Udviklingsstrategi for Reykjavik By efter lukning af Reykjavik Indenrigslufthavn by Pernille Jakobsen

TRANSITION VATNSMÝRI Et studie i transitionen af Reykjavik Lufthavn

A study of the transition of Reykjavik Airport Pointopgave - juni 2014 Københavns Universitet Pernille Sidelmann Jakobsen Stud.nr.: rzj278 Vejleder: Niels Boje Groth

Pernille Sidelmann Jakobsen rzj278@alumni.ku.dk Vejleder Niels Boje Groth Seniorforsker Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C 15 ECTS Projektet indgår i den valgfri del af uddannelsen Tidshorisont Blok 4 2014, 22.04.14 – 20.06.14 Aflevering d. 13.06.14 127 sider 20.292 ord 2

TRANSITION VATNSMÝRI

INTRODUKTION FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ ABSTRACT PROBLEMFORMULERING

TRANSITION VATNSMÝRI

FORORD På Island ligger Reykjavik Lufthavn indlemmet i hovedstadens bystruktur. Efter lufthavnens opførelse er byen vokset betydeligt, hvorfor lufthavnen nu er blevet en integreret del af byens struktur. Der har derfor gennem mange år været stridigheder om lufthavnens skæbne, da den på den ene side bliver flittigt brugt, men på den anden side optager et stort meget værdifuldt område. På trods af en afviklet konkurrence om en ny masterplan i 2007 er der endnu ikke sket ændringer, og kun få endelige beslutninger er blevet taget. Da denne problematik fangede min opmærksomhed, vakte det lysten til at gå i dybden med emnet, og ikke mindst opleve det med egne øjne. Da der allerede er udarbejdet utallige designforslag til området af arkitekter og landskabsarkitekter fra hele verden, er der valgt en anden vinkel til denne opgave. Der ses i stedet en spændende udfordring i at klarlægge årsagerne til nutidens situation, udrede problematikken samt finde svar på hvilke overvejelser, der er relevante at gøre sig i forbindelse med en eventuel omdannelse af lufthavnsområdet. Dette gøres ved at opstille transitionstypologier med udgangspunkt i byer, der tidligere har gennemgået lignende forandringer. Alt i alt er netop disse tanker udgangspunktet for denne opgaves indhold, hvormed jeg håber at indføre læseren i problematikken om Reykjavik Lufthavns fremtid.

Fig. 1 Lavtflyvende fly over Reykjavik

TRANSITION VATNSMÝRI

INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ ABSTRACT PROBLEMFORMULERING

5 6 8 8 9

METODOLOGI METODE MATERIALE

13 13

ISLAND ØEN HISTORIE

17 18

VATNSMÝRI INTERESSEOMRÅDE VATNSMÝRI OVERSIGTSKORT LUFTHAVNENS HISTORIE LUFTHAVNEN I DAG REGISTRERING PROBLEMATIKKEN A CALL FOR IDEAS, 2007 KOMMUNEPLANER DISKUSSION

27 28 30 31 32 46 48 50 52

TRANSITIONSTYPOLOGIER TYPOLOGI 1: “WOW-FAKTOR” ARKITEKTUR Interesseområde Historie Transition Post-transition Diskussion Delkonklusion 6

56 57 58 60 64 66 69 TRANSITION VATNSMÝRI

TYPOLOGI 2: OMSTILLING TIL (FREM)TIDEN Interesseområde Historie Transition Post-transition Diskussion Delkonklusion

71 72 75 76 79 83

TYPOLOGI 3: LIVSSTILSBRANDING Interesseområde Historie Transition Post-transition Diskussion Delkonklusion

85 86 87 90 94 96

TRANSITION VATNSMÝRI DISKUSSION AF TYPOLOGIER PÅ VATNSMÝRI ANALYSE

100 106

EVALUERING DISKUSSION SAMMENFATNING

112 114

AFSLUTTENDE KILDELISTE ILLUSTRATIONSLISTE VEDLAGTE KORT

TRANSITION VATNSMÝRI

118 126

RESUMÉ Dette projekt omhandler, den transition Vatnsmýri-området skal gennemgå ved nedlæggelsen af Reykjavik Lufthavn. Der er derfor stillet spørgsmålet: ”Hvad kunne være en passende udviklingsstrategi til et større byomdannelsesprojekt, som det snart ses på Vatnsmýri-området i Reykjavik?” Spørgsmålet prøves i denne opgave besvaret ved, at skabe tre standardiserede transitionstypologier ud fra tre byers historiske udvikling. Det afprøves efterfølgende, om der kan findes en passende udviklingsstrategi for Vatnsmýri ved at anvende transitionstypologierne. Metoden kunne ikke give en passende udviklingsstrategi til området, da typologierne var skabt ud fra byer med andre mål end Reykjavik. Det konkluderes derfor, at det er vigtigt først at registrere og analysere et områdes kvaliteter og eksisterende tilstande, for at skabe et præcis grundlag for en strategi der er vel forankret i området. Der er følgende skabt et designforslag til området ud fra konventionel designpraksis, hvorefter elementer fra de tre opstillede typologier er anvendt til at styrke designet. Metoden alene var altså ikke anvendelig i dette tilfælde, men den vurderes til at kunne bruges til overordnede strategier, hvis typologi matches med arbejdsområde inden projektets start.

ABSTRACT This project is about the transformation the Vatensmýri area will go through as a result of the closure of Reykjavik Airport. It is in this context relevant to ask the question: “What would be a suitable development strategy for a larger urban renewal project as the one in Vatnsmýri in Reykjavik?” The question is tried answered by establishing three standardized transition typologies from three cities historical development. Subsequently it is tested whether a suitable development strategy for the Vatnsmýri area could be found by the use of the three typologies. 8

TRANSITION VATNSMÝRI

The method could not give a suitable development strategy for the area as the typologies are created on the basis of cities with completely different goals. It is therefore concluded that it is important to register and analyze qualities and existing conditions of an area to be able to create a precise base for a strategy with a strong connection to the site. A design proposition has been made by conventional methods before elements from the three established typologies have been incorporated to strengthen the design. In this case the method did not work on its own but it is assed that it could be used for creating general strategies if the typologies and the area in focus are matched at the beginning of the project.

PROBLEMFORMULERING Hovedformålet med denne opgave er at besvare spørgsmålet: Hvad kunne være en passende udviklingsstrategi til et større byomdannelsesprojekt, som det snart ses på Vatnsmýri-området i Reykjavik? For at besvare dette spørgsmål opstilles 3 typologier for transitioner med udgangspunkt i byer, der tidligere har gennemgået byomdannelse af forskellige grunde og med forskellige resultater. Afslutningsvist undersøges det, om de tre typologier kan anvendes ved udarbejdelsen af hovedelementer i et forslag til en omdannelse af Vatnsmýri-området med henblik på at fastslå den bedst mulige udviklingsstrategi for området, efter en eventuel nedlæggelse af Reykjaviks lufthavn.

Dato

Signatur

TRANSITION VATNSMÝRI

METODOLOGI METODE MATERIALE

TRANSITION VATNSMÝRI

METODE Som opstart til opgaven er der indledningsvist indsamlet, læst og gennemgået forskellig relevant litteratur og materiale. Der er herefter redegjort for byernes historiske forløb samt foretaget diskussioner af de forskellige byers strategier for videre udvikling. I mellemtiden er der også lavet en registrering og analyse af lufthavnsområdet på baggrund af en rejse til Island i perioden d. 27. maj – d. 2 april. Der er i forløbet foretaget interviews af relevante personer så som en ansat i planlægningsafdelingen i Reykjavik Kommune (På islandsk: Reykjavíkurborg), en islænding bosat tæt på lufthavnen samt en islænding bosat i Danmark men som ofte besøger Island. Til yderligere at supplere ovenstående er der foretaget sparring med vejleder samt relevante fagfolk.

MATERIALE Af materialer er til denne opgave er litteratur om Islands, Reykjaviks, Bilbaos, Hernings og Nyköpings historie anvendt. Der er efterfølgende fundet og brugt litteratur om Reykjavik Lufthavn, Konkurrencen A Call for Ideas, undersøgelser af lufthavnen, undersøgelser af stemningen blandt Reykjaviks borgere, Reykjaviks kommuneplaner og udleveret materiale fra konkurrencen. I processen er der kigget på kort af både nutidig dato samt af ældre oprindelse.

TRANSITION VATNSMÝRI

ISLAND ØEN HISTORIE

TRANSITION VATNSMÝRI

ØEN Island eller Ísland, som det staves på islandsk, ligger på den midtatlantiske ryg lige under polarcirklen. Øen ligger for sig selv cirka 290 km fra Grønlands sydlige østkyst og cirka 970 km fra Norges vestligste kyst (Wikipedia 2014a). Gennem tiden er Island blevet regnet for europæisk på grund af historiske og politiske grunde på trods af øens placering på både den Eurasiske og den Nordamerikanske kontinentalplade. Island blev dannet af netop denne grund, ved at et stykke af en kontinentalplade løsrev sig og nyt materiale kom til på grund af vulkansk aktivitet langs ryggen. Efter tilstrækkelig opbygning af materiale så Island overfladen, og en ny ø var opstået (Wikipedia 2014a). Selve øen Island er 101.826 km², men landet består også af en række mindre øer omkring hovedøen, som i alt tillagt er 103.001 km² stort. Udløbene fra øens mange fjorde og vandløb giver en ujævn kystlinje med et mildt klima på grund af Golfstrømmens opvarmen mens øens indland, der består af bjerge, gletsjere og lavaområder, er koldt, ubeboeligt og ufremkommeligt i flere af årets måneder (Wikipedia 2014a). Landets hovedstad er Reykjavik, der er placeret på en lille halvø på Islands sydvestlige kyst. Byen er i dag hjemsted for cirka to tredjedele af landets befolkning. Til det såkaldte hovedstadsområde regnes Reykjavik samt tre nærtliggende byer Kópavogur, Hafnarfjörður og Garðabær, som i dag stort set er sammenvoksede (Wikipedia 2014a).

Fig. 2 Islandsk natur ved Alþingi

TRANSITION VATNSMÝRI

HISTORIE På Island har man Landnámabók (Bosættelsesbogen), der er en nøjagtig fortælling fra 1200-tallet om den første bosættelse på Island, og om slægternes liv på øen (Wikipedia 2013a ). Landnámabók beretter om en Norsk høvding Ingólfur Arnarson, der var draget fra Norge for at finde sig et nyt sted at bosætte sig i år 874, hvormed Island blev det sidste land i Europa til at blive bosat. Det siges, at da han kom til øen og så dampen fra de varme kilder, troede han at det var røg og kaldte området ved bugten, hvor han bosatte sig, for Reykjavik, der løst oversat betyder ”røget bugt” (Reynarsson 1999). I løbet af de næste årtier fulgte mange især nordmænd efter, og bosætterne blev efterhånden et lille samfund. Omkring år 930 var der begyndt at blive behov for en regulerende forsamling til at styre det ellers frie samfund, hvilket udmundede i at Islændingene i 930 oprettede Alþingi (udtales Althing), der fungerede som lovigende parlament (Reynarsson 1990). I datidens Island var man høvding over det land, man havde gjort krav på, men da der på øen var et stigende antal høvdinger, kunne de ikke længere håndtere magten, og en periode med uro og stridigheder mellem de mest magtfulde slægter fulgte. Denne periode endte med, at Island faldt under den norske krone i 1262. Da Danmark, Norge og Sverige blev lagt sammen til Kalmarunionen1 i 1381, faldt kontrollen med Island på danske hænder da, det var her unionens magtcentrum lå (Reynarsson 1999; Wikipedia 2014a). Med hårde levevilkår og fattigdom ramte pesten hårdt i 1402, hvilket gjorde, at i de to år sygdommen hærgede, døde 50-60 % af den islandske befolkning deraf. Efter at man i mange år troede, at man havde udryddet sygdommen, ramte den igen i 1494, og dræbte denne gang cirka 40% af landets befolkning (Wikipedia 2014a). I 1602 indførte Danmark et handelsmonopol på Island, hvilket begrænsede handlen og forstærkede Danmarks bestemmelse over landet. Island blev på denne måde fuldstændig afhængige af danske handelsmænd, da islændingene ikke havde ret til at handle med andre, og der ikke kunne skaffes tømmer i Island på grund af den meget lille procentdel skov i landet, der har været helt nede på 1 % flere gange i historien. Dette affødte, at landets indbyggere ikke kunne bygge større både til fiskeri, der var hovedkilden til Union af Danmark, Norge og Sverige samt besættelser som Finland, Grønland, Shetlandsøerne etc. fra 1397-1523 (Denstoredanske 2013a) 1

TRANSITION VATNSMÝRI

føde på daværende tidspunkt, og derfor ikke kunne sejle langt nok ud til at skaffe nok føde. Islændingene sultede derfor ofte, mens de kun kunne se på, mens større fiskefartøjer fra England, Frankring og Tyskland hev fisk op længere ud fra kysten i Islandsk farvand. Dette fortsatte helt indtil 1855, hvor monopolet først blev fuldstændigt afskaffet (Danmarkshistorien 2012; Reynarsson 1999). Uheldet fortsatte for Islændingene da de i 1783 blev ramt af et stort vulkanudbrud fra vulkanen Laki. Følgevirkningerne af dette udbrud var så voldsomme, at de efterfølgende år fik tilnavnet “Móðuharðindin”, der betyder ”den vanskelige tågetid”. I denne periode omkom halvdelen af øens husdyrpå grund af følgevirkningerne fra udbruddet, og befolkningstallet faldt drastisk med cirka 25% på grund af manglen på mad fra dyrene. Ikke nok med det så blev Island i samme århundrede også ramt af en omfattende mæslingeepidemi, der kostede mange mennesker livet. Efter mange hårde år med sygdomsudbrud var heller ikke klimaet med Islændingene. Klimaet på øen blev værre og værre, hvilket udmundede i, at mange udvandrede til blandt andet Canada og Norge. Op gennem 1800-tallet menes det, at cirka 20.000 ud af en daværende befolkning på 70.000 udvandrede til andre lande. Ved starten af det 19. århundrede udmundende modgangstiderne i et befolkningstal på kun 38.000, hvilket svarede til halvdelen af, hvad det havde været tilbage i 1100 (Reynarsson 1999; Wikipedia 2014a). I 1874 fik Island så sin egen grundlov men dog kun med begrænset hjemmestyre, hvilket varede indtil 1918, hvor de med en ny men midlertidig forbundslov fik hjemmestyre. Dette var første skridt i processen mod fuldstændig uafhængighed fra Danmark. På samme tid var den industrielle revolution nået til øen, samt afskaffelsen af handelsmonopolet medførte en række forbedringer for indbyggerne. De kunne nu bygge større både og ikke mindst forsyne bådene med motorer, hvilket satte gang i handlen med især England. Med udviklingen fulgte også langt bedre sundhedsvæsen, så landets befolkningstal steg kraftigt (Reynarsson 1999). Islændingene levede dog stadig under restriktioner. Unge mennesker fra landets gårde havde tre valgmuligheder, når de skulle flytte hjemmefra: 1) De kunne enten byggen en ny gård længere inde i landet men klimaet her var dårligere eller TRANSITION VATNSMÝRI

2) Emigrere til USA eller

3) Flytte til byerne som Reykjavik eller en af de cirka 40 nye fiskerlandsbyer som var opstået langs kysten grundet revolutionens nye muligheder.

Mellem 1850 og 1915 flyttede omtrent 15.000 unge islændere til USA, mens de fleste valgte at flytte til de islandske fiskerlandsbyer eller Reykjavik. Omkring år 1900 havde Reykjavik cirka 6.000 indbyggere, hvilket svarede til 8 % af befolkningen, mens over 80 % stadig levede udenfor byerne (Reynarsson 1999). Inden Anden Verdenskrig proklamerede Island sig neutrale i lighed med Danmark, men da Tyskland besatte Danmark i april 1940, overtog Altinget selv Islands opgaver og frasagde sig den danske konge Christian X som regent over Island. Islands neutralitet blev dog ignoreret i maj samme år da Storbritannien besatte Island. Året efter overtog USA besættelsen af landet (Wikipedia 2014a). Under krigen udløb den tidsbegrænsede forbundslov mellem Danmark og Island, og man begyndte at overveje, om det ville gavne landet at blive uafhængigt af Danmark. Dette førte til at der i maj 1944 blev afholdt folkeafstemninger om, hvorvidt Island skulle frigøre sig fra Danmark – og i så fald om landet skulle være et monarki som det danske, eller om det skulle afløses af en republik. Med 98 % stemmer for frigørelsen fra Danmark såvel som for følgende indførelse af en republik var dette afgjort, og Island blev formelt en republik d. 17. juni 1944 (Wikipedia 2014a). I 1946 forlod de amerikanske tropper landet, men med medlemskabet af NATO i 1949 og efterfølgende forsvarsaftale med USA vendte tropperne tilbage igen i 1951 under navnet Iceland Defence Force. Aftalen varede gennem Den Kolde Krig2, og helt til 2006 hvor de sidste tropper forlod Island (Wikipedia 2014a). Ved afslutningen på Anden Verdenskrig var Island blevet stærkt industrialisStorpolitisk konflikt mellem kommunistiske og kapitalistiske lande (ca. 1946 – 1990) Navngivet krig trods ingen reel krigshandling og ”kold” på grund af truslen om brug af kernevåben (Denstoredanske 2014a) 2

TRANSITION VATNSMÝRI

eret, og landet modtog store summer fra Marshallhjælpen3. Island modtog hele $209 per indbygger, hvor Holland, der modtog næstmest per indbygger, fik $ 109 trods Hollands langt værre tilstand som følge af krigen. Den betydelige pengeindsprøjtning i samspil med industrialiseringen gjorde, at landet oplevede en enorm vækst i økonomien, som førte til, at Island i slutningen af det 20. århundrede var blevet et af de rigeste og bedst udviklede lande i Verden (Wikipedia 2014a). Med fremgangen og nyere tids teknologier var Island blevet mindre isoleret trods øens placering. Dette førte til, at man i 1986 fik øjnene op for Island i international politisk sammenhæng, da de fik til opgave at afholde Reykjavik-topmødet mellem Ronald Reagan4 og Mikhail Gorbatjov5. Mødet skulle lede de to parter mod en atomnedrustning efter år med frygt for atomangreb under Den Kolde Krig. Netop på grund af Islands placering mellem de to nationer blev mødet planlagt her (Wikipedia 2014a). Efter topmødet begyndte Island de følgende år at blande sig mere og mere i international politik, samt de i 1994 indgik i EØS (Det Europæisk Økonomiske Samarbejdsområde) ved oprettelsen sammen med Norge, Lichenstein og EU-landene. Aftalen betød, at de bestemmelser EU havde over medlemslandenes indre marked med undtagelse af toldunionen, fiskeri og landbrug, nu også gjorde sig gældende for de resterende tre lande (EU-oplysningen 2014). Samarbejdets nye muligheder for en udvidelse af Islands økonomi betød, at den Islandske regering førte en bred økonomisk politik, mens man foretog risikofyldte investeringer. Strategien fik landet til at blomstre mellem 2003 og 2007, og i denne periode var Island igen et af de mest velstående lande i verden. Denne velstand betinget af risikable investeringer betød at landet blev særligt hårdt ramt, da Den Internationale Finanskrise ramte, og bankerne krakkede en efter en og lagde landet i dyb krise. Med krisen vendte Island igen tilbage til svære tider, hvilket skabte uro i beAmerikansk hjælpeprogram til Europa efter 2. Verdenskrig. Indført af amerikanske politikere da man var af den opfattelse at økonomisk krise var grobund for kommunisme (Wikipedia (2013b) 3

Ronald Wilson Reagan (1911-2004) USA’s 40. præsident i 1981-1989 (Wikipedia (2014b)

Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (1931 - ) Sovjetunionens sidste leder i 1985 - 1991 (Wikipedia 2014c) 5

TRANSITION VATNSMÝRI

folkningen, som førte til at mange forlod landet. Så mange som 5.000 personer emigrerede til andre lande bare i 2009, hvilket ikke var set lignende siden nedgangstiderne i sidste halvdel af det 19. århundrede. Det var tilmed hovedsageligt unge veluddannede islændinge, der forlod landet, hvilket gjorde fremtidsudsigterne endnu mere dystre (Wikipedia 2014a; Haslund 2013). Med den økonomiske krise fulgte en politisk krise, da befolkningen holdt regeringspolitikerne ansvarlige for krisen. Der opstod nærmest lynchstemnng ved parlamentet, og islandske borgere var ikke kun frustrerede over den økonomiske nedgang, men også over den skam der var faldet på det ellers så stolte folk, der selv følte sig til grin i hele verden. Frustrationerne førte til et såkaldt lyn-parlamentsvalg i foråret 2009, hvor en ny regering blev valgt. Den nye regering gik med det samme i gang med at forfatten en ny forfatning samt indlede forhandlinger med EU om et muligt medlemskab. Efter flere år med negativ vækst helt ned til næsten minus 7 procent i 2009 og et tilsvarende svind i reallønnen sammen med inflation, fald i værdi af den islandske Króna (flertal: Krónur) til halvdelen og stor arbejdsløshed, måtte Island låne penge hos Den Internationale Valutafond6. Med et lån af valutafonden følger også forpligtelser om reformer og islændingene gennemgik derfor efterfølgende store skattestigninger samt velfærdsforringelser (Gudmundsson 2013; Haslund 2013). I modsætning til mange andre folkeslag er Island en nation, der gennem historien har måtte klare sig selv, hvilket endnu en gang gav mod på at genrejse sig. Udover de offentlige krav blev en kollektiv bevægelse derfor igangsat for at redde landet fra komplet statsbankerot. Man knoklede sig gennem nedturen i samlet flok, mens landet stoppede importen af udenlandske luksusvarer, og man endnu en gang selv begyndte at strikke, dyrke grøntsager, sylte til vinteren etc. for igen at blive selvforsynende (Gudmundsdottir 2014, personlig meddelelse). Med fælles indsats og ledelse af statsminister Jóhanna Sigurðardóttir blev økonomien igen stabiliseret i løbet af få år, og i 2013 var der igen overskud på det islandske statsbudget, samtidigt med at de i dag står med en af de bedste finansielle situationer, man finder i Europa, da mange af de sydeuropæiske lande stadig døjer med enorme eftervirkninger af finanskrisen (Gudmundsson 2013). Fond med ansvar for at styre det globale finanssystem samt låne penge til medlemslande ved underskud, 188 medlemslande (Wikipedia 2014d) 6

TRANSITION VATNSMÝRI

Den samlede situation gør endnu en gang islændingene optimistiske og giver fornyet kraft til at udvikle og forbedre sig. Selv arbejdsløsheden ser igen fornuftig ud. I 2013 var arbejdsløsheden blandt unge mellem 15 og 24 år nede på lige under 14 %, mens den i Danmark var en smule højere, og i lande der også blev ramt hårdt af krisen som Spanien var helt oppe på 53 % og i Grækenland på 55 % (Gudmundsson 2013).

