kende hinanden bedre. Nogle nye venskaber opstod, og nogle venskaber blev forbedret. Og vi gik den sidste gyldne tid på Hørby Efterskole i møde.

Musik-, teknikog dramalinjen giver eleverne rig mulighed for at udvikle deres talent.

Lær som du er – i nye omgivelser AF MOGENS VESTERGÅRD PEDERSEN, FORSTANDER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

foråret 2013 afsluttede Hørby Efterskole et byggeri, hvor pejsestuen og de omkringliggende lokaler var ombyg get og renoveret, og i den forbindelse blevet langt mere tilpasset den pædagogiske virkelighed, som kendetegner skolen i hverdagen. På samme vis blev der i den forbind else afsluttet et nybyggeri af en ny minihal – ’Performance’ – som har åbnet en lang række muligheder for bevægelse og kropslig udfoldelse.

På Hørby Efterskole er de fysiske rammer under forandring - særligt det nye indgangsparti til hallen vil præge billedet fremover.

Med afslutningen af disse to byggeprojekter kom den nordlige del af undervisningsafdelingen på niveau med de krav, der stilles til undervisningsfaciliteter i dag med fleksible klasselokaler, gruppenicher og store samlingsrum. Tilbage står så den sydlige del af undervisningsbygningerne – der, hvor 9. klasse i en årrække har holdt til – og har råbt lidt på et tiltrængt løft, så der bliver en ensartet og moderne stil over hele skolen.

Studiezone og foyer Opgaven til arkitekten – Friis & Moltke i Aalborg – lød på, at der skulle skabes mere plads til, at 9. klasse kan få et samlingsrum, hvor den enkelte elev kan have plads omkring sig, ligesom der også er blevet et stigende behov for studiepladser til grupper og enkeltpersoner, som skal dækkes. Derudover foregår alt dette jo midt i den bygning, der også er indgangsområde til hallen, hvor en del af opgaven også er gået på at få kombinationen mellem studiezone og foyer til at hænge sammen.

Nyt centrum for 9. klasse Eleverne fra 9. klasse kommer til at opleve de nybyggede faciliteter som et nyt centrum i deres undervisningshverdag på skolen. Oven på den eksisterende foyerbygning etableres en første sal, og mellem etagerne åbnes der op i form af et dob-

belthøjt rum, der vertikalt kommer til at forbinde områdets to funktioner og giver samtidig ovenlyset mulighed for at trænge gennem til stueplan. Arealet i stueplan vil også ud over funktionen som foyer for hallen tjene som arbejdsområde for 9. klasse, hvor der dels åbnes op ind til det nuværende klasselokale 109, ligesom der også etableres en gruppeniche ved at inddrage noget af designlokalet. For at skabe et ordentligt arbejdsklima bliver der bygget et vindfang, der markerer indgangen til den nye bygning og samtidig sikrer dem, som sidder og arbejder indenfor mod trækgener. Når man således kommer ind i den nye foyer og studiezone, får man oplevelsen af, hvordan der er blevet meget højere til loftet og hvordan lyset strømmer ind – dels via ovenlysvinduerne og dels gennem de vinduespartier, der etableres ud mod gårdhaven.

Hverken det indvendige eller det udvendige af foyeren er til at kende.

Etablering af foyer og studiezoner er første etape i en udviklingsplan, der er blevet til i et samarbejde mellem Hørby Efterskole og Friis & Moltke. En udviklingsplan med i alt seks etaper, og hvor etape to bliver renovering og ombygning af den nuværende 9. klassebygning, der forbinder foyeren med pejsestuen. Det kræver godt grej at bygge en stor tilbygning.

Ønsker man som elev at trække sig lidt væk fra det pulserende liv i stueplan, vil der på første sal også blive indrettet arbejds pladser, hvor man i et lidt roligere miljø kan fordybe sig med sin labtop – enten alene eller i mindre grupper. Her fra det nye område på 1. sal bliver der etableret et stort vindue mod hallen og en trappe ned i gårdhaven, så man kan komme en tur ud i det fri.

