Horby aarsskrift 2017

Ã…RSSKRIFT 2017

2

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Engagér jer! af Mogens Vestergård Pedersen............................................................................................................................................................. 3 Demokratisk dannelse på Hørby Efterskole af Preben Olund Kirkegaard.......................................................................................................... 6 Hørby Efterskole, årgang 2016/17 af Signe Nielsen................................................................................................................................................ 8 Det vigtigste er indholdet af Jens Højer...................................................................................................................................................................... 10 Jeg er blevet mere MIG af elever fra årgang 2016/17............................................................................................................................................. 13 Det udviklende og ikke begrænsende fællesskab af Ole Læborg......................................................................................................................... 14 ”Luthers alene” på Vendsyssel Teater af Sisse Holm Lundtoft................................................................................................................................ 22 Efterskolernes Landsstævnehold LS–2017 af Inge Holland................................................................................................................................... 25 Hvordan er det egentlig at gå på efterskole af Dennis Svendsen.......................................................................................................................... 26 Efterårsemneugen 2017: Du kan, hvad du vil – vi tror på dig... af Signe Tølbøll Fischer.................................................................................. 28 En teaterkoncert – hva´ er det? af Mark Lundtoft Christiansen............................................................................................................................ 30 Afslutningsturen går til Læsø af Bjarke Stoklund...................................................................................................................................................... 32 Den gule sløjfe – Sydkorea april 2017 af Helle Krogsgaard.................................................................................................................................... 36 Så blev det husenes tur... af Mogens Vestergård Pedersen..................................................................................................................................... 38

2017 JULEHILSEN I anledning af højtiden og årsskiftet sender jeg på

Den grund vi står på af Thomas Engsig........................................................................................................................................................................ 41 Mogens Vestergårds 25 års jubilæum på Hørby af Finn Jakobsen og Mona Pedersen.................................................................................... 43 Året der gik af Mogens Vestergård Pedersen – Shelterplads på efterskolen......................................................................................................................................................................................... 46 – På hesteryg langs klitter og strand............................................................................................................................................................................ 47 – Løb og snak i landdistrikterne.................................................................................................................................................................................... 48 – 1-2-TRÆNER-uddannelse.......................................................................................................................................................................................... 49 – Hvad er målet med mit efterskoleår?....................................................................................................................................................................... 50 – Forældre på skolebænken........................................................................................................................................................................................... 51

personalets og egne vegne de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår.

Udgivelse: Hørby Efterskole Mogens Vestergård Pedersen Forstander

Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen Foto: Hørby Efterskole, Frederikshavn Kommune, fotograf Poul Mejls Jensen Layout og grafisk arbejde: Peoplez

3

ENGAGÉR JER! Af forstander Mogens Vestergård Pedersen ”Jeg ønsker for alle, for enhver af Jer, at I har indignation som motivationen. Den er dyrebar. Når I bliver indigneret over noget, bliver I engagerede”. Sådan skrev en gammel mand på 93 år i 2010 i et lille skrift. Stéphane Hessel hedder han, og opfordringen om engagement har direkte adresse til ungdommen. Den lille bog er siden hen oversat til 34 sprog og solgt i over fire millioner eksemplarer over hele verden.

Stéphane Hessel er født under Første Verdenskrig og

handler om de store spørgsmål i verden – planetens til-

deltog under den næste verdenskrig i den franske mod-

stand, forskellen mellem rig og fattig eller forvaltningen

standsbevægelse og var med som sekretær, da Men-

af Menneskerettighederne – eller det handler om de helt

neskerettighedserklæringen blev skrevet i 1948. Han

nære ting i hverdagen, som måske kunne blive en lille

oplevede gennem sit liv enorme ødelæggelser, men han

smule bedre, hvis vi engagerer os i det, vi er sammen om

så også, at verden blev bedre og bedre. Han så, hvordan

og prøver at skabe en forandring.

ekstreme politiske systemer i Europa op gennem det 20. århundrede brød sammen, og han så, hvordan racead-

Stéphane Hessels budskab er ikke, at man skal vende

skillelsen i USA og apartheid i Sydafrika, blev knust af

ryggen til alt det, man sidder midt i og så i øvrigt bygge

pres indefra og udefra.

sin helt egen verden. Hans budskab – direkte rettet mod ungdommen, men bestemt gældende for alle mennesker

LØB KAMMERAT, DEN GAMLE VERDEN ER EFTER DIG

– er derimod at skabe erkendelse af, hvor meget vi kan udrette ved at se på den verden vi lever i, og det sted, vi lever vores liv og så bruge det bedste af det, der er omkring os som et godt fundament for at gøre vores liv og

Sådan stod der engang på en plakat, og i Hessels verden

hverdag bedre og skabe et fælles fremskridt. ”Det, der

handler det om, at der stadig er noget at løbe for. Men,

er ødelagt, skal repareres, og det, der er undertrykken-

ikke løbe fra! Han minder os om, at skal der forandring

de, skal ødelægges”, skriver Hessel i sin lille bog. Hvad

til, så er der kun en ting at gøre, og det er at engagere

kræver det af os? At vi tager ansvar, åbner munden og

sig. Engagere sig når man gerne vil, at noget skal for-

engagerer os.

andres. Det kommer ikke af sig selv, hverken når det



4



AT HAVE VUNDET LIVET FORPLIGTER TIL ENGAGEMENT Sådan må det også være på en efterskole. Det at være i et efterskolefællesskab må hele tiden være en insisteren på at ville se virkeligheden i øjnene og ikke føre hinanden bag lyset, men konfrontere hinanden med virkelighedens

det – og vigtigst – ikke lade andre styre, hvem vi skal være, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre. De højtråbende tog måske fejl, de smarte tog måske fejl – hverdagen handler om alles liv!

INDIGNEZ-VOUS

afgørende spørgsmål. Og virkeligheden er her også de

Sådan hedder det lille skrift, Stéphane Hessel udgav

helt nære ting, hvor det handler om at engagere sig i det

i 2010. ”I skal være vrede”, kunne man oversætte det

fællesskab, man er havnet i – både når der er fest og

til. Ikke vrede i aggressiv forstand, men i form af en

glade dage, men ligeså vigtigt, når hverdagen banker på

opfordring til at forholde sig til sit liv, sin verden og sin

med de problemer, der af og til dumper ned til os.

hverdag. Engagere sig og dermed skabe grundlaget for at ændre en tilstand til noget, der i højere grad vil være

Hvis vi ikke gør det – engagerer os – bliver det farligt.

ønskeligt. Indignér jer!

Så kommer vi til at stå over for hinanden med korslagte arme og kræver vores ret over for den anden, og bevæ-

Det er netop det, efterskole handler om! På efterskole

ger os dermed væk fra at kunne skabe en forandring til

handler det om, at alle de elever, der vil, skal være med

fælles bedste.

og have den indflydelse og det ansvar, som deres engagement rækker til. Hver gang vi træder ud af det tavse

Lige her mødes et helt almindeligt efterskoleliv med

flertal med ægte indignation, griber vi efter mulighe-

noget af det, som står i den lille bog, der er solgt i over

den for at skubbe livsmulighederne i en mere ønskelig

fire millioner eksemplarer. Nemlig, at når vi kommer til at

retning.

indgå i fællesskaber, så er der ingen vej udenom. ”Når vi kommer til at indgå i fælles­skaber, så er der ingen vej udenom. Vi bliver tvunget ud i situationer, hvor vi må engagere os og tage stilling til en række spørgsmål. Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvad tror jeg på?“

Det kræver mod, men har noget med demokrati og fælVi bliver tvunget ud i situationer, hvor vi må engagere

lesskab at gøre, og så har det en sidegevinst, der hedder

os og tage stilling til en række spørgsmål. Hvem er jeg?

udvikling og dannelse for den, der engagerer sig.

Hvad vil jeg? Hvad tror jeg på? Det er herigennem, altså det vi vælger at tro på, at kæmpe for osv. at vi – ung som gammel – lærer at leve vores eget liv og tage ansvar for

5

Spring ikke over, hvor gĂŚrdet er lavest!

6

DEMOKRATISK DANNELSE PÅ HØRBY EFTERSKOLE Af Preben Olund Kirkegaard, Docent Ph.D., UCN Folkeskolens formålsparagraf § 1 understreger skolens dannelsesfordring. Denne dannelsesfordring tager Hørby Efterskole alvorlig. Hørby Efterskole møder eleverne med tillid, respekt og søger at fremme alle elevers lærelyst.

Et ophold på en efterskole er givet godt ud. Eleverne lærer demokratisk dannelse.

Demokratisk dannelse er knyttet til tre bærende kriterier.

skal træffes beslutninger. Og når man ikke kan træffe be-

virken og dialog. Disse to processer er forudsætningen

Det første er et frihedskriterium. Mennesket må kunne

slutninger på grundlag af viden og indsigt er man tvunget

for, at dannelse kan realiseres. Hvis eleverne medvirker i

styre sig selv i frihed. Det andet er et fornuftskriterium.

til at foretage demokratiske beslutninger på grundlag af

processerne, kan dette ses som en deltagelse i eftersko-

Mennesket kan alene styre sin frihed gennem viden og

tillid. Tillid til personer. Tillid til organisationer. Tillid til

lens demokratiske processer. Muligheder for deltagelse

indsigt. Det tredje er et socialt kriterium. Det er ytrings-

abstrakte systemer. Tillid til, at tog, fly og biler virker og

i den aktive medvirken og dialog giver et grundlag for at

friheden. Den gælder for alle uanset rang og magt. Det

ikke laver ulykker. Tillid til at retssystemet dømmer efter

øve eleverne i kritisk tænkning. Den afgørende pointe er,

sikres i kraft af en retsbeskyttelse i forhold til den enkelte.

loven. Tillid til at læreren underviser ud fra læseplanen, og

at elevernes selvfremstilling bliver vigtig i dannelsen af et

Disse tre principper er bærende for al forståelse af det

er retfærdig over for alle. Tillid til at vore fødevarer ikke

demokratisk tillidsbegreb. Det betyder, at alle former for

moderne demokrati. Det problem, der rykker ind på livet

er usunde. Tillid til, at vore folkevalgte ikke snyder med

relationer på Hørby Efterskole er baseret på vovestykket

af os er imidlertid, at det bliver sværere og sværere at kun-

magten. Et samfunds demokratiske sammenhængskraft er

tillid. Hvordan vil den anden part reagere på, at jeg vo-

ne styre sig selv udelukkende gennem viden og indsigt.

tillidsdannelse.

ver at tage den første kontakt? Alle er tvunget til at tage

Viden og indsigt gav tidligere ro i sjælen. Det gør det ikke længere. Fornuften er ude af kontrol i kraft af den giganti-

kontakt og skabe relationer til andre. Det kan man opstille

TILLIDSDANNELSE

regler for. Regler hjælper ikke i sig selv. Det gør opbyggel-

salt vis har medført en stigende usikkerhed i forhold til at

Tillid bliver vigtig som en moderne form for ethos (trovær-

skal igennem sin fremstilling kunne virke ”tillidsvækkende”

kunne træffe beslutninger på baggrund af viden og indsigt.

dighed) - fordi det kræver, at ens selvfremstillinger hele

og derigennem skabe tillidsrelationer. Tillidsrelationer skal

Alle i samfundet er som aldrig før tvunget til, at basere

tiden må godtages af den anden part og omvendt, hvis der

skabes for, at man overhovedet psykisk kan ”overleve” i en

demokratiske beslutninger på grundlag af tillid til de per-

skal være muligheder for fortsat kommunikation. Det er

mangfoldig verden. Konsekvensen af et moderne demo-

soner, organisationer og til abstrakte systemer, samfundet

her Hørby Efterskole kommer ind i billedet. I den daglige

kratisk tillidsberedskab er, at Hørby Efterskole skal arbej-

består af. Der er ganske enkelt ikke tid nok for den enkelte

pædagogiske praksis, må den demokratiske dannelse af

de med tillidsrelationer i døgndrift. Tillid kan nemlig læres.

til at oparbejde indsigt og viden i alle de forhold, hvor der

eleverne tage sit udgangspunkt i elevernes aktive med-

Styrken ved et efterskoleophold er, at eleverne lærer,

ske samfundsmæssige videnseksplosion, der på paradok-

se af fortsat tillidsvækkende kommunikation. Den enkelte

7 hvordan man qua sin selvfremstilling kan skabe tillidsrelationer.