TRANSITION VATNSMÝRI

VATNSMÝRI INTERESSEOMRÅDE VATNSMÝRI OVERSIGTSKORT REYKJAVIK I TAL LUFTHAVNENS HISTORIE LUFTHAVNEN I DAG REGISTRERING PROBLEMATIKKEN A CALL FOR IDEAS, 2007 KOMMUNEPLANER DISKUSSION TRANSITION VATNSMÝRI

INTERESSEOMRÅDE VATNSMÝRI Området Vatnsmýri er et areal på cirka 150 ha kun få kilometer fra Reykjaviks centrum, men stadig indenfor hvad der betegnes som Reykjavik By. Området er fladt i modsætning til resten af Reykjavik og det meste af Island, hvorfor Reykjavik Lufthavn er placeret lige netop her. Området ejes af den Islandske Stat og Reykjavik By (Alta Consulting 2007). Det store område er delvist omgivet af bymæssig bebyggelse, delvist hav og naturområde og delvist institutioner som hospital, og universiteter. Interesseområdet vil senere hen blive henvist til som Vatnsmýri-området, Vatnsmýri eller blot ”området”.

ÍSAFJÖRðUR AKUREYRI

REYKJAVIK

Fig. 3 Island

TRANSITION VATNSMÝRI

OVERSIGTSKORT VATNSMÝRI

TRANSITION VATNSMÝRI

Fig. 4 Oversigtskort af Vatnsmýri-området

TRANSITION VATNSMÝRI

LUFTHAVNENS HISTORIE Lufthavnens historie begyndte i 1919, da det første fly lettede fra Island på Vatnsmýri-området, der dengang var en græsmark udenfor en lille landsby syd for Reykjavik. I de følgende år blev der gjort flere forsøg på at stable et flyselskab på benene men uden held. Først i 1938 blev kommercielle flyvninger en realitet med oprettelsen af Flugfélag Akureyrar – forgængeren for Iceland Air – i byen Akureyri på øens nordkyst. I 1940 flyttede Flugfélag Akureyrar til Vatnsmýri-området og ændrede samtidigt navn til Flugfélag Íslands, hvorved regelmæssige flyvninger blev en realitet. På daværende tidspunkt bestod flyvepladsen blot af et plant ubefæstet græsareal uden meget andet (Isavia u.å. a). Ved Briternes invasion under Anden Verdenskrig overtog de flyvepladsen i efteråret 1940 og begyndte konstruktionen af en rigtig lufthavn med asfaltering af den ene daværende lette- og landingsbane. Dette var dog en større opgave, da Vatnsmýri-området var marskland, hvorfor man måtte påkøre enorme mængder grus for at stabilisere undergrunden tilstrækkeligt.

Fig. 5 Soldater laver asfalteret landingsbane

Briterne opførte samtidig en del bygninger i forbindelse med landingsbanen som kontroltårn, hangarer, bunkere, underjordisk kontrolrum, barakker og andre servicebygninger (Alta Consulting 2007; Isavia u.å. a). Reykjavik Lufthavn eller på islandsk Reykjavíkurflugvöllur åbnede i 1941, og blev i de efterfølgende år drevet af Briterne, inden den i juli 1946, ved troppernes hjemsendelse, blev overgivet til Den Islandske Regering. Lufthavnens drift blev med det samme overtaget af den Islandske civil-luftfarts myndighed. Det statsejede Isavia Ltd. står i dag for driften af Reykjavik Lufthavn såvel som den større internationale lufthavn Keflavik7 cirka 50 km. udenfor Reykjavik (Isavia u.å. a). 30

TRANSITION VATNSMÝRI

LUFTHAVNEN I DAG Reykjavik By er med tiden vokset enormt, og lufthavnen er i dag en integreret del af bystrukturen. På området ses stadig en del konstruktioner fra Briternes tid på øen, hvoraf nogle stadig er fuldt funktionsdygtige som landingsbanerne, kontroltårnet, 4 store hangarer og nogle småbygninger. Resten er taget ud af brug på grund af for dårlig stand eller mangel på nødvendighed (Isavia u.å. a; Alta Consulting 2007). Lufthavnen bruges hovedsageligt til indenrigsflyvninger, hvor fly afgår jævnligt mellem Reykjavik og øens 6 større flyvepladser samt en række mindre lette- og landingsbaner. Der flyves dog også om sommeren ruteflyvninger til både Grønland og Færøerne samt mindre private fly flyver over Atlanten fra lufthavnen (Isavia u.å. b). I Reykjavik ligger Islands Flyveakademi, der er en sammenlægning af flere mindre flyveskoler. Da flyvning er en væsentlig måde at transportere sig på Island, lærer mange islændinge at flyve her, men ikke kun indfødte trænes her. På grund af Lufthavnens placering i et bjergrigt område giver det udfordringer og god øvelse at træne her, hvorfor mange fra rundt omkring i verden kommer dertil for at forbedre sig. Også ustadigt og uforudsigeligt vejr gør flyvningen på Island ekstra krævende, da vejret kan skifte drastisk på blot 5 minutter (flighttrainingiceland u.å) Al denne træning lægger endnu mere trafik til den i forvejen megen i luftrummet over Reykjavik, hvorfor der også ses høje årlige statistikker fra lufthavnen i forhold til dens størrelse og landet taget i betragtning. Lufthavnen betjener hvert år cirka 400.000 passagerer og havde i 2013 næsten 57.500 letninger og landinger, hvoraf lidt over 16.500 af dem var ruteflyvninger og chartrede fly. Næsten 34.000 af dem var såkaldte Touch&Go, hvor flyet ikke stopper men blot berører landingsbanen, hvorefter det igen letter, hvilket ofte bruges under træning. Trods høje tal er de dog lavere end de to tidligere år (Isavia Traffic Statistics 2013; Isavia Aviation Fact File 2013). Det ses også fra tid til anden at vejrforholdene bliver for dårlige ved Keflavik, hvorved man leder fly som de næsten 50 meter lange Boeing 757-200 samt mindre fly til Reykjavik Lufthavn for at lande (Wikipedia 2014f ). Med en placering kun cirka 500 meter fra Landspítali Universitets Hospital, KEF. International lufthavn i udkanten af byen Keflavik. Opført af Amerikanske styrker under Anden Verdenskrig (Wikipedia 2014e) 7

TRANSITION VATNSMÝRI

der er det ene af kun to hospitaler på Island, hvor det andet findes i den tidligere omtalte by Akureyri på nordkysten, servicerer lufthavnen også øens ambulancefly. Ambulanceflyene spiller en vigtig rolle i landets sygesystem på grund af de fjerntliggende landsbyer på øen (Isavia u.å. b). Af lufthavnens bygninger trænger mange til noget vedligeholdelse, men der er de seneste år ikke postet nok penge i vedligeholdelse af bygningerne grundet den usikre fremtid (Alta Consulting 2007) På området Vatnsmýri findes som beskrevet hovedsageligt den stadig fuldt funktionsdygtige Reykjavik Lufthavn med landingsbaner og tilhørende bygninger, men også mange andre funktioner er med tiden blevet placeret i udkanten af området.

Fig. 6 Oversigtsbillede af Reykjavik Lufthavn

REGISTRERING På følgende side ses oversigtskort med påtegnede registreringer ud fra færden i området . Se vedlagte Kort 2 for større udgave. Der er videre lavet lokaliseringskort med billeder for at give læseren en ide om hvordan området ser ud, højdeforskelle, rumligheder etc. 32

TRANSITION VATNSMÝRI

CAMPUS OMRÅDE

HEGN

FUGLERESERVAT HOSPITAL BOLIGOMRÅDE FORSK-ISLANDS BUSSTATION NING UNIVERSITET ISLANDS UNIVERSITET INDUSTRI BOLIGOMRÅDE HANGARER STADION LUFTHAVN HEGN

LUFTHAVNSBYGNINGER

BOLIGOMRÅDE

PERLAN NATUROMRÅDE

HE GN

REYKJAVIK UNIVERSITET

LAGUNE Fig. 7 Indtegnede registreringer på satelitfoto

TRANSITION VATNSMÝRI

VATNSMÝRI - NORD/VEST

TRANSITION VATNSMÝRI

Islands Universitet. Nybyggede faciliteter til undervsning og forskning

Reykjavik Lufthavn Ternimal 1. Lufthavnens terminal til indlandsflyvninger

Reykjavik Lufthavn. Lufthavnens fragtterminal

TRANSITION VATNSMÝRI

Fig. 8 Registrering på Vatnsmýri

Udsigt over lufthavnen samt den 6-sporede vej Hringbraut der gennemskærer byens sydlige del. Billedet er taget mod syd

Fuglereservat. Områdets gangbroer fjernes i ynglesæsonen

VATNSMÝRI - VEST

TRANSITION VATNSMÝRI

Udsigt mod vest. Til højre ses enden på landingsbanen der næsten går helt ud til vandet. Til venstre ses et boligkvarter

Hus med landingsbane i baghaven. Få huse ligger helt op til det hegn, der går hele vejen rundt om lufthavnen. de fleste steder adskilles lufthavnsområdet af vej eller sti.

Udsigt med landingsbane i forgrunden og Reykjavik By og bjerge i baggrunden. Ved at kigge grundigt efter kan der skimtes et fly derlægger an til landing lige over byens huse.

Villavej op til lufthavnsområdet Fig. 9 Registrering på Vatnsmýri

TRANSITION VATNSMÝRI

VATNSMÝRI - SYD/VEST

TRANSITION VATNSMÝRI

Kig ud over havet med stort grønt græsareal mellem lufthavnen og havet.

Ubrugt område ved siden af lufthavnsområdet.

Konstruktion på lufthavnsområdet fra 2. Verdenskrig

Udsigt mod syd. Her ses cyklende på den asfalterede sti der går syd om lufthavnsområdet. Stien bruges af mange til motion.

Asfalteret gang- og cykelsti der går udenom lufthavnsområdet langs havet. Fig. 10 Registrering på Vatnsmýri

TRANSITION VATNSMÝRI

VATNSMÝRI - SYD/ØST

TRANSITION VATNSMÝRI

Reykjavik Universitet. Universitetets nye bygning tæt på naturområde og hav

Badehus med omklædnings- og baderum ved lagunen. På billedet ses en hot pot der er et mindre bassin med varmt vand fra områdets varme underjordiske kilder. Bruges meget af lokale.

Lagune hvor vand fra byens varme underjordiske kilder udledes så vandet er varmere end havet. Billede af Reykjavik Universitet og lufthavnsområdets hegn. I baggrunden ses Perlan på toppen af Öskjuhlið.

Fig. 11 Registrering på Vatnsmýri

TRANSITION VATNSMÝRI

VATNSMÝRI - ØST

TRANSITION VATNSMÝRI

Vue fra Perlans udsigtsplatform mod øst over lufthavnsområdet.

Perlan. Perlan er 6 sammenbyggede vandtanke med glaskuppel og udsigtsplatform ovenpå.

Kig fra Udsigtsplatformen på Perlan. Forrest ses bevoksningen på Öskjuhlið så Reykjavik Universitet og bagerst fjorden syd for Reykjavik.

Miljø og bevoksning på Öskjuhlið bakken

Fig. 12 Registrering på Vatnsmýri

TRANSITION VATNSMÝRI

VATNSMÝRI - NORD/VEST

TRANSITION VATNSMÝRI

Hovedbygningen til Landspítalí Universitets Hospital

Reykjavik Lufthavns kontroltårn der i dag også huser Isavia-kontorer.

Hotel- og kontorbygninger på lufthavnsområdet

Kontorbygninger til lufthavnen

Fig. 13 Registrering på Vatnsmýri

TRANSITION VATNSMÝRI

PROBLEMATIKKEN På grund af lufthavnens beliggenhed der nu er en del af Reykjavik byområde, er der stor uenighed omkring lufthavnens fremtid. Det menes generelt, at der har været uenigheder omkring lufthavnens skæbne lige siden starten af 1970erne (Sólnes 2012). Der er for tiden lagt flere scenarier på bordet, men ingen endelig beslutning er endnu taget. Man overvejer som én mulighed helt at nedlægge lufthavnen og flytte alle services og funktioner til den tidligere nævnte internationale lufthavn Keflaik, hvorved hele det dyrebare område bliver ledigt til byudvikling. Man overvejer også, om lufthavnen kan fungere med kun én lette- og landingsbane i modsætning til de i dag 3 baner for frigive en del af området til byudvikling, og derved prøve at imødekomme alles krav. Som andre muligheder undersøger man, om der findes anvendelige områder i Reykjaviks nærhed, så man kan opbygge en ny lufthavn med relativ nærhed til byen men på en mindre værdifuld grund og med færre gener. Der er på nuværende tidspunkt (medio 2014) igangværende undersøgelser af undergrund, vind- og vejrforhold, indflyvningsforhold, miljø- og naturgener, sikkerhed for både mennesker på jorden som flypassagerer etc. af to lokaliteter omkring Reykjavik – Hólmsheiði kun 12 km øst for byen og Löngusker, der er en opfyldt ø lige syd for den nuværende lufthavn (Sólnes 2012; Reykjavíkurborg 2001). Ved en afstemning blandt befolkningen i Reykjavik i marts 2001 omkring spørgsmålet, om lufthavnen skulle blive, eller om den helt skulle nedlægges inden 2016, deltog 30.219 personer, hvilket svarede til 37,2 % af de stemmeberettigede. Ved afstemningen stemte 14.913 personer for, at lufthavnen skulle nedlægges, mens 14.520 stemte for dens bevarelse. Resultatet var ikke bindende for byrådet, men det blev publiceret, at ved udarbejdelsen af kommuneplanen for området skulle der blive taget højde for det (Reykjavíkurborg 2001; Reynarsson 2001). Med et meget lige resultat ville mange islændinge gerne inddrage lufthavnsområdet til at udvikle nye byområder samt udvide de funktioner, der forefindes langs lufthavnsområdet som vist i tidligere registrerings-afsnit, især universitets-faciliteterne for at styrke landets uddannelsesniveau. For mange skyldes dette både muligheden for udvikling af byen, men også for at slippe for de gener der medfølger en så centralt beliggende lufthavn. 46

TRANSITION VATNSMÝRI

Der opleves som turist i byen meget støj fra fly af forskellige størrelser, hvilket ikke er overraskende med det tidligere nævnte antal flyaktiviteter. Der er også store sikkerhedsmæssige problemer med en placering, der gør at størstedelen af flyene letter og lander direkte hen over byen. Modsat ville næsten lige så mange gerne beholde lufthavnen netop på grund af dens centrale beliggenhed. Mange mener, at det er en vigtig livsnerve til de små byer, der ligger spredt rundt langs øens kyst samt de mindre øer, der er en del af landet. På de 40-50 minutter det tager at køre fra Reykjavik til Keflavik, kan man med fly fra Reykjavik Lufthavn komme næsten hele vejen til den fjerneste flyveplads på Island, hvilket tager ca. 60 minutter) (Gudmundsdottir 2014, personlig meddelelse). Som tidligere nævnt servicerer Reykjavik Lufthavn ambulanceflyvninger fra hele øen, hvilket giver hurtig hjælp i samspil med det nærtliggende sygehus. Ved nedlægning af lufthavnen skal patienter transporteres fra Keflavik til Reykjavik, hvorved de 40-50 minutter lægges oveni transporttiden. For transport til byen Ísafjörður på den nordvestlige del af øen tager det cirka 45 minutter med fly fra Reykjavik Lufthavn men 6-7 timer i bil. Det skal dog også nævnes, at grundet manglen på konkurrence er priser på flyvninger dyre, og flybilletter til en familie på 4 personer vil være omkring tre gange så dyre som omkostningerne ved at køre i bil (Edvardsson 2014, personlig meddelelse). På trods af afstemningens ordlyd omkring en fuldstændig nedlæggelse inden 2016 er der ikke taget videre beslutninger heraf. En enkelt beslutning er taget om at nedlægge SW/NØ-landingsbanen, der er den korteste, hvorved der bliver gjort plads til boliger og kollegier i den nordlige ende lige syd for det tidligere omtalte Landspítali Universitets Hospital (Edvardsson 2014). Rydnings- og byggeprocessen er dog ikke igangsat endnu. Reynarsson (2001) skriver dog, at der inden 2018 skal tages en beslutning om, i hvilken retning byen skal udvikle sig, hvorfor der igen skal tages stilling til, om det er mod Vatnsmýri-området (Reynarsson 2001).

TRANSITION VATNSMÝRI

A CALL FOR IDEAS, 2007 Udgivelse A Call for Ideas, 2007 er et konkurrenceoplæg til en afholdt konkurrence om Vatnsmýri-området udskrevet i 2007 for at indsamle ideer til videre udvikling af området. Da den første udskrevne konkurrence for området i 2006 blev aflyst, var dette en gentagelse deraf. Konkurrencen bestod af flere faser, hvor der i første omgang blev udvalgt 16 projekter til videreudvikling, hvoraf 7 af disse blev udvalgt til næste fase. Til sidst blev 3 forslag udvalgt som vindere, hvor et blev tildelt € 60.000 – Graeme Massies hold fra England – og to blev tildelt € 40.000 – Johanna Iranders hold fra Holland samt Jean-Pierre Pranlas-Descours’ hold fra Frankrig. Konkurrencen forløb med deadlines fra 15. juni 2007 til vinderne blev offentliggjorte i november 2007 (Alta Consulting 2007). Konkurrencen havde 4 strategiske mål og en række bedømmelseskriterier, der var som følger: Strategiske mål - Styrke Reykjaviks centrum samt forbedre samfundets livskvalitet - Fortætning af bebyggelse, og økonomisk udvikling - Skabe et udviklingsområde for forskning, hi-tech, bioteknologi og andre vidensbaserede brancher - Forbedre miljø- og sikkerhedsfaktorer Bedømmelseskriterier - Kvalitet, styrke og tilpasningsmulighed af konceptet til en robust urban bystruktur - Urban strategi som katalysator for udvikling over lang tid - Opfyldelse af de strategiske mål - Styrkelse af de urbane strukturer og offentlige rums designkvaliteter - Forskønnelse af de åbne og grønne rum - Integrering af vejnettet - Mulighed for realisering - Sammenhængen med naturen, taget i betragtning at Reykjavik er en relativt lille by på en relativt stor ø - Tilpasningsgraden til en beliggenhed langs kyst og anvendelse af lokale ressourcer - Integrering i de eksisterende bygninger og bystruktur - Innovationsgraden 48

TRANSITION VATNSMÝRI

- Genkendelsen af en hovedstad i kraft af urbaniseringsgraden - Forbedring af Reykjavik som en vidensbaseret by (Alta Consulting 2007) Følgende kort var vedlagt konkurrencematerialet. Det viser ønskede udvidelser af de omkringliggende institutioner ind på området. 4E Ønsket udvidelsesområde til Islands Unversitet 7E Ønsket udvidelsesområde til Universitets Hospitalet 11E Ønsket udvidelsesområde til Reykjavik Unversitet 13 Planer for en Transport Hub (Alta Consulting 2007)

Fig. 14 Kort fra konkurrencen

TRANSITION VATNSMÝRI

KOMMUNEPLANER Islands hovedstadsområde består ud over Reykjavik Kommune (På islandsk: Reykjavíkurborg) af ikke mindre end 6 andre kommuner, der også har hver deres kommuneplan. Kommuneplanen er i Island den bestemmende planlægningsenhed (Alta Consulting 2007). Reykjavik Kommuneplan 2001 – 2024 Det var allerede i 2002 besluttet at nedlægge SW/NØ-landingsbanen, hvilket skulle frilægge to arealer på cirka 7 og 9 ha på Vatnsmýri-området til henholdsvis boligbebyggelse og blandet arealanvendelse med 90.000 m2 erhverv mellem 2005 og 2008. Planen fastlægger, at man skulle begynde opførelsen af en ny lufthavn i byens nærområde i 2003, hvortil alt træningsflyvning samt privatflyvning skulle overflyttes. Med denne flytning ville der blive frigjort endnu et areal lige øst for Islands Universitet, så der mellem 2010 og 2016 kunne opføres 300 boliger samt blandet arealanvendelse med 40.000 m2 erhverv. Mellem 2016 og 2024 skulle resten af lufthavnsområdet klargøres til videre udvikling og bebyggelse, med undtagelse af et bælte med den nuværende Ø/V-landingsbane, da der måske kunne blive tale om at bibeholde denne (City of Reykjavik 2002). Reykjavik Kommuneplan 2010 - 2030 I denne udgave af kommuneplanen for Reykjavik opsættes forskellige scenarier for Reykjavik City, hvorunder Vatnsmýri gælder. Scenarierne arbejder med en forskellig grad af fortætning, men alle har indskrevet at lufthavnen flyttes. Området skal i første del af perioden, altså 2010 – 2020, udvikles i faser men regnes i sidste del af perioden for at være i fuld forandring (City of Reykjavik 2013). Det fastsættes at Lufthavnens størrelse skal være betydeligt reduceret inden udgangen af 2016, mens den skal være helt væk inden 2024 (Alta Consulting 2007). Kommuneplanen forudsiger en stigning i befolkningstallet i Reykjavik fra 122.000 i 2014 til over 143.000 i 2030. For at understøtte befolkningstilvæksten kræves flere boliger og ikke mindst arbejde. Det estimeres, at der per 1000 nye indbyggere vil blive brug for cirka 540 arbejdspladser. Kommunen vurderer hermed, at der indtil 2030 50

