PERFORMANCE RAPPORT 2021/2022
2|
XX
INDHOLD Forord
Analysen af 3F Superliga
Guld-duellen og tilskuerne tilbage på station
Taktiske tendenser
Finalen i Sydbank Pokalen
Dataanalyse
5 6 13 16 36 41
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
KÆRE LÆSER Fodbolden er inde i en rivende og konstant udvikling, og i dansk fodbold arbejder vi målrettet på at følge udviklingen, så vi kan stå stærkest muligt i forhold til de internationale konkurrenter. Derfor laver vi nu på tredje år Performance Rapport - det tidligere Teknisk Rapport - som skal give et indblik i, hvordan dansk fodbold udvikler sig i forhold til taktiske trends og tendenser i 3F Superliga. Rapporten belyser udviklingen på liganiveau, både med baggrund i data, men også med baggrund i observationsrapporter fra fem højtkvalificerede observatører, som tilsammen har set 30 kampe i slutspillet i 3F Superliga. I forhold til tidligere år, er der også observeret kampe fra Kvalifikationsspillet, så både dette og Mesterskabsspillet er inddraget i analysen af trends og tendenser. Herudover er der en særskilt analyse af finalen i Sydbank Pokalen, hvor to observatører, assisterende landstræner Morten Wieghorst samt U21-landstræner Jesper Sørensen, var på plads med deres skarpe blik. God fornøjelse med læsningen.
Thomas Christensen Formand, Divisionsforeningen
|5
6|
Analysen af 3F Superliga
ANALYSEN AF 3F SUPER LIGA
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
|7
DIVISIONSFORENINGEN SÆTTER I DENNE RAPPORT FOKUS PÅ DE SPILLEMÆSSIGE OG TAKTISKE TENDEN SER I 3F SUPERLIGA MED UDGANGSPUNKT I KVALITA TIVE ANALYSER OG ET OMFATTENDE DATAMATERIALE. PERFORMANCE RAPPORT SKAL GIVE ET INDBLIK I SPILLETS UDVIKLING MED FOKUS PÅ 3F SUPERLIGA ANNO 2021/2022. I fodboldtermer scorer Divisionsforeningen med Performance Rapport 2021/2022 hattrick, da det er tredje år i træk, at rapporten udkommer. De foregående år under navnet Teknisk Rapport, men denne gang er navnet skiftet til Performance Rapport, da det synes mere dækkende for rapportens indhold. Hvor de tidligere udgaver har taget udgangspunkt i tal og data fra hele sæsonen, men kun observationer fra Mesterskabsspillet, er antallet af observationer denne gang fordoblet, så rapportens observatører har været til stede til 15 kampe i både Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet i 3F Superliga. Det for at få et brederede billede af udviklingen i dansk fodbold, men også for at kunne stille skarpt på forskellene på trends og tendenser i slutspillet. At fodbolden er inde i en rivende udvikling er de færreste i tvivl om, og derfor er det tvingende nødvendigt for de danske klubber at følge udviklingen, for at kunne konkurrere på internationalt niveau. Performance Rapport for 3F Superliga skal være med til at skabe et fælles grundlag for en faglig dialog og diskussion om fodboldens udvikling og retning i Danmark. Performance Rapport skal være med til
at præge debatten om dansk fodbolds udvikling og fremtid, men den skal også være med til at give både medier og fans et indblik i, hvordan klubberne og ligaen præsterer på underliggende parametre, som ikke kan aflæses ved blot at kaste et blik på slutstillingen i 3F Superliga.
SÅDAN HAR VI GJORT Performance Rapport er resultatet af et længere forløb, hvor både kvalitative data og observationer fra stadion har været grundlag for analyser og diskussioner. Inspirationen til rapporten er hentet i UEFA’s tekniske rapport fra Champions League, mens erfaringer fra de foregående to års tekniske rapporter fra 3F Superliga ligeledes er inddraget. Fem faste observatører har være til stede ved 15 kampe i Mesterskabsspillet og 15 kampe i Mesterskabsspillet. Observationerne er sammenholdt med data og statistik fra alle kampe i 3F Superliga, men også analyseret for at se forskellene i taktiske og spillemæssige dispositioner i henholdsvis Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet. Endelig har to observatører været til stede ved finalen i Sydbank Pokalen, som har et særskilt afsnit i denne rapport.
8|
Analysen af 3F Superliga
Gruppen af observatører består, som sidste år, af Peter Rudbæk, Troels Bech, Poul Erik Andreasen, Lars Knudsen og Morten Wieghorst. Alle har den højeste internationale træneruddannelse, Pro-licensen, og alle har stor erfaring fra dansk fodbold på højeste niveau i enten 3F Superliga eller på landsholdsniveau. Til finalen i Sydbank Pokalen fik U21-landstræner Jesper Sørensen herudover sin debut som observatør. Efter hver enkelt af de 30 observerede 3F Superliga-kampe har observatøren udarbejdet en rapport med fokus på begge holds ageren i kampen. Observatørerne har været spredt bredt ud på de forskellige hold i 3F Superliga, så alle hold har haft flere forskellige observatørers øjne rettet mod sig, for at give det mest nuancerede billede. Alle klubber i 3F Superliga er observeret minimum fire gange, og mindst to forskellige observatører har set hvert enkelt mandskab. Da sidste runde i 3F Superliga var afviklet, samledes observatørerne i et maraton-møde, hvor både specifikke observationer, men også overordnede linjer, blev drøftet og diskuteret. Inden observationerne blev påbegyndt, blev der aftalt en række observationspunkter, som blev drøftet i dybden ved sæsonafslutningen, og herfra er hentet en række talking points på liga- og klubniveau. Observationerne er i sidste ende subjektive og overordnede betragtninger, men med observatørernes faglige ballast og erfaringer, kan de være med til at skabe baggrund for drøftelser og refleksioner rundt omkring i fodbold-Danmark.
Udover observationerne, danner objektiv data et stort grundlag for denne rapport samt de 12 specifikke klubrapporter. Her er tale om et statistisk grundlag, som blandt andet kan være med til at rangere og vurdere klubber og enkeltspilleres præstationer i sæsonen. I arbejdsgruppen bag Performance Rapport 2021/2022 har Divisionsforeningens chef for forskning og udvikling, Rune Lind, spillet en stor rolle. Det samme har Divisionsforeningen og KMD’s datakonsulent Simon Jensen, ligesom marketing manager for 3F Superliga, Jesper Duelund, og marketing manager for Sydbank Pokalen, Anders Rygaard, har hjulpet med værdifulde input. Rapporten er designet af Siri Lee Lindskrog og Amanda-Li Kollberg fra Formal Settings og er skrevet af Jesper Helmin.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
57,52 22 F.C. Københavns xGOT på 57,52 var 4,09 bedre end deres xG på 53,43. Holdet var dermed også det hold, der formåede at løfte deres xGOT op på det højeste niveau i forhold til xG blandt holdene i 3F Superliga.
Viborg FF scorede 22 gange efter standardsituationer. 46% af holdets mål kom dermed efter standardsituationer. Begge tal er højest i 3F Superliga.
69 Simon Peisinger var den spiller, der erobrede flest bolde i 3F Superliga. 69 gange erobrede han bolden.
|9
10 |
Analysen af 3F Superliga
STILLING INDEN SLUTSPIL Pos
Klub
K
V
U
T
Mål
+/-
Point
Pointsnit
1
F.C. København
22
14
6
2
43-13
30
48
2,18
2
FC Midtjylland
22
13
3
6
37-22
15
42
1,91
3
Brøndby IF
22
11
7
4
30-24
6
40
1,82
4
AaB
22
11
5
6
36-26
10
38
1,73
5
Randers FC
22
9
6
7
26-25
1
33
1,50
6
Silkeborg IF
22
7
10
5
34-21
14
31
1,41
7
Viborg FF
22
6
9
7
31-33
-2
27
1,23
8
AGF
22
6
8
8
24-29
-5
26
1,18
9
OB
22
4
9
9
31-35
-4
21
0,95
10
FC Nordsjælland
22
5
6
11
24-37
-13
21
0,95
11
Vejle Boldklub
22
4
4
14
21-48
-27
16
0,73
12
SønderjyskE
22
2
7
13
17-41
-24
13
0,59
STILLING FOR MESTERSKABSSPILLET Pos
Klub
K
V
U
T
Mål
+/-
Point
Pointsnit
1
FC Midtjylland
10
7
2
1
22-11
11
23
2,30
2
F.C. København
10
6
2
2
13-6
7
20
2,00
3
Silkeborg IF
10
6
0
4
20-16
4
18
1,80
4
Randers FC
10
3
1
6
10-17
-7
10
1,00
5
Brøndby IF
10
2
2
6
10-17
-7
8
0,80
6
AaB
10
2
1
7
11-19
-8
7
0,70
K
V
U
T
Mål
+/-
Point
Pointsnit
ENDELIG STILLING Pos
Klub
1
F.C. København
32
20
8
4
56-19
37
68
2,13
2
FC Midtjylland
32
20
5
7
59-33
26
65
2,03
3
Silkeborg IF
32
13
10
9
54-37
17
49
1,53
4
Brøndby IF
32
13
9
10
40-41
-1
48
1,50
5
AaB
32
13
6
13
47-45
2
45
1,41
6
Randers FC
32
12
7
13
36-42
-6
43
1,34
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
| 11
VIDEO: Highlights fra F.C. København og FC Midtjyllands indbyrdes opgør i Mesterskabsspillet.