TILLIDSDANNELSE ER DELTAGERKOMPETENCE Tillidsdannelse er at udvikle en medborgerskabskompetence. Eleverne skal, hvis de skal udvikle kapacitet til tillidsdannelse, være aktivt medvirkende i alle former for dialoger. Der spiller selvobservation en vigtig rolle. Der er to sider af selvobservation. Det er for det første at kunne vurdere resultaterne af sine egne handlinger. Processen med at kunne vurdere resultaterne af egne handlinger kan virke motiverende især, hvis man ofte lykkedes med sit forehavende. For det andet er selvobservation afhængig af den enkelte elevs opmærksomhed, viden, kognitive kapacitet og forskellige former for humør. Hvis eleven ikke er opmærksom kan det være problematisk at få en god information om egne handlinger. Her kommer lærerne ind i billedet. Deres opgave bliver at give tilbagemeldinger om, hvordan opmærksomheden kan skærpes, så deltagerkompetencen øges og tillidsdannelsen understøttes.

De omtalte kapaciteter afhænger af kvaliteten af lærernes tilbagemeldinger.

Tilbagemeldingerne giver eleverne mulighed for at orientere sig i deres egne opfattelser, holdninger og værdier.

Hørby Efterskole lægger vægt på, at lærerne kommer til at reflektere over egen praksis med tilbagemeldinger for at udvikle elevernes demokratiske kompetence. ­Refleksion over, hvad tilbagemeldinger giver eleverne er et vigtig udviklingspunkt.

Selvstændig medvirken er forudsætningen for læring og dannelse

8

HØRBY EFTERSKOLE ÅRGANG 2016/17 Af Signe Nielsen, tidligere elev på Hørby Jeg startede i 9. klasse den 7. august 2016 på Hørby Efterskole. Et valg, der ikke syntes svært for mig, da jeg forinden havde haft 9 år på Toftegaardsskolen i min hjemby, Jerslev, og derfor gerne ville opleve noget nyt. Jeg vidste, fra bekendtes erfaring, at dette ville blive et oplevelsesrigt år, jeg aldrig ville glemme, men jeg havde ingen idé om, hvad jeg gik ind til, og det indser jeg nu.

For der var ingen, der kunne have forudset eller be-

opstiller du de mål, du gerne vil opnå i årets løb. I de 10

valg og udviklingsprocesser, er man langt fra alene, for

skrevet, det år jeg gik igennem, og det vil jeg heller

måneder, jeg gik på skolen, har jeg opnået mål, jeg har

imens har man 120-130 unge elever på sidelinjen, der

ikke kunne nu. Man udvikler sig i større eller mindre

sat nye, og jeg har sågar taget de gamle mål op igen,

går igennem nøjagtig de samme udfordringer, som du

grad til et mere modent og ansvarsbevidst menneske,

for det egentlige mål, er at se sig selv i øjnene og være

selv gør.

og udviklingen fra barn til ung voksen bliver sat i gang

afklaret med, hvad man vil. For jeg kan sagtens stille

Alt i alt var det ene år med til at forme mig, som den

med et brag.

mig selv et mål, tage tre skridt frem for at finde ud af,

jeg er nu, og den jeg vil være i fremtiden. Det er et år

Udviklingen er en proces gennem sociale, personlige

at det ikke var den vej, jeg ville alligevel.

jeg aldrig fortryder eller glemmer!

og faglige kompetencer, og en skole som Hørby tager hånd om dem alle. De situationer man bliver sat i som

Sådanne valg må man tage,

elev på skolen kræver, at man tager ansvar for sig selv

ikke kun som efterskoleelev

og andre, og det er ikke altid lige nemt. Man må tage

men som menneske og

de valg, man møder, fordi det dybest set er umuligt

det har jeg erfaret som

ikke at gøre det. Jeg som elev har især gennemgået

elev på Hørby Efterskole.

en ekstrem positiv personlig udvikling, og jeg har fået

Når man står omringet

mere forståelse for det udtryk jeg vil bære når folk

af alle de spørgsmål,

møder mig.

SÆT MÅL FOR DET, DU VIL Lærerne, der i øvrigt ikke kun står til rådighed med faglig rådgivning, har for mig haft stor indflydelse på den udvikling, jeg har oplevet. I faget ”Lær som du er”

Personlige mål er en af forudsætningerne for et godt efterskoleår

9

10

DET VIGTIGSTE ER INDHOLDET Af Jens Højer, formand for Hørby Efterskoles Bestyrelse Endnu et år er gået. Jeg synes ikke, det er længe siden, jeg sad og skrev til sidste årsskrift. Og endnu engang kan jeg med glæde konstatere en skole, som har positiv og god søgning, og hvor der fortsat er fyldt godt op til dette skoleår.

Jeg ser som formand en opgave i altid at sørge for, at skolen

skole, blot være klar til at have det gode tilbud, til de unge,

står i nutiden i forhold til samfundet og de unge, der søger

som også indeholder mødet med seriøse voksne, og som

den. Vi skal til stadighed være klar på at gøre reklame for sko-

viser vejen til meget andet end den uvisse fremtid.

len, men vi skal huske det er indholdet i et efterskoleophold, der er det væsentlige. Det som reelt betyder noget, er det seriøse møde med andre, som vil være med til at gøre netop dit år perfekt.

VÆRDIFORMIDLING Vi skal som skole også arbejde med, hvordan vi får vores værdigrundlag til at blive ved med at være nærværende, uden at

FREMTIDEN ER ALTID LIGE OM HJØRNET Skolens bestyrelse skal konstant være i stand til at se ud i fremtiden, det være sig både, hvad angår skolens fremtid, men vi skal også kunne se ind i den fremtid, vores unge møder. Begge dele er en svær opgave, skolens fremtid er det, vi har mest erfaring med. Vi vil gerne have en fyldt skole, og til det skal vi have dygtige ansatte. På dette område er vi heldigvis dækket godt ind, men hvad angår den fremtid, de unge ser ind i, er vi mere på “glat is” da kravene til de unge ændres hurtigere end tidligere, det sker i et tempo, som det er svært at forholde sig til. Digitaliseringen, er en af de ting, der går stærkt, og som der er godt styr på. Men, ser man på udviklingen, de sidste 30 år, er der sket meget og med øget tempo.

Jeg tror bestemt ikke vi skal frygte fremtiden, vi skal som

den nødvendigvis bliver popsmart. Det kræver mod at tale værdier på en efterskole med mange lange gode traditioner.

Og det at justere og tilpasse en skoles værdigrundlag er jo et af de større punkter, som gerne skal være så godt indarbejdet, at alle ansatte og bestyrelsen kan se sig selv som en del af den skole, der er beskrevet.

Derfor skal vi også som bestyrelse være bedre til at sætte ord på de værdier, der findes og gøre opmærksom på, at det ikke er noget, der er kommet af sig selv. Men, ofte noget, der har været arbejdet med i mange år, og hvor vi skal huske at give de gode værdier videre til nuværende og kommende ansatte, og ikke blot forvente, de ved hvorfra alt stammer. I en nær fremtid kommer vi også til at tale bæredygtighed. Ligesom alle andre i samfundet sætter bæredygtighed på dagsordenen, så vil vi på en efterskole inden for få år, tænke det som en helt naturlig del af skolens hverdag.

11

HverdagsvĂŚrdier

12

JEG ER BLEVET MERE MIG Hvert år, hen imod slutningen af efterskoleåret, bliver eleverne bedt om at skrive et essay. Et essay er en kort tekst om et emne skrevet i en lettilgængelig og personlig stil, typisk med skønlitterære træk. Emnet for elevernes essay er ’Mit efterskoleår’, hvor det handler om den personlige oplevelse af de 10 måneder. Her kommer et lille uddrag fra seks essays fra foråret 2017 med få sætninger, som har været vigtige for seks forskellige elever: ANDERS RYNKEBY, AARS:

Jeg havde klaret, hvad der i mine øjne, var det umulige.

Det føles som at gå igennem et musehul, når jeg skriver

Jeg fik ikke mange gaver på min fødselsdag, men den

sådan her. Der er sket så mange helt fantastiske ting det-

største jeg fik, var glæde.

te år. Jeg er god til at formulere mig selv i ord osv., men

som en ufattelig god tid, fordi jeg er blevet mere MIG. MICHAEL RÆBILD, FREDERIKSHAVN: Forandringer strejfer gennem kroppen på mig efter

når det er i så stort et omfang og på samme tid på skrift,

ADELE ODDERSKOV WEGNER, ASAA:

sådan en tid, hvor udfordringer har skubbet min grænse

har jeg svært ved bare at skrive om det. I modsætning til,

Jeg vælger at starte dette essay ud med nedturdelen, for

meget, både indeni og udenpå. Det er jo en fantastisk

hvis jeg skulle snakke om det eller føre en samtale med

regnen skal komme før regnbuen, ikke? Jeg må indrøm-

ting, nu hvor jeg sidder og tænker over det. Men, er mit

en om det. Noget så stort og fantastisk som et ophold

me, at jeg gik og spekulerede meget i løbet af det første

liv så blevet bedre efter det? Det tror jeg, jeg kan i hvert

her på Hørby, kan man ikke sætte ord på.

halve år, hvornår mon regnbuen dukkede op på den

fald bedre lide den person nu, som er mere åben, samt

skyplagede himmel. Mit hoved var fyldt af nogle beslut-

modigere på nogle punkter. Jeg ser mig selv som en

THEA THINGVAD, AALBORG:

ninger, som jeg ikke følte jeg kunne tage alene. Nogle

person i sandheden på jagt efter gode, lange venskaber,

Den værste og bedste dag på den uge, var torsdag den

beslutninger, som er mine og kun mine, men det glemte

hvilket jeg ikke kunne se i mig før efterskolen.