TRANSITION VATNSMÝRI

Fig. 15 Landende fly over Reykjavik

skal oprettes 50.000-60.000 m2 erhvervsbyggeri per år for at understøtte udviklingen. Der derfor stærkt brug for området til udbyggelse af den indre by. Planen foreslår i denne sammenhæng tæt blandet bebyggelse på området med op til 3.600 boliger inden 2030 (City of Reykjavik 2013). For at møde fremtiden planlægges der for en forsknings- og innovationsklynge af uddannelses-, forsknings-, videnskabs- og sundhedsservices på området. Som tidligere vist findes der allerede to universiteter og et hospital på området, hvorfor det ses som en naturlig videreudvikling (City of Reykjavik 2013). TRANSITION VATNSMÝRI

DISKUSSION Med en lang historie og med stor betydning for beboere i Reykjavik så vel som mange af de resterende islændinge er det et ømtåleligt emne. Selv efter 40 år med debat omkring emnet er der ikke sket ændringer af lufthavnen, på trods af at det er et emne, der ofte bliver bragt op i hovedstaden i både private såvel som i offentlige sammenhænge. Der er i Island en stor del af borgerinddragelse i alle politiske processer, hvilket afspejler det islandske samfund, hvor man gennem historien har klaret sig trods isolation ved at hjælpe hinanden, støttet hinanden og stået sammen på lige fod. Manglen på handling kan både ses som et svaghedstegn, ved at ingen politiker tør tage en endegyldig beslutning og derved stå med ansvaret, men det kan modsat også ses som led i en ”modningsproces”. En modningsproces hvor byens og landets borgere så vel som politikere skal skabe sig en mening omkring emnet, de skal finde ud af, hvad de føler for sagen, de skal have tid til at tage stilling, de skal veje både fordele og ulemper, og de skal vænne sig til en eventuel forandring. Kommuneplanerne er altså ikke dokumenter der skal følges slavisk men i højere grad en række pejlemærker til at veje stemningen i samfundet og blandt politikerne. Hele processen med afstemninger og beslutninger, som erstattes af nye beslutninger, ses altså ikke som mangel på ledelse men som et udtryk for en balance og et samspil mellem politikere og borgere. På trods af manglen på en endegyldig beslutningstagen må det siges, at der er en overvejende hældning mod en nedlægning af lufthavnen fra kommunens side, da det i hvert fald de seneste 13 år har været indskrevet i kommuneplanerne samt Reykjavik Kommune, udskrev første konkurrence i 2006. Konkurrencens strategiske mål som omtalt i tidligere afsnit synes dog ikke specielt konkrete. Det skal selvfølgelig medtages, at konkurrencen var ment til at skabe et idegrundlag for en masterplan - ikke et konkret forslag. Med frigørelsen af så stort et område med en så central beliggenhed anses det dog for yderst vigtigt at skabe nogle velovervejede faste rammer for en fremtidig udvikling, for at opnå det bedste resultat og maksimere områdets potentiale. Det ses sjældent at så store urbane områder frigøres på samme tid, hvilket burde forpligte til grundig planlægning, så forhastede beslutninger ikke senere står i vejen for en skabelse af en helhed og sammenhæng med det 52

TRANSITION VATNSMÝRI

eksisterende byområde, så det fremstår som en samlet hovedstad. Med udgangspunkt i kortet med markerede funktioner samt ønskede udvidelser fra konkurrencen, som er vist i afsnittet A Call for Ideas, 2007, spores ingen indbyrdes sammenhæng mellem de ønskede udvidelser. De omkringliggende institutioner tager hver især taget lidt hist og her, men spørgsmålet er, om ønskerne kan opfyldes, mens der samtidigt bliver skabt en overordnet sammenhæng. Det er altså væsentligt at kigge på, om der kan skabes et grundlag for at sikre en velplanlagt og sammenhængende udvikling af Vatnsmýri-området. Dette vil i denne opgave forsøges ved at opstille tre forskellige transitionstypologier, der alle tager udgangspunkt i reelle transitioner i en udenlandsk så vel som danske byer af varierende størrelse og karakter. Det må afsluttende vurderes, om denne metode er velegnet til formålet, eller om det ikke tjener sagen optimalt.

TRANSITION VATNSMÝRI

TRANSITIONSTYPOLOGIER TYPOLOGI 1: “WOW-FAKTOR” ARKITEKTUR

Interesseområde Bilbao i tal Historie Transition Post-transition Diskussion Delkonklusion

TYPOLOGI 2: OMSTILLING TIL (FREM)TIDEN

Interesseområde Herning i tal Historie Transition Post-transition Diskussion Delkonklusion

TYPOLOGI 3: LIVSSTILSBRANDING

Interesseområde Nyköping i tal Historie Transition Post-transition Diskussion Delkonklusion

TRANSITION VATNSMÝRI

TYPOLOGI 1: “WOW-FAKTOR“ ARKITEKTUR INTERESSEOMRÅDE Området der her fokuseres på hedder Abandoibarra, hvilket betyder Abandos flodbred og ligger i Bilbao i Spanien (Fodors 2014). Abando var oprindeligt navnet på et sogn syd for Biskaybugten8 , men kommunen er i dag fuldstændig indlemmet i Bilbao, og navnet referer i stedet til et distrikt midt i byen (Wikipedia 2013c). Som navnet antyder, er Abandoibarra placeret langs en flod – Ría del Nervión. Abandoibarra er et område på næsten 35 ha med en favorabel placering i hjertet af Bilbao (ECTP, 2014).

BILBAO

BARCELONA

MADRID

Fig. 16 Spanien

TRANSITION VATNSMÝRI

HISTORIE Ved grundlæggelsen af Bilbao i år 1300 var byen begrænset til, hvad der i dag kendes som den gamle del af Bilbao – Casco Viejo. Byens økonomi var baseret på mindre erhverv og skibsaktiviteter, grundet dens placering langs floden. Bilbaos ekspansion udenfor Casco Viejo begyndte, da industrialiseringen nåede Bilbao med grundlæggelsen af byens første jernindustri i 1838. På dette tidspunkt var byens indbyggertal på 10.000 (Plöger 2007). Den industrielle revolution blev forstærket gennem det 19. århundrede på grund af de omfattende forekomster af jernmalm i nærtliggende bjerge, hvilket boostede byens industri. Dette resulterede i dræning af flodbredderne samt udretning af Nervión for at optimere forholdene for den kraftigt voksende industri. Ved år 1900 havde Bilbao udviklet sig til at være Spaniens største havn med stålværker og skibsværfter på Nervións bredder, samt havneanlæg de ca. 16 km fra Bilbao til flodens udmunding i Biscaybugten. Denne eksplosive udvikling resulterede i et boom i størrelsen af byens indbyggertal til over 80.000 indbyggere i år 1900 (Plöger 2007; Wikipedia 2014h).

Fig. 17 Befolkningsudvikling i Bilbao

TRANSITION VATNSMÝRI

I 1950erne og 1960erne havde Bilbao gennemgået endnu en industrialiseringsfase, og rollen som Spaniens førende industriby var endnu en gang blevet styrket. Den styrkede position førte til stor efterspørgsel på arbejdskraft, hvilket medførte en enorm immigration fra andre dele af Spanien, der fik befolkningstallet til at stige fra 216.000 i 1950 til 410.000 i 1970 (Plöger 2007). Begge flodbredder var nu fuldstændig optagede af havne-, mine- og industriaktiviteter, og landsbyerne langs floden blev ombyggede til, at huse de tilflyttede arbejderne samt deres familier (Plöger 2007). Størstedelen af Abandoibarra-området husede på daværende tidspunkt Euskalduna Skibsværftet samt Renfe Jernbane Selskab (Fodors 2014). Samtidig i 1970 blev havneanlæggene ved Nervións udmunding udbygget for at skabe en ”Super Havn”, hvilket skulle hjælpe til at lede den tunge skibstrafik væk fra floden og væk fra Bilbao (Bilbaointernational u.å. a).

Fig. 18 Industri langs Nervión

TRANSITION VATNSMÝRI

TRANSITION På trods af den enorme vækst som byen havde oplevet gennem de seneste 150 år med industrialisering, blev også Bilbao påvirket af den recession, der ramte hele verdensøkonomien i 1970erne. Den 6. oktober 1973 udbrød der krig i mellemøsten mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side. På grund af den støtte som USA gav Israel i denne konflikt, indledte de arabiske lande en olie-embargo. Denne handling medførte, at OPEC9 besluttede at sænke deres olieproduktion og samtidig hæve prisen på den nu meget efterspurgte olie. Beslutningen udmundede i en dramatisk stigning i prisen for en tønde råolie på næsten 400% (Wikipedia 2013f). Dette blev kendt som oliekrisen i 1973, og var skyld i en vidtrækkende recession i verdensøkonomien (Plöger 2007). På grund af Francos10 diktatur var den spanske økonomi isoleret fra den internationale økonomi, hvilket betød, at den ikke med det samme blev påvirket af recessionen, og krisens indtog i Spanien sås derfor først år senere end i resten af Europa. Det var ikke før diktaturets fald ved Francos død i 1975, at krisen for alvor ramte Bilbao (Plöger 2007). Grundet byens rolle som industriby ramte denne type krise især Bilbao hårdt. På grund af krisen og den manglende efterspørgsel blev mange industrivirksomheder tvunget til at lukke, hvorved havneaktiviteterne blev mindre, og beskæftigelsen faldt derfor betydeligt. Samtidig med at den økonomiske situation gik tilbage, gik udviklingen og konstruktionen af fragtskibe frem, hvilket medførte, at fartøjerne blev større og større. Denne udvikling bevirkede, at de nybyggede skibe ikke længere kunne sejle på den relativt smalle Nervión Flod og dermed ikke nå Bilbao, men blev i stedet losset og lastet i ”Super Havnen” ved flodens begyndelse (Wikipedia 2014h). De industrivirksomheder, der overlevede i Bilbao, var tvunget til at modernisere for at kunne følge med udviklingen men nu kun med en brøkdel af arbejdskraften (Plöger 2007). Organization of the Petroleum Exporting Countries: sammenslutning af 12 olieproducerende lande der har til opgave at kontrollere og stabilisere oliepriserne (Wikipedia 2014i) 9

Francisco Franco y Bahamonde (1892-1975). Militærleder og diktator i Spanien fra 19391975 (Wikipedia 2014j) 10

TRANSITION VATNSMÝRI

Da arbejdsløshed i Bilbao nærmest havde været ikke-eksisterende indtil starten af 1970erne var det en stor omvæltning for byens indbyggere. Allerede i den første halvdel af 1980erne nåede arbejdsløsheden 25% hvilket var højere end nogensinde før (Plöger 2007). GR me AF: B il nt rat bao C e, B ity ilba Re o ( port 197 , fi 0-1 g. 7 995 , s. 11 ) –

offi

cia

l un

plo y-

Fig. 19 Arbejdsl’shed i Bilbao

Nedgangen i antallet af arbejdspladser udmundede i år med strejker og konflikter mellem de tidligere arbejdsgivere og fagforeningerne. Uenighederne førte endda til sammenstød og voldelige optrin i starten af 1980erne (Plöger 2007). For at gøre ondt værre var det ikke kun krisen, der påvirkede skibsværfterne negativt, men også en stigende konkurrence fra de østasiatiske lande som Korea og Japan gjorde det stadigt svære for virksomhederne at overleve (Wikipedia 2013e). Også det tidligere nævnte Euskalduna Skibsværft gik til sidst konkurs sammen med mange andre virksomheder, hvorved de efterlod Abandoibarraområdet i forfald (Fodors 2014). I en periode på 20 år mellem 1975 og 1995 blev cirka 60.000 arbejdspladser på produktionsvirksomheder nedlagt alene i hovedstadsområdet. På dette tidspunkt svarede antallet til næsten halvdelen af de industrirelaterede arbejdspladser i Bilbao hvilket betød at andelen af jobs i produktionsvirksomhederne gik fra 46% til kun 27%. TRANSITION VATNSMÝRI

Dette var begyndelsen på Bilbaos transformation fra industriby til noget dengang endnu uvist (Plöger 2007). Nedgangen i produktionen blev spejlet i befolkningstallet, der begyndte at falde kun et par år efter krisens begyndelse. Den demografiske ændring var en reaktion på den tidligere store immigration mellem 1950 og 1970, da de immigranter, der dengang var flyttet til Bilbao, hovedsageligt var arbejdere, der havde fundet beskæftigelse i industrien. Da det nu var denne befolkningsgruppe, der blev hårdest ramt af den skrantende industri og den høje arbejdsløshed, forlod mange igen Bilbao for at vende tilbage til deres hjemegn. Emigrationen resulterede i en betydelig nedgang i befolkningstallet på mere end 70.000 mennesker mellem 1980 og 1995, hvilket dengang svarede til 16% af Bilbaos befolkning (Plöger 2007). De tidligere industrigrunde i hovedstadsområdet lå nu efterladte tilbage, fyldte af forfaldne industribygninger der ikke længere havde nogen funktion, og områderne var med tiden blevet nedslidte og forurenede på grund af industriernes manglende respekt for miljøet. Ikke kun jorden og luften var forurenet af den tunge industri, men også vandet i Nervión var hårdt ramt, da både industrielt affald og spildevand fra de mange husstande langs floden var blevet udledt uden først at undergå rensning. Dette havde været standard praksis helt op til slutningen af 1980erne, hvilket resulterede i, at alt liv i floden var fuldstændig udryddet (Plöger 2007). De efterladte overskudsområder alene i hovedstadsområdet, udgjorde tilsammen et areal på 340 ha., og udenfor Bilbao var mere end en tredjedel af landområder såkaldte ”brownfields”11 (Plöger 2007). De områder, der nu var frigjorte for industri, lå alle langs floden hvilket bevirkede at Bilbaos byplanlæggere nu så de muligheder, denne forandring kunne tilføre Bilbao som en fremtidig pulserende storby centreret omkring floden. Der var samtidigt et ønske fra både politikere såvel som indbyggere om at skabe muligheder for en ny fremtid uden tung industri (Planum Magazine 2001). Ideerne førte i 1989 til, at den Baskiske regering og de lokale myndigheder udbad sig en plan for Bilbaos revitalisering, hvilket udmundede i at Strategisk Plan for Revitalisering af Bilbao blev udgivet i 1992 for at sætte gang i den strategiske planlægning af Bilbao By. Planen fokuserede på de udTidligere industriområder der er eller kan være forurenede til en vis grad (Wikipedia 2014k) 11

TRANSITION VATNSMÝRI

fordringer, der sås i forbindelse med forandringen af Bilbao til en by der kunne imødegå fremtiden (Bilbao Metropoli-30 2014). Revitaliserings-planen udpegede 4 såkaldte “muligheds-områder” i Bilbao By, hvor Abandoibarra var iblandt. For at gøre Verden bekendt med Bilbaos forestående transformation hyrede man såkaldte ”starchitects”12 til at tegne alle større projekter, herunder Frank Gehry, Norman Foster og mange flere (Plöger 2007). I mellemtiden i 1992 dannedes den offentlige/private non-profit sammenslutning Bilbao Ría 2000 for at varetage transformations-processen på de tidligere industriområder. Planen var at skabe innovative moderniseringsprojekter ved at ombygge industrigrundene til at huse beboelse, kontorer og grønne områder, der skulle understøtte den generelle bystruktur, som allerede var fastlagt af myndighederne (ECTP 2014), (Wikipedia 201d). I 1995 begyndte så de første faser af revitaliseringsprocessen (Fodors 2014). Sammenslutningens første igangsatte projekt var omdirigeringen af jernbanen, der på daværende tidspunkt skar direkte gennem Abandoibarra. Dette projekt indebar at flytte jernbanen fra dens tidligere overjordiske position til underjordiske tunneller. Trods enorme omkostninger blev dette projekt iværksat for at reducere støjforureningen samt at skabe frie arealer til byudvikling, da jernbanen gik tværs igennem de nu mest populære urbane områder langs floden på grund af dens tidligere anvendelse i industrien (ECTP 2014), (Bilbaointernational (u.å. b). Samtidigt blev områdets vigtigste projekt igangsat med installationen af et nyt vandsanitets-system til rensning af den tidligere omtalte forurenede Nervión. Dette sikrede ikke kun en renere flod men også renere luft og bedre miljø i Abandoibarra og store dele af Bilbao (Plöger, 2007) Efter en afholdt konkurrence og flere års forhandlinger og tilpasninger påbegyndte man endelig i 1998 opbygningen af Abandoibarra, ifølge det vindende forslag til en masterplan udarbejdet af Pelli Clarke Pelli Architects, Aguinaga y Asociados og Balmori Associates (Aguinaga & ass. Architects, 2014), (Pelli Clarke Pelli Architects 2014). Masterplanen skabte rammerne for et fremtidigt Abandoibarra som kulturcentrum så vel som turistdestination. Planen bandt den gamle bydel sammen med det nye område ved at indarbejde det i den gamle bystruktur, samtidigt med at grønne arealer og åbne rum skulle gøre Abandoibarra til byens grønneste og mest fodgængervenlige del. Sammensat af star (stjerne) og architect (arkitekt). Beskriver arkitekter som har opnået kendis-status via ikonisk byggeri 12

TRANSITION VATNSMÝRI

Langs floden planlagdes promenader, der skulle lede fodgængere forbi områdets kommende ikonbyggerier og skabe kontakt til vandet (Pelli Clarke Pelli Architects 2014).

POST-TRANSITION I dag er alle Abandoibarras tidligere industrigrunde blevet rensede og revitaliserede, og området er nu blevet et symbol på den transformation, Bilbao har undergået, mens det også gradvist bliver byens nye centrum for både kultur, turisme samt erhverv, ligesom planlæggerne ønskede det i 1990erne (Fodors, 2014). Strategienvar allerede fra tidligt i revitaliseringsprocessen at skabe en række højt profilerede bygningsværker for at opbygge et nyt image, og hvilket i dag er blevet ført ud i livet. Det mest kendte af områdets bygningsværker er Guggenheim Museet, der er tegnet af Frank Gehry13. Da museet åbnede i 1997, tiltrak det allerede i det første år over en million besøgende, hvoraf størstedelen var turister, og denne enorme tilstrømining er fortsat mere eller mindre uændret gennem årene (Plöger, 2007). Andre store bygningsværker i Abandoibarra i dag er Rafael Moneos Deusto Universitetsbibliotek, Álvaro Sizas Det Offentlige Baskiske Universitet, Cesar Pellis Torre Iberdrola (Iberola tårn), Robert Sterns shoppingcenter Zubiarte samt Dolores Palacios og Federico Sorianos Palacio Euskalduna (Eskalduna Palads). Palacio Euskalduna indeholder koncertfaciliteter, konferencecenter samt Bilbaos Maritime Museum, og er placeret hvor det tidligere omtalte Euskalduna Skibsværft lå, og har deraf fået sit navn med reference til områdets historie (Bilbaointernational u.å. a; Fodors, 2014) Omkring Abandoibarras mange ikonbyggerier er en tredjedel af området dækket af grønne parker og åbne områder til afslapning for både turister så vel som byens egne indbyggere. Langs flodbredden er nu opført promenader, der binder området og de store byggerier sammen og lader brugere af området bevæge sig frit på de områder, der før i tiden var afskårne fra offentligheden (Carmona et al. 2009). Siden 1995 er ledigheden igen gået betydeligt ned, og på bare 10 år fra 1995 til 2005 steg antallet af arbejdspladser fra 267.000 til 380.000. Frank Owen Goldberg (1929 - ). Canadisk-Amerikanske arkitekt. Kaldet ”Verdens mest betydningsfulde arkitekt i vor tid” (Wikipedia (2014l) 13

TRANSITION VATNSMÝRI

Det skal dog nævnes, at med finanskrisens indtog steg byens arbejdsløshed dog igen og nåede 14,4% i 2009, hvilket var det højeste de sidste 10 år, men det var stadig en del under landsgennemsnittet på 18,01%. (Wikipedia 2014m; Plöger, 2007).

Fig. 20 Beskæftigelse i Bilbao fordelt på brancher

Som det fremgår af grafen, blev antallet af ansatte i produktionsvirksomheder ved med at falde i takt med nedlæggelsen af den tunge industri samtidigt med omstillingen til at være en serviceorienteret by med ca. 68% beskæftiget i serviceerhverv i 2005 (Plöger, 2007). Med finanskrisens fortsættelse har tallene igen forskubbet sig, og antallet af ansatte faldt i 2011 til 348.074 i Bilbao, mens der var 68.414 arbejdsløse samme år svarende til 16,43 % af den arbejdsdygtige befolkning (Eustat, 2014).

