NORDIA 2017
G.A.Hagemanns DVI-samling Af Ib Krarup Rasmussen Der er få, der vil anfægte, at G.A.Hagemann sammen med J. Schmidt Andersen var nogle af alle tiders største danske filatelister. Hagemann, der var uddannet ingeniør og havde en del af sin opvækst på farmen ”La Grange” på de dansk-vestindiske øer, har haft en fuldstændig uvurderlig betydning for udviklingen af dansk filateli. Mellem sig havde de to store danske filatelister uudtalt en slags arbejdsdeling. J. Scmidt Andersen tog sig af de klassiske kvadratiske frimærker 1851-1863 og G.A.Hagemann tog sig stort set af resten. Dog havde han særlig fokus på de tofarvede frimærker fra Danmark og Dansk Vestindien. Hagemann var en generøs filatelist. Han delte ud af sin viden ved flittig skribentvirksomhed i NFT (Nordisk Filatelistisk Tidskrift) samt ved talrige monografier, hvor især kan nævnes bogen fra 1930 på engelsk: ”Stamps of the Danish West Indies” samt de tre bøger i serien: Danmark og Dansk Vestindiens frimærker, bind 2 (1942), Bind 3 (1941) og bind 4 (1948). Disse tre bøger dækker især de danske og dansk-vestindiske frimærker udgivet efter de kvadratiske skillingsmærker og frem til og med våbentypen, dvs. Krone-Scepter-Sværd, de tofarvede og våbentypen. Der er i bøgerne meget præcise oplysninger om de enkelte udgavers oplagstal og fordelingen på de enkelte tryk, samt en beskrivelse af de væsentligste pladefejl på udgaverne. Det siges, at Hagemann personligt nærmest reddede H.H.Thieles produktionsprotokoller for perioden 1851-
1934 ud af flammernes bytte, da trykkeriet Thiele i midten af 1930erne var gået konkurs, og der i gårdspladsen på Valkendorfsgade var et stort bål af gamle kvitteringer, klicheer, prøvetryk og altså også protokoller. Det kan godt være, at det bare er en god vandrehistorie, men Hagemanns stempel findes altså på de kopier af protokollerne, som jeg har set. Uden disse produktionsprotokoller havde al forskning i de danske frimærker 1851-1933 været ilde stedt. Protokollerne er i dag deponeret i postmuseet ”Enigma” og kopier er tilgængelige på DFFs Bibliotek og Arkiv. G.A.Hagemanns generøsitet strakte sig endnu videre. Han donerede i sin levetid omfattende frimærkesamlinger til det, der dengang hed ”Det danske Post-og Telegrafmuseum”, nu Enigma. Disse samlinger inkluderede mange helark fra den tofarvede periode, men også studiesamlinger af forskellige klassiske områder indenfor dansk filateli. Her vil jeg særligt fokusere på hans studiesamling af dansk-vestindiske frimærker, som venligst er udlånt fra Enigma og som udstilles på Nordia2017 i Vejle 27.-29. oktober 2017.
Studiesamlingen DVI
Jeg skriver ”studiesamling”, fordi samlingen godt nok er opsat på albumplancher, men opsætningen er ikke foretaget, som var det til konkurrence. Ikke alle objekter er tekstet, noget er lidt indforstået, og der kan være sat mange eksemplarer op af det samme mærke, uden at der ser ud til at være væsentlig forskel på dem. Der kan også være opsat defekte mærker, som ud fra
Planche 1 - lodret parstykke ustemplet – 1. udgave hvid gummi en studiemæssig betragtning er lige så gode som perfekte eksemplarer, men som man vil rynke på næsen af, hvis samlingen blev udstillet i konkurrenceklassen. Der er med få undtagelser ikke gjort særligt meget ud af de posthistoriske elementer i de dansk-vestindiske frimærker. Dog er der alligevel et par store posthistoriske sjældenheder i samlingen. Men hovedfokus er på frimærkerne stemplede og ustemplede.
3 cent 1855-1866-1872
Det første dansk-vestindiske frimærke var 3 cent karminrød i kvadratisk udgave i en tegning, som ligner de danske skillingsmærker fra samme periode.