Bygninger bindes sammen Udenfor vil man opleve, at bygningen skifter farver fra de nuværende røde mursten til en hvid pudset bygning. I forhold til den hvide hovedbygning på den anden side af Snedkergårdsvej, vil der her naturligvis være tale om en bygning i en anden og moderne arkitektonisk stil, men alligevel understreges tilhørsforholdet til hovedbygningen gennem den hvide farve, som dermed binder skolebebyggelsen sammen. Den nye bygning kommer således til at spille op mod de eksisterende bygninger, men bliver også et nyt knudepunkt og ansigt ud mod vejen og bidrager til en ny ’skyline’ på undervisningsbygningerne, som hidtil har manglet.

Efterskolen holder for evigt AF MORTEN SØNDERSKOV, TIDLIGERE ELEV, BESTYRELSESMEDLEM OG FORMAND FOR ELEVFORENINGEN PÅ HØRBY EFTERSKOLE

t år på efterskole er for de flestes vedkommende no get, der holder for evigt og værnes om. Man får et helt unikt og specielt forhold til et fællesskab - en “ånd”, et samvær og nogle fantastiske og livslange bekendtskaber og ikke mindst nære venskaber.

Efterskoleopholdet holder Det er i hvert fald en meget passende beskrivelse af min egen oplevelse af efterskolen. Selvom jeg ikke føler mig ét år ældre, havde jeg i år 15 års jubilæum som tidligere efterskoleelev, og i den forbindelse var min årgang samlet til en aften “down memory lane”. Selvom jeg ikke havde været i selskab med Efterskolesammenholdet er værd at værne om, også når opholdet er slut.

mange af de andre, siden vi stoppede på skolen 15 år tidligere, så var det som at træde ind i en tidslomme, hvor intet var ændret - og alligevel var alt nyt. Dette er ikke et Hørby Efterskole fænomen, men et generelt efterskolekoncept. Jeg havde i sommers fornøjelsen af at møde en flok meget festlige og glade mennesker til en nordjysk musikfestival. Det viste sig, at der var tale om en flok efterskoleelever. De var godt nok kommet lidt op i årene, og det var nu mere end 30 år siden, de havde haft et år på efterskole sammen. Men trods det, havde de stadig et sammenhold og fællesskab, og de mødes mindst én gang om året og udveksler røverhistorier og minder i festligt samvær.

Der er intet som en ægte efterskole-krammer.

Elevforeningens funktion Det er da værd at værne om, og ikke mindst at fastholde den unikke mulighed for kommende generationer af unge mennesker. Her spiller Hørby Efterskoles Elevforening en stor rolle, i hvert fald i forhold til forhenværende, nuværende og kommende elever på Hørby Efterskole. Elevforeningen er først og fremmest til for at fastholde kontakten mellem gamle elever og skolen, hvilket primært sker ved afholdelse af vores årlige elevstævne i forbindelse med skolens årlige musical. Det er vigtigt at fastholde denne gode forbindelse, sådan at gamle elever kan følge med i skolens udvikling og fortsat sprede budskabet om, hvor fantastisk det egentligt er at gå på efterskole - og ikke mindst på Hørby Efterskole. På den måde er vi “gamle elever” med til at værne om og fastholde muligheden for kommende årgange.

Elevforeningen har også en anden vigtig funktion, vi er nemlig en del af Hørby Efterskoles bestyrelse og bagland. Det vil sige, at vi som gamle Hørby-elever på aller nærmeste hold er med til at skabe skolens udvikling, muligheder og fremtid. På den måde er vi med til at skabe nogle fantastiske rammer for vores gamle skole, og at sikre kommende generationers mulighed for et år på Hørby Efterskole, et år som med garanti holder for evigt. På elevstævnet vælges der hvert år nye medlemmer blandt gamle elever til Hørby Efterskoles repræsentantskab. Blandt disse medlemmer udvælges så vores 2 bestyrelsesmedlemmer. Så gamle Hørby-elever - HUSK elevstævnet den 19. marts 2016 og husk altid at sprede budskabet om efterskolen og om, hvor fantastisk den er.