TRANSITION VATNSMÝRI

DISKUSSION Det må først og fremmest siges at være et ambitiøst byfornyelsesprojekt med store mål allerede fra planlægningsprocessens begyndelse. Med planlæggernes bevidste brug af en arkitekt som Frank Gehry har der åbenlyst været spekuleret i at skabe et anderledes vartegn til byen ved bevidst brug af såkaldt ”wow-faktor arkitektur”14 . Gehry havde allerede dengang lagt navn til Chiat/Day-bygningen i Los Angeles, hvorved han havde vist sit talent for at skabe anderledes og udfordrende arkitektur, som var det planlæggerne kiggede efter. Man har altså allerede fra starten haft intentionerne at skabe et bygningsværk, der ikke bare kunne huse et museum men også bruges som branding-objekt og derved pengemaskine.

Fig. 21 Chiat/Day bygningen

Trods planlægning kan man have gisnet om, men ikke været sikre på den enorme brandingværdi Guggenheim Museet har endt med at skabe, så med en pris på € 144 millioner (Plöger, 2007, s. 20, l. 5) var projektet en enorm investering og stort sats. Projektets omkostninger blev alle dækket af offentlig finansiering (Plöger, 2007, s. 20, l. 6). Med den store usikkerhed i projektets fremtid og byens høje arbejdsløshedstal taget i betragtning kan man spørge sig selv, om disse offentlige midler på daværende tidspunkt var bedst lagt i opførelsen af et museum. Det skal også nævnes, at der ikke kun var tale om engangsudgifterne til museets Udtryk brugt om imponerende bygningsværker. Første gang anvendt som begreb i slutningen af 1990erne (Wikipedia (2014n) 14

TRANSITION VATNSMÝRI

opførelse men også udgifterne til dets drift og vedligehold så længe det anvendes til offentligt drevet museum. Der er ingen tvivl om, at projektet var bekosteligt, men interessant er det så at se på, om det har været en god investering for selve byen. Med en billetpris på € 13 per voksen (Guggenheim-Bilbao 2014) og lidt under en million besøgende hvert år (Plaza, 2011) har museet en god indtjening, men udgifterne til at holde det i gang kan heller ikke være små oveni afbetalingen af selve opførelsen. Følgevirkningerne af museets åbning er mere interessante at kigge på i sammenhæng med byens overordnede fremgang.

Fig. 22 Udenlandske overnattende gæster i Biskayområdet

På figuren ses det at antallet af overnattende udlændinge i Biskay-området er steget betydeligt siden 1997, hvor museet åbnede. Det anses for sandsynligt, at disse overnattende udlændinge er turister, der besøger Bilbao, som nu har flere turister end San Sebastian, der ellers tidligere var en yndet turistdestination i Baskerlandet. Det er endda kommet så vidt, at Bilbao nu konkurrerer med langt større byer som Madrid og Barcelona om turisterne (Plöger, 2007). Det er alment kendt, at turister skaber efterspørgsel på bestemte faciliteter og dermed arbejde blandt andet på hoteller, cafeer, restauranter, i turistbutikker og guidebureauer etc. TRANSITION VATNSMÝRI 67

Antallet af ansatte på Bilbaos hoteller (3-5 stjernede) steg efter 1997 hvilket må kunne tilskrives det øgede antal turister i byen.

Fig. 23 Ansatte på hoteller i Bilbao

Ifølge Pløger (2007) er det beregnet, at cirka 1000 arbejdspladser er skabt som direkte reaktion på den stigende turisme, men der kan nu sættes spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af dette udsagn, da det ikke er muligt med 100 procents nøjagtighed, at sige om disse jobs er linkede til turismen eller andre bevægelser i byen, og endnu mindre sikkert om det udelukkende skyldes Guggenheim Museet eller byens generelle udvikling. Beskæftigelse i servicesektoren er som tidligere nævnt også steget (Plöger, 2007), men denne omstrukturering vurderes mere til at være en reaktion på nedlæggelsen af byens tunge industri end selve byens udvikling som turistmål, da denne tendens også i store træk ses i den vestlige verden. På trods af at det er svært at tro, at den overordnede udvikling i Bilbao udelukkende skyldes opførelsen af et museum tegnet af en kendt arkitekt, er effekten dog af mange analytikere blevet så anerkendt, at der tales om en “Guggenheim-effekt” i planlægningsprocesser. Begrebet “Guggenheim-effekt” er blevet synonym med, når planlæggere bevidst spekulerer i at anvende verdenskendte arkitekter til at skabe opmærksomhed omkring et nyt projekt og tiltrække turister, som kan skabe ekstra indkomst, som det sås i Bilbao. Der er dog meget delte meninger om, 68 TRANSITION VATNSMÝRI

om det økonomiske opsving skyldes Guggenheim Museet, og om det derved kan tilskrives æren for byens opblomstring. For eksempel er antallet af besøgende forretningsfolk også steget siden områdets genopbygning. Alene antallet af konferencedeltagere er tidoblet på 10 år fra 1997 til 2007. Dette kan med al sandsynlighed ikke tillægges åbningen af Guggenheim Museet men i stedet opførelsen af det tidligere omtalte Palacio Euskalduna, der huser det 53.000 m2 store konferencecenter (Plöger, 2007). På trods af at Abandoibarra og Bilbao for mange ses som et glanseksempel på revitaliseringen af en nedslidt by, må det kritiseres, at der har været en stor mangel af borgerinddragelse, og beslutningerne er taget på baggrund af en klar top-down konstruktion (Plöger, 2007). Det kan diskuteres, om en revitaliseringsprocess vil kunne ske lige så effektivt og vellykket med stor eller større grad af borgerinddragelse, men det er væsentligt at spørge sig selv, om det er blevet en by for turisterne eller for indbyggerne? På trods af det enorme boom i turisme er Bilbaos indbyggertal forblevet omtrent det samme siden revitaliseringen, og har ikke som de fleste andre større byer oplevet en tilflytning Wikipedia (2014o). Alt i alt kaldes denne transitionstypologi for ”wow-faktor arkitektur” grundet den intentionelle brug af et eller flere bygningsværker, der laves til at imponere og tiltrække turister. Hovedmålet er at opnå de virkninger, et øget antal turister medfølger som større omsætning og flere arbejdspladser til at generere penge til byen.

DELKONKLUSION Der er ingen tvivl om at Abandoibarra-projektet var ambitiøst fra starten, og brugen af en såkaldt ”Starchitect” har været helt bevidst til at skabe et vartegn for byen ved hjælp af ”wow-faktor arkitektur”. Projektets intentioner er blevet indfriet i en sådan grad at resultatet er blevet kendt som ”Guggenheim-effekten”. Med byens nedgang og høje arbejdsløshedsprocent var det en enorm risiko, som de lokale myndigheder var villige til at løbe. Da det ikke er muligt at fastslå følgevirkningerne af sådanne indgreb, kan det ikke siges med sikkerhed, hvad der er skabt af museets opførelse, men det er tydeligt, at der efter 1997 sås en kraftig stigning i turismen i Bilbao. Det er altså svært at konkludere at udviklingen er en direkte følge af museets opførelse, men det vil være reelt at antage, at det har været en væsentlig faktor. TRANSITION VATNSMÝRI

TYPOLOGI 2: OMSTILLING TIL (FREM)TIDEN INTERESSEOMRÅDE Det er i dette tilfælde Herning By og nærområde, der sættes fokus på. Byen ligger i Midtjylland på den danske hede og er i dag hovedby for Herning Kommune. Navnet kommer af det ældre Hørningh, der er sammensat af horn, dvs. fremspringende bakke, og afledningsendelsen -ing (Wikipedia 2014p). Herning er på flere måder en atypisk dansk provinsby. Først og fremmest fordi byen til tider har haft en nærmest eksplosiv vækst, hvilket har været med til at skabe en forskelligartet by (Herningshuse, u.å.).

HERNING

ÅRHUS

KØBENHAVN

Fig. 24 Danmark

TRANSITION VATNSMÝRI

HISTORIE Byens opståen udspringer af herregården Herningsholm, som blev opført på et da øde område i 1579, og som stadig kan ses den dag i dag i det nordøstlige Herning. Den da enlige Herregård blev opført på et naturligt næs ved Herningsholm Å og tog deraf navnet (Wikipedia 2014p). På grund af hedejordens dårlige beskaffenhed var området ikke velegnet til traditionelt landbrug, hvilket betød, at heden i stedet blev brugt til græsning af får. Af ulden fra fårene var der allerede i 1600-tallet opstået en omfattende uldproduktion, hvor ulden blev anvendt til strikvarer. Bønderne og hyrderne strikkede som oftest selv deres varer eller satte familien i gang, hvorefter det blev videresolgt til hosekræmmere eller på markeder, og de skabte derved en ekstra indtægtskilde (Dendigitalebyport u.å.; Kulturarv u.å.). Denne uldproduktion var dog ikke noget, der tiltrak nybyggere til heden så med en meget lille vækst i befolkningstallet til kun 21 indbyggere indtil år 1840 i landsbyen, var det såkaldte Uldjylland en af de mest øde og fattigste egne i Jylland på den tid (Herning-guiden 2014). Denne statistik ændrede sig dog med opdyrkningen af heden, der begyndte i midten af 1800-tallet, hvorved befolkningstallet begyndte at stige, da der skabtes arbejdspladser og bedre vilkår på egnen. Denne vækst forstærkedes ved hjælp af den udbygning af landevejsnettet mellem Ringkøbing og Silkeborg, som skete omkring 1850. De nye muligheder og den gamle tradition skabte sammen grobunden for et samfund, der hurtigt tiltrak nye indbyggere, og byen udviklede sig til et mindre handelscentrum for egnen (Herning-guiden 2014; Dendigitalebyport u.å.). Langsomt begyndte det, der oprindeligt havde været en bibeskæftigelse at udvikle sig til byens hovederhverv med anlæggelsen af egnens første dampdrevne uldspinderi som startskuddet hertil. Dette skete i 1873, og allerede i 1876 var produktionen steget betragteligt, og spinderiet udvidede med bygningen af en klædefabrik – senere kendt som Herning Klædefabrik. I 1877 blev byen koblet på jernbanen med forbindelse fra Skanderborg over Silkeborg, hvorved varerne fra tekstilproduktionen langt hurtigere kunne nå ud i landet (Herning-guiden 2014; Kulturarv u.å.). Udviklingen af byen medførte en eksplosiv udvikling af tekstilindustrien i Herning, hvilket også førte til en stigning i befolkningstallet, da industrien skabte en masse nye arbejdspladser på både større virksomheder som på 72

TRANSITION VATNSMÝRI

de mindre. I 1880 var indbyggertallet steget til 1.789, og denne vækst fortsatte til 4.330 i 1901. Byen har på nuværende tidspunkt ikke mindre end 38 virksomheder, der arbejder med trikotage, konfektion og tekstil. Omkring 1930 var mere end halvdelen af byens industri beskæftiget med tekstilproduktion, hvilket fortsatte efter Anden Verdenskrig med endnu et boom i udviklingen (Jørgensen & Larsen 2013). Midtjylland var nu i stedet for København blevet centrum for hele Danmarks tekstilindustri med 129 trikotagefabrikker15 og megen anden tekstilindustri. Udviklingen gik så forrygende, at man i stedet for at fortsætte oprettelsen af de spredte, mindre private erhverv i boligområder inddragede nye områder i Hernings udkant til industrikvarterer, som kunne samle virksomhederne (Dendigitalebyport u.å.; Kulturarv u.å.). Et af de nyerhvervede industriområder, som lå cirka 3 km øst for byen, blev navngivet Birk og opdelt i Birk Nord og Birk Syd samt Birk Centerpark. Denne udvidelse mod øst blev et led i planen om at sammenbygge Herning og Ikast til én lang båndby (Københavns Universitet, 2014). Området bestod af et bredt areal på begge sider af Silkeborgvej samt en klynge mod sydøst, hvor der i 1961 blev opført Herning Højskole, som skulle uddanne arbejdere til tekstilindustrien og i 1965 Angli Skjortefabrik i en cirkel-formet bygning udsmykket af Carl-Henning Pedersen. (Kulturstyrelsen u.å.; Kulturarv u.å.; Herning-guiden 2014). Op igennem 1950erne og 1960erne tog flere af byens fabrikanter initiativ til at invitere nogle af landets bedste arkitekter, kunstnere, byplanlæggere og designere så som C. Th. Sørensen, Sven Ingvar Andersson og førnævnte Carl-Henning Pedersen. Disse skulle hjælpe til, at området visuelt udtrykte det centrum for både kreativitet og forretning, Herning var blevet. I området Birk Centerpark opførtes i løbet af det næste årti også Utzon Huset, Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Angligaarden, Herning Kunstmuseum og C. Th. Sørensens Skulpturpark og hans De geometriske haver. Af disse samarbejder opstod blandt andet også Herning Hallen, der dengang var placeret inde i Herning By (Kulturarv u.å.; Herning-guiden 2014). En af byens borgere og direktør for Herning Motorkompagni Kristian Madsen proklamerede i 1944, at byen skulle have en hal, der var Herning værdig, hvor alle landets virksomheder kan vise hvad de kunne, og hvor man kunne samles om kunst, sport og møder af enhver slags (MCH 2014). Herning Hallen blev indviet i 1954 med Dansk Tekstil Messe. Foretagendet 15

Fabrik der fremstiller maskinstrikkede tekstilvarer (Ordnet, u.å.)

TRANSITION VATNSMÝRI

bestod dengang af kun én enkelt hal på 1.600 m2 i midtbyen, men denne blev allerede i 1963 suppleret med hele 5 haller placeret i Hernings udkant (Wikipedia 2014r; MCH 2014). Der var efterhånden så godt gang i erhvervslivet, ikke bare i Herning men også i de omkringliggende egne og ikke mindst Herning-hallerne, at man bragte ideen om at anvende Flyvestation Karup16 til civiltrafik op. Den militære flyvestation, der ligger cirka 20 km nordøst for Herning, var ideel til at gøre området lettere at komme til for især udstillere og besøgende til Herning-Hallerne. Ideen blev til virkelighed og med de første civilruteflyvninger i 1965, var daglige flyafgange blevet en realitet (Jørgensen & Larsen 2013). I 1968 åbnede Konfektions- og Trikotageskolen i den bygning, der i kun få år indtil 1957 havde huset Angli Skjortefabrik. Fabrikken var flyttet til en anden bygning i byen, der i sig selv var ét stort kunstværk og blev kaldt ”Den Sorte Fabrik”. Konfektions- og Trikotageskolens funktion var at uddanne syersker og rådgivere til tekstilindustrien for at sikre en kontinuerlig tilstrømning af arbejdskraft til byens fabrikker (Jørgensen & Larsen 2013; Herning 2014). Aktiviteterne i Herning-Hallerne var med den nye flyforbindelse så omfattende, at de i 1971 endnu en gang blev udvidet med konferencefaciliteter og samtidigt omdøbt til Messecenter Herning (Wikipedia 2014r). Frem til starten af 1970erne fortsatte tekstilindustriens vækst i byen, men også Hernings industri blev påvirket af den recession i verdensøkonomien, der var resultatet af den tidligere omtalte Oliekrise i 1973, samtidigt med at Danmark året inden var indtrådt i EF17, hvilket betød ændrede konkurrencevilkår. Det var dog kun i mindre grad i forhold til mange af landets andre virksomheder, da byens tekstil- og beklædningsindustri var mere modstandsdygtig og i forvejen indbragte flere penge end landsgennemsnittet, hvilket fortsatte (Kulturstyrelsen u.å.; Thorsen 2008). I 1989 var hele 67% af Ringkøbing Amts18 arbejdspladser indenfor trikotage Flyvestation etableret som af tyske tropper i 1940. Overtage af danskere i 1947 (Wikipedia 2012) 16

Det Europæiske Fællesskab, nu EU, Den Europæiske Union. Økonomisk og politisk union af 28 europæiske stater (Wikipedia 2014s) 17

Administrativ inddeling af Danmark fra 1970 – 2007. Danmark var inddelt i 14 amter (Wikipedia 2014t) 18

TRANSITION VATNSMÝRI

og konfektionsbranchen, hvilket på daværende tidspunkt udmundede i at amtet stod for 69% af landets samlede produktion indenfor branchen. Denne enorme procentdel markerede områdets kraftige fokuspunkt og slog Herning fast som klar hovedby for tekstilindustrien. Dette sås klart i beskæftigelsestallene for den danske tekstil- og beklædningsindustri, der i resten af landet faldt mellem årene 1965 og 1989 men i samme årrække kun steg i Ringkøbing Amt (Thorsen 2008).

TRANSITION Det var først med globaliseringen i 1990erne, at der rigtig begyndte at ske skift i Hernings industri. Efter Berlinmurens19 fald i 1989 åbnede mulighederne sig for samarbejde i første omgang med Østeuropa og senere Asien. Stigende omkostninger til produktion i Danmark bevirkede at flere og flere valgte at åbne systuer i Polen, hvor udgifterne var mindre. Tendensen flyttede med årene længere mod øst til både Ukraine og Rusland, og blev til sidst helt erstattet af opkøb hos faste leverandører fra lande som Vietnam, Kina og Bangladesh på grund af en endnu lavere pris (Thorsen 2008) Som industrien generelt gik tilbage, og teknologien vandt frem i den vestlige verden, var der allerede i 1980erne og i 1990erne kommet flere større og store IT-virksomheder til Herning. I samme årrække havde serviceerhvervene også vundet frem i forhold til industrien, hvilket betød, at tekstilindustrien ikke længere var så dominerende i Herning, som den havde været, men at byen var ved at skifte karakter (Dendigitalebyport u.å.). På grund af, at mange af byens tekstilvirksomheder var startet i private hjem og derefter udbygget, lå mange af de nu tomme virksomhedsbygninger inde i Herning By. Disse blev efter udflytningen af virksomhederne omdannede til andre formål så som museum, IT-virksomheder, supermarkeder, boliger etc., hvorved byen ikke kom til at lide af den tomhed, der nemt kunne være opstået (Københavns Universitet 2014).

Adskillende mur mellem Øst- og Vestberlin. Opført i 1961 og væltet i 1989 (Wikipedia 2014u) 19

TRANSITION VATNSMÝRI

Herning Klædefabrik

Herning Tekstil Museum (Textilforum)

Herning fragtcentral

Supermarked

ELAS elastikker

Købmand og privathospital

Jernstøberi

Boliger

Neila (tekstilvirksomhed) Angli Skjortefabrik Femilet Skovhus Strik Hammer Thor

100 ungdomsboliger Herning Kunstmuseum

Kontorer Lager for Røde Kors 29 lejligheder (Københavns Universitet 2014)

Med lukningen af mange virksomheder opstod der en gruppe arbejdsløse, men på grund af de mange nyoprettede funktioner i bygningerne fandt mange hurtigt igen beskæftigelse, blot i handel og forretningsservice (Københavns Universitet 2014). I bygningerne, der tidligere husede Herning klædefabrik, åbnede i 1996 Textilforum, der er udstillingslokaler, hvor egnens historie indenfor tekstilindustrien vises og fortælles. Bygningen fra 1876 er restaureret og må siges at være de perfekte rammer om sådanne udstillinger (Visitherning 2014)

HISTORIE Konfektions- og Trikotageskolen var på nuværende tidspunkt kommet til at hedde TEKO-Center Danmark. I tråd med byens forandrede industri ændrede skolen også op igennem 1990erne formålet med dens uddannelser fra at være møntede på produktion til at være orienterede mod produktforbedrende og produktionsopfølgende uddannelser. Der blev udviklet nye uddannelser indenfor mode, møbler og livsstil med fokus på elementer før og efter selve produktionen som for eksempel design, indkøb, afsætning og markedsføring. 76

TRANSITION VATNSMÝRI

Uddannelserne på TEKO er orienterede efter erhvervslivet, så de færdiguddannede kan matche kravene fra erhvervslivet både nationalt såvel som nationalt, mens selve uddannelsesforløbet ofte foregår i tæt samspil med relevante virksomheder. Desuden er skolen igennem årene blevet udvidet betydeligt, og fra at starte i den gamle Angli Skjortefabrik omfatter TEKO nu 3,5 ha bebyggelse med over 1.200 elever og cirka 150 ansatte, hvilket gør den til Skandinaviens største design- og businessskole indenfor mode- og livsstilsbranchen (Københavns Universitet 2014; VIAUC 2014; Illeris 2006). I området Birk Centerpark findes også flere andre uddannelsesinstitutioner blandt andre Århus Universitet Handels- og Ingeniørhøjskolen Herning (AUHIH), som er en handels- og ingeniørhøjskole med omkring 2000 studerende (Illeris 2006; Wikipedia 2013g). Midtjysk Skole- og Kulturfond samt driftige erhvervsfolk har været behjælpelig til, at det har været muligt at oprette så mange institutioner, kunstmonumenter og virksomheder i Birk Centerpark. Udover de tidligere nævnte findes i Birk Centerpark også mange kollegier, EDB-gruppen20, skulpturen Elia samt BIRC – Birk Innovation and Research Centre, som nu hedder Innovatorium (Illeris 2006). Innovatorium er et forsker- og udviklingsmiljø, hvor iværksættere kan leje sig ind sammen med specialister i virksomhedsrådgivning, mentorer og mange andre, der kan gavne en nyopstartet virksomhed. Projektet blev bragt på banen af en tidligere rektor på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, og med støtte fra den tidligere Ikast Kommune, Herning Kommune samt Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande fik lokale ildsjæle skaffet nok kapital med hjælp fra lokale virksomheder til i 2002 at tage det første spadestik til BIRC. Projektet blev så stor en succes, at man allerede i 2005 begyndte at lide under pladsmangel, og i 2007 stod tilbygningen klar, og man skiftede i samme ombæring navn til det nuværende Innovatorium (Innovatorium 2014). Førnævnte Elia er en 60 meter bred og 32 meter høj skulptur af Ingvar Cronhammer, som i 2000-2001 blev opført i den sydlige ende af Birk Centerpark. Også Elia er blevet til virkelighed ved hjælp af mange virksomheders Dansk IT-virksomhed indenfor økonomistyring, produktudvikling, salg og kundebetjening (Akademikerkampagnen 2014), Dansk Mode og Tekstil (FODNOTE: Dansk branche- og arbejdsgiverforening der organiserer virksomheder indenfor tekstilindustrien (Wikipedia 2011) 20

