Årsskrift 3
201
LÆR SO M DU E R
1
Indhold 3 5 7 9 10 12 14 16 18 20 22 26 28 30 33 35 36 38 39 40 42 43 44 45 46 47
Efterskolerne - en del af løsningen: Mogens Vestergård Pedersen Fra 'HejLife til 'MammaRia II': Ole Læborg Tænk engang: Jette Sørensen Den gode skole: Jens Højer Karakterdannelse - giver børn livsduelighed; Per Schulz Jørgensen Hvad er det, der gør det: Inge Holland Det er starten på enden, men begyndelsen på noget nyt: Christian Larsen At være en værdifuld deltager: Ole Læborg Mine Personlige Mål: Helle Krogsgaard
Julehilsen
Følelser og fornuft - et kig ind i teenagehjernen: Johnni Rasmussen Adventure på Hørby Efterskole: Dennis Svendsen Hva´ laver de egentlig i musik: Mark Christiansen Er vejledning i efterskolen for uddannelsen eller for livet: Mette Ravnholt Elevernes tale - dimission 2013: Hjalmar van der Buchwald Grønlænderne reddede os i 1972: Finn Jakobsen Prakti(s)k kommunikation: Heidi Holler På forældreweekend: Annie Skadhauge
I anledning af højtiden og årsskiftet sender jeg på egne og personalets vegne de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår.
Nyt fundament for de næste 40+ år: Morten Sønderskov HUSK Tillykke med valget: Helle Krogsgaard Året, der gik: Mogens Vestergård Pedersen Livsvejen Brand Promise, Challenges og Storytelling Efterskole i nye rammer En tegning til Svend Åge Madsen Tid til kunst Hørby og Dagali
Mogens Vestergård Pedersen Forstander
Efterskolerne – en del af løsningen… Af forstander Mogens Vestergård Pedersen
E
fterskolerne er en god investering for samfundet, og efterskolerne spiller en stor rolle rundt i hele Danmark – såvel i de større byer som i de mindre lokalsamfund, og skolerne bidrager i deres virke ud over landet til at: • • •
klasser – og ikke mindst den frie adgang til dette skoleår. Efterskolerne bliver altså igen udfordret. Det er skam i sig selv positivt at blive det, og naturligvis har efterskolerne et grundlæggende ansvar for at levere kvalitet i det tilbud, der er til de unge, som kommer på skolerne. Men når man kigger ud over efterskolelandskabet, kan der vist ikke være tvivl om, at skolerne har taget udfordringen på sig – især når det handler om at være med til at sikre, at flest mulige fra en årgang kommer videre på en ungdomsuddannelse, hvad enten det så drejer sig om en erhvervs- eller en gymnasial af slagsen.
forbedre overgange til ungdomsuddannelser. udvikle det lokale kultur- og foreningsliv. udviklingen af lokalsamfundet i øvrigt.
Ikke mindst i en tid, hvor der sættes kræfter ind på, at så mange unge som muligt påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, er efterskolerne en vigtig faktor! Tal fra Danmarks Statistik dokumenterer nemlig, at unge der har gået i 10. klasse på efterskole har væsentligt lavere frafald på deres ungdomsuddannelser end gennemsnittet.
På Hørby Efterskole handler det om livslang læring, når eleverne fra begyndelsen af et ophold udfordres med at finde ind til det, der er den bedste angrebsvinkel, når de skal lære nye ting. Der er flere måder at gribe sådan en udfordring an på, og den enkeltes udvikling handler netop om at blive i stand til at se flere indgangsveje til det nye, så man til sidst står med en strategi for læring, der kan bruges livet igennem.
Når det netop er 10. klasse, der her fremhæves, så handler det om, at flere store organisationer – heriblandt Kommunernes Landsforening og Dansk Industri – har været ude med et forslag om at 10. klasse fremover reserveres til de svageste unge. Et forslag som mere end 67 % af en række adspurgte kommunalpolitikere er uenige i, men alligevel et forslag, der atter sætter fokus på fremtiden for landets 10.
Dét er målrettet handling set i forhold til udviklingen, som en efterskoleelev har krav på at få med fra sin tid på ef-
3
Tør jeg det her?
terskole i det møde vi har med eleverne, der har valgt et ophold hos os. Det er netop i mødet med den unge, at vi har muligheden for at se mennesket, som han eller hun er, og her finde frem til den vej, der skal vises den unge på rejsen hen imod at blive såvel til noget som til nogen.
terskole. Et efterskoleophold skal være en del af de unges dannelse, hvorfor det følgeligt også er vanskeligt at sætte rammer for og udpege de unge, der har brug for et 10. skoleår og derfor kan få lov til at få et. Menneskelig udvikling er kompleks og ikke sådan lige at sætte ind i effektiviseringens ofte snævre rammer, hvorfor Chresten Kolds ord ”Træd varsomt, thi her bliver mennesker til!” måske er det vigtigste at huske, hvis man vil blande sig i debatten om udviklingen af det danske uddannelsessystem.
Vejen har mange fundet på efterskolen, i løbet af det 10. skoleår. Tilkørslerne har haft accelerationsbaner af forskellig længde, men når kørebanen er fundet, åbner mulighederne sig for fremtiden. Derfor er efterskolerne en del af løsningen på de unges og samfundets udfordringer!
Det med, at mennesker bliver til – at være med til at generere udvikling, er sådan set vores opgave på Hørby Ef-
4
Fra ’HejLife’ til ’MammaRia II’ Af viceforstander Ole Læborg
D
mensat af musikere og sangere der favnede over 20 års Hørbymusik. Denne spredning i alder og tilknytning var dog ikke noget problem, tværtom synes dette faktum at have motiveret både musikere og sangere til i visse tilfælde helt at overgå sig selv af spille- og syngeglæde ved sådan at være ’på hjemmebane’ med en musikalsk tradition, forskellige generationer af elever kan gå lige ind i. Vil man gerne se og høre eller gense og genhøre denne begivenhed, ligger der som nævnt både DVD og CD fra denne koncert.
en 20. april 2013 kl. 19.30 havde vi den store fornøjelse at kunne indbyde til en Musical Jubilæumskoncert og i anledning af skolens 40 års jubilæum og en markering af tre årtiers musicaltradition på Hørby, blev MammaRia gendannet - nu MammaRia II - for at markere vores lange tradition for musik og musicals. Det blev til en helt uforglemmelig oplevelse i Hørby-musikkens tegn som heldigvis er blevet foreviget på DVD, takket være EUC Nord og på CD færdiggjort af Torben Laursen tidligere DR-chef for liveindspilninger.
Det Musiske Hus Denne begivenhed blev samtidig også startskuddet til et nyt kraftfuldt og spændende samarbejde for os. Meget er sket i medieverdenen i de forløbne år og radioen har desværre ikke samme status og opgave som dengang. Men heldigvis er der andre lokale spillere på banen, der ønsker at gøre noget for musikken i lokalmiljøet. Og her har vi været så privilegerede at få mulighed for et tæt samarbejde med Det Musiske Hus og Arena Nord i Frederikshavn.
MammaRia er et konceptband, der består af tidligere musikelever på Hørby. Gamle musikelever som stadig er aktive på den musiske scene rundt om i landet og sågar også i udlandet. MammaRia så dagens lys i 1997 i anledning af skolens 25 års jubilæum med CD udgivelse ligeledes af musicalsange. Men konceptet går endnu længere tilbage og har sin oprindelse i det oprindelige ’gamle elevband’ HejLife. Dette var blevet virkelighed i et tæt samarbejde med den dengang allestedsnærværende musikredaktør på DR Nordjylland Evan Th. Vestergaard. I dag er HejLife et produktionsselskab, og MammaRia er så det nuværende musikalske koncept, der giver liv til musikken.
Elever, der kommer på Hørby for at få faget sceneteknik, får nu også mulighed for ved udvalgte koncerter i Det Musiske Hus eller Arena Nord at få et direkte indblik i, hvorledes tingene tager sig ud i det virkelige liv, ved at arbejde sammen med det tekniske personale på de to spillesteder.
Spilleglæden intakt Koncerten i dette år blev også samtidig et synligt og hørbart bevis på denne historiske sammenhæng. MammaRia II var sam-
Musikeleverne vil ved forskellige koncerter få mulighed for at
5
lær. Vi har leveret mange elever til uddannelsen, og med dette nye samarbejde vil det blot være naturligt, at man lige skal omkring Hørby Efterskole, inden man starter sin uddannelse som eventteknikker.
fungere som supportband for et større koncertnavn - en mulighed, der ellers ikke vil være nem at opnå. Noget, der vil kontinuerligt blive arbejdet med i musiktimerne i hverdagen. Hørby som platform for sceneuddannelser Vore elever vil også få mulighed for gratis at deltage som publikum ved koncerter, og har nogen mod på det, også at komme til at fungere som værter for publikum ved eksempelvis at byde velkommen, introducere aftenen mm. og efterfølgende at runde aftenen af. En chance, der vil være oplagt for dramaeleverne. Samarbejdet stopper dog ikke her, for EUC Nord i Frederikshavn har som nævnt en Eventtekniker Linie, som er særdeles popu-
En stor tak til Direktør Per Malmberg fra det Musiske Hus og Arena Nord, for at gå ind i en sådan styrkelse af kulturen i det nære samfund, samt muligheden for, at vi på Hørby Efterskole kan give vore unge talenter endnu større og bedre udfordringer på det musikalske, det dramatiske og det tekniske område i samarbejde med dygtige og professionelle mennesker i verden uden for scenen og musiklokalerne på Hørby Efterskole.
Sammenspil kræver koncentration
6
Tænk engang… Af Jette Sørensen, elev på Hørby 1985-1988
N
u stod jeg der pludselig igen! Tilbage på scenen i Hørby. 25 år senere i 2013 til koncert ved skolens 40 års jubilæum. Genkendelsens glæde og eufori over igen at skulle optræde på scenen, og begejstret synge et lille udsnit af velskrevne musicalsange fra en svunden tid.
Jeg følte mig i den grad privilegeret, at jeg fik muligheden for igen at være en del af fællesskabet og dele en fantastisk oplevelse.
