Pernille Corydon - 15 års tidsløst dansk smykkedesign

Page 1

2 - 17 18 - 29 30 - 47 48 - 65 66 - 85 86 - 95

PORTRÆT

Mød designer Pernille Corydon – kvinden bag de tidsløse smykker.

DESIGN

Få indblik i designprocessen – fra håndtegnet skitse til færdigt smykke.

HISTORIEN

Dedikation, ordentlighed og arbejdsglæde. En historie om mere end smykker.

PEOPLE

It takes a village – mød nogle af de stærke kvinder, der står ved Pernilles side.

EN TIDSLINJE AF SMYKKER

Kom med på en rejse gennem tiden med denne tidslinje af smykker.

FREMTIDEN

Et efterord af Pernille Corydon.

1 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

PORTRÆT

Kvinden bag de tidsløse smykker

Historien om Pernille Corydon Jewellery - smykkebrandet, der nu på femtende år skaber tidsløse smykker - er lig med Pernilles egen historie.

En historie om nysgerrighed, kreativitet og mod til at lytte til sin mavefornemmelse. En historie, der udmunder sig i en livslang drøm om at udfolde en skabertrang, der har fulgt hende hele livet. Men også en historie med omveje. For det lå ikke i kortene, at Pernille - der oprindeligt er uddannet pædagog - skulle blive smykkedesigner og ejer og leder af en succesfuld virksomhed.

Historien starter i baglokalet i Pernilles lille interiørbutik i Haderslev for femten år siden. Både dengang, som i dag, blev alle smykker nænsomt håndtegnet og designet af Pernille selv, og siden 2007 har hun hvert år designet fire nye kollektioner. Som årene er gået, er virksomheden vokset, men smykkerne har altid startet deres liv på papir i Pernilles skitsebog. Drivkraften er den autodidakte smykkedesigners livslange kreativitet og evige lyst til at skabe.

4

“Lysten til at skabe noget med mine hænder har altid været der, og er der hele tiden. Det er ikke noget, jeg kan åbne eller lukke for,” fortæller hun.

5 PERNILLE CORYDON JEWELLERY
Pernille Corydon
7 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

Barndommens land

Pernille Corydon er vokset op i Kerteminde – en lille fiskerby på Fyn, hvor havet er en vigtig del af livet. Det er måske derfor, havet fortsat spiller så stor en rolle i Pernilles liv. Det er det sted, hun føler sig allermest hjemme. Det sted, hun får mest ro, og ikke mindst det sted, hvor hun henter mest inspiration. Havet får på én og samme tid livet ned i tempo, samtidig med at der altid er bevægelse. Der sker hele tiden noget nyt; lyset skifter fra det ene øjeblik til det næste, farverne forandrer sig, og lydene akkompagnerer naturens gang.

“At lukke indtryk ind og skabe noget med mine hænder, har altid været i mig. Jeg husker det helt tilbage fra, da jeg var barn. Dengang var jeg ofte på ferie hos min mormor og morfar i deres sommer hus. Huset lå tæt på vandet, og jeg gik dagen lang og samlede alle mulige små og store ting ind fra naturen og bandt dem sammen med snor og ståltråd, som jeg fandt i skuret. Det var små finurligheder, som skaller, fiskegarn og træstykker, jeg fandt på stranden. Jeg samlede posevis af små skatte, jeg kunne skabe små kreationer af. Der var en stank af rådne muslinger i det skur,” fortæller hun grinende.

Bedsteforældrenes sommerhus var et fristed for den unge Pernille Corydon:

“Jeg kunne virkelig godt lide at være der. Det var et frirum for mig, og derude var der plads til, at jeg kunne være mig selv og være kreativ.”

8

Kreativitetens værksted

“Da jeg tog på efterskole, fik kreativiteten rigtigt fat i mig. Alle muligheder var til stede. Der var værksteder til det hele. Det var alt fra keramik, skulpturer i træ til smykker i horn og ben. Det var i den tid, at de ting, jeg skabte, tog en mere konkret form. Jeg legede og eksperimenterede med alt det håndværk, jeg havde lyst til. Jeg lærte at dreje keramik, og jeg lærte at bruge alle de små redskaber, som man bruger til at skabe smykker.”

“Jeg tror i bund og grund, at jeg er meget nysgerrig. Når nysgerrighed, observans og skabertrang bliver koblet sammen, så gemmer der sig pludselig smykkeformer overalt. De fleste af mine designs er inspireret af indtryk, jeg får fra naturen. Men jeg ser detaljer overalt, der kan inspirere mig. Det kan være en arkitektonisk detalje i en bygning eller solens stråler, som finder vej gennem træernes blade.”

