AAF
F FÆLLESOPGAVEN E LTA R B E J NORDVEST DE
A A F 22020 020
FĂŚllesopgaven Nordvest Feltarbejde 2020 Bachelorprogrammet Arkitekturens Anatomi og Fabrikation Redaktion: Nini Leimand Pernille Scheuer
2020
Fællesopgaven Kollografi i Nordvest
To rå tidligere garagehaller på Rentemestervej i Nordvest dannede denne gang rammen
om programmets årlige feltarbejde i uge 43. Efter en nøje koreograferet bordplan blev de studerende bænket med behørig afstand til ugens første opgave mandag morgen - den
tilbagevendende fællesopgave. Som med så mange andre aktiviteter dette semester, måtte opgavens traditionelle format gentænkes grundet covid-19 og således organiserede de studerende sig årgangsvis i 15 mindre grupper med hver en vejleder tilknyttet.
Hver gruppe fik til opgave at besøge og analysere et værk i Nordvest, og herfter fremkalde
deres observationer af planer, opstalter og rumlige træk i et grafisk tryk kaldet kollografi. Denne teknik kræver at motivet arbejdes frem på trykpladen ved hjælp af tape og radérnål, hvilket gør, at der dannes aftegninger både som dybtryk og højtryk. Dag 1 afsluttedes ved en samlet ophængning af de færdige rene trykplader i akryl. Herfter fulgte selve
trykkeprocessen på bibiliotekets værksteder på den anden side af gaden. Grupperne fra 3. år lagde for i løbet af tirsdagen og forventningens glæde var stor, da de tilsværtede plader kunne lægges i valsen og de færdige tryk så dagens lys. Over de næste dage fulgte 2. og
1. år indtil vi til slut på ugens sidste dag kunne nyde synet af de tørre og overraskende smukke ark hængende på bagvæggen i garagehallen.
Denne publikation er en dokumentation af samtlige 110 smukke tryk med tilhørende trykplader og beviser endnu en gang hvorfor værkanalysen står som et helt centralt element i
undervsiningen på Arkitekturens Anatomi og Fabrikation. På forunderlig vis indfanger og
fortolker materialet den eksisterende arkitektur i vores egen baghave i Nordvest - lige fra det kinesiske perspektiv af Grundtvigskirkens storslåethed, Baumanns insisterende forbandt, til de små Atelierhuses karakterfulde gentagelse.
3
4
5
FÆLLESOPGAVE NORDVEST
1910_2020
Skriv jeres fulde navn + værknavn med BLOKBOGSTAVER på et stykke malertape og placer det på bagsiden af plexiglaspladen inden I går i gang!
UPLOAD INSTRUKS:
Upload ét karakteristisk og oprettet højformat foto pr person af værket ‐ koordiner så I som gruppe tilsammen indfanger værket
Upload i AAF rum
Upload ét foto af jeres færdige trykplade; rids målepind på plexiglaspladens forside. Ophæng trykplade i DEMOKRATIGARAGEN
under FELTARBEJDE
Upload min. én skitse pr person
under FÆLLESOPGAVE
Upload 1 sides fælles tekst om værket; se matrix i RUM (ca. 2400 anslag)
under VÆRKNAVN
2310_2020
Upload et scan af jeres kollografi; skriv navn bag på trykket og hæng det i DEMOKRATIGARAGEN
HUSK stud.navn på ALLE filer!
5.sem
Ida Møller Rasmussen
Emilie Henriksen
Bispebjerg Hospital v. Martin Nyrop
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades Andreas Bonde Pilgaard
Justyna Marta Sadowa
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
5.sem
Ebba Tora Kristina Stark
Stine West Frederiksen
Emma Buus Lind Larsen
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
5.sem
Dejle Zaradesht Mohamad
Sylvester Bajda Østergaard Pedersen
Alma Kober Sørensen
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
5.sem
Mike Suphakit Poompin Pedersen
Pernille Jørgensen
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
5.sem
Jens Marcus Røisi
Astrid Line Ruud Nordlund
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
5.sem
Christopher Bredstrup Rasmussen
Cecilie Ødum Knudsen
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
5.sem
Paulina Linder
Caroline Brun Nielsen
Emilie Henriksen
Bispebjerg Bakke v. Bjørn Nørregaard
Høgni Hansen
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
Bispebjerg Hospital 1950‐2020
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades Nicklas Villaume Thorup
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
5.sem
Otto Hallstrup
Dzifa Maria Winther Bravie
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
5.sem
Emilie Kirkegaard Bertelsen
Bastian Arnold Ørgård Tange
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
5.sem
Kathrine Hagemann Snabe
Cecilie Høgsberg Knudsen
5.sem
Lærke Wilhelmsen
5.sem
viktoria daae
5.sem
Karsten Gori
Lygten Station v. Henrich Wenck
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades Mia Christina Forslund
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
Niklas Elsgaard
Joakim Kofod
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
Camilla Roll‐Lund
Lars Andersen
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
Sara Zebulon Riise
Olivia Ane Frey
Axel Emin Ozkan
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
5.sem
Trine Strøm Grebstad
Amalie Westh Bennetzen
Simone Greve Larsen
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
5.sem
Laura Figenschou Skjønberg
Gabriel Solheim
Selin Korkmaz
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
3.sem
Johan Zinn Hansen
Mathias Haarder Lønskov
3.sem
Mads Christian Hvidberg
Bertil Torp Hjorth Frandsen
3.sem
Sigrid Friis Christiansen
Annvei Wathne Svinø
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
3.sem
Selma Lindstedt
Anna Kejser Hansen
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
3.sem
Anna Maria Giraldi
Marius Klockmann Malmberg
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
3.sem
Esben Karl Markus Lindhe
Max Thomsen
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
3.sem
Mia Berrig
Emma Ejeskaer
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
3.sem
Tone Karlsen
Sandra Stubban‐Hansen
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
3.sem
Tobias Gramhald‐Nørland
Trine Junker Rasmussen
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
Karsten Gori
Efterslægten v. ? + LAARK
Nini Leimand
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
Bispeparken v. Kaare Klint, Vagn Kastrup, Knud Hansen Cth Sørensen, Ivar Bentsen (1930)
Stine Sundahl
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit Chanathip Namhing
Tagensbo Kirke v. H.C.Hansen (1970)
Stine Sundahl
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
Dortheavej v. BIG (2019)
Johannes Schotanus
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
Storgården v. P. Baumann + Knud Hansen 1935)
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
3.sem
Emilie Møller Jensen
Samuel Scott Rees
Marco Peter Bruhn
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
3.sem
Jonathan Bashari
Karin Buchhave Nørgaard
Andreas Rossil Schmidt
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
3.sem
Aslak Meyer
Markus Haugli Hystad
Anders Normann
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
Johannes Schotanus
Bellahøj koblingsstation v. H.C.Hansen (????)+ evt. Pelikan v. Entasis (201?)