Jeg var i trygt selskab med yderst talentfulde, dygtige, erfarne musikere og sangere, som alle tidligere havde været elever på Hørby Efterskole.
Jeg har vundet nye bekendtskaber og genfundet gamle….- og det alene på grund af kærligheden til musik! Tænk engang …
Det er tankevækkende, hvordan glæden ved musik kan forene og sammenbringe mennesker på trods af alder, erfaring, social status, religion og kulturelle forskelle.
Resultatet var en livsbekræftende og unik koncertoplevelse, som for mit vedkommende føltes som ’A walk down memory lane…’. Det var som at komme ’Hjem’ igen, til et sted fyldt med rummelighed, hjertevarme og kærlighed. Vi var et lille sammensat team bestående af 10 mennesker, i aldersgruppen 19 til 42 år, som alle elsker glæden ved musik. Alle involverede brændte for projektet, og gik oprigtigt og helhjertet med liv og sjæl, ind i øveprocessen, og bød alle hver især ind med erfaringer fra hver sin musikalske godtepose. I sandhed for mig, en berigende oplevelse at lytte til og iagttage, hvordan så meget talent og utallige ideer udviklede sig, som disse fuldstændig entusiastisk, sprudlende og nærværende dejlige unge mennesker er i besiddelse af! Jette og Jesper på scenen ved MammaRia II koncerten 20. april
7
8
Den gode skole Af Jens Højer, formand for Hørby Efterskoles Bestyrelse
J
eg vil gerne som ny formand på skolen fortælle lidt om min baggrund. Mit navn er Jens Højer, jeg bor i Gandrup sammen med min familie, bestående af: Lillian som er kommunal dagplejer, Michael på 20 år, som er i kokkelære, Monica på snart 18 år, som læser på htx i Aalborg og endelig Mette på 9 år, som er frisk på 3. klasse. (De 2 ældste har været elever på Hørby – hver i to år). Min baggrund på Hørby, startede for ca. 30 år siden, da jeg selv var elev i 10. klasse.
Det var dengang, hvor elever der gik på efterskole vidste, at de havde fået en særlig gave, med sådan et ophold, men det var også tilbage i den tid, rigtig mange ikke kendte noget til efterskoleverdenen og mente, at det var et sted for dem, der ikke kunne fungere rigtigt i en normal folkeskole. En fælles fremtid Efter en del år væk fra Hørby vendte jeg senere tilbage. Først som valgt til repræsentantskabet for KFUM og KFUK og senere medlem af skolens bestyrelse for samme organisation. Nogle år herefter blev FDF en del af skolens bagland, og eftersom der ikke længere var KFUM og KFUK i vores lokalområde, var det helt naturligt for mig at stille mit kandidatur til rådighed for FDF. (Jeg er pt. formand for den lokale FDF kreds). Jeg blev derefter valgt til bestyrelsen for FDF, det skal her dog nævnes, at jeg til dato aldrig har mærket noget til den organisatoriske inddeling, når der har været bestyrelsesmøder – alle arbejder for at sikre den bedst mulige fremtid for Hørby Efterskole.
Mon det holder?
Formandsopgaven Jeg har taget udfordringen som formand på mig, og håber jeg kan være med til at bidrage positivt i det videre arbejde for skolen. Jeg tror også, der kan drages nytte af min erfaring, fra mit private job, som selvstændig erhvervsdrivende, hvor jeg ved en del om det at drive selve forretningsdelen. Jeg tror og håber jeg kan støtte den dygtige daglige ledelse med disse opgaver. Mine ønsker for Hørby Efterskole er, at der altid kan drives en efterskole med sunde værdier, så rigtig mange unge mennesker kan opleve at ’flytte hjemmefra’ i trygge omgivelser med voksne, der tager ansvar for den enkelte på det sted i livet, hvor den vedkommende er nået til. Efterskoleåret har også været præget af skolelukninger rundt i landet, og i Nordjylland er to skoler bukket under pga. for få elever. På Hørby har vi pt. også ledige pladser, men vi ser lyst på fremtiden, da den nedadgående kurve, nu er vendt og flere unge igen vælger et år på efterskole. Mit ønske er, at der stadig er plads til gode skoler med sunde værdier, der har mod og kræfter til at hjælpe med at få nye dygtige unge mennesker videre ud i verden.
Karakterdannelse – giver børn livsduelighed Af professor dr. phil. Per Schultz Jørgensen
H
eller mindre i det gamle og traditionsbestemte samfund. I dag skal vi selv forholde os til opgaven. Det skal vi både som forældre, pædagoger og lærere i skolen. Og i dag mere end nogensinde.
vad skal børn have med sig i bagagen for at få et godt liv? Hvad skal daginstitutionen bidrage med? Og skolen? Hvad skal vi som samfund udvikle hos børn, så de bliver i stand til selv at få et godt liv – og at bidrage til det samfund, de er en del af? Svaret på de spørgsmål peger i dag i flere retninger – afhængig af, hvem man spørger.
Opbruddet Vi står midt i et enormt socialt og kulturelt opbrud. Det handler både om teknologi, globalisering, frisættelse og individualisering. Engang definerede traditioner og faste sociale rammer retningen for udvikling og dannelse. I dag skal den enkelte selv kunne definere retning og indhold i sit liv. Det er her den virkelig store udfordring ligger. For hvor får man et indhold fra? Engang var det givet i traditionen, udlagt af familiebaggrund og social klasse, i dag er der udstrakt frihed til selv at finde ud af det – eller være henvist til ingen mening at finde overhovedet. Eller til at miste orienteringen og livsmodet. Derfor stiller opbruddet vores familie og opdragelse over for kæmpeudfordringer, ikke mindst forbundet med forældre, der i dag er dybt involveret på arbejdsmarkedet og i deres egen karriere. Men det stiller også vores samfundsinstitutioner – daginstitutioner og skole - over for den opgave, der hedder at nydefinere indhold og opgave. Det handler ikke blot om mere kundskab og endnu mere undervisning og læring – opgaven går dybere, nemlig til at hjælpe børn og unge til selv at kunne styre deres liv. Det er her spørgsmålet om karakterdannelse bliver særdeles påtrængende.
Der lægges i dag vægt på, at børn skal have nyttige kundskaber, at de skal være livsduelige og at skolen skal styrke børns alsidige udvikling. Det er her ofte politikerne, der svarer. Spørger vi forældre, vil mange - med henvisning til deres egne mål for opdragelsen - svare i retning af selvstændighed og sociale evner. Børn skal kunne stå på egne ben, og de skal kunne kommunikere og skabe netværk. Det er alle sammen mål, som de fleste i en vis udstrækning vil kunne være enige om. Dygtighed og selvstændighed er mål, der står tydelige i horisonten. Men det vigtige er, hvad vi dybest set mener med ordene, og hvordan vi præciserer opgaven i et socialt og kulturelt opbrud som vores. Jeg tror, vi bliver nødt til i langt højere grad at fokusere på den menneskelige udvikling. Det vil bl.a. sige selvstændighed og livsduelighed. Men hvis de ord skal have reelt indhold, skal vi hen i retning af et begreb som karakterdannelse – og det er ikke bare noget, der kommer af sig selv. Det gjorde det mere
10
Hvad er karakterdannelse? Karakter handler om egenart, at være sig selv – og have mod til at være sig selv. Dermed omfatter det også at kunne styre sit eget liv, om at tage et ansvar og forsøge at leve op til det. Velvidende, at der kan være en risiko for at det ikke lykkes – og det er lige netop denne risiko, der kræver den enkeltes investering af energi, opmærksomhed og kontrol. Begrebet ’karakter’ er i slægt med begrebet ’personlighed’. Det sidste stammer fra latin og drejer sig mest om ’udvikling’ – sådan bruges det i dag og er hovedsagelig anvendt i USA. Det første – begrebet karakter – er græsk i sin oprindelse, det er mest brugt i Europa, og det henviser til noget værdiladet. Det kan have en vis moralsk dimension, men også noget viljesmæssigt og dermed netop noget, der har en forbindelse til begrebet ’dyd’ eller ’karakterstyrke’. Derfor er begrebet også lidt kompliceret, det henter sit indhold fra den tidsperiode, det anvendes i - og dermed de værdier, der er opprioriterede i den periode. En svaghed måske, men også netop derfor en styrke: dermed kan karakter pege på de væsentlige kvaliteter, der skal til for at få et godt liv i den pågældende periode. Når begrebet er så vigtigt i vores opbrudstid er det, fordi karakterbegrebet kan udfylde et helt åbenbart tomrum i masser af børns liv – og i vores moderne barndom. Her giver vi børn så meget, men noget har vi svært ved at give dem: perspektiv, livsmod, gå-på-mod, vedholdenhed og modstandskraft. Og ser vi på, hvad der betyder noget for at børn får et godt liv, så er det i langt mindre grad begavelse og gode karakterer i skolen, end det er sociale kvaliteter og børns egen evne til at tage ansvar.
Det gode liv på efterskolen
inddragelse af både lærere, ledelse, forældre og børn og unge selv. Jeg tror, den enkelte institution eller skole selv kan tage et initiativ og sætte børns karakterdannelse på dagsordenen. Ikke nødvendigvis som temaer, der undervises i, men som sider ved børns arbejde med undervisning og læring. Det indebærer at blive enige om de værdier og egenskaber, der skal tages op og være en ramme om institutionen. Nogle er sikkert helt uproblematiske som fx venskab, hjælpsomhed og vedholdenhed. Andre skal måske overvejes – som fx selvkontrol. Det vigtige er at udvikle træk hos børn, der giver dem en ballast med sig, ikke bare færdigheder, ikke blot dygtighed og duelighed – men noget, der rækker dybere og længere og handler om deres egen evne til at takle livet. Det er livskvaliteter, der ikke mere er en del af den samlede kultur- og traditionsoverlevering, de må i dag skabes af os som ansvarlige voksne. De må gives videre til børn som en vigtig del af fortællingen om dem selv og vores fællesskab. Og jeg tror, vi i den enkelte institution og skole kan nå meget længere, end vi selv tror med hensyn til at give børn et livsgrundlag med sig ind i den åbne og på mange måder uforudsigelige verden, de vokser op i.