Nogle gange tager livet nogle krumspring, før det finder sin rette bane. Pernilles skabertrang kunne også have udformet sig i et liv som kunstner eller keramiker. Men rejsen var ikke direkte. Det tog sin begyndelse ved strandskaller og barndommens skatte, gjorde holdt ved efterskolens værksteder og landede ved smykker.

12

Mennesket bag

Pernille Corydon Jewellery

Møder du Pernille, møder du et imødekommende og ydmygt menneske, hvor man med det samme fornemmer hendes fintfølende evne til at få menneskene omkring hende til at føle sig godt tilpas - hun vil dig det godt, det er man aldrig i tvivl om. Umiddelbart er disse egenskaber ikke det, du forbinder med den typiske CEO af en stor virksomhed.

Pernille Corydon Jewellery er ganske vist heller ikke en helt almindelig virksomhed. For hele Pernilles væsen smitter af i alle afdelinger af virksomheden - hendes femininitet og æstetik ses i hendes designs, hendes omtanke mærkes i CSR-afdelingen, og hendes ydmyghed og nysgerrighed mærkes i måden, hvorpå hun leder virksomheden; med plads til medarbejderne, en flad virksomhedsstruktur og et sjældent stærkt sammenhold.

14

DESIGN

Fra håndtegnet skitse til færdigt smykke

Pernille Corydon designer selv hvert enkelt smykke i sine kollektioner

I designprocessen bearbejder hun de mange indtryk, hun får i hverdagen og på sine rejser. Disse indtryk bliver til foreløbige skitser. Pernilles skabertrang er stor, og man kan være sikker på, at hun altid er i gang med noget nyt.

”At designe er min store passion. Jeg ser hele tiden nye muligheder og former. Trangen til at skabe har altid været en del af mig. Jeg finder min inspiration i naturen, arkitekturen, i mennesker og i hverdagen. Jeg er meget opmærksom og observerende. Jeg ser detaljer, der inspirerer mig, overalt.” - Pernille Corydon.

Drivkraften i designprocessen er en åbenhed og nysgerrighed over for alle de indtryk, som hele tiden dukker op. Ro - specielt i naturen - er en essentiel del af hendes kreative proces. Et visuelt glimt af et lysindfald i et træ eller en kruse på en bølge i havet ud for hendes sommerhus kan forvandle sig til et smykke.

“Jeg er altid åben over for indtryk, og alle de små former, skygger eller strukturer, som jeg ser, tager jeg med mig. Ofte når jeg at tage et billede af det. Men jeg bearbejder indtrykkene over tid. Nogle smykker designer jeg hurtigt, og andre kan være årevis undervejs.,” forklarer hun.

20
21 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

SKETCHES

Arbejdsskitser - Pernille Corydon

25 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

Fra naturglimt til dansk smykkedesign

Den kreative proces starter ofte, når Pernille får et afbræk i den hektiske hverdag, og roen indfinder sig.

“Så er det, jeg tager min tegneblok frem og begynder at tegne. Jeg har lært at give mig selv ro til at sætte mig ned og lade alle indtrykkene forme sig. Det gør de nemlig først, når jeg får ro til at fordybe mig. Så bliver alle billederne og tankerne mere konkrete, og smykkerne begynder at tage form. Ofte bliver jeg spurgt, hvor jeg får inspirationen fra. Men for mig er det nærmere et spørgsmål om at begrænse mig. Jeg har masser af designs inde i mig, der gerne vil ud.,” fortæller hun.

Naturen har hele hendes liv været et helt centralt univers for Pernille. Ikke kun fordi mange af hendes smykker er skabt ud fra oplevelser og billeder af naturen. Men også fordi naturen forærer hende præcis den sindsro, der sætter de kreative processer i gang.

“Der er noget ved naturen, som i sig selv skaber den ro og fordybelse, jeg har brug for. Det er ganske enkelt umuligt at komme sur op af vandet. Når jeg er i naturen, kommer den samme følelse over mig, som jeg kan huske fra mine bedsteforældres sommerhus, hvor jeg tilbragte utallige timer som barn.”

“Det handler i virkeligheden for mig om at blive taget ud af hverdagen. Det er en god fornemmelse, når man skal udfolde sig kreativt. At blive taget ud af de daglige rutiner og rytmer. Det bliver jeg nemmere, når jeg er i naturen. Det er som om, mine sanser er mere åbne. Jeg kan høre mere, og se mere. Jeg kan høre, at bladene bevæger sig, og bølgerne bruser. Det giver den indre ro, som skal til, for at alle ideerne former sig til smykker.”

26

HISTORIEN

Dedikation, ordentlighed og arbejdsglæde

32

Nogle gange skal man bare følge sin mavefornemmelse. Det var det, Pernille Corydon gjorde for 15 år siden, da hun sagde sit faste job op som pædagog og åbnede en lille butik med smykker, keramik og tøj i hjertet af Haderslev.

