Bachelorprojekt 2013 by Pernille Jakobsen

ØSTBYPARKEN - CASE STUDY OF CLIMATE CHANGE ADAPTION WITH FOCUS ON PARKING LANDSKABSARKITEKTUR & BYDESIGN Bacheloropgave - Maj 2013 Københavns Universitet Pernille Sidelmann Jakobsen Stud.nr.: rzj278 Vejleder: Marina Bergen Jensen

ØSTBYPARKEN

ET CASE STUDIE OM KLIMATILPASNING MED FOKUS PÅ PARKERINGSPLADSEN SOM DETALJE

INDLEDNING 1 . 1 FORORD 1 . 1 . 1 DANMARKSKORT 1 . 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 . 3 RESUMÉ 1 . 3 . 1 DANSK 1 . 3 . 2 ABSTRACT

1 . 4 FORMÅL 1 . 5 METODE OG MATERIALE

FORORD

VEJLE

FIG. 1

Ã&#x2DC;STBYPARKEN - ET CASE STUDIE

FORORD Boligforeningen ØsterBos bebyggelse Østbyparken, står overfor udfordringen med oversvømmede kældre og udearealer, når de store regnskyl rammer, som det er set de senere par år. I denne sammenhæng udarbejder Tegnestuen GBL gruppen for by og landskabsplanlægning et projekt om klimasikring af bebyggelsen i samarbejde med boligforeningen ØsterBo, Vejle Kommune, Vejle Spildvand og Rambøll. Grundet min praktik på tegnestuen GBL er bebyggelsen i Vejle samt dens problemer blevet udgangspunkt for min bacheloropgave. Om man skal udvide eksisterende ledningsnet trods store omkostninger, eller om man skal forsøge at skabe løsninger, der højner den rekreative værdi

i området ved at gøre regnvand synligt, er de interessante problemstillinger der har vakt min interesse. Desuden ses en spændende udfordring i at skabe en løsning, der nytænker området og prioriterer nutidige byplanlæggeres ”grønne” værdier frem for tidligere tiders bil-planlægning. Alt i alt er netop disse tanker udgangspunkt for valget af bacheloropgavens indhold samt udfordringen med at vende problemet med for store regnvandsmængder til et plus for bebyggelsen. Som højeste mål stræbes der altså efter at gøre beboere og besøgende i bebyggelsen lige så glade for regnvejr som for solskin.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING 1.1

FORORD DANMARKSKORT

5 4

1.2

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.3

RESUMÉ DANSK ABSTRACT

8 8 8

1.4

FORMÅL

1.5

METODE OG MATERIALE

LITTERATUR

2 . 1 . 1 ØSTBYPARKEN KORTUDSNIT - VEJLE PLAN - NUTIDIG BILLEDER FRA OMRÅDET VEJLE ÅDAL FORVENTEDE TRUSLER

16 16 17 18 19 20

2 . 1 . 2 EU’S OVERSVØMMELSESDIREKTIV RISIKOOMRÅDE - VEJLE

21 21

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

2 . 1 . 3 KLIMATILPASNING

2 . 1 . 4 HVAD ER LAR DE 5 LAR-PRINCIPPER

23 23

2 . 1 . 5 LAR-PRINCIPPER FORSINKELSE TRANSPORT NEDSIVNING FORDAMPNING VANDRENSNING

25 26 27 28 29 31

2 . 1 . 6 DET HYDRAULISKE KREDSLØB VANDS KREDSLØB BEFÆSTELSESGRADER

33 32 33

2 . 1 . 7 ÅRS-HÆNDELSER OG PLAN A OG B

2 . 1 . 8 HAVSPEJLSSTIGNINGER

2 . 1 . 9 EKSTREMVANDSTAND

2 . 1 . 1 0 ØSTBYPARKEN OG EKSTREMVANDSTAND HØJVANDSSTATESTIKKER

2 . 1 . 1 1 SAMMENFALD AF EKSTREMHÆNDELSER

ÅRS-HÆNDELSER 2007 FREMTIDIGE ÅRS HÆNDELSER

41 41

2 . 1 . 1 2 KOMMUNENS MÅL KLIMAVISION OG -STRATEGI KLIMAHANDLINGSPLAN

42 42

2 . 1 . 1 3 PARKERINGSPLADSEN SOM SEKUNDÆR DESIGNPARAMETER

REGISTRERING OG ANALYSE 2 . 2 . 1 OMRÅDET OMKRING ØSTBYPARKEN 4 9 OVERSIGTSKORT 48 2 . 2 . 2 BEBOERNES ØNSKER

2 . 2 . 3 SCAPES TRAFIK GANGSTIER PARKERING GRØNT ANVENDELSER SOLORIENTERING TERRÆN LEDNINGER OG RØR

50 50 50 50 51 51 51 52 52

52 53 53 53

3.5

2 . 2 . 4 PARKERINGSOPTELLING

2 . 2 . 5 FREMTIDIGE PLANER I OMRÅDET OVERSIGSTKORT

56 57

2 . 2 . 6 REELLE TRUSLER PROBLEMKORT

58 58

2 . 2 . 7 VANDMÆNGDER REGNVANDSMÆNGDER BAGVAND - BEREGNINGER BAGVAND - KORT

59 59 59 59

INDGANGSSIDER STØJ JORDFORURENING OPDELINGER

DISPOSITIONSFORSLAG

BEPLANTNINGSPRINCIPPER GENERELT BLOKBEBYGGELSEN KARRÉ-RUM

66 66 66 67

4.1

DISKUSSION

3.6

BEPLANTNINGSLISTE

4.2

IMPLEMENTERINGSFASER

3.7

REDUCERET VANDMÆNGDE

4.1

SAMMENFATNING

3.8

INSPIRATIONSBILLEDER

3.9

STRØMNINGSVEJE

3.10

VISUALISERINGER RØDKILDEVEJ GRØNT STRØG SNIT

3.11

VÅDOMRÅDE OG FORHØJET STIFORLØB VALLØESGADE, GÅRDRUM OG GRØNT STRØG RØDKILDEVEJ · 2

EVALUERING

AFSLUTTENDE 5.1

LITTERATURLISTE

70 71 72

5.2

ILLUSTRATIONSLISTE

5.3

SKITSEPROCES

73 74

5.4

BILAG

3.1

MÅLSÆTNINGER

3.2

INDLEDENDE OVERVEJELSER

3.3

SERVICEMÅL

3.12

PARKERINGSPLADSEN SOM DETALJE 8 2

3.4

DISPOSITIONSFORSLAG

3.13

ØSTBYPARKENS PARKERING

3.14

PLANUDSNIT - PARKERING

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

RESUMÉ

RESUMÉ RESUMÉ

Dette case studie tager udgangspunkt i bebyggelsen Østbyparken, der er placeret på Vejle havn. Området døjer med oversvømmelser efter skybrud, grundet dens placering i Vejle Ådal. Der laves en dispositionsplan for bebyggelsen, der kan håndtere vandet, uden at det skabe oversvømmelser. Ved hjælp af principper for lokal afledning af regnvand (LAR) gøres bebyggelsens arealer mere attraktive, og der skabes større samlede arealer til ophold. På trods af bebyggelsens attraktive placering er der ikke lagt stor vægt på områdets udearealer, der opleves kedelige og monotone. Det er tydeligt at området er planlagt efter bilkørsel og parkering nær opgangene, hvilket nedsætter kvaliteten af hele området. Der sættes derfor fokus på en løsning, hvor parkering komplimenterer LAR-principperne, og ikke længere er en skæmmende faktor. Der redegøres for grundlæggende teori knyttet til emnet, samt der udarbejdes et dispositionsforslag for hele bebyggelsen hvorefter der til sidst tegnes en detaljeret plan for en parkeringsplads.

ABSTRACT

This is a case study of the property Østbyparken, located on the shore of Vejle Fjord. The settlement is troubled by floodings after heavy raining, due to its position in Vejle valley. A plan of the property, that can handle the rain water without it making trouble, has been made. With the principles of local drainage of rainwater the area is made more attractive and larger gathered areas have been made. Despite the great location of Østbyparken there has not ben put much thought in to creating attractive spaces outside. These are today experienced as monotone and uninspiring. It is obvious that the entire area is planned for cars and parking near doors, which reduces the over all quality of the area. This is why a focus is put on a solution with parking complimenting the design-principles of local drainage of rainwater. This will no longer make it an unaesthetic feature in the area. A explanation of the basic theories related to the topic is given and a plan of the area before a detailplan of a parking lot is made.

UNDERSKRIFT

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

FORMÅL

METODE OG MATERIALE

Hovedformålet med dette case-studie er at udarbejde en overordnet klimasikringsplan for Østbyparken der ikke kun afhjælper oversvømmelsesproblemer men også bidrager med øgede rekreative værdier til området. Som et ekstra formål stræbes der efter at løse problematikken omkring nærhed til parkering på bekostning af værdien i bebyggelsens udearealer. Tanken er, at når der alligevel skal laves større ændringer i områdets overflade, kan en løsning på tidligere tiders anderledes prioritering samtidigt indtænkes og endda forstærke det overordnede formål.

Som opstart til opgaven er der indledningsvis læst og gennemgået forskellig litteratur om Østbyparken, Vejle Kommune, klimaforandringer, det hydrauliske kredsløb, LAR-principper, grønne tage samt problematikker omkring parkeringspladser. Efterfølgende er der udført en klassisk landskabsanalyse i form af forskellige registreringer og analyser i bebyggelsen og området omkring den. En spørgeskemaundersøgelse af beboerne ville være optimal til at inddrage deres ønsker i det afsluttende dispositionsforslag, men anses for at være for omfattende og tidskrævende i forhold til arbejdsperioden for hele opgaven.

For på bedst mulig vis at inddrage beboerne er chefinspektøren for boligforeningen ØsterBO, Michael Levin interviewet som talsperson. Michael Levin har sin daglige gang i Østbyparken, og er hyppigt i kontakt med beboerne omkring både ønsker, klager og alt andet tænkeligt. Til yderligere at supplere ovenstående er der foretaget sparring med vejledere samt andre relevante fagfolk.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

RESULTATER 2 . 1 LITTERATUR 2.1.1 2.1.2 2.1.3 2.1.4 2.1.5 2.1.6 2.1.7 2.1.8 2.1.9 2.1.10

ØSTBYPARKEN EU’S OVERSVØMMELSESDIREKTIV KLIMATILPASNING HVAD ER LAR LAR-PRINCIPPER DET HYDRAULISKE KREDSLØB ÅRS-HÆNDELSER OG PLAN A OG B HAVSPEJLSSTIGNINGER EKSTREMVANDSTAND ØSTBYPARKEN OG EKSTREMVANDSTAND 2 . 1 . 1 1 SAMMENFALD AF EKSTREMHÆNDELSER 2 . 1 . 1 2 KOMMUNENSMÅL 2 . 1 . 1 3 PARKERING

2 . 2 REGISTRERING OG ANALYSE 2 . 2 . 1 OMRÅDET OMKRING ØSTBYPARKEN 2 . 2 . 2 BEBOERNES ØNSKER 2 . 2 . 3 SCAPES 2 . 2 . 4 PARKERINGSOPTÆLLING 2 . 2 . 5 FREMTIDIGE PLANER I OMRÅDET 2 . 2 . 6 REELLE TRUSLER 2 . 2 . 7 VANDMÆNGDER

RESULTATER

Ã&#x2DC;STBYPARKEN - ET CASE STUDIE

RESULTATER Denne opgaves resultat-afsnit opdeles i to overordnede afsnit. Først beskrives resultater af den læste litteratur med generelle observationer og tilstande, hvorefter resultaterne af de forskellige analyser og registreringer, der er foretagede netop i Østbyparken, fremlægges.

Litteratur

Litteraturafsnittet skal indføre læseren i de formodede problematikker, der kan være af betydning for denne opgave. Ydermere skal de give en grundlæggende viden, der er nødvendig for at planlægge og tegne et realistisk dispositions-forslag til Østbyparken, hvor tænkelige parametre er vurderede.

Registrering og analyse

Disse forskellige øvelser er udarbejdet for ikke kun at opnå en sammenhæng indbyrdes i bebyggelsen, men også med områdets omgivelser. Forhåbningen er, at dette vil bidrage til både at skabe et velfungerende område i bebyggelsen, men også at opnå en vis synergi i samspil med de omkringliggende faciliteter.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

LITTERATUR 2 . 1 . 1 ØSTBYPARKEN 2.1.1.1 2.1.1.2 2.1.1.3 2.1.1.4 2.1.1.5

KORTUDSNIT - VEJLE PLAN - NUTIDIG BILLEDER FRA OMRÅDET VEJLE ÅDAL FORVENTEDE TRUSLER

2 . 1 . 2 EU’S OVERSVØMMELSESDIREKTIV 2 . 1 . 2 . 1 RISIKOOMRÅDE - VEJLE 2 . 1 . 3 KLIMATILPASNING 2 . 1 . 4 HVAD ER LAR 2 . 1 . 4 . 1 DE 5 LAR-PRINCIPPER

2 . 1 . 5 LAR-PRINCIPPER 2.1.5.1 2.1.5.2 2.1.5.3 2.1.5.4 2.1.5.5

FORSINKELSE TRANSPORT NEDSIVNING FORDAMPNING VANDRENSNING

2 . 1 . 6 DET HYDRAULISKE KREDSLØB 2 . 1 . 9 . 1 VANDS KREDSLØB 2 . 1 . 9 . 2 BEFÆSTELSESGRADER 2 . 1 . 7 ÅRS-HÆNDELSER OG PLAN A OG B 2 . 1 . 8 HAVSPEJLSSTIGNINGER 2 . 1 . 9 EKSTREMVANDSTAND

2 . 1 . 1 0 ØSTBYPARKEN OG EKSTREMVANDSTAND 2 . 1 . 1 0 . 1 HØJVANDSSTATESTIKKER 2 . 1 . 1 0 . 2 ÅRS-HÆNDELSER 2007 2 . 1 . 1 0 . 3 FREMTIDIGE ÅRSHÆNDELSER 2 . 1 . 1 1 SAMMENFALD AF EKSTREMHÆNDELSER 2 . 1 . 1 2 KOMMUNENS MÅL 2 . 1 . 1 2 . 1 KLIMAVISION OG -STRATEGI 2 . 1 . 1 2 . 2 KLIMAHANDLINGSPLAN 2 . 1 . 1 3 PARKERINGSPLADSEN SOM SEKUNDÆR DESIGNPARAMETER

ØSTBYPARKEN

ØSTBYPARKEN Bebyggelsen Østbyparken ligger i Vejle ved Jyllands østkyst. Med sin placering på opfyldt fjordområde ligger bebyggelsen tæt på både hav og centrum, hvilket skaber meget eftertragtede boliger i Vejle by.

FIG. 2

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

N NINGE

DEVEJ

VAL

LØES

ØSTERBROGA

GAD

VED S

KRAA

RØDKIL

PARKV

GARAGER ØRS

TRE

SCH

OWS

ADMINISTRSTION

GAD

TED

ØSTERLED SGA

FIG. 3 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

ØSTBYPARKEN

BILLEDER FRA OMRÅDET EJENDOMMENE

- Opført etapevis mellem 1942 og 1965 - Mellem 4 og 6 etager

AREAL

BEBYGGELSEN

- 1100 lejemål - 50 % af beboerne er over 50 år

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

- Samlet areal: 14,28 ha

VEJLE ÅDAL Vejle ligger i tunneldalen Vejle Ådal, der blev dannet under sidste istid (Skov og naturstyrrelsen et al. ), hvilket gør, at byen på to sider flankeres af stejle skråninger. Østbyparken ligger for foden af den nordlige dalskrænt.

FIG. 4 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

ØSTBYPARKEN

FORVENTEDE TRUSLER Grundet bebyggelsens placering for foden af en stejl ådalsskrænt tilløber store mængder bagvand til området fra de tilstødende arealer nord for. Med en placering i kote 1,5 / DVR90 ligger Østbyparken samtidigt lavt i forhold til resten af Vejle By. DVR90 beskriver Dansk Vertikal Reference 1990, der er fælles nulniveau defineret efter middelvandstanden i 1990 (Geodatastyrelsen, u.å.). Ydermere har området højt grundvandsspejl samt dårligt drænende jordlag, hvilket forhindrer de store vandmængder i at sive ned i jorden, som vil sige at vand ikke forsvinder fra terrænet. Der er endda også en frygt for at bebyggelsen i fremtiden ikke kun vil rammes af oversvømmelser fra regnvand, men også af havvand fra fjorden.

FIG. 5 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

EU’S OVERSVØMMELSESDIREKTIV I 2007 indførte EU et oversvømmelsesdirektiv, der pålagde medlemslandene at planlægge for ekstreme oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og fjorde, ”som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi” (Miljøministeriet et al , 2011, s. 5, l. 3-4). Danmark var derved forpligtet til at udpege områder med stor risiko for oversvømmelser fra havet, vandløb eller en kombination af disse. Østbyparken samt størstedelen af Vejle By blev som forventet udpeget som risikoområde. (Miljøministeriet et al , 2011). Som det ses på figur 6, er størstedelen af Vejle By truet. Blot for bebyggelsen Østbyparken er der tale om at sikre samfundsmæssige værdier for 1-2 milliarder (Boligforeningen ØsterBo, 2012), hvor dette tal vil mangedobles for hele det udpegede område. Klimatilpasning skal i de kommende år altså både sikre beboere mod gener, men samtidigt også sikre samfundsmæssige værdier og undgå store ødelæggelser. Simple, men dyre, løsninger kan være udvidelser af ledningsnettene, så rør til afledning af vandet får større kapacitet. Der kan tværtimod tænkes i andre retninger ved at udnytte det ekstra regnvand, og de værdier det kan medføre ovenpå jorden i form af grønne arealer, varieret planteliv og ikke mindst øget rekreativ værdi.

