Grønlænderne reddede os i 1972: Finn Jakobsen

Grønlænderne reddede os i 1972

I sin årlige artikel om historien på Hørby efterskole sætter Finn Jakobsen fokus på den betydning eleverne fra grønland fik for skolens eksistens tilbage i 1972.

Af finn JAkobsen, tidligere forstAnder På Hørby efterskole

Da jeg i sommer havde opsyn ved kunstudstillingen på Retfærdigheden i Sæby, ringede min mobil. En stemme sagde: Hej Finn - det er Wilhelm! Kan du huske mig? Jeg var elev hos dig for 41 år siden – sammen med Louise, som jeg blev kæreste med på skolen, og som nu er min kone…

Jeg kunne sagtens huske Wilhelm og Louise, der begge var på skolens første elevhold. De var fra Grønland. Nu var de i Danmark og ville gerne besøge os. Vi fik hurtigt arrangeret et besøg hos os, og så blev der snakket mange gamle minder fra dengang…. Skolestarten i 1972 var svær. Skolen var selvfølgelig ukendt, og den planlagte skolestart 1. april havde omkring nytår kun ganske få tilmeldte elever. Så få, at Kulturministeriet (som efterskolerne dengang var underlagt) meddelte os, at det økonomiske grundlag for at starte, ikke var til stede. Jeg kontaktede derfor Grønlandsministeriet og tilbød, at vi oprettede et introduktionskursus for grønlandske elever, der efter sommerferien skulle begynde på et regulært efterskoleophold i Danmark. Kurset skulle fagligt opgradere eleverne til dansk på 8. klasses niveau og derudover give intensivt danskundervisning. Grønlandsministeriet godkendte vores 20 ugers kursus, og inden længe havde 25 grønlandske elever meldt sig. Dermed havde grønlænderne sikret, at Hørby Ungdomsskole den 9. april 1972 kunne starte med 25 grønlandske elever og 12 danske!

utrolig uvidenhed om ’fremmede’

At første elevhold havde overvægt af grønlandske elever gav anledning til mange udfordringer både for skolen og for skolens omgivelser. Mange af de danske elever havde svært ved at acceptere at være i mindretal. Flere forlod skolen, og generelt

skolestarten blev reddet!

havde danskere på det tidspunkt meget lidt viden om grøn-

LOuISe, WILHeLM Og FInn AnnO 1972

De SAMMe TRe I 2013

lændere. Jeg husker en mor, der ringede og meldte sin datter ud, fordi hun mente, at grønlændere var underudviklede mennesker, der kom fra udsteder i Grønland, hvor de levede som dyrene i naturen. Det skulle hendes datter ikke opleve! Og en lokal mand ringede en dag og bad mig komme og hente nogle ’sorte mennesker’, der måtte være løbet hjemmefra. Han var utryg ved, at de bare kunne gå frit i byen!

Men på skolen oplevede vi jo selvfølgelig de grønlandske elever helt anderledes. De var som danske elever individuelle og forskellige. Men overordnet var grønlænderne en stor gevinst for skolen – ikke kun økonomisk! De skabte et gæstfrit, smilende og humoristisk miljø omkring sig. De var hjælpsomme og mange var meget musikalske og delte gerne musikglæden med os andre. Uvidenheden til fremmede, og uviljen til at være sammen med dem var den gang udpræget, – men man kan vel med rette spørge, om indstillingen til mennesker, med anden etnisk baggrund end dansk, i dag er blevet bedre?

stadig forbindelse til nogle af de første grønlændere

Grønlænderne var meget stolte af deres land og elskede at fortælle om den skønne natur. Og selvfølgelig havde de traditioner og skikke, de prøvede at indvie os i. En af deres skikke var vi dog ikke så begejstrede for. Det var når det lykkedes for nogle at skaffe ’mattak’ på Kgl. Grønlandske Handel. Når det blev opbevaret på værelset gav det bestemt ikke altid en særlig god duft på gangene!

Deres imponerende land, skikke og traditioner fik Emmy og jeg lov at opleve, da vi i 1973 blev udpeget af Grønlandsministeriet til at ledsage dette års grønlandske efterskoleelever hjem. Og i dag har vi stadig forbindelse til flere af disse elever, og nu er det blevet lettere at kommunikere bl.a. på Facebook. Men endnu skønnere er det da at opleve som da Louise og Wilhelm lige pludselig dukkede op efter 41 års fravær. Og lidt underligt er så at høre, at de for længst har haft sølvbryllup og har 7 børn og 11 børnebørn. – Måske siger det også lidt om vores egen alder??

Men vi glæder os stadig over, at grønlænderne reddede vores skolestart i 1972!