Smykkerne designede og producerede hun selv i baglokalet, når der ikke var kunder i butikken, fordi hun ikke kunne lade være. I takt med at efterspørgslen steg, voksede forretningen sig langsomt stor. I dag sælger hun smykker inspireret af den skandinaviske enkelthed verden over, og den kreative skabertrang fra baglokalet, som startede det hele, er stadig drivkraften i forretningen.

33 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

Eventyret bag virksomheden Pernille Corydon Jewellery startede i et baglokale i en lille butik i den sønderjyske by Haderslev.

I dag ligger Pernille Corydon Jewellerys Flagship Store i hjertet af København. Hovedkontoret ligger fortsat i Haderslev og danner rammen om en virksomhed, drevet med hjertet af Pernille Corydon. For Pernille er designer, men hun er også leder for de omkring 20 medarbejdere i virksomheden, som herfra sender smykker ud til 20 lande via mere end 600 forhandlere.

Fra barnedrøm til virkelighed

Det lå ikke i kortene, at Pernille en dag skulle stå i spidsen for en stor succesfuld smykkevirksomhed. Pernille er nemlig uddannet pædagog og har bl.a. arbejdet med udsatte børn og unge.

“Jeg kunne lide mit arbejde, og jeg var god til at arbejde med mennesker. Men det var også hårdt, og jeg havde svært ved at slippe det, når jeg kom hjem,” fortæller Pernille.

Ud fra den erkendelse voksede en drøm frem om at skabe sit eget. En drøm, der havde været der – helt fra Pernilles barndom, hvor hun brugte det meste af sin tid på at tegne, male og lave keramik. Med i bagagen havde Pernille et iværksætterkursus, et lån fra banken og en stor skabertrang.

”Ideen med det hele var jo, at jeg selv ville lave det, som jeg skulle sælge i butikken,” fortæller Pernille.

At det lige netop var smykker, hun designede i baglokalet, var der en meget lavpraktisk grund til: Det fyldte ganske enkelt mindst.

36
37 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

”Hvor er dine smykker fra?”

Pernille skulle ikke mange måneder ind i sit butikseventyr, før det stod klart, at smykkerne solgte hurtigere end de andre varer i butikken. Og det var ikke kun kunderne i butikken, som efterspurgte dem – det var også andre forhandlere.

“Samtidig med at jeg pludselig skulle håndtere en høj efterspørgsel, lærte jeg en afgørende ting om mig selv: At jeg simpelthen ikke brød mig om salgssituationen. Jeg syntes, det var så pinligt at sælge noget til folk, jeg selv havde lavet.”

Det siger meget om Pernille som menneske. Hendes måde at drive forretning på er kendetegnet ved en stor grad af ydmyghed, som kunne spænde ben for salget. Derfor lavede Pernille en aftale med en selvstændig agent, der fik til opgave at sælge Pernilles smykker.

Det var den rigtige beslutning, for kort tid senere kunne både store kæder og små butikker kalde sig Pernille Corydon-forhandlere. Sådan var begyndelsen på det, der skulle vise sig at blive noget af en rejse – med en stejl læringskurve, men også med en masse eventyr.

I dag 15 år senere sælger Pernille Corydon Jewellery stadig styles fra den allerførste kollektion.

39 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

De første ansatte er der stadig i dag

I takt med at virksomheden voksede var der brug for flere hænder.

“Da vi fik vores første store kunder, kunne jeg for alvor mærke, at vi fik mere travlt. På det tidspunkt kunne jeg ikke længere selv nå både at lave smykkerne, pakke dem, sende dem og fakturere. Derfor ansatte jeg Kirsten, som både skulle hjælpe i butikken og med alt det andet praktiske,” fortæller Pernille Corydon.

(Du kan læse mere om Kirsten Gilling Andersen, som stadig arbejder hos Pernille Corydon, på side 59)

På det tidspunkt kørte hele forretningen stadig ud fra baglokalet i butikken, og det stod hurtigt klart, at der ikke længere var plads til produktion, kontor, lager og pakkerum i baglokalet.

“Derfor flyttede vi i en 3-værelses lejlighed. På det tidspunkt havde jeg fem ansatte til at producere smykker, og jeg ansatte også Jette til at hjælpe med regnskab og bogføring. Vi lavede stadig det hele sammen - og vi lavede det hele selv”.

(Jette Gerber arbejder stadig hos Pernille Corydon. Du kan læse mere om hende på side 52)

Lille forretning med stor passion

Pernilles kreativitet og skaberglæde var efter fem år blevet et fuldtidsjob og mere til. Der kom stadig flere ansatte til i virksomheden i Haderslev. Midt i al travlheden kunne Pernille ikke lade være med også at designe nye smykker og lavede efterhånden flere komplicerede designs, der krævede en anden ekspertise i produktionen.