Hvad kan vi gøre i praksis? I manifestet til undervisningsministerens projekt Ny Nordisk Skole er der en intention om at få hele barnets udvikling i spil. Derfor er der også et bredere sigte, når der tales om fællesskab, trivsel og inddragelse – og om at styrke elevernes ’livsduelighed’. Projektet bygger på et manifest i 10 punkter, der bl.a. rummer ord som respekt for den enkelte og fællesskabet, at skabe livsduelige børn og unge, sikre at den enkelte tages alvorligt, udfordres og støttes. Det er gode ord, der følges op af
11
Hvad er det, der gør det? Af Inge Holland, lærer på Hørby Efterskole
H • • • • • • • • • • • •
Hvad er det der gør, at vores elever kan lide at gå i skole? Undervisningen er anderledes - på en måde mere intensiv det at vi er sammen 24/7 intensiverer undervisningen. Det, at man hele tiden bliver sat i forskellige grupper gør, at man hele tiden kommer til at lave noget, og man bliver nødt til at tage initiativ, så der er nogle, der vil vælge en, når der engang imellem selv må vælges grupper.
vad er det, der gør, at Hørby Efterskole hver sommer sender mange stærke unge mennesker med lyst til at lære og troen på, at de kan klare det ud i livet og til ungdomsuddannelserne?
Sund og regelmæssig kost Daglig motion Læringsstile og intelligenser Dannelse og nærvær Samværsregler Faglige, sociale og personlige udfordringer Faglige, sociale og personlige mål Ekstreme udfordringer Nedbrudte fordomme Værdien af at være noget for andre Innovation Inklusion
Det, at man hele tiden har en fremlæggelse at gøre klar til, skærper nysgerrigheden og grundigheden, man er villig til at arbejde, for at nå frem til et produkt man kan være stolt af. Det, at der er digital undervisning er fantastisk, man lærer at bruge nye programmer, som man vil have glæde af fremover i sin videreuddannelse. Og der flyder ikke rundt med papirer, som bliver væk, man har det hele på computeren, når man når frem til eksamen. Det, at man er opmærksom på og har en forståelse for hinandens læringsstile gør, at man får mere ud af gruppearbejder, man tager hensyn, fordi man indser, at det gavner samarbejdet. Det, at man jævnligt får ros af kammerater og lærere, for ens arbejde, viden eller arbejdsindsats, forstærker selvtilliden og højner selvværdet. Det, at man på skift har valgfag og fag-faglige fag, giver en god vekselvirkning, skiftene er med til at bevare ens koncentration og fokus. Det, at man kan have mange forskellige valgfag gør, at man aldrig kører træt i et fag, der er hele tiden nye indtryk og andre måder at gøre tingene på - man lærer også ofte noget i valgfagene, man kan tage med og bruge i den obligatoriske undervisning.
Efter at have afsluttet årets forældresamtaler, hvor vi hører elever og forældre fortælle, hvordan de synes det går, og om de har mærket nogen udvikling i løbet af de tre måneder, skoleåret har været i gang, er det svært at få armene ned. Alle beretter om udvikling, forældrene har fået gladere børn, børnene er begyndt at kunne lide at gå i skole, så de har fået nogle gladere forældre! Ja, så er det da svært, at bevare visse politikeres pessimisme i forhold til efterskoler.
12
Kampen om sejren - også en del af at være på Hørby
Man skal turde stole på, at andre kan hjælpe en på vej
Og hvad er det, der gør, at mange af vore elever kommer til at se idrætten, som en vigtig del af glæden i hverdagen? Det, at man har et væld af muligheder inden for idrætsvalgfagene, hvor man kan træne, spille og forbedre sit vanlige boldspil, og hvor man også kan lære nye idrætter at kende og udfordre sig selv og sin fysik. Det, at man kan være på førsteholdet i både fodbold, håndbold, floorball, basketball, badminton og volleyball. Det, at man mærker sammenholdet, træner og lærer samspillet i flere forskellige boldspil gør, at man udvikler sine tekniske og taktiske færdigheder på flere områder, så man ikke bare bliver en bedre fodboldspiller, men en bedre holdkammerat og boldspiller generelt.
bliver udfordret til motion, man måske umiddelbart ikke selv ville vælge. Det, at man altid ser glade efterskolevenner krydse vejen i sportstøj, eller komme rødkindede hjem fra en løbetur, motiverer én til selv at prøve sporten eller løbe med. Det, at man jævnligt får ros af kammerater og lærere, for ens evner, vilje eller arbejdsindsats, forstærker selvtilliden og højner selvværdet. Det, at man mærker, at den daglige bevægelse og motion, forbedrer ens indlæringsevne. Det, at der altid er nogen og noget at træne med. Det, at man finder ud af, at man får energi ved at bruge energi. Det er mulighederne…. Det er det hele, der gør det!
Det, at man i emneuger, weekender, fredagsmotion m.m.
13
Det er starten på enden...
- men begyndelsen på noget nyt
Overskriften for en af de første weekender i skoleåret 2013/14 var ’Gourmetweekend’. Det betød, at der var festmiddag lørdag aften, og her skulle Christian holde hovedtalen, som vi har fået lov til at bringe i årsskriftet.
Af Christian Larsen, elev på Hørby Efterskole 2013/14
N
ker under, det kan man ikke gøre noget ved. Ikke alle er efterskoleelever, og sådan er det bare.
år vi sidder ved dette bord i aften, skal man tænke på at vi har været her i nu tre uger. Selvom der kun er gået tre uger, føles det som om vi har kendt hinanden meget længe. Og efter de tre uger, er der endnu ikke en eneste der har måtte smide håndklædet i ringen.
Men, de fleste overlever, og det er jeg sikker på at det vil gavne dem resten af livet. Selvom man ikke selv indser det, så får man nogle egenskaber, som vil ændre en positivt. Mine brødre gik selv på netop denne skole for fire år siden. Vi har altid haft et fantastisk forhold, men netop dette ene skoleår ændrede helt vores forhold. De lærte at værdsætte det de havde nu og her, og lærte det samtidigt videre til mig uden, at de vidste af det. I dag er vores forhold 100 gange bedre.
Starten på et efterskoleår, kan være en meget svær tid. Den første måned kan det være rigtigt hårdt. Man kan have svært ved at tilpasse sig. Man kan have svært ved at føle sig hjemme. Man kan have svært ved at følge reglerne og normerne. Måske har man et dårligt forhold til lærerne. Nogen holder ikke til presset og bukChristian fik en flyvende start på efterskoleudfordringerne
Mine brødre og jeg kan ikke være adskilt længe uden at det hele begynder at føles en smule tomt. Og jeg er sikker på, at efter afslutningen af dette skoleår, vil vores forhold til hinanden være på samme måde. Derfor håber jeg inderligt, både for min skyld og for jeres skyld, at vi alle holder hele året, at vi nyder hinandens tilstedeværelse, og at vi nyder nuet. Dette er starten på enden, men begyndelsen på noget nyt.
14
15
At være en værdifuld deltager… Af viceforstander Ole Læborg
F
ra august 2013 blev der føjet endnu et kapitel til debatten om vores måde at forvalte skolehverdagen på. Overskriften på denne nye ting er ’Inklusion’. Det har siden skabt en vældig stor debat i både skoleverdenen, blandt forældre og blandt politikere - og det ikke uden grund.
har dog givet udtryk for en alvorlig bekymring for at dette, man vel godt kan betegne som et ædelt ønske, ikke er muligt at efterleve i praksis, fordi hverken skolen som organisation eller de mennesker, der befolker den, er klar til at løse opgaven. Men, for at se lidt mere af det totale billede må man nok også erkende en forbindelse til et aktuelt politisk klima præget af økonomisk recession, så der desværre, som i så mange andre tilfælde med skolepolitikken, også ligger et krav om, at der skal spares penge. Skolen er en dyr maskine at holde vedlige, og det gælder ikke mindst specialundervisningen. Men, når ret skal være, så har vi også set at meget af den specialundervisning, der har været givet, ikke altid har haft den ønskede effekt, måske fordi der var gået automatik i at sende bestemte grupper af børn til specialundervisning.
En mulig forståelse af tanken bag denne lov er et ønske om at udvide det almene skolesystems målgruppe, således, at den tidligere rummelige skole nu også bliver en inkluderende skole. Undervisningsministeren udtrykker det således: ”Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med pædagoger, lærere og andre børn og unge. Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på det fælles”.
At føle sig inkluderet På Hørby har vi dog ikke set inklusionsloven som noget problem, tværtimod. Vi har altid haft den pædagogiske grundopfattelse, at for at kunne lære noget, udvikle og danne sig har nødvendigheden af at føle sig inkluderet i et fællesskab været en klar præmis for alle uanset diagnose eller ej, eller om man ligger højt eller lavt i karakterernes verden. Det handler for os ikke om at kunne vinge noget af og så dermed sige, at man er inkluderet. Det skal komme fra den enkelte elev selv, altså det at kunne svare bekræftende på, at man føler sig inkluderet i den fælles virkelighed, man er sat i.
Udgangspunktet er elevens positive ressourcer Konkret betyder det en minimering af specialpædagogisk støtte uden for stamklassen. Pædagogisk set et vink med en vognstang fra ministerens side om at se mere på elevernes positive ressourcer fremfor den mere fejlfinderagtige holdning og dermed også mulighed for at se det eleverne kommer med som en vej til at forandre praksis. Mange lærere og skoleledere
16
Udviklingspapiret Udover vi nu i en årrække har foretaget to årlige undersøgelser af, hvorledes eleverne trives og, at de får det nødvendige uddannelsesmæssige og dannende med sig gennem skoleopholdet på Hørby, har vi i år udvidet dette, med hvad vi har kaldt for et udviklingspapir. Et spørgebatteri, der omhandler den faglige, den personlige og den sociale målsætning for de 10 måneder, vi skal arbejde med hinanden. Man starter altså sin rejse på Hørby, med på forhånd at have taget stilling til, hvilke områder man gerne vil arbejde med og udvikle på ved hjælp af støttende, medspillende og udfordrende vejledning fra voksne gennem opholdet på Hørby. Undervejs er der som et minimum indlagt fire til fem personlige samtaler om udviklingspunkterne, status og eventuel korrektion af mål eller vejen dertil. Som det ser ud i skrivende stund, har det været et stort aktiv både for den unge selv, fordi man får formuleret nogle klare opnåelige mål at gå efter, og for os som ressourcepersoner, der dermed har mulighed for at yde en mere præcis hjælpeindsats og vejledning, hvor det er krævet.