2 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2017
Planche 4 – lokalbrev Christianssted til St. Thomas 1871 1. udgave med hvid gummi Frimærkets opdeles i tre hovednumre: 1. udgave november 1855 – med bundtryk i bogtryk gående diagonalt fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne – utakket. Denne udgave underopdeles i 3 dele: a) med det oprindelige hvide gummi påført i København, b) gul gummi påført i DVI og c) brun gummi, ligeledes påført i DVI. Den oprindelige hvide gummi egnede sig ikke til troperne, men fik frimærkearkene til at klistre sammen. Derfor blev gummien erstattet lokalt, vist nok på to apoteker i området. 2. udgave maj 1866 – med bundtryk i bogtryk gående diagonalt fra øverste højre hjør-
ne til nederste venstre hjørne – utakket 3. udgave april 1872 – med bundtryk i bogtryk gående diagonalt fra øverste højre hjørne til nederste venstre hjørne – takket 12 ½ Hagemann viser på 11 plancher eksempler på disse tre første frimærker fra DVI. Han karakteriserer selv 1. udgaven med hvid gummi som et at de sjældneste frimærker fra DVI. Der er ingen lokalbreve med 3 cent linietakket i samlingen. Derimod er der et brev til Danmark sendt 1860 med britisk damper (planche 7) med 1 stk. 1. udgave gul gummi (dækkende lokalportoen fra St. Jan til St. Thomas) og diverse portopå-
tegninger. Dette brev synes ikke at være kendt af DuBois i hans oversigter!
4cent 1873 – linietakket
Februar 1873 blev 4 cents kvadratisk i blå farvet linietakket 12 ½ udgivet. Man havde indgået aftale med det tyske Hamburg Amerika Linie (HAPAG) om særlige takster for udveksling af breve til Danmark og Tyskland og derudover. Taksten for et enkelt brev fra DVI til Danmark/Tyskland op til 15 gram var 7 cents og det kunne frankeres med dansk-vestindiske frimærker til bestemmelsesstedet. Planche 10 – brev med 3 cent 1866 og 4 cent 1873 – I DAKA håndbogen 1995 står 1 kendt.
Planche 6 – parstykke på lokalbrev St. Thomas til St. Croix 1862 1. udgave med brun gummi Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2017
3
Planche 8 – 12-blok stemplet 2. udgave (størst kendte enhed af 2. udgave)
Planche 9 – lokalbrev Frederikssted til Christianssted med 2. udgave privattakket 4½ 1867
4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2017
Planche 10 – brev med 3 cent 1866 og 4 cent 1873 Her vises et eksemplar i G.A.Hagemanns samling og der findes 1 eksemplar i Torben Geills samling (ligeledes på Enigma). DuBois skriver i sin bog om Dansk Vestindisk posthistorie, at det brev han viser på bagsiden med kombinationen 3 og 4 cent er det eneste kendte. Det er jo så ikke korrekt. Det er var i første omgang uklart for mig, hvor mange forsendelser med 4 cents blå linietakket, der kendes. En forespørgsel til Frank Banke gav følgende svar: ”Der findes i privat eje 3 breve og 1 brevdel: 1) Et brev med 3 og 4 cents 1872, AFA nr. 3 og 4. Dette er det ultimative brev. (Og det må være det brev, der er afbildet på bagsiden af DuBois bog, min bemærkning, red.). 2) Et brev med 3 cents og to 4 cents, noget af adressen er klippet ud. 3) Brevdel med 4 cents og fransk mærke. Ægtheden af denne er omdiskuteret. 4) samt et brev med 4 cents samt 7 cents tofar-
vet. Brevet er afsendt uden for 4 cents mærkets gyldighedsperiode, vistnok et par år senere.” Derudover er der så dette brev i G.A.Hagemanns samling i museumseje samt et andet brev i Torben Geills samling (ligeledes i museumseje og omdiskuteret). Konklusionen er altså 5 breve og 1 brevdel, hvoraf to breve er omdiskuteret. Det meste af oplaget af 3 cents og 4 cents linietakket blev returneret til København og destrueret. 4 cents mærket er sjældent stemplet, og på Hagemanns albumside findes derudover en seksblok delvis uperforeret lodret samt en trestribe utakket. Begge sjældne objekter. (Planche 12)