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
3.sem
Carolina Jernberg
Anna Schønning Sture
Petrine Lande Koteng
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
3.sem
Mads Buus Sørensen
Filip Larsson
Mathias Søgaard Kristensen
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
3.sem
Erik Olofgors
David Peter Tækker Levin
Nick Heinsbæk
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
Amanda Gravergaard
Cæcilie Demandt Winther
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
Pernille Scheuer
Bellahøj v. Kooperative Arkitekter (1944‐195?) 1.sem
Agnes Ryberg Stærke
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
1.sem
Alberte Marie Koefoed
Andrea Klaramaria Plunger
Daniel Winther Lundsgaard
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
1.sem
Alva Nylén
Anton Flyckt Andersen
Ebba Schröder
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
Sophie Sahlqvist
Atelierhusene v. Viggo Møller Jensen (1943)
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
1.sem
Emma Thi Schokking Ruge
Helen Emilie Rud Carlsen
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
1.sem
Filip Stanik
Jeppe Chorchendorff Vinholt Johansen
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
1.sem
Gry Jespersen
Johan Erik Olsson Fagerberg
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
Sophie Sahlqvist
Bispebjerg Kirkegård v. Holger Jacobsen? Andreas Clemmensen? (1903) + Dansekapellet (????)
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
1.sem
Jonas Fredrik Christian Lerbom
Lasse Brix Arge Malmberg
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
1.sem
Julius Wennemoes Hvitfeld Ley
Laura Marie Thalund
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
1.sem
Kasper Brix Havemann
Loa Karkov
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
1.sem
Lukas Donnerup Kyndbøl
Nora Johnsen
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
1.sem
Magnus Musing Tudborg
Rikke Lundgård Mølby
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
1.sem
Marte Moritzen
Rosa Frank Christensen
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
1.sem
Martin Thor Holmelin
Sidse Thorup Poulsen
PLANER Situationplan + stueplan af bygning + planudsnit
1.sem
Michail Helgesson
Sofie Binderup Lundø
OPSTALTER Kinesisk perspektiv af hele værket + facader + facadeudsnit
1.sem
Nikita Daniella Kristoffersson
Vemund Lindstad Isum
RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER rejste planer / perspektiver (in‐/eksteriør)
Frans drewniak
Bjerget v. P. V Jensen Klint (1926)
Frans drewniak
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
Grundtvigskirken v. P. V Jensen Klint og Kaare Klint (1940)
Gruppefoto foran værk samt procesbilleder uploades
6
7
8
9
Bispebjerg hospital
Bispebjerg hospital Plan
Opstalt
Rum
Plan
Bispebjerg Bakke
Bispebjerg Bakke
Hospital ny
Hospital ny
Opstalt
Rum
10
Lygten
Lygten
EfterslĂŚgten
EfterslĂŚgten
Bispeparken
Bispeparken
Tagensbo
Tagensbo kirke
D
o kirke
Dortheavej
StorgĂĽrden
Koblingsstation Bellahøjhusene Atelierhusene Dansekapellet
11
Bjerget
Grundtvigskirken
Bispebjerg hospital
Bispebjerg hospital Plan
Opstalt
Rum
Plan
Bispebjerg Bakke
Bispebjerg Bakke
Hospital ny
Hospital ny
Opstalt
Rum
12
Lygten
Lygten
EfterslĂŚgten
EfterslĂŚgten
Bispeparken
Bispeparken
Tagensbo
Tagensbo kirke
D
o kirke
Dortheavej
StorgĂĽrden
Koblingsstation Bellahøjhusene Atelierhusene Dansekapellet
13
Bjerget
Grundtvigskirken
1
Bispebjerg Hospital
Martin Nyrop og Edvard Glæsel, 1913
Gruppe 1: Emilie Henriksen, Ida Møller Rasmussen, Ebba Tora Kristina Stark, Dejle Zaradesht Mohamad, Andreas Bonde Pilgaard, Stine West Frederiksen, Sylvester Bajda Østergaard Pedersen, Justyna Marta Sadowa, Emma Buus Lind Larsen
14
Bispebjerg hospital er et anlæg, bestående af flere fritstående bygninger. Deres placering i forhold til hinanden er præget af tydelige symmetriakser, der strækker sig gennem anlægget. Spejlingerne går igen i selve bygningerne, som hver især også følger en streng symmetri. De enkelte bygninger er gentaget flere gange i anlægget i et gridsystem. Gentagelserne
er på samme måde også synlige i den enkelte bygnings udtryk, hvor de kan ses i bl.a. vinduessætning og ornamentering.
Imellem bygningerne er der grønne områder, som er anlagt i forskellige niveauer.
Når man bevæger sig gennem hovedindgangen bliver man ført op af en trappe, som forbinder de grønne områder. Det er tydeligt at der i hospitalets arkitektur er blevet fokuseret
på at skabe faciliteter med rigeligt lys og luft for at skabe de bedst mulige omgivelser
for patienterne. De har rig mulighed for at gøre brug af de grønne områder, som omkranser bygningerne i form af buske, træer og anden bevoksning. Ligesom situationsplanen er facaderne præget af spejlinger og gentagelser.
Det gennemgående materiale er sten, men med varierende karakter og størrelse. Der
er desuden stor variation i forbandterne - både sillebensforbandt, krydsforbandt og
frederiksbergforbandt er at finde i facaderne. Det er også indslag af nationalromantik, f.eks. i mødet mellem bindingsværk og mursten.
Ved ankomst bliver man mødt af en facade med en tydelig symmetriakse, og talrige
ornamenter. Der er en bestemt rytme i vinduessætningen, hvilket giver facaden et roligt
udtryk. Man er ikke i tvivl om, hvilken retning man skal bevæge sig, for at træde ind på anlægget, da en åbning, placeret i midten af bygningen giver klar besked. Vinduerne er væsentligt større og facaden mindre ornamenteret end den første man møder.
Bispebjerg Hospital placerer sig på en skråning, der hælder langs midteraksen ned
mod Lersøparkens store græsplæne. Administrationsbygningen, der ligger tættest på parken, lægger sig på tværs af aksen og trækker sin hovedlænge tilbage, så en plads opstår mellem
to tårne. Centralt på pladsen står en statue af en kvinde, der bærer et barn i sin favn og varsler om hospitalet som noget både trygt og monumentalt.
Inde på hospitalet placerer pavillionerne sig i forskudte niveauer bundet sammen
af en bred trappe, der følger den gennemgående akse.F orskydningerne giver mulighed for udgang til patienthaverne, som nedefra er omkranset af en høj mur, men oppefra udgør et
plateau neden for hver pavillion. For foden af hver havemur ligger en servicevej i skygge,
hvorefter den næste pavillion placerer sig. Det tydelige hierarki i både niveau og funktion medvirker en overordnet følelse af altid at være et sted i én helhed, samtidig med, at der er stor variation i de nicher, der opstår.
