At være en værdifuld deltager: Ole Læborg

At være en værdifuld deltager…

Af ViceforstAnder ole læborg

fra august 2013 blev der føjet endnu et kapitel til debatten om vores måde at forvalte skolehverdagen på. Overskriften på denne nye ting er ’Inklusion’. Det har siden skabt en vældig stor debat i både skoleverdenen, blandt forældre og blandt politikere - og det ikke uden grund.

En mulig forståelse af tanken bag denne lov er et ønske om at udvide det almene skolesystems målgruppe, således, at den tidligere rummelige skole nu også bliver en inkluderende skole. Undervisningsministeren udtrykker det således:

”Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med pædagoger, lærere og andre børn og unge. Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på det fælles”.

udgangspunktet er elevens positive ressourcer

Konkret betyder det en minimering af specialpædagogisk støtte uden for stamklassen. Pædagogisk set et vink med en vognstang fra ministerens side om at se mere på elevernes positive ressourcer fremfor den mere fejlfinderagtige holdning og dermed også mulighed for at se det eleverne kommer med som en vej til at forandre praksis. Mange lærere og skoleledere har dog givet udtryk for en alvorlig bekymring for at dette, man vel godt kan betegne som et ædelt ønske, ikke er muligt at efterleve i praksis, fordi hverken skolen som organisation eller de mennesker, der befolker den, er klar til at løse opgaven. Men, for at se lidt mere af det totale billede må man nok også erkende en forbindelse til et aktuelt politisk klima præget af økonomisk recession, så der desværre, som i så mange andre tilfælde med skolepolitikken, også ligger et krav om, at der skal spares penge. Skolen er en dyr maskine at holde vedlige, og det gælder ikke mindst specialundervisningen. Men, når ret skal være, så har vi også set at meget af den specialundervisning, der har været givet, ikke altid har haft den ønskede effekt, måske fordi der var gået automatik i at sende bestemte grupper af børn til specialundervisning.

At føle sig inkluderet

På Hørby har vi dog ikke set inklusionsloven som noget problem, tværtimod. Vi har altid haft den pædagogiske grundopfattelse, at for at kunne lære noget, udvikle og danne sig har nødvendigheden af at føle sig inkluderet i et fællesskab været en klar præmis for alle uanset diagnose eller ej, eller om man ligger højt eller lavt i karakterernes verden. Det handler for os ikke om at kunne vinge noget af og så dermed sige, at man er inkluderet. Det skal komme fra den enkelte elev selv, altså det at kunne svare bekræftende på, at man føler sig inkluderet i den fælles virkelighed, man er sat i.

udviklingspapiret

Udover vi nu i en årrække har foretaget to årlige undersøgelser af, hvorledes eleverne trives og, at de får det nødvendige uddannelsesmæssige og dannende med sig gennem skoleopholdet på Hørby, har vi i år udvidet dette, med hvad vi har kaldt for et udviklingspapir. Et spørgebatteri, der omhandler den faglige, den personlige og den sociale målsætning for de 10 måneder, vi skal arbejde med hinanden. Man starter altså sin rejse på Hørby, med på forhånd at have taget stilling til, hvilke områder man gerne vil arbejde med og udvikle på ved hjælp af støttende, medspillende og udfordrende vejledning fra voksne gennem opholdet på Hørby. Undervejs er der som et minimum indlagt fire til fem personlige samtaler om udviklingspunkterne, status og eventuel korrektion af mål eller vejen dertil. Som det ser ud i skrivende stund, har det været et stort aktiv både for den unge selv, fordi man får formuleret nogle klare opnåelige mål at gå efter, og for os som ressourcepersoner, der dermed har mulighed for at yde en mere præcis hjælpeindsats og vejledning, hvor det er krævet.

Vi kan takket være vort undersøgelsesmateriale se at eksempelvis de sidste 4 elevhold siger, at mere end 90% er glade for de undervisere/lærere, de har, og mellem 96 og 100% kunne ikke tænke sig at gå på en anden efterskole. Nogle elever udtrykker det i ord således:

”Det virker til at de lærere, som arbejder på Hørby, virkelig går op i det. De er opmærksomme, hjælpsomme og så virker alle lærerne mere interesserede i eleverne som personer.” ”Lærerne på Hørby går virkelig i dybden med hver enkel elev, både fagligt og personligt.”

Parathed og ungdomsuddannelse

En anden vigtig ting for de unge er, at de føler, de gennem et skoleophold på Hørby har gennemgået en positiv personlig udvikling. Igen er tallet over 90%. Dette har for langt de fleste også en positiv indflydelse på at føle sig parat til at gå i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse:

VæRDIFuLDe DeLTAgeRe I eFTeRSKOLeLIVeT

”Jeg er blevet mere bevidst om mit faglige niveau og mine kompetencer. Jeg er dermed også blevet meget selvstændig”. ”Det har givet mig selvtillid, men det har også givet mig en mulighed for at være mig, for at få venner som den jeg er, givet mig mere mod på at sige min mening, og det har vist mig, at ingen er perfekte. Det har hjulpet mig til at gå fra ”elev” til ”studerende”.” ”Opholdet på Hørby har givet mig troen på mig selv, og det er efter min mening vigtig, når jeg skal starte på gymnasiet. Det er vigtigt både i undervisningen, men også når jeg skal skabe nye relationer. Jeg har fået mere mod på at prøve ting, jeg ikke lige kender til”.

Med henvisning til Undervisningsministerens ønske om, at børn og unge skal lære at indgå i et fællesskab, kan denne elevudtalelse være et passende billede på hvorledes inklusionstankegangen italesættes på Hørby: ”Jeg elsker alle menneskerne på skolen, og kan godt lide lærerne, samt det fællesskab jeg har, med dem der er her”.