TRANSITION VATNSMÝRI

og fondes støtte i samspil med sponsorer. Projektets sponsorer tæller i alt 27 forskellige virksomheder, hvor hele 22 af dem er fra lokalområdet. Med skulpturens placering i den sydlige ende af Birk Centerpark er den synlig fra både Midtjyske Motorvej og Herningmotorvejen (Elia 2014). Motorvejene omkring Herning er relativt nye i forhold til resten af landets. Først i 2002 blev Herning tilkoblet motorvejsnettet med Herningmotorvejen mod Silkeborg og senere Midtjyske Motorvej i 2006, der går til Vejle, og senest Messemotorvejen der går det sidste stykke til Messe Center Herning (Jørgensen og Larsen 2013) Med etableringen af motorveje til byen åbnede sig endnu en mulighed for Herning som transportcentrum. Med byens placering i Midtjylland kan den nu drage fordel af at være central udbyder af lagerplads for især Nordvestjyske virksomheder. Transportcenteret ligger i HI-Park (Herning-Ikast Erhvervsområde), der er en erhvervspark oprettet i samarbejde mellem Herning og Ikast. Med krydset af to motorveje er transportcentret ideelt placeret, hvorfor det i dag huser flere store lagerhoteller. Blandt parkens storkunder er den Struer-baserede virksomhed B&O og Velfac, der har sin fabrik i Ringkøbing. Disse to virksomheder deler et 80.000 m2 stort lagerhotel som et led i visioner om hurtigere levering til virksomhedernes kunder (Erhvervsbladet 2014; Lagerlejemål 2014). Den tidligere omtalte Herning-hal der senere blev til Messecenter Herning går nu under betegnelsen MCH, hvilket dækker over en række forskellige faciliteter, der er placeret både i midtbyen men hovedsageligt i udkanten af byen. Messecenter Herning og MCH Herning Kongrescenter er videreførelsen af de oprindelige Herning-haller med messe- og konferencefaciliteter. Messecenteret kan i dag huse op til 50.000 besøgende mens kongrescentret har kapacitet til 2.000 deltagere i Herning Centrum. MCH Arena er et fodboldstadion opført i 2004 med plads til cirka 12.000 tilskuere, og som er hjemmebane for fodboldholdet FC Midtjylland. MCH Outdoor Arena er et stort udendørs koncertanlæg, der indtil nu har været gæstet af kunstnere som Genesis, Bruce Springsteen og Coldplay. Til sidst omfatter komplekset også Jyske Bank Boxen fra 2010, der er Danmarks første indendørs multihal med plads til mellem 12.500 og 15.000 tilskuere. Boxen er bygget til at huse nationale såvel som internationale begivenheder af alle slags lige fra sportsstævner, koncerter, teaterforestillinger og til mange andre events (MCH 2014). 78

TRANSITION VATNSMÝRI

Herning har gennem tiden haft stort fokus på kunsten og kulturen, hvilket tydeligt ses i de tidligere nævnte museer og arkitekttegnede bygninger, som byen bugner af. Det er dog først de seneste årtier, at Herning virkelig har markeret sig på Danmarkskortet med store arrangementer som EM i mange forskellige sportsgrene som svømning, volleyball, ridning, badminton, håndbold, bordtennis og i U21 fodbold. Desuden har byen også huset VM i både brydning og flyvning samt starten på Giro d’Italia21 i 2012. I tråd med innovationsånden i Herning er byens kraftvarmeværk i dag omlagt til biobrændsel, mens 55 % af varmeforsyningen og 68 % af elforsyningen i dag udgøres af vedvarende energikilder og tallene vokser (Jørgensen & Larsen, 2013). I det meget omtalte område Birk ligger også HIRC – Hydrogen Innovation and Research Center, der skal fremme udviklingsmulighederne indenfor brint- og brændselscelle-teknologien. I samme område er også placeret et forsøgsbyggeri, der hedder H2College, som huser både studenterhus og ungdomsboliger og hvis el og varme leveres via brint og fra vedvarende energi (Jørgensen & Larsen 2013). I området er også placeret Center for Vindenergi (HIH-Vind), der de seneste 5 år har uddannet folk til vindmølleindustrien. Her bygges nu også et nyt center for forskningsbaseret efteruddannelse i vindindustrien i samarbejde mellem den tidligere nævnte AU Handels- og Ingeniørhøjskole i Herning, Aalborg Universitet og Risøs Vindenergiafdeling (DTU). Centret, der hedder Danish University Wind Energy Training (DUWET), bliver landets førende indenfor efteruddannelse i vindmølleindustrien ved at indsamle forskning og viden fra en række aktører i branchen (AUHerning 2014; Københavns Universitet 2014) I 2008 besluttedes det at placeringen af et nyt såkaldt ”Super Sygehus” skulle være i Gødstrup få kilometer udenfor Herning Centrum. I 2012 blev så det første spadestik taget til dette 3,15 milliarder dyre byggeri, der regnes at skulle stå færdigt i 2020 (Jørgensen & Larsen 2013).

DISKUSSION Allerede ved byens opståen kan det synes underligt, at en så stor by er vokset frem, da der ikke var tale om nogen strategisk god beliggenhed ved en havn, endda bare vand eller på fede landbrugsjorde som i Østdanmark. Verdens næststørste etapeløb i cykling. Kørt hvert år siden 1909 med få undtagelser (Wikipedia 2014v) 21

TRANSITION VATNSMÝRI

Herning er ikke placeret ovenpå en middelalderlandsby, hvorfra man kunne videreføre en tradition for håndværk, handel og lignende. Heller ikke fra statens side har man tilgodeset Herning med for eksempel kaserne, landsret eller domkirke (Jørgensen & Larsen 2013) Herning har altså fra starten måtte stå på egne ben og er langt fra blevet favoriseret - heller ikke i nyere tid når det er kommet til for eksempel motorvejsudlægning. Byens borgere har et ry for at være initiativrige og iværksættere, hvilket har gjort, at byen har set mulighederne, når de viste sig og grebet dem, da man måtte klare sig selv. Som eksempel sås det at Herning i tekstilproduktionens tid havde både Herning Højskole og Tekstil- og konfektionsskolen til at uddanne arbejdskraft til industrien. På denne måde var man ikke afhængig af udefrakommende arbejdskraft. I dag er næsten al Hernings produktion indenfor tekstilindustrien outsourcet, men Herning er dog stadig hovedby indenfor tekstil-relaterede uddannelser som design, indkøb, afsætning og markedsføring i kraft af uddannelsesinstitutionen TEKO, da dens lige som sagt ikke findes i resten af Danmark eller Skandinavien. Denne målbevidste omlægning af byens fokus må anses for, at være hvad der holdt Herning i gang, da produktionen gik tilbage i 1990erne. Man har i Herning derfor ikke senere lavet fysisk planlægning efter en bestemt linje men i højere grad reageret på udviklingen som er kommet først i forbindelse med den opståede tekstilindustri og senere efter de behov, der er kommet af eftertidens udvikling (Københavns Universitet 2014). Flere byer i hele landet havde visioner om at opføre multiarenaer tilbage før 2010 (JP 2014), men Herning var den første by til at gøre noget ved tanken og føre projektet ud i livet. Herning og området omkring byen er i Danmark kendt for en stærk sammenhængskraft og initiativrigdom, hvilket gør, at projekter som Jyske Bank Boksen netop her bliver opført, før andre når det. En masse ildsjæle samlet gør at der bliver sat skub i store projekter, og de bliver vedligeholdt. Der har på nuværende tidspunkt (medio 2014) været cirka 1 million besøgende i Boxen (JP 2014). Størstedelen af disse besøgende er kommet af relativt få omgange, når der er store arrangementer, som de tidligere nævnte koncerter og sportsstævner, der fylder Boxen til dens maksimale kapacitet. Store arrangementer som disse kræver mange frivillige for at kunne stables på benene, hvilket Herning kan formå at skaffe (JP 2014). Denne vilje til at se resultater, der gavner hele byen, opleves som dybt indlejret i stort set 80

TRANSITION VATNSMÝRI

alle byens borgere, der løfter i samlet flok, for at få ting til at lykkes. Ved afholdelsen af starten på Giro d’Italia i 2012 bar store dele af byens borgere lyserøde trøjer for at vise, at alle var en del af dette. Nogle yderst entusiastiske borgere gik endda så langt for fællesskabet som til at male deres huse lyserøde (JP 2014). Som en mindre by i konkurrence med større byer som landets hovedstad København og den nærtliggende Århus må man satse stort for at tiltrække national og ikke mindst international opmærksomhed. Herning har gennem historien så vel som i dag derfor kastet sig ud i at skabe nye projekter lige fra messecentret over Elia til efteruddannelse i vindmølleindustrien for ikke bare at følge med tidens udvikling, men være en af de førende på mange felter. Selvom byen ikke huser en stor vindmøllefabrik eller hovedsædet for en, ser byen at fremtiden peger mod bæredygtig energiproduktion og indretter sig derefter. Med efteruddannelsescenteret DUWET vil Herning blive hovedaktør indenfor vindmølleindustrien trods ingen historisk relation hertil. Det samme ses med forskningscenteret for brint- og brændselscelle-teknologien, hvor Herning igen satser på at være med helt fremme. Kursuscenteret vil, ligesom de store arrangementer og messe- og konferencefaciliteter tiltrække besøgende til byen der alle lægger penge i oplevelser, overnatning, forplejning etc. Det er dog ikke kun besøgende men også tilflyttere, Herning formår at tiltrække. Byen har haft en kontinuerlig vækst i befolkningstallet siden 1990 (Herningshuse u.å.). På grund af gode iværksættermiljøer som Innovatorium og det store samarbejde mellem uddannelser og virksomheder må det anses for et attraktivt område at bosætte sig i som erhvervsdrivende og studerende. Herning Kommune er sammen med nabokommunen Ikast-Brande, endda blevet kåret som Den Mest Erhvervsvenlige Kommune i 2013, hvilket også må antages at sparke til udviklingen. Balancen mellem iværksættergejst og innovation og mellem konkurrence og samarbejde der ses i Herning-området, giver et godt miljø for virksomheder. Den store samling af ensartede virksomheder der ses i Herning og især Birk Centerpark, er med til at intensivere konkurrencen hvilket igen styrker virksomhederne, da man derved bliver holdt til ilden og alle stræber efter at være de bedste (Thorsen 2008). TRANSITION VATNSMÝRI

Fig. 25 Birk Centerpark

TRANSITION VATNSMÝRI

Men ikke kun for virksomheder er det populært. Ved at placere sig i et område som Herning bliver man også en del af et fællesskab omkring områdets sportsklubber, der de senere år har klaret sig rigtig godt indenfor både herrefodbold, kvindehåndbold og ishockey (JP 2014). Som tidligere nævnt er Herning blevet opfattet som sportsby, men med en ændring i opfattelsen af ”kultur” er Herning efterhånden blevet en kulturby. Ganske rigtigt omfatter byen meget kunst og god bygningsarkitektur, men det må antages at være den sportslige og musiske del af kulturen, der har vundet frem i Herning godt hjulpet på vej af MCH-komplekset. Det er dog ikke såkaldt finkultur som ballet og opera, som Herning præsenterer. Disse former for scenekunst sidder for eksempel København solidt på, for ikke at nævne nabobyen Holstebro. På trods af forrige afsnits inddelinger kan det diskuteres, om der i Hernings historie rent faktisk kan ses en tydelig transitionsfase og ikke mindst posttransitionsfase. Med omstillingen fra industri skete en klar ændring til videnssamfund, men Herning har siden da ikke stoppet udviklingen. Byen har nærmere fortsat med at udvikle sig indenfor flere forskellige felter. Denne transitionstypologi kaldes Omstilling til (frem)tiden, hvilket henfører til den kontinuerlige proces, der kan skabes ved at udvikle en by eller et område efter at skabe tiltag, der svarer til tidens og fremtidens krav. Det handler altså om at kunne se og forudse, hvad der kommer til at kræves af byer for at følge med udviklingen. Som en stor andel af denne typologi kræves det, at der findes ildsjæle til at holde udviklingen kørende samt midler til at føre tiltagene ud i verden, for at udviklingen ikke går i stå, og byen ”outdates”.

DELKONKLUSION Hernings tidligere så succesfulde tekstilindustri ramte en nedgang i produktionen i 1990erne, men ved hjælp af effektiv og bevidst omstilling til tidens krav nåede Herning aldrig rigtig at blive kriseramt. Der har dog ikke været tale om en præcis fysisk planlægning i Herning. Byen er blevet ved med at forny sig og har iværksat nye tiltag, der gør, at den kan følge med tiden og tit føre an i udviklingen. Herning er altså i en kontinuerlig transition og vil blive ved med at være det, så længe byen huser initiativrige mennesker og et godt lokalsamfund med tradition for at hjælpe hinanden. TRANSITION VATNSMÝRI 83

TYPOLOGI 3: LIVSSTILSBRANDING INTERESSEOMRÅDE Området, der her er interesse i, er ikke kun selve byen Nyköping i Sverige men også lufthavnen Skavsta, der er placeret lige udenfor byen, nabobyen Oxelösund og Nyköping set i en geografisk kontekst i forhold til landets hovedstad Stockholm. Nyköping er en by placeret cirka 100 kilometer sydvest for Stockholm i den svenske skærgård ud til Østersøen. Byen ligger gemt fra vandsiden, da den er placeret i bunden af en lang og snørklet fjord med smalle passager.

STOCKHOLM NYKÖPING

MALMÖ TRANSITION VATNSMÝRI

Fig. 26 Sverige

HISTORIE Byen blev grundlagt inden år 1100, da der her blev bygget to forsvarstårne omkring byen, og navnet Nyköping er kendt fra en inskription på en mønt fra 1230, hvorfor der allerede på dette tidspunkt har eksisteret en landsby af en vis betydning. Landsbyen havde funktion som handelsstation op gennem 1100-tallet på grund af en stor havn, og der var blandt andet handel med Tyskland og en række Baltiske lande. Omkring samme tid opførtes Nyköpinghus, der i 1396 var kongebolig og var stedet, hvor man underskrev Nyköping-recessen, der igangsatte oprettelsen af den tidligere omtalte Kalmarunion (Nyköping Kommun u.å.; Wikipedia 2014w). Ved slutningen af 1500-tallet anslås der at have været omkring 1500 indbyggere i Nyköping, der efterhånden havde vokset sig til en reel by med jern-, våben-, messing- og glasproduktion. I løbet af 1600-tallet gik havneaktiviteterne tilbage, og handlen faldt i Nyköping men de opstartede håndværk vandt i stedet frem. Udviklingen af industrien begyndte dog igen i 1700-tallet at gå stærkt, og både papir-, klæde-, tobaks og sukkerfabrikker samt et skibsværft åbnede og voksede hurtigt i takt med jernstøberierne (Wikipedia 2014w; Nyköping u.å.BiN). Industrialiseringen havde for alvor nået Nyköping, og med den blomstrende industri havde byen nået et indbyggertal på over 4700 personer i 1860. Havnen udvides herefter, og selve byen begynder også at nå sine middelaldergrænser, og man må derfor nu bygge udenfor den oprindelige by (Wikipedia 2014w). Med færdiggørelsen af den NW/SØ-gående Oxelösund - Flen - Västmanland Jernbane der gik gennem Nyköping og til Oxelöseund i 1877 overtog Oxelösund stort set alle havneaktiviteter og eksporten af malm på grund af dens placering på kysten direkte ud til havet og ikke i bunden af en fjord som Nyköping. Nyköping blev dog ved med at vokse på grund af den blomstrende industri, og der blev i 1910 derfor boligmangel til mange af byens nu cirka 9800 indbyggere. Omkring samme år blev Nyköping endnu en gang bundet på jernbanenettet med en linje fra Järna i NØ til Norrköping i SV, hvorved byen var velforbundet med resten af landet. I 1920 var lige over 50 % af byens indbyggere beskæftiget i industrien, der i 1937 også kom til at omfatte bilindustrien med tilflytningen af ”Aktiebolaget Nyköpings Automobilfabrik” (ANA). 86

TRANSITION VATNSMÝRI

Lidt udenfor byen byggede man i 1930erne en mindre flyveplads ved en gård kaldet Skavsta. Flyvepladsen skulle bruges i militærregi som base for en militær deling sammen med to andre flyvepladser i nærheden. I 1941 blev flyvepladsen overtaget af overvågningsenheden F11, der havde til opgave at overvåge landets grænser under Anden Verdenskrig (Skavsta 2014a). I byen fortsatte udviklingen, og bilfabrikken ANA blev i 1960 overtaget af Saab, der dannede selskabet Saab ANA, der stod for både salg og service af mærker som Saab, Lancia og Opel blandt flere (Wikipedia 2014w). Samtidigt i 1961 indviedes Mjölby-Stockholm Motorvejen, der går lige forbi Nyköping, hvilket forbandt byen direkte med landets hovedstad Stockholm (Wikitrans u.å.). Efter cirka 40 år tog Den Svenske Regering beslutningen om at nedlægge Skavsta. Ved den endelige lukning i 1980 var Skavsta Lufthavn Sveriges største militærbase og hjemsted for F11, der var den største militærenhed og eneste udelukkende overvågningsenhed i Sverige gennem mange år. Lufthavnen havde gennem årene været hjemsted for opfindelsen af flere af nyere tids rekognosceringsteknologier (Skavsta 2014a). Det var ved lukningen enden på en historie, der havde betydet meget for byen. Gennem tiden havde omkring 15.000 mænd aftjent deres værnepligt på basen, der på et tidspunkt husede ikke mindre end 900 mænd på samme tid (F11 Museet u.å.). Lukningen af Skavsta fulgtes af en generel nedgang i industrien i Nyköping. Som omtalt tidligere sås denne tendens i hele verden grundet ”oliekrise i 1973” og den efterfølgende recession i verdensøkonomien (Nyköping Kommun u.å.).

TRANSITION Efter år med nedgang indser nabokommunerne Nyköping og den tidligere omtalte Oxelösund at de må samarbejde for at stå stærkere. Det fælles projekt er genåbningen af Skavsta men denne gang som lufthavn for civile flyvninger. I september 1984 åbnede Skavsta igen dørene for flyvninger men denne gang med navnet Nyköpings/Oxelösunds Flygplats AB (Skavsta 2014a). I 1990erne blev navnet Nyköpings/Oxelösunds Flygplats AB udskiftet, og det gamle Skvasta blev genindført men med et par tilføjelser, så lufthavnen nu hed Stockholm Skavsta Airport. På trods af at lufthavnen ligger cirka 100 km udenfor Stockholm og ikke engang er en del af kommunen, valgte man TRANSITION VATNSMÝRI 87

dette mere internationalt-klingende navn (Skavsta 2014a). I slutningen af 1990erne begyndte der at vise sig tegn på, at huspriserne i Stockholm ville komme til at stige dramatisk. Nyköping er i en transitionsfase, og har derfor brug for en ny identitet for at rejse sig igen efter nedgangen i industrien og med en samtidig stigende grad af pendling i hovedstadsområdet, ser Nyköping muligheden for at udvikle sig som bosætningsby for folk med arbejde i Stockholm (Groth et al. 2005a). Nyköping udvikler en branding-strategi, der skal bevirke at potentielle indbyggere bemærker og derved vælger Nyköping frem for andre byer med samme afstand til Stockholm. Strategien lægger vægt på at brande byens værdier med en placering i den svenske skærgård, gode boligmuligheder til alle typer og ikke mindst tæt på naturen men stadig tæt på storbyen (Groth et al. 2005a). Som led i brandings-strategien indgår Nyköping i 1997 et samarbejde med lavpris-flyselskabet Ryanair, der får base i Skavsta Lufthavn om sammen at brande byen. I kraft af aftalen får Nyköping mulighed for at vise reklamebannere på Ryanairs hjemmeside, placere reklamer for Nyköping i sædelommerne på flyene samt at sætte bannere med byens internetadresse www.nykoping.se på ydersiden af fly på ruter til og fra Nyköping. For denne 10-årige aftale betalte Nyköping dengang 55 millioner svenske kroner til Ryanair (Groth et al. 2005a). Strategien blev udvidet og præciserede med 4 klare mål, hvad byen skal tilbyde tilflyttere. Målene omhandler følgende: 1.

Levevilkår. Muligheder for pendling gør det attraktivt at beholde sit job i Stockholm men samtidigt nyde Nyköpings skærgårds-boliger.

Kommunikation og logistik. Nyköping skal være knudepunkt for transport grundet tilstedeværelsen af både havn, motorvej samt lufthavn.

Uddannelse. Nyköping vil etablere en platform for grundskoler så vel som uddannelser specielt orienteret mod erhvervslivet.

Kultur. Det bymæssige miljø styrkes. (Groth et al. 2005b).