Værdifulde deltagere i efterskolelivet
•
Vi kan takket være vort undersøgelsesmateriale se at eksempelvis de sidste 4 elevhold siger, at mere end 90% er glade for de undervisere/lærere, de har, og mellem 96 og 100% kunne ikke tænke sig at gå på en anden efterskole. Nogle elever udtrykker det i ord således: •
•
•
•
”Det virker til at de lærere, som arbejder på Hørby, virkelig går op i det. De er opmærksomme, hjælpsomme og så virker alle lærerne mere interesserede i eleverne som personer.” ”Lærerne på Hørby går virkelig i dybden med hver enkel elev, både fagligt og personligt.”
”Jeg er blevet mere bevidst om mit faglige niveau og mine kompetencer. Jeg er dermed også blevet meget selvstændig”. ”Det har givet mig selvtillid, men det har også givet mig en mulighed for at være mig, for at få venner som den jeg er, givet mig mere mod på at sige min mening, og det har vist mig, at ingen er perfekte. Det har hjulpet mig til at gå fra ”elev” til ”studerende”.” ”Opholdet på Hørby har givet mig troen på mig selv, og det er efter min mening vigtig, når jeg skal starte på Gymnasiet. Det er vigtigt både i undervisningen, men også når jeg skal skabe nye relationer. Jeg har fået mere mod på at prøve ting, jeg ikke lige kender til”.
Med henvisning til Undervisningsministerens ønske om, at børn og unge skal lære at indgå i et fællesskab, kan denne elevudtalelse være et passende billede på hvorledes inklusionstankegangen italesættes på Hørby: ”Jeg elsker alle menneskerne på skolen, og kan godt lide lærerne, samt det fællesskab jeg har, med dem der er her”.
Parathed og ungdomsuddannelse En anden vigtig ting for de unge er, at de føler, de gennem et skoleophold på Hørby har gennemgået en positiv personlig udvikling. Igen er tallet over 90%. Dette har for langt de fleste også en positiv indflydelse på at føle sig parat til at gå i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse:
17
Mine Personlige Mål - MPM Af Helle Krogsgaard, lærer på Hørby Efterskole
H
vornår er du stoppet op og har formuleret dine mål for de næste 10 måneder?
Vi har valgt, at målene skal hænge på en stor opslagstavle, og det er der flere årsager til. • Vi bliver mindet om mine mål, hver gang vi går forbi opslagstavlen. • Alle har mål, og de er meget forskellige. Det der kan virke let for nogen, kan være svært for andre. • Via synligheden kan andre spørge ind til og hjælpe til at målene bliver virkelige. • Man kan videregive gode ideer om mål til andre.
”Hvis du bliver ved med at gøre, hvad du altid har gjort, vil du blive ved med at få, hvad du altid har fået” (Jack Canfield)
En udfordring Det var en udfordring for mig, at skulle formulere mål for de næste 10 måneder, og det var en ny måde at se mine kollegaer på. Men berigende! Det fantastiske ved MPM er, at der ikke findes en bestemt mængde mål, der skal opfyldes, for at det kan være en succes. Det er op til den enkelte at vurdere om målet er nået. Jeg kan kun opfordre alle til at prøve. Har du fået lyst til at afprøve Hørbys MPM, kan du hente spørgsmålene på hjemmesiden.
Et år på efterskole er noget, man vælger. Der er mange forskellige årsager til valget, men ønsket om at forandre noget, er et ønske alle har. At sætte mål for sit liv, forudsætter, at man tager stilling til sit liv lige nu, og forholder sig til, om man bruger det tilfredsstillende. Bevidsthed om sit liv, øger muligheden for at leve det gode liv. Mål skal synliggøres I dette skoleår har vi lavet et nyt tiltag, som vi kalder ’Mine Personlige Mål’. Med 10 spørgsmål, der tager udgangspunkt i Howard Gardners intelligenser, kommer målsætningen hele vejen rundt. Alle på skolen, både elever og hele personalet, har nedskrevet individuelle mål og synliggjort dem. Rammen for at opnå disse mål, er skoleåret 2013/14.
Eksempler på mål fordelt på intelligensområder Intrapersonelle: Jeg vil prøve at lære mig selv bedre at kende. Jeg vil være bedre til at ikke blive utålmodig Prøve at få lov til at stå mere på egne ben.
18
Interpersonelle: Jeg vil være opmærksom på dem omkring mig, og måske sætte mig ind i deres sted. At blive del af et fællesskab. Vær venlig over for så mange som muligt. Kropkinæstetiske: Træne jævnligt og fokusere på mine madvaner. At blive bedre til at styre fjerbolden i badminton. Jeg vil gerne blive mere smidig. Logisk/matematiske: Jeg vil gerne tænke mere kreativt, og også bruge matematik i hverdagen. Jeg vil gerne forbedre mine evner, når det kommer til at bruge matematik-programmer som word-mat, Geogebra osv. Naturalistiske: Jeg vil ud i naturen på forskellige tidspunkter i løbet af dagen/året. Lære mere om mad fra naturens spisekammer. Fange fede fotos af f.eks. dråber, dug, pollen, insekter, spor af??………….osv.
Multitasking
Sproglige: Blive bedre til grammatik, både på dansk og på andre sprog + blive opmærksom på mit ordvalg.
Eksistentielle: Bare ved at gøre det… Jeg skal tage mit eget ansvar. Ved at se mine valg i øjnene og acceptere konsekvenserne.
Rumlig - Visuelle: Jeg kan tegne mere/lave labyrinter, så jeg kan få en bedre forståelse af rum, tegninger og kort. Tegne noget der ligner noget.
Motivation: Lad være med at vente til sidste tidsfrist med at aflevere afleveringer. Vil gerne kunne motivere mig selv til at komme i gang.
Musikalske: Spille nogle rytmer på trommer/lytte til genrer og numre jeg ikke har hørt før. Jeg vil altid gerne blive bedre til at spille klaver.
19
Følelser og fornuft – et kig ind i teenagehjernen
Af Johnni Rasmussen, lærer på Hørby Efterskole
V
ores hjerne udvikler sig hele livet igennem, men sjældent mere end i teenageårene. Hvordan bør man forholde sig til det som skole, og kan man måske endda drage nytte af det?
pruning, hvilket er en beskæring af forbindelserne i hjernen. Dette skal sikre de optimale forhold for udviklingen af fornuftsdelen af hjernen. En sådan proces tager dog både tid og kræfter. Men når vi nu ved dette, hvordan bør vi så forholde os til det som skole?
Den nok så omtalte fedtklump kaldet hjernen, består lidt forenklet sagt af tre dele. Det autonome nervesystem der styrer kroppens basale funktioner, dernæst kommer bl.a. det limbiske system, som også omtales som føledelen af hjernen og sidst men ikke mindst præfrontal cortex, altså tænkehjernen, hvor fornuften bor. Det var en masse svære ord, men det er nu slet ikke så kompliceret endda.
Eksekutive funktioner og undervisning I efteråret har 9. klasse bl.a. arbejdet med et projekt. Denne disciplin er gennemgående for en stor del af hele det danske undervisningssystem, og selvfølgelig er det også et element, der er at finde på Hørby Efterskole. Det gode projekt er kendetegnet ved at eleverne, helst i grupper, viser, at de selv kan planlægge og strukturere deres tid og opgave, samt løbende evaluere deres proces. Dette er, set fra et kognitivt synspunkt, dog noget af det sværeste man kan bede en teenager om. I tænkehjernen finder man det, der kaldes eksekutive funktioner, evnen til at planlægge, udføre og evaluere en given opgave. Mange voksne gør dette hver dag helt uden at tænke nærmere over det, men for en teenager med en hjerne, der er i en rivende udvikling, er det store ting at forvente. Man kunne spørge, om vi ikke bare kunne lade være med at anvende projektarbejde som undervisningsform, når det nu er så besværligt? Så er der bare det, at hjernen er doven og gør, hvad den plejer, hvis den ikke får besked på andet. Med andre ord er det helt afgørende, at vi træner de eksekutive funktioner sådan, at de udvikler sig optimalt hos den enkelte
I efterskolesammenhænge er det især forholdet mellem følehjernen og tænkehjernen, der bliver interessant. Det flyver rundt med hormoner, der forstyrrer, men som samtidig udvikler balancen mellem de to hjernedele. Forholdet mellem drenge og piger bliver pludseligt meget mere spændende, man spejler sig i alle de andre, som jo er meget pænere, sejere, klogere og har mange flere venner end en selv. Alt dette tager meget nemt fokus fra noget så tankekrævende som undervisning. Tænkehjernen er i øvrigt slet ikke færdigudviklet, når man er teenager. I denne periode sker der nemlig det der hedder
20
Hjernegymnastik
Det er netop denne kamp om kontrollen, der foregår i en teenagers hjerne hele tiden. De stærke, dominerende og ofte modstridende følelser skal kontrolleres af fornuften, som ikke engang er helt færdigudviklet endnu. Det bliver i sidste ende et spørgsmål om træning af denne disciplin, samt en tilhørende accept af at denne kamp aldrig helt stopper - dog bliver den lidt mere jævnbyrdig med alderen.
elev. Her på Hørby Efterskole skaber vi undervisningsmiljøer baseret på læringsstile og mange intelligenser for netop at sikre, at de bedste forhold for denne udvikling er til stede. Det handler om kontrol Lad os forestille os en rytter på sin hest. Hesten er selvsagt meget større og stærkere end rytteren, men det er dog rytteren, der bestemmer hvor hesten skal gå hen. Således burde det da i hvert fald helst være.