13. oktober. Min fødselsdag! Vi blev inddelt i grupper og

jeg. Jeg kørte 150 km/t på en vej, hvor man kun må køre

skulle derefter gå 27 km. Det var hårdt og trangen til at

50, og det havde nogle konsekvenser; mentale konse-

EMIL BUNDGAARD LARSEN, STØVRING:

give op, blev værre og værre, jo flere kilometer man gik.

kvenser. Men hvad pokker, jeg sidder jo her nu. Gladere

Den vigtigste erfaring jeg tager med fra Hørby er nok, at

Ens fødder gjorde ondt, man blev presset til det yderste,

end nogensinde og nyder regnbuens farver.

alt har en konsekvens, og alt ikke bare er en dans på ro-

og selvom jeg havde lyst til at give op mange gange i

ser. Der er også nogle steder du rammer den kolde jord.

løbet af den tur, blev jeg ved med at gå. Vi havde vilje-

JULIE JENNE HOLM, JERUP:

Dem skal man bare lære at danse uden om. Kun ramme

styrke, gåpåmod og mest af alt hinanden. Jeg kan huske,

De sværeste ting har været at skulle overvinde min frygt

de varme rosenblade.

at da jeg kom tilbage fra den gåtur og det var midt om

for det sociale liv og udfordringer, jeg har frygtet i lang

natten, lagde jeg mig i min seng og begyndte at græde.

tid. Jeg har overvundet dem ved at lægge min telefon

Ikke kun fordi jeg var blevet presset rent fysisk, meget

fra mig og springe lige i det jeg frygter allermest, at finde

mere end min krop er vant til, men fordi jeg var stolt.

venner/veninder jeg bliver glade for. Jeg ser min fremtid

13

Det største jeg fik, var glÌde

14

DET UDVIKLENDE OG IKKE ­BEGRÆNSENDE FÆLLESSKAB Af viceforstander Ole Læborg ”Vi giver børn så meget, men noget af det vi har svært ved at give dem er: perspektiv, livsmod, gåpåmod, robusthed, vedholdenhed og modstandskraft.“

Uddannelsessystemet, og det samfund vi uddanner til, bliver ofte karakteriseret som et system og et samfund, der i stigende grad fokuserer på, hvad den enkelte er i stand til at præstere. Som en uheldig konsekvens kan dette øge risikoen for en større marginalisering og dermed mange negative personlige, sociale og samfundsmæssige konsekvenser til følge.

PROLOG Med den stigende interesse, der igen ses for efterskoler landet over, kunne det måske skyldes, at efterskolen som dannelses- og uddannelsesplatform, tilgodeser nogle psykosociale dimensioner, som skolen og det moderne samfund i øvrigt ellers ikke levner meget plads.

Et efterskoleophold giver plads til at afsøge nye relationelle muligheder, en tid til refleksion og afprøvning af roller i en vigtig periode af den unges liv. En periode, der ofte bliver karakteriseret som et moratorium, hvor identitetsdannelsen og livsbanen for fremtidig uddannelse tager sin begyndelse.

Professor Per Schultz Jørgensen, som vi på Hørby igennem flere år har samarbejdet med omkring vores skoleudvikling, har i en lang årrække beskæftiget sig med børn, unge og familiers trivsel i det moderne samfund. Han har med begrebet ”karakterdannelse” givet et muligt svar på, hvad der skal til for at få et godt liv i en tid, som den vi lever i. ”Vi giver børn så meget, men noget har vi svært ved at give dem er: perspektiv, livsmod, gåpåmod, robusthed, vedholdenhed og modstandskraft. Og ser vi på, hvad der betyder noget, for at børn får et godt liv, så er det i langt mindre grad begavelse og gode karakterer i skolen; det er sociale kvaliteter og børns egen evne til at tage ansvar”. Ordene stammer fra et oplæg Per Schultz Jørgensen holdt på Hørby Efterskole i 2015.

15 Det betyder naturligvis ikke, at almindelig skoleviden er

Men, som så mange andre gode ting, kommer disse heller

For at kunne finde rundt i og administrere dette, er det

uden betydning, men fokuseringen på den akademiske side

ikke af sig selv, ved blot at lade sig indskrive på en eftersko-

nødvendigt at kunne udøve selvkontrol og selvrefleksion.

af uddannelsen og eksempelvis de høje karakterer er en

le. Det kræver, at man arbejder med sig selv gennem mødet

Emner man bør arbejde bevidst med i den pædagogiske

ubalance for vores uddannelsessystem. Tendensen er, at

med andre og gennem refleksion.

hverdag. Et sådant arbejde baner også vejen for at kunne

mange unge har ”lært lektien” og er blevet mere artige i den

indgå i gode fællesskaber.

forstand, at de forsøger at tilpasse sig præstationssamfun-

En af de store udfordringer i vor tid er, at komme til en

dets krav. Men ofte bliver det på bekostning af egen trivsel.

forståelse og en afbalanceret regulering af impulser og

Det er derfor også nødvendigt at arbejde med at styrke

belastning. Det kan være en meget vanskelig øvelse for både

sociale kvaliteter, demokrati, ansvarlighed og dermed evnen

voksne og unge, når man dagligt i et samfund præget af indi-

til at indgå i fællesskaber. Her er det, at efterskolen igen

vidualisering, udsættes for tilskyndelser til alt muligt, der kan

markerer sig som en mulighed, hvor denne ubalance, for en

realiseres her og nu, og samtidig skal tage stilling til mere

Del 1: Individ og fællesskaber

periode om ikke andet, har mulighed for at udlignes.

langsigtede mål som eksempelvis uddannelse og arbejde.

Del 2: Fællesskab, motivation og læring 

Man skal kunne lære både alene og i fælles­skab med andre

16



DEL 1: INDIVID OG FÆLLESSKABER Det bliver ofte sagt: ”Man skal følge sin egen vej og træffe

og muligheder op for børn og unge, og at disse forskellige

personer, der skal vokse op og i fremtiden tage vare på det

sine egne valg”. Dette afspejler sig også ofte i moderne

krav og muligheder i sidste ende ofte er modsætningsfyld-

fællesskab, der er betingelsen for deres individualitet.

pædagogik og uddannelsestænkning, f.eks. med interessen

te.

for individuelle læringspræferencer, intelligensprofiler og

Et fællesskab udvikles sjældent ved at fokusere på indivi-

ansvar for egen læring. Det kan så synes som et paradoks,

Traditionelt opfatter vi individer og fællesskaber som to

der — det er snarere omvendt: Fællesskabet er rammen for

at den tiltagende individualisme hos eleverne, ofte mødes

adskilte størrelser. Der findes individer, og der findes fæl-

individets dannelse og udvikling.

med en individualistisk pædagogik, der kunne risikere at

lesskaber. Vi kan have som pædagogisk opgave at tilpasse

forstærke de problemer, der ellers skulle løses. Det er da

den ene til den anden, altså tilpasse individet til fælles-

Vilkårene for fællesskaber har blandt andet med de sociale

heller ikke uproblematisk, hvis ikke man arbejder bevidst

skabet, hvilket vi traditionelt ville kalde for dannelse. Eller

mediers mellemkomst ændret sig. At opleve fornemmelsen

og balanceret med en sådan pædagogisk tilgang mod en

den anden, hvor vi tilpasser fællesskabet til individet ved

af et tilhørsforhold i et virtuelt fællesskab, er kvalitativt an-

forståelse af, at det individuelle projekt er afhængig af kva-

at give individet størst mulig rum for selvstændighed og

derledes end måden vi betragter fællesskab på i eftersko-

liteten af det fællesskab individualiteten udfolder sig i.

selvudfoldelse. På denne måde forudsætter vi en dualisme

len. Den intentionelle mellemmenneskelige relation som

I takt med den moderne verdens stadigt mere komplekse,

mellem individ og fællesskab, der også retfærdiggør, at vi

den, der søges udlevet i efterskolen, tager tid at etablere,

men også på mange måder mere demokratiske samfund,

kan tale om dem uafhængigt af hinanden.

når omverdenen synes at være ”flydende”.

har det sociale fællesskab ændret karakter.

Men, med den store optagethed af individualismen og in-

Når tingene omkring os bliver ”flydende”, er det kun na-

dividet risikerer vi at glemme, at et individ kun kan være et

turligt at gribe ud efter noget, man kan holde fast i. Et fast

Fra en tidligere forståelse af det sociale som mere eller

individ, hvis der findes fællesskaber, hvori individualiteten

holdepunkt. Desværre er der ikke meget af det rundt om-

mindre fastlåste regler for god opførsel og tilpasning,

kan vokse.

kring os, og dog – der er os selv. Vi har muligheden for at

betinger det moderne samfund og et moderne psykologisk

give hinanden sikker grund ved at skabe tillid og tryghed.

pædagogisk syn på mennesket, at man ikke uden videre

Hvis ikke der findes sociale fællesskaber i familier, dagin-

Den engelske sociolog Anthony Giddens har beskrevet,

kan tage en bestemt adfærd for givet. Det er ikke under-

stitutioner og skoler, kan mennesker aldrig lære at blive

hvorledes man i moderniteten italesætter områder, der

ligt, at der sker sammenstød mellem for eksempel skolen

individer. Ud fra et socialpsykologisk perspektiv fødes vi

omfatter tillid og tryghed.

som institution og børn opvokset i familier, som man har

ikke som individer, med fuldt udviklede evner til at træffe

kaldt forhandlingsfamilier.

valg og tage ansvar, men vi skal socialiseres til at blive

Giddens fremhæver begrebet ”intimitet” som en meget

det. Med andre ord har individualiteten fællesskabet som

væsentlig ting at kunne kommunikere om. Men, fordi det

På mange måder opstår problemerne med det sociale ved,

sin forudsætning. Og kvaliteten af vores fællesskaber er

netop ikke er let og almindeligt at gøre, kræver det, at vi

at forskellige dele af samfundet stiller helt forskellige krav

afgørende for, hvordan individualiteten kultiveres hos de

først finder ud af, hvad det betyder for en selv.

17

Evnen til at kommunikere enten med en selv eller med andre er et vigtigt redskab til at fastholde forestillingen eller retningen på sit liv/livsbane. Hvis ikke man lærer at kommunikere om dette eller om det, der kan forekomme uoverskueligt, svært, smertefuldt eller for den sags skyld privat, kan man have vanskeligt ved at begå sig.