15
16
17
2
Bispebjerg Bakke Bjørn Nørgaard, 2007
Gruppe 2: Emilie Henriksen, Mike Suphakit Poompin Pedersen, Jens Marcus Røisi, Christopher Bredstrup Rasmussen, Pernille Jørgensen, Astrid Line Ruud Nordlund, Cecilie Ødum Knudsen, Alma Kober Sørensen
18
Planer
Bispebjerg Bakke består af elleve huse der rummer i alt 135 lejligheder. Husene samles af et irgrønt kobbertag der forbinder boligerne i to slangeformede kæder. Tilsammen skaber boligbyggeriet slyngende figurer igennem landskabet som åbner op for et fælles gårdrum
imellem sig. Lejlighedernes størrelse varierer fra 85 m2 til 254 m2 og strækker sig mellem en, to og tre etager. Planløsningen af de individuelle lejligheder er åben og cirkulær.
En installationskerne, med bad, køkken og toilet, er placeret i midten af lejlighederne. Lejlighedens formgivning er domineret af organiske former. De fraværende retvinklede vægge skaber besvær hos nogle beboere at indrette, andre finder det helt fantastisk.
Boligbyggeriet rammer 9 meters højde over 3 etager i den sydlige ende og trækker sig helt op til 26 meter over 8 etager mod nord.
Opstalter
Ikke bare er fasadene kurvet gjennom landskapet, men kobbertaket er også kurvet, idet
det stiger fra 4 etasjer til 7 etasjer, som en slange som løfter hodet opp mot himmelen. Det har vært en stor utfordring da materialer til tak er som regel rette og ikke bøyde.
Samme utfordring finner vi i fasaden, i og med at ingen vegger er vinkelrette. Det betyr at fasaden består av 88 forskjellige spesialiserte buede murstein – 44 I gult og 44 I rødt.
De buede linjene finner man også på balkongene. Fronten på hver balkong kurver tilbake
til den bærende vegg, og danner en buet, nesten halvsirkelformet front til hvert par
av balkonger. Vindusrammene er også buede, men de doble vinduene er flate av praktiske
årsaker, først og fremst økonomiske. Disse mindre detaljene som vindusrammer og murstein er med på å transformere Bjørn Nørgaards skulptur til en faktisk beboelig bygning. I
formgivningsprocessen tog Bjørn Nørgaard afsæt i musikkem, da han skulle modellere den første udgave af huset i ler; “Han lod musikken slå tonen an i huset, således at det
bølgende tag repræsenterer rytmen, murværket bassen og de meget forskellige vinduespartier
diskanten. Portene er pauserne i musikken”. Integrationen af kunst, arkitektur og teknik er omdrejningspunktet for Bispebjerg Bakke. Rumlige motiver
Husenes organiske buede facader opleves forskelligt, alt efter hvilken vinkel de ses
fra. Taget følger grundens naturlige fald. Formgivningsmæssigt er husene tænkt som en
helhed, og ikke som en samling af industrielle elementer. Den tanke går igen i håndværket og i materialevalget. Flere af lejlighederne er opført i to eller tre plan. Det giver en enestående rumfornemmelse, der bliver understøttet af fraværet af rette vinkler.
Opholdsrummene bliver gennemlyste om dagen og rummer mange muligheder for indretning.
19
20
21
22
23
3
Bispebjerg hospital nyere Flere arkitekter
Gruppe 3: Høgni Hansen, Paulina Linder, Otto Hallstrup, Emilie Kirkegaard Bertelsen, Caroline Brun Nielsen, Dzifa Maria Winther Bravie, Bastian Arnold Ørgård Tange, Nicklas Villaume Thorup
24
Modsat mange danske hospitaler er Bispebjerg Hospitals funktioner placeret i forskellige bygninger bundet sammen af et fælles landskabeligt træk. De forskelligartede
bygningskroppe, der er kommet til efter 1950, kan siges at stå som individuelle pavilloner placeret i et landskabeligt anlæg, der afgrænser volumenernes størrelser. I den nordlige
del af Bispebjerg Hospital kan det ses hvordan kravene til de danske hospitaler har ændret sig over tid. De steder, hvor bygningen ikke har kunne følge med nutidens krav, har man
tilføjet teknik udenpå på facaderne. I nyere tid er der også kommet et større behov for en velfungerende infrastruktur samt parkering til patienter, besøgende og personale. Haverne er dog med til at filtrere udsigten til parkeringspladser, ambulancer samt et større parkeringshus og opretholder dermed det grønne udkig fra alle bygningerne.
Når man vandrer mellem hospitalets bygninger er det tydeligt, at de er kommet til på vidt forskellige tidspunkter. Dette er kun forstærket af, at der primært er blevet bygget
til mod Nordvest, hvilket skaber en slags visuel “tidslinjeeffekt”, når man bevæger sig ad den akse. De nyere bygninger tager udgangspunkt i det originale murstensbygningers
bygningssprog i forskellig grad. Den T-formede bygning, der huser akutmodtagelsen, er også bygget i røde mursten og rødt tegltag, hvilket skaber et naturligt tilknytning til de
originale, mens de ellers hvidsprossede vinduers midterste sprosser er malet røde, hvilket giver bygningen et mere moderne udtryk. Dette bygger Patientforløbsbygningen videre
på. Denne bygning består af to vinklede hovedbygninger med en glassammenbygning mellem
sig. Denne udformning lader bygningen omkranse det parkareal den ligger ud til, hvilket fremhæver naturens rolle for hospitalet og de grønne udkig fra hospitalsbygningerne, ligesom de flotte haver, som de originale bygninger ligger ud til.
Derudover skaber vinklingen af de to bygninger samt glassammenbygningen også et
lys- og reflektionspil, når solen falder rigtigt på facaderne. Den nyligt færdigbyggede
laboratorie- og logistikbygning skiller sig mere ud med sin glas- og perforerede metalfacade. Dog er disse materialer valgt ud fra lignende principper - at udkigget til
udearealet er med til at binde bygningerne sammen. Derudover giver de store vinduer
mulighed for et klart indkig til, hvad der sker indenfor. Her vendes det ensrettede udsyn, så det også er muligt for forbipasserende at følge med i hvad der foregår indenfor. Ved ankomst på Bispebjerg Hospital ad Vestre Længdevej, bliver man mødt af to nye
bygninger: Et parkeringshus og et laboratorium tegnet af Mikkelsen Arkitekter som første
del af en omfattende udbygningsplan. Dermed danner den præcedens for en masse nyt byggeri på området som står i stor kontrast til bygningens naboer. Der er prioriteret store
vinduesåbninger ved ankomsten, som gør hele foyeren synlig fra gaden. Den resterende
facade derimod, er væsentlig mere lukket med skodder hele vejen rundt. Desuden ses store runde søjler, som ikke kun er et konstruktionselement, men også i sin størrelse og form, har en særlig rumlig karakter. Denne bygning står derfor i stor kontrast til sin 70’er nabo, der er tro mod områdets oprindelige byggeskik. Laboratoriet komplimenterer sin
nabobygning og har stadig stedets genkendelige træk, såsom metallets rustne farve der referer til murstenens røde karakter.