21
Adventure på Hørby Efterskole Af Dennis Svendsen, lærer på Hørby Efterskole
E
t splinternyt valgfag, der hedder adventure, med timer hver eneste uge – det har vi ikke! Men til gengæld har vi et adventure-tilbud, der er bredt ud over forskellige begivenheder i løbet af året, hvor vi året igennem stiller eleverne over for en række udfordringer af såvel fysisk, psykisk, eksistentialistisk og social karakter. Udfordringerne er af varierende hårdhed, nogle er obligatoriske, mens andre kan tilvælges. Nogle er indlagt i skolehverdagen, andre ligger i emneuger og weekends. Nogle stiller krav til sociale kompetencer, nogle tester hvor langt man er villig til at gå for at gennemføre - og nogle er bare modbydelige. Fælles for dem alle er, at alle deltagende elever bliver udfordret og får givet deres grænser et servicetjek.
sove, så mærker man sig selv! Udover, at det er fysisk og psykisk hårdt, får man her testet sine samarbejdsevner, ligesom de sociale kompetencer kommer på prøve, når man selv er presset og oven i købet skal forholde sig til andre trætte turdeltagere. Til fjelds eller op på en alpetop Et efterskoleår på Hørby byder på en skitur, hvor mange elever prøver at stå på et par alpine ski for første gang. Her er en fysisk krævende langrendstur ud i de norske fjelde eller sydtyske alper en fast del af programmet. Elve bliver krydset, bjerge bliver besteget (til fods og på ski), sammenhold og venskab fødes, elge krydser vores vej, men højdepunktet er altid, når vi får en kop varm kakao og en velfortjent madpakke! Hørby Adventure Race Slutteligt bliver eleverne tilbudt at deltage i et Hørby Adventure Race - inspireret af Nordic Race og Adventure Race. Et race, hvor man skal tilbagelægge mange kilometer til fods, på cykel og i vand. Indlagt på ruten er udfordringer af forskellig karakter, hvilket gør det i forvejen hårde løb enormt krævende. Cross Fit i vand, terrænløb, navigation, et kort orienteringsløb, løb igennem vand over til en ø er blot nogle af de ting deltagerne bliver udsat for på ruten.
Allerede i vores efterårsemneuge bliver grænserne synet og tjekket. Her er overskriften ’Flyt dig!’. Her bliver eleverne blandt andet udsat for en laaaang gåtur med udfordringer. De bliver konstant stillet over for valg, der vil have konsekvenser for dem, lige som de fysisk bliver presset på en triatlon. Gennem ugen skal man hele tiden forholde sig til sig selv, sin formåen, sine grænser, sine valg og konsekvenserne heraf. Mange vabler, lidt mad og næsten ingen søvn Senere på året venter en overlevelsestur ud i det kolde, snedækkede landskab. Udfordringerne her er ukendte for deltagerne. De ved blot, at det bliver hårdt, koldt og ubehageligt - og dejligt at komme hjem! Når det er mørkt og koldt, og man har gået i ni timer, man har vabler på fødderne, og man ved faktisk ikke, hvornår man er færdig med at gå, hvornår man får lov til at spise eller
Dette er et lille udpluk af de udfordringer, der hører ind under Hørby Efterskoles adventure-linie, som eleverne møder hen over året. Fælles for alle disse oplevelser er, at man på en eller flere måder bliver presset og får flyttet grænser – og, at disse oplevelser er med til at sætte rammerne for et udfordrende skoleår på Hørby Efterskole.
22
Lad dig føre ud over egne grænser
23
24
25
Hva’ laver de egentlig i musik? Af Mark Christiansen, lærer på Hørby Efterskole
N
år man som kommende elev på Hørby Efterskole bladrer i vores mange valgfagsbrochurer, får man en kort beskrivelse af indholdet i vores fag. Vi lægger stor vægt på, at alle kan vælge alle fag, blot man har en interesse for det, som faget indeholder. Vi mener nemlig, at man med motivation kommer rigtig langt!
sammenspil med hinanden lærer eleven, hvordan instrumentalisten indgår i den helhed, der skaber det musiske udtryk, og en bevidsthed om dette er nødvendigt for at kunne skabe den type produktioner og forestillinger, som vi på Hørby Efterskole har en lang tradition for. I musiktimerne bruger vi langt det meste af tiden på sammenspil, og musikken fremføres til flere koncerter, optrædener og forestillinger i løbet af året.
For at vælge musik er det dog lidt anderledes. Her stiller vi det krav, at man på forhånd har minimum to års erfaring på sit instrument, og samtidig har et passende node- og/ eller akkordkendskab. Grunden hertil er, at vi i musikundervisningen lægger vores vægt på, at arbejdet ligger i at udvikle sig fra at være instrumentalist til at være musiker. Det handler om, at en musiker blandt andet er i stand til at se ud over sit eget instrument og være opmærksom på sit og andre instrumenters rolle i musikken, hvordan musikkens udtryk skal formidles, samt være opmærksom på parametre som dynamik, tonalitet og form. Disse færdigheder er krævende discipliner, som er udfordrende for den enkelte elev, og derfor er det nødvendigt med et vist nødvendigt overskud og kendskab til sit instrument for at arbejde med dette.
I indeværende skoleår optrådte eleverne første gang allerede en måneds tid efter skolestart til et stort efterskolearrangement på havnen i Aalborg. I slutningen af oktober afholdt vi en stor koncert til den landsdækkende Spil Dansk Dag – et arrangement, som Hørby Efterskole har markeret hvert år i hele den tid, man har afviklet Spil Dansk Dagen. Her optrådte vores musikelever og sangere sammen med børn fra Hørby Børnehus, Hørbys dagplejere og elever fra Hørby-Dybvad Skoles indskolings- og mellemtrinsklasser med et flot resultat til følge. Op til jul øves op til Hørby Efterskoles juledag ’Første Lørdag i Advent’, hvor elevernes familier og venner inviteres til et hyggeligt julearrangement på skolen. Her fremfører musik- og dramaeleverne et juleshow med julemusik, sang, dans og drama. Efter nytår begynder øvningen op til skolens årlige musical, som jo også er en af Hørby Efterskoles store traditioner - en tradition, om hvilken man med rette kan sige har været med til at sætte skolen på efterskolernes landkort.
Årets gang i musiklokalet I denne proces er sammenspil i højsædet. I det musiske
26
On the Road… Efter musicalen har vi tidligere lavet musikoptagelser i skolens musikstudie, eller deltaget i efterskolernes Aftrykfestival. I år har vi dog tænkt os at prøve noget helt nyt. I år har vi nemlig planer om i foråret at lave en turné, hvor musikeleverne og megavoiceholdet tager en dag på landevejen og kommer ud og spiller en masse koncerter i løbet af dagen.
Tanken er at besøge skoler, gågader, butikscentre ol., hvor vi alle steder fremfører en kort koncert. Målet er at fylde hele dagens program helt op, så eleverne måske når at spille 10-15 koncerter på én dag! Det er første gang vi prøver sådan et projekt, så de endelige rammer er ikke fastlagt helt endnu – vi tager os den frihed at få ideer undervejs. Men sjovt, inspirerende og oplevelsesrigt vil det med garanti blive!
Musikere on stage til Spil Dansk Dagen
27
Er vejledning i efterskolen for uddannelsen eller for livet? Af Mette Ravnholt, Skolevejleder på Hørby Efterskole
V
ejledning i efterskolen tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for
en hensigt med en særdeles lødig etik. Vejledning i alle døgnets timer Rent historisk skete der det i 2004, at der i hele Danmark blev lavet 45 UU-centre, som rykkede vejlederne fra folkeskolerne og ind i centrene. Dette var altså en centralisering af uddannelsesvejledningen for unge op til 25 år, men på trods af centraliseringen fik efterskolerne, som den eneste af grundskolerne lov til at bibeholde vejledning af de unge, der vælger efterskolen. Den overvejende årsag til dette var, at man fandt, at efterskoleformen havde optimale muligheder i vejledningssammenhænge. Det blev vurderet, at vejledernes/lærernes samvær med de unge i alle døgnets timer, giver optimale muligheder for god og helhedspræget vejledning. SÅDAN!
fremtiden. (uddrag af Efterskoleforeningens nyfødte vejledningssyn)
Da Efterskoleforeningen barslede med det nye Vejledningssyn i sensommeren 2013, var det samtidig en barsel med et, i uddannelsesregi, nyt og ukendt fænomen. Noget lignende findes simpelthen ikke i andre uddannelsesvejledningskredse i Danmark. Det, at man har taget stilling til, hvad efterskolerne kan byde ind med, og hvad de har som overordnet værdisæt, indhold og etik gør, at man i vores skoleverden har fået sat ord på en i forvejen eksisterende praksis. Ligeledes har det givet muligheden for, at vejlederne på den enkelte efterskole, kan relatere den måde de udøver vejledningen, til det fælles vejledningssyn – og altså følgelig mere ensartet vejledning landet over. Vejledningssynet skal støtte os, i det vi gør, men også styrke effekten og kvaliteten af det arbejde, der udføres. Med andre ord, er det med en formuleret retning lettere at gøre, det vi er gode til endnu bedre. Dertil kan siges, at læser man hele vejledningssynet (hvilket jeg kan anbefale!), vil man se et nærmest smukt indhold og
Den vigtigste rolle Det er altså der vi står nu, og det er vi vejledere rigtig glade for og stolte over. Dette er så blot blevet yderligere cementeret ved Efterskoleforeningens Vejledningssyn. Ser vi på citatet i min indledning, så synes jeg jo, at det ”med udgangspunkt i individet og er en proces der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden”. Vi vejledere kan næppe få en vigtigere rolle i ’dannelseslandskabet’! Vi er med til at gøre unge livsduelige, hvilket så igen gør den unge uddannelsesparat og i stand til at træffe kompetente valg. Dét er da vigtigt!
