Forslag til de fysiske rammer for Arkitektuddannelsen i Kalundborg med udgangspunkt i to udvalgte byområder
Bachelorprojekter januar 2024
Bachelorprogram
Arkitekturens Anatomi & Fabrikation
Redaktion:
Nini Leimand
Pernille Scheuer
I denne opgave skal udvikles forslag til de fysiske rammer til en arkitektuddannelse i Kalundborg ved Det Kongelig Akademi. Kalundborg er en by med ca. 16.000 indbyggere, der på den ene side har ligheder med mange andre tidligere købstæder i Danmark, og på den anden side har et særkende ved at være omgivet af meget store industriområder. De seneste år er flere uddannelser etableret i Kalundborg, og byen vil huse stadig flere studerende de kommende år. En af de nye uddannelser, der netop er åbnet, er en arkitektuddannelse, som har midlertidigt til huse i Kalundborg stationsbygning. Diskussionerne i denne opgaver, vil være parallelle og relevante for den pågående diskussion om, hvor og hvordan en arkitektuddannelse skal etableres i Kalundborg. I semesteret undersøges akademiet og arkitektuddannelsen som program. Hvilke rum og sammenhænge skaber grundlag for erkendelse, eksperiment, fordybelse og fællesskab? Og hvilket forhold etableres mellem akademiet og byen?
Akademiet kan markere sig tydelig i bybilledet,
eller det kan være spredt og flettet ind i byens rum. Akademiet rummer på en gang tradition, bevægelse og nybrud og en bygning til en arkitektuddannelse må forholde sig til dette.
Den årlige begyndelse på programundervisningen på Arkitekturens Anatomi og Fabrikation er feltarbejdet, hvor alle programmets studerende rejser ud til en fremmed kontekst. Hvert 3. år besøges en by i Danmark, hvert 3. år en by i Nordeuropa, og hvert 3. år en by i Sydeuropa eller endnu længere syd på. De forrige to år har feltarbejdet fundet sted i Thorshavn, Færøerne og Palma, Mallorca. Dette års feltarbejde finder sted i Kalundborg. I Kalundborg findes særlige landskabelige, klimamæssige og kulturelle forhold, som vil være grundlaget for semesterets projekter. Feltarbejdets registreringer og opdagelser bruges som grundlag for semesterets bacheloropgave, hvor eksisterende forhold i Kalundborg er udgangspunkt for analyser og en undersøgende projektudvikling.
Byggefelt
Hver studerende skal vælge mellem to afgrænsede byområder. Uddannelsens programmer kan samles i en eller flere bygninger, som kan være nybyggede bygninger eller transformationer af eksisterende bygninger. Gennem en bymæssig og programmatisk analyse udpeges et eller flere byggefelter, en eksisterende bygning eller en kombination af disse.
Byområde 1 er centreret omkring Klostertorvet, som historisk har været et sted med mange forandringer, og som i nær fremtid også vil forandres. Den gamle klosterbygning fra 1752, tidligere ladegård, huser lige nu borgerservice, som er planlagt at flytte til rådhuset vest for byen. Biblioteket nord for Klostertorvet er planlagt til at flytte til et pakhus i havnen. På selve Klostertorvet er en lokalplan med bebyggelse under udarbejdelse, da torvet ikke er blevet en samlingsplads i byen. I torvets østlige hjørne findes den ene ende af Kordilgade, Kalundborgs gå- og handelsgade. Vest for torvet findes en sportshal, for
hvilken kommunen planlægger en ændret funktion, da den ikke længere er tidssvarende. Der findes allerede mange ungdomsuddannelser i områdets nærhed samt rekreative faciliteter.
Byområde 2 ligger helt centralt i byen i spændet mellem gågade og jernbane findes store åbne arealer, primært brugt til parkering. I den nordlige del af området findes slipperne, som er en form for baghuse, der i nogen grad servicerer butikkerne i Kordilgade. Disse baghuse kan inddrages i opgaven, hvis der kan findes plads og potentiale. Mod syd ligger store butiksbygninger udformet som en form for haller eller ladebygninger. Tidligere har området været langt tættere bebygget, og det er en mulighed at nedlægge nogle af de parkeringsarealer, der blev etableret i 70’erne.
Funktionsprogram
Bygningens funktionsprogram er en arkitektuddannelse indeholdende funktioner som tegnesal, auditorium og værksteder. Hvordan disse
rammer for studerende og ansatte sammensættes på bedste vis, er en del af opgavens diskussion. Programmet er på mange måder velkendt, men hvilke drømme fremkaldes, når programmet gentænkes? Overvej om bygningen er spredt eller samlet, og hvordan dele af bygningen kan være åben for offentligheden eller deles med andre.