At have tilegnet sig en god selvindsigt og en god social forståelse, er derfor lige så vigtige områder at styrke i uddannelsen som akademiske kompetencer. Arbejdet hermed er det der i teorien om De Mange Intelligenser, drejer som om at inddrage den intra- og interpersonelle intelligens/evne i den pædagogiske hverdag.

Viden, uddannelse og dannelse, at føle sig kompetent, være nysgerrig og være i stand til at vise social forståelse er vigtige komponenter, når vi ønsker den bedste uddannelse- og dannelsesballast for næste og kommende generationer. I dette arbejde ligger implicit forståelsen af nødvendigheden for at etablere muligheden for livslang læring i ærlig erkendelse af at, vi ikke alle er eller kan være lige kloge, men, hvad der er en meget væsentlig pointe for undervisning og læring i det 21. århundrede, at vi alle besidder evner til at kunne blive bedre til at lære at lære.



Efterskolen er udviklende fællesskab

18

19 

DEL 2: FÆLLESSKAB, MOTIVATION OG LÆRING Efterskolen forklares ofte ud fra begrebet fællesskab, og

ne fint ind i Vygotskijs pædagogiske teori om zonen for

ensrettende, og hvor det at afgive noget af sin suverænitet

videre man kan vel med rette sige, at efterskolen bygger

nærmest mulige udvikling. At føle, man har et tilhørsfor-

ikke opleves som et afsavn, men som en ny mulighed for

på en forståelse af eller en overbevisning om, at vi som

hold det at være del af en gruppe, skaber en fornemmelse

læring og udvikling.

mennesker grundlæggende er forenede, hinandens forud-

af samhørighed og tryghed. Oplevelsen af autonomi skal i

sætning.

denne sammenhæng forstås, at man er personligt engage-

Det er det bevidste arbejde hermed, der gør efterskolen

ret, i det man laver og oplever et ejerskab, af det man gør.

til en værdifuld uddannelses- og dannelsesplatform for og

Efterskolen kalder tilsyneladende på en indbygget motive-

af fremtidige samfundsborgere til det demokrati og det

rende faktor, som på en eller anden måde er dybt forankret

Disse tre behov er helt centrale for motivation, og er de til

i os. Men, motivation er en flygtig størrelse at håndtere.

stede, er også incitamentet til at kaste sig ud i nye udfor-

Ser vi på, hvad der får os til at gøre det ene frem for det an-

dringer, være interesseret, nysgerrig og vedholdende til

det, er der lavet utallige psykologiske forsøg, der i overve-

stede. Man kan med fokus på disse tre behov etablere en

jende grad peger i retning af, at de motiverende faktorer, vi

mere holistisk tilgang til læring og dermed også opleve en

i det lange perspektiv profiterer bedst af, er stærkt koblet

styrkelse af den ontologiske sikkerhed, dvs. den nødven-

til selvkontrol.

dige grundlæggende tillid, der skal til for, at vi tør tro på

velfærdssamfund, vi alle ønsker at værne om.

verden og vore omgivelser.

Men hvordan hænger det sammen med efterskolen?

At opleve et tilhørsforhold og det, at man øger sin motivaVi er alle grundlæggende meget sensitive over for social

tion ved at tilegne sig ydre værdier, er præcis det der sker,

udstødning. Det ligger nærmest i vores DNA, at vores

når et efterskoleophold opleves som en succes. Gennem

overlevelse i bogstaveligste forstand har været og stadig er

denne tilegnelse og identifikation skabes en samhørighed,

betinget af vores evne til at knytte stærke sociale bånd.

en forbundenhed, hvor det enkelte individ føler sig værdsat

I nyere motivationsteori og -forskning er særlig én teori

og anerkendt, for den man er, og på en tryg og udviklende

interessant i efterskolesammenhæng. Den kaldes Self-De-

måde lader sig forbinde til noget, der er større end en selv:

termination Theory. Væsentlig her er opfyldelse af nogle

”et fællesskab”.

menneskelige basale behov: at føle sig kompetent, at føle autonomi og at have et tilhørsforhold. I en læringssam-

Et fællesskab, hvor man oplever, at værdier, normer og

menhæng passer det, at man føler, man magter opgaver-

omgangsformer er udviklende og ikke begrænsende eller

Fælles fokus

20

21

”Det er det bevidste arbejde hermed, der gør efterskolen til en værdifuld uddannelses- og dannelsesplatform for og af fremtidige samfundsborgere til det demokrati og det velfærdssamfund, vi alle ønsker at værne om.“

22

”LUTHERS ALENE” PÅ VENDSYSSEL TEATER Af lærer Sisse Holm Lundtoft I januar 2017 slog det spritnye Vendsyssel Teater dørene op for første gang. Det var samtidig første gang i 100 år, at der ”Det kan ikke lade sig gøre”, ”Der er alt for lidt plads”,

åbnede et helt nybygget teater i provinsen – et teater, der skal fungere som en dynamo for kulturlivet i hele Nordjylland.

Et hus, der selvfølgelig skal lave egne produktioner, men også skal huse teater, musik og kulturliv udefra.

”Vi når det aldrig” Foråret 2017 var også første gang det nye performan-

drømmer om et stort nyt rådhus, men for at drømmen

ceteam på Hørby Efterskole skulle lave musical, og da

kan blive realiseret, skal der penge i kassen. Borgmeste-

muligheden for at spille i en sal skabt til teater i et rigtigt

ren får overbevist sine bysbørn om, at de kan blive deres

teaterhus bød sig, slog vi til.

dårlige samvittighed kvit, hvis de køber en kuvert med ”syndsforladelse” – men kan det virkelig passe? Augu-

Ret hurtigt besluttede vi at markere reformationsjubilæ-

sta Verum stiller spørgsmål til borgmesterens metode,

et og dermed lave en forestilling omhandlende Luther

og ved hjælp af de sociale medier får hun indbyggerne

– oprøret mod paven og salget af aflad. Vi ønskede at

i Patriam til at forholde sig kritisk til borgmesterens

undersøge, om en 500 år gammel begivenhed stadig er

kuvertsalg.

relevant i 2017 og hev dermed stykkets handling op i vor tid. Det blev til musicalen ”Luthers Alene”.

EN KVINDELIG LUTHER Luther blev til den unge kvinde Augusta Verum, som rejser til byen Patriam for at arbejde hos partiet Elitær Fremdrift. I Patriam regerer borgmester Tempo, og han

HOLDINDSATS VAR NØGLEORDET Igennem tilblivelsen af manuskriptet og stykkets iscenesættelse var det nødvendigt at have det faktum for øje, at forestillingen skulle kunne flyttes til Black Box på

23

Vendsyssel Teater – en sal, hvor ca. kun ¼ del af pladsen, som vi arbejdede på i Hørby, var til rådighed.

Der måtte tænkes kreativt og findes utraditionelle løsninger for at få plads til 30 skuespillere, 7 musikere, 8 teknikere, 5 lærere og 120 publikummer samt instrumenter og diverse rekvisitter.

Arbejdsprocessen, hvor forestillingen skulle tilpasses de nye størrelsesforhold, bød på mange frustrationer for performance­eleverne. Den forestilling, som de efterhånden kunne til hudløshed, skulle pludselig brydes op, og mange nye scenegange og aftaler skulle laves på blot en enkelt dag og med ganske få timer til at øve på den nye scene.

DET UMULIGE BLEV MULIGT Det var en fantastisk gave at opleve musicalen i det intime rum, som kendetegner en Black Box. Nærheden i lokalet gjorde, at vi pludselig fik øje på nye små detaljer i elevernes spil, som ellers var forsvundet på den store scene i hallen på Hørby. Dette var med til at give forestillingen en anden nerve og intensitet.

Allerbedst var dog den erkendelse, eleverne gennem processen nåede til. Det, de troede var umuligt og på forhånd havde dømt til at gå galt, viste sig alligevel at være muligt og oversteg alle forventninger. Når vi arbejder sammen og alle trækker i samme retning kan selv det umulige blive muligt!

”Det kan ikke lade sig gøre”, ”Der er alt for lidt plads”, ”Vi når det aldrig” og lignende kommentarer fløj gennem

Tak til alle jer, der kom og bakkede ”Luthers Alene” op.

luften. Men ved fælles hjælp og en kæmpe holdindsats gik det hele til sidst op i en højere enhed, og vi blev klar til at spille vores musical i nye rammer.

Solosanger i ”Luthers alene”

24

Fra Efterskoleholdets afslutningsshow

25

EFTERSKOLERNES LANDSSTÆVNEHOLD LS-2017 Af lærer Inge Holland Mærk pulsen. Mød magien. Ta ́ med til Aalborg og oplev et landsstævne i helt nye, fantastiske og kraftfulde rammer.

Det hele foregår i centrum af byen med den nye havnefront som omdrejningspunkt. Glæd dig til et stævne med sport, oplevelser og musik og gå ikke glip af en fantastisk idrætsoplevelse og et centrum med høj puls og bevægelse.

DET BLEV SÅ STORT! I 2017 deltog Hørby i DGI´s landsstævne for første gang. Efterskoleforeningen ønskede en større mangfoldighed og gjorde det derfor muligt at deltage i det store fællesshow uden, at alle skulle mestre alle gymnastikserierne. Dette tiltag slog deltagerrekord på det hidtil største Efterskolehold. 6.700 elever og 700 medarbejdere fra 61 skoler valgte at deltage i Landsstævnet i Aalborg.

Hørby Efterskole boede på Gl. Hasseris Skole sammen

Cyklen var en fantastisk løsning, og Gl. Hasseris Skole

holdsvis simple bevægelser blev kæmpe stort, når der

gav os de bedst tænkelige rammer, hvor de mange frivil-

var 6700, som udførte bevægelsen samtidig. Aalborg

lige altid var klar til at hjælpe.

Stadion var en kanon ramme til træning og show. Vi fik lov til at have ”lærerværelse” med udsigt ned over alle

Afstanden til Aalborg gjorde det muligt for vore elever,

eleverne. Det var godt at være elev, det var godt at være

at vælge bredt blandt det store udvalg af tilbud til lands-

lærer, og der var god opbakning fra Hørbys forældre og

stævnet. Hørby var repræsenteret i badminton, beach-

venner til de 3 shows.

volley, fodbold, kajak og kano, beachhåndbold, klatring, kor, outdoor, MTB, parkour, rytmisk gymnastik/dans,

Vi sendte nogle meget trætte og oplevelsesfyldte unge

sammenspil og streetfodbold.

hjem, efter en hektisk og begivenhedsrig uge, hvor der var prioriteret lange dage fyldt med unikke oplevelser.

med de andre tilmeldte nordjyske efterskoler; Han Herred, Aabybro, Ingstrup, Halvorsminde og HCI. På Hørby besluttede vi at opfordre eleverne til at med-

EN DEL AF BEVÆGELSEN Torsdag deltog vi i åbningsparaden gennem Aalborg – og

Vi havde 3,6 km ind til Kongrescentret, hvor vi spiste

ventede på at sende balloner til himmels.

aktiviteterne på Aalborg Frejas anlæg mandag til torsdag samt ved Aalborg lystbådehavn i Vestbyen.