28
Læs hele det nye vejledningsmanifest for efterskolen: www.efterskoleforeningen.dk/ da/Paedagogiske-temaer/Vejledning/Vejledningssyn
God vejledning flytter verden, og du er på vej
Fællesskabet som vejledningens rum Tænk at være med tæt på, hvor den unge begynder at forholde sig til sig selv, usikkerhed, skråsikkerhed, realisme, selvværd, tvivl og egne ønsker, relateret til egne realistiske muligheder. Der, hvor man måske er med til at åbne et ungt menneskes øjne for sine mange intelligenser og dominerende læringsstile. Der, hvor man følger og ser selvindsigten og selverkendelsen blive til nogle af den unges pejlemærker for, hvad han eller hun kunne finde værdi i at beskæftige sig med. At være med i den dannende samtale, hvor man skal vælge ud fra faktiske muligheder og ikke ud fra, hvad der er prestigegivende i ens omgivelser. Ja, dette er stort, men det allerstørste er:
”Vejledningen tager afsæt i etiske principper om tillid, respekt, ligeværdighed, uafhængighed og åbenhed i vejledningen.” og ”Efterskolens fællesskaber er et væsentligt rum for vejledningen”. På efterskolerne er det altså ikke kun vejlederne, der er med til at gøre livsduelige unge, NEJ det er hele personalet. Derfor er der herfra stor TAK opad, for at jeg har fået lov at være hvor det er vigtigt, ja nærmest livsvigtigt!
29
Elevernes tale - dimission 2013
Ved dimissionsfesten lørdag den 29. juni holdt Hjalmar denne tale til sine venner fra efterskoleåret på Hørby.
Af Hjalmar van der Buchwald, elev på Hørby Efterskole 2012/13
H
ej alle sammen. Til jer der ikke kender mig så er jeg Hjalmar Buchwald og jeg har gennem skoleåret 2012/13 været elevrådets formand.
Vi har haft mange gode oplevelser med skolen. Jeg kan hurtigt nævne vores efterårs- og juleemneuge, alle vores skøre og sjove arrangementer, skituren og musicalen. Det er oplevelser, der har sat dybe spor i os, og som vi altid vil have i vores hjerter, og det er ting som jeg personligt aldrig vil glemme.
I går kom jeg og spurgte vores forstander Mogens om jeg måtte holde en tale på dagen for vores dimission. Det måtte jeg på den betingelse, at jeg holdt den på elevernes vegne. Altså som elevrådsformand. Og så har jeg siden gået og forhørt mig hos forskellige elever om, hvordan deres år på Hørby Efterskole har været.
Hvordan skulle vi nogensinde være kommet helt derud, hvis det ikke var for de fantastiske lærere, der pressede os og guidede os i den rigtige retning. Det er vi mange, der er taknemmelige for. Når jeg har spurgt de andre elever, er der også bred enighed om, at lærerne hver især har gjort deres særlige indtryk på os, og vi vil aldrig glemme dem. De er så rummelige, så hjælpsomme, lyttende og forstående, men samtidig er de skøre, sjove og dejlige at være sammen med. Så tusind tak for, at I er dem, som I er! I har virkelig været fantastiske i vores øjne!
Selv har jeg selvfølgelig også noget på hjerte, ellers ville jeg ikke selv vælge at holde en tale. Tiden inden vi startede, og da vi stod på Hørby den første aften var jeg, sammen med mange andre meget nervøs. Vi blev hevet ud af vores trygge rammer og fik at vide, at nu skulle vi bo her de næste 10 måneder. Det havde jeg svært ved at forholde mig til i begyndelsen, især på grund af alle de nye mennesker.
Personligt vil jeg gerne takke Helle Krogsgaard min huslærer, der har stået der gennem op- og nedture. Altid har været villig til at hjælpe mig uanset hvor langt nede, jeg har været. Tak Helle.
Men de skulle senere vise sig, at være nogle af de dejligste mennesker, som jeg nogensinde har mødt. Og lærerne var gode ved os, det mærkede vi allerede på introturen, hvor de var gode til at ryste os sammen på kryds og tværs, og der blev hurtigt skabt en kemi, der senere skulle vise sig at blive til fantastiske venskaber.
Men, det er ikke kun lærerne, der er der for os. Jeg taler selvfølgelig om alle de fantastiske venner, man får i løbet af året. Jeg ved i hvert fald, at jeg har fået nogle venner, som jeg vil gøre alt for, og som jeg ved vil stå ved min side. Og vi
30
er mange, der er evigt taknemmelige for at have fået muligheden for at lære hinanden at kende og lære at elske hinanden. I går, da vores fuldstændig vidunderlige afslutningsaften var slut, stod jeg med tårer i øjnene og følte mig helt tom indeni, fordi alt det vi havde bygget op og værnet om i løbet af et helt skoleår, blev slået ud af hænderne på os. Sådan føltes det i hvert fald. Men, vi kan trøste os ved minderne og for mit eget vedkommende ved jeg, at jeg altid vil have det, som vi byggede op gemt inden i mig, og jeg håber, at I også vil gemme det inden i jer. Efter ferien står der et nyt kapitel i vores liv for døren, selv er jeg så heldig, at jeg skal gå i klasse med to gode venner herfra. I det nye kapitel skal vi bruge alt det, vi har lært her i løbet af året - så ved jeg det nok skal gå os alle sammen godt. I dag er måske sidste dag, vi er samlet – alle os, der gennemførte et helt år på Hørby Efterskole, og det er noget meget specielt. Derfor vil jeg gerne takke hver og en af jer for et uforglemmeligt år, som altid vil stå klart i min hukommelse. Jeg elsker og glemmer aldrig Hørby Efterskole – tak for et vidunderligt år!
Man skal turde se tiden efter Hørby i øjnene!
31
32
I sin årlige artikel om historien på Hørby Efterskole sætter Finn Jakobsen fokus på den betydning eleverne fra Grønland fik for skolens eksistens tilbage i 1972.
Grønlænderne reddede os i 1972 Af Finn Jakobsen, tidligere forstander på Hørby Efterskole
D
a jeg i sommer havde opsyn ved kunstudstillingen på Retfærdigheden i Sæby, ringede min mobil. En stemme sagde: Hej Finn - det er Wilhelm! Kan du huske mig? Jeg var elev hos dig for 41 år siden – sammen med Louise, som jeg blev kæreste med på skolen, og som nu er min kone…
Grønlandsministeriet godkendte vores 20 ugers kursus, og inden længe havde 25 grønlandske elever meldt sig. Dermed havde grønlænderne sikret, at Hørby Ungdomsskole den 9. april 1972 kunne starte med 25 grønlandske elever og 12 danske! Utrolig uvidenhed om ’fremmede’ At første elevhold havde overvægt af grønlandske elever gav anledning til mange udfordringer både for skolen og for skolens omgivelser. Mange af de danske elever havde svært ved at acceptere at være i mindretal. Flere forlod skolen, og generelt havde danskere på det tidspunkt meget lidt viden om grøn-
Jeg kunne sagtens huske Wilhelm og Louise, der begge var på skolens første elevhold. De var fra Grønland. Nu var de i Danmark og ville gerne besøge os. Vi fik hurtigt arrangeret et besøg hos os, og så blev der snakket mange gamle minder fra dengang…. Skolestarten blev reddet! Skolestarten i 1972 var svær. Skolen var selvfølgelig ukendt, og den planlagte skolestart 1. april havde omkring nytår kun ganske få tilmeldte elever. Så få, at Kulturministeriet (som efterskolerne dengang var underlagt) meddelte os, at det økonomiske grundlag for at starte, ikke var til stede. Jeg kontaktede derfor Grønlandsministeriet og tilbød, at vi oprettede et introduktionskursus for grønlandske elever, der efter sommerferien skulle begynde på et regulært efterskoleophold i Danmark. Kurset skulle fagligt opgradere eleverne til dansk på 8. klasses niveau og derudover give intensivt danskundervisning.
Louise, Wilhelm og Finn anno 1972
33
Uvidenheden til fremmede, og uviljen til at være sammen med dem var den gang udpræget, – men man kan vel med rette spørge, om indstillingen til mennesker, med anden etnisk baggrund end dansk, i dag er blevet bedre? Stadig forbindelse til nogle af de første grønlændere Grønlænderne var meget stolte af deres land og elskede at fortælle om den skønne natur. Og selvfølgelig havde de traditioner og skikke, de prøvede at indvie os i. En af deres skikke var vi dog ikke så begejstrede for. Det var når det lykkedes for nogle at skaffe ’mattak’ på Kgl. Grønlandske Handel. Når det blev opbevaret på værelset gav det bestemt ikke altid en særlig god duft på gangene! De samme tre i 2013
Deres imponerende land, skikke og traditioner fik Emmy og jeg lov at opleve, da vi i 1973 blev udpeget af Grønlandsministeriet til at ledsage dette års grønlandske efterskoleelever hjem. Og i dag har vi stadig forbindelse til flere af disse elever, og nu er det blevet lettere at kommunikere bl.a. på Facebook. Men endnu skønnere er det da at opleve som da Louise og Wilhelm lige pludselig dukkede op efter 41 års fravær. Og lidt underligt er så at høre, at de for længst har haft sølvbryllup og har 7 børn og 11 børnebørn. – Måske siger det også lidt om vores egen alder??
lændere. Jeg husker en mor, der ringede og meldte sin datter ud, fordi hun mente, at grønlændere var underudviklede mennesker, der kom fra udsteder i Grønland, hvor de levede som dyrene i naturen. Det skulle hendes datter ikke opleve! Og en lokal mand ringede en dag og bad mig komme og hente nogle ’sorte mennesker’, der måtte være løbet hjemmefra. Han var utryg ved, at de bare kunne gå frit i byen! Men på skolen oplevede vi jo selvfølgelig de grønlandske elever helt anderledes. De var som danske elever individuelle og forskellige. Men overordnet var grønlænderne en stor gevinst for skolen – ikke kun økonomisk! De skabte et gæstfrit, smilende og humoristisk miljø omkring sig. De var hjælpsomme og mange var meget musikalske og delte gerne musikglæden med os andre.
Men vi glæder os stadig over, at grønlænderne reddede vores skolestart i 1972!