STILLING FOR KVALIFIKATIONSSPILLET Pos
Klub
K
V
U
T
Mål
+/-
Point
Pointsnit
1
Viborg FF
10
4
5
1
14-10
4
17
1,70
2
OB
10
4
5
1
14-11
3
17
1,70
3
FC Nordsjælland
10
3
6
1
14-10
4
15
1,50
4
Vejle Boldklub
10
3
4
3
10-12
-2
13
1,30
5
SønderjyskE
10
2
4
4
11-13
-2
10
1,00
6
AGF
10
0
4
6
7-14
-7
4
0,40
K
V
U
T
Mål
+/-
Point
Pointsnit
ENDELIG STILLING Pos
Klub
7
Viborg FF
32
10
14
8
45-43
2
44
1,38
8
OB
32
8
14
10
45-46
-1
38
1,19
9
FC Nordsjælland
32
8
12
12
38-47
-9
36
1,13
10
AGF
32
6
12
14
31-43
-12
30
0,94
11
Vejle Boldklub
32
7
8
17
31-60
-29
29
0,91
12
SønderjyskE
32
4
11
17
28-54
-26
23
0,72
12 |
Guld-duellen og tilskuerne tilbage på stadion
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
| 13
GULDDUELLEN OG TILSKUERNE TILBAGE PÅ STADION
ENTEN F.C. KØBENHAVN ELLER FC MIDTJYLLAND VAR PÅ FØRSTEPLADSEN I 3F SUPERLIGA FRA RUNDE SEKS OG TIL SÆSONENS AFSLUTNING. FØRINGERNE BØLGE DE FREM OG TILBAGE, OG DER VAR SPÆNDING FREM TIL DET ALLERSIDSTE OM MESTERSKABET. SÆSONEN VIL UDOVER GULDDUELLEN OGSÅ BLIVE HUSKET FOR DEN MASSIVE TILSKUEROPBAKNING ALLE STEDER, EFTER TO ÅR MED CORONA-NEDLUKNINGER OG BE GRÆNSNINGER PÅ TILSKUERPLADSERNE.
14 |
Guld-duellen og tilskuerne tilbage på stadion
‘‘ ’’
Randers FC tog en tidlig føring i ligaen, men fra sjette spillerunde stod der FC Midtjylland eller F.C. København på den øverste plads i ligaen.
Intet er givet, når en sæson i 3F Superliga sparkes i gang. Det var sæsonen 2021/2022 nok en gang vidnesbyrd om, da mesterskabet igen gang skiftede hænder. Denne gang var det F.C. København der løb med titlen, efter guld til Brøndby IF og FC Midtjylland de to foregående to år.
De første runder af sæsonens 3F Superliga var fortsat ramt af restriktioner i forhold til tilskuere, men klubberne oplevede en efter omstændighederne massiv opbakning, og da alle restriktioner endelig var væk i august, strømmede tilskuerne til fodbold i Danmark. Trods restriktioner i de første runder, sluttede sæsonen 2021/2022 derfor med det næsthøjeste tilskuernsnit i 3F Superligas historie, og det totale antal tilskuere, 1.658.078, var det fjerdehøjeste antal historisk set. Og tilskuerne fik fra første fløjt underholdning for alle pengene, da det nye format, som blev indført inden sæsonen 2020/2021, gjorde, at kampen om top seks-placeringerne allerede fra første spillerunde sendte holdene på intens pointjagt. Randers FC tog en tidlig føring i ligaen, men fra sjette spillerunde stod der FC Midtjylland eller F.C. København på den øverste plads i ligaen. I bunden af rækken havde de forsvarende mestre Brøndby IF mere end svært ved at finde mesterskabsgearet, og først i syvende spillerunde hentede de blå-gule sæsonens første sejr. Også AGF havde en problematisk start på sæsonen, men de holdt dog hele tiden Vejle Boldklub, der måtte vente til 13. spillerunde på første sejr, under sig. Som i sidste års debutsæson med det nye format, var der virkelig hård kamp om de eftertragtede top seks-placeringer, men tidligt lå det dog fast, at AGF og Viborg FF, der bejlede til de sidste pladser i Mesterskabsspillet, ikke kunne nå at hente Silkeborg IF og Randers FC på sjette- og femtepladsen. Ved opdelingen efter 22 runder, var der fire point mellem Silkeborg IF og nummer syv, Viborg FF.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
Viborg FF’s føring i Kvalifikationsspillet blev holdt hele vejen, og endda med en margin på hele seks point ned til nummer otte, OB. I bunden af rækken sluttede de to hold, der også havde placeringerne ved opdelingen, SønderjyskE og Vejle Boldklub, om end vejlenserne var tæt på at hente AGF i slutfasen. Blot et enkelt point afskilte de to hold ved slutfløjt efter 32 runder, mens der ved opdelingen var ti point mellem de to mandskaber. I Mesterskabsspillet var der lagt op til en direkte duel mellem F.C. København og FC Midtjylland. Københavnerne førte med seks point, da Mesterskabsspillet blev indledt, en føring der efter to runder var øget til ni point, men efter 29. spillerunde havde Bo Henriksens mandskab ædt sig så langt ind på Jess Thorups ditto, at afstanden var nede på et enkelt point. Tættere på kom FCM ikke, så selvom de blev det bedste hold i Mesterskabsspillet med 23 point, tre flere end F.C. København, måtte de se sidstnævnte løbe
med mesterskabet for første gang siden sæsonen 2018/2019. På bronzepladsen kom sæsonens overraskelse Silkeborg IF, der med et Mesterskabsspil, hvor de scorede tredjeflest point, distancerede Brøndby IF på fjerdepladsen. Mestrene F.C. København sluttede sæsonen som det hold, der lukkede klart bedst af bagude, med blot 19 mål lukket ind. FC Midtjylland var ligaens mest scorende med 59 scoringer, mens nedrykkerne SønderjyskE var mindst scorende med 28 mål. Vejle Boldklub var, med 60 mål, det hold der tillod modstanderne at score mest. Undervejs i sæsonen slog F.C. København også rekorden for flest kampe i træk, uden scoringer imod. Syv kampe i træk tillod mestrene ikke modstanderne at score, hvilket slog den gamle rekord på seks kampe, som seks gange tidligere var sket, herunder tre gange for F.C. København.
71
59
89
10 af FC Nordsjællands 14 målscorere i sæsonen var mellem 16 og 21 år. Det svarer til 71 %. Ingen havde en højere andel af unge målscorere end FCN.
FC Midtjylland var det mest scorende hold i 3F Superliga, men på xG blev de overgået af Viborg - mens de på xGOT kun blev overgået af F.C. København.
F.C. København scorede 89 % af holdets 56 mål i sæsonen i åbent spil. Det er den højeste andel i 3F Superliga.
| 15
16 |
Taktiske tendenser
TAKTISKE TENDENSER
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
| 17
TAKTISK FLEKSIBILITET, GENNEMBRUDSSTRATEGIER, STRATEGI VED STANDARDSITUATIONER OG VED MÅL SPARK, OMSTILLINGER, PRESSPIL, BACKS OG 9’ER ENS ROLLE VAR NOGLE AF DE PUNKTER, DER VAR I FOKUS, DA OBSERVATØRERNE ANALYSEREDE 30 KAMPE I MESTERSKABS- OG KVALIFIKATIONSSPILLET I 3F SUPERLIGA.
De tidligere år har Teknisk Rapport i 3F Superliga på observatørniveau handlet om Mesterskabsspillet, men i sæsonen 2021/2022 blev 15 kampe i både Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet observeret. Det for at give et bredere indblik i den taktiske udvikling i ligaen. Observatørerne blev sendt ud med samme opdrag uanset om det var Mesterskabsspil eller Kvalifikationsspil, fokus skulle være på taktisk fleksibilitet, gennembrudsstrategier, strategi ved standardsituationer og ved målspark, omstillinger, presspil, backs og 9’erens rolle. Både Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet bød på et væld af meget jævnbyrdige kampe, og ofte var det små marginaler og et enkelt mål der afgjorde kampene. Især i Kvalifikationsspillet var jævnbyrdigheden stor, og hele 14 af 30 kampe sluttede uden vinder. Netop de tætte kampe gjorde, at der kunne drages mange taktiske dispositioner ud af opgørene, især på den defensive front. I Mesterskabsspillet blev guldet hentet af F.C. København med et pointsnit på
blot 2,13, hvilket godt nok er højere end Brøndbys 1,91 fra foregående sæson, men som ligger et stykke under FC Midtjyllands 2,28 året forinden. Sidst F.C. København vandt mesterskabet, i sæsonen 2018/2019, var det ligeledes med et pointsnit på 2.28. Flere observatører peger på, at især Kvalifikationsspillets mange uafgjorte kampe var et resultat af, at to hold, SønderjyskE og Vejle Boldklub, ved afslutningen af Grundspillet lå langt efter de øvrige hold, og derfor kunne holdene over de to bundhold bedre leve med en uafgjort frem for at satse på en sejr, med frygten for at lide et nederlag. Ligeledes peges der på, at duellen i toppen af Mesterskabsspillet mellem F.C. København og FC Midtjylland gjorde, at de øvrige fire hold kunne spille mere frit, når de mødte topholdene, da al presset var på guldduellanterne. Den følgende taktiske analyse er med baggrund i observatørernes kamprapporter og efterfølgende drøftelser mellem observatørerne. Den taktiske analyse tager kun udgangspunkt i Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet,
18 |
Taktiske tendenser
‘‘
Generelt anvendes mange udskiftninger – men næsten ude lukkende én til én. Det vil sige en spiller ind på samme position. Dette kan indikere, at det fysiske aspekt, at få friske kræfter ind, vægtes højt.