25
26
27
28
29
30
31
4
Lygten Station
Henrich Wenck, 1906
Gruppe 4: Karsten Gori, Kathrine Hagemann Snabe, LÌrke Wilhelmsen, Viktoria Daae, Cecilie Høgsberg Knudsen, Niklas Elsgaard, Camilla Roll-Lund, Mia Christina Forslund, Joakim Kofod, Lars Andersen
32
Program og anvendelse
I 1992 blev den 195 m2 store bygning fredet og har siden huset flere kulturelle programmer. Indtil 2003 rummede stationsbygningen Miljøcenter Bispebjerg og er
senere blevet et socialt og kulturelt samlingspunkt. Siden 2007 har Filmstationen omdannet stationen til en biograf hver anden uge og sommeren 2008 blev den gamle station omdannet til kulturhus, der bl.a. arrangere koncerter, stand-up og andre kulturelle events. Lygten Station kan i dag udlejes til at afholde møder og foredrag til kulturelle arrangementer af enhver art. Proportioner og syntaks
Lygten stations bygning ligger nord og sydvendt langs Nørrebro jernbane,
bestående af to ensartede facader spejlet over sin længde, hvilket afspejles i
planen. Endvidere kan en symmetrilinje tegnes over nord/syd facadernes centrum.
Taghældningen i bygningens primære volumen fortsætter ud i planens aftrapning, ned til en en højde svarende til halvdelen af dens samlede højde. Disse aftrapninger udgør hver en fjerdedel af bygningens bredde, resulterende i nord/sydvendte
opstalter med proportionerne 2:1. Denne symmetri bliver i vestfacaden brudt, da de hvælvede vinduesåbninger fundet i for/bagsiden af bygningen, gentaget langs bygningens side, ikke spejles tilsvarende bygningens volumen. Æstetik og materialer
Det æstetiske udtryk understreger symmetrien i bygningen, gennem vertikale,
horisontale og skrånende linjer. Igennem hele værket er der leget med forbandter og farver. Murstenen veksler mellem hvide og røde. Farverne er gentaget i
sprængværkskonstruktionen af træ, hvor mørkegrøn også yderlige understreger
konstruktionen. Trækonstruktion og mursten, bidrager til en stor stoflig variation og rigdom. Alle detaljer er integreret i konstruktionen, og belyser dermed dens funktionalitet. Værket står som en repræsentant for den nationalromantiske stilretning, og demonstrerer det høje niveau for tidens håndværk.
33
34
35
36
37
38
39
5
Efterslægten
Henning Hansen, 1939
Gruppe 5: Karsten Gori, Sara Zebulon Riise, Trine Strøm Grebstad, Laura Figenschou Skjønberg, Olivia Ane Frey, Amalie Westh Bennetzen Ga briel Solheim, Axel Emin Ozkan, Simone Greve Larsen, Selin Korkmaz
40
Program og anvendelse
Skolen holdt oprindelig til i Jacob Danefærds Vej på Frederiksberg, før den blev flyttet
til NV i 1940. Efter tilbygningen af Laungaard Arkitekter, er skolen i dag en institution med nye undervisningslokaler, studiesal og en moderne idrætshal. Den originale bebyggelse består af 2 teglbygninger som bindes sammen af et let glasparti, som oprindelig var hovedindgangen. Den største af de to bygninger strækker sig langs vejen og giver et
begrænset indkig til bygningens indre funktioner. Den anden facade vender mod det fælles uderum og de andre bygningene. Den aflange plan giver bygningen en privat og logisk forståelse af bebyggelsens fasiliteter. Proportioner og syntaks
Bygningen består af meget forskelligartede facader. De er alle tildelt en særegen rytme, hvilket man tydelig kan se i vinduessætningen. Enkelte steder varierer vinduene mellem liggende og stående, og andre steder strækker de sig nærmest som vertikale vindusbånd
ned langs facaden. Desuden markerer et par karnapper sig i facaden som, udover at skabe variation, danner små glasnicher med udsigt indenfor. Vinduer og døre er centreret over hinanden hvilket danner en organiseret balance i den afvekslende rytme i facaden. Æstetik og materialer
De opprindelige bygninger, som er opført i røde håndlagte mursten og afrundede hjørner stod færdig i 1940. Bygningene er tegnet af arkitekten Henning Hansen som en komposition af tre let forskudte længer, ud til en stor grøn græsplæne mod syd. Facadens store fintsprossede
vindusparti, som kaster et fint net af skygger udover rummet er blevet restaureret. Søjlerne i den gamle gymnastikksal danner en takt og giver tyngde til rummene. Tilbygningen af
Laungaard arkitekter fra 2015 er placeret i den sydøstlige ende af området og skaber et nyt gårdrum. Idrætshallen er som ‘trykket’ ned i landskabet, hvilket forhøjningerne i
landskabet understreger. Facaderne er opført i transparent polykarbonat og strækkmetall
og har afrundede hjørner, ligesom den oprindelige bygningen. De to lag af facademateriale giver et diffust lys i hallen som står i kontrast til skyggerne i gymnastikksalen i den originale murværksbygning.d
41
42
43
44
45
6
Bispeparken
Kaare Klint, Vagn Kastrup, Knud Hansen, C TH Sørensen, Ivar Bentsen, 1941
Gruppe 6: Nini Leimand, Johan Zinn Hansen, Mads Christian Hvidberg, Sigrid Friis Christiansen, Mathias Haarder Lønskov, Bertil Torp Hjorth Frandsen, Annvei Wathne Svinø, Chanatip Namhing
46
Bispeparken er et alment boligbyggeri, der stod færdigt i 1941. Det består af flere
boligblokke, som er tegnet af forskellige arkitekter: Kaare Klint, Valdemar Jørgensen,
Knud Thorball, Magnus L. Stephensen, Harald Petersen, Frederik Wagner, Knud Hansen og Vagn Kaastrup.
Bebyggelsen danner en form for trekant, omkranset af Tuborg vej, Tagensvej og
Frederiksborgvej. Man bestræbte sig på at bevare så mange grønne områder som muligt og at give bebyggelsen en åben karakter. Derudover var der et krav om et udsigtsareal fra
Grundtvigs skolen ved Hovmestervej op mod Grundvigskirken. Man har i bebyggelsen prøvet at drage fordel af en blanding af stokbebyggelse samt karrébebyggelse. Dette har bla. givet mulighed for, at udforme de store og samlede parkarealer mellem bebyggelsen. Udover de 8
blokke er der i Bispeparken også et beboerhus, vaskeri og et fritidshjem. Det skilder sig
ud fra især indre by og brokvartererne ved at have en mindre streng karréstruktur - der er mange sjove og skæve kanter rundt omkring i alle de forskellige blokke, man sjældent ser andre steder i København. Dette skyldes nok især at vejene og gaderne ikke ligger nær så
tæt i Nordvest som de gør i resten af byen, og der så bliver mere frihed i udformningen af strukturen.