FIG. 6 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

KLIMATILPASNING

KLIMATILPASNING Klimaet ændrer sig over hele verden, og Danmark oplever i disse år store forandringer i nedbørsmængderne. Der vil oftere og oftere ses regnskyl så store og kraftige, at de eksisterende kloaksystemer ikke kan følge med. Dette skaber oversvømmelser af kældre og veje, der er skyld i skader, der har store omkostninger for både boligejere og kommuner. Klimatilpasning er derfor et varmt emne i disse år for at sikre både beboere, kommuner og samfundsværdier fra de ødelæggende oversvømmelser. Der er som tidligere nævnt mange forskellige metoder til at sikre sig mod skybrud eller ekstremregne - alle med varierende omfang og virkning. Problemerne kan afhjælpes med helt simple midler som lokal terrænregulering omkring kældernedgange, helt løses med langt større indsatser som udvidelse af ledningsnet eller ved ny planlægning efter principperne for lokal afledning af regnvand – LAR. Bebyggelsen Østbyparken har allerede forsøgt sig med mindre tilpasninger som forhøjninger af skakte ved kældernedgange. Dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, da der stadig er problemer med oversvømmede kældre og vand på græsarealer, da vandmængderne ikke kun kommer fra egne områder. Der er altså brug for større indsatser, som for eksempel LAR - tilpasning.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

Disse principper vil være ideelle i Østbyparken, da den fra omkringliggende områder tilføres mere vand, end der falder på grunden. Den ligger samtidig tæt på en recipient som havet, hvor der ved helt store regnskyl kan udledes direkte til Vejle Fjord. Da der alligevel skal laves ændringer i terrænet medtænkes nutidige løsninger på tidligere tiders planlægning efter biltrafikken.

FIG. 7

HVAD ER LAR LAR er forkortelsen for lokal afledning af regnvand, der omfatter principperne, hvor traditionelle lukkede kloaksystemer suppleres med, eller helt erstattes af, forskellige løsninger, der håndterer vandet på andre måder. LAR bygger på tanken om, at regnvand er en ressource, der kan skabe øget rekreativ værdi og biodiversitet på nedfaldsstedet. Afledning af regnvandet har ud over den rekreative effekt mange andre værdier. De reducerede afledte regnmængder til ledningsnettet bevirker, at både kloakker og rensningsanlæg belastes mindre, og oversvømmede kældre oftere undgås. Der skabes bedre forhold for vegetation og en større forståelse af de økologiske processer, da vandets kredsløb synliggøres. Ydermere kan der spares penge på at anvende opsamlet nedbør til at vaske biler, eller til at vande haver i tørre perioder etc. (A/B Vilhelm Thomsens Allé et al. u.å.; laridanmark, 2013) Løsninger med komplet afkobling af regnvand fra spildevandsforsyningens ledningsnet kan ofte resultere i en tilbagebetaling af dele af tilslutningsbidraget. For Østbyparkens vedkommende vil der være tale om en tilbagebetaling af 40% af tilslutningsbidraget, samt en eventuel vinding i fremtiden hvis der også indføres betaling for afledning af regnvand, og ikke kun spildevand, som det er tilfældet i dag.

DE 5 LAR-PRINCIPPER

FIG. 8

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

LAR-PRINCIPPER

Ã&#x2DC;STBYPARKEN - ET CASE STUDIE

DE 5 LAR - PRINCIPPER •

Forsinkelse

•

Tr a n s p o r t

•

Nedsivning

•

Fordampning

•

Va n d r e n s n i n g

LAR - PRINCIPPER Afledning af regnvand kan indarbejdes ved hjælp af forskellige designprincipper eller -metoder. Generelt siges LAR at dække over 5 hovedprincipper. (Backhaus & Hausenberg, 2012) Disse principper kan alle anvendes i et anlæg på samme tid, men det ses ofte, at kun nogle udvalgte principper anvendes. Dette skyldes deres forskelligehed, og ikke mindst forskelligheden af de anlæg hvori de implementeres. Nogle principper fungerer ikke ved høj grundvandstand, mens andre er meget pladskrævende for at fungere optimalt.

(Backhaus, 2012)

FIG. 9

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

LAR-PRINCIPPER

FORSINKELSE Forsinkelseselementer dækker over bassiner af forskellige slags som våde, tørre eller lukkede. Bassinerne indrettes til at opsamle vandet under regnvejr, hvorefter det langsomt fordampes, hvis ikke det ledes videre. Disse bassiner skal dog kunne rumme store mængder regnvand, eller skal kunne tømmes i løbet af kortere tid, for at sikre ledigt volumen i tilfælde af hurtigt efterfølgende regnskyl (Backhaus, 2012).

FIG. 10

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

TRANSPORT Transportelementer er elementer, der transporterer vandet for eksempel væk fra husfacader eller til opmagasineringsområde. Herunder er rendestene med fast bund, rør til underjordisk transport, og trug, der er vegetationsdækkede brede grøfter (Backhaus, 2012).

FIG. 11 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

LAR-PRINCIPPER

NEDSIVNING Nedsivningselementer er for eksempel græsplæner, permeable belægninger, regnbede, faskiner og vadier, der muliggør, at regnvandet siver ned gennem jordlagene. Permeable belægninger er belægninger med ”huller”, der skaber mulighed for nedsivning som for eksempel græsarmering, grus eller betonfliser med store porøse porer eller brede fuger. Regnbede er beplantede lavninger beregnet til at opstuve og infiltrere regn.

Disse bede stiller visse krav til beplantningen i dem, da de både skal kunne klare tørre perioder og våde perioder. Faskiner kan både være stenfyldte hulrum men også plastkassetter under jorden, hvortil vandet ledes, og efterfølgende nedsiver. Vadier er kanaler, trug eller grøfte i terrænet til opmagasinering og transport af regnvand samt en tilhørende rendefaskine (Backhaus, 2012).

FIG. 12

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

FORDAMPNING Fordampningselementer er grønne tage, grønne facader eller træer, der øger fordampningen. Der kan potentielt fordampes ca. 530 mm/år i Danmark, men dette sker kun, hvis elementerne konstant tilføres vand (Backhaus, 2012). Grønne tage kan i sig selv i gennemsnit optage 50 % af det vand der falder på dem, samt tilbageholde visse mængder regnvand der langsommere vil løbe videre.

Grønne tage kan samtidig give et varieret udtryk lige fra en lav belægning udelukkende af stenurter men også suppleres med urter, mos eller græsser for et anderledes, højere, vildere eller skiftende udtryk i løbet af året. Stenurterne er sukkulenter der betegner tykbladede tørketålende planter med evnen til at opbevare meget vand i bladene. Denne egenskab betyder at grønne tage er meget modstandsdygtige overfor brand. Desuden er

grønne tage miljøvenlige i forhold til mange andre tagmaterialer og kræver ingen energi at producere, hvilket vil sige at de er CO2-neutrale (Bolius, 2013).

FIG. 13

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

LAR-PRINCIPPER

Ã&#x2DC;STBYPARKEN - ET CASE STUDIE

VANDRENSNING Vandrensningselementer er nødvendige, da der fra mange af landets kommuner stilles krav om rensning til det vand, der skal nedsives. Der er forskel på kvaliteten eller renheden af regnvand fra befæstede overflader, hvilket gør, at det ofte skal gennem en olieudskiller eller et sandfang for at blive renset (Backhaus, 2012).

Et sandfang sættes før olieudskilleren i tilfælde af grus og sand i spildevandet. De tunge partikler som grus og sand bundfældes i sandfanget, inden vandet ledes videre til olieudskilleren. Det er igen komponenternes vægt, der udnyttes, så den lette olie flyder øverst i overfladen, hvorefter det rene vand under kan ledes videre (Karanoveren, 2013).

FIG. 14 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

DET HYDRAULISKE KREDSLØB

FIG. 15

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

DET HYDRAULISKE KREDSLØB Vandets naturlige kredsløb er en evig bevægelse og mængden af vand på jorden er stort set uforandret men med vekslende tilstandsformer. Vandet veksler mellem damp når det fordamper fra jordens overflader og til fast form når det fortættes i skyerne og falder som nedbør. Vandet falder som nedbør i form af regn, slud eller sne, og en del vil herefter blive optaget af planter eller nedsive til grundvandet og med dette blive ført ud i havet. En anden del af nedbøren vil fordampe eller ved større regnskyl løbe af terrænet til have, søer eller åer, da jorden ikke kan optage alt vandet. Fra have, søer, åer, planter, mennesker og så videre fordamper vandet, når det opvarmes, af solen eller anden kilde hvorefter det stiger til vejrs og ender som skyer indtil de igen fortættes og falder som nedbør. (Best water technology, u.å.)

BEFÆSTELSESGRADER

Ud fra diagrammerne ses en stor variation af den procentvise fordeling. Det er altså målet at give selv bynær bebyggelse bedre mulighed for at skabe miljø, der minder om de, der ses udenfor byerne.

Bevægelsen i det naturlige kredsløb påvirkes, når forholdene ændres. Der ses stor forskel på den procentvise fordeling af fordampning og infiltration alt efter befæstningsgraden. Som oftest ses en lille befæstningsgrad i landets skove og naturområder og en høj befæstningsgrad i byer hvor altså forholdene er dårligst. (USDA, 1998)

FIG. 16 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

ÅRS-HÆNDELSER OG PLAN A OG B

ÅRS-HÆNDELSER OG PLAN A OG B Når der planlægges for regnvandshåndtering, skal der fastsættes et mål om, hvor store mængder regnvand, der skal kunne håndteres i et specifikt område, hvilket kaldes servicemål. Kommuner fastsætter et servicemål, som er indenfor rammerne af hvad de hver især har råd til og vil byde deres borgere. Års-hændelser er betegnelsen for de hændelser, der statistisk set kun fremkommer med X års mellemrum. Et regnskyl der for eksempel statistisk set fremkommer hvert 5 år kaldes altså en 5-års hændelse. Jo sjældnere hændelser, jo større er regnmængderne, hvilket bevirker, at kommuner ofte planlægger for regnskyl, der ligger et sted mellem 2- og 10-års hændelser. Dette servicemål kaldes også Plan A. Års-hændelser sjældnere eller større end de

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

individuelt fastsatte servicemål kaldes Plan B. Disse tilfælde planlægges der ikke for i alle kommuner, men mange har i tilfælde af oversvømmelse en beredskabsplan samt muligheder for at styre regnvandet til områder der tåler periodisk oversvømmelse som parkeringspladser eller græsarealer (Jensen 2013, personlig kommunikation).

HAVSPEJLSSTIGNINGER Ud over Vejles tidligere nævnte placering i bunden af en dal, gør byens beliggenhed ved fjorden den også sårbar overfor oversvømmelser fra havsiden. Klimaændringer, grundet global opvarmning, medfører havspejlsstigninger over hele verden. Der er dog stor uenighed om, hvor stor en sådan vandstandsstigning bliver i løbet af dette århundrede på grund af usikkerheder om afsmeltning fra gletsjere og iskapper, og hvorvidt det kompenseres af landhævning. Danmarks Metrologiske Institut vurderer, at havvandstanden vil stige med 0,3 – 1,0 m i samme periode, hvor Arktisk Råd siger op til 1,6 m i år 2100. FN’s Internationale Klimapanel, PCC, vurderer, at den vil stige op til 0,6 m i samme periode (Næstved Kommune, 2012).

Da disse forudsigelser alle er forskellige, anvendes en vurdering om, at stigningen i havvandstanden vil være 0,5 m om 50 år og 1,0 m om 100 år (Siggaard 2013a, personlig kommunikation). Disse forudsigelser udvælges, da andet anvendt materiale i denne opgave, er fra samme kilde, der gennem arbejdet med den egentlige opgave i Østbyparken, er fokuseret på netop dette område. Med kajkantens nuværende beliggenhed i kote 2,0 / DVR90 vil generelle havspejlsstigninger ikke blive et problem inden for de næste 100 år. Dette er dog ikke en sikkerhed, da der nemt kan stå vand højere end middelvandstanden ved forhøjet vandstand eller ekstremvandstand.

(Staldgaardsgade i Vejle, 1941)

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

EKSTREMVANDSTAND

Ã&#x2DC;STBYPARKEN - ET CASE STUDIE

EKSTREMVANDSTAND Ekstremvandstand er betegnelsen for den midlertidigt forhøjede vandstand, der kun sjældent indtræffer i danske farvande - som regel mindre end én gang om året. Trods den ringe hyppighed er disse hændelser af betydning for Østbyparken, da oversvømmelser af saltvand potentielt kan have langt større ødelæggende effekt på områdets plante- og dyreliv.

Fænomenet skyldes en eller flere af følgende faktorer: • Hård vind som kuling, storm eller orkan Vandet opstuves her ved kysten, og medfører forhøjet vandstand. • Lavtryk Luftens mindre tryk på havoverfladen gør, at vandstanden stiger med ca. 1 cm per hektopascal (millibar), som lufttrykket falder. • Bølger Medfører en midlertidig forhøjelse af vandstanden ved kollision med kajkanten. • Tilbageskvulp Ses ofte på Jyllands østkyst efter kraftig vestenvind. Vinden har først blæst vandet væk fra kysten, hvorefter det løber tilbage igen, når vinden vender, og der dannes ”skvulp” og forhøjet vandstand ved kysten.

• Langperiodisk enkeltbølge Dette kan skyldes lavtryk eller stor me længere væk, ved jordskælv på havbunden eller ved tilbageskvulp. En sådan vil opleves som en længerevarende stigning i vandstanden. • Særlige lav- og højtrykskonstellationer Dette kan forstærke vindfeltet og være skyld i høj vandstand.

(Kystdirektoratet & Trafikministeriet, 2007)

Ud over disse faktorer er tidevand også en medspiller, der dog har størst betydning i Vadehavsområdet på Vestjyllands kyst, og meget lille betydning for Vejle Fjord. (Kystdirektoratet, 2007). Her er det hård vind og tilbageskvulp, der har den største betydning for forhøjet vandstand.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

ØSTBYPARKEN OG EKSTREMVANDSTAND

De sidste 40 år har bebyggelsen i Østbyparken ikke været udsat for oversvømmelser fra fjordsiden, der har resulteret i skader på bygninger og lignende (Bonde 2012, personlig kommunikation), men det vil efter alle forudsigelser blive et problem i fremtiden. Der er på nuværende tidspunkt (primo 2013) ikke offentligt tilgængelige målinger og statistikker for Vejle Fjords vandstand, men Kystdirektoratet og Trafikministeriet har i 2007 udarbejdet rapporten Højvandsstatistikker 2007, Extreme sea level statistics for Denmark, 2007 (Kystdirektoratet & Trafikministeriet,2007). Der er heri udvalgt 55 lokaliteter ved Danmarks kyster, og ud fra målinger af ekstremvandstande over perioder mellem 11 og 133 år, udregnet højvandsstatistikker for hver lokalitet. Da der, som ovenfor nævnt, ikke forefindes statistikker for Vejle Fjord anvendes rapportens resultater for Kolding Fjord, grundet den tilnærmelsesvise sammenligning med Vejle Fjord (Bilag 1).

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

Grafen beskriver de formodede ekstremvandstandes højder ved forskellige års-hændelser i 2007. På x-aksen ses angivelse af års-hændelser, og på y-aksen ses vandstanden i forhold til DVR90.

FIG. 18 Aflæste værdier

Fig. 17 Højvandsstatestikker for Kolding Fjord, 2007

I boksen ses varierende års-hændelser med udgangspunkt i år 2007. I denne sammenhæng er det væsentligt at kigge på områdets koter for at vurdere hvornår, stormflodshændelser vil blive et problem. Som tidligere nævnt ligger Østbyparken

i kote 1,5 / DVR90, mens den omkringliggende havnekant ligger i 2,0 /DVR90, hvorved det er denne højde, vandet skal overstige, for at oversvømmelse indtræder. Ved rapportens udarbejdelse i 2007 sættes en 1-års hændelse til at nå en vandstand på 106 cm i forhold til DVR90, hvilket betyder, at der på årsbasis ikke skabes oversvømmelser. Ud fra grafens videre forløb vurderes det, at kun en 300400-års hændelse ville skabe oversvømmelse i 2007. Der skal dog videre regnes med, som tidligere beskrevet, at vandstanden i havene stiger. Med udgangspunkt i de antagne forudsigelser om en 50 centimeters stigning på 50 år og en 100 centimeters stigning på 100 år, lægges disse to tal til de aflæste værdier, hvorved en simpel forudsigelse fås. Ud fra forudsigelserne ses det, at allerede i år 2057 vil en 10-års hændelse skabe problemer, og inden år 2107 vil det statistisk set være hvert

HavneBo og Havneøen vil sammen med den eksisterende bygning ”Bølgen” i fremtiden danne en vis afskærmning, da disse alle er eller bliver opført på forhøjet terræn i kote 2,28 / DVR90. Dette er dog kun delvis sikring, og en form for opfyldning mellem bygningerne vil være nødvendig for at skabe et lukket dige. En sådan løsning vil dog også skabe en vold, der vil afskære Østbyparken og Vejle by fra kontakt med vandet.

FIG. 19 Fremtidige vandstande år Østbyparken oversvømmes, hvis ikke der etableres stormflodsforanstaltninger inden da. Projekterne ”HavneBo” og ”Havneøen” som senere uddybes i afsnittet "Fremtidige planer i området", er henholdsvis en bebyggelse og et område, der i fremtiden vil omgive Østbyparken på dele af havnestrækningen (Se afsnittet "Fremtidige planer i området" for kort).