De tofarvede
En meget central del at Hagemanns DVI samling er naturligt nok helliget de tofarvede cents-frimærker fra 1873-1902. På plancherne 13-59 vises
hvert eneste tryk af de tofarvede mærker med mange eksemplarer på hver side. Der vises både ustemplede og stemplede eksemplarer. Der vises også typiske pladefejl, både rammefejl og ovalfejl. Jeg var lidt irriteret på opsætningen, fordi Hagemann nederst på siden viste ovalfejl, som han blot karakteriserede som f.eks. 1, 2, 3, 4 og 5 osv. Jeg mente nu godt, at han kunne have skrevet arkplaceringen også. Men da jeg så gennemlæste hans engelske bog om de dansk-vestindiske mærker faldt ti-øren. Hagemann har simpelthen taget udgangspunkt i sin bog og f.eks. på planche 20, hvor 1 cent tryk VII vises med mange mærker, er der nederst på siden afbildet 6 af de 8 pladefejl, der kendes på 1 cent. Så albumbladene er simpelthen en forlængelse af bogen. På planche 17 omhandlende 1 cent tryk V vises 3 eksemplarer på halverede 1 cents mærker afstemplet med stumpt stempel.
Tekst modstående side - planche 7 - Brev fra St. Jan 19.7.1860 via St. Thomas (20/7) og med engelsk Royal Mail Steamer (28/7) via London (13/8), Hamburg Stadsamt (15/8) og det danske postkontor i Hamburg (15/8) til Slagelse med ankomststempling 16.8.1860. Frankeret med 3 cent gul gummi. Modtageren måtte betale 56 skilling. Taksten for et brev fra Dansk Vestindien var 60 skilling, hvorfra er fratrukket 4 skilling med hensyntagen til de påsatte 3 cents. Påtegningen „10“ og „12“ formodes aft være portoandelen til hhv. England og Thurn u. Taxis Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2017
5
Planche 12 - 4 cents linietakket 1873 Hagemann skriver om dette: ”Frimærkerne i dette tryk findes halveret, både diagonalt og lodret. Dette må enten skyldes en joke udført af en postmand eller et forsøg på at skabe en raritet.
Eksempler på begge findes i min samling: den ene er stemplet St. Thomas 1882 den anden med 4 ringsstempel. Der findes et eksemplar i samlingen i British Museum. Jeg tror, at de oprinde-
ligt var del af den velkendte Ferrari samling, og at de derfor må karakteriseres som ”Ferrarities”. Der var aldrig en ½ cents posttakst.” (p. 30 i Hagemanns bog). Tofarvede centsmærker er jo
6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2017
Planche 20 - 1 cent tryk VII - et typisk eksempel på opsætningen hos Hagemann vedrørende de tofarvede centsmærker derfor ikke vise mange albumsider herfra. Men der er alligevel enkelte objekter, det er værd at se nærmere på. I 3 cent tryk IV er findes der et
utakket ark, hvorfra Hagemann viser et utakket hjørneparstykke. Hagemann skriver: ”Utakkede frimærker kommer fra et enkelt ark, som passerede perforerings-
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2017
7
i almindelighed ikke sjældenheder undtaget nogle ganske bestemte tryk, og det er nok sjovere at studere opsætningen in natura på udstillingen i Vejle. Jeg vil
med den eneste ovalfejl, som Hagemann nævner i sin bog: defekt stort 1 tal. Ovalfejlen er placeret i nr. 87 og parstykket er derfor nr. 87-88. Hagemann skriver i sin bog: ”Dette er et meget sjældent mærke”.
Provisorier
Planche 17 - 1 cent tryk IV halveret
Planche 27 - 3 cent tryk IV utakket maskinen uden at blive perforeret.” (p. 34). 12 cent tryk I – her vises et ustemplet eksemplar og fine stemplede mærker inklusiv tyk ramme. Dette omtales ikke i bogen fra 1930, men er en senere opdagelse.