Der er mange forskellige lejlighedsplaner, idet der er 8 forskellige blokke med hver deres funktionsprogram. Hvad der er fælles for dem alle er, at deres altaner er forbundet til
stuerne, og at de altid enten vender mod sydøst, syd eller sydvest alt efter hvilken side af boligerne der får mest sol. Samtidig er der flere detaljer, der går igen på trods af at stilen ikke er den samme for hver blok. Fælles for dem er at næsten alle lejlighederne er
bygget med en karnap med altan. Indgangene er også noget særligt for dette byggeri; bortset fra enkelte undtagelser på Tuborgvej-siden er alle indgangsdøre inde i gårrummet. Det gør
at der er langt større mulighed for at give de forskellige facader et mere uniformt udtryk, da hoveddøren eller en trappe ikke forstyrrer udseendet. Man kan også forestille sig at
det skaber et større fællesskab og liv inde i gården, når folk bliver tvunget til at komme hinanden ved.
I og med, at forskellige arkitekter har være med til at tegne de forskellige bebyggelser, er der også blevet skabt forskellige udtryk i parken. Dette ses specielt omkring
hoveddørene og altanerne. Selvom hoveddørene feks. er lavet med forskellige udtryk, kan man se ligheder hos dem – den rødbrune farve, karmene samt glasruderne i selve døren. Derudover er mange af altanerne lavet mellem to vægge, så de sidder ”inde” i bygningerne. På nogle
af altanerne har man dermed valgt at isætte glaspartier ud mod vej og/eller parkarealerne.
Udover hoveddørene og altanerne, er bygningerne bygget i gule mursten. Disse elementer gør, at der er en genkendelighed i området, så man kan se at der er et slægtskab i bispeparken. Bispeparken er et stort byggeri, udført lige inden matrialeknapheden gjorde denne type
byggerier vanskellig. Det er et murstensværk der på mange måder stadig er relevant, og har sin helt egen karakter.
47
48
49
50
51
52
53
7
Tagensbo Kirke H. C. Hansen, 1969
Gruppe 7: Stine Sundahl, Selma Lindstedt, Anna Maria Giraldi, Esben Karl Markus Lindhe, Anna Kejser Hansen, Marius Klockmann Malmberg, Max Thomsen
54
De rumlige træk i Tagensbo Kirke trækker både inspiration fra det traditionelle
kirkelige bygningskultur og fra lokalområdet. Kirkerummets vertikale betonsøjler lægger sig i repetition og blander det genkendelige kirkerum sammen med det moderne materiale i en rytmisk sammenkobling. Imellem beton søjlerne er der
murret gule mursten, de viser en sammenkobling til de omkring liggende bygninger. Murstenens fuger er lagt dybt ind så at væggene får en mere profileret toning. Dette er en af de mange detaljer der giver kirken et detaljefuldt indtryk. Et
indtryk hvor håndværk og materialekundskab giver formen og således giver funktion et moderne twist.
55
56
57
8
Dortheavej BIG, 2017
Gruppe 8: Stine Sundahl, Mia Berrig, Tone Karlsen, Tobias Gramhald-Nørland, Emma EjeskjÌr, Sandra Stubban-Hansen, Trine Junker Rasmussen
58
På Dortheavej 2 i Nordvest ligger BIG’s almene lejeboliger fra 2019. Hver bolig er mellem
60 til 115 m2 og har alle egen altan, køkken og bad. Flere lejligheder strækker sig over 2 etager, mens andre er opdelt af 2 høje indvendige trin, som er med til at gøre det særlige udtryk i facaden muligt. En beboer fortalte at skydedøren til soveværelset ikke kan lukke helt, fordi den rammer en fodliste på modstående væg. I stueetagen findes der ud over
boliger fælles festlokale og 3 porte, som går midt igennem bygningen og binder bygningen og gaden sammen. Passagen gennem bygningen gør at overgangen fra offentlig til privat går tættere på den private bolig, og man har følelsen af, at det offentlige rum strækker sig gennem bygningen.
Facaden består af moduler der skiftevis er trukket frem og tilbage. Facaden er beklædt med
træ-parket, der fint flettes sammen i hjørnerne af modulerne. Facaden består desuden af store vinduer, som ofte ses i BIGs bygninger. Træbeklædningen skaber et mønster der tilsammen danner en masse firkanter. Firkanterne består hver især af 16 brædder (4 på hver side)
med en bredde på 11,5cm, og ligger med en afstand af 1 cm. Hvis man kigger tæt på, kan
man i sprækken mellem brædderne se hvordan facadebrædderne er skruet fast på nogle store
vinkelbeslag i metal, der holder træet i god afstand fra betonen. Værkets facade består af et system af vandrette og lodrette forskallingsbrædder i grupper på 4, som fletter sammen ved knudepunkter. De vandrette brædder er lidt mørkere/vådere, da vandet fra de lodrette
brædder løber ned og lægger sig på de vandrette. Træfacaden giver bygningen en let og varm opfattelse af værket, selvom der også er mange vinduespartier. Mellemrummet mellem hvert bræt blottes konstruktionen bag facaden i form af afstandslister hvilket giver værket et
råt udtryk. Bag facaden er der en vandafvisende flade, som beskytter mod alt det som skulle komme ind gennem det her mellemrum mellem forskallingsbrædderne.
Grundet de mange store vinduespartier fremstår bygningen som et stort
udstillingsvindue, og beboerne er derfor meget til skue for forbigående. Dette gør at
udtrykket for facaden også bliver meget beboerpræget, da de fleste af beboerne vælger at
dække deres vinduer/terrasse til. Særpræget fra de forskellige beboere giver et personligt udtryk på hele bygningen. Hvis man går tæt på bygningen, lægger man tydeligt mærke til
modulopdelingen - en slags stabling af ”kasse på kasse”, men bygningens krumning får de kantede former til at fremstå organisk på afstand.