En eventuel løsning vil i stedet være at kigge på en model, der baserer sig på en afskærmning ude i fjorden. Et dige på tværs af fjorden med indsejling i den nordlige eller sydlige ende vil efter mine antagelser kunne skærme havnen mod oversvømmelser. Som udgangspunkt indarbejdes der ikke en løsning for oversvømmelser fra fjordsiden i dette projekt, da et sådant scenarie ligger mange år ude i fremtiden, og da der skal laves større indgreb for at løse disse problemer på en fremtidssikret måde.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

SAMMENFALD AF EKSTREMHÆNDELSER

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

Side 1 af 1

SAMMENFALD AF EKSTREMHÆNDELSER Et scenarie, der dog kunne tænkes at medføre oversvømmelser fra havet allerede på nuværende tidspunkt, var ved sammenfald af ekstremvandstand, som en stormflod, og et tilfælde af ekstremregn. Generelt set falder ekstremregn normalt fra primo juni til ultimo september, mens stormflod indtræder mellem primo september og ultimo januar. Allerede her ses det umiddelbart, at risikoen for et sammenfald ikke er stor, da de to hændelsestyper hovedsageligt forefindes på forskellige tidspunkter af året med kun et smalt overlap i september. For at bekræfte denne umiddelbare tese medtages beregninger af sandsynlighed for sammenfald af ekstremhændelser, udført for Køge Kommune (Bilag 3) - de såkaldte Floodingberegninger.

Ud fra beregningerne aflæses det, at et sammenfald af en 1-års stormflod og en 1-års ekstremregn statistisk set vil falde sammen hvert 600. år. For to 5-års hændelser kan det ligeså aflæses, at sådanne statistisk set kun vil opstå på samme tidspunkt hvert 15.000. år (Siggaard, 2012). Ud fra disse tal vurderes det, at sandsynlighederne for sammenfald ikke er af betydning for dette projekt, grundet de meget sjældne sammenfald. Ligesom havspejlet vil også perioderne, hvor der ses ekstremhændelser, ændre sig grundet klimaændringerne. Det antages at ekstremregn i fremtiden vil kunne optræde helt frem til ultimo august, og stormflod vil indtræffe fra primo august til ultimo september. Der ses altså en større fælles periode for ekstremhændelser, hvilket vil influere på

statistikkerne. Fra videre beregninger aflæses det, at et statistiske sammenfald af to 1-års hændelser om 100 år vil indtræde hvert 300. år, og om 100 år vil to 5-års hændelser statistisk set sammenfalde hvert 7.500. år (Siggaard, 2012). Igen vurderes det, at sandsynligheden for sammenfald stadig er så sjælden, at der ikke er grundlag for, at en sådan situation er en forudsætning for dette projekt.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

KOMMUNENS MÅL

KOMMUNENS MÅL Kommunen har et mål om at blive kendte for at tage initiativer og skabe løsninger, når det gælder nu- og fremtidens klimaudfordringer. De har derfor skrevet Klimavision og –strategi samt en Klimahandlingsplan for at fastsætte mål for kommunen. Følgende afsnit fra planerne er udvalgte som inspiration og relevant information til denne opgave.

Klimavision og –strategi Visionen og strategien for klimaet i Vejle omfatter blandt andet en investering i klimatiltag for at styrke den fremtidige samfundsøkonomi. De vil derudover bruge naturen som en ressource til at imødekomme klimaforandringerne, og på

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

længere sigt ændre borgernes adfærd i en mere klima-venlig retning. Dette er en lang proces, og kommunen vil derfor allerede nu indtænke oplysning og dialog om klimaet som et væsentligt initiativ i kommunens visioner. Der er myntet på borgerne fremsat 5 initiativer, der prioriteres højt fra kommunens side:

• Øge såvel voksnes som børns klimaforståelse gennem information, undervisning, dialog og samarbejde. • Udpege klimafamilier, som inviteres til/ forpligter sig til samarbejde om ændring af vaner, måling af effekt og synliggørelse.

• Synliggøre vores adfærd og dens klimapåvirkning gennem forskellige visualiseringer i Økolariet, landskabet og byens rum. • I samarbejde med borgere udpege boligområder – f.eks. hele landsbyer, der vil være CO2-neutrale. • Sikre, at der til stadighed er udlagt boligområder, hvor særlige klima-, energi-, miljø- og sundhedshensyn er indbygget. (Vejle Kommune, 2010-2013) Dele af disse initiativer vil forsøges implementeret i opgavens afsluttende dispositionsplan.

Klimahandlingsplan Kommunens klimahandlingsplan beskriver igangsatte og fremtidige initiativer i kommunen. Der er udvalgt to initiativer, der tænkes at kunne implementeres denne opgave - vådområder og LEDbelysning.

Vådområder: Som følge af EU’s vandrammedirektiv er Vejle Kommune blevet pålagt at etablere ca. 500 ha nye vådområder inden 2015. Disse vådområder vil, blandt andre gavnlige effekter, skabe et bedre dyre- og planteliv, samt rekreative områder for Vejles borgere. I tråd med klimahandlingsplanen sigtes der efter at indarbejde et mindre vådområde i forslaget. Dette vil både have stor rekreativ værdi for områdets beboere og besøgende, samtidigt med at det vil være gavnligt for Østbyparkens dyre- og planteliv.

LED-gadebelysning: For at skabe et renere miljø skal Vejle Kommune udfase brugen af gløde- og kviksølvpærer, og i stedet anvende LED-pærer i byens gadebelysning. Dette vil have stor betydning for byens energiforbrug, hvilket vil falde betydeligt, og derved reducere CO2 udledningen. Denne indsats videreføres i forslaget, hvor brugen af LED-armaturer vil bidrage til bebyggelsens nye miljøvenlige udformning. (Vejle Kommune, 2013)

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

PARKERINGSPLADSEN SOM SEKUNDÆR DESIGNPARAMETER

PARKERINGSPLADSEN SOM SEKUNDÆR DESIGNPARAMETER Det vurderes, at der er omkring 600.000.000 personbiler i verden i dag, som i gennemsnit står stille 95 % af tiden (Ben-Joseph, 2012). Dette resulterer i et så enormt behov for parkeringspladser til at opretholde det krævede serviceniveau, vi ser mange steder i verden at op mod en tredjedel af nogle amerikanske byer består af parkeringspladser (Kimmelman, 2012). Mange boligbebyggelser er i dag også kun interessante for tilflyttere hvis der medfølger minimum én parkeringsplads pr. bolig. Denne asfalt-jungle er altså på en og samme tid genstand for både glæde grundet bekvemmeligheden ved nem biltransport men samtidig også for megen had på grund af deres ofte kedelige, fantasiløse og monotone udformning. Principperne for planlægning af parkeringspladser har ikke ændret sig siden 1950’erne (BenJoseph , 2012) og der er kun kommet flere biler til siden da. Den enkle løsning ville være at købe

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

færre biler men dette er urealistisk og der skal derfor tænkes mere kreativt og tilføre den velkendte flere og nye anvendelser og funktioner. Det er altså på tide at gentænke parkering med en mere arkitektonisk, æstetisk, miljømæssigt eller alle aspekter samlet. Den amerikanske arkitekturkritiker, Lewis Mumford, udtalte for ca. 50 år siden ”The right to have access to every building in the city by private motorcar in an age when everybody possesses such a vehicle is the right to destroy the city” (Kimmelman, 2012). Mumford så allerede dengang hvad planlægning på bilens præmisser kan gøre ved et byområde som det i dag tydeligt kan ses i Østbyparken. Kombinationen af områdets bygningsstruktur og prioriteringen af nærhed til parkering har skabt et område uden tanke på de udendørs opholdsarealer der har fået sekundær betydning i modsætning til nutidens planlægningsidealer.

”

The right to have access to every building in the city by private motorcar in an age when everybody possesses such a vehicle is the right to destroy the city

”

LEWIS MUMFORD

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

REGISTRERING OG ANALYSE 2 . 2 . 1 OMRÅDET OMKRING ØSTBYPARKEN 2.2.1.1

OVERSIGTSKORT

2 . 2 . 2 BEBOERNES ØNSKER 2 . 2 . 3 SCAPES 2.2.3.1 2.2.3.2 2.2.3.3 2.2.3.4 2.2.3.5 2.2.3.6 2.2.3.7 2.2.3.8 2.2.3.9 2.2.3.10

TRAFIK GANGSTIER PARKERING GRØNT ANVENDELSER SOLORIENTERING TERRÆN LEDNINGER OG RØR INDGANGSSIDER STØJ

2 . 2 . 3 . 1 1 JORDFORURENING 2 . 2 . 3 . 1 2 OPDELINGER 2 . 2 . 4 PARKERINGSOPTELLING 2 . 2 . 5 FREMTIDIGE PLANER I OMRÅDET 2.2.5.1

OVERSIGSTKORT

2 . 2 . 6 REELLE TRUSLER 2.2.6.1

PROBLEMKORT

2 . 2 . 7 VANDMÆNGDER 2 . 2 . 7 . 1 REGNVANDSMÆNGDER 2 . 2 . 7 . 2 BAGVAND - BEREGNINGER 2 . 2 . 7 . 3 BAGVAND - KORT

48 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE VEJLE FJORD BROEN

VEJLE FJORD

JERNBANE

LYSTBÅDEHAVN

RØDKILDE GYMNASIUM ROKLUB ”BØLGEN”

ÅDALSKRÆNT

”SORTE-STIEN”

”DEN GRØNNE KILE”

INDUSTRI

KIRKEGÅRD

FØTEX

OMRÅDET OMKRING ØSTBYPARKEN

FIG. 20

OMRÅDET OMKRING ØSTBYPARKEN

BEBOERNES ØNSKER

I bebyggelsens nærområde finder man forskellige tilbud. Udpegede faciliteter tænkes at kunne have betydning for udformningen af dette projekt.

Bebyggelsens nuværende udformning har både positive og negative sider set fra en udefrakommendes perspektiv, men det er i denne sammenhæng relevant, hvad bebyggelsens beboere synes. Som indledningsvist nævnt ville en spørgeskemaundersøgelse af beboerne være optimal, men for tidskrævende. Resultatet af interviewet med chefinspektøren for boligforeningen ØsterBO, Michael Levin Michael udmundede i følgende hovedpunkter der efterfølgende anvendes som udtryk for beboernes ønsker. • Trække flere folk ind i området. Det er i dag hovedsageligt dagplejere og børnebørn, der bruger områdets legepladser.

• Lukke af for gymnasieelevers gennemgang i området. Rødkilde gymnasiums (Se afsnittet området omkringbebyggelsen for kort) elever går i dag gennem bebyggelsen, hvor de smider affald, og bruger den som rygeområde, hvoref ter der ligger cigaretskodder.

De fremkomne ønsker er få, men da andre alternativer ikke er mulige, bruges disse. Efter registreringer og analyser suppleres ønskerne med egne målsætninger, som baserer sig på disse observationer.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

SCAPES

SCAPES Som en stor del af registrerings- og analyseprocessen kortlægges områdets nuværende tilstande for at kunne identificere både problemer og muligheder i bebyggelsen.

TRAFIK

GANGSTIER

PARKERING

Udtrykket i Østbyparken er i høj grad præget af at være tegnet og dimensioneret til fordel for den kørende trafik. Der er bilveje på kryds og tværs af hele bebyggelsen, hvilket resulterer i, at bebyggelsen opleves meget opdelt.

Kun meget få steder i bebyggelsen er der veje og stier, der udelukkende er forbeholdt fodgængere, og som er uden risiko for påkørsel.

Endnu en gang ses det at biltrafikken, er den bestemmende faktor, da samtlige parkeringspladser er placeret direkte udenfor ejendommenes indgange. Dette resulterer i, at der er endnu mindre plads til ophold på de smalle arealer mellem blokbebyggelsen og i karreernes gårdrum.

FIG. 22

FIG. 23

FIG. 21

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

GRØNT

ANVENDELSER

SOLORIENTERING

Med et grønt areal på 7,27 ha ud af bebyggelsens samlede 14,28 er de 50,91 % grønt areal meget godt, når man kigger på et bynært område. Disse hektarer er dog delt op i mere end 20 adskilte områder af varierende størrelser, hvorved områdets grønne arealer ikke syner af særligt meget.

Østbyparken præges hovedsageligt af boliger og med enkelte spredte erhverv. Mod syd omgives den af industri.

De solbeskinnede områder har størst potentiale til udeophold. De viste skygger ses den 20 april, kl. 18.

FIG. 24

FIG. 25

FIG. 26

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

SCAPES

TERRÆN

LEDNINGER OG RØR

INDGANGSSIDER

Der er et naturligt fald mod fjorden men med få forhøjninger - naturlige og opbyggede. Det tilgængelige kortmateriale der her er anvendt er med 0,5 m kurver.

Områdets undergrund genemskæres af flere kloakledninger. Disse kan begrænse muligheden for at ændre i områdets terræn og kan derfor være en begrænsende faktor.

Indgange i ejendommene lokaliseres da det er her beboerne oftest færdes og der opstår spontane møder.

FIG. 27

FIG. 28

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

FIG. 29

STØJ

JORDFORURENING

OPDELINGER

Der opleves nogen støj i Østbyparkens nordligste del fra jernbanen.

I selve Østbyparken er ingen registreret forurening men der er mistanke om dette flere steder. Syd for bebyggelsen er store arealer registrerede som værende forurenede.

Grundet Østbyparkens forskellige bygningsstrukturer og gennemskæringer opleves en naturlig opdeling af bebyggelsen.

FIG. 30

FIG. 31

FIG. 32

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

PARKERINGSOPTÆLLING

PARKERINGSOPTÆLLING I bebyggelsen er der som tidligere nævnt taget hensyn til parkering nær opgangene før andet. Dette har som sagt de omkostninger, at grønne arealer er sekundære, og at fri bevægelse i sikkerhed for bilkørsel ikke er mulig. På trods af denne store andel befærdet vej og belægning synes antallet af parkeringspladser alligevel ikke at være tilstrækkeligt. Ved at færdes i Østbyparken på skiftende tidspunkter ses det, at der udover på parkeringspladser parkeres i vejsider, og hvor der ellers kan findes plads. Dette er med til at forstærke indtrykket af et meget befærdet område med megen trafik og biler over det hele.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

Der foretages en optælling af de nuværende opmærkede parkeringspladser for at danne et overblik over bebyggelsens reelle parkeringskapacitet. Det konkluderes, at trods den store tilgængelighed alle steder er de befæstede arealer dårligt udnyttede, hvorfor der ikke er nok parkeringspladser til en bebyggelse af denne størrelse. I opgavens afsluttende dispositionsplan sigtes der efter at bevare og gerne øge antallet af parkeringspladser, men uden at det bliver en hæmsko for det overordnede mål.

PARKERINGSOPTÆLLING Antal parkeringsbåse i Østbyparken Uoverdækkede: Lukkede garager:

500 72

572

Samlet antal:

FIG. 33

11 14

15 15

11 6

7 4

10 4

6 11

11 12

9 12

17 11

2 7

5 9

5 6

21 17 15 12 5 5 5 5 11 10

11 11

12 12

10 11

FIG. 34 Ã&#x2DC;STBYPARKEN - ET CASE STUDIE

FREMTIDIGE PLANER I OMRÅDET

FREMTIDIGE PLANER I OMRÅDET Området omkring Østbyparken står i de følgende år for en enorm forandring. Ligesom i mange andre byer verden over har man i Vejle fået øjnene op for de potentialer der er i havnearealerne. Den yderste del af havneanlægget ryddes og der graves en kanal hvor ”Havneøen” anlægges på det nye areal. I forbindelse med denne udgravning og anlæggelse opfører Boligforeningen ØsterBo bebyggelsen ”HavneBo” som en ny afdeling tæt på Østbyparken. Pensionsselskabet Pension Danmark bygger samtidigt ”Kanalhusene” og ”Pakhusbebyggelsen” i forlængelse af HavneBo. Som en del af det nye havnemiljø anlægges eller forbedres faciliteter til vandsport som roning, kajak og sejlads. På den del af havnen der stadig består af

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

industri er der varierende fremtidsplaner. Kemikaliedistributions-firmaet Brenntag har netop forlænget deres lejekontrakt med 40 år men autoværkstedet Auto Express syd for ”den grønne kile” nedlægges senest i år 2018. Det samme gælder bygge- og trælasthandlen BYGMA der har til huse i det næste hus syd for ”den grønne kile”. Disse nedrivninger vil til den tid eventuelt give mulighed for opkøb af disse grunde til udvidelse af Østbyparken og HavneBos udearealer. I selve Østbyparken sker også forandringer. Bygningerne der tidligere husede bebyggelsens varmecentral står i dag tomme og nedrives derfor i løbet af år 2013. Der er som udgangspunkt planlagt en parkeringsplads på arealerne.

•

FREMTIDIGE PLANER

HavneBo og Kanalhusene opføres

• Havneøen samt sejlsports-faciliteter etableres •

Brenntag har forlænget lejekontrakt med 40 år

•

Industribygninger langs ”Den grønne kile” nedrives senest i 2018

•

Varmecentral nedrives i løbet af 2013

FIG. 35

BRENNTAG

BYGMA OG AUTO EXPRESS

VARMECENTRAL

FIG. 36 HAVNEØEN

HAVNEBO OG KANALHUSENE

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

REELLE TRUSLER FIG. 36

REELLE TRUSLER Efter tidligere gennemgang af kriterier for vandstandsstigninger og sammenfald af ekstremhændelser konkluderedes det, at der ikke var grundlag for at inddrage disse hændelser i denne opgave. De forventede farer reduceres altså og et revideret problemkort er efterfølgende sådan I dispositionsforslaget medregnes altså vandmængder i form af nedbør faldet på grunden samt bagvand faldet på tilstødende arealer nordfor. Der tages samtidigt højde for høj grundvandstand.