Endelig vises på planche 57 gode eksempler på det sjældne 14 cents mærke. 1 ustemplet eksemplar og 4 stemplede eksemplarer. Derudover to omvendte rammer, ustemplet og stemplet. Et eksemplar med et forfalsket stempel og endelig et parstykke
1887 blev der akut mangel på 1 cents frimærker. Man havde vist nok fået solgt rigtigt mange 1 cents frimærker, der var blevet brugt til frankering af lokale tryksager, og derfor var beholdningen opbrugt. 7 cents frimærker blev overstemplet i hånden med et 1 cents påtryk. Påtrykningen var meget uregelmæssig, og den farve, der blev brugt til overtrykket, skiftede mellem sort og gråt, og påtrykket var let eller kraftigt. Der var påtryk, der var placeret forkert, så der sommetider var to 1 taller på et mærke osv. Den mest bemærkelsesværdige variation var forekomsten af mærker uden påtryk. Det kan selvfølgelig kun forekomme på enheder, mindst parstykker. Hagemann viser en ni-blok, hvor de 8 mærker har overtryk, men det centrale mærke mangler overtryk. I 1895 blev der mangel på 10 cents frimærker. Man fandt et lager af 50 cents tryk I, som man i to omgange overtrykte. Det blev gjort på et regeringens trykkeri på St. Thomas. Der var kun begrænset klichemateriale til rådighed, og der kunne kun sammensættes en trykplade med 50 sæt klicheer. Frimærkearkene blev derfor overtrykt i to omgange, først den ene lodrette halvdel, og derefter den anden lodrette halvdel. Der findes et meget lille antal 1 cents frimærker overtrykt 10 cents 1895. Det var ikke et mærke, som blev udgivet. Hagemann diskuterer lidt med sig selv, hvad det er for et frimærke, og bliver enig med sig selv om, at det må være et slags forsøgstryk, som den dansk-vestindiske postmester fik udført. 1 cents frimærke var jo det billigste mærke, han havde til rådighed, og det var jo derfor billigere at lave prøvetryk
8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2017
Planche 55 - 12 cent tryk I
Planche 60 - 1 cent på 7 cent - fra 1887. Bemærk niblokken med midterste mærke uden overtryk provisorium, men fundet, at der var farligt at risikere evt. falsknerier til skade for postvæsenet, hvis man på den måde forøgede 1 cents frimærkers værdi 10
gange. Prøvetrykket er sjældent, men man støder dog ind imellem på det (ifølge Hagemann). På planche 62 vises Hagemanns beholdning af disse sjældne
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2017
9
på et eller flere 1 cents ark frem for at bruge 50 cents ark. Det kunne også være, at man havde tænkt oprindeligt at overtrykke 1 cents mærker med 10 cents
Planche 57 - det sjældne 14 cent tofarvet i forskellige versioner - heraf et forfalsket stempel mærker. Bemærk, at der i øvrigt er to forskellige udgaver, henholdsvis med stort 10 og med smalt 10. Hagemann kalder det 1. og 2. essay. 1.Januar 1902 faldt portosat-
serne for indenlandske breve fra 3 cents til 2 cents og for breve til udlandet fra 10 cents til 8 cents. Det var meningen, at disse nye portosatser skulle dækkes af henholdsvis 2 cents og 8 cents
i våbentype-udgaven. Disse var imidlertid forsinket i leveringen fra København og provisoriske udgaver med 2 cents 1902 og 8 cents 1902 blev fremstillet. De lokalt fremstillede provisorier
10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2017
Planche 62 - prøvetryk for 10 på 50 cents1895? har inskriptionen CENTS med store bogstaver, men det senere leverede oplag fra København har inskriptionen ”Cents”, hvor kun det første bogstav er med stort, resten er med småt. Af provisoriet 2 på 3 cents i den lokale udgave findes et meget lille oplag hvor 3 cents tryk VIII er anvendt. Der er efter Hagemanns oplysning kun tale om få ark. På planche 65 vises eksempler på dette sjældne provisorie.