Nedenstående rumprogram tager udgangspunkt i de foreliggende planer for arkitektuddannelsen i Kalundborg. Rumprogrammet er vejledende og må gerne udfordres i opgaven.
Fællesfaciliteter
1 stort auditorium 200 m2
1 lille auditorium/udstilling 100 m2
1 Træværksted 100 m2
1 Finværksted 70 m2
1 Metalværksted 100 m2
1 Grovværksted, støbning 100 m2
1 Materialedepot 130 m2
Samlet 800 m2
Faciliteter til studerende
Arbejdspladser: 5 enheder (30 pl.) á 210 m2 1
Fælles opholdszone 170 m2
1 Tekøkken 30 m2
3 Små grupperum 45 m2
2 Mellem grupperum 50 m2
1 Stort møderum 55 m2
15 Toiletter á 5 m2 75 m2
Garderobe 25 m2
Fordeling 300 m2
Samlet: 1800 m2
Faciliteter til medarbejdere
Arbejdspladser:
7 Rum (4 pladser) á 40 m2: 280 m2
2 Rum (1 plads) á 10 m2: 20 m2
1 Fælles opholdsrum 65 m2
1 Tekøkken 15 m2
1 Lille møderum 15 m2
1 Mellem møderum 25 m2
1 Stort møderum 40 m2
Printerrum 20 m2
4 Toiletter á 7,5 m2 30 m2
Garderobe 10 m2
Fordeling 80 m2
Samlet: 600 m2
Evt. derudover
Kantine / spiseområde
Udendørs værkstedsgård
Landskab- og beplantningslaboratorie
Carl Gerner Larsson
En ny arkitektskole vil være rig på sanselighed. Den vil præsentere de studerende for mangeartede rumlige oplevelser. For fortællinger om fortid og fremtid. Den vil tages stilling til – præges, men også præge. En ny arkitektskole vil være mere end blot et lærred, som skal bemales.
Mit projekt tager sit udgangspunkt i transformationen af den gamle Kalundborghal: en vejrbidt, vinduesløs og imponerende 60er teglformation gjort i maskinsten og beton. Målet er at indfolde arkitektskolen i byens fortælling, en ydmyg men nærværende del af byens DNA. Mit forslag er et indvendigt og in-situ stampet lerjords-element, der er blevet til i tovtrækkeriet mellem den eksisterende pallette af detaljerede indtryk og rumprogrammets mangeartede krav. Det er mit argument, at lerjorden i kraft af sit konstruktive nærvær og udprægede taktilitet er særligt velegnet til at opfylde motivationen for projektet.
Carl Gerner Larsson
Carl Gerner Larsson
Johan Reeh & Ida Binder Larsen
Amanda Gravergaard
Jibran Iftkar Ahmed
Sebastian Bjerre
Jens Rasmus Koefoed Nielsen
Dette bud på en arkitektskole i Kalundborg tager udgangspunkt i en opdeling af det nuværende Klostertorv. Med to nye volumener inddeles torvet i tre mindre pladser, som giver området mere intimitet samtidig med at det færdiggør det anlæg, som Kaalundkloster sammen med den gamle biblioteksbygning anslår. Det er et opgør med Klostertorvet, som et tomt forbindelsesled mellem højbyen og lavbyen. Projektet tager udgangspunkt i tilføjelsen af en værkstedbygning samt en offentlig kantine/ cafebygning, mens tegnesale og kontorer er samlet i det gamle bibliotek. Bygningerne er forbundet via en akse, der løber på tværs af gågadens retning gennem atriummet i værkstedsbygningen. Skodderne i stueetagen på værkstedsbygning tillader at mediere interaktionen mellem forbipasserende og skolen studerende.
Jens Rasmus Koefoed Nielsen
Kamma Wenthin
Den nye skole fungerer som et centralt forbindelsespunkt mellem Kalundborgs høj-og lavby og placerer sig i et campusområde, der forbinder sportshallen, parken og gymnasiet. Intentionen er at integrere sig i det lokale foreningsliv og formidle skolens faglighed gennem inviterende udstillingsrum og forøget transparens. Udnyttelsen af terrænstigningen til at placere et stort volumen i en kontekst med mindre skala, er afgørende for bygningens fletning med byens væv. Skolen udnytter den eksisterende hals rumlige kvaliteter og gennem arbejdet med collage, bliver ændringerne kirurgiske i måden at skære fra og væve sammen til en ny konstellation. Med en trækonstruktion, der underinddeler det store halrum, dels i stueplan, dels som to nye etagedæk, skabes en stor rumlig fleksibilitet. Her findes både tegnesale, workshops, en lille kantine, udstillings- og pinup områder. Sydfløjen omdannes til værksteder mens bibliotek og auditorium findes i scenetårnet, inddelt vertikalt af en trækonstruktion. Større lyskasser og vinduesflader åbner hallens facader og skaber nye indgange.