FIG. 37

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

VANDMÆNGDER For at beregne de vandmængder som området skal kunne håndtere er det først og fremmes væsentligt at fastsætte et servicemål som tidligere omtalt i afsnittet Års-hændelser og Plan a og B. I overensstemmelse med designkriterierne for tegnestuens egentlige opgave i Østbyparken fastsættes servicemålet til en 5-års hændelse Med denne betingelse er det muligt at udregne konkrete vandmængder for en 5-års hændelse for både Østbyparkens arealer og oplandet. Østbyparkens samlede areal er 14,28 ha og har en befæstelsesgrad på 50,9%. for Østbyparken bruges regnintensiteten for 5 minutter ved en 5-års hændelse der er 24,00 m -6/s. Med en beregningsmode der siger ha · befæstelsesgrad · 10 fås regnmængderne i L/s for hele området. Dette ganges med minutter samt sekunder og deles til sidst med 1000 hvorved det fås i kubikmeter. (Siggaard 2013b, personlig kommunikation) For Østbyparken vil udregningerne se sådan ud: 14,28 ha · 0,509 · 24 m -6/s · 10 = 1744,45 L/ s Med 5 minutters regnintensitet svarer dette til et volumen: 1744,45 L/ s · 5 min · 60 / 1000 = 523,33 m 3

Volumenen af bagvand fra oplandet foreligger der ikke udregninger for, hvorfor den udregnes. Oplandet hvorfra der tilløber nedbør beregnes til at være 12,7920 ha (fuldt markeret areal på terrænkort). Befæstelsesgraden antages at være 30 % og regnintensiteten er her 17,54 m -6/s (10 min) for en 5-års hændelse. Med disse informationer beregnes nedbørsvolumenen der tilløber Østbyparken fra oplandet til at være: 12,792 ha · 0,30 · 17,54 m -6/s · 10 = 673,12 L/ s Med 10 minutters regnintensitet svarer dette til et volumen: 673,12 L/ s · 10 min · 60 sek / 1000 = 403,87 m 3 Der er altså tale om en tilstrømning til den nordlige del af bebyggelsen på 403,87 m 3. Samlet volumen for hele området bliver 403,87 m 3 sammenlagt med 523,33 m 3 der giver et totalt volumen på 927,2 m 3.

FIG. 38

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

DISPOSITIONSFORSLAG 3.1

MÅLSÆTNINGER

3.9

STRØMNINGSVEJE

3.2

INDLEDENDE OVERVEJELSER

3.10

3.3

SERVICEMÅL

VISUALISERINGER 3 . 1 0 . 1 RØDKILDEVEJ 3 . 1 0 . 2 GRØNT STRØG

3.4

DISPOSITIONSFORSLAG

3.11

3.5

BEPLANTNINGSPRINCIPPER 3.5.1 GENERELT 3.5.2 BLOKBEBYGGELSEN 3.5.3 KARRÉ-RUM

SNIT 3.11.1 3.11.2 3.11.3 3.11.4 3.11.5

3.6

BEPLANTNINGSLISTE

3.12

PARKERINGSPLADSEN SOM DETALJE

3.7

REDUCERET VANDMÆNGDE

3.13

ØSTBYPARKENS PARKERING

3.8

INSPIRATIONSBILLEDER

3.14

PLANUDSNIT - PARKERING

VÅDOMRÅDE OG FORHØJET STIFORLØB VALLØESGADE, GÅRDRUM OG GRØNT STRØG RØDKILDEVEJ · 2

MÅLSÆTNINGER

MÅLSÆTNINGER Målsætningerne for dette dispositionsforslag er selvfølgelig det overordneder formål fra indledningen – at løse de oversvømmelsesproblemer der ses i bebyggelsen - med LAR-principper. Derudover kan denne løsning bidrage med øget rekreativ værdi. Der gives til sidst et forslag til hvordan parkeringspladserne kan bevares men uden at kompromittere de overordnede målsætninger gerne styrke dem hvis muligt. Der stræbes ydermere efter at opfylde beboerønskerne fra interviewet med chefinspektør Michael Levin og kommunens visioner. Gennem registreringer og analyser er en række ønsker og målsætninger fra egen side fremkommet, hvilket også forsøges indarbejdet. Det overordnede formål vægtes tungest mens de resterende målsætninger vægtes med varierende grad.

OVERORDNEDE FORMÅL

• Klimasikre Østbyparken med LAR principper samt øge den rekreative værdi • Omstrukturere parkeringen så den ikke kompromitterer de grønne arealer

BEBOERNES ØNSKER

• Trække folk ind i området. • Lukke af for gymnasieelevers gennemgang i området

KOMMUNENS MÅLSÆTNINGER

• Øge såvel voksnes som børns klimaforståelse

• Oprette vådområder i tråd med EU’s vandrammedirektiv.

EGNE MÅLSÆTNINGER

• Skabe sammenhængende grønt • Integrerere ”Den grønne kile” • Skabe fællesområde for hele bebyggelsen • Afskærme Rødkildevej • Koble Østbyparken sammen med nyopførte HavneBo, den fremtidige Havneø og Vejle Fjord

FIG. 39

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

SERVICEMÅL

INDLEDENDE OVERVEJELSER Det er indledningsvist beskrevet, hvorfor der stræbes efter en klimasikring af Østbyparken med LAR-principper, da en udvidelse af ledningsnettet vil være en meget omkostelig affære. En gevinst ved at implementere LAR er den øgede rekreative værdi og den større planterigdom det kan medføre. For at sætte dette i højsæde og give bebyggelsen mest mulig variation vil større sammenhængende grønne arealer være at foretrække. Forskellige brandreglementer forhindrer, at der kan laves beplantede arealer over alt på bebyggelsens område, men det kan dog stadig lade sig gøre at skabe mindre sammenhængende grønne bælter, der overholder brandreglerne og opfylder målsætningerne om mere sammenhængende grønt samt øget rekreativ værdi. Ønsket om at lede Rødkilde Gymnasiums elever udenom bebyggelsen kan hægtes sammen med ønsket om at inddrage ”Den grønne kile”, og dette område kan gøres til både smukt gennemgangs område og til opholdsområde med mindre vådområde, hvorved kommunens mål tilgodeses (Se afsnittet ”området omkring Østbyparken” for kort). Stien kan videreføres til HavneBo og mod Kanaløen samt Vejle Fjord for at skabe den ønskede kobling med det nye udviklingsområde og vandet.

Problemet med bagvand fra den nordlige dalskråning må tages alvorligt, da dette er en af de store grunde til bebyggelsens oversvømmelsesproblemer. Sammenholdt med Rødkildevejs kedelige udtryk er her en oplagt mulighed for at sammentænke videreledningen af bagvandet og et bedre vejprofil til at begrønne strækningen. Der kan i vejbede ses en mulighed for at skabe en barriere der hindrer gennemgang mellem gymnasium og Østbyparken. Bebyggelsens forskellige opdelinger, som nævnt i scape-analysen, lægger op til løsninger med varierende principper. Dette skyldes både den varierende skala i uderummene, men også de forskellige muligheder for at føre vandet væk ved store regnskyl. Ved at samle grønne arealer fås der samtidigt en anden opdeling af Østbyparkens udearealer, hvor parkering skubbes ud mod vejene. Med fokus på parkeringsproblematikken kan dette være med til at skabe helt nye parkerings-konstallationer, der er langt mere fordelagtige for både bebyggelsens beboere og besøgende.

Disse tanker og ideer er grundlaget for det udarbejdede dispositionsforslag. En uddybende gennemgang af skitseprocessen findes i afsnittet 5.3 skitseproces.

Ud over de først fastsatte målsætninger må der som tidligere sagt fastsættes et servicemål for et sådan projekt, hvorefter områdets løsninger dimensioneres. I overensstemmelse med tegnestuens projekt i Østbyparken fastsættes servicemålet til, at forslaget skal kunne håndtere op til en 5-års hændelse. Med den høje grundvandsstand i området er nedsivning ikke en løsning, der vil blive anvendt i forslaget, men der satses i stedet for på opmagasinering og især bortledning til Vejle Fjord. I området omkring Østbyparken stilles ingen krav til rensning af udledt overfladevand fra Vejle Kommune. Der kan dog godt implementeres en olieudskiller, der hydraulisk kan rense for eksempel ”the first flush” – altså op til 10% af et regnskyl - hvorefter resten sendes i bypass direkte ud i fjorden, for at sikre fjorden ved eventuelle forurenende udslip i oplandet. Der er her heller ingen krav til hydraulisk reduktion, også kaldet neddrosling, da der her er tale om en marin recipient. Med bebyggelsens nuværende udformning og procentvise befæstede areal er der tale om et volumen på 2.439 m 3 vand ved en 5-års hændelse (se bilag 3 - Designkriterier for klimasikring af Østbyparken for uddybning). Sammenlagt med tidligere udregnet bagvand fås et samlet volumen på rundt regnet 2.715 m 3.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

DISPOSITIONSFORSLAG

DISPOSITIONSPLAN 1 : 2000 GRØNNE STRØG

De grønne arealer er trukket sammen til to strøg, der løber gennem bebyggelsens blokstrukturer og parkeringspladser er flyttet ud mod adgangsvejene. Disse giver større sammenhængende grønne områder, der skaber bevægelse mellem blokkene og fælles mødesteder, uden de risici der er i forbindelse med veje.

NEDLÆGNING AF GARAGER

De gamle garager centralt i bebyggelsen nedlægges for at skabe plads til fællesarealer og større grønt område.

GRØNNE HALVTAGE

Grønne halvtage overdækker alle parkeringspladser i bebyggelsen for at minimere det overordnede befæstede areal og skærme parkerede biler. Mod de grønne strøg går de til jorden for at skabe illusionen af en bakke.

ADGANG

Plant fortov eller befæstet belægning rundt om alle ejendomme for at sikre god adgang til husene for alle, da de grønne arealer ikke egner sig til kørestolsbrugere.

SORTE-STIEN

Forhøjet stiforløb med differentieret gang og cykling. Store dele af dens forløb er bestemt af en højtliggende trykledning, som ligger skjult af stiens terræn.

VEJBEDE

De eksisterende veje er langt bredere end nødvendigt, hvorved der indbydes til parkering i vejsider. Bredden er væsentligt reduceret, og de overskydende meter er omdannede til grønne vejbede, med planter der tåler lejlighedsvis oversvømmelse. Dette kræver at vejprofilet hælder mod fortovet, hvilket allerede ses i bebyggelsen.

VARIERENDE GRÆSARTER

For at skabe diversitet og forskellige udtryk plantes forskellige græsarter.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

KØRESTOLS-TERRASSER

Udvidede befæstede arealer ved de to bebyggelser der har lejligheder, som egner sig til kørestols-brugere.

VÅDOMRÅDE

Som det eneste sted i bebyggelsen er der her garanteret konstant vandspejl, da der er gravet til grundvandet i kote 0,5 / DVR90. Der skabes herved en sydvendt skråning ideel til ophold.

VEJRISTE

Fra karréernes gårdrum videreledes regnvandet, hvis det overstiger den maksimale kapacitet i regnbedene. Da vejenes profiler hælder mod vejbede, der ikke er beregnede til disse vandmængder, ledes vandet via en bred overdækket rende i vejens midte. Denne rende overdækkes af riste, så det ingen betydning har for trafikken, men så man stadig kan følge vandets forløb.

LAVNING VED DALSKRÆNT

For foden af dalskrænten opsamler en naturlig lavning vandet inden det ved normale regne sendes gennem to stenkister under banen og Rødkildevej til de nyanlagte vejbede. Ved regne så store at stenkisterne ikke kan følge med løber regnvandet blot over banen, cykelsti samt Rødkildevej hvorefter det ledes væk ad det trug der løber langs sydsiden af Rødkildevej og ledes ud i fjorden.

VANDLØB

Vejbedet langs Rødkildevej fortsættes langs skællet mellem Østbyparken og Rødkilde Gymnasium hvorved det skaber en barriere for gymnasieeleverne uden at være en stor visuel hindring. Eleverne ledes derfor naturligt ned til overgangen der går direkte gennem ”Den grønne kile” og møder ønsket om at lede eleverne udenom bebyggelsen. Inden udløbet i Vejle Fjord placeres en olieudskiller - det kan for eksempel ske hvor den krydser vejen lige sydvest for ”Bølgen”. Dette vandløb skal ved regne større end servicemålet lede det overskydende vand ud på gymnasiets boldarealer vest for Østbyparken.

ÅBNEDE OG NEDLAGTE GADER

Parkvej lukkes for at give plads til det nordligste grønne strøg. Der er stadig adgang til parkering fra de omkringliggende veje, dog er muligheden for gennemkørsel langs blokkene forhindret. Treschowsgade er åbnet op ud mod Østerbrogade i håbet om at besøgende til administrationsbygningerne benytter denne vej og ikke kører gennem bebyggelsen ad Ørstedsgade eller Valløesgade som det er nødvendigt i dag.

VELKOMST-OMRÅDE

Parkeringsområdet foran administrationsbygningen bevares til besøgende men den stenbelagte fordybning mellem parkeringen ændres til et stort regnbed der skal give besøgende et indtryk af hvad det er for en bebyggelse de besøger.

ÅBNINGER TIL STIGEVOGN

I tilfælde af brand skal adgang til ejendommenes facader sikres så en stigevogn kan køres hen til bygningerne.

LIANER PÅ FACADER

For at få mest muligt grønt udtryk i bebyggelsen udnyttes de vertikale flader også men da der er altaner på alle langsider af blokbebyggelsen er disse forbeholdt ejendommenes ender.

VANDTRANSPORT PÅ BYGNINGER

For at få så meget regnvand i trugene i de grønne strøg ved normale regne sendes vandet fra hele tagfladen til den grønne del. Tanken er at føre dette via render eller rør på husenes facader i form af almindelige tagrender suppleret med sjove installationer af nedløbsrør.

BEVARE TRÆER

Bebyggelsens træer bevares så vidt muligt og de nye elementer planlægges til en vis grad herefter. Dette gøres for at ikke alt har udtryk af nyanlæggelse og give noget volumen til beplantningen.

KÆLKEBAKKE

En eksisterende forhøjning i bebyggelsen er bevaret da den om vinteren bruges som kælkebakke for områdets børn, samt skaber terrænforskelle i den ellers relativt flade bebyggelse.

LAVNING

ÆNDRET VEJPROFIL

REGNBEDE VEJBEDE

GRØNNE TAGE

KØRESTOLSTERRASSER VANDLØB GRØNT STR ØG

VEJRISTE BRANDVEJE LIANER

ÅBNE VEJ

SORTE-STIEN VELKOMSTOMRÅDE

GRØNT STRØG

KÆLKEBAKKE VÅDOMRÅDE

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

BEPLANTNINGSPRINCIPPER

BEPLANTNINGSPRINCIPPER I bebyggelsen ses generelle tiltag, men grundet den oplevede forskellighed og opdeling implementeres også varierende LAR-principper i de forskellige områder.

GENERELT

I hele bebyggelsens område er der så vidt muligt lavet vejbede af varierende bredder. Disse skal være med til at opsamle størstedelen af vejvandet, og ved hjælp af filterjord rense det der løber mod fjorden. Det efterstræbte udtryk i beplantningen gives ved en variation mellem brugsplæne, fælledgræs og naturgræs, der skal give området et varieret ud-

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

tryk samt bidrage med til en naturlig differentiering af græsarealerne, så de ikke opleves store og monotone som oprindeligt. Som et yderligere tiltag hertil er også mindre forhøjninger placeret rundt i området. Flerstammede rød-el indplantes mellem de nuværende opstammede bytræer for at skabe et vildere udtryk, samt give mulighed for beplantning i vejbede,trug og regnbede, da denne art tåler vand ved rødderne. Overordnet ledes vand fra hele bebyggelsen med det naturlige terræn mod fjorden, hvor det udledes.

BLOKBEBYGGELSEN

I den østlige del af bebyggelsen åbnes der op mellem ejendommene, og via det fælles grønne strøg løber grønne beplantede trug gennem området som naturlige lavninger. Ved store regnskyl vil disse lede vandet på terræn, mens de i tørre perioder vil give bebyggelsens udearealer et varieret udtryk med terrænforskelle og mulighed for både leg, ophold og gåture.

BEPLANTNINGSLISTE KARRÉ-RUM

I bebyggelsens vestlige karré-rum ses samme beplantningsudtryk, og der er her i stedet implementeret store regnbede i midten af gårdrummene. Grundet den mere lukkede bygningsstruktur er trug ikke optimale, hvorfor denne anden løsning er valgt. Gårdrummenes vand løber mod regnbedene, der er forbundne af render, hvorved vandet fordeles i de forskellige bede. I tilfælde af at regnbedenes maksimale kapacitet nås, ledes det overskydende vand via overdækkede render i vejene til et normalt tørlagt område i bebyggelsens ”grønne kile”.

GRÆSSER

- Varierende græsarter plejet som henholdsvis - Brugsplæne - Fælledgræs - Naturgræs - Miscanthus sinensis Elefantgræs - Carex grayi Morgenstjernestar

TRÆER

- Alnus glutinosa Rød-el

STAUDER

- Iris pseudacorus Gul iris - Osmunda regalis Kongebregne - Lythrum salicaria Almindelig kattehale - Filipendula ulmaria Almindelig mjødurt - Rheum palmatum Kronerabarber - Geranium pratense Eng-storkenæb

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

REDUCERET VANDMÆNGDE

REDUCERET VANDMÆNGDE Som følge af arealernes ændrede disponering ændres forholdet mellem befæstede og ubefæstede arealer. Målet om at gøre bebyggelsen grønnere er lykkedes, da befæstelsesgraden er faldet til kun 35% , hvilket bevirker, at der skal laves nye beregninger for regnmængderne, der skal håndteres i området. Det samlede areal er stadig de 14,28 ha og intensiteten den samme, men befæstelsesgraden nedsættes. Den ændrede udregning vil se ud som følgende: 14,28 ha · 0,35 · 24 m -6/s · 10 = 1199,52 L/ s 1199,52 L/ s · 5 min · 60 sek / 1000 = 359,86 m 3 I forhold til tidligere det beregnede volumen på 523,33 m 3 ses en betydelig reducering.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

INSPRIATIONSBILLEDER

STRØMNINGSVEJE Vandets strømningsveje i Østbyparken. Så vidt muligt er områdets terræn bevaret og udnyttet, men enkelte steder er forhøjninger gennemgravet af trug.