5000 frivillige - imponerende!

Svendborg bobler af begejstring over landsstævne i

bringe cykel + hjelm.

morgen- og aftensmad. Derudover foregik mange af

Aalborgs centrum rummede i alt 25.127 deltagere samt

hyggede os i de udleverede regnslag på broen, mens vi

Efterskoleholdets show på Aalborg Stadion var ugens klimaks. Nøjjj, hvor var det fedt at være en del af, for-

2021. Det bliver helt sikkert med deltagelse af Hørby Efterskole!

26

HVORDAN ER DET EGENTLIG AT GÅ PÅ EFTERSKOLE? Af lærer Dennis Svendsen Dette spørgsmål har mange efterskoleelever - både på Hørby og andre efterskoler - fået. I forsøget på at besvare spørgsmålet ender mange med at sige ”…men det er svært at forklare - man skal ligesom bare opleve det!”

”Det er en oplevelse, hvor ens sociale kompetencer bliver sat på prøve fra første minut.“

Tilbage står den spørgende uden sådan rigtigt at være

Sidst, men ikke mindst, får man lov til at opleve lige

blevet klogere. Men frygt ej - det er muligt at få besva-

præcis det, som så mange efterskoleelever har svært

ret sit spørgsmål uden at gå ”rigtigt” på efterskole. Med

ved at sætte ord på: fællesskabet - det som ikke kan

vores camp-koncept er det muligt at opleve livet og

beskrives, men skal opleves. At være omkring 130

hverdagen på efterskolen over et par døgn.

efterskoleelever kan være en voldsom oplevelse, og

FÆLLESSKABET – DET, SOM IKKE KAN BESKRIVES…

på ganske få dage, når man ikke at få et forhold til alle.

Men, man når at knytte relationer i mange af de små fællesskaber, som kendetegner efterskolen; dem man gør rent sammen med, dem man er i matematikgruppe med, dem man spiller håndbold sammen med, dem man

Vi har i nu fire år haft camps på Hørby - en i uge 7 før

sidder sammen med til middagsmad osv. Det er en ople-

vinterferien og en i påsken. Campen strækker sig typisk

velse, hvor ens sociale kompetencer bliver sat på prøve

over et par døgn. Og her får man mulighed for at opleve,

fra første minut.

hvordan en hverdag på Hørby Efterskole er strikket sammen med boglige fag, valgfag, rengøring, sociale aktiviteter osv. Hver camp-elev får tilknyttet en tutor (en Hørby-elev, der følger og hjælper), så man er i trygge

UDBYGNING AF CAMP-KONCEPT TIL SPECIFIKKE MÅLGRUPPER

hænder, når man skal kaste sig ud i alt det nye. Man får på egen krop afprøvet, hvordan det er at skulle modtage

Vore camps har været en god og spændende oplevelse

undervisning baseret på arbejdet med læringspræferen-

for camp-elever, men bestemt også for elever og lærere

cer og de mange intelligenser/styrker.

på efterskolen. Derfor har vi udbygget camp-konceptet

Derudover får man mulighed for at stifte bekendtskab

til at omfatte camps til specifikke målgrupper. I løbet

med mange af de valgfag, som Hørby tilbyder.

af dette skoleår har vi haft volleyball-camp og floor-

27

ball-camp. En volleyball-camp med besøg fra klubber i hele Nordjylland, der fik lov til at se Hørby Efterskole, ligesom de fik skærpet deres volleyballfærdigheder - blandt andet med hjælp fra ungdomslandstræner, Thomas Skifter Berthelsen.

I floorball-campen havde vi besøg af piger i aldersgruppen fra 12-16 år fra klubber i hele Jylland. Her var der rig mulighed for at blive inspireret og få nye floorballbekendtskaber på tværs af klubber - og efterskole - samtidig med, at camp-eleverne fik mulighed for at snuse til efterskolelivet.

På sportscamp får camp-eleverne - sammen med efterskoleeleverne - en mulighed for at dygtiggøre sig i sin sport, samtidig med at efterskolelivet er rammen for campen og man får hermed svar på spørgsmålet, som stilles i artiklens overskrift. Skal du med på camp?

Er du en af dem, der spørger og gerne vil vide, hvordan det egentlig er at gå på efterskole, så har du en fantastisk mulighed ved at komme på camp til et par døgns intensivt efterskoleliv. Vi vil gerne åbne skolen for unge mennesker. Ikke for, at de kan komme på besøg, men for at de kan komme og være (næsten) fuldgyldige efterskoleelever i et par dage.

Camp på Hørby giver mulighed for at komme i dybden med både efterskoleliv og valgfag

28

EFTERÅRSEMNEUGEN 2017:

DU KAN, HVAD DU VIL! – VI TROR PÅ DIG… Af lærer Signe Tølbøll Fischer Jeg har pakket nærmest alt! Tre slags sko, islænderen, regntøj, sengetøj, strikketøj, mandler, chokolade, drikkedunk…

SIGNE ER BARSELSVIKAR

Det bliver en lang dag, og hvem ved, hvad dagen og vejret har af planer for os.

Deltagelse i efterårsemneugen på Hørby er ligeså nyt og

pga. skader blev ikke mindre i løbet af dagen. Det var både

Signe startede på Hørby midt i september og blev

ugeprogrammets indhold næsten ligeså ukendt for mig,

fantastisk og motiverende at opleve eleverne yde over

bedt om at kigge lidt på efterårsemneugen, dens

som for eleverne. Jeg er ny kollega og eneste repræsentant

egen forventning og give den alt, hvad de havde. Vejret var

indhold og de oplevelser det afstedkommer. Signe

fra det team, hvori jeg de seneste 3 uger har bevæget mig

i udgangspunktet super til løb. Vi fik dog en del meldinger

er barselsvikar for Louise og skal være med på

fra periferien ind i en reel kollegial relation. Emneugen er

om genstridig modvind på cykelrutens sidste etape. Jesper

Hørby indtil udgangen af 2018.

for mig, ligesom for eleverne, en mulighed for at kaste sig

Ejnar og Helle Krogsgaard satte, som forventet, et godt

ud på dybt vand, følge med strømmen, have tillid og skabe

eksempel med fremragende præstationer, og på trods

nye relationer. For mig er det også en mulighed for at se,

af skader og heftige krampeanfald havde eleverne den

hvad eleverne er lavet af, at se dem presse sig selv, være

højeste gennemførelsesprocent nogensinde. Dagen bød

pressede, opnå succes eller ikke, præstere mentalt, socialt

desuden på et førsteklasses eksempel på godt kammerat-

og fysisk. Jeg er vild med emneugens tema, og jeg er vild

skab, da en af eleverne, efter selv at være kommet i mål,

med, at eleverne kan opnå succes på så mange parametre.

tog sin cykel og fulgte sin udmattede kammerat det sidste

Jeg er spændt. Det skal nok blive godt!

stykke til mål. Sådan!

TRAK KAMMERATEN I MÅL

Dag 2 bød på 12-12: En udfordring i udholdenhed og opfindsomhed både intellektuelt, fysisk og emotionelt. Jeg var ikke med helt til slut, men 8 timer henne i 12-12 oplevede

Emneugen lagde hårdt og selvsikkert ud med en 1/4 eller

jeg, at humøret blandt eleverne var overraskende højt og

1/8 ironman. Planen med mig havde været deltagelse i den

konfliktniveauet lavt. Den største overraskelse var, til min

korte distance, og ærgrelsen over ikke at kunne deltage

egen overraskelse, den generelt afslappede indstilling til

29 kryb. Jeg funderer over sammenhængen mellem det at være sulten, træt og generelt lidt presset og den aktivistiske tilgang til indsamlingen af kryb. Seje, det var de i hvert fald. Jeg gik desværre glip af onsdagens Klar Parat, men det lød som om, at det havde været en lige så vellykket dag, som de to foregående.

JEG KAN GODT! Torsdag flyttede vi os ud i det blå. Jeg stod ved næstsidste post, og eleverne var godt trætte, da de mødte os i mørket.

Jeg havde fået fornøjelsen af fire fantastiske hjælpere, som excellerede i at tage godt imod og bakke op om de trætte kammerater. Og jeg må indrømme, at dagens højdepunkt var at sidde klemt sammen 5 mennesker i en lille VW UP og se, hvordan frygten for at blive skræmt af Jesper Ejner voksede i takt med mørket. Kun fem minutter med Gurli Gris kunne dæmpe panikken.

Ugens absolutte højdepunkt kom dog fredag til evalueringen, hvor en elev, der ellers havde givet de fleste elever indtryk af at være lidt af en rod, fik de mest rosende tilkendegivelser fra sin gruppe. Alle skulle have lov at opleve det, han oplevede lige der. Han blev så glad. Ugens absolut største grin må siges at være de filmede scener af elevernes reaktion på at skulle sluge rå æg og andet godt. Og så var det dejligt at opleve en masse trætte, udmattede men gennemglade elever modtage de velfortjente diplomer.

Jeg håber, at eleverne tager med sig, at de har, hvad der skal til, når det gælder!

Opgaveløsning i nattens mulm og mørke

30

EN TEATERKONCERT – HVA’ ER DET? Af lærer Mark Lundtoft Christiansen I skoleåret 2016/17, hvor et nyt lærerteam overtog roret i skolens Performance-afdeling, blev den nationale Spil Danskdag for første gang fejret med en teaterkoncert. Det blev til teaterkoncerten ”Rædselskabinettet”, skrevet og arrangeret af skolens performancelærere. Men, hvad er det nu lige en teaterkoncert er? Og hvad er det egentlig den kan?

Først og fremmest har tanken bag teaterkoncerten væ-

Her har teaterkoncerten den fordel, at musikken kan

ret lysten til at lægge endnu et større projekt ind tidligt

inddrages i mange forskellige udtryksformer: som et helt

på skoleåret. Musicalen, som i over 30 år har været en

nummer fremført af band og sanger, som kor, oplæst,

fast tradition, har altid ligget om foråret, hvor skolens

omskrevet, fremført til allerede optagne musikspor og

musikere, skuespiller og teknikere har haft det som det

meget mere. Med andre ord, så meget musik kan inddra-

store fællesprojekt. Vi har vurderet, at efteråret måske

ges, at et danseorkester ville få sved på panden.

også vil kunne rumme et lignende projekt, og her har Spil Dansk-dagen været et optimalt bud.