TRANSITION VATNSMÝRI

Med målene for byens fremtid opføres nye boligområder langs kysten, og planer iværksættes for at skabe et kulturliv i byen. I 2003 åbner det offentligt finansierede Rosvalla Event Centre, der er en multihal med faciliteter til både sportsstævner og musikarrangementer. Der defineres også målgrupper for de ønskede tilflyttere, der er 25-35 årige, børnefamilier og de 55+ årige (Groth et al. 2005a). Samme efterår lancerer Nyköping en billed-kampagne ”Bo i Nyköping”, der for alvor skal sætte byen på folks bevidsthedskort. Kampagnen er en livsstilsorienteret boligkampagne, der ved hjælp af annoncering i Stockholm skal tiltrække tilflyttere. Kampagnens første udgivelser er halvsiders annoncer i Stokholms største aviser, der understreger mulighederne for at imødekomme forskellige livstils-præferencer (Groth et al. 2005a). Efter kun to år blev konceptet udvidet til også at omfatte Stockholms tunnelbana22 med ophængning af nye billeder hvert forår og hvert efterår. Billederne til kampagnen tages hver sommer i Nyköping, og der bruges kun indbyggere fra byen som statister.

Fig 27 Billede fra kampagnen “Bo i Nyköping“ 22

105 km langt metrosystem i Stockholm. Bygget fra 1950 – 1975 (T-Banan (u.å.)

TRANSITION VATNSMÝRI

Fig. 28 Billede fra kampagnen “Bo i Nyköping“

Sort/hvide billeder skal skabe et indtryk af kvalitet, mens det skal få dem til at stå ud i mængden blandt mange farverige reklamer. En afslappende stemning i fotografierne skal give en behagelig kontrast til tunnelbanans stressende og larmende atomsfære (Nyköping u.å. c). På billederne findes et telefonnummer til Nyköpings Lokalservice, hvor en dame sidder og besvarer kald og emails med spørgsmål omkring kampagnen, Nyköping og det at bo i Nyköping. Der kan her også arrangeres personlige rundvisninger i byen samt det omkringliggende område (Nyköping u.å. c).

POST-TRANSITION Efter 10 år i Skavsta Lufthavn fejrer Ryanair i juni 2007 jubilæet med annonceringen af en udvidelse til at kunne håndtere 2,5 millioner passagerer om året, hvilket gør lufthavnen til Sveriges tredje største. Med udvidelsen fulgte også opførelsen af lufthavnens første hotel, der åbnede i 2008. Fra Skavsta flyves der i dag (medio 2014) til ikke mindre end 49 destination90

TRANSITION VATNSMÝRI

er placeret rundt omkring i Europa (Skavsta 2014b; Nyköping u.å. a). Efter målsætningen om at blive transport-knudepunkt har Nyköping i dag opnået både at kunne tilbyde tilslutning til tog, til motorvej, til store dele af Europa via lufthavnen samt til Østersøen gennem samarbejde med Oxelösund Kommune om deres havn. Man kan altså fra Nyköping nå langt på kort tid, på trods af at man ikke befinder sig midt i landets hovedstad (Groth et al. 2005a). For at styrke positionen har Nyköping og Oxelösund Kommuner i samarbejde med byernes erhvervsliv og erhvervsorganisationer oprettet ONYX, der er en forretningsudviklings-virksomhed til at hjælpe regionens eksisterende virksomheder samt tilflyttende virksomheder. ONYX arbejder med forskellige klynger som forefindes i regionen så som: - - - - - - -

Flyvning Skibstrafik og fritidssejlads Logistik Turisme Service Jern og stål Kernekraft og kerneteknik (ONYX u.å.).

Der er ydermere planer om at bygge Ostlänken - en tosporet jernbane til højhastighedstog fra Linköping mod Stockholm til Järna, som vil gå over Nyköping. Allerede i 1999 samledes en interessegruppe sig i Nyköping, som i 2001 blev til selskabet Nyköping-Östgötalänken AB. Selskabet starter forstudierne til en sådan jernbane for at undersøge mulighederne for en realisering, og i 2003 overtages forstudiet af De Svenske Jernbanemyndigheder, som får afsat 2.5 milliarder i perioden 2005 -2015, og undersøgelser igangsættes. I 2012 udkommer en rapport, der offentliggør et behov for øget kapacitet på det svenske jernbanenet, hvorefter regeringen udtaler, at Ostlänken skal være første forsøgsstrækning med højhastighedstog. Indtil maj i år (2014) udarbejdes et grundlag for godkendelsen af højhastighedsbanen, som i oktober samme år skal sendes til godkendelse i regeringen. Efter planerne skal opførelsen begynde i 2017, og banen skal stå klar til indvielse i 2028, hvorefter rejsetiden med tog mellem Stockholm og Nyköping TRANSITION VATNSMÝRI

er afkortet med 20 minutter. (Ostlänken u.å.) For at imødekomme uddannelses-visionen har man midt i byen etableret ”House of Knowledge”, der er et center, som tilbyder en række uddannelsesprogrammer i samarbejde med flere universiteter indenfor elektronik, sygepleje, logistik, management samt rets- og erhvervsøkomnomi (Groth et al. 2005a). Kampagnen ”Bo i Nyköping” har siden starten i 2003 kørt hvert år med to årlige kampagner som gennem årene er blevet fotograferet af forskellige fotografer lige fra landskabsfotografer til modefotografer. Målet med billederne er stadig at tiltrække nye beboere med ideen om det simple liv ved skærgården kun en times tid syd for Stockholms pulserende liv. Der er de senere år set en betydelig stigning i Stockholmernes kendskab til Nyköping. Byen blev før forbundet med middelalderen, hvor den nu i modsætning bliver associeret med havet, skærgården og ikke mindst Skavsta (Nyköping u.å. c). Som følge af by-brandingen - ikke mindst Ryanair-kampagnen – er antallet af besøg på byens website steget med ikke mindre end 200 % (i 2005). Kampagnernes effektivitet er ikke gået ubemærkede hen, og Nyköpings Byråd har derfor etableret en permanent marketing-afdeling, der hvert år råder over et budget på over 5 millioner Svenske Kroner (Groth et al. 2005a).

Fig. 29 Migrationsbalance i Nyköping

TRANSITION VATNSMÝRI

Ud fra grafen ses en tydelig tilvækst af folk i Nyköping. Hvor der i 1999 var en tilvækst på 175 personer, steg antallet i 2004 efter kun få års branding til 234 personer, hvoraf størstedelen var i en af de ønskede målgrupper – folk mellem 25 og 35 år (Groth et al. 2005a). Den store tilflytning af folk der stort set alle er i den arbejdsdygtige alder skabte bund for en eksplosion i antallet af pendlere. Antallet af folk der rejser ud af byen - specielt til Stockholm – i dagstimerne steg på få år fra kun at omfatte få mennesker til i 2005 at være cirka 800 personer (Groth et al. 2005a). Nyköping Kommune omfatter i dag både villaer, ejerlejligheder og lejelejligheder hvoraf størstedelen er en-families huse tæt på havet. Brandingen har også gjort, at fritidshusejere har fået øjnene op for Nyköping, og placeringen gør at der findes lige over 2.800 fritidshuse i kommunen. Disse fritidshusejere, men også turister, har skabt fundamentet for en turist-industri i Nyköping, der efter udsendelsen af kampagnerne steg eksplosivt. Bare mellem 2002 og 2004 voksede industrien med hele 55% og beskæftigede intet mindre end 580 personer (Nyköping u.å. b; Nyköping u.å. a; Groth et al. 2005a). På kultursiden har Nyköping efterhånden meget at tilbyde med mange kunstudstillinger, museer, koncertsal, bibliotek, kulturcentrum samt teater. Det tidligere omtalte Rosvalla Event Centre indeholder både multihal, bowlingbaner, hockey- og skøjtebaner, baseballbane, skydebaner og en række andre aktiviteter. Desuden kan byen tilbyde atletikstadion og svømmehal med fitnesscenter. Der er langs nogle af byens seværdigheder anlagt en 6 kilometer lang sundhedssti, som en del af et europæisk projekt af Hjertefonden. Tanken bag er at fremme bevægelsen i alle aldre og derved forebygge hjerte-karsygdomme. Som en del af muligheden for at være aktiv i Nyköping tilbyder byen også medlemskab af en lang række sportsklubber med både speedway, fodbold, håndbold, amerikansk fodbold, atletik, golf, hockey, orienteringsløb, sejlads, kajakroning og ikke mindst floorball (Nyköping u.å. d; Nyköping u.å. a).

TRANSITION VATNSMÝRI

DISKUSSION Det må først og fremmest siges at byens branding-strategi fra starten har været præcis og knivskarp. For at et ”projekt”, som det at gøre en by interessant i forhold til lignende byer, skal lykkes, må en sådan strategi også være målrettet og det sælgende budskab klart og tydeligt. Først og fremmest ses kampagneaftalen med Ryanair som en meget offensiv indsats, som med sine 55 millioner svenske kroner heller ikke var et billigt forsøg på at udbrede kendskabet til Nyköping. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det har givet pote, eller om fermgangen i højere grad skyldes ”Bo i Nyköping” kampagnen, eller om det er resultatet af den fælles indsats. Det er ikke til at sige med sikkerhed, men det antages, at begge kampagner har bidraget på hver deres måder. Ryanair-kampagnen havde en langt større rækkevidde ud i hele Europa og har derved højst sandsynligt været med til at spille en rolle i turist-fremgangen. ”Bo i Nyköping” kampagnen derimod var langt mere ”lokal” og direkte målrettet mod Stockholms indbyggere. Med billedkampagnen sælger de en livsstil og en drøm om et bedre liv udenfor byen. Hele konceptet om et hjem i skærgården portrætteret af glade mennesker og flot natur kan få de fleste til at drømme sig væk på en stressende og larmende tur med tunnelbanan. Kampagnen sælger illusionen om en bolig i Nyköping, mens man stadig kan beholde sit job i storbyen Stockholm. Det fortalte budskab er altså, at Stockholm er et sted man arbejder, mens man, når arbejdsdagen slutter, flygter tilbage til roen, stilheden og idyllen i Nyköping. Turistboomed ses som en positiv men dog mindre tilsigtet reaktion på budskabet om at bosætte sig i Nyköping. Med løfter om en bolig i vandkanten kombineret med restauranter, shopping, kultur, fritidsaktiviteter og meget mere er det forståeligt hvorfor mange ser dette som et tillokkende alternativ til dyrere og mindre bolig nærmere Stockholm. Indlejret i kampagnen er nærmest garanti for et langt og lykkeligt live ”på landet” fri for stress hvorved der spilles på det emotionelle for at få folk til at reagere på kampagnerne. Det kan nemt forestilles, at indbyggere i Stockholm, der ikke tidligere har været utilfredse med deres daværende situation, begynder at overveje, om man kunne blive lykkeligere i Nyköping. 94

TRANSITION VATNSMÝRI

Kampagnens sort/hvide billeder skal som sagt give et indtryk af kvalitet. Netop dette afspejles i målgrupperne, der er de 25-35 årige samt de +55årige, hvilket må vurderes til at være de ressourcestærke grupper. Med de 25-35årige følger også børn hvilket skaber grundlag for næste generation i byen. På trods af at disse børn og unge under 25 ikke er en del af de udtalte målgrupper, gøres der meget for at byen kan tilbyde dem uddannelser, da muligheder for ens børns opvækst må antages at have stor betydning for forældres bosætningssted. Med byens ”House of Knowledge” må man sige at der er gået så langt som muligt for at skabe samarbejder med universiteter, når der ikke er mulighed for at studere på et universitet i selve byen. Der gøres altså en stor indsats for at beholde unge i byen samt tiltrække børnefamilier ved at tilbyde det bedst mulige. I tråd er der de senere år også gjort en stor indsats for at tilbyde yderst favorable forhold for virksomheder i Nyköping. Med ONYX-samarbejdet kan de to nabokommuner tilbyde hjælp og støtte hvilket kan påvirke iværksættere til at vælge Nykåoping frem for så mange andre byer. Det antages at det er initiativer som disse, der skaber vækst i byen ved at holde omsætningen indenfor bygrænserne. På nuværende tidspunkt er Nyköping afhængig af blandt andet Stockholm til at beskæftige byens borgere og give dem arbejdspladser. Som start er byen vokset på baggrund af dette faktum, fordi der i byen ikke skulle sørges for beskæftigelse til indbyggere, men med byens nuværende situation i vækst ses det højst sandsynligt, at det ville være fordelagtigt, at større andele af indbyggerne blev beskæftiget indenfor by- eller kommunegrænsen. Som situationen er nu, lægger mange af Nyköpings borgere store dele af deres tid, penge og arbejdskraft udenfor byens grænser, hvorved store summer går tabt i kommunekassen. Der har været så meget fokus på at trække borgere til at bo i Nyköping, hvilket er lykkes, at man måske med fordel nu kunne ændre vinklen til i højere grad at målrette indsatsen mod virksomheder og iværksættere. Byen har efterhånden opbygget et udvalg af tilbud hvilket ses som det der skal til for at tiltrække ressourcestærke borgere i dag. Der er investeret offentlige midler i at bygge det omtalte Rosvalla Multi Centre, og byen kan tilbyde næsten alt hvad hjertet begærer til at skabe et fritidsliv med både kulturelle, sociale og familiære aktiviteter. Der er her tale om en transitionstypologi, der betegnes som Livsstilsbranding, som indikerer den type branding af drømmen om en bestemt livsstil for TRANSITION VATNSMÝRI

at tiltrække nye borgere til en by. Livsstilsbrandingen foretages, for at vise at en by eller et område er konkurrencedygtigt i forhold til lignende byer og ikke mindst for at få den til at stå ud fra mængden, så byen eller området vælges frem for andre alternativer. Det er vigtigt i denne sammenhæng, at et branding-budskab er klart og tydeligt, samt repræsenterer en drøm, som mange kan forholde sig til og vil reagere på.

Fig. 30 Billede fra kampagnen “Bo i Nyköping”

DELKONKLUSION Hvorom Nyköping virkelig havde mere at byde på, end så mange andre byer ved kampagnens start, er uvist. Det står dog klart, at byen i dag har formået at stå ud fra mængden ved hjælp af specifik markedsføring både bredt i Europa og snævert i Stockholm. Det har været en markedsføring, der spiller på det emotionelle og ønsket om en anden og fredeligere livsstil i Sveriges skærgård. Ved at tilbyde alt hvad et moderne menneske, med drømmen om et liv i den svenske skærgård, kan forlange, med nærhed til natur men uden at være isoleret fra aktivitetstilbud og ikke mindst uden at være mere end en lille time fra storbyens pulserende liv, taler Nyköping til en meget bred gruppe mennesker. Nyköping har altså skabt en god base for mange forskellige mennesker, hvad end man vægter levestandarden, transportmulighederne, uddannelsesmulighederne eller kulturen, mens byen samtidigt har formået at gøre opmærksom på at de har det.

TRANSITION VATNSMÝRI

Fig. 31 Billede fra kampagnen “Bo i Nyköping”

TRANSITION VATNSMÝRI

TRANSITION VATNSMÝRI DISKUSSION AF TYPOLOGIER PÅ VATNSMÝRI ANALYSE

TRANSITION VATNSMÝRI

DISKUSSION AF TYPOLOGIER PÅ VATNSMÝRI Efter foregående redegørelser og diskussioner af historiske forløb og deraf fundne typologier undersøges det, om disse kan anvendes til at besvare spørgsmålet fra problemformuleringen om, hvilke overvejelser der kan være relevante i forbindelse med større byomdannelser, som det ses i Vatnsmýri. Hvor der tidligere er opstillet en typologi på baggrund af en virkelig hændelse, forsøges der nu at gå fra typologi til virkelighed ved at undersøge, om det er muligt påføre en eller flere af de fundne typologier på Vatnsmýriområdet. Typologi 1: ”Wow-faktor” arkitektur på Vatnsmýri Lige umiddelbart lyder formålet med at skabe et vartegn som katalysator for turisme og indtjening ideelt til Reykjavik, hvis økonomi i store dele afhænger af turisme. Hvis man kigger nærmere på Reykjavik, slår tanken, om byen virkelig har brug for et vartegn til at tiltrække turister. Først og fremmest tiltrækker Island allerede mange turister årligt på grund af landets smukke og anderledes natur. Dette er altså en gruppe af turister, der tiltrækkes af en bestemt aktivitet, som Island kan tilbyde. For at gøre dette spørgsmål relevant ved denne typologi skulle der altså her satses på at tiltrække en ny gruppe turister. Som i Bilbao er det et museum der omkranses af vartegnet, hvorved det ikke kun bliver arkitektur interesserede, der valfarter til men også kunstinteresserede. Med dette aspekt kan der selvfølgelig spekuleres i hvilken funktionen, et eventuelt vartegn kunne indeholde for at tiltrække det højeste antal turister. Men kan man overhovedet formå at bygge noget, der vil blive et vartegn i Reykjavik? Eller har byen allerede sådan et? Eller vil det blot blive endnu en bygning i mængden? Med et enkelt blik ud over Reykjavik kan øjet ikke undgå at fanges af Hallgrimskirkja, der med sit 74 meter høje klokketårn og placering på Reykjaviks andet højeste punkt ikke er til at overse. Denne særprægede kolos er synlig fra stort set alle steder i byen og betegnes af mange indbyggere som byens gamle vartegn. Som endnu en konkurrent til et potentielt vartegn af en ”starchitect” er det nye konference og koncerthus Harpa fra 2011. Med Olafur Eliasson og Henning Larsen som arkitekter på projektet er der her allerede anvendt 100

TRANSITION VATNSMÝRI

starchitects og endda en landsmand. Harpa ligger ved havnefronten i Reykjaviks centrum for enden af hovedgaden Lækjargata, så bygningen kan ses allerede på afstand. I stedet for at sætte et potentielt vartegn i forhold til hele Reykjavik vil det være relevant for denne opgave at sætte den første typologi i forhold til Vatnsmýri-området. Med de førnævnte vartegn i centrum af Reykjavik vil et vartegn på Vatnsmýri gøre, at området kan konkurrere med andre dele af byen. Det vil trække turister til det nye område i stedet for at centrere dem i det gamle centrum. Det vides dog ikke om det er ønskeligt at skabe konkurrence med det nuværende centrum, da en ændring af forholdene i værste fald kan føre til en afmatning af butikkerne og restaurationerne i centrum. På den østlige del af Vatnsmýri-området findes allerede en konstruktion med potentiale til at blive kaldt vartegn – Perlan, der er placeret på byens højeste punkt og derfor også kan ses fra vidt omkring (Se afsnittet Registrering) . Perlan er en konstruktion, der består af 6 enorme tanke til opbevaring af det varme vand fra undergrunden, hvor der ovenpå dem er bygget en glaskuppel med 360º udsigtsplatform rundt om. Et nyt vartegn på en mere central beliggenhed på Vatnsmýri kunne nok være givende. Det må huskes, at selvom typologien tager udgangspunkt i Bilbaos Guggenheim Museum, behøver et vartegn ikke nødvendigvis at være en bygning men for eksempel et kunstværk i stedet. Island har mange kunstnere, hvilket ville være oplagt at lade en eller flere opføre et sådan varemærke. Man vil dog på denne måde gå glip de ekstra indtægtsmuligheder, der vil være ved at give vartegnet en funktion som nævnt med de kunstinteresserede i Bilbao. Med alle de tilstedeværende vartegn kan der også rejses spørgsmål, om det er klogt at opføre endnu et bygningsværk, da der er risiko for at byen eller området ”drukner” i vartegn, da ikke kun ét vil stå frem. Som et ekstremt eksempel ses så mange bygninger fra både New York, Tokyo eller Dubai, der ville stå frem som vartegn, hvis de var placeret i for eksempel ældre eller mindre byer, men at de blot falder ind i mængden, da de er opført blandt lignende bygningsværker. Ved at typologi 1 følger Bilbao-eksemplet må der også kigges på planlægnings- og opførelsesprocessen, hvor der ikke var borgerinddragelse i Guggenheim Museet-eksemplet. Det antages at denne metode ikke vil være populær i Reykjavik eller sandsynlig, da der er en stor del af borgerinddragelse. Dette kommer TRANSITION VATNSMÝRI

101

tydeligt til udtryk i lufthavnssagen med afstemning, møder, diskussionsgrupper etc. Der kan altså være positive aspekter ved at påføre typologien ”Wow-faktor” arkitektur på området, men der er også risiko for, at et vartegn blot vil blive en del af mængden og endda reducere betydningen af de eksisterende. Typologi 2: Omstilling til (frem)tiden på Vatnsmýri Overordnet lyder denne transitionstypologi, med at tilpasse sig til tidens krav, som en garanti for fremgang for enhver by, hvilket det vel også på sin vis er. Udfordringen er at have folk, der kan se, hvad der kræves, og ikke mindst hvad der kommer til at kræves i fremtiden, samtidigt med at der er initiativer og ressourcer til at stable det på benene. Denne typologi er yderst anvendelig, når der er tale om en by eller et område, der skal kunne konkurrere med andre byer. Reykjavik har dog ikke dette problem, da den i forvejen er hovedbyen i landet. Igen kan spørgsmålet rejses om, det vil være godt for byen at skabe konkurrence mellem Vatnsmýri-området og centrum eller resten af hovedstadsområdet. Det er som tidligere beskrevet ikke muligt at forudse konsekvenserne af at konkurrere med byens centrum, da disse to områder ligger i samme kommune. Der kan dog ses fordele i at konkurrere med resten af hovedstadsområdet, da dette som sagt består af 6 andre kommuner. Alle kommunerne vil naturlig vis gerne kunne tilbyde det bedste, men da Reykjavik Kommune, som Vatnsmýri er en del af, allerede råder over byens centrum, er den i forvejen mest populær både blandt indbyggere og turister. Denne typologi kunne til gengæld være meget anvendelig i en af Hovedstadsområdets andre kommuner for at skabe en konkurrence til netop Reykjavik Kommune. I et større perspektiv kunne konkurrenceevnen være gavnlig. Mange unge flytter fra Reykjavik til udlandet for at studere på universiteter, der kan tilbyde et bredere udvalg af uddannelser og specialiseringer. For manges vedkommende er det nogle år, det handler om, men mange ender også med at blive i det pågældende land. På sin vis er udviklingen allerede i gang på Vatnsmýri-området, da der allerede findes to universiteter, men der er åbenbart stadig et behov for mere. Ved at tilbyde flere uddannelsestilbud kunne der holdes på nogle af disse fraflyttere, og måske flere ville vælge udveksling til Island. Til udviklingen af Vatnsmýri ville typologi 3 falde fint i tråd med den islandske mentalitet. Som det sås i eksempelbyen Herning, er Reykjaviks borgere 102