’’
hvor i alt 30 kampe er observeret, og kigger altså ikke på Grundspillets 22 spillerunder. Faktaboksene i forbindelse med den taktiske analyse tager udgangspunkt i tal fra hele sæsonen, med mindre andet er angivet.
TAKTISK FLEKSIBILITET UEFA har i deres Tekniske Rapport fra Champions League stor fokus på holdenes taktiske fleksibilitet. Holdene har ikke nødvendigvis en klar Plan A, men derimod en række planer for kampen, så taktikken kan justeres ud fra modstandernes ageren eller kampens forløb. I 3F Superliga er der ifølge observatørerne i højere grad en ganske klar Plan A, mens det for nogle hold kniber mere med de følgende planer, såfremt Plan A ikke fungerer. Det noteres af flere observatører, at man i 3F Superliga, både i Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet, oftest så én til én-udskiftninger, altså en back for en back og så fremdeles, frem for udskiftninger som et middel for at ændre den spillemæssige formation på banen. Blev der endelig skiftet ud med taktiske justeringer for øje, var det oftest i form af en indadgående kant frem for en bred kant, eller i nogle tilfælde en dybdeløbende 9’er frem for en mellemrums-9’er. “Generelt anvendes mange udskiftninger – men næsten udelukkende én til én. Det vil sige en spiller ind på samme position. Dette kan indikere, at det fysiske aspekt, at få friske kræfter ind, vægtes højt,” noterer observatører Peter Rudbæk. Den meget tydelige Plan A så man hos stort set samtlige 12 mandskaber i 3F Superliga, da der taktisk meget sjældent blev justeret på den taktiske opstilling fra start. Et eksempel på et hold, der ændrede Plan A i Mesterskabsspillet var Brøndby IF, der, efter at have spillet med tre spillere i bagkæden i de første to kampe, skiftede til at spille med fire
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
i bagkæden i de resterende otte kampe i Mesterskabsspillet. Den taktiske ændring i Plan A betød, at Brøndby gik over til at spille med en diamant på midtbanen, for både at understøtte de to angribere bedre, men også for at give mere motorkraft centralt i banen. I Kvalifikationsspillet så man i højere grad end i Mesterskabsspillet taktisk fleksibilitet i slutfasen af kampene, ikke mindst på grund af de mange tætte opgør. Dermed var der ofte hold, der skulle jagte en udligning eller et afgørende føringsmål til slut i kampene, og det førte til taktiske justeringer i de døende minutter. Et eksempel på dette så man i 27. spillerunde, hvor Vejle Boldklub i jagten på et føringsmål mod bundrivalerne SønderjyskE ændrede taktik. “Vejle Boldklub justerede til allersidst deres 3-5-2 ved at sende stopper Denis Kollinger på top i en nærmest 3-4-3-opstilling for at udløse mere pres på feltet, i jagten på en nødvendig sejr,” noterer Troels Bech i sin rapport fra kampen.I parentes kan det bemærkes, at Vejles taktiske ændring her bar frugt, da Rául Albentosa i kampens overtid sikrede vejlenserne en 1-0-sejr. Et eksempel på den taktiske fleksibilitet i forhold til at ændre udseende på en taktik, med brug af én til én-udskiftninger, noterede Troels Bech i sin rapport efter OB’s opgør mod AGF i 28. spillerunde. Her var OB tidligt kommet foran, men ændrede alligevel på det taktiske udtryk, da man med tyve minutter igen foretog et par udskiftninger. “Nok blev formationen fastholdt, men fra 73. minut blev der med udskiftning i
toppen af holdet ændret fra en næsten falsk 9’er, Issam Jebali, og en bred bred kant, Jakob Breum, til ny, dybere 9’er i Max Fenger og en indadgående kant i Sander Svendsen.” Som i den foregående sæson, var der i 2021/2022 mulighed for at benytte sig af fem udskiftninger i løbet af kampene, men det blev ifølge observatørerne altså primært brugt til at sætte friske kræfter på banen, eller for at få nye individuelle kvaliteter ind, frem for taktisk at foretage mindre revolutioner. “Holdene har en klar Plan A, men Plan B ser man ikke ret tit. Holdene bruger rigtig mange udskiftninger, også flere end man måtte tidligere, og nogle skifter også tre af gangen, eksempelvis AaB. De skifter tre mand efter en time, og så tænker man ‘tak skal du have, nu skal der ske noget’. Men hvis der skal ske noget så synes jeg at det virker som om, at det bliver på det individuelle plan,” siger Peter Rudbæk. “Og hvis man skal være lidt polemisk der kan man sige, om man kan have et håb om, at dem man har sat på bænken, kan gå ind og ændre tingene, når der er tale om én til én-udskiftninger. Selve spillet, bliver der måske ikke ændret så meget i. Når først man er startet er det også meget tit der, man slutter. Det kan jo være godt nok, specielt hvis man har de bedste spillere, men ellers plejer man jo at sige, at taktik kan være de svages våben, Men jeg synes ikke, det bruges åbenlyst meget.” Observatør Troels Bech så som Rudbæk ofte direkte udskiftninger, og han bemærker, at selvom der som type
| 19
20 |
Taktiske tendenser
blev skiftet på en position, havde det ikke nødvendigvis en taktisk effekt på holdet som sådan. “Jeg synes jeg så lidt flere tendenser til at skifte en anden type ind, eksempelvis fra udadgående til indadgående kant. Ikke at ændre formation, men alligevel en variation i den type spiller, der var på banen” “Men det, jeg undrede mig over, var, at hvis det var en kanttype der blev skiftet, så ændrede backens opgaver sig ikke væsentligt. Jeg holdt lidt øje med, om det havde nogen indvirken på andre pladser, når man ændrede type på den enkelte position, men det så jeg ikke så tit.” “Jeg så heller ikke ret mange benytte en Plan B, hvis Plan B er en anden formation, eller at springe faser af spillet over. Til gengæld så jeg mere, at der blev justeret med små håndtag inden for det, der blev startet ud i, så man måske mere kan snakke Plan A1, Plan A2 og Plan A3.”
Lars Knudsen er på linje med sine observatørkolleger, men han så dog et enkelt hold vise taktisk fleksibilitet, uden dog for alvor at drage nytte af det spillemæssigt. “Det eneste hold jeg så, hvor man kan tale om, at der var forsøg på taktisk fleksibilitet, var FC Midtjylland, som har nogle rotationer i deres hold, men som alligevel spiller på en måde som gør, at jeg ikke kan få øje på, at de får speciel fordel af at gøre det,” forklarer Lars Knudsen. “De tager nogle gange deres wingbacks ind i halvrum, når de bygger op, men så vælger de alligevel at spille den første bold fra deres bagkæde og ned over modstandernes bagkæde.” I både Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet var der kampe med tidlige udvisninger, noget der åbnede op for taktisk fleksibilitet fra især holdet, der kom i overtal, men også for holdet i
11,69 85
36,14
Kamil Grabara var den keeper i 3F Superliga, som forhindrede flest mål i forhold til xG. Polakken forhindrede 11,69 scoringer.
AGF notede den laveste xG i sæsonen i 3F Superliga. Også på xGOT lå aarhusianerne med 28,86 lavest i ligaen. Med 355 afslutninger var man også det mindst afsluttende mandskab.
Josip Radosevic var den mest tackende spiller i ligaen. 85 gange tacklede han en modspiller i løbet af sæsonen.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
VIDEO: Rául Albentosas scoring, da Vejle Boldklub i slutfasen mod SønderjyskE ændrede taktik.
undertal. Her manglede observatørerne tydelighed i det, holdene gjorde taktisk. “Jeg ledte lidt efter, at der var en tydelighed i, hvordan de enkelte hold håndterede det, hvad enten det var over- eller undertal. Jeg så FC Nordsjælland, der så meget afklarede ud i forhold til at spille i undertal, men jeg så ikke ret mange håndtere et overtal på en anden måde, end de startede kampen,” nævner Troels Bech.
minutter, og de endte også med at tabe kampen klart,” noterer Lars Knudsen.