Kamma Wenthin
Kamma Wenthin
Irja Planck Henning
Johan Ohrt & Felix Knowlton
Anna Sørensen & Sofie Lundholm
Mit projekt har fokus på den tætte bymidte. Hvad der fra kommunens side blev beskrevet som semitomme baggårde fremstod for mig som ubenyttede potentialer. Fra de tidlige undersøgelser til den færdige aflevering, har der derfor altid været en forestilling om at byen og skolen ikke sås adskilt, men derimod dybt forankret i hinanden. Transformationen skal tydeliggøre kvaliteter der virker oversete, men også tale ind i fagets mange facetter om stillingtagen til kontekst, bæredygtighed og æstetik. To gårdrum kombineres og sammenflettes af en modulær CLT-konstruktion, der samler institutionen på tværs af flere volumener. Skolens faciliteter har fokus på fordybelse i arkitekturfagets mangeartede tilgange til at studere og fundere på – men ville til dels også blive et tilbud til byen. Auditorium til filmvisning, kantine til udstilling og materialebutik til hobbykøb. En arkitektskole kan være mere end blot en skole, også hvis den blot ligger i to baggårde i Kalundborg.
Alexander Magnus Ølbye
Alexander Magnus Ølbye
Mathilde von Schoubye & Emilie Sloth Nielsen
Projektet og programmet for den nye arkitektskole i Kalundborg kommer af et ønske om at skabe en arkitektskole som aktualiseres igennem, en stærk tværfaglighed mellem arkitekter og håndværkere. Programmet omfatter en offentlig tilgængelig stueplan med trælast, cafe og bibliotek, der henvender sig til lokalsamfundet. Derudover omfatter programmet værkstedsfaciliteter placeret i nuværende XL-byg Meredins lagerhal. Bygningernes indre har et gennemgående motiv, bestående af en fast kerne og åben plan, der bidrager til at kvalificere forskellige arbejdsforhold. Vi har haft fokus på at skabe en balance mellem programmet og kontekstens bymæssige sammensathed, for at skabe et sted der passer ind, men også gør sig særlig, og skabe en skole, der både hylder den kreative uddannelses mangeartethed og byens behov og forventninger til nybyg på historisk grund. Essensen af projektets udformning har været at skabe en tættere relation og forståelse for de andre aktører i byggebranchen og dermed øge kvaliteten af produktet. Vi ønsker at komme tæt på borgerne og gøre skolens identitet kendt for samfundet.
Mathilde von Schoubye & Emilie Sloth Nielsen
Marie Thy Larsen & Rebecca Sørensen
Daviid Ranløv Mikkel Lehrmann
Maja Holm
Ellen Nørgaard
Ellen Nørgaard
Minna Regitze Berner
Jeg så projektet som et anslag til en transformation af Kalundborgs bymidte. Et større greb transformerer parkeringspladsen langs Bredgade til en bypark, der skal skabe forbindelse mellem bymidten og havnen. I forlængelse af denne, længst mod øst, placeres arkitektskolen, der bygger sig ind i tre eksisterende bygninger samt tre nye bygninger, som tager afsæt i stedets historiske strukturer. Bygningerne skaber sammen større og mindre gårdrum, der giver en variation af ekstroverte og introverte rum og underbygger en naturlig bevægelse gennem arkitektskolen både for elever og forbipasserende. For at underbygge denne struktur er der i materialevalg og konstruktion arbejdet med et åbent og let udtryk for bygningens ankomst mod parken. Et væksthus i glas og træ kobles på arkitektskolen og mod de interne gårdrum er bygninger i mursten med mere koncentrerede åbninger med til at skabe et fokuseret og roligt læringsrum for de studerende.
Minna Regitze Berner
Kristina Bakke Kaldestad
Det valgte området for den fremtidige arkitektutdannelse strekker seg mellom tre tempoer. Fra Kordilgade med sin særegne karakter, over parkeringsplassen og trafikkerte Bredgade, ned mellom de store haller, og møter til slutt stasjonens faste takt. Arkitektskolen skaper en forbindelse på tvers av de tre formasjoner, og danner et pusterom i den hurtige øst-vestlige bevegelse. Mellom bygningene skapes en serie av rom som fylles av studerende, men som også inviterer forbipasserende inn. Mellomrommene rammes inn av en pergola som rommer bevegelsen i bygningen og skaper rom for tilfeldige møter. Pergolaen omkranses av bygningskropper med ulike funksjoner; biblioteket og kontorer ligger i kobling til gågaten i nord, tegnesalene og elevens samlingsrom er plassert som et midtpunkt, mens verkstedene befinner seg i den sydlige del.
Kristina Bakke Kaldestad
Kristina Bakke Kaldestad
Kristina Bakke Kaldestad