Vandet løber på terræn

Vandet løber i overdækkede render eller rør

FIG. 41 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

VISUALISERINGER

OVERSIGTSKORT - DETALJER

Den første visualisering viser det nye vejforløb langs Rødkildevej. På trods af at vejen ikke er rykket er der nu lavet plads til grønne og indbydende forløb på begge sider af vejen med afstandstagen til vejen ved hjælp af vejbedene. De indlagte gangbroer og overkørsler skal skabe god kontakt mellem bebyggelsen og cykestien og ikke gøre vejbedene til forhindringer men til forbedringer. De grønne halvtage ses som forgrønnende strukturer der med deres udformning skal skærme parkerede biler men uden at tynge det overordnede udtryk og gøre det indelukket og mørkt.

1 C2

VISUALISERING 1 - RØDKILDEVEJ

FIG. 42

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

FIG. 43 Ã&#x2DC;STBYPARKEN - ET CASE STUDIE

VISUALISERINGER

FIG. 44

Ã&#x2DC;STBYPARKEN - ET CASE STUDIE

VISUALISERING 2 - GRØNT STRØG

SNIT

Denne visualisering viser de grønne strøgs overordnede udtryk med grønne trug og varierende græsbeplantning. Det ses hvordan der er åbnet op mellem ejendommene og der er skabt et fællesområde med naturlig kobling af udearealerne mellem husene der indbyder til bevægelse mellem bygningerne og ikke kun holder beboerne i tilknytning til deres egen ejendom.

Forskellige snit/opstalt viser følgende områdets varierende skala og terræn. Med forskellige udvalgte lokationer gives et overordnet billede af forslagets udformning, og især vises de varierende niveauer i trug, regnbede, bakker og så videre der er fremkommet.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

SNIT

SNIT A - A ◦ VÅDOMRÅDE OG FORHØJET STIFORLØB

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

På snittet ses først vådområdet med grundvandssøen samt den forhøjede sti der løber oven på den gennemløbende trykledning. Til højre ses parkeringsarealer med grønt halv-

tag der går til jorden for illusionen af en beplantet bakke samt bede og render . I baggrunden ses industribygninger der løber langs ”Den grønne kile”.

FIG. 45 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

SNIT

SNIT B - B ◦ VALLØESGADE, GÅRDRUM OG GRØNT STRØG

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

På snit B ses til venstre et karré-rum med regnbed og bakke samt de grønne halvtage som bakke. I midten ses Valløesgades profil med vejbede og forhøjet fortov. Til sidst ses en del af et grønt strøg mellem

blokbebyggelsen med trug og grønne tage der går til jorden for afskærmning af biler. Bagerst i baggrunden ses den store dalskrænt nord for bebyggelsen.

FIG. 46 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

SNIT

SNIT C 1 - C 1 ◦ RØDKILDEVEJ VED HUSFACADE

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

På C-snittene ses tværprofiler af Rødkildevej på forskellige steder. Rødkildevej samt jernbanevolden er udgangspunkterne hvis placeringer ikke er ændrede. Dette snit går gennem blokbebyggelsen hvorefter der ses vejbede. Efter banevolden er den naturlige lavning indtegnet efterfulgt af privathaver.

FIG. 47 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

SNIT

SNIT C 2 - C 2 ◦ RØDKILDEVEJ VED PARKERINGSPLADS

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

Dette snit starter gennem de grønne halvtage på parkeringspladserne og fortsætter i fortov med indbygget siddeplads. det kan ses at vejbede på begge sider af Rødkildevej er af varierende bredder grundet stiernes svungne forløb. Begge snit ender i dalskråningen og viser dens stejle forløb med skovbeplantning.

FIG. 48 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

PARKERINGSPLADSEN SOM DETALJE

PARKERINGSPLADSEN SOM DETALJE I 1960erne begyndte man at se en stigning i luft- og vandforurening samt et svind i de naturlige ressourcer, hvilket skabte opmærksomhed omkring udnyttelsen af miljøet uden omtanke for konsekvenserne (Ben-Joseph, 2012). Med årene er der sat større og større fokus på planlægningen af grønne områder og integrering af miljøvenlige løsninger i alt fra byplanlægning til byggemetoder og meget andet. Selvom størstedelen af verdens parkeringspladsen er en torn i øjet på planlæggere, sættes der ikke spørgsmålstegn ved deres evige tilstedeværelse, lige meget hvor man befinder sig, da de er blevet en integreret del af vores kultur. Parkeringspladser er en af de få ting, man kun tænker på, når man mangler dem, og ellers ikke skænker en tanke. I mange tilfælde af planlægning står effiktivitet højest på listen frem for æstetik, da anlægningsomkostninger er af så stor betydning i en

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

byggeproces, at kvaliteten af det samlede resultat ofte kompromitteres eller helt tilsidesættes. Med en pris pr. parkeringsplads, der nemt kan nå det 10-dobbelte af en almindelig åben parkeringsplads, er parkeringskældre ikke et realistiskt alternativ, hvis de endda varmulige alle steder (Ben-Joseph, 2012). Parkeringspladsen på terræn må altså som tidligere nævnt gentænkes og nye parametre for udformning må opstilles. Dette er en enorm opgave og der vil langt ud i fremtiden ses asfalt-jungler over hele verden men det er værd at overveje om man med færre midler kan videreudvikle de eksisterende pladser til pænere, miljøvenlige arealer med flere funktioner end blot parkering. En parkeringsplads er trods alt meget mere end en holdeplads for biler. Helt grundlæggende er de ikke blot firkanter til biler men inddrager også

langt større arealer til manøvrering, arealer der i endnu højere grad står tomme mere end 95% af tiden. I tæt befolkede områder anvendes disse arealer til andre formål uden at ødelægge parkeringspladsen. Det ses allerede blandt andet i USA hvor parkeringspladser foran stadioner inden sportskampe indtages af biler der danner midtpunktet for grill og fest - såkaldt tailgating. Samme udnyttelse ses i lande som Frankring og Italien hvor markeder indtager parkeringsarealer og pludselig er samlingssted for både lokale såvel som turister. Det ses, at behovet for parkeringspladser med enten flere formål eller blot miljørigtig udformning er der, hvorfor fokus på en videreudvikling efter danske behov er vigtig. Parkeringspladsen skal kunne udformes både æstetisk, funktionel og miljørigtig i stedet for at gå på kompromis.

ØSTBYPARKENS PARKERING Trods ønsket om en udvidelse af parkeringskonceptet ses der i Østbyparken ikke et stort behov for videre udnyttelse af arealerne da bebyggelsen i forslaget bibringes uderum med mulighed for ophold og aktiviteter af varierende grad. I dispositionsforslaget er der i stedet sat fokus på det miljøvenlige samt æstetiske aspekt af parkeringsproblematikken. Den gængse parkeringsplads er forsøgt forbedret med relativt simple og anerkendte midler, der både skal minimere afstrømning, udsyn til biler samt den forhøjede temperatur, der ses ved asfalterede overflader.

”

The day will come when parking lots routinely win top design honors

”

PETER WALKER

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

PLANUDSNIT

PLANUDSNIT 1 : 250 GRØNNE HALVTAGE

Parkeringspladsernes overordnede udtryk præges af de grønne halvtage, der overdækker næsten samtlige parkeringspladser i bebyggelsen. Tagene beplantes med et varierende antal sedum-arter blandet med forskellige velegnede græsser til at give beplantningen en vis højde. Hovedformålet med disse er at skabe færre befæstede arealer, hvor regnen her først vil falde på halvtagene og optages, mens det overskydende løber mod parkeringspladsernes grønne render og regnbede. Etagebebyggelsernes udformning medfører, at der fra mange lejligheder vil være udsigt over de nye parkeringspladser, hvor de grønne tage, som yderligere gevinst vil skærme de intensivt udnyttede parkeringsarealer fra udsyn oppefra. Der skal altså i stedet gives illusionen af, at de grønne strøgs græsbeplantning fortsætter helt ud til vejenes start. For at optimere halvtagenes skærmende effekt føres de halvtage, der er nærmest de grønne strøg, helt ned til jorden, så udsynet fra de grønne strøg blot synes som en beplantet bakke.

INDKØRSLER

Tilkørsler til parkeringspladser føres via integrerede broer over vejbedene.

INSPIRATIONSBILLEDER

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

UDNYTTELSE AF M2

Med den nuværende udformning af områdets parkeringsarealer er de befæstede arealer ikke optimalt udnyttede som omtalt tidligere. I rummet mellem ejendommene på planudsnittet er der på i dag kun et samlet antal af 22 parkeringspladser, hvor der i dispositionsforslaget er indpasset 71 parkeringspladser af standardstørrelse på samme antal kvadratmeter. Denne nye udformning er en enorm intensivering af parkeringsmasserne, men dette kamufleres af de skærmende grønne halvtage.

STENKISTER

De tidligere nævnte stenkister under jernbanevolden leder en lind strøm af vand ud i de nordligste vejbede, hvorefter det løber under Rødkildevej og langs bebyggelsen mod fjorden.

SPÆNDENDE CYKELSTI

Den eksisterende cykelsti omlægges for både at få et mere spændende forløb langs Rødkildevej samt skabe større afstand til den befærdede vej for at øge sikkerheden for de bløde trafikanter. Cykelstien samles til en dobbeltrettet sti, der placeres på vejens nordside med beplantede bede og lavninger på begge sider for også at skærme mod jernbanen .

RENDER OG REGNBEDE

Fra parkeringspladserne sammenkobles regnbede og grønne render sammen med vejbedene via åbninger under fortovene.

OPSTUVNING PÅ P-AREALER

Parkeringspladserne mellem ejendommene omgives af høje kantsten på alle sider, hvorigennem vandet kan løbe igennem via rør fra bede og render til vejbedene. Denne løsning skal bevirke at vand til dagligt kan strømme ud i vejbedene i den hast, det falder, men hvor det ved store regnskyl, der overstiger kapaciteten af gennemløbsrørene, i stedet bliver midlertidigt opmagasineret på parkeringsarealerne. Der er ved de store regnskyl tale om en stor intensitet i nedbøren men som oftest af kortere varighed, hvorfor der ikke vil være tale om vand på arealerne mere end højst et par timer (Siggaard, 2013). Adgang til og mellem de forskellige arealer klares via ramper placeret forskellige steder.

SIDDEPLADSER

Langs fortovet på sydsiden af Rødkildevej er siddepladser integreret. Der er her mulighed for et lille hvil, men også for at komme tættere på planter og græsser, da siddepladserne placeres over vejbedet.

J LDEVE RØDKI

FIG. 49 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

EVALUERING 4.1

DISKUSSION

4.2

IMPLEMENTERINGSFASER

4.3

SAMMENFATNING

DISKUSSION

DISKUSSION Indledningsvist nævntes argumentet for at udarbejde en LAR-løsning, at en udvidelse af rør- og ledningsnettet ville være en omfattende og bekostningsfuld affære. Denne omkostning vil reelt blive pålagt Vejle Spildevand, da de har en forpligtigelse til at sørge for, at der kun er vand på terræn hvert 10. år, så man kan spørge hvorfor, Østbyparken overhovedet skal bruge ressourcer og penge på selv at lave løsninger. Fra Vejle Spildevands side foreligger der på nuværende tidspunkt ideer til forbedringer, men intet er igangsat eller udarbejdet, hvilket vil sige, at en løsning på problemet har lange udsigter, hvor der i mellemtiden kan nå at ske store skader på bebyggelsen. Selvom Vejle Spildevand igangsatte afhjælpende løsninger med det samme, er Østbyparkens interne ledningsnet dog heller ikke dimensioneret til de store regnskyl, hvorfor der alligevel på et tidspunkt skulle tages handling. Selvom betingelserne rundt om bebyggelsen burde være bedre, vil dette altså ikke alene kunne klare problemerne, og boligforeningen vil alligevel være tvunget til at gøre en indsats. Som udgangspunkt kunne bebyggelsen klare oversvømmelsesproblemerne ved at dimen-

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

sionere deres ledningsnet til fremtidens klimaændringer. Dette vil kræve at store dele af bebyggelsens område opgraves, hvorfor der med færre omkostninger stadig graves i overfladen nogle steder, men udgifterne til nye rør undgås. Det er i denne opgave dog langt vigtigere med de gevinster, en forgrønnelse af hele området formodes at ville give. Som begrundelse for LAR-løsninger siges det at give øget rekreativ værdi til bebyggelsen, men hvad omfatter disse rekreative værdier, og er de overhovedet relevante for en bebyggelse som Østbyparken? Som bebyggelsen er i dag er den meget populær, og der er ventelister, på folk der gerne vil overtage en lejlighed, hvilket giver et indtryk af, at bebyggelsen er tiltalende med dens nuværende udformning. Det påstås dog, at det ikke er udenomsarealerne, der har den højeste betydning for valg af bolig men i langt højere grad huslejen. Så på trods af at der ikke er et behov for at gøre bebyggelsen mere attraktiv for at trække lejere til, vil en forbedring af områdets udearealer aldrig være en dårlig kvalitet hverken for boligforening eller beboere.

Den øgede rekreative værdi hentyder altså til de forbedrede grønne arealer, der lokker til mere udeophold og bevægelse mellem bygningerne. Det siges generelt, at grønne nærområder samt vand tæt på er sundhedsfremmende, da beboere kommer mere ud og får frisk luft samt motion, hvilket er godt for kroppen. Den grønne beplantning kan samtidigt rense luften, så det altså er endnu bedre at færdes ude, mens det nedsætter den opvarmning, der ellers ville være på en asfalteret overflade. De grønne tiltag bevirker et øget dyreliv i form af insekter og fugle, og vil derved give et liv, der ikke altid ses i bynære områder. Et tiltag der inkluderer en grønnere løsning synes altså udelukkende at være en gevinst for Østbyparken. Trods mange positive effekter er realiteterne, at en sådan løsning vil være en meget dyr løsning. Det udarbejdede dispositionsforslag omfatter tiltag som vejbede og ikke mindst enorme arealer overdækket af grønne halvtage, der vil være en enorm udgift at anlægge. Et forslag uden overdækningen af parkeringspladser vil stadig kunne dimensioneres til at håndtere vandmængderne samt skabe større fælles grønne strøg, men den

massive bilmasse vil nemt komme til at fange al fokus og dermed ødelægge ideen. En middelløsning vil være afskærmning i form af hegn eller lignende mellem de grønne strøg og parkeringspladserne, hvorved udsynet til biler skærmes, mens de ikke overdækkes. Problematikken omkring parkering nær opgange på bekostning af udearealerne har gennem opgaven været et tema, der forsøges behandlet, og hvor der i det endelige dispositionsforslag er fundet en løsning, så den længere gåafstand til bilerne kompenseres af overdækkede parkeringspladser, der beskytter bilerne langt bedre. For bilejere med en smule kærlighed til deres biler må dette være af betydning, men for de der er ligeglade, kan en faktor som at kunne stå i tørvejr og pakke bilen eller finde nøglen frem være af betydning. Som tidligere nævnt har færden i området også vist, at der om aftenen parkeres på de fleste veje i bebyggelsen, hvorved det må kunne antages, at mange beboere alligevel bevæger sig et stykke for at nå deres opgang. Med den langt bedre udnyttelse af arealerne på de nye parkeringsarealer antages det at behovet for parkering til hver ejendom, i rigelig grad er mødt indenfor den

nærmest beliggende parkeringsplads. I realiteten administreres de nedlagte garager midt i bebyggelsen i dag af beboere, og er meget billige i leje. De bruges hovedsageligt til parkering, men mange bruges også til opbevaringsrum, hvilket tilsammen bevirker at en nedlæggelse af disse ikke er sandsynlig. Der er i forslaget taget en beslutning om at foreslå denne løsning, da de er placeret på et af bebyggelsens bedste områder, der har fået en central betydning som stort fællesområde for det nordligste strøg. De stort anlagte vejbede skal give vejene det grønne præg, der ellers er lavet mellem bebyggelserne, men disse vil kræve noget vedligehold. Først og fremmest skal de vildtvoksende græsser formentligt holdes nede, så de ikke generer trafikken eller vokser ind over cykelsti og fortove. Der skal ydermere tages stilling til den ønskede renhed af vandet i bebyggelsens LAR-løsninger af æstetiske grunde da dette vil have betydning for driftsudgifterne. Ved den foreslåede løsning med kun en olieudskiller lige inden fjorden fås der ikke udbytte af rensningen i bebyggelsen hvorved der kan forekomme uklart vand og eventuelt små lugtgener fra nogle af vejbedene.

Der vil oveni sandsynligvis med mellemrum blive behov for oprensning af de vejbede og våde bassiner, hvilket vil være en tilbagevendende udgift for boligforeningen og flere olieudskillere er derfor ikke implementeret da dette ses som en yderligere driftsomkostning. Ved en LAR-løsning ses disse aspekter som en medfølgende del af det ”naturlige” kredsløb der skabes og som mulige at tolerere. Det skal altså vurderes, hvor mange midler der kan afsættes til drift og vedligehold, da det ikke kun er anlæggelsen, der kommer til at koste penge. Det kan altså ikke benægtes, at den foreslåede løsning for klimasikring i Østbyparken vil være omkostningsfuld i anlæggelse samt have en vis kontinuerlig udgift til vedligehold. Dette skal dog sammenholdes med, den enorme udgift det også vil være at udvide ledningsnettet under hele bebyggelsen, hvor der ikke efterfølgende ses andre positive tiltag fremkommet af løsningen. Som en mulighed for at nedbringe de sammenfaldne udgifter, kan implementeringen af forsla get fordeles på 4 faser, der over tid kan iværksættes en ad gangen passende med budgetter og så videre.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

IMPLEMENTERINGSFASER

IMPLEMENTERINGSFASER Anlæggelsen af forslaget opdeles i 4 faser for at gøre projektet mere realiserbart, uden at der på én gang skal findes hele anlægsbeløbet.