“Jeg så eksempelvis en kamp i Aalborg, hvor AaB mod Brøndby fik en udvisning i slutningen af første halvleg. Det var ikke nemt at få øje på AaB’s plan for, hvordan de skulle håndtere undertallet i anden halvleg. De endte med at spille i tre forskellige formationer i de 45
“Hvis man går tilbage til tiden lige efter årtusindeskiftet, hvor alle hold spillede 4-4-2. Hold da op, de var loyale de tilskuere, der kom dengang, for det var da godt nok kedeligt. Nu har vi en større mangfoldighed i systemer, og det synes jeg er en gave”, skriver Peter Rudbæk.
Generelt påpeger observatørerne, at der er stor taktisk varians i 3F Superliga, hvor et væld af forskellige formationer benyttes. Dette understreger opfattelsen af, at trænerne og spillerne i 3F Superliga på et generelt niveau er taktisk stærke, og dermed formår at tilpasse sig forskellige spilformationer fra start.
| 21
22 |
Taktiske tendenser
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
BACKS SOM PLAYMAKERE I international fodbold ser man oftere og oftere backs - eller wingbacks - fylde mere og mere i spillet. Spillere som Trend Alexander-Arnold, Reece James og Kyle Walker er nøgler i opspillet på hver deres engelske storhold, og på det danske landshold har man set både Daniel Wass og Joakim Mæhle have store roller i boldens færd fremad banen. Tendensen er en, UEFA har stor fokus på i deres Tekniske Rapport fra Champions League, men tendensen har endnu ikke vundet sit indpas i 3F Superliga, konstaterer observatørerne. “Jeg havde egentlig troet, at det vi har set i Europa, og også på det danske landshold, var smittet mere af på holdene i 3F Superliga. Eksempelvis Daniel Wass’ måde at spille back, men det har jeg ikke set i ligaen. Anthony Jung var vel det nærmeste vi kom for nogle år siden, men nu synes jeg ikke der er noget der ligner, en back som playmaker,” siger Troels Bech. “Jeg har ikke set de backs, der går ind og spiller en slags 6’er lidt inde i banen. Det mest bemærkelsesværdige, jeg har set på backs, er Silkeborgs backs, der går meget højt på banen, og derfor skubber kanterne ind, så det er backerne der er de brede spillere højt på banen. Det synes jeg er det mest bemærkelsesværdige i forhold til brug af backs i 3F Superliga” siger Poul Erik Andreasen. “Lidt det samme har jeg set fra OB, når de spiller mod 4-3-3-systemer. På den måde vil de gerne op og udnytte rummene på ydersiden af modstander-
nes 8’ere. Så jeg har ikke set de backs, der går ind i banen og spiller 6’ere eller dybe playmakere, men jeg har set backs, der bliver benyttet mere på den offensive del.” Observatørerne har dog set et par eksempler på backs, der tager større del i opspillet, eller i hvert fald forsøger at få en mere dominerende rolle i deres holds måde at distribuere bolden fremad banen. “Jeg synes i den kamp med Viborg, jeg så mod AGF, som vel næppe kunne stå lavere, var der en tendens til, at deres venstre back Christian Sørensen tog en del ansvar,” analyserer Peter Rudbæk. “Det eneste hold, hvor jeg har set lidt anderledes fra backs, er FC Midtjylland. De bruger ind i mellem deres wingbacks i halvrummet, men det er ikke meget, de bruger dem aktivt som spilstationer. Jeg synes stadig, deres primære strategi har været at spille tidlige, lange bolde,” forklarer Lars Knudsen. “De har dog haft kampe, hvor Joel Andersson er gået ind i banen, og har spillet derfra.” Christian Sørensen, som Peter Rudbæk nævner, var den spiller, der noterede den klart højeste xA i sæsonen med 14,2. Han noterede otte assists for sine anstrengelser.
6’ERENS ROLLE Mens observatørerne ikke så den store udvikling i backernes rolle i angrebsspillet i 3F Superliga, noterede de i stedet en ændring i den spillertype, der blev benyttet som 6’er på midtbanen. Den dybtliggende midtbanespiller, hvor man
| 23
24 |
Taktiske tendenser
‘‘ ’’
Det er en tendens, der er kommet snigende, men jeg synes det er blevet forstærket i denne sæson i forhold til de tidligere. Man tør lidt mere at sætte spillende typer ind i de centrale midtbaneroller.
internationalt tidligere har set en elegant type som Andrea Pirlo husere. Netop den tendens, er efterhånden ved at have vundet sit indpas i 3F Superliga, hvor flere og flere spillere, med størst kvaliteter når de har bolden, får rollen. “Jeg ser flere og flere 6’ere, der er stærke i modtagelserne og viderefordelingen af boldene. Jeg så FC Midtjyllands kamp mod Randers, hvor Evander Ferreira og Charles fuldstændig styrede spillet fra 6’er-positioner. De to mand styrede kampen alene derfra,” analyserer Poul Erik Andreasen. “Lucas Andersen har været benyttet for AaB som 6’er en enkelt gang. Det var
måske ikke helt så vellykket, men jeg synes der er tendens til, at vi har andre typer, der begynder at komme ind på de positioner. Der kommer mere spillende typer ind på den position, også med Rasmus Falk i F.C. København.” “Det er en tendens, der er kommet snigende, men jeg synes det er blevet forstærket i denne sæson i forhold til de tidligere. Man tør lidt mere at sætte spillende typer ind i de centrale midtbaneroller.” Netop Rasmus Falk, som Poul Erik Andreasen også nævner, har haft stor succes med at styre F.C. Københavns opspil fra en position dybt i banen, og det har han ifølge flere observatører gjort på en meget overbevisende måde. “Det er helt sikkert en tendens. Jeg så F.C. København mod Brøndby, og forskellen på de to hold, bortset fra ham, der scorede målet til sidst, var helt klart Rasmus Falk. Alene det, at der er nogle trænere, som tager den beslutning, at sætte den type spiller ind på den position, er en ændring,” konstaterer Peter Rudbæk. “Sammenligner vi med Champions League-rapporterne, så forsvinder tacklingerne jo ud af fodbolden, jo højere tempo man spiller i. Det er vel også en tendens, at vi er kommet ret langt henad den rute i Danmark, at der er færre tacklinger, og dermed er der også behov for færre tacklere,” siger Troels Bech. Observatørerne noterer også, at Randers FC, der tidligere har haft mere tacklingsstærke spillere på positionen, nu har en mere spillende type i norske Lasse Berg Johnsen.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
9’ERENS ROLLE Observatørerne er ikke i tvivl når de skal forklare, hvad forsvarsspillerne i 3F Superliga har størst problemer med. Det er, når et hold spiller med en falsk 9’er, som søger mere ned og deltager i opspillet, frem for konstant at ligge tæt på sin direkte oppasser på grænsen til offside. Alligevel har observatørerne endnu ikke set det endegyldige skred i brugen af spillere på 9’er-positionen, hvor det stadig er den konventionelle 9’er-type, der er det mest udbredte. “Jeg har set en overvægt af konventionelle 9’ere, men FC Midtjylland, som jeg har observeret en del, gjorde tidligt i Mesterskabsspillet det, at de rykkede Anders Dreyer ind på positionen. Han er helt klart en spiller, alle hold i ligaen har svært ved at håndtere, både fordi han kan trække ned og få bolden i mellemrummene, men også fordi han er dygtig i sine modtagninger og sine vendinger,” siger Lars Knudsen. “Men han er faktisk også dygtig til at løbe bag sine modspillere, så han er helt klart en type jeg har set, at forsvarerne har svært ved at håndtere.” “En anden type, der vel også kan kaldes en falsk 9’er, er Louka Prip i AaB, som også falder ned og er med til at bygge spillet op. Men derudover er det primært de konventionelle 9’ere, jeg har set.” Selvom det er konventionelle 9’ere, observatørerne ser mest i 3F Superliga, er det de mere bevægelige falske 9’ere, der altså skaber problemer i modstandernes defensiv. “Uanset om man spiller med to eller tre stoppere, kan det give problemer at
spille med en falsk 9’er. Jeg så Rasmus Thelander mod Brøndby. Han er vant til at have en spiller, han skal markere og vinde dueller mod, men han kunne pludselig ikke finde sin markering. Det blev lidt frustrerende for ham og holdet, at Brøndby spillede med en diamant, hvor 9’eren nærmest rykkede ned som den offensive på midtbanen,” siger Poul Erik Andreasen “Det er helt sikkert Pep Biel og Anders Dreyer, der skiller sig ud, når man tænker falske 9’ere. Det er gode eksempler på, hvordan spillere, der er dygtige udover det almindelige, kan spille den position. Det synes jeg skal udfordres lidt, i stedet for at man automatisk tager den der konventionelle 9’er. Dem har vi også brug for, men man har brug for begge dele,” siger Peter Rudbæk. Blandt de konventionelle 9’ere finder man dog især én, som voldte modstanderne store problemer i sæsonen. Nicklas Helenius blev således topscorer i 3F Superliga med hele 17 sæsonmål.