Halverede 4 cents mærker
Det nye 2 cents frimærke i våbentypen var fortsat ikke udgivet i begyndelsen af 1903, og derfor tillod man anvendelse af halverede 4 cents tofarvet. Disse findes fra 3 tryk, 2. tryk fintakket og 3. og 4. tryk grovtakket. I 3. og 4. tryk findes omvendte rammer og breve med disse omvendte rammer er naturligvis efterspurgte. På dette tidspunkt (i 1903) var der begyndt at komme stor fokus på vestindiske frimærker og der blev produceret mange
provokerede forsendelser med halverede 4 cents frimærker for at dække det store marked for filatelistiske produkter. Hagemann viser nogle af de mange forskellige muligheder for halverede mærker på planche 70-7172 og 73. Et specielt brev er en 10 cents frankering med to fire cent og et halveret mærke på planche 73. De sidste 50 plancher i samlingen omfatter de resterende udgaver. Planche 74-80 våbentypeudgaverne: 1 cent, 2 cents, 5
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2017
11
Planche 65 - 2 CENTS 1902 -lokalt overtryk på 3 cents VIII
mærker er en spekulativ udgave. The Leper Hospital Committee (Leper = spedalskhed) fik lov at sælge hele oplaget, og indtægten ved salget af frimærkerne (også efterfølgende) gik til hospitalets drift. Frimærkerne er da også mest hyppige som ubrugte/postfriske, mens stemplede mærker er sjældnere og på brev decideret sjældne. I sammenhæng med Chr. IX udgaven udgav man højværdier: 1, 2 og 5 Franc i dobbelt størrelse og i et særligt motiv: krydseren Ingolf i St. Thomas havn. Mærkerne er trykt i to farver og er nok nogle af de smukkeste klassiske mærker, der er fremstillet i Danmark i perioden 1851-1933. Rammerne er trykt i bogtryk, mens centermotivet med Ingolf er trykt i kobbertryk. På udstillingen i Vejle vises på 3 rammer med forskellige tegninger og prøvetryk af disse tre udgaver. Takningen er linietakning og denne takningsmetode betyder at enkelte takningslinier kan smutte. Hagemann viser på planche 92 et eksempel på 2 francs utakket lodret. I 1907-8 blev Chr. IX udgaven erstattet af en ny Frederik VIII udgaven trykt i kombinationstryk bogtryk/kobbertryk. Denne viser Hagemann på planche 93102. Frederik VIII udgaven blev brugt helt frem til salget af øerne i 1917. Man havde planlagt en ny udgave med Chr. X i samme udførelse som Fr. VIII mærkerne (og med genanvendelse af rammeklicheerne). Det var dog kun
cents og 8 cents i de forskellige tryk.
Kongeudgaverne
I 1905 indførte man en ny møntsort: 5 bit = 1 cent og 100 bit = 1 franc. Der kommer en helt ny udgave med portræt af Christian IX i to farver: 5, 10, 20, 25, 40 og 50 bit. Disse vises på plancherne 84-89. Et mellemspil er en provisorisk udgave med 5 bit overtryk på 4 cents tofarvet, 5 cents våbentype og 8 cents våbentype. Hagemann udtaler, at disse fri12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4• 2017
Planche 106 5 bit og 25 bit som blev brugt i større målestok på De dansk Vestindiske øer og derfor er det kun dem Hagemann viser. I en tidligere artikel har jeg dog påvist at også de øvrige værdier 10, 15, 20, 30, 40 og 50 bit forefandtes på øerne i meget begrænset oplag: 10 ark af hver fra januar 1917. Hagemann viser på planche 105-106 eksempler på disse. På den første planche
vises anvendelse af mærkerne senere på 1917 annulleret med amerikanske stempler og på den anden vises mærker stemplet i 6. januar 1917 på St. Thomas og 8. januar 1917 i Frederikssted Hagemann slutter frimærkedelen af med et yderst sjældent frimærke: 30 bit Chr. X utakket. Plancherne 107-114 er helliget
cents-udgaven af portomærkerne, mens planche 115-118 viser portomærkerne fra bit og Franc perioden. Planche 119 viser det særlige mærkat imod salget af De dansk-vestindiske øer og i allersidste planche, i det udvalg vi viser af Hagemanns samling, ses en komplet opstilling af julemærkerne fra De dansk Vestindiske øer fra 1907 til 1916.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 4 • 2017
13
Portomærker