FASE 1

Vejbed langs Rødkildevej anlægges med det sammenhængende vandløb i skællet mod Rødkilde Gymnasium. Hovedåren i selve LAR-løsningen er derved oprettet, og de resterende render kan efterfølgende kobles på. I samme fase anlægges ”den grønne kile” og ”sorte-stien”, så gymnasieeleverne har gennem gang via stien.

FASE 2

Den anden fase indebærer at lukke Parkvej samt størstedelen af Ved Skraaningen, så der ikke længere er kørsel rundt i de to nordligste karréers gårdrum.

FASE 3

Denne fase er den største, og den der indebærer flest omvæltninger. Det må formodes, at der på et tidspunkt vil blive behov for en forbedring af asfaltbelægningen i bebyggelsen, hvor denne fase kan igangsættes. Garagerne nedlægges, samt den overordnede udformning ændres, hvor parkeringspladser flyttes ud mod veje, og grønne arealer samles i strøg. De to sydligste karré-rum lukkes nu også for bilkørsel, hvorefter der etableres våde bassiner i alle karré-gråde samt tilhørende render i vejene til overløb.

FASE 4

Som afslutning på omdannelsen konstrueres grønne tage over parkeringspladser, og hele bebyggelsen afkobles ledningsnettet.

FASE 1

- Vejbed langs Rødkildevej fortsat ud til fjord - ”Grønne kile” anlægges

FASE 2

- Parkvej og dele af Ved Skraanin gen lukkes

FASE 3

- Garager nedlægges - Overordnede struktur ændres - Karré-rum lukkes og etableres

- Grønne tage konstrueres - Bebyggelsen afkobles

FASE 4

FIG. 50

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

SAMMENFATNING Afsluttende sammenfattes der på baggrund af hovedformålet og dets løsningsforslag samt håndteringen af parkeringsproblematikken. Først kigges der på hovedformålet, hvor der stræbtes efter at udarbejde en overordnet løsning for klimasikring af Østbyparken i Vejle. Denne løsning skulle samtidigt styrke områdets rekreative værdier. Som udgangspunkt kan der i denne opgave ikke drages en eksakt konklusion, da en sådan først vil vise sig ved en anlæggelse af projektet, men der kigges på, om det i teorien har opfyldt målsætningerne. Der er udarbejdet en plan med LAR-løsninger, der på papiret er dimensioneret til at kunne håndtere vandmængderne i området, samt store samlede grønne arealer er implementeret med vådområde og adgang til fjord. Disse tiltag er efter de generelle normer, hvad der er med til

at skabe rekreativ værdi, og må derfor opfylde kravene. Som en del af løsningsforslaget til at samle grønne arealer gives et forslag til, hvordan udformningen af parkeringspladserne i området kan være. Det er nu de grønne strøg, der har første prioritet, og parkering er rykket ud i yderkanterne. Der er altså lavet en løsning, hvor bebyggelsens udformning ikke længere er disponeret efter parkering tæt på opgange, men hvor der alligevel ses en forbedring i parkeringsforholdene på trods af lidt længere afstande til nogle opgange. Alt i alt konkluderes det at formålene teoretisk set er opfyldte på en vellykket måde, og en reel konklusion kun vil kunne drages ved anlæggelse af projektet.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

AFSLUTTENDE 5.1

LITTERATURLISTE

5.3

SKITSEPROCES

5.2

ILLUSTRATIONSLISTE

5.4

BILAG

LITTERATURLISTE

LITTERATURLISTE Skov og naturstyrrelsen et al. (2009): Vejle Ådal [online]. Pjece om Vejle Ådal, 2009, Skov og Naturstyrrelsen & Trekantsområdet & Vejle Kommune [citeret 4. marts 2013]. Tilgængelig på internet: <URL:www.okolariet.dk/lib/file. aspx?fileID=636> Geodatastyrelsen (u.å.): DVR – Dansk Vertikal Reference 1990 [online]. Datablad om DVR90, uden årstal, Geodatastyrelsen [citeret 11 april 2013]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.gst.dk/Emner/Referencenet/Referencesystemer/DVR90/> Miljøministeriet et al (2011): Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde [online]. Rapport omhandlende udpegning af risikoområder, december 2011, Miljøministeriet & Naturstyrelsen og Transportministeriet & Kystdirektoratet [citeret 12. februar 2013]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.naturstyrelsen.dk/NR/ rdonlyres/0BB48F10-AB6E-46DC-B5C3A1E0CDBFAEE7/135864/Udpegningafrisikoomrder_NSTKDI.pdf> Boligforeningen ØsterBo, (2012): Ansøgning om tilskud fra almenboliglovens forsøgsmidler 2012 (lovbekendtgørelse nr. 884 af 12. august 2011 – kap. 10), 2012, Boligforeningen ØsterBo. A/B Vilhelm Thomsens Allé et al. (u.å.): Lokalafledning af regnvand i A/B Vilhelm Thomsens Allé [online]. Pjece om LAR-implementering i A/B Vilhelm Thomsens Allé, Valby, uden årstal, A/B Vilhelm Thomsens Allé & Københavns Energi A/S & Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen & H-Jh Rådgivende Ingeniører & Niels Lützen Landskabsarkitekter MDL PLR & LK-Gruppen A/S [citeret 21. februar 2013] Tilgængelig på internet: <URL:http://www.herningvand.dk/sites/default/files/privat/folder_om_ab_ vilhelm_thomsens_alle.pdf>

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

Laridanmark (2013): Om metoden – Lokalafledning af regnvand [online]. Datablad om lokalafledning af regnvand, laridanmark.dk [citeret 21. februar 2013] Tilgængelig på internet: <URL:http://www.laridanmark. dk/lar-lokal-afledning-af-regnvand/om-metoden/27950> Backhaus, A. & Hausenberg (2012): Lokal afledning af regnvand (LAR) som merværdi og synergi. Erfaringskatalog, Antje Backhaus & Hausenberg, 2012. Bolius (2013): Grønne tage [online]. Datablad om grønne tage, bolius.dk [citeret 3. maj 2013] Tilgængelig på internet: <URL:http://www.bolius.dk/alt-om/tag/artikel/groenne-tage-der-holder-paa-regnvandet/> Karanoveren (u. å.): Olieudskiller og sandfang [online]. Datablad Olieudskiller og sandfang, Karanoveren.dk, uden årstal [citeret 17. april 2013] Tilgængelig på internet: <URL:http://karanoveren.dk/miljoecenter/toemningsordning-olie-benzinudskillere-samtsandfang/olieudskiller-sandfang> Best water technology, (u.å.): Vandets kredsløb [online]. Datablad – vandets circulation, hoh.dk, uden årstal [citeret 2. maj 2013] Tilgængelig på internet: <URL:http://www. hoh.dk/02_processer/kredslob.shtml> USDA (1998): Stream corridor restoration: Principles, processes and prictices [online]. USDA – Natural resources conservation service, 1998, [citeret 7. Maj 2013] Tilgængelig på internet: <URL:http://www.nrcs.usda.gov/Internet/ FSE_DOCUMENTS/stelprdb1044574.pdf> Jensen, M. B. (2013): personlig meddelelse. Professor MSO. Københavns Universitet, Det natur- og biovidenskabelige fakultet, Skov og landskab/Afd. for parker og urbane landskaber, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C. Telefon: 35331790. E-mail: mbj@life. ku.dk.

Næstved Kommune (2012): Klimatilpasningsplan for Næstved Kommune [online] Klimatilpasningsplan, 9. oktober 2012, Næstved Kommune – Center for plan og erhverv [citeret 10. april 2013] Tilgængelig på internet: <URL:http://www.naestved.dk/OmKommunen/ Klima%202012/~/media/C89D0332502D49D3883189F851B7468A.ashx> Siggaard, T. (2013a): personlig meddelelse. Projektchef. Rambøll – Klimatilpasning og Spildevandsplanlægning, Hannemanns Allé 53, 2300 København S. Telefon: 51618450. E-mail: THXS@rambøll.dk Kystdirektoratet & Trafikministeriet (2007): Højvandsstatestikker 2007, Extreme sea level statictics for Denmark, 2007. Bonde, S. (2012): personlig meddelelse. Direktionssekretær. Boligforeningen ØsterBo, Treschowsgade 4, 7100 Vejle. Telefon: 7943 2507. E-mail: sbo@osterbo. dk Siggaard, T. (2012): Sandsynlighed for sammenfald af ekstremer – floodingberegninger, Køge Kommune, 3. december 2012. Vejle Kommune (2010-2013): Klimavision og – strategi for Vejle Kommune, 2010-2013 Vejle Kommune (2013): Klimahandlingsplan for Vejle Kommune, 20102013 Ben-Joseph, E. (2012): Rethinking a lot – the design and culture of parking. 2012 Massachusetts Institute of technology. 1. udgave. Kimmelman, M. (2012): Paved, but still alive. New York Times, 6. januar 2012. Siggaard, T. (2013b): personlig meddelelse. Projektchef. Rambøll – Klimatilpasning og Spildevandsplanlægning, Hannemanns Allé 53, 2300 København S. Telefon: 51618450. E-mail: THXS@rambøll.dk

ILLUSTRATIONSLISTE

HVOR ANDET IKKE ER ANFØRT ER DER TALE OM EGNE BILLEDER ELLER ILLUSTRATIONER

FORORD

LAR-PRINCIPPER

VEJLE

skabe

løsninger, der højner den rekreative værdi

er de interessante problemstillinger der har vakt min interesse. Desuden ses en spændende udfordring i at skabe en løsning, der nytænker området og prioriterer nutidige byplanlæggeres ”grønne” værdier frem for tidligere tiders bil-planlægning. Alt i alt er netop disse tanker udgangspunkt for valget af bacheloropgavens indhold samt udfordringen med at vende problemet med for store regnvandsmængder til et plus for bebyggelsen.

FREMTIDIGE PLANER I OMRÅDET

FORSINKELSE

TRANSPORT

Forsinkelseselementer dækker over bassiner af forskellige slags som våde, tørre eller lukkede. Bassinerne indrettes til at opsamle vandet under regnvejr, hvorefter det langsomt fordampes, hvis ikke det ledes videre. Disse bassiner skal dog kunne rumme store mængder regnvand, eller skal kunne tømmes i løbet af kortere tid, for at sikre ledigt volumen i tilfælde af hurtigt efterfølgende regnskyl (Backhaus, 2012).

Transportelementer er elementer, der transporterer vandet for eksempel væk fra husfacader eller til opmagasineringsområde. Herunder er rendestene med fast bund, rør til underjordisk transport, og trug, der er vegetationsdækkede brede grøfter (Backhaus, 2012).

BRENNTAG

BYGMA OG AUTO EXPRESS

VARMECENTRAL

Som højeste mål stræbes der altså efter at gøre beboere og besøgende i bebyggelsen lige så glade for regnvejr som for solskin.

FREMTIDIGE PLANER

• HavneBo og Kanalhusene opføres

• Havneøen samt sejlsports-faciliteter etableres • Brenntag har forlænget lejekontrakt med 40 år

HAVNEØEN

• Industribygninger langs ”Den grønne kile” nedrives senest i 2018

HAVNEBO OG KANALHUSENE

•

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

www.gogle.com

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

Vejle LAR-katalog

ØSTBYPARKEN

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

Masterplan - havneøen REELLE TRUSLER

AANINGE

DET HYDRAULISKE KREDSLØB VED SKR

RØDKILDEV

Bebyggelsen Østbyparken ligger i Vejle ved Jyllands østkyst. Med sin placering på opfyldt fjordområde ligger bebyggelsen tæt på både hav og centrum, hvilket skaber meget eftertragtede boliger i Vejle by.

HOWS

ADMINISTRSTION

ESG VALLØ

ØSTERLED

EDSG

BEFÆSTELSESGRADER

Vandets naturlige kredsløb er en evig bevægelse og mængden af vand på jorden er stort set uforandret men med vekslende tilstandsformer. Vandet veksler mellem damp når det fordamper fra jordens overflader og til fast form når det fortættes i skyerne og falder som nedbør. Vandet falder som nedbør i form af regn, slud eller sne, og en del vil herefter blive optaget af planter eller nedsive til grundvandet og med dette blive ført ud i havet. En anden del af nedbøren vil fordampe eller ved større regnskyl løbe af terrænet til have, søer eller åer, da jorden ikke kan optage alt vandet. Fra have, søer, åer, planter, mennesker og så videre fordamper vandet, når det opvarmes, af solen eller anden kilde hvorefter det stiger til vejrs og ender som skyer indtil de igen fortættes og falder som nedbør. (Best water technology, u.å.)

PARKVEJ

GARAGER ØRST

TRESC

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

ADE

ØSTERBROGADE

DET HYDRAULISKE KREDSLØB

ØSTBYPARKEN

ADE

Efter tidligere gennemgang af kriterier for vandstandsstigninger og sammenfald af ekstremhændelser konkluderedes det, at der ikke var grundlag for at inddrage disse hændelser i denne opgave. De forventede farer reduceres altså og et revideret problemkort er efterfølgende sådan

GADE

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

I dispositionsforslaget medregnes altså vandmængder i form af nedbør faldet på grunden samt bagvand faldet på tilstødende arealer nordfor. Der tages samtidigt højde for høj grundvandstand.

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

kort.arealinfo.dk

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

ØSTBYPARKEN

12,792 ha · 0,30 · 17,54 m -6/s · 10 = 673,12 L/ s

673,12 L/ s · 10 min · 60 sek / 1000 = 403,87 m 3 Der er altså tale om en tilstrømning til den nordlige del af bebyggelsen på 403,87 m 3. Samlet volumen for hele området bliver 403,87 m 3 sammenlagt med 523,33 m 3 der giver et totalt

Med 5 minutters regnintensitet svarer dette til et volumen:

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

kort.arealinfo.dk BEPLANTNINGSPRINCIPPER

ÅRS-HÆNDELSER OG PLAN A OG B

Vejle ligger i tunneldalen Vejle Ådal, der blev dannet under sidste istid (Skov og naturstyrrelsen et al. ), hvilket gør, at byen på to sider flankeres af stejle skråninger. Østbyparken ligger for foden af den nordlige dalskrænt.

- Opført etapevis mellem 1942 og 1965 - Mellem 4 og 6 etager

HAVSPEJLSSTIGNINGER

AREAL

- Samlet areal: 14,28 ha

BEBYGGELSEN

Ud over Vejles tidligere nævnte placering i bunden af en dal, gør byens beliggenhed ved fjorden den også sårbar overfor oversvømmelser fra havsiden. Klimaændringer, grundet global opvarmning, medfører havspejlsstigninger over hele verden. Der er dog stor uenighed om, hvor stor en sådan vandstandsstigning bliver i løbet af dette århundrede på grund af usikkerheder om afsmeltning fra gletsjere og iskapper, og hvorvidt det kompenseres af landhævning. Danmarks Metrologiske Institut vurderer, at havvandstanden vil stige med 0,3 – 1,0 m i samme periode, hvor Arktisk Råd siger op til 1,6 m i år 2100. FN’s Internationale Klimapanel, PCC, vurderer, at den vil stige op til 0,6 m i samme periode

- 1100 lejemål

(Næstved Kommune, 2012). Da disse forudsigelser alle er forskellige, anvendes en vurdering om, at stigningen i havvandstanden vil være 0,5 m om 50 år og 1,0 m om 100 år (Siggaard 2013a, personlig kommunikation). Disse forudsigelser udvælges, da andet anvendt materiale i denne opgave, er fra samme kilde, der gennem arbejdet med den egentlige opgave i Østbyparken, er fokuseret på netop dette område.

BEPLANTNINGSLISTE

BEPLANTNINGSPRINCIPPER I bebyggelsen ses generelle tiltag, men grundet den oplevede forskellighed og opdeling implementeres også varierende LAR-principper i de forskellige områder.

Med kajkantens nuværende beliggenhed i kote 2,0 / DVR90 vil generelle havspejlsstigninger ikke blive et problem inden for de næste 100 år. Dette er dog ikke en sikkerhed, da der nemt kan stå vand højere end middelvandstanden ved forhøjet vandstand eller ekstremvandstand.

GENERELT

(Staldgaardsgade i Vejle, 1941)

- 50 % af beboerne er over 50 år

samt bidrage med til en naturlig differentiering af græsarealerne, så de ikke opleves store og monotone som oprindeligt. Som et yderligere tiltag hertil er også mindre forhøjninger placeret rundt i området. ud

tryk

Flerstammede rød-el indplantes mellem de nuværende opstammede bytræer for at skabe et vildere udtryk, samt give mulighed for beplantning i vejbede,trug og regnbede, da denne art tåler vand ved rødderne. Overordnet ledes vand fra hele bebyggelsen med det naturlige terræn mod fjorden, hvor det udledes.