BOKS-TIL-BOKS-ROLLEN REDEFINERET N’Golo Kanté er en spiller, der de seneste år har redefineret den rolle, en boks-til-boks-spiller udfylder. Den franske stjerne har sågar fået sit eget tema i UEFA’s Tekniske Rapport, hvor der kigges på, hvordan Kanté netop har formået at rykke opfattelsen af, hvad en boks-til-boks spiller kan og bør gøre. I 3F Superliga fornærmer vi næppe nogen ved at sige, at der ikke er spillere, der rummer alle Kantés kvaliteter, men observatørerne ser alligevel en
| 25
26 |
Taktiske tendenser
meget positiv udvikling i midtbanespillernes roller og kvalteter. “I en kamp mod Brøndby så jeg Lukas Lerager være meget dygtig til at tage de lange, dybe løb ind i banen. Det var påfaldende, hvor dygtig han var til det, og der var en klar rollefordeling mellem ham og Rasmus Falk. Det er Lukas Lerager, jeg lige kan komme på, når det kommer til det her tema,” siger Peter Rudbæk. “Jeg synes godt, vi kan føje Iver Fossum til den rolle. Han har i hvert fald lige så mange meter i benene som Lerager, hvis ikke flere, og han er meget dybdeløberen i den offensive del. Han er et bud, der godt kunne aspirere til det tema,” supplerer Poul Erik Andreasen. Observatør Troels Bech vil godt gå endnu længere og ser faktisk ekstremt mange midtbanespillere, der har dynamikken, som også er en af Kantés store
styrker, som varemærke. Men Bech ser måske endda en overflod af den type spillere i en grad, så de ikke længere kun benyttes som boks-til-boks-spillere. “3F Superliga er blevet en liga for de dynamiske midtbanespillere. Ikke for gennembrudsstærke kanter eller sublime spidser, men mere dynamiske midtbanespillere, og det er også dem, vi uddanner flest af. Hold da op, hvor er der mange midtbanespillere på de unge hold, og det er der nu også på seniorniveau i 3F Superliga. Det kan godt være, de bliver stillet nogle andre steder, men så spiller de som en dynamisk midtbanespiller fra kanten eller fra en spids-position,” noterer Troels Bech. “Det er prototypen på en 3F Superligaspiller. Jeg synes næsten allesammen, der spiller fra midten og frem, der kan kastes ind i denne kategori, men jeg vil selvfølgelig også pege på Lukas Lerager som et rigtig godt billede på det.”
7,56 2,88 0,011 Jacob Rinne var ligaens bedste keeper, målt på scoringer forhindret i forhold til xGOT. 7,56 mål forhindrede AaB’s stærke svensker.
Louka Prip var den afslutter, der løftede sin xG mest efter afslutning, da hans xGOT var 2,88 højere end hans xG.
Mathias Kvistgaarden stod for scoringen med lavest XG i 3F Superliga-sæsonen. Hans mål til 2-0 i sidste spillerunde mod Silkeborg havde en XG på blot 0,011.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
VIDEO: En stribe omstillinger fra sæsonen i 3F Superliga.
OMSTILLINGER Alle hold vil nok gerne bryste sig af at spille flot i det etablere angrebsspil, men strategien i 3F Superliga er i den forgangne sæson gået i retning af, at rigtig mange hold satser på omstillinger hver eneste gang, der er mulighed for det, frem for i ny og næ lige at spille bolden lidt rundt og komme i et etableret angrebsspil. De mange omstillinger har gjort, at holdene bredt vurderet af observatørerne er dygtige i omstillingsspillet, men dog kan det være en overvejelse, hvor ofte der skal køres en omstilling. “Jeg synes, mange hold er meget bevidste, og også relativt dygtige til omstillinger. Jeg synes bare, de skal være
mere selektive i forhold til, hvornår de stikker bolden afsted, frem for at køre bolden lidt rundt”, siger Peter Rudbæk. “Når man kommer i den situation, hvor man skal være i stand til at lave et gennembrud på den øverste tredjedel af banen, er der mange hold som døjer med at have alternativer til indlæg mod høje spillere. Det er ikke en kritik, men det rækker næppe internationalt. Er det måske næste skridt, at man skal være endnu bedre på den sidste tredjedel.” At mange satser på omstillinger gør også, at mange hold kommer til at stå over for mange omstillinger i løbet af en kamp. Det stiller store krav til det defensive arbejde, men netop på det punkt har mange hold i 3F Superliga udviklet sig i en positiv retning.
| 27
28 |
Taktiske tendenser
Observatørerne ser således dygtigt forsvarsspil mod omstillingerne, delvist også fordi, der ikke benyttes så mange spillere i omstillingerne som tidligere. “Jeg har observeret, at mange hold var meget dygtige i restforsvar, og dermed blev omstillingerne vanskeligere. Derfor blev det angribende hold oftere sat i den situation, hvor de skulle spille mod etablerede forsvar på sidste tredjedel af banen, og der er der problemer. Jeg ser dog en tendens til, at flere og flere hold, udover indlæggene, forsøger at lave gennembrud i halvrummene,” noterer Poul Erik Andreasen.
“Hvor man tidligere, ikke kun i 3F Superliga, men også internationalt, så meget omstilling på omstilling, har jeg ikke noteret det særligt meget i denne sæson. Jeg forbinder det med, at der måske er færre involverede i omstillingerne, end jeg egentlig forventede. Det kan selvfølgelig være på grund af tempoet, men jeg noterer mig i hvert fald bare, at det er færre omstilling på omstillinger end jeg forventede at se,” supplerer Troels Bech. At skabe omstillinger var tidligere noget, der ofte skete som følge af en form for pres, højt eller lavt, men Lars Knudsen har noteret sig at tempoet i 3F Superliga til tider gør, at også uprovokerede fejl er blevet en faktor.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
“Nogle af de skift, der sker i spillet, synes jeg i 3F Superliga, i høje grad end internationalt, er forårsaget af tekniske fejl. Altså simpelthen manglende evner til at fastholde bolden i situationer, hvor man kunne have ønsket sig at se bolden fastholdt. Det tror jeg også er en del af forklaringen,” siger Lars Knudsen. “Hvis strategien er, at man skal tage alle de omstillinger, der er, så tager man måske flere omstillinger, end man burde, hvis man skulle lade fornuften råde. Og det med, at der ikke er så mange med fremme på omstillinger, kan jeg også godt nikke genkendende til. Det gør jo, at man stadig har et nogenlunde restforsvar.” “I en del af de kampe, jeg har set, synes jeg, at man har spillet med mindre risiko end jeg har set de foregående år. En af måderne er, at man sørger for at restforsvaret er i orden, fordi man ved, at modstanderne gerne spiller på omstillinger, og derfor har man garderet mere end tidligere,” supplerer Poul Erik Andreasen. Observatørerne noterer samtidig at mange hold er gået væk fra de brede indlæg, for i stedet at slå indlæg fra halvrum, så man i omstillingerne kan fange modstanderne ude af balance, fordi indlæggene kan slås tidligere.
PRESSPIL De fleste, der har fulgt 3F Superliga i en årrække, kan nok huske Brøndbys nærmest ekstreme presspil under Alexander Zorniger. Den succesfulde strategi førte til, at mange hold kastede sig ud i et højt pres, og mange hold blev særdeles dygtige i disciplinen.
‘‘ ’’
| 29
Jeg har observeret, at mange hold var meget dygtige i restforsvar, og dermed blev omstillingerne vanskeligere.
Zorniger forlod Brøndby for mere end tre år siden, og lige så stille er det høje pres, også forsvundet ud af 3F Superliga. “Et af de få hold, jeg har set, som stadig har presset højt, og som også har gjort det ret ultimativt i kampe, har været AaB. De har i perioder nærmest gået i mand mand i deres høje pres, så de har løsnet en af deres tre midtstoppere, som er gået langt ind på modstandernes banehalvdel i de sekvenser,” skriver Lars Knudsen. “Men ellers er den generelle tendens jeg har set, at man er længere tilbage, og prøver at forsvare fra midten af banen”.