LÆ R S OM DU E R

HUSK 2016 16., 17. og 18. marts ÅRETS MUSICAL OPFØRES

19. marts ELEVSTÆVNE Kl. 11.00: Velkomst for jubilarer. Herefter jubilæumsmiddag for følgende årgange: • 2010/11 • 2005/06 • 2000/01 • 1995/96 • 1990/91 • 1985/86 • 1980/81 • 1975/76

Kl. 13.30 Musical, generalforsamling og kaffebord.

Husk tilmelding på www.hørbyefterskole.dk

Året der gik på Hørby Efterskole AF MOGENS VESTERGÅRD PEDERSEN, FORSTANDER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

Camp – en forsmag på efterskolelivet Går man med efterskoletanker, kan det måske være en god idé at få en lille forsmag for at finde ud af, hvad alt det der med efterskole egentlig er for en størrelse. Det kan jo godt være, at man som mulig kommende efterskoleelev kan føle sig lidt genert af at skulle møde både nye mennesker og en helt ny Mange interesserede unge deltog i Hørby Efterskoles camp og nogle fik mulighed for at spille og synge med Musik-, teknikog dramalinjens elever.

skoleform, så derfor vil et ophold af begrænset længde kunne være med til at bryde isen. Hørby Efterskole har et par gange i løbet af foråret 2015 åbnet dørene for interesserede unge – første gang i de tre skoledage op til Påske og senere igen længere henne på foråret. Påskelejren var udbudt til alle, som kunne tænke sig at prøve efterskolelivet og 15 unge havde ad den vej i de tidlige aprildage fundet vej til Hørby, ligesom der også var besøg af en klasse fra en skole i Skive, hvor en elev havde vundet opholdet sammen med sin klasse. Den pågældende elev havde deltaget

Sisse Holm Lundtoft (længst th.) er en af de nye lærere, der i år er blevet ansat på Hørby Efterskole.

i en konkurrence, som var på Hørbys stand i forbindelse med en af uddannelsesmesserne, som skolen deltog på. Både messerne og i særdeleshed de Camps, der er blevet afholdt på skolen er brikker i det spil, som handler om at gøre Hørby Efterskole kendt og interessant over for så bred en gruppe af unge som overhovedet muligt. Heldigvis har skolen over de seneste år oplevet en stadig støt stigende elevtilgang, men samtidig er der også en bevidsthed om, at der skal spilles på mange strenge, når det handler om at markedsføre en efterskole.

Fire lærere og en servicemedarbejder Hvert skoleår indledes med, at der skal bydes velkommen til nye ansigter ved personalebordet. 2015/16 er ingen undtagelse, og således var der ved det første lærermøde fire nye kolleger med. Nanna Jensen, der startede som praktikant i 2013 og var med i sidste skoleår som vikar, er blevet fastansat og

underviser fortsat i bl.a. engelsk og håndbold. Ligeledes har en anden tidligere praktikant, Mathilde Aarup, som også var vikar op til sommerferien, fundet sin plads i det nye skoleår og har fået en ansættelse, som hun passer samtidig med, at hun gør sin læreruddannelse færdig på UCN i Aalborg. To helt nye ansigter i lærergruppen er Sisse Holm Lundtoft og Nikolaj Nielsen, som begge har arbejdet som lærere i en årrække. Nikolaj har altid arbejdet i folkeskolen, mens Sisse både har prøvet kræfter først i efterskolen og senere i folkeskolen og er nu, med ansættelsen på Hørby, vendt tilbage til efterskolelivet. Både Nikolaj og Sisse underviser i dansk og engelsk, mens Nikolaj så har håndbold og Sisse Cross’N’Dance sammen med Louise, der er tilbage efter sin barselsorlov i skoleåret 2014/15. Et nyt job på Hørby hedder ”Servicemedarbejder” og i den stilling har Lone Thomsen siden 1. oktober været ansat. Lone skal være med i køkkenet, udføre forskellige opgaver i for bindelse med rengøring og har endelig en række opgaver sammen med pedellerne, når det handler om mindre vedlige holdelsesarbejder på skolen.

