I sin årlige artikel om historien på Hørby Efterskole sætter Finn Jakobsen fokus på den betydning eleverne fra Grønland fik for skolens eksistens tilbage i 1972.
Grønlænderne reddede os i 1972 Af Finn Jakobsen, tidligere forstander på Hørby Efterskole
D
a jeg i sommer havde opsyn ved kunstudstillingen på Retfærdigheden i Sæby, ringede min mobil. En stemme sagde: Hej Finn - det er Wilhelm! Kan du huske mig? Jeg var elev hos dig for 41 år siden – sammen med Louise, som jeg blev kæreste med på skolen, og som nu er min kone…
Grønlandsministeriet godkendte vores 20 ugers kursus, og inden længe havde 25 grønlandske elever meldt sig. Dermed havde grønlænderne sikret, at Hørby Ungdomsskole den 9. april 1972 kunne starte med 25 grønlandske elever og 12 danske! Utrolig uvidenhed om ’fremmede’ At første elevhold havde overvægt af grønlandske elever gav anledning til mange udfordringer både for skolen og for skolens omgivelser. Mange af de danske elever havde svært ved at acceptere at være i mindretal. Flere forlod skolen, og generelt havde danskere på det tidspunkt meget lidt viden om grøn-
Jeg kunne sagtens huske Wilhelm og Louise, der begge var på skolens første elevhold. De var fra Grønland. Nu var de i Danmark og ville gerne besøge os. Vi fik hurtigt arrangeret et besøg hos os, og så blev der snakket mange gamle minder fra dengang…. Skolestarten blev reddet! Skolestarten i 1972 var svær. Skolen var selvfølgelig ukendt, og den planlagte skolestart 1. april havde omkring nytår kun ganske få tilmeldte elever. Så få, at Kulturministeriet (som efterskolerne dengang var underlagt) meddelte os, at det økonomiske grundlag for at starte, ikke var til stede. Jeg kontaktede derfor Grønlandsministeriet og tilbød, at vi oprettede et introduktionskursus for grønlandske elever, der efter sommerferien skulle begynde på et regulært efterskoleophold i Danmark. Kurset skulle fagligt opgradere eleverne til dansk på 8. klasses niveau og derudover give intensivt danskundervisning.
Louise, Wilhelm og Finn anno 1972
33