30 |
Taktiske tendenser
“Jeg synes der er nogle hold, der prøver at lægge sig højt i første fase, når modstanderen forsøger at spille op fra målmand og bagkæde. Men det ser jeg mere som et forsøg på at få dem til at lave fejl, eller få dem til at sparke langt. Men lige så snart, de er overspillet der, går man som hovedregel tilbage,” uddyber Peter Rudbæk. At der ikke længere presses lige så højt, og så ultimativt, som tidligere gør, at holdene får mere ro på bolden, og derfor har man i den forgangne sæson set færre skift i spillet i 3F Superliga. “Vi snakkede sidste år om, at der var en del af det, vi kaldte kaosspil. Det kom som udtryk af det meget aggressive, høje pres, som mange var begyndt at spille med. Det betød mange boldtab, bolderobringer og skift i spillet. Ofte var der fire-fem boldskift på 10-20 sekunder, men det synes jeg ikke helt har været så udpræget i denne sæson,”
40 Hákon Arnar Haraldsson havde den højeste scorings procent blandt spillere med mindst ti afslutninger i 3F Superliga. Han scorede fire gange på ti afslutninger.
analyserer Poul Erik Andreasen. “Måske fordi, jeg også har noteret mig, at det meget aggressive, høje pres ikke er så udpræget længere. Derfor kan der godt være mange skift i spillet, men det kaosspil vi snakkede om sidste år, og måske også året før, har vi set mindre af.” Det manglende pres højt på banen gør, at holdene har mere ro til opstillet, og derfor kommer især forsvarsspillernes evner på bolden nu i langt højere grad til udtryk, da de eksempelvis ikke tvinges til at slå lange bolde over presset, for ikke at løbe en stor risiko for at miste bolden. “De mange skift ligger ofte midt på banen. Det højere pres ser man ikke så meget, og derfor har mange hold det, jeg kalder den nordiske possession, som foregår i bagkæden, hvor den internationalt foregår i mellemrum langt højere oppe på banen,” forklarer Peter Rudbæk.
8,09 0,995 Marvin Egho vandt hele 8.09 luftdueller pr. 90 minutter. Det er flest i 3F Superliga blandt spillere med mindst 500 minutter på banen.
Lawrence Thomas stod for redningen på afslutningen med højest xGOT i sæsonen, da han i fjerde spillerunde forhindre Marvin Egho i at score fra en meters afstand.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
VIDEO: En potpourri af målspark fra sæsonens 3F Superliga.
KORTE MÅLSPARK Inden sæsonen 2019/2020 blev der ændret på reglerne for målspark. Inden da skulle bolden sendes ud af feltet på et målspark, men fra sommeren 2019 måtte medspillerne gerne trække ind i feltet for at modtage bolden på et målspark, hvilket førte til en klar trend om at spille kort på målspark. Trenden var typisk at trække en boldfast spiller ind ved siden af målmanden, som så blot trillede bolden over til medspilleren, som derfra skulle sætte spillet. Stort set alle hold, både internationalt og i 3F Superliga, fulgte den trend, men
i tredje sæson med den nye regel var trenden en lidt anden i den danske liga. “Jeg har set en klar tendens. Der tages mindre risiko end tidligere. Det kan selvfølgelig handle om, hvilke trænere der er, for da AaB eksempelvis havde spansk træner, skulle der spilles op nedefra, og der var målmanden nærmest den vigtigste brik i det,” forklarer Poul Erik Andreasen. “Der er andre trænere, der ikke tager samme risiko. I de kampe, jeg har observeret, har jeg over en bred kam set samme tendens. Hvis ikke det lykkes at spille ud en gang eller to, så spar-
| 31
32 |
Taktiske tendenser
ker man langt. Jeg synes lidt, man har opgivet at spille kort hele tiden, det er vel nærmest kun FC Nordsjælland, der holder fast i det.” “Nogle hold er til gengæld blev bedre til ikke bare at sparke langt, for at sparke langt. De varierer og spiller i bagrum, de spiller til duel eller de spiller en halvlang bold. Jeg synes, holdene er blevet dygtigere til at sparke over de første fire-fem modspillere, for at skabe plads. Det er nogle hold dygtigere til end tidligere.” Stadig så observatørerne dog en tendens til, at holdene de første gange i kampene forsøgte at spille kort, for at udforske mulighederne heri, men hvis ikke der var succes med den plan de første gange, tyede flere til at sparke langt. “Jeg kan huske én kamp, hvor man konsekvent fra start til slut lod målmanden sparke langt, og det var ikke overraskende AGF. Men alle hold har jo en eller anden intention om at prøve det korte, men man er nok også blevet mere bevist om, at hvis der er alt for stor fare, så skal den sparkes væk,” siger Peter Rudbæk. Lars Knudsen så flere hold forsøge de korte udspil, men han var til gengæld noget overrasket over, at han sjældent så en klar strategi for, hvordan det korte udspil skulle føre bolden frem på banen. “Jeg har haft svært ved at se, at der har været en decideret strategi for at spille sig gennem et højt pres ved målspark. Silkeborg har haft en klar plan, men det jeg ellers har set fra alle andre hold er, at spillerne er gået ud i deres positio-
ner, bolden er sat i spil og så spilles der derfra,” analyserer Lars Knudsen. “Der er simpelthen ikke indarbejdet noget i holdene som gør, at man kan komme gennem det første pres, eller at man kan åbne rum fremme på banen.” Det er oftest en forsvarsspiller, der bliver trukket ind og får bolden på korte udspark, men ifølge Troels Bech er det især 6’ernes rolle, som er i spil ved de korte udspil. “De gange, der var nogle, der så ud til at have struktur omkring de korte målspark, så var det at få sat bolden i spillet inde bag de pressende modstandere, og her var 6’erne meget vigtige. Nogle gange løb de frit, for at kunne spille en 8’er, som så trak ned i området, så der kunne spilles kort videre,” analyserer Troels Bech. “De modstandere, som så lukkede ned for 6’er-området, tvang så typisk holdet til at sparke langt.” Mens der er et mere varieret billede af, om der sparkes kort eller langt nu, er der ifølge Troels Bech i mindre grad et hensyn til hvad modstanderne gør, når der vælges den ene eller anden løsning. “Jeg så Randers sparke langt mod Silkeborg, uanset om Silkeborg havde nogle oppe for at lukke målsparket. Det samme gjaldt FC Nordsjælland i Vejle, hvor det heller ikke var afhængig af, hvad modstanderen gjorde. Der fik den den lange violin uanset hvad,” konstaterer Troels Bech.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
ROS TIL DEN DEFENSIVE ORGANISATION 30 kampe har de fem observatører set i Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet. Et samlet billede af så mange kampe, er svær at tegne, men for alle observatørerne gælder det, at de generelt i deres rapporter har været mere imponerede af det defensive end det offensive arbejde hos de 12 mandskaber i 3F Superliga. Observatørerne har således ofte haft svært ved at finde den klare strategi i især det etableres angrebsspil, mens de til gengæld tydeligt hat set strategier for både restforsvar og etableret forsvarsspil. “Skal jeg sammenfatte det indtryk af de kampe, jeg har observeret, og også de andre kampe, jeg har set i 3F Superliga, så kan jeg spørge mig selv, om det har været spændende? Ja, det har det da. Det har været rigtig spændende. Har det været godt? Det er så det, vi diskuterer,” noterer Peter Rudbæk. “Det falder ned i en debat jeg hører til alle sider, hvor man er lidt skuffet over det spillemæssige niveau i 3F Superliga, især hos de dominerende hold. Vi må bare sige, at der ikke er nogle af trænerne, der er dårlige trænere, eller forsøger at gå ud og lave dårlige fodboldhold. Men det har været sværere for trænerne og holdene at sætte et meget sammenhængende offensivt spil op,” siger Troels Bech. “Så vi kan ikke andet end anerkende det gode arbejde, der bliver lavet i 3F Superliga på den defensive front.”
‘‘ ’’
| 33
Holdene har stor opmærksomhed på at organisere sig defensivt, mens de måske har knap så meget en plan ,og måske også evner, til at udfolde sig offensivt.
Både Lars Knudsen og Poul Erik Andreasen er enige i, at det især er på den defensive front, at man ser de klare linjer som observatør. “Jeg er meget på linje med det Troels Bech siger. Holdene har stor opmærksomhed på at organisere sig defensivt, mens det har været vanskeligere at få øje på planen, og måske også evnerne, til at udfolde sig offensivt,” siger Lars Knudsen. “Man sidder nogle gange og leder efter en klar og tydelig offensiv strategi for gennembrud i etableret angrebsspil. Som observatør har man et problem,
34 |
Taktiske tendenser
hvis man ikke kan finde ideen eller strategien i spillet. Jeg synes jeg ser strategien tydeligt i det defensive, men ser det i langt mindre grad i de offensive strategier,” forklarer Poul Erik Andreasen.
“Jeg har ikke set noget, der har skilt denne sæson ud fra alle andre. Vi mangler et Bodø/Glimt-hold, som rusker lidt i strukturerne og udfordrer modstanderne.”
Observatørerne, der alle har en lang historik i dansk fodbold, har i den forgangnesæson savnet en smule nytænkning, ja måske revolutioner som det, man så med Brøndbys høje, agressive for en håndfuld år siden.
At udviklingen går den rigtige vej på spillerniveau, er Peter Rudbæk ikke i tvivl om, men han er også klar over, at landene omkring os også har fuld damp på udviklingen.
“AGF gjorde det lidt, da David Nielsen kom til. Deres måde at springe nogle af faserne i spillet over på, og ikke være specielt interesserede i at have bolden i lange sekvenser. Den skulle bare frem til Patrick Mortensen. Det stillede rækken over for noget andet,” skriver Troels Bech.