Ny spisesal, nye farver, nye tæpper, ny… Lige nu er der livlig aktivitet af håndværkere, der kører til og fra byggepladsen omkring de nye studiezoner, som er omtalt andet sted i årsskriftet, men byggeriet er ikke det eneste som har skabt forandring på Hørby i løbet af 2015. Faktisk er der en meget lang række af større og mindre renoveringsprojekter, som har fyldt kalenderen for skolens pedeller og som alle, efterhånden som projekterne afsluttes, nyder god gavn af.

Et af de større projekter har været en gennemgribende nytænkning af spisesalen. Her har det udover ny gulv- og loftsbelægning samt maling af vægge, søjler og lister handlet om, at spisesalen har fået helt nyt inventar. I tankerne omkring ind retning af spisesalen har det været forsøgt at trække noget af det med ind, som eleverne kender fra undervisningsmiljøerne – nemlig det, at der er forskellige muligheder for at indrette sig. Det betyder, at der nu i spisesalen er lave borde og høje borde imellem hinanden, ligesom der også er bløde bænke, som man kan placere sig på. Den nye indretning har betydet, at spise salen fra at have et formål – et sted, hvor man får mad – nu har fået langt flere funktioner og den er således i dag et af de steder, hvor eleverne samles for at arbejde med skoleopgaver, når der er studietime først på aftenen. Men også på en lang række andre steder på skolen har malerpensel, hammer og søm gjort sit til, at skolen mange steder nu fremtræder i et nyt look. For nu blot at nævne noget, så er Nordgangen op mod pejsestuen renoveret, klasseværelse 101 og 102 er malet med nye farver og fået nye tæpper, ligesom der er kommet nyt møblement derind, så er der nye tæpper i 105 ¾ og i biblioteket, ligesom der også nu er kommet tæpper på ved ”Det musiske Torv”. Derudover er ”Drivhuset” – af tidligere Hørbyelever kendt som ”rygeren” – renoveret, og når man derfra kaster et blik ud af de store vinduer, ser man nye stier mellem elevhusene og ny beplantning langs stierne. Kigger man på tidligere ny- og ombygningsarbejder og lægger dertil aktiviteterne fra 2015 er Hørby Efterskole godt på vej mod version 2.0. Et besøg værd – kig ind og oplev de nye omgivelser!

Man kan lære en masse af at undervise andre

Efter en gennemgribende nytænkning og renovering står spisesalen klar med helt ny indretning og mange nye anvendelsesmuligheder.

Natur, naturfag, naturvidenskab – og endda – ”naturvidenskabsfestival”. Og når der er tale om en festival, så er det naturvidenskab på en anden måde, hvilket netop var tilfældet, da eleverne fra 9. klasse igen i år inviterede Hørby-Dybvad Skoles 0.-3. klasse inden for på efterskolen til en formiddag, hvor videnskaben om naturen og dens fænomener blev gjort

levende og håndgribelig for de små poder, der forventningsfulde trådte indenfor. Efterskoleeleverne havde til opgave at formidle deres viden på et bestemt felt, og flere fandt hurtigt ud af, at det ikke bare handlede om at opstille og gennemgå et fysikforsøg, men at det også var en lige så stor udfordring at vælge sine ord sådan, at tilhørerne rent faktisk forstod, hvad det hele gik ud på. Naturvidenskabsfestivalen er også et forsøg på kontakt mellem to aldersklasser og to skoleformer, hvor samarbejdet mellem indskolings- og efterskoleeleverne og den kontakt, der opstår mellem dem også er noget, som er betydningsfuldt og læring for begge parter. I 2015 er det femte gang, at Hørby Efterskole har indbudt til naturvidenskabsfestival.

Hørby Bazaren er blevet et lokalt tilløbsstykke og viser samtidig, hvor mange anvendelsesmuligheder hallen på Hørby Efterskole rummer.

Kræmmere, kunder og andet godtfolk

Hørby Efterskole inviterede for 5. gang elever fra Hørby-Dybvad Skole til Naturvidenskabsfestival.