Derfor tilførte hun ekstra kræfter til produktionen i form af et samarbejde med en lille fabrik i Thailand, som skulle vokse sig til en nær relation.

I dag bliver Pernille Corydons smykker fortsat produceret af selvsamme fabrik, som hun indgik samarbejde med i 2012. Ligesom det fortsat er Pernille, der designer alle smykkerne.

“Udefra tror jeg, det så ud som, om at virksomheden var meget større, end den var. Jeg kan huske, at vores største forhandler en dag spurgte, om de kunne låne vores konferencerum til et salgsmøde. Da vi var færdige med at smile af det, begyndte vi at snakke om, at vi måske skulle have lidt mere plads. Vi havde slet ikke noget konferencerum – og det har vi faktisk stadig ikke den dag i dag,” fortæller hun.

I dag består Pernille Corydon Jewellery af omkring 20 medarbejdere, som holder til på to etager i en smuk gammel bygning i hjertet af Haderslev. Kirsten er stadig i fuld sving med at pakke og fakturere, og Jette sørger stadig for at regnskabet stemmer. Midt i virvaret sidder Pernille med sin skitseblok og designer nye, tidsløse smykker, alt imens hun leder virksomheden.

42
43 PERNILLE CORYDON JEWELLERY
Kirsten Gilling Andersen, Pernille Corydon & Jette Gerber

Vi gjorde det hele selv – nu gør vi det hele sammen

Det hele begyndte altså i baglokalet i den lille butik. Butikken findes stadig og har stadig Pernilles smykker som bestsellers. Men Pernille Corydon Jewellery er altså vokset udover Haderslev og Danmarks grænser – og gør det fortsat.

“Alt det som medarbejderne sammen med mig er med til at drive videre i dag, er bygget på, at vi har prøvet at lave det hele selv. Sammen. Det har skabt en ånd, som vi stadig arbejder ud fra i dag. Vores værdier er altid med os i alt, vi foretager os i virksomheden. Vi gør os umage. Jeg tror på, at det er vigtigt at lade sin intuition guide forretningsbeslutningerne. Det skal føles rigtigt og godt i maven. Og så skal det ikke mindst være sjovt at gå på arbejde.”

Dedikation, ordentlighed og arbejdsglæde er nøgleord. Det var det helt i starten - og det er det fortsat nu.

45 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

PEOPLE

It takes a village

Der er forskel på arbejdspladser

Der er den slags arbejdspladser, som man møder pligtskyldigt ind på, for at tjene til dagen og vejen. Eller den slags, der er så store, at man skal gennem op til flere chef-lag for at have en chance for at skabe forandringer.

Og så er der arbejdspladser som dén, Pernille har skabt.

Et sted, hvor man kærer sig om hinanden, både i og uden for arbejdstiden. Et sted, hvor beslutninger træffes sammen - og hvor det altid er det bedste argument, der vejer tungest - og ikke din titel. Et sted, hvor medarbejderne sjældent ansættes på baggrund af deres CV, men i højere grad på grund af dem, de er. Og ikke mindst et sted, hvor mange af dem, der var med fra starten, stadig står ved Pernilles side.

Mød nogle af de mennesker, der sammen med Pernille, udgør virksomheden Pernille Corydon Jewellery.

50

Jette startede med at arbejde i virksomheden for små 11 år siden, hvor hun overtog økonomi og HR-funktionen.

Det er dog ikke det eneste, Jette har arbejdet med. Hun har bl.a. også været med til at åbne webshoppen og Pernille Corydons Flagship Store i København, samt åbne nye markeder verden over.

”Firmaet har vokset sig noget større, og der er heldigvis nu ansat dygtige medarbejdere, til at varetage mange af de funktioner, som Pernille og jeg klarede selv i starten. Det er en fantastisk arbejdsplads med højt til loftet, stor fleksibilitet, skønne kollegaer - og så et sted hvor samarbejde prioriteres højt.”

Jette har mange gode minder at huske tilbage på i sin tid i virksomheden. Et af dem, der står tydeligst for hende, er hendes første tur til Thailand med Pernille.

”Vi var nede og besøge vores smykkeproducent, og jeg var meget overvældet og flere gange rørt. Det var så stort at opleve ”vores” smykker blive til. Hvert enkelt smykke i hænderne på nogle dygtige medarbejdere - og Pernille helt ydmyg stå og se det komme til live.”

Pernille har ligeledes nogle særlige minder med Jette. For eksempel husker hun, at Jette var en af de første kunder, som Pernille solgte et af sine smykker til, lige da hun var startet med at designe.

Om det var Jettes yndlingssmykke, Saga Ring, som Jette den dag købte i den lille butik i Haderslev, melder historien ikke noget om. Men Saga Ring sælger stadig godt den dag i dag - og Jette er der heldigvis også stadig.