“De spillere, der er i 3F Superliga, er ikke set bedre nogensinde. Men vi skal også huske på, at udfordringen er, at det godt kan være, vi er blevet bedre, men det er ikke så godt, hvis de andre så er blevet meget bedre. Det er lidt i det perspektiv, vi skal se det,” noterer Peter Rudbæk.
-5,61 58,45 57,52 Emmanuel Sabbi var den spiller i ligaen, hvor der var størst negativ forskel mellem xG og faktiske scoringer. Sabbi havde en xG på 8,61 men scorede blot tre gange i ligaen.
Viborg FF opnåede den højeste xG blandt alle hold i 3F Superliga med 58,45. Deres xGOT var dog på blot 45,38, hvilket kun var sjettehøjest i 3F Superliga.
F.C. Københavns xGOT på 57,52 var 4,09 bedre end deres xG på 53,43. Holdet var dermed også det hold, der formåede at løfte deres xGOT op på det højeste niveau i forhold til xG blandt holdene i 3F Superliga.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
‘‘
| 35
AGF gjorde det lidt, da David Nielsen kom til. Deres måde at springe nogle af faserne i spillet over på, og ikke være specielt interesserede i at have bolden i lange sekvenser. Den skulle bare frem til Patrick Mortensen. Det stillede rækken over for noget andet.
’’
36 |
Finalen i Sydbank pokalen
FINALEN I SYDBANK POKALEN
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
| 37
EN INTENS FINALE I SYDBANK POKALEN FALDT UD TIL FC MIDTJYLLANDS FORDEL. OBSERVATØRERNE MORTEN WIEGHORST OG JESPER SØRENSEN SÅ I FINALEN FLERE INTERESSANTE TRENDS OG TAKTISKE DISPOSITIONER HOS DE TO MANDSKABER.
Det var to rutinerede finalemandskaber, der mødtes i sæsonens finale i Sydbank Pokalen. OB stod i deres syvende finale, mens FC Midtjylland deltog for sjette gang. På sejrsstatistikken var OB dog klart foran, fynboerne havde således vundet fem af seks foregående finaler, mens FC Midtjylland blot havde hentet sejr i én af fem finaler. Finalen, der blev spillet på Brøndby Stadion, blev en særdeles langstrakt affære, der først efter straffespark faldt ud til FC Midtjyllands fordel. Midtjyderne havde i løbet af kampen en markant højere xG - 3,51 - end OB, der noterede en xG på 1,69. Ifølge observatør Morten Wieghorst tippede kampen i slutfasen da også over mod de senere vindere. “Når kampe som denne går i forlænget spilletid samt straffesparkskonkurrence, kommer der ekstra fokus på dels det fysiske aspekt, dels det mentale spil. På netop disse to parametre syntes FCM at være en lille smule bedre stillet end OB”, noterede Wieghorst i sin rapport. Begge mandskaber gik ind til opgøret med særdeles bevægelige spillere på 9’er-positionen. Hos OB var det Issam Jebali, mens det hos FC Midtjylland var Anders Dreyer. Begge spillere søgte
mere ned i banen, end orienterede sig mod modstandernes bagrum. “FCM brugte ikke systematisk Anders Dreyer som del af opspillet, men lod ham flyde mellem OB´s midtbane og forsvar over hele banens bredde. Det lignede, at Dreyer havde større frihed til selv at vælge sine positioner, end Jebali havde det”, noterer observatør Jesper Sørensen. “OB brugte Jebali væsentligt mere i deres opspil, hvor der specielt fra deres venstre side blev vendt ind over midten af banen gennem Jebali. Desuden holdt Jebali sig oftest centralt i banen”.
GENNEMBRUDSSTRATEGIER Hos FC Midtjylland var det holdenes individualister, de to observatører noterede sig. Både Gustav Isaksen og Edward Chilufya blev forsøgt sat i scene, og det ikke mindst med hjælp fra holdets to wingbacks, Joel Anderson og Mads Døhr Thychosen. “FCM prøvede det meste af kampen at brede Isaksen og Chilufya - og senere Sisto - ud på øverste linje for at skabe én mod én-situationer på ydersiden,
38 |
Finalen i Sydbank pokalen
‘‘ ’’
Specielt højre wingback Joel Andersson er en spiller, der udfylder rollen fleksibelt, og kan give modstanderne meget at forholde sig til.
der kunne resultere i overtal eller indlæg. Chancen i starten af anden halvleg - Isaksens indlæg til Chilufya - var et godt eksempel herpå.”, noterer Jesper Sørensen. “De lagde derfor deres wingbacks op mellem OB´s back og stopper, for at binde OB´s backs indvendigt, og derved give plads på ydersiden.” Mens FC Midtjylland fokuserede deres gennembrud meget på kantspillerne og udfordringer, var der hos OB en større fokus på at kombinere sig igennem med hurtige afleveringer, ligesom backs blev bragt mere i spil på bolden, noterer Morten Wieghorst.
“OB forsøgte både med kombinationer og små dybe stikninger ind i FCM’s felt at komme til gennembrud. Man havde også flere farlige indlæg fra især højre side, ved højre back Mickelson, som slog nogle hårde indlæg ind mellem keeper og bagkæde. FCM forsvarede i nogle situationer overraskende smalt med deres wingbacks, så der blev god plads til OB’s backs”, skriver Wieghorst.
BACKS SOM PLAYMAKERE Begge finalemandskaber havde stor fokus på måden, holdets wingbacks blev benyttet. I international fodbold snakker man oftere og oftere om backs som playmakere, og den tendens så observatørerne også i finalen i Sydbank Pokalen. “FCM spillede hele kampen med wingbacks, men på forskellig måde. Specielt højre wingback Joel Andersson er en spiller, der udfylder rollen fleksibelt, og kan give modstanderne meget at forholde sig til. I starten af kampen spillede han ofte, når FCM havde bolden, på den indvendige side af deres offensive kant. Nærmest som en 8´er med masser af gennembrudsløb i halvrummet indvendigt for deres yderste højre angriber,” skriver Jesper Sørensen i sin rapport. “Hos OB var specielt venstre back Skjelvik en playmaker i det tidlige opspil. Det var ofte ham der startede OB’s spil i deres første fase, med maskerede indspil centralt til Frøkjær og Jebali, som derfra fik sat spilvendinger op. Skjelvik var ikke så gennembrudssøgende, men var ekstremt værdifuld som playmaker til at starte angreb ud fra”.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
TRENDS I SPILLET
DATA FRA KAMPEN
En finale er altid en speciel begivenhed, som kan give forskellige taktiske udtryk alt afhængig af, hvordan kampen udvikler sig, men observatør Jesper Sørensen så flere velkendte trends i spillet i finalen.
Evander Ferreira var spilleren med højest xG i kampen. 1,08 noterede brasilianeren i xG, tæt forfulgt af holdkammeraten Anders Dreyer, der havde en xG på 0,98. Hos OB var Emmanuel Sabbi med afstand den farligste spiller med en xG på 0,75 - Issam Jebali var nummer to på listen med en xG på 0,31.
“For mig er måden, OB centrerer deres angrebsspil, en klar trend i moderne fodbold. Allerede tidligt i deres angreb spiller de med deres backs alene på siderne, hvilket gør banen meget smal, når man skal bryde igennem”, skriver Sørensen. “Det er ofte, når jeg ser fodbold, at hold benytter sig af at trække deres offensive spillere tidligt ind, og derved tvinger spillet stejlt gennem midten i den sidste angribende fase”.
På duelsiden var Aye Simon Okosun alle overlegne, da han vandt 12 af 16 dueller i kampen. Hos FC Midtjylland var bedste duelspiller Raphael Onyedika, der vandt otte af sine 15 dueller i kampen. Samme Onyedika havde den højeste succesfulde procent på fremadrettede afleveringer med 90, da han ramte en medspiller på 18 af 20 afleveringer. Hos OB var det også Okosun der førte kategorien, da han ramte en medspiller på 13 af 15 fremadrettede afleveringer. Det svarer til en procent på 87.
| 39
40 |
Dataanalyse
303 Nicolai Vallys var den spiller i 3F Superliga der løb længst i sæsonen. 303 kilometer blev det til for kantspilleren. Det svarer til afstanden fra hans hjemmebane i Silkeborg, Jysk Park, til FC Nordsjællands hjemmebane, Right to Dream Park.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
| 41
DATAANALYSE DATA FYLDER MERE OG MERE I FODBOLDENS VER DEN, OG I DETTE AFSNIT PRÆSENTERER VI EN STRIBE RELEVANTE DATA FRA 3F SUPERLIGA. VI HAR I DETTE ÅRS PERFORMANCE RAPPORT VALGT AT LÆGGE STOR VÆGT PÅ IKKE KUN HOLDPRÆSTATIONERNE, MEN OGSÅ DE INDIVIDUELLE SPILLERPRÆSTATIONER, HER UNDER IKKE MINDST AFSLUTTERNE OG MÅLMÆNDE NES PRÆSTATIONER GENNEM SÆSONEN.