Efterskolehallen i Hørby kan bruges til mange ting. I forbindelse med forårsemneugen i marts var den teatersal, om lørdagen ved elevstævnet spisesal for 350 tidligere Hørby elever og allerede om søndagen omdannet til markedshal med boder, hvor alt fra tøj og sko over tasker og smykker til legetøj, køkkengrej og malerier blev solgt til højstbydende.

”Hørby Bazar”, som arrangementet hedder, er et eksempel på samspil mellem efterskolen og lokalsamfundet, hvor en gruppe lokale ildsjæle nu for tredje gang kunne opleve fremgang, og hvor der i år var hele 77 kræmmere, der havde fundet vej til Hørby-hallen, der kort efter åbningen midt formiddag var tæt pakket af interesserede købere og folk, der bare lige skulle se, hvad i alverden alle de folk lavede på Hørby Efterskole en søndag formiddag i det tidlige forår. Efterskolen leverer rammer og inventar, arrangørerne klarer det praktiske og så er det op til kræmmere og kunder at få den hyggelige stemning frem, mens der gives endnu et håndslag på en god handel, så en får noget nyt med hjem og en anden får ryddet op i gemmerne.

Og talerne kom da også alle tre til at handle om de muligheder og den frihed, vi har i Danmark, sammenlignet med så mange andre lande, men også om det ansvar, der uvilkårligt følger friheden, hvor man bliver nødt til at gribe dette ansvar – både for sit eget liv og det samfund, man lever i. Eleverne og skolens personale udgjorde selvfølgelig den største del af tilhørerne, men også en del lokale og flere af elevernes forældre havde fundet vej til efterskolen denne solbeskinnede forårsdag. Måske er der her født en ny Hørby-tradition? I hvert fald indbyder skolen igen til grundlovsmøde om eftermiddagen søndag den 5. juni 2016. En ny tradition er født - Grundlovsmøde på Hørby Efterskole.

Overskuddet fra basaren deles mellem Hørby BørneMusikFestival, der også afholdes på efterskolen, samt Hørby Bylegeplads og for at følge op på successen har arrangørerne allerede nu meldt ud, at der bliver mulighed for at handle igen i 2016, når dørene søndag den 20. marts åbnes for en ny udgave af Hørby Bazar.

Folkestyrets fødselsdag Forårets musicaloplevelse på Hørby Efterskole stod i Grundlovens tegn, og en af de sidste replikker i forestillingen var faktisk en opfordring til at komme til grundlovsmøde i ”Vol den”. Derfor var det jo en fuldstændig naturlig ting at gå i kast med at planlægge et arrangement til fredag den 5. juni. Et arrangement med optog gennem byen, picnic i det grønne og naturligvis også grundlovstaler. Måske er Grundloven ikke lige det, som vi bruger mest tid på at spekulere over i hverdagen, men faktisk er der store ting af det, som vi tager for helt naturligt i vores dagligliv i Danmark, som kan føres tilbage til landets grundlov. Således ikke mindst det, at vi i 2015 har kunnet fejre 100 året for indførelsen af kvinders stemmeret, hvilket var en af de ændringer af Grundloven, som kom i 1915. Derfor – i netop denne ånd – blev der også inviteret tre kvinder, to politikere og en efterskoleelev, til at være talere ved Grundlovsmødet på Hørby Efterskole.

Besøg www.hojermobler.dk

4 L H

…fordi vi ikke er ens

H 4

L L

4 H L L

Vi er ikke ens, og derfor er det også forskelligt hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at vi lærer bedst. Hvordan arbejder du bedst? Når du ligger, sidder eller står? Når du har plads til at udfolde dig frit? Når du sidder afskærmet i en rolig krog? Når du sidder alene eller sammen med andre? Hos Højer Møbler indretter vi læringsmiljøer, som tilgodeser de forskellige behov.

L L

Højer M øbler h ar en stor del af m leveret til Hørb øblerne y Efter skole. B underv l.a. isn nyindre ingsrum og d e ttede s pisesal. n