59
60
61
62
63
9
Storgården
Povl Baumann, 1935
Gruppe 9: Johannes Schotanus, Emilie Møller Jensen, Jonathan Bashari, Aslak Meyer, Samuel Scott Rees, Karin Buchhave Nørgaard, Markus Haugli Hystad, Marco Peter Bruhn, Andreas Rossil Schmidt, Anders Normann
64
Planer, program og anvendelse
Storgården består af en aflang boligbebyggelse der ligger med sin lange ryg mod
Tomsgårdsvej. I stueetagen er der fællesrum, vaskerier og opbevaringsrum med indgange fra både vejen og gården. Lejlighederne på de øvrige etager er alle toværelses-lejligheder
af to typer: den ene med begge rum på gårdsiden, den anden med et rum på gårdsiden og et mod vejen. Begge typer har separat køkken og badeværelse med badekar. I alt er der 42
lejligheder pr etage. Storgården deler matrikel med en folkeskole, og området er præget af lignende boligbyggerier i mursten. Opstalter, proportioner og syntaks
Storgården består af murstensfacader. Alle facader er bygget op i gule mursten efter
”munkeforbandtet II” der også er kendt som ”August Rasmussens forbandt”. Den lyse fuge er
af kalkmørtel, som kan give sig og er svagere end murstenen. Den sydøstlige facade fremstår temmelig bar, foruden altanerne som skaber et relief på facaden. Fra bygningens opførelse til nu, er plantekasserne skiftet fra plastik til fibercement, og denne detalje forstærker facadens rytme. Facaden der vender ud mod Tomsgårdsvej havde før i tiden også altaner, men pga. rust i armeringsjernet i betonen er de nedlagt og fortidens spor består nu af oppudsede altandøre samt mørk patinerede mursten ved altanernes førtidige placering. Rumlige træk og motiver - æstetik og materialer
I storgårdens eksteriør fornemmer man stærkt rumligheden i bygningens lange ryg ved de repetitive altaner, som med deres plantekasser og horisontale linjer danner et
virkningsfuldt perspektiv. Dette er særligt gældende på siden mod gården. Denne side
fremstår også markant anderledes fra siden mod Tomsgårdsvej, som med forskellige højder på vinduer og mangel på altaner ikke virker lige så overvældende i sin udstrækning. På trods af bygningens organisering, som i høj grad er dikteret af vejen, ikke lægger op til finurlige nicher og opholdssteder har P. Baumann alligevel sneget et enkelt mere
rumdannende indslag ind i bygningen. Gavlen mod Frederiksborgvej laver en mild krumning
for efterfølgende at ramme et ret hjørne, lave et kvart cirkelslag og så til sidst ramme hjørnet mod Tomsgårdsvej. Dette greb giver bygningen et mere skulpturelt udtryk, og det lange kig giver en fornemmelse af at hele bygningen buer. Derudover skaber det kvarte
cirkelslag en lille niche, hvor en bænk er placeret. Alt i alt en fin gestus som skaber en unik bygning med et helt særligt udtryk. Konklusion
Storgården er et godt eksempel på et af 1930’erne gule murstensbyggerier, som præger
gadebilledet i Nordvest. Huset er særligt fordi det er enkelt, men alligevel rummer mange smukke detaljer og velvalgte materialer. Der er mange repetitive elementer i facaden, men
det bliver brudt af den karakteristiske krumning ved gavlen. Storgården er et godt eksempel på hvordan Baumann mestrede at tegne et smukt, almindeligt boligbyggeri med sans for detaljer til et overkommeligt budget.
65
66
67
68
69
10
Bellahøj koblingsstation H. C. Hansen, 1968
Gruppe 10: Johannes Schotanus, Carolina Jernberg, Mads Buss Sørensen, Erik Olofgors, Anna Schønning Sture, Filip Larsson, David Peter Tækker Levin, Petrine Lande Koteng, Mathias Søgaard Kristensen, Nick Heinsbæk
70
Bellahøj koblingsstation er et elektricitetsværk på Hulgårdsvej 131 og et af de et mest centrale værker for elektricitet i Københavnsområdet. Arkitekten bag er, er Hans Chr. Hansen som fik til opgave, at skabe generøse arbejdsrum til koblingsstationens mange
ansatte. Byggeriet blev påbegyndt i 1961 og stod færdigt i 1968. Arkitekturen i byggeriet
er udformet efter brutalistisk byggestil, som benytter sig kraftigt af funktionalistiske og moderne byggematerialer, herunder jernbeton, og forsøger ikke at skjule bærende elementer
med ornamentering. Koblingsstationen spillede en vigtig rolle for udviklingen af Københavns nordvestkvarter. Bygningen var med til at introducere brutalismen i moderne dansk
arkitektur, og samtidigt markerede den også industrielle og tekniske bygninger, som værende arkitektonisk relevante med sin materialeærlighed og ‘hårde’ æstetik.
Den syv etage høje bygnings facader er opdelt af ni blotlagte beton stolper, som sammen med de tværgående facadeplader danner et gitter- lignende udtryk. Bygningens indre konstruktion består af fabriksstøbte betonelementer. Det ses på de mange udvendige støbningsaftryk i
betonen. Bygningens beklædning består af facadeplader i bølgeeternit. Bølgeeternit er et
meget tyndt materiale, og valget af facademateriale giver derfor bygningen et let udtryk. Pladerne er vinklet let væk fra bygningens facade, for at give en flot skyggesætning og
samtidig beskytte vinduespartierne mod nedbør. På lang afstand syner det, at store dele af facaden er beklædt med småsprossede vinduer, men ved nærmere eftersyn går det op for én, at udtrykket skyldes, at facaden rundt om hvert vindue er beklædt med glasbyggesten. Det bidrager til at facaden fremstår let, og det giver derudover et blidt lysindfald inde i bygningen.
Byggeriet består af to parallelle fløje, der står vinkelret på hinanden, som er henholdvist øst- og sydvendt og omkranser den bagvedliggende hovedbygning. Hovedbygningen kan ikke
ses fra gaden, hvilket yderligere bidrager til, at bygningen fremstår betydeligt mindre i
størrelse end den er og derfor knap så indvaderede i sin kontekst af boligbyggerier. Ud fra de ovenstående observationer, har vi konkluderet, at Bellahøj koblingsstation beskriver sin funktion udelukkende ved brug af sin brutalistiske æstetik. De store betonelementer er
kombineret yndefuldt med de lettere facadematerialer og det giver en klar forståelse af et industrialiseret byggeri. I særdeleshed grundet konteksten, idet de omkringliggende murstensbyggerier står i stærk konstrast til denne bemærkelsesværdige bygning.
71
72
73
74
75
11
Bellahøjhusene
Kooperative arkitekter, 1956
Gruppe 11: Pernille Scheuer, Agnes Ryberg Stærke, Alberte Marie Kofoed, Alva Nylén, Amanda Gravergaard, Andrea Klaramaria Plunger, Anton Flyckt Andersen, Cæcilie Demandt Winther, Daniel Winther Lundsgaard, Ebba Schrøder
76
Dette er en fortælling om Danmarks første højhuse også kaldt skyskraberne på
Bellahøj. Bellahøjhusene er et boligbyggeri, som består af 28 boligkomplekser,
med 9 til 13 boligetager i hvert kompleks og i alt 1300 boliger. Lejlighederne er relativ små, dog er penthouse lejlighederne med tagterrasserne de største. Punkthusene er samlet i en nordlig og en sydlige gruppering. De fleste
af tårnene er bestående af to bygningskroppe som er sat sammen med fælles
opgang i glas. Da der har været forskellige arkitekter på punkthusene, afviger planløsninger i selve bygningerne, men på afstand virker bebyggelsen homogen.
Selvom byggeriet er fra 1951/56 er oplevelsen af den enkelte lejlighed i dag stort set den samme som dengang, da eksempelvis køkken og bad i mange af lejlighederne, stadig er bevaret. Mødet med husene giver en følelse af at gå et par skridt tilbage i tiden.