Der er et væld af statistikker og data fra 3F Superliga, men i dette afsnit har vi forsøgt at skære ind til benet med relevante data, som kan fortælle en historie om sæsonen i ligaen. Event data er indsamlet af Opta Sports, mens de fysiske data er fra Second Spectrum. Alt er behandlet og bearbejdet af Divisions-
foreningen og KMD’s datakonsulent Simon Jensen samt chef for forskning og udvikling i Divisionsforeningen, Rune Lind. I sammenhæng med observatørernes iagttagelser fra sæsonen, kan nedenstående tal give et spændende nedslag i dansk fodbold og 3F Superliga anno 2021/2022.
42 |
Dataanalyse
AFSLUTNINGER Dette heatmap viser, hvor alle sæsonens afslutninger i 3F Superliga er kommet fara. Jo mere grønt og gult, jo flere afslutninger fra positionen.
ASSISTS Dette heatmap viser, hvor oplæggene til scoringerne i 3F Superliga kom fra. Her er en klar tendens til, at flere oplæg kommet fra positioner til højre i banen, of når assists kommer herfra, er det fra positioner længere fremme på banen, end når assist kommer fra venstre side.
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
| 43
MÅL Dette heatmap viser, hvor samtlige mål i 3F Superliga er scoret fra i sæsonen 2021/2022. Som de tidligere år, er det positionen omkring straffesparkspletten, og ind mod målet centralt i feltet, der er de mest favorable for angriberne.
VIDEO: Alle topscorer Nicklas Helenius’ 17 sæsonmål.
44 |
Dataanalyse
xG & xGOT
60 xG
xGOT
50 40 30 20 10 0 VFF
FCM
SIF
FCK
RFC
OB
FCN
BIF
AaB
SJE
VB
AGF
DIFFERENCE MELLEM xG OG xGOT F.C. København Silkeborg IF AaB FC Midtjylland OB SønderjyskE Randers FC Vejle Boldklub AGF Brøndby IF FC Nordsjælland Viborg FF -15
-12
-9
-6
-3
0
3
6
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
TOTALE ANTAL AFSLUTNINGER
600 Antal skud 500 400 300 200 100 0 VFF
FCM
SIF
FCK
RFC
OB
FCN
BIF
AaB
SJE
VB
AGF
xG OG xGOT PER AFSLUTNING 0,15
xG pr. afslutning
xGOT pr. afslutning
0,12
0,09
0,06
0,03
0 FCK
SIF
FCM
OB
RFC
AaB
FCN
VFF
BIF
AGF
VB
SJE
| 45
46 |
Dataanalyse
AFSLUTNINGER 30 25 24,4
25,5
24,5
26,1
20 15 10 5 0 2018
2019
2,77
2,8
2018
2019
2020
2021
MÅL 3 2,5
2,93 2,66
2 2,5 1 0,5 0 2020
2021
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
MÅL FRA INDKAST 3% 2,9%
3,1%
3%
2,5% 2% 1,5%
1,6%
1% 0,5% 0% 2018
2019
2020
2021
MÅL FRA HJØRNESPARK 15% 14% 12%
13,6%
13,1%
13,7%
9%
6%
3%
0% 2018
2019
2020
2021
| 47
48 |
Dataanalyse
ALDERSFORDELING BENYTTEDE SPILLERE I PROCENT
AGF
Brøndby IF F.C. København FC Midtjylland FC Nordsjælland OB
Randers FC
Silkeborg IF
SønderjyskE
Vejle Boldklub
Viborg FF
AaB
0
10 16-21 22-25 26-30 31+
20
30
40
50
60
70
80
90
100
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
| 49
ALDERSFORDELING MÅLSCORERE I 3F SUPERLIGA I PROCENT
AGF
Brøndby IF F.C. København FC Midtjylland FC Nordsjælland OB
Randers FC
Silkeborg IF
SønderjyskE
Vejle Boldklub
Viborg FF
AaB
0
10 16-21 22-25 26-30 31+
20
30
40
50
60
70
80
90
100
50 |
Dataanalyse
MÅL/xG PR. KAMP PR. FASE
xG pr. kamp
3,5
Mål pr. kamp
3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Fase:
Grundspil
Kvalifikationsspil
VIDEO: Alle mål fra Mesterskabsspillet i 3F Superliga.
Mesterskabsspil
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
| 51
52 |
Dataanalyse
FORDELING AF MÅL I 3F SUPERLIGA 2019/2020 4,3% i tillægstiden
17
0 0 min
90 min
FORDELING AF MÅL I 3F SUPERLIGA 2020/2021 6% i tillægstiden
12
0 0 min
90 min
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
| 53
FORDELING AF MÅL I 3F SUPERLIGA 2021/2022 7,2% i tillægstiden
12
0 0 min
VIDEO: Alle scoringer i tillægstiden fra sæsonen i 3F Superliga.
90 min
54 |
Dataanalyse
MÅL FORHINDRET I FORHOLD TIL xGOT
J. Rinne (AaB) A. Hansen (FCN) K. Grabara (FCK) P. Carlgren (RFC) J.Hansen (AGF) N. Flø (SJE) N. Larsen (SIF) T. Mikkelsen (BIF) H. C. Bernat (OB) D. Ousted (FCM) E. Ólafsson (FCM) L. Hagg-Johansson (VB) M. Andersen (VFF) P. Vindahl-Jensen (VCN) A. Brunst (VB) M. Hermansen (BIF) J. Lössl (FCM) O. Christensen (OB) D. G. Andersen (AGF) E. d. S. Haesler (FCN) S. Grytebust (VB) L. Pedersen (VFF) E. Ogura (FCN) L. Thomas (SJE) -8
-6
-4
-2
0
2
4
6
8
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
VIDEO: En kavalkade af store redninger fra AaB-målmand Jacob Rinne.
VIDEO: Kamil Grabara forhindrede flest mål i forhold til xG - men kun tredjeflest i forhold til xGOT.
| 55
56 |
Dataanalyse
MÅL I ÅBENT SPIL OG EFTER STANDARDSITUATIONER Mål i åbent spil
1
Mål efter standardsituationer
0,8
0,6
0,4
0,2
0 VFF
FCM
SIF
FCK
RFC
OB
FCN
BIF
AaB
SJE
VB
AGF
MÅL EFTER STANDARDSITUATIONER
Mål efter standardsituationer pr. kamp
0,60
0,45
0,30
0,15
0 Fase:
Grundspil
Kvalifikationsspil
Mesterskabsspil
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
MÅL I ÅBENT SPIL Mål i åbent spil pr. kamp 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Fase:
Grundspil
Kvalifikationsspil
VIDEO: Sæsonens fire mål scoret direkte på frispark.
Mesterskabsspil
| 57
58 |
Dataanalyse
AFSLUTNINGER PR. KAMP IFT. FASE
Afslutninger pr. kamp
26,20
26,13
26,05
25,98
25,90 Fase:
Grundspil
Kvalifikationsspil
Mesterskabsspil
SKUD PÅ MÅL Fase
Skud på mål
Kampe
Skud på mål pr. kamp
Grundspil
1162
132
8,8
Kvalifikationsspil
259
30
8,6
Mesterskabsspil
291
30
9,7
xG
Kampe
xG pr. kamp
404,3
132
3,0
Kvalifikationsspil
84,7
30
2,8
Mesterskabsspil
88,6
30
2,9
xG Fase Grundspil
‘‘ ’’
Viborg FF var det mest afslutningsglade mandskab i 3F Superliga i sæsonen. Hele 509 afslutninger blev det til.
| 59
60 |
Dataanalyse
TOPLISTE: TOTAL DISTANCE
N. Vallys M. Brink I. Fossum R. Carstensen A. Ben Slimane L. Johnsen Pep Biel T. Salquist C. Sørensen O. Villadsen R. Onyedika V. Mistrati S. Jørgensen M. Kofod J. Bonde J. Andersson N. Helenius S. Gartenmann L. Prip J. Grønning
Kilometer:
0
50
100
150
200
250
300
350
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
| 61
TOPLISTE: HØJINTENSE LØB
N. Vallys R. Carstensen Pep Biel O. Villadsen S. Hedlund I. Fossum K. Pallesen B. Kopplin A. Ben Slimane C. Sørensen T. Henriksen E. Sabbi J. Andersson S. Adingra T. Kehinde L. Engel M. Frese A. Bruus A. Grønbæk A. Sousa
Antal:
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
62 |
Dataanalyse
TOPLISTE: SPURTER
R. Carstensen N. Vallys S. Hedlund O. Villadsen T. Henriksen B. Kopplin K. Pallesen Pep Biel E. Sabbi S. Adingra J. Andersson T. Kehinde C. Sørensen A. Bruus M. Frese L. Engel M. Fenger G. Isaksen E. Holm A. Grønbæk
Antal:
0
100
200
300
400
500
600
700
3F SUPERLIGA | Performance Rapport 2021/2022
| 63
64 |
XX
2021/2022