52
53 PERNILLE CORYDON JEWELLERY
Jette Gerber

”Vi har grint sammen, og vi har grædt sammen. Virksomheden har vokset sig fra lille til stor, og dét er noget af en rejse, vi har været på. Vi har nu arbejdet tæt sammen i 11 år, og der er ikke nogen, jeg hellere ville have været på denne rejse med end Pernille.

Jeg føler, at vi efterhånden kender hinanden så godt, at vi ved, hvad den anden tænker. Pernille er et ydmygt og ordentligt menneske, og de værdier går derfor igen i alle dele af virksomheden.”

55 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

Mette Houborg Jørgensen

En vigtig del af virksomheden er de kørende sælgere, der bruger det meste af deres tid ude hos kunderne. Mette er en af dem. Hun har kontakt til alle kunder i Jylland og på Fyn.

Hun sørger for at præsentere nyheder op til lancering, og hjælper med at sikre, at smykkerne præsenteres smukt ude i butikkerne. Det er dog relationen til kunderne, der er den allervigtigste.

Mette startede i april 2019, hvor hun lagde stærkt ud med at levere et fantastisk salg i ”det vildeste første år”, som hun beskriver det.

”Jeg elsker mit arbejde. Der er en kæmpe tillid og en kæmpe frihed. Der er altid en god stemning på kontoret, og alle vil gå langt for at yde det allerbedste.”

Det, at yde en god service over for kunder, store som små, har førsteprioritet for Mette.

” Det vigtigste i min verden er at gøre sig umage - og det er heldigvis nemt med de kollegaer og samarbejdspartnere, jeg har”.

56
”Jeg elsker mit arbejde.”
57 PERNILLE CORYDON JEWELLERY
Mette Houborg Jørgensen
58
Kirsten Gilling Andersen

”...jeg føler mig heldig og taknemmelig for at have været med næsten fra begyndelsen.”

Én ting er sikkert. Lige omkring lanceringer af nye kollektioner, summer hele kontoret af travlhed. Men tag ikke fejl. Der er altid styr på både ordrer, lager og hvem der gør hvad. Og det er ikke mindst takket være Kirsten, der med sit smukke karakteristiske røde hår og skarpe overblik, sørger for at holde styr på tropperne.

Kirsten var den allerførste medarbejder, som Pernille ansatte. Da hun startede hos Pernille arbejdede hun med lidt af det meste. Hun betjente og servicerede kunderne i butikken, fakturerede, pakkede og sendte smykker – for blot at nævne lidt.

”Jeg har arbejdet hos Pernille i ca. 12 år - siden hun startede i et baglokale, hvor vi var kun Pernille og jeg, og til nu, hvor vi er 20 ansatte. Det har været vildt at være vidne til så stor en forandring, men jeg føler mig heldig og taknemmelig over at have været med næsten fra begyndelsen”, siger Kirsten.

Når der ansættes nye medarbejdere på kontoret, er det vigtigt for Kirsten at give ”Pernille-ånden” videre, som hun kalder kulturen. Det handler i al sin enkelhed om at yde god service.

”Jeg elsker stadig mit arbejde den dag i dag - og firmaet er stadig i forandring og vækst - selv efter alle de år. Det er spændende, hvor vi ender”.

59 PERNILLE CORYDON JEWELLERY
60
Anne Sofie Thorsen

”Jeg føler virkelig, at jeg er landet i mit drømmejob. Pernille prioriterer at finde ud af, hvor vi shiner som mennesker - og ikke bare som medarbejdere.”

I dag har Anne Sofie ansvaret for alt visuelt materiale, ligesom hun også arbejder med sociale medier, influencer marketing og meget andet. Men sådan har det ikke altid været. Anne Sofie startede nemlig i sin tid som julehjælp i webshoppen. Efter et par år stoppede hun for at tage en uddannelse.

Da Anne Sofie blev færdig med sit studie, rakte hun ud til Pernille, hvilket ledte til at Pernille ansatte Anne Sofie på ny - men denne gang som PR- og Marketingkoordinator.

”En af de ting, som jeg elsker ved mit arbejde, er muligheden for at udvikle sig. Det er noget specielt ved at være en del af et sejt team af kvinder, som jeg kan lære rigtig meget af. Jeg føler mig meget privilegeret på den måde.”, siger Anne Sofie.

”Jeg føler virkelig, at jeg er landet i mit drømmejob. Pernille prioriterer at finde ud af, hvor vi shiner som mennesker - og ikke bare som medarbejdere.”

61 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

”Det, jeg er mest stolt af i mit arbejde, er hvor meget fokus vi har på bæredygtighed. Det er vigtigt for os at være den mest ansvarlige udgave af os selv.”