34
Prakti(s)k kommunikation Af Heidi Holler, studerende ved Aalborg Universitet og i praktik på Hørby Efterskole
I
efteråret 2013 har jeg, som led i min Kandidatuddannelse i Læring og Forandringsprocesser, været tilknyttet Hørby Efterskole. Her har jeg været en del af de nye markedsføringstiltag, som er blevet en endnu større del af efterskolens hverdag.
bidraget til markedsføringsarbejdet. Blandt andet er den nye hjemmeside krydret med nye menuer og detaljer om Hørbys arbejde med de fire læringsstile, som ekspliciterer Hørbys styrke på efterskolemarkedet. Yderligere er også Hørbys facebookside inddraget i de nye markedsføringstiltag, hvor klare mål for brugen af de sociale medier er blevet udarbejdet og implementeret. Afslutningen på forløbet var en workshop med fokus på kreativitet og idegenerering, som skal fremtidssikre den igangsatte markedsføringsindsats.
Da jeg for 10 år siden skulle beslutte mig for, på hvilken efterskole jeg ville tilbringe mit år, var ventelister en selvfølge. Det handlede om hurtigt at blive skrevet op – gerne flere år i forvejen. Det var gode tider for efterskolerne. Det er det ikke mere. Det faldende elevtal på flere af landets efterskoler stiller nye krav til markedsføringsarbejdet, en kendsgerning som Hørby Efterskole har handlet på. Hørby har planlagt nye tiltag, som skal tydeliggøre skolens profil og gøre den mere synlig på markedet. Min opgave har i den forbindelse været, at hjælpe nogle af de nye markedsføringstiltag i gang, samt at inspirere Hørbys generelle kreativitet og markedsføring på et mere langsigtet plan, og skabe grobund for endnu flere spændende tiltag i fremtiden.
En praktikants vurdering Min tid på Hørby Efterskole har budt på mange nye indtryk og en erfaring, som har inspireret mig i mit arbejde med kommunikation. Hørby er en efterskole i udvikling, som med åbne arme har modtaget en praktikant som mig - selvom det var nyt for både dem og for mig. At være innovativ og gå nye veje er ikke kun vigtigt i markedsføring, det er også vigtigt i undervisningen. Måske er det netop derfor praktiktiden hos Hørby Efterskole har givet mig både personlig og ikke mindst faglig sparring og udvikling. Jeg har, i ægte Hørby stil, lært som jeg er – en vaskeægte kommunikationsnørd.
Markedsfør dig, som du er! Som kommunikationsstuderende har jeg en klar overbevisning om, at markedsføring ikke handler om at fortælle ’hvem man er’, men i stedet at vise ’hvorfor man er’. Oversat til praktisk markedsføringsarbejde, vil det sige, at markedsføring, i mine øjne, handler om at vise Danmarks ungdom hvorfor Hørby Efterskole er det bedste og det mest rigtige valg for dem. For Hørby Efterskole har det betydet et større fokus på læringsstile – både i undervisningen og i markedsføringen, hvor jeg har
35
Man må skille sig ud, hvis man skal nå ud over rampen
På forældreweekend Af Annie Skadhauge, forældre til elev på Hørby Efterskole 2012/13 og 2013/14
E
n god måneds tid inde i skoleåret 2013/14 var det fredag til lørdag tid til Hørby Efterskoles nyeste tradition - forældreweekenden. Som forælder er det med sug i maven, man sender sit unge menneske af sted på efterskole, og det er derfor rigtig rart at opleve hvad deres skolegang indeholder.
Fredag mødte vi ind sidst på eftermiddagen, hvor vi – både forældre og elever – var på en smuk fredagstur. Vi gik eller løb ca. seks km i Hørbys nærområde, og fik nogle rigtig gode snakke med sidemanden, eller kunne beundre den skønne natur. Efter turen var vi godt sultne til aftensmaden, som vi hus-vis indtog i hallen. Det er igen godt for fællesskabet dels i huset, men også for vi forældre, der fik hilst på hinanden. Læringsstile i praksis De gode snakke og aftensmaden blev efterfulgt af et foredrag for os forældre, og øvelser som vores børn havde lavet i introforløbet. Blandt andet havde vi en øvelse, hvor vi i gruppen skulle huske ca. 30 navne. I første omgang blev navnene bare nævnt, og der var det svært at huske mere end et par stykker. Vi gentog øvelsen, hvor vi skulle tilføje et kendetegn sammen med vores navn, og nu blev det noget nemmere. I første omgang er det jo en sjov leg, men det sætter også tankerne i gang, om hvordan vi som mennesker
36
lærer på mange forskellige måder. Det er i den grad et af fokuspunkterne i hverdagen på Hørby Efterskole, og det er sundt for alle at finde ud af, at der ikke kun er én måde at lære tingene på, selv om vi i sidste ende kommer til det samme resultat. Fredagsbal i hallen Efter en rundtur til forskellige fag og værksteder, hvor vi igen erfarede, at man kan lære på mange måder, også set i lyset af de forskellige personlighedstyper vi er, kom vi tilbage til hallen, hvor eleverne mimede forskellige eventyr, vi bagefter skulle gætte. Vi forældre fik igen en oplevelse af, hvad det ville sige at være en del af et stort hold og fællesskab, da hele elevholdet med stor gejst dansede for os. Bagefter blev vi så budt op til dans og instrueret af eleverne i to danse. Med et godt grin i maven og et stort smil på læberne gik forældrene til natmad, og eleverne til køjs. Som selv at være efterskoleelev Lørdag morgen startede med den lille morgentur, hvor man igen får lov at være en del af elevernes hverdag, og vi måtte først komme af sted efter, at værelset var godkendt af en lærer – akkurat som til dagligt. Efter morgenmad i spisesalen var der forskellige værksteder, vi kunne melde os på alt fra sport og sandwichsmøring til maling og håndarbejde. Igen en formiddag, hvor vi kunne snuse til livet som efterskoleelev - og endda med stor hygge og gode snakke undervejs. Weekenden sluttede med spisning af velsmurte sandwich, og jeg for min del synes næsten, at det var helt ærgerligt, at jeg nu var på vej hjem igen. Samhørigheden og det at være en del af et større fællesskab er vigtige ting i dag, og måske mere end nogensinde nu, hvor det i lang tid har været det enkelte individ, der har været i fokus.
Efterskoleudfordringer i virkeligheden - også for forældrene
37
Nyt fundament til de næste 40+ år Af Morten Sønderskov, formand for Hørby Efterskoles Elevforening
H
ørby Efterskole har nu eksisteret i mere end fyrretyve år, og har igennem årene haft mere end 4000 unge mennesker igennem et skoleophold i Hørby. Hørby Efterskoles Elevforening består af alle de 4000 personer der har været, og til dels stadig er, en del af fællesskabet i Hørby. Personer, der om nogen har et forhold til Hørby Efterskole, og hvad det vil sige at være elev - at leve, bo og på alle måder være en del af efterskolelivet på Hørby.
etablere efterskole i Hørby. De to foreninger har siden starten været med til at danne fundamentet for Hørby Efterskole. Men, som med alle andre bygninger kan fundamentet med tiden trænge til lidt forstærkning, for at sikre et fortsat solidt og stålfast fundament mange år frem i tiden. Indre Mission meddelte i foråret 2013, at de ikke længere føler, de kan bidrage med det, der skal til for fortsat at sikre fundamentet for efterskolen. Derfor melder spørgsmålet sig så, hvor finder man en forening, der har medlemmer, og som interesserer sig for og ved, hvad det vil sige at være på efterskole? Elevforeningen... Jeg tror på, at vi som elevforening har rigtig meget at bidrage med. Vi har om nogen erfaring med efterskolelivet, og jeg tror på, at vi med baggrund i den erfaring også har rigtig meget at tilbyde, og vil kunne hjælpe med, at sikre et solidt og sundt fundament for Hørby Efterskole de næste 40+ år. Det er en spændende mulighed, og jeg vil opfordre alle I forhenværende elever - nuværende medlemmer af elevforeningen - til at komme til elevstævnet og være med til, på vores årlige generalforsamling, at vedtage vores indtræden i Hørby Efterskoles Bestyrelse, og være med til at sikre fundamentet for vores efterskole fremover.
Det hele startede tilbage i 1970'erne, hvor en gruppe mennesker med udgangspunkt i Blå Kors og Indre Mission fik ideen om at Eleverne er klar til en indsats for Hørby
Vi ses til elevstævnet lørdag den 12. april 2014.
38
husk 2014 9., 10. og 11. april ÅRETS MUSICAL OPFØRES
12. april ELEVSTÆVNE Kl. 11.00: Velkomst for jubilarer. Herefter jubilæumsmiddag for følgende årgange:
2008/09 2003/04 1998/99 1993/94 1988/89 1983/84 1978/79 1973/74
Kl. 13.30: Musical, generalforsamling og kaffebord. Husk tilmelding på: www.hørbyefterskole.dk
39
Tillykke med valget
– du er nu i Styrelsen for Efterskoleforeningen
Af Helle Krogsgaard, lærer på Hørby Efterskole og medlem af Efterskoleforeningens Styrelse
A
t det kom bag på mig, kan måske virke mystisk, da jeg trods alt selv havde valgt at stille op. Det var dog en underlig fornemmelse, at folk jeg kendte og især folk jeg ikke kendte, havde valgt, at jeg skulle repræsentere landets efterskoler. En tillid jeg håber, jeg kan leve op til.
Søren (den lille på billedet) og jeg har en del tilfælles. Jeg har i rigtig mange år, foretrukket at udforske mit liv gennem mennesker. Da jeg jo har arbejdet på Hørby Efterskole i 24 år, har der været rigtig mange forskellige mennesker at udforske, og gennem dem er jeg blevet klogere på mig selv og mit liv.
Løft hovedet og mærk verden
Jeg blev (næsten bogstavelig) grebet af Grundtvig, da jeg første gang satte min fod i Vartov. Historiens vingesus tog pusten fra mig. At gå på de samme brosten osv. som Grundtvig og høre rådhusklokkerne uden for vinduet til det første styrelsesmøde, var begyndelsen på en vækkelse for mig.
At jeg nu, i kraft af mit nye hverv, skulle til København, var ikke noget der tiltalte mig - det var et nødvendigt onde.