MUSIK OG KROPSLIGE UDTRYK

Endnu et interessant aspekt ved at inddrage genren teaterkoncert er, at få har prøvet at arbejde med sådan en før. Man skal lige ind i tankegangen om, at alt udtrykkes gennem musik og kropslige udtryk og derfor uden

Hørby Efterskole har altid haft tradition for at markere

replikker. Sidstnævnte var især en udfordring for drama-

denne dag, enten med en koncert, med et band udefra

eleverne, eftersom flere af dem vurderede deres rolles

eller også med en koncert med skolens egne elever. En

betydning ud fra antallet af replikker: ”Jamen, skal jeg så

udfordring i den sammenhæng har altid været, at grun-

slet ikke sige noget…?” Men, her kommer skuespillet til

det Spil Dansk-dagens placering relativt tidligt i skole-

sin ret, eftersom karakterens følelser og reaktioner kun

året, har det sjældent været muligt at have et ret stort

kan udtrykkes kropsligt, hvilket var en god udfordring for

repertoire klar til ligefrem at kunne afholde en koncert.

eleverne, som løste opgaven rigtig flot.

31

VAR DET SÅ UMAGEN VÆRD? JA!

finder sin plads i processen og, at de allerede i efteråret

Udover, at eleverne virkelig ydede en flot fælles præ-

virkning på arbejdsindstillingen og fordybelsen.

station, som de stolt fremviste for de temmelig mange tilskuere, kunne vi i lærerteamet også mærke på de efterfølgende projekter – vores juleshow ”1. lørdag i advent”, musical, galla mv. – at eleverne gik til arbejdet med større engagement og en større bevidsthed om, hvad der kræves af hver enkelt person i fællesskabet for overhovedet at kunne løfte projekter af denne kaliber.

Eleverne havde lært, at man som brik i det store puslespil ikke kan gemmes til side og passes ind til sidst – nej, man

Teaterkoncerten 2017 inspireret af Skagensmalerne

havde gjort sig disse erfaringer, gav en positiv afsmittende

En anden sjov lille betragtning: Da vi, dagen efter ”Rædselskabinettet” var blevet fremvist, havde performancetimer, var køen uden for lokalet lang af nye elever, som ønskede at vælge faget til.

Er teaterkoncerten så kommet for at blive?

Hvem ved…

32

AFSLUTNINGSTUREN GÅR TIL LÆSØ Af lærer Bjarke Stoklund I flere år er afslutningsturen gået til Læsø, da Læsø på mange måder er en fantastisk ø. Men, vigtigst af alt, så besidder øen alle de elementer, en god afslutningstur skal indeholde. Og så sker der også et eller andet med en elev”Programmet for de to dage på Læsø er tæt pakket med udfordringer, sammenhold, fællesskab og oplevelser.”

flok, når de ankommer og skal bo på en ø og det, at vi er rejst over vand, for at komme til vores destination, det er noget helt andet end hvis vi valgte en lejrplads på fastlandet. På en ø kan man ikke lige uden videre blive hentet hjem af mor og far og følelsen af, at vi er længere væk, end vi reelt er, spiller også ind. Den trygge efterskoleboble eleverne har levet i de foregående 10 måneder på Hørby Efterskole, bliver endnu en gang udfordret i nye rammer.

Afslutningsturen til Læsø er spækket med outdoorak-

højdepunkt er Læsø Race. Læsø Race er et adventurera-

tiviteter. Udover at sove i telt, spiser og opholder vi os

ce rundt på Læsø, hvor man på cykel i grupper kommer

det meste af tiden udendørs og bruger og nyder natu-

rundt på flere af Læsøs seværdigheder bl.a. Saltsyderiet,

ren omkring os. Programmet for de to dage på Læsø er

Stokken, Klitplantagen mm. Udover, at eleverne skal

tæt pakket med udfordringer, sammenhold, fællesskab

finde rundt i Læsøs smukke natur ved hjælp af et kort,

og oplevelser. Der er selvfølgelig også taget højde for,

møder de også en række forskellige udfordrende opga-

at der skal være tid til at få skrevet hilsner i de sidste

ver på ruten, som de skal klare sig gennem på bedste og

mindebøger, få hygget sig med hinanden og have tid til

hurtigste vis. Udfordringerne stiller store krav til sam-

at nyde de sidste par døgn som efterskoleelev.

arbejdet i gruppen, og kan blandt andet bestå af prøver i styrke og udholdenhed, krydse strømmende vand,

LÆSØ RACE

svømme i en ferskvandssø og meget mere. Der er mu-

Selve turen, starter når vi forlader Hørby, på cykel på vej

kan føle sig udfordret på hvert sit niveau. For de barske

mod Læsø Færgen i Frederikshavn, en 20 km cykeltur

og konkurrencemindede falder valget naturligt på Ultra

med alt den oppakning man nu selv mener, man får brug

Race. Her handler det om at give den gas og komme

for de næste to døgn på en ø. Og Læsøturens store

i mål i en god tid. Turistturen er for dem, der har lidt

lighed for at gennemføre turen i forskellige tempi, så alle

33

bedre tid. Her kan man også i højere grad nå at nyde naturen og omgivelserne på ruten og måske endda nå at spise en is på havnen i Vesterø. En tredje mulighed er en guidet turisttur, for dem, som er mest trygge ved, at der er et par lærere, som følger med gruppen rundt på ruten.

OUTDOORBLODET Aftnerne på Læsø bliver rundet af i fællesskab, med gode historier og billeder fra dagens strabadser og hyggelige øjeblikke. Efter, at vi har kørt afslutningsturen ud fra samme koncept den sidste årrække, med finjusteringer undervejs, er vi overbevist om, at uanset hvor meget eller hvor lidt ”Outdoorblod”, man har i årene, så giver afslutningsturen på Læsø eleverne endnu en fællesskabsoplevelse til samlingen og de gode minder, der skal med hjem i rygsækken.

Sidste spring i skoleåret 2016/17

34

35

”Uanset hvor meget eller hvor lidt ”Outdoorblod”, man har i årene, så giver afslutningsturen på Læsø eleverne endnu en fællesskabsoplevelse til samlingen og de gode minder, der skal med hjem i rygsækken.”

36

DEN GULE SLØJFE – SYDKOREA APRIL 2017 Af lærer og næstformand i Efterskoleforeningen Helle Krogsgaard I april skulle jeg til Sydkorea for at repræsentere Efterskoleforeningen ved en konference om de frie skoler i Danmark.

Et besøg, der skulle vise sig at sætte uudslettelige spor både personligt, fagligt og socialt. At Hørby Efterskole valgte at sende Ole Læborg med på turen, gav det blot endnu et uforglemmeligt kærligt minde.

DEN GULE SLØJFE ER ET SYMBOL PÅ SOLIDARITET Den gule sløjfe skal være et symbol på, at vi til alle tider skal ønske et uddannelsessystem, hvor nysgerrighed og spørgsmål skal bydes velkommen.

Vi besøgte forskellige skoler i Sydkorea, og flere steder så

på, fortalte en af de overlevende i retten.

vi gule sløjfer og et sted fik vi en udleveret. På den danske

- Døren var over vores hoveder, og vores klasserepræsen-

ambassade i Seoul fik vi historien om sløjfen, og så gav det

tant sagde, at vi måtte flyde i vandet og på den måde nå

mening, hvorfor den er et synligt tegn i Sydkorea.

døren. Andre elever, som var kommet ud før os, trak os op.

Det var sådan, vi kom ud, sagde den overlevende.

Kort fortalt: 16. april 2014 sank færgen Sewol med 476 personer, heraf

I alt mistede 304 mennesker livet, da færgen sank på vej

325 skoleelever om bord, 20 km ud for Sydkoreas kyst.

mellem fastlandet og den sydlige ferieø Jeju. Omtrent 250

”Der var absolut ingen hjælp at hente hos besætningen, da

af ofrene var elever fra den samme skole - Danwon High

færgen Sewol kæntrede og sank”. Det fortalte seks teen-

School - i udkanten af Seoul. Denne tragiske hændelse

agere, der overlevede landets værste maritime ulykke i 44

er siden blevet et skræmmebillede på det Sydkoreanske

år, mandag i en retssal i byen Ansan nær den Sydkoreanske

skolesystem. Den gule sløjfe er et symbol på solidaritet med

hovedstad, Seoul. Derimod bad personalet passagererne

ofrenes familier, men også et symbol på, hvad et forenklet,

- hvoraf 325 var skoleelever - om at blive i deres kahytter,

målstyret skolesyn kan medføre.

selv da færgen var begyndt at synke. Mange af de studerende adlød besætningens anvisninger og opholdt sig derfor

I Sydkorea måles de studerende på deres karakter – altså tal

i kahytterne, da vandet begyndte at strømme ind til dem,

- og ikke andet. Dette er sandsynligvis også en af årsagerne

og færgen krængede så meget, at dørene nu var over deres

til, at Sydkorea har den højeste selvmordsrate blandt unge.

hoveder.

Det at tænke selv og stille spørgsmål var ikke en disciplin

- Vi ventede, og da vandet begyndte at strømme ind, bad

man skulle lære i de Sydkoreanske skoler.

vores klasserepræsentant os alle om at tage redningsveste

Færgetragedien er blevet et billede på, hvad der kan ske,

37

når studerende stopper med af tænke selv, og udelukkende følger ordre.

NYE VISIONER FOR SKOLER I SYDKOREA Vi var på besøg umiddelbart før det seneste valg i Sydkorea, og vi havde den store ære, at møde Cho Hee-yeon (head of the Seoul Metropolitan Office of Education) som fremlagde sine ideer til et nyt værdisæt for alle elever i Sydkorea. ”Classrooms full of questions” ”Schools with friendships” ”Life-cultivating Education” - det ligner noget vi i den frie verden tager som en selvfølge.

Lad den gule sløjfe blive et symbol på den frie skoleform i Danmark, hvor bl.a. Grundtvig og Kold kæmpede sig til den grundlovssikrede ret, vi også i Hørby er taknemmelige for i dag. En ret, som man ikke har i Sydkorea - endnu.

Sydkoreanske piger i nationaldragter på vej til oplæring i landets te-ceremonier

38

SÅ BLEV DET HUSENES TUR… Af forstander Mogens Vestergård Pedersen Målt på gennemsnittet har der boet ca. 425 forskellige mennesker i hvert af Hørby Efterskoles elevhuse, der ligger placeret rundt omkring den hvide hovedbygning.

De første huse er fra 1978 og blev bygget i forbindelse med den første store udvidelse af elevtallet.

Siden er der kommet huse til – de nuværende drengehuse – i 1986 og endelig blev det nuværende Hus 9 taget i brug ved skolestarten i 1989.

Husene er bygget efter helt de samme tegninger og var dengang banebrydende for indretning af elevværelser på efterskoler, hvor der på Hørby nu var lagt op til, at

NYBYGNING ELLER RENOVERING?

der ”kun” skulle bo to elever på hvert værelse, ligesom

I begyndelsen af planlægningen af renovering blev

det, at der var bad og toilet i nærheden af værelset hel-

spørgsmålet stillet, om den bedste løsning var helt at

ler ikke var noget, som man kunne forvente alle steder.

fjerne de nuværende huse og så bygge nyt fra bunden.