Pia Wittendorf

CSR-ansvarlig, Indkøber og korrektur-ekspert hos Pernille Corydon Jewellery

Pia startede i virksomheden for 7 år siden efter at være blevet headhuntet af CFO hos Pernille Corydon Jewellery, Jette.

”Jeg blev ansat med en profil, som måske ikke lige 100% matchede. Men pyt, som Jette sagde, du skal nok finde din rette hylde her hos os; Pernille skal nok finde ud af hvad du kan og hvor dine styrker ligger, og hun fik selvfølgelig ret”, fortæller Pia.

Pias passion for miljø og bæredygtighed er heldigvis et af de områder, der er blevet en del af hendes hverdag hos Pernille Corydon Jewellery, hvor hun i dag har ansvaret for bæredygtighedsarbejdet. Det er dog kun en del af hendes funktion. Hun arbejder også som indkøber og korrekturlæser på grund af hendes sproglige skarphed.

”Du kan være med til at forme din egen stilling. The sky is the limit – næsten. Ikke en dag er den samme! Det er noget af det, der gør det sjovt at være en del af Pernilles rejse - der har været fuld fart over feltet siden jeg boardede. Vi har et helt særligt fællesskab her i huset, drevet af Pernilles DNA om at sætte en stor ære i at yde god service, ikke kun overfor vores kunder, men også overfor vores kollegaer.”

Noget af det, Pia ser frem til med begejstring, er alle de nye initiativer inden for bæredygtighed, som er i gang i virksomheden.

62
63 PERNILLE CORYDON JEWELLERY
Pia Wittendorf
65 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

EN TIDSLINJE AF SMYKKER

15 års tidsløst smykkedesign

Et smykke er ikke bare et smykke. Det er en historie, et øjeblik, et minde. Gennem smykker kan vi udtrykke os selv. Vi kan danne bånd og huske tilbage på særlige oplevelser. Minder består, og det gør Pernilles smykker også. Vi er stolte af, at designs fra de sidste 15 år stadig lever i dag. I anledning af Pernilles 15-års jubilæum har vi samlet et smykke fra hvert år i denne tidslinje af smykker.

Hvert smykke har en særlig betydning for Pernille og repræsenterer designretningen for året. Hvert smykke fortæller sin egen historie.

Tag med på denne tur down Memory Lane

69 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

Small Coin Earrings

De fine Small Coin Earrings var et af de første smykker, Pernille designede, og de har været en del af vores sortiment lige siden.

”Da jeg designede mine første Coinsmykker, var jeg inspireret af nogle smukke arkitektoniske detaljer og former fra regeringsbygningen i Berlin – byen, der forener det rå med det bløde. Byens mange cirkulære former har inspireret mig til at skabe mange af mine Coinstyles.” - Pernille Corydon

70
2007

2008 Coin & Drop Necklace

Pernille er blevet inspireret af runde og karakteristiske geometriske former, siden det allerførste smykke blev skabt. I denne halskæde kombinerer Pernille det enkelte udtryk med den organiske dråbeform. Dråbeformen blev også en af Pernilles egne favoritter, idet den symboliserer naturen som evig inspirationskilde for hende.

71 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

Double Drop Earrings

De smukke Double Drop Earrings har en speciel betydning for Pernille, og dråbeformen viser sig også i flere af Pernilles designs. Den er et symbol på hendes fascination af vandets magiske bevægelser. Det kan være havets bløde bølger, dråber som rammer havoverfladen, sommerregn på skovens grønne blade eller rislende vandløb.

72
2009

2010 Oval Creoles

Da Pernille startede med at designe smykker, ønskede hun at skabe rene designs med et enkelt, stærkt og feminint udtryk. Det perfekte smykke skal diskret matche, men det må ikke overstråle. Det er tankerne bag Oval Creoles.

73 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

2011

Rain Hooks

Rain Hooks er en hyldest til naturen og er skabt med inspiration fra faldende regndråber. Pernille sætter pris på at observere dråbernes naturlige og magiske flow. Lyden af regnvejr skaber den perfekte, mest beroligende atmosfære.

74

2012 Big Twisted Necklace

Pernille elsker at rejse og udforske verden. Et af de steder, som har en helt særlig plads i Pernilles hjerte, er det livlige Bangkok, som hun ofte besøger. Hun er meget fascineret af storbyens pulserende liv og energi. Det var på en af Pernilles mange rejser til Bangkok, at hun blev inspireret til at skabe Twisted smykkerne.