TRANSITION VATNSMÝRI

initiativrige og engagerede i deres by. Det anses for sandsynligt, at der kunne stables projekter på benene af samme karakter som i Herning. Det er selvfølgelig uvist, om der vil være folk med evnerne til at se de fremtidige strømninger og krav. Denne type udvikling foregår etapevist, hvilket taler meget imod det tidligere omtalte ønske om at skabe et sammenhængende Vatnsmýri med god forbindelse til den eksisterende bystruktur. Med en uvidenhed omkring hvad der sker i fremtiden, er det ikke muligt at planlægge præcist for en sådan typologi. Der er altså meget stor risiko for at skabe en fragmenteret by med mange forskellige delområder uden sammenhæng. Herning kan her vises som eksempel med nogle funktioner i midtbyen, Birk Centerpark i udkanten af byen og HI-Park mellem Herning og Ikast. I eksemplet er der med tiden inddraget et langt større areal, og der er mulighed for videre udvikling. Denne mulighed skal være til stede, for at udviklingen ikke skal gå i stå, når man har udfyldt den frie plads. På Vatnsmýri-området ses allerede en tendens til denne fragmentation med to universiteter men i hver sin ende af området. Til begge universiteter er der ønsker om at bygge forsknings-faciliteter, som derved også vil blive spredt ud på området uden sammenhæng. De flere tilbud af uddannelser ses som en positiv udvikling af, at se tidens tendenser, men da dette kun er et trin i typologi 2, ses en større betydning af den fragmentering typologien skaber. Det er netop denne fragmentering, der ønskes undgået, hvorfor typologien Omstilling til (frem)tiden ikke er en passende metode at anvende på Vatnsmýri-området grundet dens mangel på mulighed for fysisk planlægning. Typologi 3: Livsstilsbranding på Vatnsmýri Med den tredje typologi Livsstilsbranding ses igen en effektiv metode til en by eller et område, der skal kunne konkurrere med andre og skille sig ud fra en mængde. Som sagt har selve Reykjavik ikke problemer med at tiltrække borgere, da den er hovedbyen. Der kunne sagtens igangsættes en branding-kampagne til Vatnsmýri med målet om at lokke tilflyttere til, men spørgsmålet er, om det ville være nødvendigt på grund af områdets placering i byen, ved vandet og ved naturområde. Med kontinuerlig tilflytning til Reykjavik kan der selvfølgelig ses en ide i at brande området, så folk vælger Vatnsmýri frem for andre eventuelt billigere TRANSITION VATNSMÝRI

103

alternativer. Da området ligger meget centralt og med nærhed til vand og natur, må det antages, at boligpriserne bliver dyrere, end hvad der ses i de kommuner, der ligger længere væk fra centrum. Der kan derfor være en ide i at brande området, så tilflyttere, der ikke ellers ville kigge på bolig i denne prisklasse, alligevel ser, hvad det kan tilbyde, og derfor bruger de ekstra penge og køber hus her. Hvis kommende boliger i Vatnsmýri ”sælger sig selv”, vil en branding-strategi selvfølgelig ikke være nødvendig, og pengene til omkostningerne ville i så fald kunne være brugt bedre. Som ved typologi 2 kunne Livsstilsbranding ses anvendelig i en af de 6 nabokommuner for at øge konkurrenceevnen i forhold til Reykjavik Kommune. Der kunne her brandes på baggrund af både billigere huspriser, ingen larm fra fly, roligere miljø og stadig kun kort tid ind til Reykjavik By på grund af et rigtigt godt vejnet og mange busforbindelser i hovedstadsområdet. Man vil altså kunne få opfyldt drømmen om et stort hus men uden at være langt væk fra centrum. Typologi 3 Livsstilsbranding kan hverken frarådes eller anbefales til Vatnsmýri, da den ikke vurderes til at have nogen skadelig effekt, men det kan meget nemt risikeres at være spild af ressourcer. Som opsummering ses det, at typologi 1 ”wow-faktor” arkitektur umiddelbart virker ideel, da den bygger på turisme, hvilket i forvejen er en stor del af Islands indtjeningskilde. Ved nærmere overvejelser findes typologien mindre anvendelig, da Reykjavik allerede har flere vartegn og et af dem af en såkaldt starchitect – Olafur Eliasson. Typologi 2 Omstilling til (frem)tiden kan ikke anbefales til Vatnsmýriområdet, på trods af at den har potentiale til at gøre byer yderst konkurrencedygtige. Først og fremmest lægges der fra Reykjaviks side vægt på at indarbejde Vatnsmýri i den eksisterende bystruktur, og gøre området til en sammenhængende bydel. Det er derfor, at typologien frarådes, da den skaber stor fragmentering grundet ad hoc udviklingen. Dernæst frarådes typologien, da den er afhængig af, at der løbende kan inddrages nye områder, som udviklingen fortsætter. Der er på Vatnsmýri kun ét afgrænset areal, og frygten er derfor, at udviklingen ville gå i stå efter et par år på grund af pladsmangel, og man ville stå tilbage med et uintegreret område uden sammenhæng. Med typologi 3 Livsstilsbranding ses der ikke nogen grund til, at denne typologi kunne skade udviklingen af Vatnsmýri, men der ses umiddelbart 104

TRANSITION VATNSMÝRI

heller ingen nødvendighed for en branding-kampagne, hvorfor det vil være unødvendige udgifter Som set er der ikke fundet en transitionstypologi, der kunne være passende for Vatnsmýri-området. Der er både positive og negative aspekter ved alle tre i forhold til udviklingen af området, men ingen rammer fuldstændig en løsning for at skabe et godt grundlag for en planlægningsproces. Der er som udgangspunkt prøvet at skabe standardiserede typologier med bund i historiske forløb for at gøre de anvendte metoder anvendelige i planlægningsprocessen af et hvilket som helst urbaniseret område. Standardiseringen kunne være en begrænsende faktor i denne opgave, da alle områder er forskellige, og en individuel tilgang derfor kunne være nødvendig. Det er dog ikke derfor, at typologierne i tilfældet med Vatnsmýri ikke kan bruges, men i stedet på grund af baggrunden som de tre typologier er dannet ud fra. Typologierne er alle skabt ud fra en tanke om at gøre en by eller et område konkurrencedygtigt i forhold til lignende byer og områder. Det har i alle tilfælde handlet om at fremme udvikling af en by eller et område, for at kunne konkurrere med lignende eller større byer. Da der i opgaven er tale om en del af en hovedstad på Island, der skiller sig ud fra mange andre hovedstæder, fungere metoden altså ikke her på grund af de udvalgte transitionstypologier, da Reykjavik ikke kæmper for sin overlevelse, eller er ved at blive udkonkurreret af andre byer. Der er altså valgt typologier ud fra forkerte kriterier, i forhold til det område der skal omdannes. Der er dog en tro på at metoden kan fungere til at pege på en overordnet planlægningsstrategi for et område, hvis man som en indledende øvelse redegør for simple facts om området så som placering, størrelse, kontekst, type, alder, eventuelle eksisterende forhold og konstruktioner etc., for at udvælge en passende typologi. Da metoden kun giver retningslinjerne til en meget overordnet udviklingsstrategi, er dette en måde at sikre, at de tilstedeværende kvaliteter bibeholdes eller forstærkes. For Vatnsmýri-området gennemgås nu denne øvelse for at en eventuel viderearbejdning med området har det ønskede grundlag til at udpege en passende transitionstypologi. Ydermere analyseres områdets muligheder, mens eventuelle udviklingsmuligheder diskuteres for alligevel at give mulige udviklingsforslag, da opgavens egentlige metode ikke ses anvendelig. TRANSITION VATNSMÝRI

105

ANALYSE Først og fremmest har Vatnsmýri en overordnet beliggenhed der grænser lige op til Reykjaviks centrum mod nord. Mod sydøst er der fine strande, mens der mod sydøst er stendiger ud til vandet. På vestsiden er der et grønt græsbælt mellem vandet og den boligbebyggelse, der vender ud mod havet. Mod nordvest grænser Vatnsmýri op til boligområder og campusområde til Islands Universitet. På den vestlige halvdel af området er der en del eksisterende faste strukturer i form af flere boligområde af forskellige størrelser med lav bebyggelse samt de to lufthavnsterminaler, kollegiebygninger, alderdomshjem og universitets- og forskningsbygninger. På den østlige halvdel er det mere sparsomt med bygninger, men de er til gengæld større. Mod syd er Reykjavik Universitet fra 2005 og badefaciliteter samt en hotpot ved stranden. Hotpots er mindre bassiner med naturligt varmt vand fra underjordiske kilder, som findes flere steder i Reykjavik. Midt på området er bygninger, der knytter sig til lufthavnen så som et hotel, kontroltårnet og kontorer for det omtalte Isavia samt flyselskaber. Mod øst ligger den omtalte Perlan, der er store sammenbyggede vandtanke på toppen af Öskjuhlið-bakken. Nord for findes byens stadion og sportsbaner samt funktioner, der er tilknyttet den store vej nord for området som tankstation og busstation Vatnsmýri huser flere naturområder. Mod nord grænser det op til centrum, hvor der også ligger et fuglereservat, og mod øst omkranses Perlan af fyrreskov med stier på bakkens sider. For foden af Öskjuhlið ligger Nauthólsvik Termisk Strand, hvor byens underjordiske kilder ledes ud i havet, så vandet i den lille lagune er varmt året rundt. Langs vandet går en asfalteret sti med både gå- og cykelbane. Ud fra de eksisterende forhold og kortlægningen fra tidligere registrering (Se afsnittet Registrering eller vedlagte Kort 2) er der lavet en analyse af området. Der er ud fra denne lavet et diagrammatisk forslag til den overordnede struktur på Vatnsmýri, der prøver at kombinerer nogle af kommunens ønsker med områdets potentialer (For større udgave se vedlagte Kort 3)

Fig. 32 Udviklingsstrategi Vatnsmýri

106

TRANSITION VATNSMÝRI

UDVIKLINGSSTRATEGI - VATNSMÝRI

SCIENCE-PARK BLÅ KORRIDOR

ØN

SCIENCEPARK

KO R

MED. FORSKNING

BOLIGOMR.

ER V

HOSPITALTRANPORT OMR. HUB

RID

INSTITUTIONER

BOLIGOMR.

BO INDKØB LIG OM R.

GRØN KORRIDOR SCIENCEPARK AKTIVITSOMR

TRANSITION VATNSMÝRI

107

De to universitetsområder, der er i hver sin ende af Vatnsmýri, forbindes for at skabe en sammenhæng mellem funktionerne og et samlet campusområde, så de to universiteters faciliteter forbindes, og derved kan støtte hinanden i stedet for at adskilles. Der kan herved skabes en Science-Park, som det er ønsket fra kommunen både med universitetsbygninger, forskningsfaciliteter, kollegier, og hvad der ellers kræves af et studie- og forskningsmiljø. Ved at forbinde de to universitetsområder ses et naturligt knudepunkt, hvor de to længste landingsbaner krydser. Ved at beholde formen fra landingsbanerne laves der en reference til den tidligere funktion, hvilket er med til at give området sjæl og bevare historien, så forslaget er bestemt af forholdene, og ikke bare kunne laves hvor som helst. N/S-landingsbanen er ført udenfor Vatnsmýri op til byparkens to søer for at forbinde området med den eksisterende bystruktur. Der er, ved at forbinde landingsbanen med havet mod syd, lavet en ”blå korridor” med mulighed for at føre vand igennem området. Ved at forlænge den Ø/V-gående landingsbane skabes der en ”grøn korridor”, ved at forbinde naturområdet på Öskjuhlið med det grønne græsareal på vestsiden af området. På det sydvestlige område, hvor der i forvejen var et ”enligt” boligområde, er der hovedsageligt placeret flere boliger, da dette område er omgivet af hav og den grønne og blå kile på alle sider. De eksisterende boligområder mod nordvest er koblede sammen og trukket ind til områdets knudepunkt for at trække den eksisterende bystruktur ind og skabe en sammenhæng. Vest for Reykjavik Universitet (det mod sydøst) er der placeret aktivitetsområder, så de ligger i forbindelse med de andre rekreative områder som stranden og Öskjuhlið. På det nordøstlige areal er der placeret en samling af forskellige funktioner. Mod midten af området er skole, institutioner og lignende placeret mellem korridorerne og Öskjuhlið og samtidigt tæt på det eksisterende sportsområde. Mod nord er der på områdets østside lavet plads til erhverv, for at dette skal skabe sammenhæng, med det erhvervsområde der ligger op til, i funktion så vel som i bygningsstørrelser. Det resterende plads afsættes til hospitalet, der ønsker at udvide samt bygge center for forskning indenfor medicinalindustrien. Dette område lægger sig op ad den ”blå korridor” ligesom Science-Parken, for på den måde at skabe at skabe en sammenhæng mellem de vidensbaserede tiltag på området. Alt i alt er der skabt et forslag, der omfatter de nødvendige basisfunktioner, der skal til for at facilitere en bydel. Med forskellige bindinger til den eksis108

TRANSITION VATNSMÝRI

terende by bindes området sammen med Reykjaviks eksisterende forhold. Med korridorer gennem Vatnsmýri er der skabt et område med grønt og blåt som en del af bybilledet samtidigt med, at der ikke er langt til både vand og skov. Forslaget synes meget godt at tilfredsstille de ønsker, der er kommet fra kommunens side om en Science-Park, sammenhængende bydel samt integrering i den eksisterende by.

TRANSITION VATNSMÝRI

109

EVALUERING DISKUSSION SAMMENFATNING

TRANSITION VATNSMÝRI

111

DISKUSSION Ved at bruge en klassisk registrering og analyse af et område er der fundet frem til et designforslag til området men uden brug af metoden med at anvende transitionstypologier, som var det egentlige formål med denne opgave. Da det ikke lykkedes ud fra de standardiserede typologier, kunne det tænkes, at eksempelbyerne i det mindste kunne bidrage til det forslag, der er givet ud fra de klassiske metoder. Umiddelbart slår sammenhængen mellem Vatnsmýri, der gerne vil være vidensområde, og Herning, der allerede i mange år har været en vidensby. Mange andre byer rundt om i verden er også efterhånden omstillede til at være vidensbyer, men Herning gør det ikke kun ”funktionelt” ved at huse uddannelsesinstitutioner og forskningsfaciliteter. Herning har gennem tiden skabt en æstetisk vidensby ved at opføre arkitekttegnede bygninger til at huse institutionerne og ladet dem udsmykke af kunstnere. For Reykjavik kunne en sådan ide bidrage med en ekstra dimension til et ellers kun fagmæssigt spændende område som Science-Parken. Ved at udsmykke bygningerne i Science-Parken ville området ikke kun få én funktion men kunne også trække turister til, hvorved området får to målgrupper som det ses i Bilbao. Ved at anvende Nyköping-strategien om branding i forhold til turisme kan området tiltrække turister, men uden at være i konkurrence med Centrum. Både en lokal og en international branding-kampagne ville være med til at sprede budskabet, om en hel bydel hvor hver bygning er et kunstværk i sig selv. Ved at invitere nationale som internationale kan der bruges internationalt anerkendte kunstnere i branding-strategien, mens mindre kendte eller lokale kunstnere får en unik chance for frit at ”udstille” deres værker. De vil på denne måde blive set af en langt større gruppe mennesker, da man ikke skal tage beslutningen om at gå på museum eller et galleri men mødes af kunsten i det åbne byrum. Ved at kigge på forskellige byers udviklingsmønstre er det altså muligt at sammensætte en skræddersyet løsning lige netop til det udvalgte sted. Ved at kigge på Hernings strategi tilbage i 1950erne og 1960erne, om at bygge smukke bygninger, ses en højst anvendelig metode, mens den overordnede udviklingsstrategi – eller manglen på i dette tilfælde – ikke er 112

TRANSITION VATNSMÝRI

anvendelig. Vatnsmýri kan få en hel bydel som varemærke i stedet for kun et som i Bilbao, og det vil derved ikke konkurrere med de eksisterende, da det ikke er en sammenlignelig enkeltstående konstruktion. Ved en branding-kampagne vil Vatnsmýri ikke skabe konkurrence der potentielt kan medføre afmatning af byens centrum, da det ikke er beboere der skal tiltrækkes som i Nyköping, men turister der som oftest bevæger sig frit i byen. Det kan altså være yderst anvendeligt at drage inspiration fra andre byers udviklingsstrategier. Men spørgsmålet er, hvor vidt muligheden for at ”låne” inspiration rækker, før det bliver kopier? Ved at kigge på Vatnsmýri-området ses Reykjavik Universitet, der er omgivet af grønne områder på flere sider, som det også ses på Aarhus Universitet, der ligger i en park midt i byen. Der kunne foreslås en udvidelse af Reykjavik Universitet med for eksempel kollegieboliger spredt i landskabet i naturområdet på bakken Öskjuhlið. På trods af at det er to meget forskellige naturtyper, ville sammenhængen måske kunne ses, for de der kendte begge eksempler. Vil alle urbane områder så komme til at ligne hinanden verden over, hvis man begynder at genbruge gamle strategier, som man ved har fungeret? Der vil være en risiko for at nogle fuldstændigt kopierer en strategi, men da god planlægning tager hensyn til det enkelte steds individualitet, vil det i de fleste tilfælde være umuligt at kopiere en strategi fuldstændigt, hvis man ønsker et velfungerende område. Det vurderes derfor, at det sagtens kan være gavnligt at få inspiration fra tidligere projekter, men at en klassisk landskabsanalyse af det bestemte område, stadig er en nødvendighed, for at skabe en løsning der passer til stedet.

TRANSITION VATNSMÝRI

113

SAMMENFATNING Med spørgsmålet: Hvad kunne være en passende udviklingsstrategi til et større byomdannelsesprojekt, som det snart ses på Vatnsmýri-området i Reykjavik? er der i denne opgave opstillet tre standardiserede typologier med udgangspunkt i tre byers omdannelser, hvorved spørgsmålet prøves besvaret. Det vurderes efter gennemgang af alle tre typologier, at ingen af dem kan anvendes som en passende strategi til Vatnsmýri-områdets udvikling. Strategiernes oprindelige målsætning har været anderledes, end det der stræbes efter for Vatnsmýri og i Reykjavik. Der er altså valgt typologier ud fra forkerte kriterier, i forhold til det område der skal omdannes. Typologierne kan give en overordnet retningslinje men ikke specifikt til et område, da der ikke tages højde for, hvordan tiltagene kan interagere og styrke hinanden og de eksisterende forhold. Metoden vurderes til at kunne fungere langt bedre, hvis man matcher eksempelbyer/typologier med typen af område, man arbejder med og dets kontekst bedre. Man skal altså overveje, hvilket område man har med at gøre i forhold til gængse landskabskvaliteter som placering, kontekst, størrelse, type og eksisterende konstruktioner. På denne måde tages der hensyn til interesseområdets kvaliteter og tilstande, hvilket er nødvendigt for at skabe et velfungerende integreret løsningsforslag. Som set er der altså ikke fundet en transitionstypologi, der kunne være passende for Vatnsmýri-området. Der er både positive og negative aspekter ved alle tre i forhold til udviklingen af området, men ingen rammer fuldstændig en løsning for at skabe et godt grundlag for en planlægningsproces. Den afprøvede metode er altså ikke succesfuld i sin oprindelige form. Dele af metoden anses dog for at være anvendelig i mange byudviklingsprojekter. Efter udarbejdelsen af et designforslag til Vatnsmýri-området ud fra gængse registrerings-metoder, er dele af typologierne taget ud og anvendt for at skabe en samlet udviklingsstrategi med passende elementer fra typologierne. 114

TRANSITION VATNSMÝRI

For til sidst at besvare opgavens hovedspørgsmål om en passende udviklingsstrategi for Vatnsmýri-området, skabes en Science-Park, der forbinder områdets universiteter og forskningsfaciliteter. De to største landingsbaner omdannes til en blå og en grøn korridor for at trække de omkringliggende blå og grønne elementer ind på området, og forbinde det til den eksisterende bystruktur. Ved fremhævelsen af disse former laves en reference til områdets historie, hvorved det individuelle i dette projekt fremhæves. På de resterende arealer skabes plads til boliger, institutioner, hospitalsudvidelse samt erhverv der, forbindes med eksisterende områder. Fra de tre typologier bruges ideer om at skabe en æstetisk Science-Park ved at lade kunstnere og arkitekter opføre værker, der kan brandes for at tiltrække turister til Vatnsmýri.