Imidlertid har tiden efterhånden sat sine spor i husene.

Skolen havde allerede på det tidspunkt entreret med arkitektfirmaet Friis&Moltke, der skal stå for selve reno-

Og selvom der naturligvis har været løbende vedlige-

veringen, og der gik en lang række undersøgelser i gang

hold med f.eks. nye vinduer og udskiftning af gulve i en

for at få bestemt den bygningsmæssige standard, og for

lang række af værelserne, så er tiden nu kommet til, at

at finde ud af, om processen kommer til at handle om

husene skal have en gennemgribende renovering og

nybygning eller renovering. Anbefalingen fra Friis&Molt-

modernisering.

ke blev, at det er de nuværende huse, der skal tages udgangspunkt i, hvorefter en række forskellige forslag til renovering kom på tegnebrættet.

39 Således ligger der nu et forslag til en renovering, der kommer til at omfatte både det rent bygningsmæssige med nyt tag på hvert hus, nye vinduer, hvor de ikke allerede er skiftet samt en energioptimering, der sikrer at husene graderes op til nutidige standarder på dette område.

Grundindretningen i husene forbliver den samme som hidtil, men ellers vil det indvendige arbejde omfatte totalrenovering af toilet- og badefaciliteter, nye gulve, nye døre samt nyt inventar i fællesrum og på værelser ligesom vægge skal pudses og males, og der kommer ny belysning over alt i husene. I forhold til en forbedring af indeklimaet bliver der installeret ventilationsanlæg i alle huse og for at løse et problem med tøjtørring, får hvert hus også et tørreskab, der skal afløse de mange tørrestativer, som i dag er fast inventar rundt omkring.

ELEVER PÅ 200-GANGEN Naturligvis kan alle huse ikke renoveres på en gang – eleverne skal jo have et sted at bo! Planen er derfor, at der skal laves puljer med to til tre huse i hver renove-

Bygning af Hus 5 og 6 tilbage i 1978

ringsrunde, og så bliver der arbejdet på et hus af gangen.

Eleverne fra det pågældende hus skal så i mellemtiden bo i hovedbygningen på 200-gangen, der ikke længere er i brug til elevindkvartering. Renoveringen af et hus er berammet til at tage 14 uger, og herefter kan eleverne flytte tilbage igen, og arbejdet på næste hus kan påbegyndes.

I skrivende stund er forberedelserne til licitationen i gang og planen er, at der gerne skulle være byggestart på det første hus i løbet af de første uger af 2018.

Nye sanitetsforhold, nyt interiør og energioptimering i det kendte grundrids

40

HUSK

2018

21., 22. OG 23. MARTS ÅRETS MUSICAL OPFØRES

24. MARTS ELEVSTÆVNE Kl. 11.00: Velkomst for jubilarer.

Herefter jubilæumsmiddag for følgende årgange:

2012/13 1997/98 1982/83 2007/08 1992/93 1977/78 2002/03 1987/88 1972/73 Kl. 13.30 Musical, generalforsamling og kaffebord.

Husk tilmelding på www.hørbyefterskole.dk!

Glæden ved god mad har altid kendetegnet en Hørbyelev

41

DEN GRUND VI STÅR PÅ Af Thomas Engsig, medlem af Hørby Efterskoles Bestyrelse for Elevforeningen Oplevelser, fællesskaber, mennesker vi møder, og det vi lærer om verden og os selv sætter aftryk og ofte varige aftryk, der former den grund, vi som mennesker står på.

Efterskolens dannelsesbidrag er betragteligt og overordentligt værdifuldt for den enkelte og samfundet.

Skolen, både herhjemme og i udlandet, er præget af

dannende: de stærke fællesskaber, sammenhængskraf-

en særlig ånd. Ikke desto mindre er det min oplevelse, at

strømninger, der konstant former udviklingen af skolesy-

ten, den særlige kultur, de genstande (f.eks. musik, kunst,

vigtigheden af tidligere elevers perspektiver og stemmer

stemet og vores måde at tale om skole og uddannelse på.

fag og litteratur), man bliver indviet i.

i forbindelse med skolens bestyrelse værdsættes i høj

For indeværende har begrebet dannelse heldigvis fået

Den pædagogiske filosof Gert Biesta taler om, at dannel-

grad.

en kærkommen - og absolut nødvendig - tilbagekomst

se handler om tre dimensioner: kvalifikationer, at blive

efter at være trængt i baggrunden af et ensidigt fokus på

indført i sociale og kulturelle fællesskaber og at blive sig

Den grund jeg står på er bl.a. formet af Hørby Efterskole

bl.a. læring, kompetencer, målstyring og standardisering.

selv. På Hørby Efterskole lærer man og tilegner sig fær-

og er efter alt at dømme en ikke uvæsentlig del af det

Det er ubetinget godt, at vi igen taler om dannelse - for

digheder og viden. Man bliver som elev ligeledes indført

forhold, at jeg i dag uddanner kommende lærere og er

at tale om skole og børn og unges skoleliv uden at tale

i nogle stærke og værdifulde fællesskaber, der runder

optaget af skole, uddannelse, dannelse og pædagogik.

dannelse og skolens dannelsesbidrag er anti-pædagogisk.

en som menneske, og man bliver sig selv – man bliver et

Det er betydningsfuldt, som tidligere elev, at kunne

menneske, der også kan stå på egen grund. Det er netop

bidrage til arbejdet med at sikre, at Hørby Efterskole bli-

i dette krydsfelt af dannelsesdimensioner, at efterskolens

ver ved med at være et godt sted at være, lære og blive

dannelsespotentiale er særdeles kraftfuldt og væsentligt.

menneske.

ELEVERNES STEMME

Husk at sætte pris på den grund, du står på!

vidst om, at man i virkeligheden er i gang med en dannel-

På Hørby Efterskole har eleverne – gennem elevforenin-

Husk endelig elevstævnet lørdag den 24. marts 2018

sesproces, der efter alt at dømme sætter varige spor. For

gen – en stemme i skolens bestyrelse. To tidligere elever

(dagen før Palmesøndag).

mit eget vedkommende er det først som voksen, at jeg er

er medlemmer af bestyrelsen, hvilket bestemt ikke er

blevet bevidst om dannelsesværdien af mit efterskoleop-

uvæsentligt.

hold i Hørby. Når man kommer på afstand tegner kontu-

Det er først og fremmest skolens elever, lærere, kultur

rerne sig af de elementer, der sammen udgør det alment

og historie, der former skolen som den er og konstituerer

DET FAGLIGE, DET SOCIALE OG DET PERSONLIGE Det pudsige ved et fænomen som dannelse er, at man som ung på efterskole ikke nødvendigvis er særligt be-

42

43

MOGENS VESTERGÅRDS 25 ÅRS JUBILÆUM PÅ HØRBY EFTERSKOLE Af tidligere forstander Finn Jakobsen og lærer Mona Pedersen Mogens har i sine 25 år på HØRBY haft to væsentlige roller. De første 10 år som lærer og de seneste 15 år som ­forstander. Ved hans 25 års jubilæum skriver Finn om de første 10 år, ­medens Mona vil tage sig af de sidste 15 år.

OM DEN FØRSTE TID SKRIVER FINN:

opstart og mulighederne i fremtiden - og så er han styret af et overordnet ønske om, at ville det bedste for alle!

Indtil han blev forstander blev hans kræfter primært

Som nyuddannet lærer mødte Mogens i 1992 op i korte

brugt på undervisning og samvær med eleverne. Altid var

bukser, T-shirt og sandaler til ansættelsessamtale med

han velforberedt og inspirerende, ja, selv tysk som han

bestyrelsen. Det var dengang ikke helt almindeligt at

værdsætter, kunne han få eleverne til at holde af!

møde til ansættelsessamtale i den mundering. Men i

For mig var det en stor glæde, da bestyrelsen besluttede

ansættelsessamtalens forløb blev bestyrelsen overbevist

at ansætte ham som forstander, da jeg stoppede i 2002.

om, at Mogens ville være den rigtige mand for HØRBY,

Og glæden har holdt sig siden og skyldes først og frem-

og han blev straks fastansat.

mest, at jeg kan se, hvordan det fundament, der gennem tiden er lagt for skolen, nu bruges til at bygge en spæn-

Årene har vist, at det var et godt valg. I vores 10 års fælles tid på HØRBY viste han, at ting han har med at gøre altid er gennemtænkt og vel forberedt. Han er god til at inspirere til, at gøre HØRBY til både en fælles opgave, og en fælles oplevelse for personalet og eleverne. Han ser muligheder frem for begrænsninger. Fra starten af har Mogens haft stor respekt for HØRBYS historie, dens

dende nutidig skole op.

OG HER TAGER MONA OVER: Hvordan kan man blive forstander for sine egne kollegaer? Det kan være en svær og kompliceret proces. Men, når kollegaerne i samarbejde med bestyrelsen blev enige 

44



om, at Mogens var den rette til posten, var det både en

For Mogens er en forstander, et menneske, der med

Der er altid plads til en god diskussion, debat og et godt

tillidserklæring og en stor forpligtigelse, der blev lagt på

humor og interesse for det enkelte menneske formår at

grin i mødet med Mogens. Mogens har mange kvaliteter,

hans skuldre. Mogens tog imod buddet og startede straks

skabe den bedste arbejdsplads og efterskole med inddra-

som vi holder af at elske, og som leder er han omsorgs-

med at gøre sig populær i personalegruppen, med ny seng

gelse af og lydhørhed for andres meninger og tanker.

fuld, grundig og ansvarsfuld. God vind fremover.

til nattevagten, ny stor pande til køkkenet og en tiltrængt renovering af lærerværelset. Slet ikke så ringe endda.  Heldigvis stoppede fornyelsen ikke ved inventaret. Der er i Mogens´ tid som forstander sket fornyelse inden for mange områder, især det pædagogiske område med fokus på elevernes forskellighed og mottoet: ”Lær som du er”, er udviklet med Mogens i forstanderstolen.

Altid med inddragelse af medarbejderne og med øje for, at der i udviklingen af skolen også sker en udvikling af personalet. Mogens kan godt lide diskussionen og dialogen med personalet, der er med til at udvikle både personalet, skolen, men også Mogens selv.

Han er vokset med opgaven og bakkes som regel op af sine medarbejdere! Der er selvfølgelig altid bakker, der skal overstiges på enhver post. En af de historier, der her skal nævnes, og hvor Mogens´ popularitet kunne ligge på et meget lille sted, foregår for nogle år tilbage på årets skiekskursion til Norge. En bus med elever og personaler var kørt på sightseeing til Geilo. Alle skulle møde kl. 16.00 ved bussen for at køre hjem. Mogens var dagens guide og siger: ”Er alle med?” ”JA”, råber eleverne. ”Godt så kører vi”.