På afstand ligner bygningernes opstalter og facader hinanden og ser meget
ensartede ud. Men når man kommer tættere på, træder forskellene tydeligt frem. Særligt betonflisernes format, vinduer og altaner adskiller bygningerne fra
hinanden. Betonens farve varierer fra hvid, lys grå og til mørk grå - to af
bygningerne er bygget af gule mursten og adskiller sig markant fra de andre. Bygningerne er høje og brede, men i trappeopgangene er der glas imellem
de to bygningskroppe, hvilket får bygningen til at fremstå lettere. De
transparente trappeopgange lader lyset flyde gennem bygningerne og ud på de grønne fællesarealer. Fælles for alle 28 bygninger er opbyggelsen af to “tårne” med en trappeopgang imellem sig. Vinduer og altaner varierer i placering, størrelse og
facon på de forskellige bygninger. Langt fra ser boligblokkene ensformige ud, men ser man nærmere opdager man hvor stor variation og forskellighed de rummer.
Bellahøjhusene har en beton/teglfacade og en trappeopgang af glas. Vi upplevde att de gemensamma ytorna var trånga med att glasfasaden gjorde rummen luftigare. På
en del af husen var betongplattorna mörkare runt fönstren og på de delar där det
icke var nån fönster återkom den mörka betongen i samma mönster som runt fönstren. Bellahøj byggna-derna ligger utspridda på ett stort grönområde og byggnaderna
ligger glest ifrån varandra. Vi upplever inte husen som så inbjudande men området skapar ändå en härlig känsla. I form af den åbenhed og transparens der skabes i
området mellem de store betonblokke bliver der skabt en kontrast mellem dem og de små villaer der ligger bag ved byggerierne. Dette er med til at give området en hvis charme.
77
78
79
80
81
12
Atelierhusene
Viggo Møller Jensen, 1943
Gruppe 8: Sophie Sahlqvist, Emma Thi Schokking Ruge, Filip Stanik, Gry Jespersen, Helen Emilie Rud Carlsen, Jeppe Vinholt Johansen, Johan Erik Olsson Fagerberg
82
Planer
Atelierhusene er fordelt på 3 længer, hver med 7 huse, der omgiver et grønt areal ned til
en lille sø. Fælles for byggeriet er ideen om atelieret som centralt element i boligen, og således forenes erhvervet med hjemmet. Da husene udelukkende huser skabende kunstnere, er deres placering på grunden ikke tilfældig. Landskabsarkitekt C. Th. Sørensen har placeret de tre længer således, at de karakteristiske ovenlysvinduer i ateliererne alle vender
mod nord, hvorfor rummet oplyses af et køligt himmellys. De tre længer adskiller sig ved deres forskellige størrelser. Den ene længe er på 70 kvm, bestående af et 35kvm oplyst
atelier med 4 m til loftet, hvorigennem man ledes til resten af boligen. De andre længer er hhv. 105 og 125 kvm. Vi har med vores kollografier ønsket at indramme husenes særlige
placeringer, samt deres forskudte planer. Derfor har vi tegnet en situationsplan, samt en plan af fire af de 70 kvm huse, med hhv. to tagplaner, en stueplan og en kælderplan. Opstalter
Hvad der karakteriserer boligernes opstalter, er den måde modulerne gentager sig på.
Formernes gentagelser er noget af det første man lægger mærke til ved ankomsten, og dette går igen for hver af de tre længer. Hver længe har til gengæld også deres eget særpræg, eksempelvis i tagets konstruktion. Det er dertil også op til beboerne selv at udsmykke
vindueskarme og forhaver, hvilket bryder op med de rene repetitive former, og giver hvert hus sin egen karakter. Til trods for dette hører alle 21 huse uløseligt sammen. Med våra
plattor har vi valt att göra en opstalt med kinesiskt perspektiv där får med helheten och en där vi zoomar in på en del av byggnaden och visar mer detaljer. Vi har valt att göra
helheten som sådan att vi försöker få fram husens grundprinciper och lägger vikten på att visa de olika materialen som husen har. Vi gjorde enbart den ena huslängan då båda är av
samma material och uppbyggda på samma vis. Den andra längan rispade vi enbart in i plattan då det förstärker formen på husen. Vi valde att inte visa fönstrens material då det är vedertaget i detta fallet. Rumlige træk
Atelierhusene uppfördes under tidigt 40-tal då resurserna i staden var knappa. För att
hålla nere kostnaderna på bostäderna användes därmed enkla material såsom tegel/murbruk och trä. Den svarta träpanelen samt den ljusa murbruken återkommer i radhusens fasader vilket skapar en tydlig förbindelse mellan de tre längorna. Trots de relativt diskreta
materialvalen så framkallar husens estetiska särdrag en karaktäristisk figur. Som tidigare nämnt så skapar ateljén som förskjutits utåt i förhållande till den övriga bostadsytan en
karaktäristisk kammform. Genom att utgå från ett enpunktsperspektiv försökte vi därmed att återge husens form i vår rumliga kolografi.
83
84
85
86
87
13
Bispebjerg kirkegĂĽrd + Dansekapellet
Edvard GlĂŚsel og Hans J. Holm, 1903 + Holger Jacobsen 1908
Gruppe 13: Sophie Sahlqvist, Jonas Fredrik Christian Lerbom, Julus Wennemoes Hvitfeld Ley, Kasper Brix Havemann, Lasse Birk Arge Malmberg, Laura Marie Thalund, Loa Karkov
88
Plan Vi startade med att finna en utgångspunkt i hur vi kunde skapa planerna på ett intressant, grafiskt sätt. Kontrasten mellan det offentliga och privata tyckte vi var en ingång, och det tyckte vi också var intressantast att arbeta med rent grafiskt. Vi tittade på bland annat Versailles plan, barocka trädgårdssituationsplaner och nollis karta. Nollis karta blev till slut vårt val, då den kändes lätt att arbeta med grafiskt, och den är nästan det mest självklara att arbeta med när det kommer till att illustrera offentligt kontra privat på en karta. Lasse gjorde situationsplanen och har prövat att göra de offentliga ytorna vita, medans Fredrik har gjort en invertering på en nolli-karta, det vill säga den offentliga ytan är svart och konturerna är vita. Vi har använt oss av olika sorters tejp, precis som resten av gruppen för att se vad för olika uttryck som skapas i kartan när det väl trycks. Opstalt Efter at have gået rundt på kirkegården og dernæst dansekapellet, besluttede vi os for, at vi gerne ville lave en opstalt af dansekapellet. Vi havde set de oprindelige tegninger af dansekapellet, hvis funktion var krematorium, og besluttede os for at arbejde med kollografien ud fra disse tegninger. Vi blev tiltrukket af facaden, og de gamle sirlige snittegninger, og besluttede os hurtigt for at lave to kollografier, der begge viser bygningen fra samme perspektiv; et kollografi af facaden, og en af snittet. Vi ønskede at gøre dansekapellet mere levende i vore tryk, hvorfor vores kollografier er blevet mere frie i stregen, og vi har leget med forskelligt udtryk i form af skravering med søm, forskellige tapeformer og flader. Rumlige træk + motiver Dansekapellets rumlige kvaliteter er tydeligt påvirket af bygningens nyklassicistiske arkitektur. Facadens klare reference til den græske Typanon og de gennemgående søjler og begrænsede antal vinduer bidrager lige så meget til det ydre som de indre rum. Det bastante udtryk fra facaden fortsætter i de indre rum og underbygges ligesom på ydersiden af antikke referencer. Den for facaden karakteristiske tagkuppel går også igen som motiv i bygningen, hvor buer og kupler også indenfor definerer mange af rummene. Den ellers så stilistiske linje opbrydes af Domus Arkitekters fornyelse fra 2012. Ved at åbne mange af de lukkede rum op med ovenlys og glaselementer er bygningens udtryk blevet gjort mere åbent og det gjort muligt at tage bygningen i brug igen i en ny sammenhæng. Konklusion Dansekapellet har, med sin placering på Bispebjerg Kirkegård og sin fortid som krematorium, en noget alvorlig fremtoning og atmosfære. Men ombygningerne, der har fokuseret på at åbne rummene op og tilføre nye funktioner, har gjort den til rum for levende aktiviteter. Man aner stadig sporene fra kapellets historie, hvilket er med til at give det sjæl og stemning, også i sin nye rolle som folkehus.