TRANSITION VATNSMÝRI

115

AFSLUTTENDE KILDELISTE ILLUSTRATIONSLISTE VEDLAGTE KORT

TRANSITION VATNSMÝRI

117

KILDELISTE Reynarsson, B. (1999): The planning of Reykjavik, Iceland: three ideological waves – a historical overview, Borgarskipulag, Borgartun 3, 105 Reykjavik, Island. Wikipedia (2014a): Island, [online]. Artikel om Island, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 16. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/Island>. Wikipedia (2013a): Landnámabók, [online]. Artikel om Landnámabók, 2013, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 16. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/ Landn%C3%A1mab%C3%B3k>. Denstoredanske (2013a): Kalmarunionen, [online]. Artikel om Kalmarunionen, 2013, Den Store Danske Encyklopædi [citeret 14. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.denstoredanske.dk/ Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Kalmarunionen>. Danmarkshistorien (2012): Island, [online]. Artikel om Island, 2012, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet [citeret 18. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://danmarkshistorien.dk/ leksikon-og-kilder/vis/materiale/island/>. Denstoredanske (2014a): Den Kolde Krig, [online]. Artikel om Den Kolde Krig, 2014, Den Store Danske Encyklopædi [citeret 25. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.denstoredanske.dk/ Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/den_kolde_krig>. Wikipedia (2013b): Marshallplanen, [online]. Artikel om Marshallplanen, 2013, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 25. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/Marshallplanen>. Wikipedia (2014b): Ronald Reagan, [online]. Artikel om Ronald Reagan, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 26. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/Ronald_Reagan>. Wikipedia (2014c): Mikhail Gorbatjov, [online]. Artikel om Mikhail Gorbayjov, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 26. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/ Mikhail_Gorbatjov>. EU-oplysingen (2014): Hvad er EFTA og EØS?, [online]. Artikel om hvad EFTA og EØS er, 4. februar 2014, Folketinget – EU-oplysningen [citeret 26. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.euoplysningen.dk/spsv/off/alle/110/>. Haslund, S. (2013): Island – et personligt farvel og på gensyn! Nyt fra Island. Nr. 3, 2013, 50. årgang, Dansk-Islandsk Samfund, s. 3-6. Gudmundsdottir, O. S. (2014): Personlig meddelelse. Islænding bosiddende i Danmark, Vilslevvej 64, Vilslev, 6771 Gredstedbro. Telefon: 22854092. E-mail: Oddrun.Gudmundsdottir@skolekom.dk Wikipedia (2014d): Den Internationale Valutafond, [online]. Artikel om Den Internationale Valutafond, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 26. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http:// da.wikipedia.org/wiki/Internationale_Valutafond>. Alta Consulting (2007): Vatnsmýri, Reykjavik A Call for Ideas 2007 – The Shape of a Capital City, Alta Consulting for Reykjavíkurborg (Reykjavik Kommune)

118

TRANSITION VATNSMÝRI

Isavia (u.å. a): The History of Reykjaviks International Airport, [online]. Historien om Reykjaviks Internationale Lufthavn, u.å., Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 21. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.isavia.is/english/airports/reykjavik-international-airport/the-history-ofreykjavik-international-airport/>. Wikipedia (2014e): Keflavík International Airport, [online]. Artikel om Keflavik International Lufthavn, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 27. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http:// da.wikipedia.org/wiki/Keflav%C3%ADk_International_Airport>. Isavia (u.å. b): Reykjaviks International Airport, [online]. Tekst om Reykjaviks Internationale Lufthavn, u.å., Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 21. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http:// www.isavia.is/english/airports/reykjavik-international-airport/>. Flighttrainingiceland (u.å.): About Us, [online]. Tekst om Det Islandske Flyveakademi, u.å., Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 27. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://flighttrainingiceland. webs.com/about-us>. Wikipedia (2014f ): Reykjavík Airport, [online]. Artikel om Reykjavik Lufthavn, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 24. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/ Reykjav%C3%ADk_Airport>. Sólnes, J. (2012): Environmental and socio-economic evaluation of four different sites for relocation of a domestic airport. Forelæsning 6, efterår 2012. Isavia Traffic Statistics (2013): Monthly Report – Traffic Statistics/Summary, [online]. Statistisk opgørelse af flytrafik i Isavias lufthavne, december 2013, Isavia, Reykjavik [citeret 28. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.isavia.is/files/um-isavia-skrar/flugtolur/manadarlegar/ isavia-statistics-december-2013.pdf>. Isavia Aviation Fact File (2013): Aviation Fact File 2013, [online]. Statistisk opgørelse af bevægelser i Isavias lufthavne, 2013, Isavia, Reykjavik [citeret 28. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http:// www.isavia.is/files/isavia_aviation_fact_file_2013_1.pdf Reykjavíkurborg (2001): Reykjavík Municipal Plan 2001-2024, Addendum AR21 – Vatnsmýri. Tillæg til Reykjavik Kommuneplan 2001-2024, 2001. Reykjavíkurborg, Skipulags- og byggingarsvið (Reykjavik Kommune, Planlægning og Byggeri), Reykjavik. Edvardsson, B. (2014): personlig meddelelse. Landskabsarkitekt, Byplanlægningsafdelingen, Reykjavíkurborg (Reykjavik Kommune). Borgartúni 12-14, Reykjavik. Telefon: + 411 1111, E-mail: bjorn.ingi. edvardsson@reykjavik.is Reynarsson, B. (2001): Reykjavik – The Future City. Informations- og udviklingsafdelingen, Reykjavik Rådhus. City of Reykjavik (2002): Reykjavík Munnicipal Plan 2001 – 2024, Reykjavik Kommuneplan 2001-2024, 2002, City of Reykjavik, Reykjavik. City of Reykjavik (2013): Reykjavík Munnicipal Plan 2010 – 2030, Reykjavik Kommuneplan 2010-2030, juli 2013, City of Reykjavik, Reykjavik. Fodors (2014): Abandoibarra – Bilbaos nye hjerte, [online]. Artikel om Abandoibarra. Fodors travel [citeret 20. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.fodors.com/world/europe/spain/ bilbao-and-the-basque-country/feature_30034.html>. Wikipedia (2014g): Biskaybugten, [online]. Artikel om Biskaybugten, 2014, Wikipedia – den frie en-

TRANSITION VATNSMÝRI

119

cyklopædi [citeret 20. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/Biscayabugten>. Wikipedia (2013c): Abando, [online]. Artikel om Abando - Spanien, 2013, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 27. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/Abando>. Pelli Clarke Pelli Architects (2014): Abandoibarra Master Plan, [online]. Masterplan for Abandoibarraområdet, 2014, Pelli Clarke Pelli Architects [citeret 27. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http:// pcparch.com/project/abandoibarra-master-plan>. Bilbaointernational (u.å. a): Abandoibarra, [online]. Tekst om Abandoibarra-området, u.å., Bilbaointernational [citeret 28. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.bilbaointernational.com/en/ abandoibarra/>. Aguinaga & ass. Architects (2014): Abandoibarra timeline, [online]. Tidslinje for Abandoibarra-projektet, 2014, Aguinaga & ass. Architects [citeret 29. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:http://www.e-aguinaga.com/abai.html>. ECTP (2014): Abandoibarra Regenration Project, [online]. Projektbeskrivelse af Abandoibarra-projektet, 2014, European Council of Spatial Planners [citeret 2. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http:// www.ectp-ceu.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=108&Itemid=192>. Bilbaointernational (u.å. b): Urban surgery, [online]. Tekst om Abandoibarras regeneration, u.å., Bilbaointernational [citeret 2. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.bilbaointernational.com/ en/cirugia-urbanistica/>. Wikipedia (2013d): Iberdrola Tower, [online]. Artikel om Iberdrola Tårnet, 2013, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 27. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/ Iberdrola_Tower>. Wikipedia (2014h): Port og Bilbao, [online]. Artikel om Bilbaos havn, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 27. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/Port_of_ Bilbao>. Wikipedia (2013e): Euskalduna, [online]. Artikel om Euskalduna, 2013, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 28. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/Euskalduna>. Plöger, J. (2007): Bilbao City Report, London School of Economics and Political Science (LSE), December 2007. Carmona, M, R. Burgess, M. S. Badenhorst (2009): Planning Through Projects - Moving from Master Planning to Strategic Planning Wikipedia (2013f): Oliekrise, [online]. Artikel om Oliekrisen i 1973, 2013, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 29. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/Oliekrise>. Wikipedia (2014i): OPEC, [online]. Artikel om OPEC, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 29. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL: http://da.wikipedia.org/wiki/OPEC>. Wikipedia (2014j): Franciscco Franco, [online]. Artikel om F. Franco, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 29. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/Francisco_Franco>. Wikipedia (2014k): Brownfield land, [online]. Artikel om Brownfields, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 29. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/Brownfield_land>.

120

TRANSITION VATNSMÝRI

(Bilbao Metropoli-30 u.å.): Revitalization plan for the metropolitan area [online]. Bilbaos revitaliseringsplan, u.å. [citeret 29. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.bm30.es/plan/ pri_uk.html>. Planum Magazine (2001): Global Forces: Bilbao [online] Tekst om Bilbaos udvikling, 2001. [citeret 2. juni, 2014] Tilgængelig på internet: <URL:http://www.planum.net/global-forces-bilbao-spain>. Wikipedia (2014l): Frank Gehry, [online]. Artikel om Frank Gehry, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 2. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/Frank_ Gehry>. Wikipedia (2014m): Bilbao, [online]. Artikel om Bilbao By, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 3. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/Bilbao >. Wikipedia (2014n): Starchitect, [online]. Artikel om hvad en starchitect er, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 3. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/Starchitect>. Eustat (2014): Statistik Spanien [online]. Statistikker fra Spanien, Eustat, [citeret 7. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.eustat.es/municipal/Dialog/Varvalagg.asp?ma=pxMunicipal_i &ti=Municipalities+information&path=../&lang=3&xu=&yp=&nr=1&aggfile(1)=Bilbao_i&prevagg=NNN &mapname=&multilang=&solo=Bilbao#axzz311UhuMrJ>. Guggenheim-Bilbao (2014): Billetpriser [online]. Billetpriser for indgang på Guggenheim, Bilbao [citeret 11. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://tickets.guggenheim-bilbao.es/EuromusLink_jsp/ Valoracio.jsp?IDIOMA=4>. Plaza, B. (2011): Urban regeneration: from industry to knowledge services and culture. The “Bilbao Effect”, Lublin 2011, Faculty of Economics-University of the Basque Country Bilbao Wikipedia (2014o): Bilbao - Population, [online]. Befolkningstallet for Bilbao, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 11. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/ User:Gta_Ed/Bilbao#Population>. Wikipedia (2014p): Herning, [online]. Artikel om Herning, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 2. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/Herning >. Herning-guiden (2014): Hernings Historie, [online]. Artikel om Hernings historie, 2014, Herningguiden [citeret 2. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.herning-guiden.dk/default. asp?id=102&u=35>. Dendigitalebyport (u.å.): Danmarks Købstæder: Hernings - Byhistorie, [online]. Artikel om Herning, u.å., Dansk Center for Byhistorie [citeret 2. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=89>. Kulturarv (u.å.): Tekstilbyen Herning, [online]. Tekst om Hernings historie, u.å., Kulturarvsstyrrelsen, Købanhavn V [citeret 2. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.kulturarv. dk/25fantastiske/25-fantastiske-industrier/tekstilbyen-herning/>. Ordnet (u.å.): Trikotagefabrik, [online]. Forklaring af ordet ”trikotagefabrik”, u.å., Den Danske Ordbog [citeret 3. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://ordnet.dk/ddo/ ordbog?query=trikotagefabrik>. Jørgensen K. H., F. Larsen (2013): Herning – 100 år som købstad, 2. oplag, 1. udgave, 2013. Herning

TRANSITION VATNSMÝRI

121

Folkeblad, Herning. Wikipedia (2012): Flyvestation Karup, [online]. Artikel om Flyvestation Karup, 2012, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 14. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/ Flyvestation_Karup>. Wikipedia (2014r): Messecenter Herning, [online]. Artikel om Messecenter Herning, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 5. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://en.wikipedia.org/wiki/ Messecenter_Herning>. MCH (u.å.): MCHs Historie, [online]. Tekst om Messecenter Hernings historie, u.å., Messecenter Herning – oplevelser for alle, Herning [citeret 12. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www. mch.dk/MCH/Om-MCH/Historie.aspx>. Kulturstyrelsen (u.å.): Tekstilindustri i Herning, [online]. Tekst om tekstilindustrien i Herning, Birk og Hammerum - Herning Kommune, u.å., Kulturstyrelsen - Kulturarv [citeret 10. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.kulturstyrelsen.dk/index.php?id=20697>. Wikipedia (2013g): Arhus Universitet Handels- og Ingeniørhøjskole, [online]. Artikel om AUH, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 10. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http:// da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Universitet,_Handels-_og_Ingeni%C3%B8rH%C3%B8jskolen>. Thorsen, T. (2008): Tekstil- og beklædningsklyngen Herning Ikast Brandes udvikling fra 90erne til i dag, Juni 2008, Handelshøjskolen, Århus Universitet Institut for Marketing og Statistik Wikipedia (2014s): Den Europæiske Union, [online]. Artikel om EU, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 13. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/EU>. Wikipedia (2014t): De Danske Amter, [online]. Artikel om amter, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 13. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/Amt>. Wikipedia (2014u): Berlinmuren, [online]. Artikel om Berlinmuren, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 14. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/Berlinmuren>. Illeris, S. (2006): Lokaliseringen inden for byerne af den offentlige service - En undersøgelse i Herning, Hillerød, Juni 2006, Køge og Randers, Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet. (Københavns Universitet, 2014): Herning [online] Herning: Glidende omstilling, Videnstjenesten, Københavns Universitet [citeret 15. maj 2014] Tilgængelig på internet: <URL:http://videntjenesten. ku.dk/filer/rapporter/planlaegning-og-friluftsliv/bogl24_2.pdf>. Herning (2014): Herning, [online]. Tekst om Herning, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 15. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://nyheder.herning.dk/om-herning>. Visitherning (2014): Textilforum, [online]. Tekst om Textilforum, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 15. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.visitherning.dk/denmark/textilforum-gdk607504>. VIAUC (2014): TEKOs historie, [online]. Tekst om TEKO, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 15. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.viauc.dk/teko/om-teko/Sider/vores-historie. aspx>. Akademikerkampagnen (2014): EDB-Guppen [online] Oplysninger om EDB-Gruppen, [citeret 19. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.akademikerkampagnen.dk/gamle-cases-efter-uddan-

122

TRANSITION VATNSMÝRI

nelse/oekonom/edb-gruppen-%E2%80%93-drevet-af-viden.aspx>. Wikipedia (2011): Dansk Textil og Mode, [online]. Artikel om Textil og Mode, 2011, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 19. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/ Dansk_Mode_%26_Textil>. Innovatorium (2014): Innovatorium [online] Oplysninger om Innovatorium, [citeret 19. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.innovatorium.info/innovatorium-er/historie>. Elia (2014): Elia [online] Facts om Elia, [citeret 19. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http:// www.elia.dk/index.html>. Erhvervsbladet (2014): Hernings virksomheder [online] Virksomheder i Herning, [citeret 19. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.erhvervsbladet.dk/ejendomme-byggeri/virksomheder-stroemmer-til-herning>. Lagerlejemål (2014): Lagerlejemål [online] Lagerlejemål i HI-Park, [citeret 19. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://xn--lagerlejeml-68a.dk/herning-ikast-hitc/>. MCH (2014): Messecenter Herning [online] MCH – Messecenter Herning, [citeret 19. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.mch.dk/MCH/Om-MCH.aspx>. Wikipedia (2014v): Giro d’Italia, [online]. Artikel om Giro d’Italia, 2014, Wikipedia – den frie encyklopædi [citeret 19. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://da.wikipedia.org/wiki/ Giro_d’Italia>. AUHerning (2014): Forskning i Herning, [online]. Herning bliver forskningsbaseret efteruddannelsessted, 2014 [citeret 20. april 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://auhe.au.dk/aktuelt/pressemeddelelser/herningbliverfoerendeindenforforskningsbaseretefteruddannels/>. JP (2014): Jyllands Posten, tillæg fra lørdag d. 3. maj 2014, Erhverv og vækst. Nyköping Kommun (u.å.): Travelguide - Nyköping, [online]. Tekst om Nyköping By, u.å., Nyköping Kommun & Arrivalguides [citeret 20. februar 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.arrivalguides.com/en/Travelguides/Europe/Sweden/Nykoping/thecity>. Wikipedia (2014w): Nyköping, [online]. Artikel om Nyköping, 2014, Wikipedia – den fria encyklopedin [citeret 5. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://sv.wikipedia.org/wiki/Nyk%C3%B6ping>. Wikitrans (u.å.): Europavej 4, [online]. Artikel om Europavej 4, u.å., Wikitrans [citeret 5. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://dan.wikitrans.net/E4>. Nyköping (u.å. a): Bo i Nyköping, [online]. Tekst om Nyköping, u.å., Nyköping By [citeret 20. februar 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://nykoping.se/Boinykoping/Leva/Om-Nykoping/>. Nyköping (u.å. b): Bo i Nyköping, [online]. Tekst om indbyggertilstanden i Nyköping, u.å., Nyköping By [citeret 20. februar 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://nykoping.se/Boinykoping/Bo/Bygglaget/>. Nyköping (u.å. c): Kampagnen Bo i Nyköping, [online]. Tekst om kompagnen ”Bo i Nyköping”, u.å., Nyköping By [citeret 20. februar 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://nykoping.se/Boinykoping/ Om-kampanjen/>. Skavsta (2014a): Skavstas historie, [online]. Tekst om Skavstas historie, 2014, Stockholm Skavsta Lufthavn, 2014, Stockholm [citeret 20. februar 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.

TRANSITION VATNSMÝRI

123

skavsta.se/en/content/8/191/our-history.html>. F11 Museet (u.å.): Skavstas militærhistorie, [online]. Tekst om Skavstas militærhistorie, u.å., F11 Museet, u.å. [citeret 29. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.f11museum.se/english. html>. Skavsta (2014b): Destinationer fra Skavsta Lufthavn, [online]. Liste over destinationer fra Skavsta Lufthavn historie, u.å., Stockholm Skavsta Lufthavn, 2014, Stockholm [citeret 28. maj 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.skavsta.se/en/content/5/116/destination-guide.html>. Groth et al. (2005a): Restructuring of Medium Sized Cities – Lessons from the Baltic Sea Region, By- og Landsplanserien nr. 26-2005. Dansk Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL, Hørsholm, 2005. 288 p. ill. Groth et al. (2005b): Profiles of medium sized cities in the Baltic Sea Region, Dansk Center for Skov, Landskab og Planlægning, Frederiksberg, 2005. 138 p. ill. T-Banan (u.å.): Tunnelbanan, [online]. Informationstekst om Stockholms tunnelbana, u.å., Stockholm Tunnebana, 2014, Stockholm [citeret 6. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://t-banan.se/>. ONYX (u.å.): Industri Cluster, [online]. Informationstekst om ONYX Närlingslivsutveckling, u.å., ONYX Närlingslivsutveckling, Nyköping & Oxelösund. [citeret 6. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <http:// www.onyxnaringsliv.se/vara-tjanster/branschkluster/>. Ostlänken (u.å.): Ostlänken, [online]. Tidsplan over Ostlänken-forløbet, u.å., Linköping, 2014 [citeret 6. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://www.ostlanken.se/fakta/tidplan>. Nyköping (u.å. d): Kultur og fritid i Nyköping, [online]. Kultur og fritidstilbud i Nyköping, u.å., Nyköping [citeret 6. juni 2014]. Tilgængelig på internet: <URL:http://nykoping.se/Kultur--Fritid/>.

124

TRANSITION VATNSMÝRI

ILLUSTRATIONSLISTE Figur 1 Eget foto Figur 2 Eget foto Figur 3 Egen optegning Figur 4 https://www.google.dk/maps/ Figur 5 http://www.pressan.is/Frettir/Lesafrett/keflavikurflugvollur--70-ara-i-dag-myndasyning Figur 6 VATNSMYRI.IS Figur 7 Kort fra konkurrencemateriale til “A Call for Ideas, 2007“ med egne indtegninger Figur 8 Kort fra konkurrencemateriale til “A Call for Ideas, 2007“ med egne billeder Figur 9 Kort fra konkurrencemateriale til “A Call for Ideas, 2007“ med egne billeder Figur 10 Kort fra konkurrencemateriale til “A Call for Ideas, 2007“ med egne billeder Figur 11 Kort fra konkurrencemateriale til “A Call for Ideas, 2007“ med egne billeder Figur 12 Kort fra konkurrencemateriale til “A Call for Ideas, 2007“ med egne billeder Figur 13 Kort fra konkurrencemateriale til “A Call for Ideas, 2007“ med egne billeder Figur 14 Kort fra konkurrencemateriale til “A Call for Ideas, 2007“ Figur 15 Eget foto Figur 16 Egen optegning Figur 17 Plöger (2007) Figur 18 Plöger (2007) Figur 19 Plöger (2007) Figur 20 Plöger (2007) Figur 21 http://commons.wikimedia.org/wiki/File:ChiatDay_Gehry.jpg

126

TRANSITION VATNSMÝRI

Figur 22 Plaza (2011) Figur 23 Plaza (2011) Figur 24 Egen optegning Figur 25 www.stevenholl.com Figur 26 Egen optegning Figur 27 http://nykoping.se/Boinykoping/Om-kampanjen/Tidigare-ars-bilder/ Figur 28 http://nykoping.se/Boinykoping/Om-kampanjen/Tidigare-ars-bilder/ Figur 29 (Groth 2005a) Figur 30 http://nykoping.se/Boinykoping/Om-kampanjen/Tidigare-ars-bilder/ Figur 31 http://nykoping.se/Boinykoping/Om-kampanjen/Tidigare-ars-bilder/ Figur 32 Kort fra konkurrencemateriale til “A Call for Ideas, 2007“ med egne indtegninger

TRANSITION VATNSMÝRI

127