”Det lyder måske lidt sært, men konstruktionerne i hængebroer og elmaster har altid fascineret mig med de mange wirer og linjer, der fremstår som et virvar i perfekt orden. Kombinationen af lethed og ekstrem kompleksitet giver mig et sug i maven.” - Pernille Corydon

75 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

2013

Double Plain Necklace

Pernille betragter verden som en uudtømmelig inspirationskilde med et hav af indtryk, der blot venter på at blive omsat til nye former, skitser og designs. I dette design kombinerer Pernille to cirkler med børstet overflade i to forskellige størrelser. Halskædens rene design gør den nem at bære, og kæden har været en populær style i kollektionen, lige siden den blev lanceret i 2013.

Det har altid været Pernilles ønske at skabe smykker, som kan bæres af alle. Hun glæder sig over at se, når forskellige mennesker rundt omkring i verden tager hendes smykker til sig og gør dem til deres egne.

76

2014 Brick Ring

Pernille Corydon finder sin inspiration alle steder. De mange indtryk, som hun opfanger på hendes vej, bliver ofte til indledende smykkeskitser.

”Jeg tegner altid mine styles i hånden. Det sætter min kreativitet fri og lader mine idéer få frit løb”.

Pernille blev inspireret til Brick-ringen på en rejse til Holland. De Hollandske marker og landskabet med helt rene linjer fangede hendes opmærksomhed.

77 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

2015

Small Open Coin Earsticks

Én ting er former og skitser. En anden er struktur, materialer og farver. Allerede tidligt i designprocessen tænker Pernille i overflader, kombinationer af materialer og farvenuancer. Små detaljer kan ændre hele udtrykket.

Open Coin-kollektionen blev designet med en let-børstet overflade for at skabe mere tekstur og tilføre en mere mat finish til smykkerne.

78

2016 Clover Necklace

Naturen byder på så mange skønne skatte. Firkløveret har altid været et symbol på held og lykke , og man kan finde mange små og delikate detaljer udenfor, hvis man blot er opmærksom.

79 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

2017

Daylight Ring

Daylight-designet står Pernilles hjerte meget nært. Daylight-kollektionen er skabt med inspiration fra lysets skønhed og solens reflekterende stråler. Pernille er meget betaget af mødet mellem lys og stærke former i naturen. Det kan være fra en gåtur i den vilde skov eller fra den smukke solopgang ved daggry.

Det detaljerede Daylight-mønster er siden lanceringen i 2017 nærmest blevet ikonisk og en velkendt signatur for Pernille.

80

2018 Sheen Bracelet

Når lys møder vand, sker der noget magisk. Inspirationen bag de smukke Sheen-smykker kommer fra dette møde mellem lys og vand - når solens refleksioner kaster små stjerner på havets overflade. Smykkerne har en blank, skinnende overflade, som reflekterer lyset.

81 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

Saga Ring

Saga-smykkerne har en karakteristisk banket overflade, som gør hvert enkelt smykke helt unikt. De tager os tilbage til vores bedstemødres smykkeskrin og de små skatte fyldt med smukke minder. De symboliserer de dyrebare øjeblikke, som vi ønsker at mindes. Pernille har skabt smykkerne med refleksion over tiden, som er gået, og som en hyldest til de nye historier, som vi ser frem til at skabe.

82
2019

2020 Bay Ring

Pernille skabte denne style med inspiration fra den skjulte verden af naturlige skatte, som du kan finde under havets overflade. Den smukke havbund er fyldt med organiske detaljer, bløde og glatte småsten og delikate perler, formet og skabt af naturen.

83 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

2021

Shade Necklace

Mange af Pernilles farverige styles er skabt med inspiration fra det betagende himmelrum. Magiske solopgange ved havet og den fascinerende og farverige efterglød, som viser sig, når solens stråler forsvinder i horisonten.

84

2022 Ocean Treasure Earchains

Havet har altid været en stor inspirationskilde for Pernille. Her tilbringer hun meget tid, og hun får en følelse af lethed, når bølgerne sætter hendes tanker fri og åbner alle sanser. Pernille opdager altid nye spændende detaljer ved stranden, der giver hende nye ideer til smykker – som disse eventyrlige Ocean Treasure Earchains med skønne hvide ferskvandsperler.

85 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

FREMTIDEN

Et efterord af Pernille Corydon

At have drømme for fremtiden og se frem mod nye begyndelser indebærer for mig også at stoppe op, se tilbage og reflektere. Når jeg ser tilbage på de sidste 15 år som smykkedesigner, så er det med en glæde over hvor privilegeret og heldig, jeg er. Jeg ser det som en stor gave, at jeg kan leve af min passion. Og så har jeg ovenikøbet fået mulighed for at kombinere min lyst til at skabe med et arbejdsliv omgivet af mennesker, jeg holder af. Det er noget, der bringer mig glæde hver dag.