Desværre var personalet ikke slet så højtråbende - der var ingen råb, da de ikke var nået ned til bussen.

De stod tilbage med lang næse og så bagenden af bussen.

Heldigvis var der mobildækning, og Mogens måtte sande, at ikke alt var helt ok. En af skolens historier, der tit bliver grinet af.

Dog ikke 100 år – kun 25. Men, alligevel en flot Matador-fødselsdagskage

45

Ord fra personalet til jubilaren

46

ÅRET DER GIK

Af forstander Mogens Vestergård Pedersen

SHELTERPLADS PÅ EFTERSKOLEN Outdoor er blevet en etableret del af Hørby, og i foråret 2017 fik det sit eget uderum i ”Volden” bag ved drengehusene. Det har længe været et ønske, at få udendørsfaciliteter til både madlavning og overnatning på skolens område, og det blev i efteråret 2016 besluttet, at en renovering af Volden, kunne danne ramme for en shelter samt en ny bålplads.

Det betød, at skolen i det tidlige forår kunne indvie dels en stor shelter med plads til 15-20 personer samt en ny bålplads med bålkasse, så man altid kommer frem til et tørt underlag, når der skal tændes bål til madlavning og for at give lidt varme.

Inden indvielsen havde et større arbejde været i gang, hvor der er fjernet 12 meter af selve ringvolden, der har omkranset området, ligesom også den gamle bålplads er nedlagt og en ny opstået i bålkassen lige foran shelteren, som i bjælkehusbyggestil og med massive tømmerstokke nu står med græs på taget klar til at blive brugt af eleverne.

Tanken er, at Outdoor kommer til at bruge shelteren i forbindelse med nogle af fagets aktiviteter, men eleverne kan også efter aftale komme til at bruge det lille bjælkehus til en overnatning eller to, når vind og vejr er det helt rigtige.

Den nye shelter er fremstillet i den ægte blokhusstil

ÅRET DER GIK

I foråret skulle hestene ud i den friske luft, og Horsemanship­-holdet havde en aftale på Skallerup Ridecenter, hvor de på ryggen af en stor flok islænderheste skulle på tur i det blå. Det blev til en halvanden times ridetur gennem klitter og på stranden ved Skallerup.

Der var bid i den, den eftermiddag i april, og i bilen fra Hørby kunne eleverne kigge ud på sludbyger, der drev hen over Vendsyssel. Men, oppe fra hestens ryg var naturen alligevel betagende, og en flok dejlige og velredne islændere, gjorde det let for rytterne, der endda kunne tage den i tølt ned gennem klitterne med en formidabel udsigt hele horisonten rundt.

Med på turen var også Inge Holland, der tog udfordringen som gæsterytter op, og undervejs nød godt af de mange gode råd, som de erfarne horsemanship-folk beredvilligt diskede op med og gerne delte ud af.

Tilbage i stalden på ridecentret var der igen mulighed for at få noget varme i kroppen og kigge lidt på de dyr – grise, kaniner og geder – der også bebor ridecentret.

Fra skoleåret 2017/18 er der nye rammer for faget Horsemanship, hvor det nu er Frederikshavn Rideklub, der med sine fantastiske rammer er stedet, hvor undervisningen foregår. Herfra er der også mange muligheder i naturen, og eleverne har allerede været på ”skovtur” med hestene i de bløde bakker syd for Frederikshavn, ligesom eleverne fra Hørby også har været med til DM for Ponydressur på rideskolen. Eleverne slutter op til jul med et besøg på Helgstrand Dressage nord for Vodskov, der er et af verdens mest anerkendte salgs- og træningscentre for dressurheste.

På hesteryg langs Vesterhavet

PÅ HESTERYG LANGS KLITTER OG STRAND

47

48

ÅRET DER GIK

LØB OG SNAK I LANDDISTRIKTERNE Hørby Efterskole ligger på landet. Nærmere bestemt i en landsby, men selvom lokalområdet ved skolen ikke har storbypræg, så er det alligevel et område, hvor der året igennem løber en række aktiviteter af stablen.

Nu i sensommeren har Hørby Efterskole været involveret i to arrangementer, der har haft til formål at sætte fokus på liv og udvikling i netop landdistrikterne.

Således var Hørby Efterskole i slutningen af august målområde for ”Landsbyløbet 2017”. Et motionsløb arrangeret af Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune og et løb for alle, hvad enten man kunne tænke sig at løbe, gå eller cykle kortere eller længere distancer. Vejen uden for skolen var derfor denne aften omdannet til et livligt stadion, hvor skolens elever modtog løbsdeltagerne med flag, sang og opmuntrende tilråb, mens der rundt omkring var opstillet forskellige boder med forfriskninger, så de løbende kunne styrke sig efter strabadserne.

Senere – i begyndelsen af efteråret – var skolen i et samarbejde med Frederikshavn Kommune vært ved konferencen ”Nordlandet”. En konference om livet på landet, hvor politikere, borgere og ildsjæle drøftede styrker, svagheder, muligheder og forhindringer i de kommende års udvikling for bl.a. området i og omkring Hørby.

Mere end 150 borgere deltog i Landdistriktskonferencen på Hørby Efterskole

ÅRET DER GIK

49

1-2-TRÆNER-UDDANNELSE Som omtalt i en artikel i Årsskrift 2016 har Hørby Efterskole med start i vintermånederne 2017 tilbudt eleverne i floorball en basistræneruddannelse. Den 15. maj kunne der derfor overrækkes diplomer til en gruppe Hørby-elever. Dermed blev efterskoleeleverne, der deltog i kurset, som Hørby Efterskole havde arrangeret i samarbejde med Floorball Danmark, de første i verden, der har gennemgået træner- og lederuddannelse i floorball; ”1-2-TRÆNER”.

Hørby Efterskole arbejdede gennem forløbet sammen med Michael Milo Jørgensen, der er udviklingskonsulent i Floorball Danmark, og han var også til stede den dag diplomerne blev overrakt til eleverne.

- I Floorball Danmark er vi utroligt stolte over samarbejdet med Hørby Efterskole. Hørby Efterskole har stærke værdier og metoder – og skolen har kapacitet til at være ledestjerne for unge mennesker i hele Danmark. Der er stærke traditioner for foreningsfloorball i Nordjylland. Og med Hørby Efterskole som lokomotiv for ’NM for Efterskoler i Floorball’ – og som dannelsescenter inden for floorball - så fremstår Nordjylland som en af de fineste regioner inden for floorball i Danmark, siger Michael Milo Jørgensen.

Michael Milo overrækker diplomer til eleverne

50

ÅRET DER GIK

HVAD ER MÅLET MED MIT EFTERSKOLEÅR? Også ved indgangen til skoleåret 2017/18 blev der stil-

Beskeden til eleverne var, at de skulle formulere deres

let skarpt på, hvad det egentlig er, eleverne planlægger

mål sådan, at det er ok, at de bliver delt med andre.

at få ud af deres efterskole på Hørby.

Desuden kan målene handle om alt lige fra, hvordan man vil arbejde på at se sig selv i forhold til andre men-

”Jeg vil gerne blive bedre til at se mere logisk på tinge-

nesker, til hvordan man vil træne evnen til at opfatte

ne”, ”Jeg vil gerne forbedre min kondition – MEGET!”,

ting logisk og til det at styrke sin kondition. Noget vil

”Blive bedre til at stole på mig selv, og være lidt mere

falde let, når man først kommer i gang med det, mens

ligeglad med, hvad andre mener” og ”Få styr på Excel,

andet virkelig kræver energi for at udvikle sine evner på

GeoGebra og andre umulige programmer”.

det helt specielle område, hvor man har et mål om at blive bedre.

Disse og mange andre har været målsætninger som eleverne på årgang 2017/18 har sat for deres år på

Arbejdet med at indfri målene er nu godt i gang. Og

efterskolen. I løbet af de to første uger af skoleåret

bliver man i tvivl om, hvad det egentlig var, man satte

blev de præsenteret for en undervisningsform, hvor der

sig for dengang i begyndelsen af skoleåret, kan man

tages udgangspunkt i de mange styrkesider, hvert enkelt

besøge nichen ved pejsestuen, hvor alle målsætningerne

menneske har. Her er der ikke bare tale om et værktøj,

hænger side om side, og så her finde det man selv skrev.

der hænger sammen med det at gå i skole, men i det hele taget et værktøj, der handler om de udfordringer Målsætning fra skoleårets start

man står over for i hverdagen og de kompetencer, der skal trækkes på, når en udfordring skal klares.

ÅRET DER GIK

51

To generationer på forældreweekend

FORÆLDRE PÅ SKOLEBÆNKEN

Fællesspisning, læringspræferencer, dans, løb og maling

elevernes individuelle læringspræferencer. Derfor var det

På forældreweekenden var der således lejlighed til at

af nye bænke var overskrifter for nogle af de program-

også naturligt, at forældre ud fra temaet ”Lær som du

stifte lidt nærmere bekendtskab med ikke mindst hin-

punkter, der var for de besøgende forældre på Hørby

er” skulle stifte bekendtskab med skolens pædagogiske

anden, men også den daglige undervisning, ligesom der

Efterskole, da skolen igen i det tidlige efterår indbød

udgangspunkt. Det betød, at forældrene blev præsente-

også var en række aktiviteter, der krævede samarbejde

elevernes forældre til at opleve efterskolelivet hen over

ret for et program, hvor de først skulle finde deres egen

mellem elever og forældre for at komme frem til en

en solbeskinnet septemberweekend. Idéen med for-

foretrukne læringspræference. Herefter var der holdop-

løsning på de udfordringer, de blev stillet overfor. Lør-

ældreweekenden er, at give et indtryk af hverdagen på

deling efter netop læringspræferencer, inden turen gik

dag formiddag var ”valgfagsformiddag”, hvor det stod på

skolen og de værdier og tanker, der ligger bag det daglige

rundt til lærerne for at opleve, hvordan undervisning og

idræt, leg og også nogle praktiske opgaver for dem, der

efterskoleliv på Hørby.

opgaver kan tilrettelægges forskelligt, med henblik på

havde lyst til at svinge en kost eller en malerpensel.

På Hørby Efterskole tilrettelægges den pædagogiske

den forskellighed mennesker har, når det handler om at

hverdag ud fra teorierne om de mange intelligenser og

skulle lære noget nyt.

52

”Med den store optagethed af individualismen og individet risikerer vi at glemme, at et individ kun kan være et individ, hvis der findes fællesskaber, hvori individualiteten kan vokse.”

Ole Læborg

Snedkergårdsvej 11 | Hørby | 9300 Sæby | T 98 46 63 00 he@hoerbyefterskole.dk | hørbyefterskole.dk