BLOKBEBYGGELSEN

KARRÉ-RUM

GRÆSSER

- Varierende græsarter plejet som henholdsvis - Brugsplæne - Fælledgræs - Naturgræs - Miscanthus sinensis

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

www.østerbo.dk

kort.arealinfo.dk

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

picasaweb.google.com

vejlewiki.dk

Elefantgræs - Carex grayi Morgenstjernestar

TRÆER

- Alnus glutinosa Rød-el

STAUDER

- Iris pseudacorus Gul iris - Osmunda regalis

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

www.google.com REDUCERET VANDMÆNGDE

PARKERINGSPLADSEN SOM SEKUNDÆR DESIGNPARAMETER

REDUCERET VANDMÆNGDE

”

EU’S OVERSVØMMELSESDIREKTIV

Det vurderes, at der er omkring 600.000.000 personbiler i verden i dag, som i gennemsnit står stille 95 % af tiden (Ben-Joseph, 2012). Dette resulterer i et så enormt behov for parkeringspladser til at opretholde det krævede serviceniveau, vi ser mange steder i verden at op mod en tredjedel af nogle amerikanske byer består af parkeringspladser (Kimmelman, 2012). Mange boligbebyggelser er i dag også kun interessante for tilflyttere hvis der medfølger minimum én parkeringsplads pr. bolig. Denne asfalt-jungle er altså på en og samme tid genstand for både glæde grundet bekvemmeligheden ved nem biltransport men samtidig også for megen had på grund af deres ofte kedelige, fantasiløse og monotone udformning. Principperne for planlægning af parkeringspladser har ikke ændret sig siden 1950’erne (BenJoseph , 2012) og der er kun kommet flere biler færre biler men dette er urealistisk og der

Som det ses på figur O.O, er størstedelen af Vejle By truet. Blot for bebyggelsen Østbyparken er der tale om at sikre samfundsmæssige værdier for 1-2 milliarder (Boligforeningen ØsterBo, 2012), hvor dette tal vil mangedobles for hele det udpegede område. Klimatilpasning skal i de kommende år altså både sikre beboere mod gener, men samtidigt også sikre samfundsmæssige værdier og undgå store ødelæggelser. Simple, men dyre, løsninger kan være udvidelser af ledningsnettene, så rør til afledning af vandet får større kapacitet. Der kan tværtimod tænkes i andre retninger ved at udnytte det ekstra regnvand, og de værdier det kan medføre ovenpå jorden i form af grønne arealer, varieret planteliv og ikke mindst øget rekreativ værdi.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

PARKERINGSPLADSEN SOM SEKUNDÆR DESIGNPARAMETER

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

”

Udpegning af risikoområder

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

www.nytimes.com

14,28 ha · 0,35 · 24 m -6/s · 10 = 1199,52 L/ s 1199,52 L/ s · 5 min · 60 sek / 1000 = 359,86 m 3 I forhold til tidligere det beregnede volumen på 523,33 m 3 ses en betydelig reducering.

Klimaet ændrer sig over hele verden, og Danmark oplever i disse år store forandringer i nedbørsmængderne. Der vil oftere og oftere ses regnskyl så store og kraftige, at de eksisterende kloaksystemer ikke kan følge med. Dette skaber oversvømmelser af kældre og veje, der er skyld i skader, der har store omkostninger for både boligejere og kommuner. Klimatilpasning er derfor et varmt emne i disse år for at sikre både beboere, kommuner og samfundsværdier fra de ødelæggende oversvømmelser. Der er som tidligere nævnt mange forskellige metoder til at sikre sig mod skybrud eller ekstremregne - alle med varierende omfang og virkning. Problemerne kan afhjælpes med helt simple midler som lokal terrænregulering omkring kældernedgange, helt løses med langt større indsatser som udvidelse af ledningsnet eller ved ny planlægning efter principperne for lokal afledning af regnvand – LAR. Bebyggelsen Østbyparken har allerede forsøgt sig med mindre tilpasninger som forhøjninger af skakte ved kældernedgange. Dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, da der stadig er problemer med oversvømmede kældre og vand på græsarealer, da vandmængderne ikke kun kommer fra egne områder. Der er altså brug for større indsatser, som for eksempel LAR - tilpasning. Disse principper vil være ideelle i Østbyparken, da

fra omkringliggende områder tilføres mere vand, end der falder på grunden. Den ligger samtidig tæt på en recipient som havet, hvor der ved helt store regnskyl kan udledes direkte til Vejle Fjord. Da der alligevel skal laves ændringer i terrænet medtænkes nutidige løsninger på tidligere tiders planlægning efter biltrafikken.

den

Teknologisk institut

LAR er forkortelsen for lokal afledning af regnvand, der omfatter principperne, hvor traditionelle lukkede kloaksystemer suppleres med, eller helt erstattes af, forskellige løsninger, der håndterer vandet på andre måder. LAR bygger på tanken om, at regnvand er en ressource, der kan skabe øget rekreativ værdi og biodiversitet på nedfaldsstedet. Afledning af regnvandet har ud over den rekreative effekt mange andre værdier. De reducerede afledte regnmængder til ledningsnettet bevirker, at både kloakker og rensningsanlæg belastes mindre, og oversvømmede kældre oftere undgås. Der skabes bedre forhold for vegetation og en større forståelse af de økologiske processer, da vandets kredsløb synliggøres. Ydermere kan der spares penge på at anvende opsamlet nedbør til at vaske biler, eller til at vande haver i tørre perioder etc. (A/B Vilhelm Thomsens Allé et al. u.å.; laridanmark, 2013) Løsninger med komplet afkobling af regnvand fra spildevandsforsyningens ledningsnet kan ofte resultere i en tilbagebetaling af dele af tilslutningsbidraget. For Østbyparkens vedkommende vil der være tale om en tilbagebetaling af 40% af tilslutningsbidraget, samt en eventuel vinding i fremtiden hvis der også indføres betaling for afledning af regnvand, og ikke kun spildevand, som det er tilfældet i dag.

PLANUDSNIT 1 : 250

VEJLE FJORD BROEN

JERNBANE

LYSTBÅDEHAVN

VEJLE FJORD

”DEN GRØNNE KILE”

RØDKILDE GYMNASIUM ROKLUB ”BØLGEN”

ÅDALSKRÆNT

”SORTE-STIEN”

INDUSTRI

KIRKEGÅRD

FØTEX

DE 5 LAR-PRINCIPPER

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

PLANUDSNIT

OMRÅDET OMKRING ØSTBYPARKEN

HVAD ER LAR

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

www.google.com

KLIMATILPASNING

Vandet løber på terræn

Det samlede areal er stadig de 14,28 ha og intensiteten den samme, men befæstelsesgraden nedsættes. Den ændrede udregning vil se ud som følgende:

The right to have access to every building in the city by private motorcar in an age when everybody possesses such a vehicle is the right to destroy the city

til siden da. Den enkle løsning ville være at købe

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

skal derfor tænkes mere kreativt og tilføre den velkendte flere og nye anvendelser og funktioner. Det er altså på tide at gentænke parkering med en mere arkitektonisk, æstetisk, miljømæssigt eller alle aspekter samlet. Den amerikanske arkitekturkritiker, Lewis Mumford, udtalte for ca. 50 år siden ”The right to have access to every building in the city by private motorcar in an age when everybody possesses such a vehicle is the right to destroy the city” (Kimmelman, 2012). Mumford så allerede dengang hvad planlægning på bilens præmisser kan gøre ved et byområde som det i dag tydeligt kan ses i Østbyparken. Kombinationen af områdets bygningsstruktur og prioriteringen af nærhed til parkering har skabt et område uden tanke på de udendørs opholdsarealer der har fået sekundær betydning i modsætning til nutidens planlægningsidealer.

Vandets strømningsveje i Østbyparken. Så vidt muligt er områdets terræn bevaret og udnyttet, men enkelte steder er forhøjninger gennemgravet af trug.

GRØNNE HALVTAGE

OMRÅDET OMKRING ØSTBYPARKEN

BEBOERNES ØNSKER

I bebyggelsens nærområde finder man forskellige tilbud. Udpegede faciliteter tænkes at kunne have betydning for udformningen af dette projekt.

Det er i dag hovedsageligt dagplejere og børnebørn, der bruger områdets legepladser. Rødkilde gymnasiums (Se afsnit Æ.Ø – Området omkring bebyggeLsen for kort) elever går i dag gennem bebyggelsen, hvor de smider affald, og bruger den som rygeområde, hvorefter der ligger cigaretskodder. De fremkomne ønsker er få, men da andre alternativer ikke er mulige, bruges disse. Efter registreringer og analyser suppleres ønskerne med egne målsætninger, som baserer sig på disse observationer.

INDKØRSLER

Tilkørsler til parkeringspladser føres via integrerede broer over vejbedene.

UDNYTTELSE AF M2

STENKISTER

De tidligere nævnte stenkister under jernbanevolden leder en lind strøm af vand ud i de nordligste vejbede, hvorefter det løber under Rødkildevej og langs bebyggelsen mod fjorden.

SPÆNDENDE CYKELSTI

RENDER OG REGNBEDE

Fra parkeringspladserne sammenkobles regnbede og grønne render sammen med vejbedene via åbninger under fortovene.

OPSTUVNING PÅ P-AREALER

DEVEJ

I 2007 indførte EU et oversvømmelsesdirektiv, der pålagde medlemslandene at planlægge for ekstreme oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og fjorde, ”som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi” (Miljøministeriet et al , 2011, s. 5, l. 3-4). Danmark var derved forpligtet til at udpege områder med stor risiko for oversvømmelser fra havet, vandløb eller en kombination af disse. Østbyparken samt størstedelen af Vejle By blev som forventet udpeget som risikoområde. (Miljøministeriet et al , 2011).

STRØMNINGSVEJE

INSPRIATIONSBILLEDER

Som følge af arealernes ændrede disponering ændres forholdet mellem befæstede og ubefæstede arealer. Målet om at gøre bebyggelsen grønnere er lykkedes, da befæstelsesgraden er faldet til kun 35% , hvilket bevirker, at der skal laves nye beregninger for regnmængderne, der skal håndteres i området.

RØDKIL

ØSTBYPARKEN

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

14,28 ha · 0,509 · 24 m -6/s · 10 = 1744,45 L/ s

Med disse informationer beregnes nedbørsvolumenen der tilløber Østbyparken fra oplandet til at være:

Med 10 minutters regnintensitet svarer dette til et volumen:

VEJLE ÅDAL EJENDOMMENE

Med en beregningsmode der siger ha · befæstelsesgrad · 10 fås regnmængderne i L/s for hele området. Dette ganges med minutter samt sekunder og deles til sidst med 1000 hvorved det fås i kubikmeter. (Siggaard 2013b, personlig kommunikation) For Østbyparken vil udregningerne se sådan ud:

USDA - Stream corridor restoration

BILLEDER FRA OMRÅDET

Østbyparkens samlede areal er 14,28 ha og har en befæstelsesgrad på 50,9%. for Østbyparken bruges regnintensiteten for 5 minutter ved en 5-års hændelse der er 24,00 m -6/s.

REELLE TRUSLER

1744,45 L/ s · 5 min · 60 / 1000 = 523,33 m 3

SIDDEPLADSER

INSPIRATIONSBILLEDER

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

www.krak.dk

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

CASE - STUDIE, ØSTBYPARKEN

www.google.com

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

SKITSEPROCES - UDSNIT

3. Samlet grønt

6. Forskellige beplantningsudtryk

I første del af skitseringsfasen blev der afprøvet ideer om et samarbejde med undervisnings- og oplevelsescentret Økolariet i Vejle - en "undervisningssatellit" for eksempler på forskellig "bynatur".

1. Løsning på trykledning 4. Samarb. med Økolariet

2. Smmenkobling med området

5. "Satellitten" - undervisningstilb. 7. Detaljeideer

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

Ideen om samarbejde med Økolariet skrinlægges og der fokuseres mere på bebyggelsen og LAR-løsninger. Grundet oplandet nordfor bebyggelsen sættes der fokus på Rødkildevej. Som endnu et fokuspunkt tilføjes parkeringsproblematikken. 8. Rødkildevej -profil

9. Sammenhændende grønt i karréer 10. Fokus på parkering

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

31.1 Kolding

31.2 Kolding

Dataperiode: 17,2 år

Weibull fordeling

Højvandsstatistikker 2007

BILAG 1

BILAG

Højdesystem: DVR90 Ident 23322 (DMI) Dato/rev. : 01.11.2007

Statistiske middeltidsvandstande 100 år, 50 år og 20 år VS100 = 183 cm med spredning 19 cm VS50 = 174 cm med spredning 16 cm VS20 = 161 cm med spredning 12 cm Ved at rangordne de målte ekstremer kan 1 års vandstanden bestemmes til: VS1 = 106 cm

Datagrundlag Data for perioden 01.01.1986 til 04.12.2006 leveret af Kolding Havn og DMI. Manglende data: Data for perioden 1996 til 1999 er udeladt.

Statistisk analyse Som ankomstfordeling er benyttet en Poissonproces med intensitet λ = 1,279 hændelser per år og som højdefordeling er benyttet en trunkeret Weibull fordeling med afskæringsniveau γ = 102 cm, parameter α = 1,248 og parameter β = 124,851.

Korrektion af vandstandsdata i forhold til middelvandstandsniveau På grund af land- og havspejlsbevægelser sker der på denne lokalitet en stadig relativ stigning af middelvandspejlsniveauet. I perioden 1891 til 1990 har stigningen været på 10 cm. Dette er også forskellen mellem DVR90 og DNN, se afsnit 2.3. Ekstremvandstandene er ”renset” for indflydelsen fra den stigende middelvandstand, idet de med 1990 som basisår er korrigeret henholdsvis bagud og fremad i tid, så det er vandstanden i forhold til det pågældende års middelvandstand, der indgår i beregningerne. Se nærmere i afsnit 2.3.

Bemærkninger Data for perioden 1996 til 1999 eksisterer, men er udeladt af IT-tekniske årsager.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

146

Afskæringsniveau 102 cm Dato/rev. : 01.11.2007

Hændelseskvantil med 95% konfidensgrænser

VS100 180 VS50

VS20

160

140

120

100 100

120

140

160

180 Teoretiske kvantiler

147

Frekvensfunktion

Højeste vandstande

Højvandsstatistikker 2007

31.4 Kolding

Middeltidsafstand, År

Standardafvigelse Frekvensfunktion for højvande, Weibull fordeling

01.01.1986 - 04.12.2006 Dato/rev. : 01.11.2007

DATO 21. februar 1993

DNN (cm) 166

DVR90 (cm) 156

TRENDFRI (cm) 156

1. november 2006

162

152

150

30. november 1988

157

147

6. december 2003

157

147

146

21. februar 2002

155

145

144

28. november 1989

150

140

20. december 2001

145

135

134

13. januar 1987

137

127

7. december 1989

134

124

2. januar 2002

133

123

122

2. november 1988

128

118

11. december 1987

126

116

5. april 1989

126

116

16. november 2001

125

115

114

25. december 1988

121

111

25. november 1987

120

110

19. januar 1992

119

109

3. december 1986

116

106

30. december 1986

116

106

7. februar 1987

116

106

23. november 2004

117

107

106

14. marts 2002

115

105

104

100

120

140

160

180

200

220

240

260

100

1000

Dato/rev. : 01.11.2007

Vandstand i forhold til DVR90 cm

Højvandsstatistikker 2007

31.3 Kolding

148

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

149

BILAG 2

BILAG

BILAG 1

Tidligere undersøgelser har vist at der ikke er korrelation mellem ekstremregnhændelser og stormflodshændelser i de indre danske farvande /1/. Denne viden anvendes i det efterføglende.

S A N DS Y N LI GHE D F O R S A MM EN FA L D A F

Figur 1er plottet vandstandsniveauer over 12 timer ved Københavns Havn, sammenholdt med SVK Regnmåleren ved Tårnby Pumpestations 12 timers nedbørssum.

E K S T RE M E R Projekt Kunde Notat nr. Dato

Floodingberegninger, Køge Kommune Energiforsyningen, Køge 01 2012-12-03

Til Fra Kopi til

Frands Hansen Thomas Siggaard CNN

Stormflodshændelser i Danmark vurderes at have indvirkning på afløbssystemet i perioder fra 9 – 24 timer. Det antages således i det efterfølgende at såfremt en ekstremregnhændelse og en stormflod sker inden for det samme døgn, kan disse have samlet indvirkning på afløbssystemet. En sådan antagelse er forventelig til den konservative side, når der tales om sikkerhed.

Gentagelsesperiode for sammenfald af ekstreme hændelser

Ved den hydrauliske sårbarhedsanalyse af Køge kommune, ønskes det udover analyse af sårbarheden ved forskellige ekstremregnshændelser også undersøgt hvor sårbar Køge Kommune er for stormflodshændelser, hvilket afdækkes ved en kystsårbarhedsanalyse. Grundet sin kystnære beliggenhed har det vist sig at områderne omkring Køge og Herfølge by i høj grad er sårbare for vandstandsstigninger som må forventes i løbet af de næste 100 år. Dette giver en ny problemstilling, da havmiddelvandstanden ud for Køge forventes at stige med mindst 1 m over de næste 100 år. Nærværende notat omhandler hvad den statistiske gentagelsesperiode er for at en ekstremregnhændelse forekommer samtidig med en stormflod. Nedenstående antagelser omkring forekomst af hændelser er generelle antagelser, idet der ikke findes noget statistisk bearbejdet materiale herom. Resultaterne skal således tages med et hvis forbeholdt.