For mig betyder relationer alverden. Derfor er det vigtigt og virkelig dejligt, at jeg har nære og langvarige samarbejder med både medarbejdere, produktionen og med hele vores forhandler-netværk. Man skal aldrig glemme, at det er mennesker, der udgør virksomheder. Jeg gør mig umage for at passe på de mennesker, jeg har berøring med, og det er vigtigt for mig, at vi gør alt hvad vi kan for at passe på hinanden. Jeg elsker at se mennesker blomstre og mærke, hvordan de udvikler sig, når de lander på deres rette hylde.

Der er ofte mennesker, der er blevet overrasket over, at jeg både ejer, leder og designer alt selv i virksomheden. Men Pernille Corydon Jewellery er en meget værdidrevet og personlig virksomhed. Ser man tilbage på virksomhedens historie de sidste 15 år, er det jo min historie. Derfor giver det også kun mening for mig at pejle efter om noget føles rigtigt eller forkert i maven – både som menneske, smykkedesigner og virksomhedsejer.

Den fornemmelse for mine omgivelser, ville jeg føle at jeg mistede, hvis jeg havde flere led mellem medarbejderne og mig.

Jeg har det godt med at være tæt på. Det giver mig mulighed for at justere og træffe hurtige beslutninger, hvis det er det, der skal til. Men med det følger også et vist ansvar, som til tider kan være hårdt, slidsomt og meget udfordrende. Det opvejes dog til fulde af alle oplevelserne og glæderne, jeg får. Det giver mig en kæmpe frihedsfornemmelse at have mit eget. Den frihedsfornemmelse overskygger de usikkerheder, der kan være forbundet med at være den, der har ansvaret.

88
89 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

Det har altid været vigtigt for mig at gøre mig umage. Jeg gør mig umage med at forvalte mit ansvar på den bedst mulige måde. Der skal være en sammenhængskraft i virksomheden – både medarbejderne imellem, men også mellem design, produktion og distribution. Derfor er det meningsfyldt for mig fortsat både at eje og lede virksomheden Pernille Corydon Jewellery. Det har stor værdi for mig at holde fast i min DNA og værdier – både i forhold til design og ledelse. Jeg er stolt af, at jeg har holdt fast i mine værdier gennem hele den rejse, vi har været på.

Vi er alle drevet af noget forskelligt. De nære relationer driver mig, og det gør min stærke skabertrang også. Det er i sidste ende det fundament, som hele virksomheden hviler på. Vigtigst af alt er at designe smykker. Jeg er passioneret omkring design, og det er aldrig et problem for mig at finde inspiration til at designe. Jeg elsker at skabe og kan slet ikke lade være.

Jeg elsker at skabe noget, som gør andre mennesker glade. At jeg har haft mulighed for at gøre det i 15 år, gør mig stolt. Jeg bliver så utrolig glad, hver gang jeg går forbi én på gaden, som bærer mine smykker. Det er stadig den samme følelse som første gang, der kom en kunde ind ad døren og købte det første smykke. Jeg håber, at jeg i mange år frem kan blive ved med at skabe smykker, som betyder noget for de mennesker, som bærer dem. Samtidig er det også enormt vigtigt for mig, at jeg bevarer en tryg og udviklende arbejdsplads for de ansatte.

Den omtanke gælder også vores smukke natur, som vi er så afhængige af. For mig går de to ting altid hånd i hånd. Vi passer på hinanden, og vi passer på vores jord, og gør os umage for hele tiden at være den bedste udgave af os selv. Der er altid plads til forbedring, og vi søger hele tiden nye veje for at blive en endnu bedre version.

91 PERNILLE CORYDON JEWELLERY
Akvarellen er én, Pernille malede til velgørenhedskollektionen, PEACE, hvor alt overskud fra salget bliver doneret til humanitære hjælpeorganisationer.
94

Når jeg ser tilbage, kunne jeg godt ønske for mig selv, at jeg havde været bedre til en gang imellem at stoppe op og fejre, når noget var gået godt. At juble lidt en gang imellem - det kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til.

Helt personligt vil jeg også gerne øve mig i at give mig selv lidt mere plads og frihed til at udfolde min skabertrang på flere niveauer. Jeg er begyndt at male lidt igen og nogle af mine akvareller er blevet brugt som motiv på vores smykkeæsker. Det er sjovt at træde ud af mit almindelige arbejdsflow og lave noget lidt andet. Når jeg gør mig umage for at skabe en sjov og udviklende arbejdsplads for mine medarbejdere, så skal jeg også huske mig selv.

Jeg kender mig selv godt. Når noget lige så stille begynder at krible i mig, så skal jeg sørge for at skabe plads til det, så passionen, motivationen og glæden fortsat kan fylde.

Det kan jeg bruge de næste 15 år på at øve mig i - og jeg håber, at du fortsat vil være med på rejsen.

Tak fordi du læste med.

Kærligst

95 PERNILLE CORYDON JEWELLERY

Small pieces of everyday beauty – made from certified recycled silver

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.