Hver gang jeg forlader min trygge havn i Nordjylland, sker der nye forunderlige ting. Disse nye ting sætter så tingene i det dejlige Nordjylland i perspektiv, og på den måde er min tilværelse i øjeblikket en lang berigende opdagelsesrejse, der bringer mig rundt i hele Danmark. Et Danmark, der er beboet af enestående mennesker, som jeg også mangler at udforske og lære af. TAK!
At jeg tog skridtet og sprang de 70.000 favne, gjorde at jeg blev fri – ligesom Søren. Der er mindst 70.000 favne ned. Plakat for Grundtvig/Kierkegaard ugen 2002 på Vartov tegnet af Per Marquard Otzen
40
41
Året der gik... Af forstander Mogens Vestergård Pedersen
Livsvejen Den kom hertil fra Frankrig som en rå træskulptur i foråret 2012, og blev stillet op på plænen foran skolens gamle hovedbygning. Her var den fra begyndelsen med til at binde bygningens fortid som håndværkerskole sammen med dens nutid som efterskole. Når skulpturen kan være sammenbinder, handler det om, at den i 1948 er tegnet af en elev på Hørby Håndværkerskole – en elev, der som så mange andre gennem tiden har forladt skolen på Snedkergårdsvej med ny viden og ny erkendelse i sin bagage. Skupturen fik en tid lov til at stå i råt træ, men i løbet af sommerferien har skolens tidligere forstander Finn Jakobsen, der i dag også er kendt som en af Sæby Kunstnerne, omdannet den til et kunstværk med navnet ’Livsvejen’. Livsvejens grundfarve er sort, men de nederste lægter har fået den grønne farve, der skal symbolisere begyndelsen på alt levende, der kommer fra jorden. Så er der en rød lægte, der naturligvis er den røde tråd vi alle søger som rettesnor i tilværelsen, ligesom to lyse grå lægter, der søger fremad og opad er en vej, der kan føre til drømmene langt ude i fremtiden – ude bag de blå skyer. Og netop den blå farve findes i skulpturens top, hvor en blåfarvet trekant symboliserer livets endelige mål – at leve i tro, håb og kærlighed. Skulpturens symboltydning har således budskab til alle livets forhold uanset det handler om livet i sig selv, om arbejdslivet eller om det åndelige liv! Kunstneren selv fortæller om tankerne bag Livsvejen
42
Året der gik
Brand Promise, Challenges og Storytelling Der er ikke så mange unge i alderen 14-18 år, som tilfældet var for blot få år siden. Det er et faktum, enhver efterskole må indrette sig efter, og måske kan der gå en enkelt tanke tilbage til dengang – for bare tre til fire år siden – hvor fyldte senge og lange ventelister var en del af det normale billede på mange efterskoler. Stadigvæk handler det om, at der skal leveres et godt og solidt skole- og uddannelsestilbud til eleverne, hvor faglig og personlig udvikling er Hørby-flaget vejrede over arrangementet ‘Efterskolerne på havnen’ i Aalborg i fokus. På Hørby Efterskole kommer dette til udtryk i tandet om at kigge på, hvad det er, som sker på skolen og finde kerne om livslang læring, som det pædagogiske sigte tager ind til de steder, hvor eleverne vil opleve ’X-Faktor’ i deres efsit udgangspunkt i – et udgangspunkt, der udtrykkes i skolens terskoleophold – altså der, hvor de får oplevelser, som de ikke Brand Promise ’Lær som du er’. lige havde set komme. Men, også på en lang række andre områder har Hørby Efterskole I den forbindelse handler det også om, hvad tingene kaldes, så markeret sig hen over de seneste år, og således var det i vintemåske vil ’Barskmandsnisseturen’ fra juleemneugen fremover ren 2013 første gang, at skolen deltog på Uddannelsesmessen blive kendt under navnet ’Winter Challenge’? i Aalborg, hvor rigtig mange var forbi standen, ligesom skolen op til efterårsferien havde premiere på sin biografreklame, som Se Hørby Efterskoles biografreklame her: kunne følges på de hvide lærreder i Aalborgs biografsale. www.youtube.com/watch?v=fM7E9qEi7X8 Et efterskoleophold er bedst når uddannelse, dannelse går hånd i hånd med oplevelser og udfordringer. Den historie skal fortælles igen og igen – og i mange sammenhænge handler
43
Året der gik
Efterskole i nye rammer
Og netop som følge af udviklingen af en ny pædagogisk tilgang til undervisning, har Hørby Efterskole, ikke længere brug for en række ensartede lokaler, hvor den mest naturlige indretning er en dørrække, en midterrække og en vinduesrække, og hvor eleverne sidder to og to ved bordene rundt i lokalet.
Mandag den 3. juni var en dag, der var længe ventet. Denne dag blev der nemlig sat endeligt punktum for en lang byggeproces, der har stået på i og omkring Hørby Efterskole siden maj 2012. Men en mandag i begyndelsen af juni kunne skolen på en af de første lune sommeraftner invitere til åbent hus i forbindelse med den officielle indvielse af de nye lokaler.
Derimod handler det om lokaler, som er forskellige og som egner sig til, at eleverne i undervisningssituationen får mulighed for at arbejde på centralt beliggende steder med meget liv og mange folk eller lidt mere tilbagetrukket i omgivelser, hvor man i ro kan sidde og arbejde sammen i små grupper.
Med afslutningen af byggeriet har Hørby Efterskole, dels fået renovering af musikafdelingen med bl.a. en helt ny sal – ’Performance’ – til drama, dans og fysisk aktivitet, og dels fået et løft af hele undervisningsafdelingen, hvor især området omkring pejsestuen i dag fremstår helt anderledes og langt mere tidssvarende i forhold til skolehverdagens pædagogiske arbejde.
Alt dette og meget mere er der åbnet mulighed for efter, at det nye byggeri er taget i brug på Hørby Efterskole.
Pejsestuen op til indvielsen i juni
44
Året der gik
En tegning til Svend Åge Madsen Det er ikke hver dag, man får en fan, som tilmed er en kendt forfatter. Det skete ikke desto mindre for Jonathan Lillelund fra Ingstrup, der i skoleåret 2012/13 gik i 10. klasse i Hørby. Jonathan har ved flere lejligheder bevist, at han er en meget dygtig tegner, og da han i dansk skulle læse Aarhusforfatteren Svend Åge Madsens roman ’Jagten på et menneske’, valgte han at tegne sit bud på en tolkning af romanen. På Hørby Efterskole arbejdes der med de Mange Intelligenser, og en af Jonathans styrker er tegningens kreative udtryk, og i forbindelse med årets musical, var det naturligvis Jonathan, der tegnede plakaten. Hans tegninger er kendt som meget detaljerede, hvor hvert billede fortæller en historie. Derfor blev den færdige tegning en fortælling, hvor rigtig mange ting fra romanen er indfanget i ét billede. Efterfølgende blev Jonathans tegning sendt til Aarhus og ned til Svend Åge Madsen, der så ved selvsyn kunne se, hvad hans roman kan inspirere til. Ikke så lang tid efter, at brevet var blevet sendt, kom der et svar retur fra Svend Åge Madsen, der i en hilsen til Jonathan kunne fortælle ham, at han har fået en fan i forfatteren fra Aarhus.
Jonathan kan andet end at tegne. Her en installation lavet af klippekort
45
Det fem meter lange maleri ‘Alting har en tid’
Tid til kunst
der under titlen ’Alting har en tid’ har skabt et kunstværk i fem akter, der hver symboliserer tidsafsnit, som også et menneskeliv er inddelt i. Det er et faktum, at et menneske på sin vej gennem livet hele tiden kommer ud for, at noget skal afsluttes, mens noget nyt tager sin begyndelse, hvilket netop understreges af, at billedet på den ene side har afsluttede akter, men når man kigger efter, så er der alligevel figurer, farver og mønstre der fortsætter i næste akt – i det rum hvor noget afsluttes og nyt påbegyndes.
Som en markering af, at skolen i foråret 2013 fik et ’facelift’ i undervisningsafdelingen, var der en weekend i april inviteret til kunstudstilling. Her var en række lokale kunstnere, der alle på forskellig vis har eller har haft tilknytning til Hørby Efterskole, indbudt til at udstille et udpluk af deres værker. Næsten 100 mennesker – heriblandt en del Hørbynitter – lagde vejen forbi skolen for at se de mange billeder. En del tidligere elever har værker med på udstillingen, ligesom de to Sæbykunstnere Kirsten Johansen og Finn Jakobsen også var repræsenteret.
I første omgang var billedet kun i Hørby for at være med på forårsudstillingen, men skolen har siden hen fået mulighed for at købe det, så det nu har fået sin faste plads i det nyrenoverede bibliotek.
Udstillingens absolut største værk var malet af Finn Jakobsen,
46
Året der gik
Hørbyelever på toppen af Dagalifjell
Hørby og Dagali
dristige spring kommer i centrum i snowboardparken.
Der er noget med disse to lokaliteter. Det er nok de to steder flest Hørby-elever gennem de sidste næsten 25 år kan berette om oplevelser fra. Hørby selvfølgelig, men også Dagali, hvor rigtig mange af skolens vinterrejser er gået til.
Men, også på andre områder er de lidt mere krævende fysiske udfordringer ved at vinde indpas igen, og således bliver flere og flere elever tændte på det, som det hele begyndte med – nemlig det nordiske skiløb ’Langrend’.
Således også i 2013, hvor eleverne besøgte Dagali Hotel og det lille skicenter på randen af Hardangervidda, hvor Nordeuropas længste kælkebane stadig trækker, når det handler om fart og spænding.
Langrend har derfor fået sin egen dag for de elever, der bliver høje – først af kraftpræstationen, som det koster at komme op på fjeldet, og siden af den naturoplevelse det er, at nyde de store sneklædte vidder og stilheden, som dog lige kan blive brudt af et skrig fra en faldende langrendsløber på vej ned ad en fjeldside.
Aktiviteterne på skibakkerne har i de senere år ændret sig i retning af, at rigtig mange elever har snowboardet som det foretrukne ’vinterlegetøj’, og hvor de fysiske udfordringer og
47
Udgivelse: Hørby Efterskole. Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen. Foto: Brdr. Løkke, Hørby Efterskole. Fotograf Jørgen Nielsen Repro, sats og tryk: Outsource dk
48