89
90
91
92
93
14
Bjerget
P. V. Jensen Klint, 1923
Gruppe14: Frans Drewniak, Lukas Donnerup Kyndbøl, Magnus Musing Tudborg, Marte Moritzen, Nora Johnsen, Rikke Lundgård Mølby, Rosa Frank Christensen
94
Refleksioner over PLANER - Program og anvendelse
Bebyggelsen Bjerget læner sig op ad den monumentale Grundtvigskirken i midten og er
karakteristisk i form af de gentagende gule mursten, der stramt disponeret, snor sig
omkring kirken. Planløsningerne spejler sig datidens arkitekturidealer og byggeriet er
en gennemtænkt bydel med både karréer og villabebyggelse. Plantegningen af bjerget giver associationer til et gammeldags computerspil, som ‘snake’ eller til et bøjet jernrør med
mange kraftige knæk, der giver en flot kompositorisk dynamik, i de ellers stramme facader. Refleksioner over OPSTALTER - Proportioner og syntaks
Vi iagttog byggeriet ved at gå en tur rundt omkring husene både inde og ude. Her fandt vi flere ting interessante. Etageforskellene på lejlighederne, hvor der på facaden mod gaden er 3 etager og på facaden mod gården kun 2 etager. Dette skyldes den hældning Grundtvigs Kirken er bygget på. Ydermere fandt vi bygningernes højdeforskydninger interessante.
Terrænets stigning forskyder tagryggene, vinduerne sidder placeret forskudt af hinanden og glasset over vinduet har forskellige højder. Sidst men ikke mindst de mange forskellige detaljer ved dørenes omkransende murstensrammer og forskellene på dørernes farver.
Mod gaden fandt vi enkle døre med tilhørende enkle murstensrammer, hvorimod vi mod
gården fandt unikke detaljerede murstensrammer og afrundede døre med glasindsatser. Ved
indgangen til ‘byen’, bliver man mødt af to endegavle, hvor man fornemmer slægtskabet med selve kirkens tårn og dens mange relieffer. Vi valgte at formidle to tegninger i opstalt,
hvor vi henholdsvis indfangede en dør med dens mange fine detaljer, samt en af endegavlene med relief. Dette gjorde vi for at vise de mange fælles træk, der går igen i Bjerget
som tager afsæt i Grundtvigskirken logikker. Vi fandt frem til, at portmotivet må være inspireret af selve kirkens plantegning - forenklet og i anderledes skala. Refleksioner over RUMLIGE TRÆK +/ MOTIVER - Æstetik og materialer
Bjerget er opbygget symmetrisk i plan, med tre indgange. Den østlige port åbner sig fra
Peter Rørdamsvej i retning af Grundtvigskirken. Dens tykke teglmure danner et indadvendt
rum. Husene har forskellige træk, og der ses f.eks. en variation i teglstensmotivet omkring indgangsdørene. Indgangen mod nord danner frit udsyn til Grundtvigskirken, der opretholder en tærskel mellem området indenfor og området udenfor. Med de to bygningers symmetri og
spejling af hinanden (præcis som ved den vestlige indgang), dannes der en fornemmelse af
overgang. Det er med til at forstærke pladsens atmosfære og fremhæve kirkens storslåethed.
95
96
97
98
99
15
Grundtvigskirken
P. V. Jensen Klint og Kaare Klint, 1940
Gruppe 15: Frans Drewniak, Martin Thor Holmelin, Michail Helgesson, Nikita Daniella Kristoffersen, Sidse Thorup Poulsen, Sofie Binderup Lundø, Vemund Lindstad Issum
100
Planer
Grundtvigskirken er placeret, så den peger mod Øst som en traditionel kirkebygning. Der er en klar overgang mellem våbenhuset, tårnet og skibet. Kirken indeholder mange gentagelser af geometriske former, fx, i planen, hvor de indre søjler danner et mønster der gentages i både våbenhusets og i de 3 tårnes spidser, hvor det klassiske kirkelige “trin” mønster er tydeligt. Derudover gentages ottekanter ved kirkens kældervinduer langs siderne og
ligeledes i kirkens østvendte ende. Vi fandt disse gentagelser og former interessante, og valgte derfor at tegne hhv. et plansnit af hele kirken, samt er cirkulært forløb i øst
tårnets ende, for at undersøge kirkens formsprog i plan. Plansnittet af hele kirken viser det grid som kirkens plan udgør, samt formen på kirkens indre søjlers plan. Tegningen af plansnittet afspejler hvordan søjlernes plan, gentages i kirkens indgang og tårne. Opstalter
Grundtvigskirken kan siges at have karakter af en forstørret middelalderlig landsbykirke med overdimensionerede træk, der gør den sensationelt monumental. Der er en meget stor kontrast mellem det indre og det ydre rum, og nogen vil påstå at der er et misforhold mellem plan og facade, mens andre synes, at kirkens sammensatte forskellighed er
dens største kvalitet. Ikke desto mindre har kirkens facade et voldsomt opadstigende
gotisk udtryk inspireret af Europas store katedraler, hvilket er det vi har prøvet at indfange i vores ene opstalt, som skildrer netop tårnet. Den anden opstalt er lavet i
kinesisk perspektiv, som viser kirkens østvendte side; koret med dets overdimensionerede stræbepiller, der er et magtfuldt, men anderledes modspil til tårnet. Stræbepillerne er høje og spinkle og giver fra den rette vinkel næsten et udtryk af en rundkirke. Således
prøver begge opstalter at indfange kirkens storslåethed, men samtidig pege på de markante forskelligheder, der kommer til udtryk, når man bevæger sig rundt om kirken. Rumlige træk
Vi har valgt å fokusere på kirkens vestvendte fasade, hvor murstensprofileringen er laget med inspirasjon hentet fra kirkeorgelet. Denne formen fører vårt blikk opp mot himmelen, og syntes derfor det var interessant å fremheve denne sterke bruken av symbolikk i våre trykkplater.
101
102
103
104
105
106
107