Ligelig årlig fordeling af hændelser Såfremt det antages at ekstremregnhændelser kan forekomme med lige stor sandsynlighed i løbet af året, og det samme er gældende for stormflodshændelser, vil sandsynligheden, for at en stormflod forekommer samme dag som en ekstremregnshændelse, på en given dag være: �� × �� Hvor: �� =

��

Korrelation mellem ekstremregn og stormflod

��

Vandstand middel over 12 h [m DNN] Københavns Havn

Vandstand kontra regn 1,2

�� = �� × ��

1 0,8

Regn

Storm-

Statistisk gentagel-

Regn

Storm-

[år]

flod [år]

sesperiode [år]

[år]

flod [år]

Statistisk gentagelsesperiode [år]

1/12

1/4

36,000 72,000

1/2

180

144,000

360

360,000

720

100

720,000

1,800

1/12

1,500

3,600

1/4

4,500

7,200

1/2

9,000

18,000

18,000 36,000

100

36,000

1/12

150

90,000

1/4

450

180,000 360,000

1/2

900

1,800

900,000

3,600

100

1,800,000 3,000

9,000

1/12

100

18,000

1/4

100

9,000

36,000

1/2

100

18,000 36,000

90,000

100

180,000

100

72,000

1/12

600

100

180,000

1/4

1,800

100

360,000

1/2

3,600

100

720,000

7,200

100

1,800,000

14,400

100

3,600,000

Således vil sandsynligheden for at en ekstremregn med 1/12 års gentagelsesperiode, falder samtidig med en 1 års stormflod være:

0,6 0,4

�� =

0,2

-0,2

Sandsynligheden for at begge hændelser indtræffer en given dag Frekvensen af hændelse 1 (f.eks. ekstrem regn) [hændelser per år] Frekvensen af hændelse 2 (f.eks. oversvømmelse) [hændelser per år] Antal dage per år [dage] (sættes til 360)

Sandsynligheden for at der på en vilkårlig dag i året indtræffer sammenfald er:

1,4

Tabel 1 Beregnet statistisk gentagelsesperioder ved forskellige regn og stormflodshændelser(gentagelsesperioder angivet i år).

12 1 1 × × 360 => �� = 360 360 30

I realiteten er der ikke en statistisk ligelig fordeling af ekstremnedbør og stormfloder i Danmark. Ekstremhændelserne falder normalt fra start juni til ultimo september, mens stormfloder normalt finder sted september-januar, begge måneder incl.

Hvilket svarer til en statistisk gentagelsesperiode på 30 år.

-0,4

Det er således i dag en mindre sandsynlighed for at begge hændelser sker samtidig, da overlappet mellem de to hændelsesforløb er forholdsvis smalt. I fremtiden forventes klimaforandringer dog at rykke de to ”vinduer” nærmere hinanden, idet ekstremregn i fremtiden forventes at kunne falde frem til slutningen af oktober, og stormfloder i fremtiden forventes at indtræffe fra august-september.

Nedenfor er angivet den statistisk beregnede gentagelsesperiode for forskellige sammenfald af ekstremregn og stormflod.

-0,6 -0,8 Regn sum pr. 12 h [mm], 30351 Tårnby Pumpe station P4

Figur 1 Vandstand (Københavns Havn) kontra nedbørssum (Tårnby Pumpestation) over 12 timer for perioden 1990-1998.

1/7

Rambøll Danmark A/S CVR-NR 35128417 Medlem af FRI

100 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

2/7

Vægtet årlig fordeling af hændelser

3/7

�� =

�� × ×� ��

Tabel 2 Beregnet statistisk gentagelsesperioder ved forskellige regn og stormflodshændelser(gentagelsesperioder angivet i år) under antagelse af at regnhændelserne falder fra juni til medio september, og stormfloderne sker fra september til februar.

Hvor:

��

Sandsynligheden for hændelse 1 og hændelse 2 summeret over alle dage i overlapsperioden Frekvensen af hændelse 1 (f.eks. ekstrem regn) [hændelser per år] Frekvensen af hændelse 2 (f.eks. oversvømmelse) [hændelser per år] Frekvensperiode af hændelse 1 [dage]. Frekvensperiode af hændelse 2 [dage] Overlappet mellem de to perioder [dage]

Statistisk genta-

Regn

Stormflod

Statistisk genta-

[år]

gelsesperiode [år]

[år]

gelsesperiode [år]

Regn

Stormflod

Statistisk genta-

Regn

Stormflod

Statistisk genta-

60,000

[år]

gelsesperiode [år]

[år]

gelsesperiode [år]

1/4

150

120,000

1/12

30,000

1/2

300

240,000

1/4

60,000

600,000

1/2

150

120,000

1,200,000

300

300,000

600

100

600,000

600

1,200

100

12 1 1 �� = × × 15 => �� = 105 180 105

1/12

6,000

1/4

12,000

1/2

15,000

30,000

60,000

250

150,000

750

300,000

1/2

1,500

600,000

3,000

1,500,000

6,000

100

3,000,000

15,000

1/12

100

5,000

30,000

1/4

100

15,000

60,000

1/2

100

30,000

150,000

100

60,000

100

300,000

100

120,000

1,000

100

300,000

1/4

3,000

100

600,000

1/2

6,000

100

1,200,000

12,000

100

3,000,000

24,000

100

6,000,000

Nedenfor er angivet den statistisk beregnede gentagelsesperiode for forskellige sammenfald af ekstremregn og stormflod med ovenstående antagelser omkring sammenfald.

��

5/7

1,500

1/12

1,250

3,000

1/4

3,750

6,000

1/2

7,500

15,000

15,000 30,000

100

30,000

1/12

125

75,000

1/4

375

150,000 300,000

1/2

750

1,500

750,000

3,000

100

1,500,000 2,500

7,500

1/12

100

15,000

1/4

100

7,500

30,000

1/2

100

15,000 30,000

75,000

100

150,000

100

60,000

1/12

500

100

150,000

1/4

1,500

100

300,000

1/2

3,000

100

600,000

6,000

100

1,500,000

12,000

100

3,000,000

Konklusion Alt afhængig af i hvor stor grad man stoler på de indledende betragtninger omkring hændelsesvinduet for ekstremregn og stormflodshændelser, kan sandsynlighederne angivet i kapitel 3 anvendes.

Regnes der i stedet for sandsynligheden for at der vil være sammenfald i regnhændelser og stormflod om 100 år, forventes beregningsinputtet af være:

Svarende til en 105 års gentagelsesperiode.

4/7

7,500

3,000

1/12

Og sandsynligheden vil være:

2,500

1/4

Sandsynligheden for hændelse 1 og hændelse 2 summeret over alle dage i overlapsperioden 12 Juni - september = 120 dage 1 September – januar = 180 dage 30 dage

5 10

1/12

Hvis der kigges på den statistiske sandsynlighed for at en 1/12 års regnhændelse sker samtidig med en 1 års stormflod i dag, vil følgende tal skulle anvendes:

Tabel 3 Beregnet statistisk gentagelsesperioder ved forskellige regn og stormflodshændelser(gentagelsesperioder angivet i år) under antagelse af at regnhændelserne falder fra juni til ultimo september, og stormfloderne sker fra september til februar.

100

Sandsynligheden for hændelse 1 på en given dag i periode 1 er f1/t1, tilsvarende for hændelse 2 på en given dag i periode 2 f2/t2

��

Stormflod

[år] 1/12

Det antages således at når der forekommer flere hændelser per år indtræder alle hændelser i den opgivne periode og ingen hændelser udenfor

��

Regn

1 September – Februar = 180 dage 90 dage

��

Sandsynligheden for at en ekstremregn falder samtidig med en stormflod skal således regnes ud i to tempi, hvor de to sandsynligheder vurderes i forhold til det tidsvindue som begge hændelser kan ske indenfor:

Sandsynligheden for hændelse 1 og hændelse 2 summeret over alle dage i overlapsperioden 12 Juni - oktober = 150 dage

Det anbefales dog at den konservative betragtning beskrevet i kapitel 2 anvendes til bestemmelse af gentagelsesperioden. For at foretage mere detaljerede analyser er det nødvendigt at kigge på de præcise fordelinger for både regn og oversvømmelse både i udbredelsen over året og i forhold til alvorligheden af hændelseren. F.eks. er det afgørende hvor meget mere alvorlig en 10 års hændelse er i forhold til en 1års. Ligesom det er vigtigt om de mest alvorlige hændelser altid indtræder på bestemte årtider. 6/7 5.

Referencer /1/ Ørestadsselskabet Københavns Vand. Oversvømmelsesrisici i Ørestad City som følge af regn. CNN/TNBX – Rambøll Danmark A/S. 2001.

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

101

BILAG 3

BILAG

en hyppigere forekomst og en tiltagende intensitet af skybrudshændelser, er der flere gange inden for en kort årrække oplevet omfangsrige skader på bygninger og infrastruktur, grundet den manglende evne til at kunne håndtere skybrud.

DESIGNKRITERIER FOR KLIMASIKRING AF ØSTERBYPARKEN Projekt Kunde Notat nr. Dato

Klimasikring af Østerbyparken ØsterBO 01 21-02-2013

Til Fra Kopi til

ØsterBO, GBL Thomas Siggaard -

I lyset af dette er Vejle kommune derfor påbegyndt arbejdet med en decideret klimatilpasningsplan. Foruden en stillingtagen og plan for klimasikringen, vil planen indeholde en plan for håndteringen af skybrudshændelser og andre hændelser (f.eks. forhøjet vandstand i åer) der vil kunne sende vandmasser fra byen ned til havnen, ligesom der udarbejdes en plan for håndteringen af stormfloder.

Indledning Østerbyparken i Vejle, er i dag plaget af at der under kraftig regn (ofte kombineret med højvande eller kraftig blæst ind i bugten), ikke kan aflede spildevand, og der i stedet sker en opstuvning fra dele af kloaksystemet til kvarterets kældre og terræn. For at imødekomme dette har ØsterBO sikret de mest udsatte kældre med højvandslukker, samt hævet terrænet omkring disse kælderskakte, således at vandet fra kloak el. lign. ikke kan trænge ind i kældrene.

Dato 21-02-2013

Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S

Placeringen af Østerbyparken tæt ned til havnen i Vejle, med det meste af Vejle by placeret opstrøms for kvarteret, kan det forventes at der ved fremtidige skydbrudshændelser ville skulle håndteres større vandmængder end blot disse der afledes fra Østerbyparkens egne arealer. Det er derfor målsætningen at skybrudssikringen af Østerbyparken sker i tæt samarbejde med Vejle Kommune og Forsyning, således at sikringen udarbejdes og udtænkes på en sådan måde at klimasikringen og byudviklingen af resten af Vejle indarbejdes i løsningen.

T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Med udsigten til at klimaforandringerne i fremtiden vil medføre en forøget havvandstand, og kraftigere dimensionsgivende regn samt en øget årsmiddelnedbør, har Vejle kommune og spildevandsforsyning igangsat arbejdet med at udarbejde en plan for hvordan disse imødekommes bedst muligt. I den forbindelse ønsker ØsterBO at bidrage til en klimasikring ved at implementere en lokal håndtering af afledt regnvand fra Østerbyparkens befæstede arealer.

Åer i oplandet Ved implementeringen af ovenstående i klima- og skybrudssikringen af Østerbyparken opnås en række økonomisk og samfundsmæssige gevinster for kommune og beboere. Endvidere er det målsætningen af klima- og skybrudssikringen sker på en sådan måde at denne indarbejdes på en rekreativ og æstetisk forskønnende måde i kvarterets område.

Håndteringen af klimaforandringerne fra nedbør opdeles i to dele; Klimasikring og Skybrudssikring. Klimasikringen tager udgangspunkt i håndteringen af den stigende årsmiddelnedbør (en forøgelse på 30 % over de næste 100 år). For at sikre at kloakanlæg i fremtiden kan leve op til det nuværende serviceniveau er det nødvendigt enten af afkoble nok arealer til at mindske tilstrømningen til kloakker i samme grad som nedbøren stiger, eller alternativt bygge større kloakanlæg.

Ved at udarbejde en samlet løsning for både klima- og skybrudssikringen i samarbejde med Vejle kommune og forsyningen, opnås en række fordele for alle parter, bl.a. kan nævnes at:  Der ved en implementeringen af en skybrudsløsning der håndterer regnvand fra "normale" hændelser, opnås en samlet drifts og anlægsomkostning der er lavere for alle parter  Ved indarbejdelse af vand i Østerbyparkens bybillede, opnås en forskønnende effekt af området  ØsterBO opnår en potentiel stor økonomisk gevinst, dels ved at kunne dokumentere klimasikringen i forsikringsøjemed, dels ved en tilbagebetaling af tilslutningsbidrag (begrænset gevinst) og ved en potentiel fremtidig besparelse ved formindsket afledning af afledt regnvand til kloakforsyningens kloaksystem

Foruden den stigende nedbørsmængde, vil der i fremtiden optræde mere kraftige og voldsomme ekstreme regnhændelser (såkaldte skybrud). Historisk set er kloakanlæg ikke dimensioneret for at kunne håndtere sådanne hændelser. I stedet har man accepteret at der engang hvert 5-10 år har løbet (kloak)vand på terræn. Grundet

1/5

102 ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

Målsætning Det er målsætningen at Østerbyparken i fremtiden selv håndterer al regnvand afledt fra egen grund, og at 95 % af al årsmiddelnedbøren renses lokalt, inden det udledes til Vejle havn eller banen grøften løbende parallelt med Østerbyparkens nordlige side. Dette svarer til at en 5 års regnhændelse skal kunne opmagasineres eller forsinkes på Østerbyparkens arealer. Ved forekomsten af kraftigere regnhændelser, er det målsætningen at disse kan afledes på en måde, så der hverken sker skade på bygninger, materiel eller personer.

Rambøll Danmark A/S CVR-NR 35128417 Medlem af FRI

2/5

Samarbejdet mellem kommune, forsyning og ØsterBO giver mulighed for at indarbejde den overordnede byplanlægning ind i klima- og skybrudssikringen af Østerbyparken, hvorved der skabes økonomiske genvinster for alle tre parter



Designkriterier



Den lokale håndtering af regnvand i Østerbyparken, baseret i udgangspunktet, på lokal opmagasinering af regnvandet i åbne bassiner, og afledning herfra til en central renseløsning (sand- og oliefilter), før udledning til recipient. Da det er målsætningen at en 5 års regnhændelse kan håndteres og renses inden udledning til recipient, dimensioneres bassinanlæg således at en 5 års regnhændelse med en varighed på 10, 30 og 60 minutters varighed kan opmagasineres uden afledning til recipient. Nedenfor er listet de dimensionsgivende intensiteter og volumener for regnhændelser ved forskellige gentagelsesperioder. Tabel 1 Dimensionsgivende regnintensiteter for Østerbyparken, baseret på SVK regnmåler nr. XXXXX. Volumener er beregnet på en antaget befæstet areal på XX ha.

Gentagelsesperiode

Regnintensitet [5

Samlet volumen for

min]

Østerbyparken [m3]

15,67 19,13

1.635 1.952

24,00 27,92

2.439 2.868

32,05 37,87

3.357 4.109

100

42,54

4.771

1 2 5 10 20

4/5

3/5

Opland 1 2 3 4

Areal Befæstet [ha] areal [ha] 0.23 0.09 0.18 0.15 0.71 0.45 0.48 0.25

Volumen af nedbør listet efter gentagelsesperioder [m ] 1 år 2 år 5 år 10 år 20 år 50 år 100 år 19 23 29 34 40 49 57 33 39 49 58 67 83 96 102 122 152 179 209 256 297 57 68 85 100 117 144 167

Volumen af nedbør listet efter gentagelsesperioder [m ] Areal Befæstet Opland [ha] areal [ha] 1 år 2 år 5 år 10 år 20 år 50 år 100 år Designkriterier 1 0.23 0.09 19 23 29 34 40 57 Den lokale håndtering af regnvand i Østerbyparken, baseret i udgangspunktet, 49 på lokal op2 0.18 0.15 33 39 49 58 67 83 96 magasinering af regnvandet i åbne bassiner, og afledning herfra til en central renseløsning 3 og0.71 0.45 102til recipient. 122 152 179 209 256 297 (sandoliefilter), før udledning 4 er0.48 0.25at en 5 års 57 regnhændelse 68 85 håndteres 100 og 117 144 udledning 167 Da det målsætningen kan renses inden 5 0.18dimensioneres 0.11 bassinanlæg 24 29 42 49 med60 70 til recipient, således at 36 en 5 års regnhændelse en varighed 6 300.43 0.19 varighed 42 kan opmagasineres 50 63 uden74 106 123 på 10, og 60 minutters afledning86til recipient. 7 0.50 0.36 82 98 122 143 168 205 239 Nedenfor er listet de dimensionsgivende intensiteter for 80 regnhændelser ved 8 0.22 0.17 39 47 58og volumener 68 98 114 forskellige gentagelsesperioder. 9 0.37 0.20 45 53 67 78 92 112 130 10 0.46 0.19 42 50 63 74 87 106 123 Tabel 1 Dimensionsgivende regnintensiteter for Østerbyparken, baseret på SVK regnmåler nr. XXXXX. Vo11 0.49 0.24 55 65 81 96 112 137 159 lumener er beregnet på en antaget befæstet areal på XX ha. 12 0.57 0.24 54 64 80 94 110 135 157 Gentagelsesperiode Regnintensitet [5 Samlet volumen for 13 0.12 0.04 9 11 13 16 18 23 26 min] Østerbyparken [m3] 14 0.45 0.19 43 52 65 76 89 109 126 15,67 1.635 1 15 0.40 0.14 33 39 49 57 67 82 95 19,13 1.952 2 16 0.32 0.28 62 75 93 110 128 157 182 24,00 2.439 5 17 0.30 0.15 34 40 50 59 69 85 98 27,92 2.868 10 18 0.26 0.16 37 44 55 64 75 92 107 32,05 3.357 20 19 0.52 0.19 44 52 65 76 90 110 127 37,87 4.109 50 20 0.33 0.12 28 33 41 48 57 69 81 42,54 4.771 100 21 0.28 0.23 51 60 76 89 104 127 148 22 1.98 0.23 52 62 77 90 106 130 150 23 0.24 0.17 38 46 57 67 79 96 112 24 0.92 0.44 98 117 146 172 201 246 286 25 0.10 0.07 16 20 25 29 34 41 48 26 0.56 0.39 87 104 130 153 179 219 254 27 0.39 0.20 44 53 66 77 90 111 129 28 0.78 0.50 113 135 168 198 232 284 329 29 0.15 0.11 25 30 38 44 52 63 73 30 0.69 0.57 128 152 190 224 262 321 372 31 0.67 0.45 101 121 151 177 207 254 295

3/5

ØSTBYPARKEN - ET CASE STUDIE

103